J'étudie
«J'étudie» betyder her, at taleren studerer. Formen står som udsagnets begyndelse med je som subjekt og bruges om studieaktiviteten i «J'étudie tous les jours».
tous
I «tous les jours» betyder «tous» hver og gør tidsudtrykket til en gentagelse hver dag. Det står foran «les jours» i dette faste udtryk.
les
«Les» er den bestemte artikel i «les jours», hvor der tales om dage som en gentagen tidsperiode. Den står foran et substantiv i flertal.
jours
«Jours» betyder dage i tidsudtrykket «tous les jours». Grundformen er jour, og flertalsformen bruges her efter «les».
mais
«Mais» forbinder to udsagn med en modsætning: taleren studerer hver dag, men fremskridtene føles stadig ujævne. Det står ofte mellem to kontrasterende dele af en sætning.
j'ai
«J'ai» betyder her, at taleren har en bestemt oplevelse eller fornemmelse i «j'ai toujours l'impression». Det er formen af avoir sammen med je og kan bruges foran «l'impression que» for at udtrykke en opfattelse.
toujours
«Toujours» betyder her stadig i «j'ai toujours l'impression», altså at fornemmelsen fortsætter. Det står mellem «j'ai» og «l'impression».
l'impression
«L'impression» betyder fornemmelsen eller indtrykket i «j'ai toujours l'impression que». Udtrykket «avoir l'impression que» bruges til at præsentere en personlig oplevelse eller vurdering.
que
«Que» indleder den del, der forklarer, hvad fornemmelsen går ud på i «l'impression que mes progrès sont irréguliers». Det forbinder en opfattelse med en efterfølgende sætning.
mes
«Mes» betyder mine og står foran «progrès» i «mes progrès». Det viser, hvem fremskridtene tilhører, og bruges her foran et substantiv i flertal.
progrès
«Progrès» betyder fremskridt i «mes progrès». Ordet bruges her som det, der vurderes som «irréguliers», og passer naturligt til samtaler om læring.
sont
«Sont» betyder er i «mes progrès sont irréguliers» og forbinder «mes progrès» med beskrivelsen «irréguliers». Det er en form af être, som bruges med dette subjekt.
irréguliers
«Irréguliers» beskriver fremskridtene som ujævne eller uregelmæssige i «mes progrès sont irréguliers». Det står efter «sont» som beskrivelse af fremskridtenes tilstand.
Quelle
«Quelle» betyder hvilken i spørgsmålet «Quelle partie te pose le plus de problèmes». Det står foran «partie» for at spørge, hvilken del der er tale om.
partie
«Partie» betyder del i «Quelle partie». Her handler det om en bestemt del af sprogindlæringen, som skaber flest problemer.
te
«Te» henviser til personen, der bliver spurgt, i «te pose le plus de problèmes». Det står foran verbet og markerer, hvem problemerne rammer.
pose
«Pose» betyder her skaber eller giver i «te pose le plus de problèmes». Grundformen er poser, og mønstret «poser des problèmes à quelqu'un» bruges om noget, der giver en person vanskeligheder.
le
«Le» indgår i superlativudtrykket «le plus de problèmes». Her hjælper det med at angive den største mængde problemer i sammenligningen.
plus
«Plus» betyder mest i «le plus de problèmes». Sammen med «le» og «de» bruges det til at spørge, hvilken del der giver den største mængde problemer.
de
«De» står efter «le plus» i «le plus de problèmes» og forbinder mængdeudtrykket med det, der tælles. Her markerer det altså mængden af problemer.
problèmes
«Problèmes» betyder problemer i «te pose le plus de problèmes». Det er det, som en bestemt del af samtalen eller sprogbrugen skaber for eleven.
quand
«Quand» betyder når og indleder situationen «quand tu parles avec des gens». Det bruges til at knytte et problem til det tidspunkt eller den situation, hvor noget sker.
tu
«Tu» betyder du og er subjekt i «tu parles avec des gens». Det står foran verbet og angiver den person, der taler med andre.
parles
«Parles» betyder taler i «tu parles avec des gens». Grundformen er parler, og formen står efter subjektet «tu».
avec
«Avec» betyder med i «avec des gens». Det står foran den person eller gruppe, man taler sammen med.
des
«Des» står foran «gens» i «avec des gens» og markerer mennesker i flertal uden at pege på en bestemt gruppe. Det bruges her efter præpositionen «avec».
gens
«Gens» betyder mennesker eller folk i «avec des gens». Ordet bruges her om de personer, som eleven taler med.
C'est
«C'est» betyder det er og bruges her til at identificere den del, der skaber problemet: «C'est la compréhension orale». Formen består af ce og est og står i begyndelsen af svaret.
la
«La» er den bestemte artikel i «la compréhension orale». Den står foran det bestemte område, som taleren udpeger som problemet.
compréhension
«Compréhension» betyder forståelse i «la compréhension orale». Sammen med «orale» betegner det lytteforståelse, som er fokus i dette svar.
orale
«Orale» beskriver «compréhension» i «la compréhension orale» og præciserer, at det drejer sig om forståelse gennem tale eller lytning. Det står efter substantivet som en del af den samlede faglige betegnelse.
surtout
«Surtout» betyder især i «surtout quand les gens parlent à un rythme naturel». Det fremhæver den situation, hvor lytteforståelsen er vanskeligst.
parlent
«Parlent» betyder taler i «les gens parlent à un rythme naturel». Grundformen er parler, og formen bruges med subjektet «les gens».
à
«À» betyder her ved eller med hensyn til i udtrykket «à un rythme naturel». Det forbinder talehandlingen med den hastighed eller rytme, som talen foregår med.
un
«Un» er den ubestemte artikel i «un rythme naturel». Den står foran den ene type eller hastighed, der beskrives.
rythme
«Rythme» betyder rytme eller tempo i «à un rythme naturel». Her beskriver det den hastighed, som folk normalt taler med.
naturel
«Naturel» betyder naturlig og beskriver «rythme» i «un rythme naturel». Det angiver, at der er tale om almindelig, ikke kunstigt langsom tale.
Alors
«Alors» betyder så eller derfor i begyndelsen af rådet «Alors, consacre plus de temps». Det viser, at rådet følger som en konsekvens af det foregående problem.
consacre
«Consacre» betyder brug eller afsæt i rådet «consacre plus de temps à la compréhension orale». Grundformen er consacrer, og formen bruges her til at give en direkte anbefaling til én person.
temps
«Temps» betyder tid i «consacre plus de temps à la compréhension orale». Det er den mængde tid, som anbefales afsat til lytteforståelse.
avant
«Avant» betyder før i «avant d'ajouter de nouveaux exercices». Det placerer tilføjelsen af nye øvelser efter den tid, der først skal bruges på lytteforståelse.
d'ajouter
«D'ajouter» betyder at tilføje i «avant d'ajouter de nouveaux exercices». Det er de efterfølgende handlinger, som placeres efter «avant»; grundformen er ajouter.
nouveaux
«Nouveaux» betyder nye og beskriver «exercices» i «de nouveaux exercices de grammaire». Det viser, at øvelserne endnu ikke er en del af den nuværende plan.
exercices
«Exercices» betyder øvelser i «de nouveaux exercices de grammaire». Her er det studieopgaver, som kan tilføjes senere.
grammaire
«Grammaire» betyder grammatik i «exercices de grammaire». Konstruktionen med «de» angiver, hvilken type øvelser der er tale om.
Comment
«Comment» betyder hvordan i spørgsmålet «Comment savoir si je progresse». Det står først for at spørge efter en måde eller metode.
savoir
«Savoir» betyder vide eller finde ud af i «Comment savoir si je progresse». Grundformen bruges her efter «Comment» i et spørgsmål om, hvordan man kan afgøre noget.
si
«Si» betyder om i «savoir si je progresse». Det indleder det spørgsmål, som skal afgøre, hvorvidt taleren gør fremskridt.
je
«Je» betyder jeg og er subjekt i «je progresse». Det angiver, hvem der selv vurderer sine fremskridt.
progresse
«Progresse» betyder gør fremskridt i «je progresse». Grundformen er progresser, og formen står efter subjektet «je».
sans
«Sans» betyder uden i «sans passer des tests tout le temps». Det viser, at taleren vil finde en vurderingsmetode uden hele tiden at tage tests.
passer
«Passer» betyder tage i udtrykket «passer des tests». Grundformen står efter «sans», og denne kombination bruges om at gennemføre tests eller prøver.
tests
«Tests» betyder tests i «passer des tests tout le temps». Det er den aktivitet, som taleren gerne vil undgå at bruge hele tiden som eneste mål.
tout
«Tout» indgår i tidsudtrykket «tout le temps» og bidrager til betydningen hele tiden. Sammen med «le temps» beskriver det en vedvarende eller meget hyppig aktivitet.
Utilise
«Utilise» betyder brug i rådet «Utilise le même court enregistrement deux fois». Grundformen er utiliser, og formen bruges her som en direkte anbefaling til én person.
même
«Même» betyder samme i «le même court enregistrement». Det viser, at optagelsen skal være identisk ved begge gennemlytninger, og det står foran substantivet.
court
«Court» betyder kort og beskriver «enregistrement» i «le même court enregistrement». Det angiver optagelsens længde eller begrænsede omfang.
enregistrement
«Enregistrement» betyder optagelse i «le même court enregistrement». Her er det det lydmateriale, som eleven skal bruge to gange.
fois
«Fois» betyder gange i «deux fois». Sammen med tallet angiver det, hvor mange gange optagelsen skal bruges.
et
«Et» betyder og og forbinder de to råd i «Utilise ... et compare ...». Det knytter brugen af optagelsen sammen med sammenligningen.
compare
«Compare» betyder sammenlign i «compare ce que tu as compris». Grundformen er comparer, og formen bruges her som en direkte anbefaling.
ce
«Ce» indgår i «ce que tu as compris» og henviser til det indhold, som eleven forstod. Sammen med «que» danner det udtrykket for det, som skal sammenlignes.
as
«As» indgår i «tu as compris» og hjælper med at udtrykke, hvad personen har forstået. Det er en form af avoir, som står sammen med «compris».
compris
«Compris» betyder forstået i «ce que tu as compris». Det er formen fra comprendre, som her beskriver indholdet, eleven har fået ud af optagelsen.
Ça
«Ça» betyder det eller dette og henviser til den foreslåede metode i «Ça me donne une idée plus claire». Det står som subjekt for det, der giver taleren et klarere billede.
me
«Me» betyder mig i «Ça me donne une idée plus claire». Det markerer, hvem der modtager det klarere billede, og står foran verbet «donne».
donne
«Donne» betyder giver i «Ça me donne une idée plus claire». Grundformen er donner, og «Ça» er det, der giver taleren en idé.
une
«Une» er den ubestemte artikel i både «une idée» og «Une petite révision». Den står foran et enkelt substantiv og præsenterer en idé eller en gennemgang som noget nyt i samtalen.
idée
«Idée» betyder idé eller billede i «une idée plus claire de mes progrès». Her betegner det en tydeligere forståelse af, hvordan fremskridtene ser ud.
claire
«Claire» betyder klarere i «une idée plus claire». Det beskriver «idée» og viser, at den nye metode giver en tydeligere vurdering.
changer
«Changer» betyder skifte eller ændre i «que de changer de supports tous les jours». Grundformen bruges efter «de» og beskriver den praksis, som sammenlignes med den faste optagelse.
supports
«Supports» betyder materialer eller læringsmaterialer i «changer de supports». Det henviser her til de forskellige materialer, som taleren ellers ville skifte mellem hver dag.
Cela
«Cela» betyder det eller dette og henviser til metoden i «Cela montre aussi si ta stratégie fonctionne». Samme pronomen står også som «cela» i «en fonction de cela», hvor det henviser til noget allerede nævnt.
montre
«Montre» betyder viser i «Cela montre aussi si ta stratégie fonctionne». Grundformen er montrer, og subjektet «Cela» er det, der giver informationen.
aussi
«Aussi» betyder også i «Cela montre aussi». Det føjer endnu en fordel eller observation til det, der allerede er blevet sagt om metoden.
ta
«Ta» betyder din i «ta stratégie». Det står foran substantivet og viser, at strategien tilhører den person, der bliver tiltalt.
stratégie
«Stratégie» betyder strategi i «ta stratégie fonctionne». Her er det den plan eller metode, som skal vurderes ud fra, om den virker.
fonctionne
«Fonctionne» betyder virker i «ta stratégie fonctionne». Grundformen er fonctionner, og formen bruges til at vurdere, om strategien giver det ønskede resultat.
pas
«Pas» betyder ikke i udtrykket «pas seulement». Sammen med «seulement» afgrænser det vurderingen, så den ikke kun handler om studietid.
seulement
«Seulement» betyder kun i «pas seulement combien de temps tu as étudié». Sammen med «pas» markerer det, at studietiden ikke er det eneste, der skal måles.
combien
«Combien» betyder hvor meget eller hvor lang tid i «combien de temps tu as étudié». Det spørger efter mængden af tid, ikke efter selve aktiviteten.
étudié
«Étudié» betyder studeret i «tu as étudié». Det er formen fra étudier, som her beskriver den studieaktivitet, der allerede er udført.
pourrais
«Pourrais» betyder kunne i «Je pourrais consulter mes notes». Det udtrykker en mulig eller foreslået handling, og grundformen er pouvoir.
consulter
«Consulter» betyder gennemgå eller konsultere i «consulter mes notes». Det står efter «pourrais» og angiver den konkrete handling, taleren overvejer.
notes
«Notes» betyder noter i «consulter mes notes». Det er det materiale, taleren vil gennemgå for at vurdere sin læring.
par
«Par» betyder pr. i «une fois par semaine». Det angiver hyppigheden: handlingen sker én gang for hver uge.
semaine
«Semaine» betyder uge i «une fois par semaine». Sammen med «par» danner det et almindeligt tidsudtryk for ugentlig hyppighed.
adapter
«Adapter» betyder tilpasse eller justere i «adapter ma pratique en fonction de cela». Grundformen står efter «pourrais» og beskriver, hvordan taleren vil ændre sin praksis ud fra gennemgangen.
ma
«Ma» betyder min i «ma pratique». Det viser, at praksissen tilhører taleren, og står foran substantivet.
pratique
«Pratique» betyder praksis eller øvelse i «adapter ma pratique». Her handler det om den måde, taleren arbejder med sproget på.
en
«En» indgår i udtrykket «en fonction de cela», som betyder ud fra eller afhængigt af det. Det forbinder tilpasningen med det resultat eller den information, der allerede er nævnt.
fonction
«Fonction» betyder funktion i «en fonction de cela», men hele udtrykket betyder ud fra eller afhængigt af det. Det bruges her til at forklare grundlaget for at tilpasse praksissen.
petite
«Petite» betyder lille i «Une petite révision». Det beskriver «révision» som begrænset eller kortvarig, ikke som en fuld gennemgang af alt.
révision
«Révision» betyder gennemgang eller repetition i «Une petite révision comme celle-là». Her er det en regelmæssig kontrol af noter og fremskridt.
comme
«Comme» betyder som eller ligesom i «comme celle-là». Det sammenligner den lille gennemgang med en allerede nævnt type gennemgang.
celle-là
«Celle-là» betyder den dér eller sådan en i «comme celle-là». Pronomenet henviser tilbage til «Une petite révision» og undgår at gentage hele udtrykket.
peut
«Peut» betyder kan i «peut t'aider à garder ta pratique ciblée». Grundformen er pouvoir, og formen udtrykker, at gennemgangen har mulighed for at hjælpe.
t'aider
«T'aider» betyder hjælpe dig i «peut t'aider à garder ta pratique ciblée». Det består af te og infinitiven aider, som står efter «peut».
garder
«Garder» betyder holde eller bevare i «garder ta pratique ciblée». Det står efter «aider à» og beskriver det resultat, som gennemgangen kan hjælpe med at opnå.
ciblée
«Ciblée» betyder fokuseret eller målrettet i «ta pratique ciblée». Det beskriver praksissen som rettet mod et tydeligt mål, her især lytteforståelse.