J'ai
« J'ai » betyder « jeg har » og er første del af « J'ai manqué », hvor taleren fortæller, at han eller hun har misset nogle timer. Formen bruges foran et udsagn om noget, der er sket, som i « J'ai manqué quelques cours ».
manqué
« manqué » betyder her « misset » i « J'ai manqué quelques cours ». Det er den form, der sammen med « J'ai » udtrykker, at taleren ikke deltog i nogle timer; mønstret kan genbruges med « J'ai manqué » plus det, man har misset.
quelques
« quelques » betyder « nogle få » foran « cours » og viser, at der er tale om et begrænset antal timer. Det bruges foran et substantiv i flertal, som i « quelques cours ».
cours
« cours » betyder her « timer » eller « kurser » i « quelques cours » og « les cours que tu as manqués ». I denne lektion handler det om undervisningstimer; ordet kan bruges efter en mængdeangivelse som « quelques ».
récemment
« récemment » betyder « for nylig » og angiver, hvornår taleren har misset timerne. Det står til sidst i « J'ai manqué quelques cours récemment » og kan placeres sammen med en handling, der er sket for kort tid siden.
et
« et » betyder « og » og forbinder her to oplysninger om samme person: « J'ai manqué quelques cours récemment » og « je me sens en retard ». Det bruges til at føje en ny oplysning til den foregående.
je
« je » betyder « jeg » og er subjektet i « je me sens en retard ». Det står foran verbet i udsagn om taleren selv, som i « je me sens ».
me
« me » betyder her « mig » i udtrykket « je me sens », som samlet betyder « jeg føler mig ». Det står mellem subjektet « je » og verbet « sens » i denne refleksive konstruktion.
sens
« sens » betyder her « føler » i « je me sens en retard ». Sammen med « je me » beskriver det talerens egen følelse; mønstret « je me sens » kan bruges foran en beskrivelse af, hvordan man har det.
en
« en » indgår i det faste udtryk « en retard », som her betyder « bagud ». I denne sammenhæng skal « en retard » bruges samlet, når man beskriver, at man er bagefter.
retard
« retard » betyder her « bagud » som del af « se sentir en retard », men i « rattraper ton retard » betegner det det forsømte eller det efterslæb, man skal indhente. Udtrykkene « en retard » og « rattraper ton retard » viser de to betydninger i dialogen.
Tu
« Tu » betyder « du » og er subjektet i « Tu peux rattraper ton retard ». Det bruges til at henvende sig direkte til én person, som her hvor B opmuntrer A.
peux
« peux » betyder « kan » i « Tu peux rattraper ton retard ». Det står efter « Tu » og efterfølges af infinitiven « rattraper »; mønstret « Tu peux » bruges til at sige, at nogen har mulighed for noget.
rattraper
« rattraper » betyder her « indhente » i « rattraper ton retard ». Det står efter « peux » og tager « ton retard » som det, der skal indhentes; udtrykket bruges i en situation, hvor man er kommet bagefter.
ton
« ton » betyder « din » foran « retard » i « rattraper ton retard ». Det viser, at efterslæbet tilhører den person, der bliver tiltalt; mønstret « ton » plus et substantiv bruges til at angive, hvad der er dit.
Mais
« Mais » betyder « men » og indleder en begrænsning af den opmuntrende besked fra den foregående linje. Her leder det videre til rådet om ikke at lære alt på én gang.
essayer
« essayer » betyder « prøve » i « essayer de tout apprendre ». Det står efter « essayer de » og beskriver et forsøg på at udføre handlingen « tout apprendre »; dette mønster bruges til at sige, at man forsøger at gøre noget.
de
« de » indleder infinitivkonstruktionen « de tout apprendre » efter « essayer ». Her forbinder det forsøget med den handling, man prøver at udføre; mønstret er « essayer de » plus en infinitiv.
tout
« tout » betyder « alt » i « tout apprendre » og fungerer som det, der skal læres. Sammen med « apprendre » betyder det at lære det hele, som i « essayer de tout apprendre ».
apprendre
« apprendre » betyder « lære » i « tout apprendre ». Det står som infinitiv efter « de » og angiver selve handlingen; mønstret « apprendre » plus det, man lærer, kan genbruges.
même
« même » betyder « samme » i udtrykket « en même temps ». Sammen med « temps » angiver det, at flere ting sker på samme tidspunkt; brug hele udtrykket « en même temps » for « på én gang ».
temps
« temps » betyder « tid » i « en même temps ». I dette udtryk handler det om tidspunktet, ikke om en bestemt tidsmængde; « en même temps » bruges om handlinger, der sker samtidig.
rendra
« rendra » betyder her « vil gøre » i « rendra les choses plus difficiles ». Det beskriver, at forsøget på at lære alt på én gang får situationen til at blive sværere; mønstret er « rendre quelque chose plus difficile ».
les
« les » er den bestemte flertalsartikel foran « choses » i « les choses ». Den peger på de ting eller forhold, som bliver sværere, og bruges her direkte foran et substantiv i flertal.
choses
« choses » betyder « ting » i « rendra les choses plus difficiles ». Her henviser ordet til forholdene eller opgaverne i situationen; det står efter « les » og før beskrivelsen « plus difficiles ».
plus
« plus » betyder « mere » og danner sammen med « difficiles » sammenligningen « plus difficiles », « sværere ». Det placeres foran det beskrivende ord, når noget sammenlignes med en mindre vanskelig situation.
difficiles
« difficiles » betyder « sværere » i « rendra les choses plus difficiles ». Det beskriver « les choses » efter « plus » og står i flertalsform, fordi det henviser til « choses ».
Pourrais-tu
« Pourrais-tu » betyder « kunne du » og indleder en høflig anmodning i « Pourrais-tu me dire quelle tâche... ». Formen kombinerer spørgsmålet til « tu » med « pourrais » og bruges her til at bede om hjælp på en forsigtig måde.
dire
« dire » betyder « sige » eller « fortælle » i « me dire quelle tâche ». Det står efter « Pourrais-tu » og efterfølges af det, man beder personen om at fortælle; mønstret « Pourrais-tu me dire... » er en høflig måde at spørge på.
quelle
« quelle » betyder « hvilken » foran « tâche » i spørgsmålet « quelle tâche je devrais faire ». Det præciserer, at taleren spørger om én bestemt opgave blandt flere.
tâche
« tâche » betyder « opgave » i « quelle tâche ». Det er den opgave, taleren skal vælge først; mønstret « quelle tâche » bruges til at spørge, hvilken opgave der menes.
devrais
« devrais » betyder « burde » i « je devrais faire en premier ». Det udtrykker, hvad taleren mener ville være det rigtige valg, og står sammen med infinitiven « faire ».
faire
« faire » betyder her « gøre » eller « lave » i « quelle tâche je devrais faire ». Det beskriver, hvad taleren skal gøre med opgaven; mønstret « faire une tâche » bruges om at udføre en opgave.
premier
« premier » indgår i « faire en premier », som betyder « gøre først ». Udtrykket angiver rækkefølgen for opgaven og bruges her til at vælge det første, der skal håndteres.
Le
« Le » er den bestemte artikel foran « résumé » i « Le résumé oral ». Den viser, at der tales om den bestemte mundtlige opsummering, og den står foran et maskulint substantiv i ental.
résumé
« résumé » betyder « opsummering » i « Le résumé oral ». Det er den opgave, der snart skal afleveres; ordet kan bruges med et beskrivende ord som « oral ».
oral
« oral » betyder « mundtlig » i « Le résumé oral ». Det beskriver typen af opsummering og står efter « résumé »; i denne lektion afgrænser det opgaven til en mundtlig præstation.
doit
« doit » betyder her « skal » i « doit bientôt être rendu ». Sammen med « être rendu » udtrykker det, at opsummeringen skal afleveres snart; mønstret « doit » plus en infinitiv bruges til en nødvendig handling.
bientôt
« bientôt » betyder « snart » og angiver, at afleveringsfristen ligger nær i tiden. Det står i « doit bientôt être rendu » og kan placeres omkring den handling, der forventes snart.
être
« être » betyder « være » i konstruktionen « être rendu ». Sammen med « doit » og « rendu » indgår det i udsagnet om, at opsummeringen skal afleveres; det står som infinitiv efter « doit ».
rendu
« rendu » betyder her « afleveret » i « doit bientôt être rendu ». Sammen med « être » beskriver det, hvad der skal ske med opsummeringen; formen står efter « être » i denne afleveringskonstruktion.
la
« la » er den bestemte artikel foran « fiche » i « la fiche d'exercices ». Den peger på det bestemte arbejdsark og står foran et feminint substantiv i ental.
fiche
« fiche » betyder « ark » eller her « arbejdsark » i « la fiche d'exercices ». Det er den opgave, der kan vente; ordet står foran tilføjelsen « d'exercices », som fortæller, hvad arket indeholder.
d'exercices
« d'exercices » betyder « af øvelser » i « la fiche d'exercices » og præciserer, at arket er et øvelsesark. « d' » er den forkortede form af « de » foran « exercices »; hele forbindelsen skal bruges samlet efter « fiche ».
peut
« peut » betyder « kan » i « peut attendre ». Her udtrykker det, at arbejdsarket ikke behøver at blive taget nu; det står foran infinitiven « attendre ».
attendre
« attendre » betyder her « vente » i « la fiche d'exercices peut attendre ». Det beskriver, at arbejdsarket kan udskydes til senere; mønstret « peut attendre » bruges om noget, der ikke haster.
Alors
« Alors » betyder her « så » eller « derfor » og markerer konklusionen « Alors, je devrais commencer... ». Det viser, at taleren drager en beslutning ud fra rådet om, hvilken opgave der haster.
commencer
« commencer » betyder « begynde » i « commencer par la tâche orale ». Det står efter « je devrais » og bruges sammen med « par » til at angive, hvad man begynder med.
par
« par » betyder her « med » i « commencer par la tâche orale ». Det indleder den opgave, man vælger som startpunkt; mønstret « commencer par » bruges til at sige, hvad man tager først.
orale
« orale » betyder « mundtlig » i « la tâche orale ». Det beskriver « tâche » og har denne form, fordi det står sammen med det feminine substantiv i ental; udtrykket betegner den mundtlige opgave.
Commence
« Commence » betyder « begynd » i opfordringen « Commence par cette tâche ». Det er en direkte opfordring til én person og står sammen med « par » for at angive startpunktet.
cette
« cette » betyder « denne » foran « tâche » i « cette tâche ». Det peger tilbage på den allerede nævnte opgave og bruges her til at henvise til netop den opgave, der skal begyndes med.
demande
« demande » betyder her « bed om » eller « spørg » i opfordringen « demande au professeur des notes ». Det bruges til at bede læreren om noget bestemt; mønstret er « demander à quelqu'un des notes ».
au
« au » betyder her « til » eller « hos » i « demande au professeur ». Det er forbindelsen mellem anmodningen og personen, der skal give noterne; udtrykket bruges, når man beder læreren om noget.
professeur
« professeur » betyder « lærer » i « au professeur ». Det betegner den person, som B råder A til at bede om noter; ordet står efter « au » i denne anmodning.
des
« des » betyder her « nogle » foran « notes » i « des notes ». Det angiver en ubestemt mængde noter og står direkte foran substantivet i flertal.
notes
« notes » betyder « noter » i « demande au professeur des notes ». Det er det, eleven skal bede læreren om; mønstret « demander des notes » kan bruges, når man vil have noter om undervisning.
sur
« sur » betyder her « om » i « des notes sur les cours ». Det forbinder noterne med det emne, de handler om; mønstret « des notes sur » bruges til at angive noternes indhold.
que
« que » fungerer som relativt forbindelsesord i « les cours que tu as manqués ». Det knytter « les cours » til den del, der fortæller, at du missede dem, og står foran subjektet « tu ».
as
« as » betyder her « har » i « tu as manqués ». Sammen med « manqués » indgår det i udsagnet om de timer, du ikke deltog i; formen står efter « tu ».
manqués
« manqués » betyder « missede » i « les cours que tu as manqués ». Formen beskriver de kurser eller timer, som « tu » ikke deltog i, og står sammen med « as » i denne relative konstruktion.
moins
« moins » betyder « mindre » i « moins sûr de moi ». Det gør følelsen af sikkerhed svagere og står foran « sûr »; mønstret « moins » plus en beskrivelse bruges til at udtrykke en lavere grad.
sûr
« sûr » betyder her « sikker » eller « selvsikker » i « moins sûr de moi ». Sammen med « de moi » handler det om talerens tillid til sig selv; udtrykket « sûr de soi » bruges om at være sikker på sig selv.
moi
« moi » betyder « mig » i « sûr de moi ». Det er den betonede form efter « de » og præciserer, at talerens manglende sikkerhed handler om taleren selv.
parce que
« parce que » betyder « fordi » og forklarer i « parce que les autres se sont entraînés ensemble », hvorfor taleren føler sig mindre sikker. « parce » og « que » danner sammen den faste årsagsforbindelse, hvor « que » indleder den efterfølgende sætning.
autres
« autres » betyder « andre » i « les autres ». Sammen med « les » henviser det til de andre elever i gruppen, som har øvet sammen; mønstret « les autres » bruges om andre personer end den, man taler om.
se
« se » er en del af den pronominale konstruktion « se sont entraînés » og viser, at handlingen er knyttet til subjektet « les autres ». Betydningen « øvede sig » kommer fra hele konstruktionen, ikke fra « se » alene.
sont
« sont » er hjælpeformen i « se sont entraînés ». Sammen med « se » og « entraînés » danner den konstruktionen, der fortæller, at de andre har øvet sig; den står efter subjektet « les autres ».
entraînés
« entraînés » betyder her « øvede » i « se sont entraînés ensemble ». Sammen med « se sont » beskriver det de andres fælles træning eller øvelse; formen står før « ensemble ».
ensemble
« ensemble » betyder « sammen » og viser i « se sont entraînés ensemble », at de andre øvede med hinanden. Det står efter verbalkonstruktionen og angiver, hvordan øvelsen foregik.
Nous
« Nous » betyder « vi » og er subjektet i « Nous pouvons revoir la tâche ». Det bruges, fordi B foreslår en aktivitet, som både B og A kan udføre sammen.
pouvons
« pouvons » betyder « kan » i « Nous pouvons revoir la tâche ». Det står efter « Nous » og foran infinitiven « revoir »; mønstret bruges til at foreslå, hvad man kan gøre.
revoir
« revoir » betyder her « gennemgå igen » i « revoir la tâche ». Det står efter « pouvons » og tager « la tâche » som objekt; udtrykket bruges om at se på en opgave igen for at blive fortrolig med den.
après
« après » betyder « efter » i « après le cours ». Det angiver, hvornår gennemgangen skal finde sted, nemlig efter undervisningen; mønstret « après » plus en begivenhed bruges til at placere noget senere i tiden.
Comme
« Comme » indgår i « Comme ça », som her betyder « sådan » eller « på den måde ». I denne sætning forklarer det, at gennemgangen vil føre til, at A ved, hvad der kan forventes; brug hele udtrykket « Comme ça » for denne funktion.
ça
« ça » betyder « det » eller « sådan » i « Comme ça ». Det peger på den foreslåede gennemgang, som netop er blevet nævnt, og gør forbindelsen til resultatet mere samtaleagtig.
sauras
« sauras » betyder « vil vide » i « tu sauras à quoi t'attendre ». Det beskriver den viden, A vil få efter gennemgangen; formen står sammen med subjektet « tu » og konstruktionen « à quoi t'attendre ».
à
« à » er en del af konstruktionen « à quoi t'attendre », som betyder « hvad man kan forvente ». Her forbinder det « sauras » med det, som A vil vide; brug forbindelsen « savoir à quoi... » ved spørgsmål om, hvad man kan forvente.
quoi
« quoi » betyder « hvad » i « à quoi t'attendre ». Det står efter « à » og angiver det ukendte indhold af det, man kan forvente; hele forbindelsen bruges som « hvad man kan forvente ».
t'attendre
« t'attendre » betyder her « at forvente » i « à quoi t'attendre ». « t' » er en forkortet form af « te » foran « attendre », og sammen med « à quoi » henviser udtrykket til det, du kan forvente.
Cela
« Cela » betyder « det » og henviser i « Cela rendrait... » til den foreslåede fokuserede gennemgang. Det står som subjekt for resultatet, der beskrives i resten af sætningen.
rendrait
« rendrait » betyder « ville gøre » i « Cela rendrait la prochaine étape plus facile à gérer ». Det beskriver det mulige resultat af gennemgangen; mønstret « rendre quelque chose plus facile » bruges til at sige, at noget gør en opgave lettere.
prochaine
« prochaine » betyder « næste » i « la prochaine étape ». Det beskriver det trin, der kommer efter den nuværende situation, og står foran « étape ».
étape
« étape » betyder « skridt » eller « trin » i « la prochaine étape ». Her betegner det den næste del af arbejdet, som vil føles lettere at håndtere; udtrykket « la prochaine étape » bruges om det næste trin i en proces.
facile
« facile » betyder « let » i « plus facile à gérer ». Sammen med « plus » betyder det « lettere », og « à gérer » forklarer, hvad der bliver lettere.
gérer
« gérer » betyder « håndtere » i « facile à gérer ». Det står efter « à » og beskriver den næste opgave, som bliver lettere at klare; mønstret « facile à gérer » kan bruges om noget, der er overskueligt.
Une
« Une » er den ubestemte artikel « en » foran « séance » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Den introducerer én fokuseret træningssession og står foran et feminint substantiv i ental.
séance
« séance » betyder « session » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Her er det én afgrænset periode med øvelse efter undervisningen; ordet står foran tilføjelsen « d'entraînement ».
d'entraînement
« d'entraînement » betyder « af træning » eller « af øvelse » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Det præciserer, hvilken slags session der menes; « d' » er den forkortede form af « de » foran « entraînement ».
ciblée
« ciblée » betyder « målrettet » i « Une séance d'entraînement ciblée ». Det beskriver sessionen som koncentreret om et bestemt behov og står efter « séance d'entraînement ».
vaut
« vaut » indgår i udtrykket « vaut mieux que », som betyder « er bedre end ». Her sammenlignes én fokuseret øvesession med at undgå arbejdet; brug hele udtrykket, når man anbefaler den ene mulighed frem for den anden.
mieux
« mieux » betyder « bedre » i « vaut mieux que d'éviter le travail ». Sammen med « vaut » og « que » danner det sammenligningen mellem den fokuserede session og det at undgå arbejdet.
d'éviter
« d'éviter » betyder « at undgå » i « vaut mieux que d'éviter le travail ». « d' » er den forkortede form af « de » foran « éviter », og konstruktionen angiver den handling, som sessionen sammenlignes med.
travail
« travail » betyder « arbejde » i « d'éviter le travail ». Det er det arbejde, som man ellers kunne forsøge at undgå; ordet står efter « le » i denne faste sammenhæng.