Praktiske eksempelsætninger til nye ord | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je retiens les nouveaux mots quand j'étudie.

   Jeg husker nye ord, når jeg studerer.

   retiens

   husker

   nouveaux

   nye

   mots

   ord

   quand

   når

   étudie

   studerer

   Uddybende forklaring

   retiens betyder her “husker” eller “fastholder i hukommelsen”. Det er nutidsformen af retenir med subjektet je: je retiens. Formen er uregelmæssig i forhold til infinitiven; sammenlign for eksempel nous retenons. Et genbrugeligt eksempel er: Je retiens ce mot. — “Jeg husker dette ord.” nouveaux betyder “nye” i denne sætning. Det er flertalsformen i hankøn af adjektivet nouveau, fordi det beskriver mots, som er hankøn flertal. De vigtigste former er nouveau (hankøn ental), nouvelle (hunkøn ental), nouveaux (hankøn flertal) og nouvelles (hunkøn flertal). Eksempel: de nouveaux livres — “nye bøger”. mots betyder “ord”. Det er flertal af mot; ental er un mot, flertal des mots. Eksempel: J'apprends un mot. — “Jeg lærer et ord.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret kan genbruges som ... quand + sætning: Je lis quand j'ai le temps. — “Jeg læser, når jeg har tid.” Det er den efterfølgende situation, der angiver tidspunktet for hovedsætningen. étudie betyder her “studerer”. Det er nutidsformen af étudier med subjektet je: j'étudie. Je bliver til j' foran vokallyden i étudie; apostroffen er en fransk elision. Eksempel: J'étudie le français. — “Jeg studerer fransk.” Samlet er strukturen Je retiens les nouveaux mots — “Jeg husker de nye ord” — efterfulgt af quand j'étudie — “når jeg studerer”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg husker nye ord, når jeg studerer.”

2. Mais je les oublie quand j'essaie de parler.

   Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.

   Mais

   men

   les

   dem

   oublie

   glemmer

   quand

   når

   essaie

   prøver

   parler

   tale

   Uddybende forklaring

   Mais betyder her “men” og markerer en kontrast til det foregående: taleren husker ordene, når vedkommende studerer, men glemmer dem, når vedkommende prøver at tale. les er et objektspronomen i flertal. Her henviser det til de tidligere omtalte nye ord og svarer til “dem”. Formen les ændres ikke efter grammatisk køn; ental har normalt le eller la, mens flertal har les. Eksempel: Je les lis. — “Jeg læser dem.” oublie er nutidsformen af verbet oublier (“at glemme”) med subjektet je: j'oublie — “jeg glemmer”. Apostroffen i j'oublie skyldes, at je forkortes foran vokallyden i oublie. Formen har her ikke betydningen “glemmer” som en generel egenskab, men beskriver det, der sker i den nævnte situation. quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning kan genbruges, når man angiver, hvornår noget sker. Eksempel: Je travaille quand j'ai le temps. — “Jeg arbejder, når jeg har tid.” essaie er nutidsformen af essayer (“at prøve”) med subjektet je: j'essaie — “jeg prøver”. Efter essayer bruges her konstruktionen essayer de + infinitiv: j'essaie de parler — “jeg prøver at tale”. de er en del af forbindelsen til den følgende handling, mens parler selv står i infinitiv. parler er infinitiven “at tale”. Den bruges her efter de i essayer de parler. Infinitiven har ikke person- eller talbøjning; det er essaie, der viser “jeg”. Eksempel: Elle essaie de comprendre. — “Hun prøver at forstå.” Samlet er strukturen Mais je les oublie (“Men jeg glemmer dem”) + quand j'essaie de parler (“når jeg prøver at tale”). Hele ytringen betyder derfor: “Men jeg glemmer dem, når jeg prøver at tale.”

3. Les mots ne sont peut-être pas liés à des situations où tu les utiliserais vraiment.

   Ordene er måske ikke knyttet til situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.

   mots

   ord

   ne … pas

   ikke

   sont

   er

   peut-être

   måske

   liés

   forbundet

   situations

   situationer

   où

   hvor

   utiliserais

   ville bruge

   vraiment

   virkelig

   Uddybende forklaring

   mots betyder her “ord”. Det er flertal af mot (“ord”); entalsformen er mot, og flertallet markeres skriftligt med -s. I sætningen er mots subjektet for sont. ne ... pas omslutter verbet og danner den almindelige franske nægtelse. Her står ne før sont, mens pas står efter det: ne sont pas = “er ikke”. I mere uformelt talesprog kan ne udelades, men den fulde form er den, der står her. sont er en bøjet form af être (“at være”). Det er nutid, 3. person flertal, og formen passer til les mots: ils/elles sont. Eksempel: Les idées sont claires. – “Idéerne er klare.” peut-être betyder “måske” og markerer usikkerhed. Det ændrer ikke selve nægtelsen: ne sont peut-être pas liés betyder “er måske ikke forbundet”. liés betyder her “forbundet” eller “knyttet”. Grundformen er adjektivet lié, og liés er maskulinum flertal, fordi det beskriver les mots, som er maskulinum flertal. Det må ikke forveksles med verbet lier (“at forbinde”); her fungerer formen som perfektum participium brugt beskrivende. Eksempel: Ces sujets sont liés. – “Disse emner hænger sammen.” situations betyder “situationer”. Entalsformen er situation, og situations er flertal. Udtrykket lié à betyder “knyttet til”: præpositionen er à, som her står foran des situations. où betyder her “hvor” og indleder en relativsætning, der beskriver des situations. Det henviser altså til situationernes sammenhæng eller ramme, ikke nødvendigvis til et fysisk sted. Eksempel: C’est une situation où je travaille seul. – “Det er en situation, hvor jeg arbejder alene.” utiliserais betyder “ville bruge”. Grundformen er utiliser (“at bruge”), og formen er konditionalis præsens i 2. person ental, svarende til tu: tu utiliserais. Konditionalis viser her en tænkt eller mulig handling i situationerne, ikke en konstatering af, at du faktisk bruger ordene. Eksempel: Tu utiliserais ce mot ici. – “Du ville bruge dette ord her.” vraiment betyder “virkelig” eller “faktisk”. Det lægger vægt på, om brugen ville være reel eller autentisk: utiliserais vraiment = “faktisk ville bruge”. Samlet bygges sætningen sådan op: Les mots (“ordene”) er subjektet, ne sont peut-être pas liés betyder “er måske ikke knyttet”, à des situations angiver, hvad de ikke nødvendigvis er knyttet til, og où tu les utiliserais vraiment beskriver situationer, hvor du faktisk ville bruge dem. Hele betydningen er derfor: “Ordene er måske ikke knyttet til situationer, hvor du faktisk ville bruge dem.” Her er les objektet til utiliserais og henviser til ordene; les markerer flertal, men skelner ikke mellem maskuline og feminine flertalsreferenter.

4. D'habitude, j'écris la traduction et je revois la même liste plus tard.

   Jeg skriver normalt oversættelsen og gennemgår den samme liste senere.

   D'habitude

   normalt

   j'écris

   jeg skriver

   traduction

   oversættelse

   je revois

   jeg gennemgår igen

   même

   samme

   liste

   liste

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   D'habitude betyder her “normalt” eller “som regel” og placeres ofte først for at angive, hvad der plejer at ske. Det er et tids-/hyppighedsadverbial, ikke en del af verbets bøjning. j'écris kommer af écrire og er nutid i første person ental: “jeg skriver”. Sammenlign den nyttige række j'écris — nous écrivons — ils écrivent; formen ændres efter personen. Eksempel: J'écris une phrase. — “Jeg skriver en sætning.” traduction er et feminint substantiv og betyder “oversættelse”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel la: la traduction — “oversættelsen”. Eksempel: La traduction est claire. — “Oversættelsen er tydelig.” je revois kommer af revoir og er nutid i første person ental. Her betyder det “jeg gennemgår igen” eller “jeg ser på igen”; re- er en del af verbets form. Nyttige former er je revois, tu revois, il/elle revoit og nous revoyons. Eksempel: Je revois mes notes. — “Jeg gennemgår mine noter igen.” même betyder “samme” og står her sammen med det feminine entalsord liste. Selve formen même skelner ikke mellem maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den mêmes: le même livre og la même liste, men les mêmes listes. Eksempel: Nous avons le même livre. — “Vi har den samme bog.” liste er et feminint substantiv og betyder “liste”. I la même liste er liste det navneord, som den bestemte artikel la og même knytter sig til. Eksempel: La liste est courte. — “Listen er kort.” plus tard betyder “senere” og angiver et senere tidspunkt end det, der tales om. Det er en fast tidsforbindelse; plus betyder ikke her, at der sammenlignes en mængde. Eksempel: Je réponds plus tard. — “Jeg svarer senere.” Hele sætningen bygges sådan: D'habitude angiver vanen, j'écris la traduction siger, at taleren skriver oversættelsen, og je revois la même liste plus tard siger, at taleren senere gennemgår den samme liste igen. Den samlede betydning er derfor: “Jeg skriver normalt oversættelsen og gennemgår den samme liste senere.”

5. Essaie d'ajouter une phrase d'exemple simple pour chaque mot utile.

   Prøv at tilføje én enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.

   Essaie

   prøv

   d'ajouter

   at tilføje

   phrase

   sætning

   exemple

   eksempel

   simple

   enkel

   pour

   til

   chaque

   hver

   mot

   ord

   utile

   nyttig

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ af essayer i 2. person ental: “prøv”. Konstruktionen essayer de efterfølges af et verbum i infinitiv: Essaie de lire. = “Prøv at læse.” Imperativen henvender sig til én person; den høflige eller flertallige form ville være en anden form. d'ajouter er de foran infinitiven ajouter (“tilføje”); apostroffen skyldes, at de står foran en vokal. ajouter bruges her om at føje noget til en allerede tænkt samling. Eksempel: Ajoute un mot. = “Tilføj et ord.” phrase betyder “sætning” og er et feminint substantiv. I den fulde gruppe står det med det ubestemte kendeord une: une phrase = “en sætning”. Her kan phrase d'exemple forstås som “eksempelsætning”, hvor d'exemple beskriver sætningens funktion. exemple er et maskulint substantiv: un exemple = “et eksempel”. I phrase d'exemple står de-forbindelsen efter substantivet og angiver typen eller formålet: en sætning, der fungerer som eksempel. Det er ikke den samme konstruktion som et selvstændigt objekt efter ajouter. simple er et adjektiv, der her står i femininum ental, fordi det beskriver phrase. Grundformen er simple; flertal er simples, for eksempel des phrases simples = “enkle sætninger”. Adjektivet følger altså substantivets form i denne gruppe, ikke exemple. pour betyder her “til” og indleder det, som hver sætning skal knyttes til: pour chaque mot utile. Det kan også indlede et formål, for eksempel Je lis pour apprendre. = “Jeg læser for at lære.” chaque betyder “hver” og står foran et substantiv i ental: chaque mot = “hvert ord”. Formen chaque ændres ikke efter grammatisk køn, mens substantivet bestemmer kønnet i andre dele af sætningen. Det udtrykker fordeling enkeltvis, ikke nødvendigvis et bestemt samlet antal. mot betyder “ord” og er maskulint; flertalsformen er mots. Her er det ental efter chaque, selv om betydningen omfatter hvert ord i den relevante samling. Eksempel: Chaque mot est utile. = “Hvert ord er nyttigt.” utile betyder her “nyttigt” og beskriver mot. Adjektivet har samme skrevne form i maskulinum og femininum ental: un mot utile og une phrase utile; i flertal bliver det utiles. Det kommer fra grundformen utile, ikke fra substantivet mot. Samlet er Essaie de en opfordring til én person om at gøre noget, og ajouter angiver handlingen. Det, der skal tilføjes, er une phrase d'exemple simple: en enkel eksempelsætning. pour chaque mot utile angiver fordelingen: der skal være en sådan sætning til hvert nyttigt ord. Den tilsigtede samlede betydning er derfor: “Prøv at tilføje én enkel eksempelsætning til hvert nyttigt ord.”

6. Je peux écrire des phrases sur le travail, les courses ou des messages à mes amis.

   Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til venner.

   Je peux

   jeg kan

   écrire

   skrive

   phrases

   sætninger

   travail

   arbejde

   courses

   indkøb

   messages

   beskeder

   amis

   venner

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og er en nyttig måde at udtrykke mulighed eller evne på. peux er første person ental af pouvoir i nutid; subjektet je bestemmer denne form. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” écrire betyder “at skrive”. Det er infinitivformen, som bruges efter peux; den angiver selve handlingen uden at bære person eller tal i denne konstruktion. Sammenlign J’écris. — “Jeg skriver.” Her er écris en bøjet nutidsform af samme verbum, mens Je peux écrire. betyder “Jeg kan skrive.” phrases betyder her “sætninger”. Det er flertal af phrase: une phrase — “en sætning”, des phrases — “sætninger”. I écrire des phrases er des en ubestemt flertalsartikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: J’écris une phrase. — “Jeg skriver en sætning.” travail betyder “arbejde” i le travail. Det er et substantiv i ental; travaux er en anden flertalsform, som bruges i bestemte betydninger, især arbejde eller byggearbejder. Her introducerer sur emnet: écrire des phrases sur le travail betyder “at skrive sætninger om arbejde”. Eksempel: Nous parlons du travail. — “Vi taler om arbejde.” courses betyder her “indkøb”. Formen er flertal af course, men i udtrykket faire les courses og i denne sammenhæng henviser les courses til indkøb eller ærinder i forbindelse med indkøb, ikke til et løb. Eksempel: Je fais les courses. — “Jeg køber ind.” messages betyder “beskeder”. Det er flertal af message: un message — “en besked”, des messages — “beskeder”. I écrire des messages er des igen en ubestemt flertalsartikel. Eksempel: Elle écrit des messages. — “Hun skriver beskeder.” amis betyder “venner”. Det er flertal af ami; den feminine flertalsform skrives amies, mens amis bruges for en gruppe mænd eller en blandet gruppe. I à mes amis betyder à “til”, og mes betyder “mine” foran et substantiv i flertal: “til mine venner”. Eksempel: J’écris à mes amis. — “Jeg skriver til mine venner.” I resten af rækken forbinder ou alternativerne: sur le travail, les courses ou des messages à mes amis betyder “om arbejde, indkøb eller beskeder til mine venner”. De bestemte artikler le og les bruges ved travail og courses, mens des messages præsenterer beskeder som ubestemt flertal. Hele sætningen bliver derfor: “Jeg kan skrive sætninger om arbejde, indkøb eller beskeder til mine venner.” Mønstret Je peux + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Je peux lire. — “Jeg kan læse.”

7. Ces situations t'aideront à retrouver plus facilement le sens pendant une conversation.

   De situationer vil gøre det lettere at huske betydningen under en samtale.

   Ces

   disse

   situations

   situationer

   t'aideront

   vil hjælpe dig

   retrouver

   finde tilbage til

   plus facilement

   lettere

   le sens

   betydningen

   pendant

   under

   conversation

   samtale

   Uddybende forklaring

   Ces betyder “disse” og står i flertal, fordi det lægger sig til situations. Formen viser flertal, men selve ordet identificerer ikke alene præcis, hvilke situationer der menes. situations er flertal af situation, “situation”. Ental og flertal er une situation / des situations; her står substantivet i flertal efter ces. t'aideront består af t' (= te, “dig”) og aideront (= “vil hjælpe”). aideront er futur simple af aider i tredje person flertal: ils/elles aideront. Subjektet er Ces situations, mens te er den person, der modtager hjælpen. I mønstret quelque chose aidera quelqu'un à faire quelque chose betyder à + infinitiv, hvad hjælpen gør det muligt eller lettere for nogen at gøre. Eksempel: Ce guide t'aidera à comprendre. — “Denne guide vil hjælpe dig med at forstå.” retrouver er infinitiv. Her betyder det at finde eller få betydningen frem igen, altså at kunne huske eller genkende meningen i en situation; det er ikke nødvendigvis fysisk at finde noget. Infinitiven står efter à i t'aideront à retrouver. plus facilement betyder “lettere”. facilement er adverbiet “let/nemt”, dannet ud fra facile, og plus facilement er den komparative form “mere let/lettere”. Sammenlign facilement — “nemt” og plus facilement — “lettere”. Sammenligningen kan være underforstået, selv om der ikke nævnes, hvad det sammenlignes med. le sens betyder “betydningen” eller “meningen”. sens er et maskulint substantiv; den bestemte artikel er derfor le. Det samme ord kan også betyde andre ting i andre sammenhænge, men her handler det om betydningen af noget, man prøver at forstå eller genkalde. pendant er en præposition, der angiver, at noget foregår inden for samme tidsrum som noget andet: “under” eller “i løbet af”. Eksempel: Je lis pendant le voyage. — “Jeg læser under rejsen.” conversation betyder “samtale”. I den fulde gruppe une conversation er une den ubestemte artikel, og conversation er et feminint substantiv. Her bruges pendant une conversation om en samtale som tidsramme, ikke om en bestemt samtale. Hele strukturen er Ces situations t'aideront à retrouver plus facilement le sens pendant une conversation: “Disse situationer vil hjælpe dig med lettere at genfinde betydningen under en samtale.” Ces situations er subjektet, t' angiver modtageren af hjælpen, à retrouver angiver handlingen, hjælpen gør lettere, og pendant une conversation angiver, hvornår det sker.

8. Je devrais sans doute étudier moins de mots et les utiliser plus souvent.

   Jeg burde nok studere færre ord og bruge dem oftere.

   Je devrais

   jeg burde

   sans doute

   nok; sandsynligvis

   étudier

   studere

   moins

   mindre; færre

   mots

   ord

   utiliser

   bruge

   plus souvent

   oftere

   Uddybende forklaring

   Je devrais betyder her “jeg burde”. Je er 1. person ental, og devrais er konditionalis af devoir (“at skulle/burde”); grundformen er devoir. Konditionalis gør udsagnet mindre direkte end Je dois (“jeg skal”) og passer her til et råd eller en overvejelse. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv. sans doute betyder her “nok” eller “sandsynligvis”. Det udtrykker, at taleren vurderer forslaget som sandsynligt eller passende, ikke at det er en sikker konstatering. Sammen med Je devrais bløder det anbefalingen yderligere op. étudier er infinitiven “at studere”. Den står efter devrais, så konstruktionen Je devrais étudier betyder “jeg burde studere”. Infinitiven ændres ikke efter personen; personen fremgår af det bøjede hjælpeverbum devrais. moins betyder her “færre”, fordi det står sammen med det tællelige substantiv mots. I mængdeudtrykket moins de + substantiv bruges de: moins de mots = “færre ord”. Det er ikke mots, der bærer sammenligningen; sammenligningsordet er moins. mots er flertal af mot, “ord”. Formen mots viser flere ord. Eksempel: J’étudie moins de mots. — “Jeg studerer færre ord.” utiliser betyder “at bruge”. Her er det endnu en infinitiv, koordineret med étudier efter et: étudier ... et utiliser .... Det gør de to handlinger parallelle: studere færre ord og bruge dem. les er et direkte objektpronomen i flertal. Her henviser det, i overensstemmelse med den faste oversættelse, til mots, altså “dem” = ordene. Fransk placerer dette pronomen foran infinitiven: les utiliser = “at bruge dem”. Pronomenets flertalsform passer til det, det henviser til. plus souvent betyder “oftere”. souvent er et adverbium, “ofte”, og plus danner her sammenligningen “oftere”. Mønstret er plus + adverbium: plus souvent = “oftere”. Det beskriver hyppigheden af utiliser, ikke antallet af ord. Hele sætningen samles sådan: Je devrais sans doute = “jeg burde nok”, étudier moins de mots = “studere færre ord”, og et les utiliser plus souvent = “og bruge dem oftere”. Den samlede betydning er: “Jeg burde nok studere færre ord og bruge dem oftere.”

9. Le fait de les utiliser souvent aidera ces mots à faire partie de ton vocabulaire actif.

   Gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.

   utiliser

   bruge

   souvent

   ofte

   aidera

   vil hjælpe

   ces

   disse

   mots

   ord

   faire partie de

   være en del af

   ton

   dit

   vocabulaire

   ordforråd

   actif

   aktivt

   Uddybende forklaring

   utiliser står i infinitiv efter de: le fait de + infinitiv gør handlingen til det, der omtales. les er et direkte objektpronomen i flertal; her henviser det til ordene, som bruges. Infinitiven ændrer ikke form efter person. Eksempel: J’aime les utiliser. — Jeg kan lide at bruge dem. souvent betyder, at handlingen sker hyppigt. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter substantivet eller personen. utiliser souvent kan derfor genbruges som “bruge ofte”. aidera er futur simple af aider (“hjælpe”): j’aiderai, tu aideras, il/elle aidera. Endelsen -a her viser tredje person ental i futur. Det samlede mønster aider quelqu’un à + infinitiv betyder at hjælpe nogen eller noget med at gøre noget; her er ces mots det, der hjælpes, og à faire angiver den efterfølgende handling. ces er et demonstrativt bestemmelsesord i flertal og betyder “disse”. Det står sammen med mots, som er flertal af mot (“ord”). I ces mots gør flertallet det klart, at der er tale om flere ord. Eksempel: Ces mots sont utiles. — Disse ord er nyttige. faire partie de er en fast konstruktion, der betyder “være en del af”. faire er infinitiven efter à; den ændres ikke for ces mots. Konstruktionen kan bruges med forskellige dele: faire partie du groupe — være en del af gruppen. du er her sammentrækningen af de le. ton betyder “dit” foran et entalsord af hankøn. Det viser ejerskab, mens formen her er bestemt af vocabulaire, ikke af ejeren. For et entalsord af hunkøn bruges normalt ta, og foran en vokallyd bruges ton også foran et hunkønsord, for eksempel ton amie. vocabulaire betyder “ordforråd” og er et hankønsord i ental: un vocabulaire. Derfor står der ton vocabulaire. Det kan betegne en persons samlede ordforråd eller et mere afgrænset ordforråd. actif er et beskrivende adjektiv, der her betyder “aktivt”, altså det ordforråd man faktisk kan bruge. Det bøjes, så det passer til vocabulaire: hankøn ental actif, hunkøn ental active, hankøn flertal actifs, hunkøn flertal actives. Her er det actif, ikke vocabulaire, der bærer adjektivets bøjning. Hele strukturen er Le fait de + infinitiv som subjekt: den hyppige brug af ordene. Dette subjekt er ental, så verbet bliver aidera. Derefter kommer ces mots à faire partie de ton vocabulaire actif: disse ord vil blive hjulpet til at være en del af dit aktive ordforråd. Hele sætningen betyder derfor, at gentagen brug vil hjælpe ordene med at blive en del af dit aktive ordforråd.

10. Je choisirai un petit groupe de mots et j'écrirai des exemples personnels après le cours.

    Jeg vil vælge et lille udvalg og skrive personlige eksempler efter undervisningen.

    choisirai

    vil vælge

    petit

    lille

    groupe

    gruppe

    mots

    ord

    écrirai

    vil skrive

    exemples

    eksempler

    personnels

    personlige

    après

    efter

    cours

    undervisning

    Uddybende forklaring

    choisirai betyder her “vil vælge”. Det er 1. person ental i futur simple af choisir (“at vælge”): je choisirai = “jeg vil vælge”. Futur simple dannes her med infinitiven choisir- og endelsen -ai; det er ikke datidsformen. petit betyder “lille” og beskriver groupe. Adjektivet står i hankøn ental, fordi groupe er hankøn ental. Sammenlign: un petit groupe (“en lille gruppe”) og une petite idée (“en lille idé”); petit får her endelsen -e i hunkøn. groupe betyder “gruppe”. I un petit groupe de mots er det gruppen, der består af ordene; de mots angiver, hvad gruppen indeholder. groupe er ental, selv om der er flere mots i gruppen. mots betyder “ord”. Det er flertal af mot; flertalsformen skrives normalt mots, selv om det afsluttende s ikke udtales. Eksempel: un mot = “et ord”, des mots = “ord/flere ord”. écrirai betyder her “vil skrive”. Det er 1. person ental i futur simple af det uregelmæssige verbum écrire (“at skrive”): j'écrirai = “jeg vil skrive”. Her ses stammen écrir- med futurendelsen -ai. exemples betyder “eksempler” og er flertal af exemple. des exemples betyder “eksempler” uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Je donne un exemple. = “Jeg giver et eksempel.” personnels betyder “personlige” og beskriver exemples. Det er hankøn flertal, så det passer med exemples; ental hankøn er personnel, og hunkøn ental er personnelle. Her betyder ordet, at eksemplerne er personlige, ikke at de nødvendigvis handler om bestemte personer. après betyder “efter” og angiver rækkefølge i tid eller sted. I après le cours placerer det skrivningen efter undervisningen. Et tilsvarende tidsmønster er après le repas = “efter måltidet”. cours betyder her “undervisning” eller “kursus”. Formen cours er den samme i ental og flertal i skriften; artiklen viser her ental: le cours. Udtalen og betydningen afhænger af sammenhængen, men den faste oversættelse støtter betydningen “undervisningen”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je choisirai un petit groupe de mots = “Jeg vil vælge en lille gruppe ord”, og j'écrirai des exemples personnels après le cours = “og jeg vil skrive personlige eksempler efter undervisningen”. je står igen før det andet verbum, og choisirai og écrirai viser begge, at taleren beskriver fremtidige handlinger.

11. Cette routine devrait rendre la pratique de ton vocabulaire plus concrète.

    Den rutine burde gøre din ordforrådstræning mere praktisk.

    Cette

    denne

    routine

    rutine

    devrait

    burde

    rendre

    gøre

    pratique

    træning

    vocabulaire

    ordforråd

    concrète

    konkret

    Uddybende forklaring

    Cette står foran routine og er et hunkønsform ental af det demonstrative kendeord, fordi routine er hunkøn ental. Mønsteret er ce foran hankøn ental, cette foran hunkøn ental og ces i flertal. Eksempel: Cette méthode est simple. — Denne metode er enkel. routine er et hunkønsord og betyder her en rutine eller fast fremgangsmåde. Det er subjektet i sætningen: det er rutinen, der forventes at have virkningen. Eksempel: La routine commence lundi. — Rutinen begynder mandag. devrait er en bøjet form af devoir, her konditionalis, og udtrykker en forventning eller vurdering svarende til “burde”. Formen passer til subjektet Cette routine: tredje person ental. Den er ikke en sikker konstatering af resultatet. Eksempel: Cette méthode devrait aider. — Denne metode burde hjælpe. rendre er infinitivformen af verbet “at gøre” i betydningen at få noget til at blive på en bestemt måde. Konstruktionen rendre quelque chose + adjektiv svarer til “gøre noget + adjektiv”: rendre la pratique plus concrète — gøre træningen mere konkret. Efter devrait står verbet i infinitiv. pratique er her et hunkønsord, ikke et adjektiv: la pratique de ton vocabulaire betyder “træningen eller øvelsen af dit ordforråd”. Som adjektiv kan pratique derimod betyde “praktisk” eller “nem at bruge”; ordets rolle skal derfor bestemmes af artiklen og konstruktionen. Eksempel: La pratique régulière aide. — Regelmæssig træning hjælper. vocabulaire er et hankønsord, der betyder “ordforråd”. I de ton vocabulaire angiver de det område eller materiale, som træningen vedrører. ton betyder “dit” foran dette hankønsord i ental; det er ejestedordet, ikke vocabulaire, der udtrykker ejerskabet. concrète er hunkønsformen ental af adjektivet concret og beskriver pratique. plus concrète er den komparative form “mere konkret”; plus markerer sammenligningen, mens concrète stadig bøjes efter det hunkønnede entalsord pratique. Eksempel: L’idée devient plus concrète. — Idéen bliver mere konkret. Den faste danske oversættelse gengiver denne virkning som “mere praktisk”; den franske formulering siger ordret “mere konkret”. Samlet er strukturen Cette routine + devrait rendre + la pratique de ton vocabulaire + plus concrète: “Denne rutine burde gøre træningen af dit ordforråd mere konkret.” Den faste oversættelse udtrykker samme overordnede vurdering som, at rutinen burde gøre ordforrådstræningen mere praktisk.