At indhente det forsømte i undervisningen | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: After missed classes, two classmates decide which assignment to handle first and arrange focused practice after class..

DA → FR / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At indhente det forsømte i undervisningen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

J'ai manqué quelques cours récemment et je me sens en retard.

Sjæ mangké kel kur resamã æ sjø mø så ã rətar. Jeg har for nylig været fraværende fra nogle timer og føler mig bagud.
B

Tu peux rattraper ton retard.

Ty pø ratrape tõ rətar. Du kan godt indhente det.
B

Mais essayer de tout apprendre en même temps rendra les choses plus difficiles.

Mæ eseje dø tu taprãdr ã mæm tõ rãdra le sjos ply difisil. Men hvis du prøver at lære det hele på én gang, bliver det sværere.
A

Pourrais-tu me dire quelle tâche je devrais faire en premier ?

Puræ-ty mø dir kel tasj sjø døvræ fær ã prømje? Kan du fortælle mig, hvilken opgave jeg skal tage mig af først?
B

Le résumé oral doit bientôt être rendu, et la fiche d'exercices peut attendre.

Lø resyme oral dwa bjænto etr rãdy, e la fisj degzersis pø atãdr. Den mundtlige opsummering skal snart afleveres, og arbejdsarket kan vente til senere.
A

Alors, je devrais commencer par la tâche orale.

Alor, sjø døvræ komãse par la tasj oral. Så skal jeg begynde med den mundtlige opgave.
B

Commence par cette tâche et demande au professeur des notes sur les cours que tu as manqués.

Komãs par set tasj e dømãd o profæsør de not syr le kur kø ty a mangké. Begynd med den, og bed læreren om noter fra de timer, du var fraværende fra.
A

Je me sens moins sûr de moi parce que les autres se sont entraînés ensemble.

Sjø mø så mwæ̃ syr dø mwa parskø le zotr sø sõ ãtræne ãsãbl. Jeg føler mig mindre sikker, fordi de andre øvede sammen.
B

Nous pouvons revoir la tâche après le cours.

Nu puvõ røvwar la tasj apræ lø kur. Vi kan gennemgå opgaven efter timen.
B

Comme ça, tu sauras à quoi t'attendre.

Kom sa ty sora a kwa tatãdr. Så ved du, hvad du kan forvente.
A

Cela rendrait la prochaine étape plus facile à gérer.

Søla rãdræ la prosjæn etap ply fasil a sjere. Det ville få det næste skridt til at føles mere overskueligt.
B

Une séance d'entraînement ciblée vaut mieux que d'éviter le travail.

Yn seãs dãtrænømã cible vo mjø kø devite lø travaj. En fokuseret øvelse er bedre end at undgå arbejdet.

Ord for ord

J'ai « J'ai » betyder « jeg har » og er første del af « J'ai manqué », hvor taleren fortæller, at han eller hun har misset nogle timer. Formen bruges foran et udsagn om noget, der er sket, som i « J'ai manqué quelques cours ».
manqué « manqué » betyder her « misset » i « J'ai manqué quelques cours ». Det er den form, der sammen med « J'ai » udtrykker, at taleren ikke deltog i nogle timer; mønstret kan genbruges med « J'ai manqué » plus det, man har misset.
quelques « quelques » betyder « nogle få » foran « cours » og viser, at der er tale om et begrænset antal timer. Det bruges foran et substantiv i flertal, som i « quelques cours ».
cours « cours » betyder her « timer » eller « kurser » i « quelques cours » og « les cours que tu as manqués ». I denne lektion handler det om undervisningstimer; ordet kan bruges efter en mængdeangivelse som « quelques ».
récemment « récemment » betyder « for nylig » og angiver, hvornår taleren har misset timerne. Det står til sidst i « J'ai manqué quelques cours récemment » og kan placeres sammen med en handling, der er sket for kort tid siden.
et « et » betyder « og » og forbinder her to oplysninger om samme person: « J'ai manqué quelques cours récemment » og « je me sens en retard ». Det bruges til at føje en ny oplysning til den foregående.
je « je » betyder « jeg » og er subjektet i « je me sens en retard ». Det står foran verbet i udsagn om taleren selv, som i « je me sens ».
me « me » betyder her « mig » i udtrykket « je me sens », som samlet betyder « jeg føler mig ». Det står mellem subjektet « je » og verbet « sens » i denne refleksive konstruktion.
sens « sens » betyder her « føler » i « je me sens en retard ». Sammen med « je me » beskriver det talerens egen følelse; mønstret « je me sens » kan bruges foran en beskrivelse af, hvordan man har det.
en « en » indgår i det faste udtryk « en retard », som her betyder « bagud ». I denne sammenhæng skal « en retard » bruges samlet, når man beskriver, at man er bagefter.
retard « retard » betyder her « bagud » som del af « se sentir en retard », men i « rattraper ton retard » betegner det det forsømte eller det efterslæb, man skal indhente. Udtrykkene « en retard » og « rattraper ton retard » viser de to betydninger i dialogen.
Tu « Tu » betyder « du » og er subjektet i « Tu peux rattraper ton retard ». Det bruges til at henvende sig direkte til én person, som her hvor B opmuntrer A.
peux « peux » betyder « kan » i « Tu peux rattraper ton retard ». Det står efter « Tu » og efterfølges af infinitiven « rattraper »; mønstret « Tu peux » bruges til at sige, at nogen har mulighed for noget.
rattraper « rattraper » betyder her « indhente » i « rattraper ton retard ». Det står efter « peux » og tager « ton retard » som det, der skal indhentes; udtrykket bruges i en situation, hvor man er kommet bagefter.
ton « ton » betyder « din » foran « retard » i « rattraper ton retard ». Det viser, at efterslæbet tilhører den person, der bliver tiltalt; mønstret « ton » plus et substantiv bruges til at angive, hvad der er dit.
Mais « Mais » betyder « men » og indleder en begrænsning af den opmuntrende besked fra den foregående linje. Her leder det videre til rådet om ikke at lære alt på én gang.
essayer « essayer » betyder « prøve » i « essayer de tout apprendre ». Det står efter « essayer de » og beskriver et forsøg på at udføre handlingen « tout apprendre »; dette mønster bruges til at sige, at man forsøger at gøre noget.
de « de » indleder infinitivkonstruktionen « de tout apprendre » efter « essayer ». Her forbinder det forsøget med den handling, man prøver at udføre; mønstret er « essayer de » plus en infinitiv.
tout « tout » betyder « alt » i « tout apprendre » og fungerer som det, der skal læres. Sammen med « apprendre » betyder det at lære det hele, som i « essayer de tout apprendre ».
apprendre « apprendre » betyder « lære » i « tout apprendre ». Det står som infinitiv efter « de » og angiver selve handlingen; mønstret « apprendre » plus det, man lærer, kan genbruges.
même « même » betyder « samme » i udtrykket « en même temps ». Sammen med « temps » angiver det, at flere ting sker på samme tidspunkt; brug hele udtrykket « en même temps » for « på én gang ».
temps « temps » betyder « tid » i « en même temps ». I dette udtryk handler det om tidspunktet, ikke om en bestemt tidsmængde; « en même temps » bruges om handlinger, der sker samtidig.
rendra « rendra » betyder her « vil gøre » i « rendra les choses plus difficiles ». Det beskriver, at forsøget på at lære alt på én gang får situationen til at blive sværere; mønstret er « rendre quelque chose plus difficile ».
les « les » er den bestemte flertalsartikel foran « choses » i « les choses ». Den peger på de ting eller forhold, som bliver sværere, og bruges her direkte foran et substantiv i flertal.
choses « choses » betyder « ting » i « rendra les choses plus difficiles ». Her henviser ordet til forholdene eller opgaverne i situationen; det står efter « les » og før beskrivelsen « plus difficiles ».
plus « plus » betyder « mere » og danner sammen med « difficiles » sammenligningen « plus difficiles », « sværere ». Det placeres foran det beskrivende ord, når noget sammenlignes med en mindre vanskelig situation.
difficiles « difficiles » betyder « sværere » i « rendra les choses plus difficiles ». Det beskriver « les choses » efter « plus » og står i flertalsform, fordi det henviser til « choses ».
Pourrais-tu « Pourrais-tu » betyder « kunne du » og indleder en høflig anmodning i « Pourrais-tu me dire quelle tâche... ». Formen kombinerer spørgsmålet til « tu » med « pourrais » og bruges her til at bede om hjælp på en forsigtig måde.
dire « dire » betyder « sige » eller « fortælle » i « me dire quelle tâche ». Det står efter « Pourrais-tu » og efterfølges af det, man beder personen om at fortælle; mønstret « Pourrais-tu me dire... » er en høflig måde at spørge på.
quelle « quelle » betyder « hvilken » foran « tâche » i spørgsmålet « quelle tâche je devrais faire ». Det præciserer, at taleren spørger om én bestemt opgave blandt flere.
tâche « tâche » betyder « opgave » i « quelle tâche ». Det er den opgave, taleren skal vælge først; mønstret « quelle tâche » bruges til at spørge, hvilken opgave der menes.
devrais « devrais » betyder « burde » i « je devrais faire en premier ». Det udtrykker, hvad taleren mener ville være det rigtige valg, og står sammen med infinitiven « faire ».
faire « faire » betyder her « gøre » eller « lave » i « quelle tâche je devrais faire ». Det beskriver, hvad taleren skal gøre med opgaven; mønstret « faire une tâche » bruges om at udføre en opgave.
premier « premier » indgår i « faire en premier », som betyder « gøre først ». Udtrykket angiver rækkefølgen for opgaven og bruges her til at vælge det første, der skal håndteres.
Le « Le » er den bestemte artikel foran « résumé » i « Le résumé oral ». Den viser, at der tales om den bestemte mundtlige opsummering, og den står foran et maskulint substantiv i ental.
résumé « résumé » betyder « opsummering » i « Le résumé oral ». Det er den opgave, der snart skal afleveres; ordet kan bruges med et beskrivende ord som « oral ».
oral « oral » betyder « mundtlig » i « Le résumé oral ». Det beskriver typen af opsummering og står efter « résumé »; i denne lektion afgrænser det opgaven til en mundtlig præstation.
doit « doit » betyder her « skal » i « doit bientôt être rendu ». Sammen med « être rendu » udtrykker det, at opsummeringen skal afleveres snart; mønstret « doit » plus en infinitiv bruges til en nødvendig handling.
bientôt « bientôt » betyder « snart » og angiver, at afleveringsfristen ligger nær i tiden. Det står i « doit bientôt être rendu » og kan placeres omkring den handling, der forventes snart.
être « être » betyder « være » i konstruktionen « être rendu ». Sammen med « doit » og « rendu » indgår det i udsagnet om, at opsummeringen skal afleveres; det står som infinitiv efter « doit ».
rendu « rendu » betyder her « afleveret » i « doit bientôt être rendu ». Sammen med « être » beskriver det, hvad der skal ske med opsummeringen; formen står efter « être » i denne afleveringskonstruktion.
la « la » er den bestemte artikel foran « fiche » i « la fiche d'exercices ». Den peger på det bestemte arbejdsark og står foran et feminint substantiv i ental.
fiche « fiche » betyder « ark » eller her « arbejdsark » i « la fiche d'exercices ». Det er den opgave, der kan vente; ordet står foran tilføjelsen « d'exercices », som fortæller, hvad arket indeholder.
d'exercices « d'exercices » betyder « af øvelser » i « la fiche d'exercices » og præciserer, at arket er et øvelsesark. « d' » er den forkortede form af « de » foran « exercices »; hele forbindelsen skal bruges samlet efter « fiche ».
peut « peut » betyder « kan » i « peut attendre ». Her udtrykker det, at arbejdsarket ikke behøver at blive taget nu; det står foran infinitiven « attendre ».
attendre « attendre » betyder her « vente » i « la fiche d'exercices peut attendre ». Det beskriver, at arbejdsarket kan udskydes til senere; mønstret « peut attendre » bruges om noget, der ikke haster.
Alors « Alors » betyder her « så » eller « derfor » og markerer konklusionen « Alors, je devrais commencer... ». Det viser, at taleren drager en beslutning ud fra rådet om, hvilken opgave der haster.
commencer « commencer » betyder « begynde » i « commencer par la tâche orale ». Det står efter « je devrais » og bruges sammen med « par » til at angive, hvad man begynder med.
par « par » betyder her « med » i « commencer par la tâche orale ». Det indleder den opgave, man vælger som startpunkt; mønstret « commencer par » bruges til at sige, hvad man tager først.
orale « orale » betyder « mundtlig » i « la tâche orale ». Det beskriver « tâche » og har denne form, fordi det står sammen med det feminine substantiv i ental; udtrykket betegner den mundtlige opgave.
Commence « Commence » betyder « begynd » i opfordringen « Commence par cette tâche ». Det er en direkte opfordring til én person og står sammen med « par » for at angive startpunktet.
cette « cette » betyder « denne » foran « tâche » i « cette tâche ». Det peger tilbage på den allerede nævnte opgave og bruges her til at henvise til netop den opgave, der skal begyndes med.
demande « demande » betyder her « bed om » eller « spørg » i opfordringen « demande au professeur des notes ». Det bruges til at bede læreren om noget bestemt; mønstret er « demander à quelqu'un des notes ».
au « au » betyder her « til » eller « hos » i « demande au professeur ». Det er forbindelsen mellem anmodningen og personen, der skal give noterne; udtrykket bruges, når man beder læreren om noget.
professeur « professeur » betyder « lærer » i « au professeur ». Det betegner den person, som B råder A til at bede om noter; ordet står efter « au » i denne anmodning.
des « des » betyder her « nogle » foran « notes » i « des notes ». Det angiver en ubestemt mængde noter og står direkte foran substantivet i flertal.
notes « notes » betyder « noter » i « demande au professeur des notes ». Det er det, eleven skal bede læreren om; mønstret « demander des notes » kan bruges, når man vil have noter om undervisning.
sur « sur » betyder her « om » i « des notes sur les cours ». Det forbinder noterne med det emne, de handler om; mønstret « des notes sur » bruges til at angive noternes indhold.
que « que » fungerer som relativt forbindelsesord i « les cours que tu as manqués ». Det knytter « les cours » til den del, der fortæller, at du missede dem, og står foran subjektet « tu ».
as « as » betyder her « har » i « tu as manqués ». Sammen med « manqués » indgår det i udsagnet om de timer, du ikke deltog i; formen står efter « tu ».
manqués « manqués » betyder « missede » i « les cours que tu as manqués ». Formen beskriver de kurser eller timer, som « tu » ikke deltog i, og står sammen med « as » i denne relative konstruktion.
moins « moins » betyder « mindre » i « moins sûr de moi ». Det gør følelsen af sikkerhed svagere og står foran « sûr »; mønstret « moins » plus en beskrivelse bruges til at udtrykke en lavere grad.
sûr « sûr » betyder her « sikker » eller « selvsikker » i « moins sûr de moi ». Sammen med « de moi » handler det om talerens tillid til sig selv; udtrykket « sûr de soi » bruges om at være sikker på sig selv.
moi « moi » betyder « mig » i « sûr de moi ». Det er den betonede form efter « de » og præciserer, at talerens manglende sikkerhed handler om taleren selv.
parce que « parce que » betyder « fordi » og forklarer i « parce que les autres se sont entraînés ensemble », hvorfor taleren føler sig mindre sikker. « parce » og « que » danner sammen den faste årsagsforbindelse, hvor « que » indleder den efterfølgende sætning.
autres « autres » betyder « andre » i « les autres ». Sammen med « les » henviser det til de andre elever i gruppen, som har øvet sammen; mønstret « les autres » bruges om andre personer end den, man taler om.
se « se » er en del af den pronominale konstruktion « se sont entraînés » og viser, at handlingen er knyttet til subjektet « les autres ». Betydningen « øvede sig » kommer fra hele konstruktionen, ikke fra « se » alene.
sont « sont » er hjælpeformen i « se sont entraînés ». Sammen med « se » og « entraînés » danner den konstruktionen, der fortæller, at de andre har øvet sig; den står efter subjektet « les autres ».
entraînés « entraînés » betyder her « øvede » i « se sont entraînés ensemble ». Sammen med « se sont » beskriver det de andres fælles træning eller øvelse; formen står før « ensemble ».
ensemble « ensemble » betyder « sammen » og viser i « se sont entraînés ensemble », at de andre øvede med hinanden. Det står efter verbalkonstruktionen og angiver, hvordan øvelsen foregik.
Nous « Nous » betyder « vi » og er subjektet i « Nous pouvons revoir la tâche ». Det bruges, fordi B foreslår en aktivitet, som både B og A kan udføre sammen.
pouvons « pouvons » betyder « kan » i « Nous pouvons revoir la tâche ». Det står efter « Nous » og foran infinitiven « revoir »; mønstret bruges til at foreslå, hvad man kan gøre.
revoir « revoir » betyder her « gennemgå igen » i « revoir la tâche ». Det står efter « pouvons » og tager « la tâche » som objekt; udtrykket bruges om at se på en opgave igen for at blive fortrolig med den.
après « après » betyder « efter » i « après le cours ». Det angiver, hvornår gennemgangen skal finde sted, nemlig efter undervisningen; mønstret « après » plus en begivenhed bruges til at placere noget senere i tiden.
Comme « Comme » indgår i « Comme ça », som her betyder « sådan » eller « på den måde ». I denne sætning forklarer det, at gennemgangen vil føre til, at A ved, hvad der kan forventes; brug hele udtrykket « Comme ça » for denne funktion.
ça « ça » betyder « det » eller « sådan » i « Comme ça ». Det peger på den foreslåede gennemgang, som netop er blevet nævnt, og gør forbindelsen til resultatet mere samtaleagtig.
sauras « sauras » betyder « vil vide » i « tu sauras à quoi t'attendre ». Det beskriver den viden, A vil få efter gennemgangen; formen står sammen med subjektet « tu » og konstruktionen « à quoi t'attendre ».
à « à » er en del af konstruktionen « à quoi t'attendre », som betyder « hvad man kan forvente ». Her forbinder det « sauras » med det, som A vil vide; brug forbindelsen « savoir à quoi... » ved spørgsmål om, hvad man kan forvente.
quoi « quoi » betyder « hvad » i « à quoi t'attendre ». Det står efter « à » og angiver det ukendte indhold af det, man kan forvente; hele forbindelsen bruges som « hvad man kan forvente ».
t'attendre « t'attendre » betyder her « at forvente » i « à quoi t'attendre ». « t' » er en forkortet form af « te » foran « attendre », og sammen med « à quoi » henviser udtrykket til det, du kan forvente.
Cela « Cela » betyder « det » og henviser i « Cela rendrait... » til den foreslåede fokuserede gennemgang. Det står som subjekt for resultatet, der beskrives i resten af sætningen.
rendrait « rendrait » betyder « ville gøre » i « Cela rendrait la prochaine étape plus facile à gérer ». Det beskriver det mulige resultat af gennemgangen; mønstret « rendre quelque chose plus facile » bruges til at sige, at noget gør en opgave lettere.
prochaine « prochaine » betyder « næste » i « la prochaine étape ». Det beskriver det trin, der kommer efter den nuværende situation, og står foran « étape ».
étape « étape » betyder « skridt » eller « trin » i « la prochaine étape ». Her betegner det den næste del af arbejdet, som vil føles lettere at håndtere; udtrykket « la prochaine étape » bruges om det næste trin i en proces.
facile « facile » betyder « let » i « plus facile à gérer ». Sammen med « plus » betyder det « lettere », og « à gérer » forklarer, hvad der bliver lettere.
gérer « gérer » betyder « håndtere » i « facile à gérer ». Det står efter « à » og beskriver den næste opgave, som bliver lettere at klare; mønstret « facile à gérer » kan bruges om noget, der er overskueligt.
Une « Une » er den ubestemte artikel « en » foran « séance » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Den introducerer én fokuseret træningssession og står foran et feminint substantiv i ental.
séance « séance » betyder « session » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Her er det én afgrænset periode med øvelse efter undervisningen; ordet står foran tilføjelsen « d'entraînement ».
d'entraînement « d'entraînement » betyder « af træning » eller « af øvelse » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Det præciserer, hvilken slags session der menes; « d' » er den forkortede form af « de » foran « entraînement ».
ciblée « ciblée » betyder « målrettet » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Det beskriver sessionen som koncentreret om et bestemt behov og står efter « séance d'entraînement ».
vaut « vaut » indgår i udtrykket « vaut mieux que », som betyder « er bedre end ». Her sammenlignes én fokuseret øvesession med at undgå arbejdet; brug hele udtrykket, når man anbefaler den ene mulighed frem for den anden.
mieux « mieux » betyder « bedre » i « vaut mieux que d'éviter le travail ». Sammen med « vaut » og « que » danner det sammenligningen mellem den fokuserede session og det at undgå arbejdet.
d'éviter « d'éviter » betyder « at undgå » i « vaut mieux que d'éviter le travail ». « d' » er den forkortede form af « de » foran « éviter », og konstruktionen angiver den handling, som sessionen sammenlignes med.
travail « travail » betyder « arbejde » i « d'éviter le travail ». Det er det arbejde, som man ellers kunne forsøge at undgå; ordet står efter « le » i denne faste sammenhæng.

Grammatikpunkter

Le futur simple : radical + terminaison

Tu sauras quelle étape sera facile à gérer.

Ty sora kel etap søra fasil a sjere.

Du vil vide, hvilket trin der er nemt at håndtere.

Fremtid dannes med infinitivstammen og endelser som -as eller -a: tu sauras, il rendra.

Les verbes pronominaux au passé composé avec être

Ils se sont entraînés après la séance d'entraînement.

Il sø sõ ãtræne apræ la seãs dãtrænømã.

De øvede sig efter træningssessionen.

Pronominale verber bruger être i passé composé, og participiet tilpasses subjektet: ils se sont entraînés.

Fransk Ordforråd

cours Substantiv
kur undervisningstime, kursus
en même temps Frase
ã mæm tõ på samme tid
en retard Frase
ã rətar bagud, forsinket
essayer Verbum
eseje at prøve
manquer Verbum
mangké at gå glip af, mangle manqué
rattraper Verbum
ratrape at indhente
récemment Adverbium
resamã for nylig
rendre Verbum
rãdr at gøre, at aflevere rendra
retard Substantiv
rətar forsinkelse, det forsømte
se sentir Verbum
sø såtir at føle sig me sens
tâche Substantiv
tasj opgave
tout Pronomen
tu alt, det hele

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Du kan godt indhente det.

Vis SvarTu peux rattraper ton retard.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

undervisningstime, kursus

Vis Svarcours

alt, det hele

Vis Svartout

for nylig

Vis Svarrécemment

at gå glip af, mangle

Vis Svarmanqué