Faisons
« Faisons » betyder her “lad os gøre” og indleder forslaget om at holde mødet kort. Formen bruges til at foreslå en fælles handling; i « Faisons court » henvender taleren sig til hele gruppen.
court
« court » betyder her “kortfattet” i udtrykket « Faisons court », altså at mødet skal holdes kort. Udtrykket passer i et arbejdsmøde, hvor man vil begrænse tiden og gå direkte til sagen.
pour
« pour » forbinder her mødet med dets formål eller ramme i « pour cette réunion de suivi », omtrent “for dette statusmøde”. Det kan bruges til at knytte noget til en person, ting eller situation; her sætter det mødet i fokus.
cette
« cette » betyder “denne” foran « réunion » og peger på det konkrete møde, som deltagerne er i. I « cette réunion de suivi » bruges formen til at omtale en bestemt situation, ikke et møde generelt.
réunion
« réunion » betyder “møde” i « cette réunion de suivi ». Ordet bruges her om et arbejdsmøde, hvor kolleger gennemgår status og næste skridt; « réunion de suivi » er et nyttigt mønster for et opfølgnings- eller statusmøde.
de
« de » forbinder « réunion » med « suivi » i « réunion de suivi » og viser, hvilken type møde der er tale om. Konstruktionen kan bruges til at beskrive et mødes fokus, her opfølgning på arbejdet.
suivi
« suivi » bidrager i « réunion de suivi » med betydningen “opfølgning” eller “status”. Udtrykket bruges i arbejdssammenhænge, når man mødes for at følge udviklingen i en opgave eller et projekt.
et
« et » betyder “og” og forbinder de to fælles handlinger i « Faisons court ... et passons en revue... ». Det bruges til at føje et næste punkt til en instruktion eller plan i et møde.
passons en revue
« passons en revue » betyder samlet “lad os gennemgå” og bruges her om dagsordenen. « passons » bærer handlingen “vi gennemgår”, mens « en revue » danner udtrykket for en systematisk gennemgang; « passons en revue l'ordre du jour » passer til starten på et møde.
l'ordre du jour
« l'ordre du jour » betyder “dagsordenen” som samlet udtryk. « l'ordre » er rækkefølgen eller ordenen, « du » forbinder de og le, og « jour » betyder dag; udtrykket bruges, når man gennemgår mødepunkter.
Je
« Je » betyder “jeg” og er den, der siger « Je peux commencer... ». Det bruges som subjekt, når taleren fortæller, hvad vedkommende selv kan eller vil gøre i mødet.
peux
« peux » betyder her “kan” i « Je peux commencer », altså at taleren er i stand til eller tilbyder at begynde. Mønstret « Je peux + infinitiv » bruges til at tilbyde en handling eller beskrive en mulighed.
commencer
« commencer » betyder “begynde” i « Je peux commencer par faire le point ». Det står efter « peux » og viser den handling, taleren tilbyder at udføre; i et møde kan det bruges til at angive, hvilket punkt man tager først.
par
« par » betyder her “med” eller “ved at” i konstruktionen « commencer par faire le point ». Det viser, hvilken handling man begynder med; konstruktionen bruges til at angive det første trin i en rækkefølge.
faire le point
« faire le point » betyder samlet “gøre status” eller “give en status over”. « faire » betyder gøre, mens « le point » er punktet eller statuspunktet; i « faire le point sur l'avancement » bruges hele udtrykket til at gennemgå fremdriften.
sur
« sur » betyder her “om” eller “vedrørende” i « faire le point sur l'avancement ». Det viser, hvad statusgennemgangen handler om; samme mønster kan bruges til at fokusere en status på et bestemt emne.
l'avancement
« l'avancement » betyder “fremdriften” i « l'avancement de la tâche de conception ». Det betegner, hvor langt arbejdet er kommet; i et teammøde bruges ordet til at rapportere status på en opgave.
la
« la » betyder her “den” foran « tâche » i « la tâche de conception ». Det peger på den bestemte opgave, som samtalen handler om; artiklen bruges sammen med et bestemt navneord.
tâche
« tâche » betyder “opgave” i « la tâche de conception ». Her er det en konkret arbejdsopgave, hvis fremdrift bliver gennemgået; ordet bruges i arbejdssammenhænge om noget, der skal udføres.
conception
« conception » betyder her “design” eller “udformning” i « la tâche de conception ». Det præciserer, hvilken slags opgave der er tale om; udtrykket bruges om arbejde med at designe eller udforme noget.
Après
« Après » betyder “efter” i « Après cela » og angiver, at næste handling kommer senere end det foregående punkt. Det bruges til at skifte til et senere tidspunkt eller trin, her efter den første gennemgang.
cela
« cela » betyder “det” og henviser i « Après cela » til det, der lige er blevet nævnt eller gjort. Udtrykket bruges til at knytte en næste handling til den foregående del af samtalen.
merci
« merci » betyder normalt “tak”, men i « merci de mentionner » fungerer det som en høflig anmodning: “nævn venligst”. Konstruktionen passer, når man beder en kollega om at udføre en konkret handling.
mentionner
« mentionner » betyder “nævne” i « merci de mentionner les blocages éventuels ». Det står efter « merci de » som den handling, modtageren høfligt bliver bedt om at udføre; i mødet bruges det til at få relevante problemer frem.
les
« les » betyder her “de” foran « blocages » i « les blocages éventuels » og henviser til blokeringer som en bestemt gruppe. Det bruges også i « des décisions » i en anden konstruktion, hvor det indgår i forbindelsen “af beslutningerne”.
blocages
« blocages » betyder “blokeringer” i « les blocages éventuels », altså problemer der kan forhindre eller forsinke arbejdet. I et statusmøde bruges ordet til at identificere forhold, som teamet skal håndtere.
éventuels
« éventuels » betyder “eventuelle” i « les blocages éventuels » og viser, at blokeringerne måske findes, men ikke nødvendigvis gør det. Formen bruges, når man beder nogen nævne mulige problemer, der kan påvirke arbejdet.
qui
« qui » betyder “som” eller “der” i « les blocages éventuels qui pourraient affecter le calendrier » og forbinder blokeringerne med deres mulige virkning. Den store form « Qui » bruges i « Qui devrait les recontacter ? » til at spørge “hvem”; begge former bruges til at knytte spørgsmålet eller beskrivelsen til en person eller ting.
pourraient
« pourraient » udtrykker her en mulig eller tænkt virkning i « qui pourraient affecter le calendrier ». Det følges af infinitiven « affecter »; mønstret bruges, når man taler om noget, der muligvis kan få en bestemt konsekvens.
affecter
« affecter » betyder “påvirke” i « affecter le calendrier ». Det beskriver den mulige effekt, en blokering kan have på tidsplanen; verbet bruges her efter « pourraient » for at angive konsekvensen.
le
« le » betyder her “den” i « le principal blocage » og peger på den bestemte hovedblokering. Det bruges foran et bestemt navneord, når taleren identificerer et konkret punkt i statusopdateringen.
calendrier
« calendrier » betyder “tidsplan” i « affecter le calendrier ». Det er den planlagte tidsmæssige ramme, som en blokering kan ændre; ordet bruges i en arbejdssamtale om projektets tidsforløb.
principal
« principal » betyder “vigtigste” eller “primære” i « Le principal blocage ». Det fremhæver den blokering, der betyder mest i den aktuelle situation; udtrykket bruges, når man prioriterer ét problem blandt flere.
blocage
« blocage » betyder “blokering” i « Le principal blocage ». Her er det den vigtigste hindring for arbejdet, som nærmere forklares i « c'est qu'on attend l'approbation... »; ordet bruges til at navngive et problem, der holder noget tilbage.
c'est
« c'est » betyder “det er” i « Le principal blocage, c'est qu'on attend... ». Det bruges til at præsentere eller forklare, hvad en situation består i; her introducerer det forklaringen på blokeringen.
qu'on
« qu'on » betyder her “at vi” i « c'est qu'on attend l'approbation », hvor « qu' » indleder forklaringen, og « on » henviser til gruppen som “vi”. Konstruktionen bruges til at forklare indholdet af en vurdering eller et problem.
attend
« attend » betyder “venter på” i « qu'on attend l'approbation ». Her beskriver det, at teamet afventer godkendelsen; « attendre » bruges i denne konstruktion direkte sammen med det, man venter på.
l'approbation
« l'approbation » betyder “godkendelsen” i « l'approbation de l'équipe juridique ». Det er den tilladelse, teamet venter på; ordet bruges i arbejdssammenhænge, når et dokument eller en beslutning skal godkendes.
l'équipe
« l'équipe » betyder “teamet” i « l'équipe juridique ». Det henviser til den gruppe, som skal give godkendelsen; ordet bruges om en gruppe kolleger med en fælles opgave.
juridique
« juridique » betyder “juridisk” i « l'équipe juridique » og præciserer, at teamet arbejder med juridiske spørgsmål. Det bruges til at beskrive den juridiske funktion eller det juridiske område i en arbejdssituation.
devrait
« devrait » betyder her “bør” eller “skulle” i spørgsmålet « Qui devrait les recontacter ? ». Det spørger, hvem der forventes eller bør tage ansvaret; mønstret « devrait + infinitiv » bruges til at spørge om den rette næste handling.
recontacter
« recontacter » betyder “kontakte igen” eller “følge op med” i « les recontacter ». Forstavelsen « re- » viser, at kontakten sker igen; i mødet bruges ordet om at følge op med det juridiske team efter opkaldet.
cet
« cet » betyder “dette” i « cet appel » og peger på det konkrete opkald, som samtalen netop handler om. Det bruges foran « appel » for at identificere en bestemt situation.
appel
« appel » betyder “opkald” i « après cet appel ». Her henviser det til den aktuelle telefonsamtale; ordet bruges til at angive, hvornår en opfølgende handling skal ske.
m'en charger
« m'en charger » betyder samlet “tage mig af det” i « Je peux m'en charger ». « m' » viser, at taleren tager ansvaret på sig, « en » henviser til den nævnte opgave, og « charger » bærer betydningen at påtage sig ansvaret; udtrykket bruges, når man tilbyder at håndtere en opgave.
mais
« mais » betyder “men” og markerer modsætningen i « Je peux m'en charger, mais j'ai d'abord besoin... ». Det bruges til at tilføje en betingelse eller begrænsning efter et tilbud, her behovet for dokumentet.
j'ai
« j'ai » betyder “jeg har” og indgår her i « j'ai d'abord besoin de la dernière version du document ». Formen bruges til at udtrykke et behov i denne konstruktion; i mødet forklarer taleren, hvad der mangler, før opgaven kan udføres.
d'abord
« d'abord » betyder “først” i « j'ai d'abord besoin de... » og angiver, at dokumentet er nødvendigt før den næste handling. Det bruges til at markere rækkefølgen mellem to trin i arbejdet.
besoin
« besoin » betyder “behov” og indgår i « j'ai d'abord besoin de la dernière version du document », som betyder, at taleren har brug for dokumentet først. Konstruktionen « avoir besoin de » bruges til at angive, hvad man har brug for i en praktisk situation.
dernière
« dernière » betyder her “seneste” i « la dernière version du document ». Det fremhæver, at det er den nyeste version, der efterspørges; udtrykket bruges, når flere versioner af et dokument findes.
version
« version » betyder “version” i « la dernière version du document ». Her er det en bestemt udgave af dokumentet, som taleren skal bruge; ordet bruges naturligt, når man skelner mellem forskellige udgaver.
document
« document » betyder “dokument” i « la dernière version du document ». Det er materialet, der skal sendes videre til opfølgningen; ordet bruges om en skriftlig fil eller tekst i arbejdssammenhænge.
vais
« vais » betyder her “vil” eller “skal” i « Je vais demander à quelqu'un... » og viser en plan eller nært forestående handling. Mønstret « je vais + infinitiv » bruges til at fortælle, hvad taleren nu har til hensigt at gøre.
demander
« demander » betyder “bede om” i « demander à quelqu'un de l'envoyer ». Konstruktionen viser, at man beder en person om at udføre en handling; her skal en anden sende dokumentet.
à
« à » viser i « demander à quelqu'un de l'envoyer », hvem anmodningen rettes til. Det indgår i mønstret « demander à quelqu'un de + infinitiv », som bruges, når man beder en bestemt person om noget.
quelqu'un
« quelqu'un » betyder “nogen” eller “en person” i « demander à quelqu'un de l'envoyer ». Personen er ikke identificeret ved navn; udtrykket bruges, når det vigtigste er, at en eller anden udfører handlingen.
l'envoyer
« l'envoyer » betyder “sende det” i « demander à quelqu'un de l'envoyer », hvor « l' » henviser til den seneste dokumentversion, og « envoyer » betyder sende. Konstruktionen bruges, når man beder nogen om at sende noget, der allerede er kendt fra sammenhængen.
aujourd'hui
« aujourd'hui » betyder “i dag” i « de l'envoyer aujourd'hui » og angiver den ønskede dag for afsendelsen. Det bruges til at fastlægge en konkret tidsfrist i en arbejdsopgave.
Nous
« Nous » betyder “vi” og er subjekt i « Nous devrions donc... ». Det henviser til teamet som samlet gruppe; formen bruges, når taleren beskriver, hvad gruppen forventes at kunne gøre.
devrions
« devrions » betyder her “burde” i « Nous devrions donc quand même pouvoir terminer... » og udtrykker en forventning om, at det kan lykkes. Mønstret « nous devrions pouvoir + infinitiv » bruges til at vurdere en forventet mulighed.
donc
« donc » betyder “så” eller “derfor” og viser i « Nous devrions donc... », at konklusionen følger af, at dokumentet bliver sendt. Det bruges til at markere resultatet af de tidligere aftalte handlinger.
quand même
« quand même » betyder samlet “alligevel” eller “stadig” i « quand même pouvoir terminer », selv om der har været en blokering. « quand » betyder “når”, og « même » betyder “samme” eller “selv”, men sammen danner de udtrykket for, at noget fortsat gælder trods en hindring.
pouvoir
« pouvoir » betyder “kunne” i « pouvoir terminer » og angiver muligheden for at blive færdig. Det står efter « devrions »; mønstret « pouvoir + infinitiv » bruges til at tale om evne eller mulighed for en handling.
terminer
« terminer » betyder “afslutte” eller “blive færdig” i « pouvoir terminer ». Her handler det om at færdiggøre arbejdet inden fristen; verbet bruges efter « pouvoir » til at angive den handling, der forhåbentlig kan gennemføres.
avant
« avant » betyder “før” eller “inden” i « avant la date limite prévue ». Det placerer afslutningen tidligere end en bestemt frist; konstruktionen bruges til at angive, hvornår noget senest skal være gjort.
date
« date » betyder “dato” i udtrykket « la date limite prévue ». Sammen med « limite » betegner det den dato, der fungerer som tidsfrist; udtrykket bruges til at tale om en konkret deadline.
limite
« limite » betyder “grænse” i « la date limite prévue » og bidrager til betydningen “deadline” eller “frist”. Sammen med « date » bruges det om den dato, som arbejdet skal være færdigt inden.
prévue
« prévue » betyder “planlagte” i « la date limite prévue » og beskriver den deadline, der allerede er fastsat i planen. Formen bruges her til at præcisere, at fristen er den aftalte eller forventede dato.
j'enverrai
« j'enverrai » betyder “jeg vil sende” i « j'enverrai un résumé écrit des décisions » og angiver en planlagt fremtidig handling. Apostroffen forkorter « je » foran verbet; mønstret « j'enverrai + objekt » bruges til at love eller meddele, hvad man sender.
un
« un » betyder “et” eller “en” i « un résumé écrit ». Det introducerer ét resumé, som endnu ikke er identificeret som et bestemt dokument; artiklen bruges, når man nævner noget for første gang.
résumé
« résumé » betyder “resumé” eller “sammenfatning” i « un résumé écrit des décisions ». Her er det en skriftlig opsummering af mødet; ordet bruges, når man vil samle de vigtigste oplysninger eller beslutninger.
écrit
« écrit » betyder “skriftligt” eller “skrevet” i « un résumé écrit ». Det præciserer, at resuméet bliver leveret på skrift efter mødet; udtrykket bruges til at skelne en skriftlig opsummering fra en mundtlig.
des
« des » betyder her “af de” i « des décisions » og forbinder resuméet med de beslutninger, det opsummerer. Det bruges i denne type formulering til at angive, hvilket indhold et resumé dækker.
décisions
« décisions » betyder “beslutninger” i « un résumé écrit des décisions ». Det henviser til de beslutninger, der blev truffet i mødet; ordet bruges, når man opsummerer aftalte valg eller resultater.
aidera
« aidera » betyder “vil hjælpe” i « Cela aidera tout le monde à garder... » og beskriver den forventede virkning af resuméet. Mønstret « aider quelqu'un à + infinitiv » bruges her til at sige, hvem der hjælpes, og hvad de kan gøre.
tout le monde
« tout le monde » betyder samlet “alle”. « tout » bidrager med “hele/alle”, « le » er artiklen, og « monde » betyder “verden” eller her mennesker som samlet gruppe; udtrykket bruges i « aidera tout le monde » om alle mødedeltagerne.
garder
« garder » betyder her “beholde” eller “holde fast i” i « garder une vision claire des prochaines étapes ». Det beskriver, at alle fortsat skal have et klart overblik; udtrykket bruges om at bevare en bestemt forståelse eller tilstand.
vision
« vision » betyder her “overblik” i « garder une vision claire des prochaines étapes ». Det handler om en klar forståelse af, hvad der skal ske bagefter, ikke om fysisk syn; udtrykket bruges til at tale om et samlet perspektiv på en plan.
claire
« claire » betyder “klar” i « une vision claire des prochaines étapes » og beskriver, at de næste skridt skal være lette at forstå. Udtrykket bruges, når man vil sikre fælles forståelse efter et møde.
prochaines
« prochaines » betyder “næste” eller “kommende” i « des prochaines étapes ». Det peger på de trin, der følger efter mødet; udtrykket bruges til at tale om den videre plan.
étapes
« étapes » betyder “skridt” eller “trin” i « des prochaines étapes ». Her er det de konkrete handlinger, teamet skal udføre bagefter; udtrykket bruges til at strukturere, hvad der skal ske som det næste.