At vælge en repetitionsmetode sammen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je veux revoir la leçon d’aujourd’hui.

   Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion igen.

   veux

   vil

   revoir

   gennemgå igen

   leçon

   lektion

   d’aujourd’hui

   dagens

   Uddybende forklaring

   veux står her sammen med je: je veux betyder “jeg vil gerne”. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (“at ville”): je veux, tu veux, men il/elle veut. Efter vouloir står det næste verbum normalt i infinitiv. revoir betyder her “at gennemgå eller se på igen”. Det er dannet af re- + voir (“at se”), men lær det som et selvstændigt verbum med infinitiven revoir. Eksempel: Je veux revoir ce film. — “Jeg vil gerne se denne film igen.” leçon er et hunkønsord og betyder “lektion”. Det står med den bestemte artikel la: la leçon — “lektionen”. Flertal er les leçons — “lektionerne”. d’aujourd’hui betyder “dagens” i denne nominalgruppe. Det svarer til de + aujourd’hui; de bliver til d’ foran vokallyden i aujourd’hui. Aujourd’hui betyder “i dag” og ændrer ikke form. Eksempel: le journal d’aujourd’hui — “dagens avis”. Samlet er la leçon d’aujourd’hui “dagens lektion”. Sætningen Je veux revoir la leçon d’aujourd’hui. bygges således op som “jeg vil gerne” + infinitiven “gennemgå igen” + “dagens lektion”: “Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion igen.”

2. Mais je ne sais pas trop par où commencer.

   Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

   Mais

   men

   je ne sais pas

   jeg ved ikke

   trop

   rigtig / helt

   par où

   hvorfra / ad hvilken vej

   commencer

   begynde

   Uddybende forklaring

   Mais betyder her “men” og markerer en modsætning til det foregående ønske om at gennemgå lektionen. Det er en fast, almindelig forbindelsesform, som normalt står først i denne type svar. je ne sais pas betyder “jeg ved ikke”. Det er en nægtet form af savoir (“at vide”): je sais = “jeg ved”, mens je ne sais pas = “jeg ved ikke”. I moderne fransk står nægtelsen normalt omkring verbet: ne + verbet + pas. Eksempel: Je ne sais pas. — “Jeg ved det ikke.” trop betyder her ikke “for meget” i en konkret mængde. Sammen med ne sais pas dæmper det udsagnet og giver betydningen “ikke helt” eller “ikke rigtig”: taleren ved altså ikke helt, hvordan vedkommende skal begynde. Den almindelige betydning “for meget” findes også, som i Il parle trop. — “Han taler for meget.” par où spørger om det sted, den vej eller det udgangspunkt, man skal gå gennem. où betyder “hvor”, og par viser den vej eller det punkt, man går via. Her identificerer det ikke et bestemt sted i teksten; det spørger generelt, hvor man skal begynde. Eksempel: Par où entrer ? — “Hvilken vej skal man gå ind ad?” commencer betyder “at begynde” og er infinitiven, altså grundformen. Efter par où bruges den sammen med det underforståede subjekt je: par où commencer = “hvor jeg skal begynde”. I den næste sætning ses samme verbum i imperativformen Commence (“Begynd”), rettet til én person. Samlet betyder Mais je ne sais pas trop par où commencer: “Men jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg skal begynde.” Mais skaber modsætningen, je ne sais pas udtrykker manglende viden, trop gør udsagnet mindre kategorisk, og par où commencer angiver det ønskede begyndelsespunkt. Mønstret kan genbruges som Je ne sais pas par où commencer. — “Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.”

3. Commence par les notes qui sont directement liées à des situations réelles.

   Begynd med de noter, der har direkte forbindelse til virkelige situationer.

   Commence

   begynd

   notes

   noter

   directement

   direkte

   liées

   forbundet

   situations

   situationer

   réelles

   virkelige

   Uddybende forklaring

   Commence er imperativ af commencer og henvender sig her til én person: “begynd”. I imperativ bruges commence uden subjektpronomen. Mønsteret Commence par + substantiv betyder “begynd med + substantiv”. Eksempel: Commence par la première page. — “Begynd med den første side.” notes er flertal af note, her “noter”. Formen er pluralis; den bestemte artikel les viser, at der henvises til bestemte noter, ikke til noter helt generelt. Commence par les notes betyder derfor “begynd med noterne”. directement er et biord, der beskriver forbindelsen som direkte: uden et mellemled. Det står her sammen med liées, så directement liées betyder “direkte forbundet”. liées er hunkøn flertal af perfektum participium lié, fra verbet lier (“forbinde”). Det tilpasser sig notes, som er hunkøn flertal. I qui sont directement liées bruges det med sont i en konstruktion, der beskriver noternes tilstand: “som er direkte forbundet”. Eksempel: Ces idées sont liées. — “Disse idéer hænger sammen.” situations er flertal af situation; her betyder det “situationer”. Præpositionen à efter liées angiver, hvad noterne er forbundet med: liées à des situations — “forbundet med situationer”. Den ubestemte artikel des markerer ikke i sig selv et bestemt antal. réelles er hunkøn flertal af adjektivet réel (“virkelig”). Det tilpasser sig situations, som er hunkøn flertal. Derfor betyder des situations réelles “virkelige situationer”. Samlet består sætningen af imperativen Commence, startpunktet par les notes og den relative beskrivelse qui sont directement liées à des situations réelles. Den fulde betydning er: “Begynd med de noter, der har direkte forbindelse til virkelige situationer.”

4. D’habitude, je relis tout, mais ça prend trop de temps.

   Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.

   D’habitude

   normalt

   relis

   læser igen

   tout

   det hele

   mais

   men

   ça

   det

   prend

   tager

   trop

   for meget

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   D’habitude betyder her, at noget sker som en vane eller normalt. Det står først og markerer den sædvanlige situation. Et nyttigt mønster er D’habitude, ... = »Normalt ...«. je relis kommer fra verbet relire, »læse igen«. relis er nutidsformen for je; præfikset re- bidrager her med betydningen »igen«. Sammenlign lire »læse« og relire »læse igen«. Eksempel: Je relis le message. — »Jeg læser beskeden igen.« 'tout betyder her »det hele« og fungerer som et pronomen, altså uden at et bestemt navneord gentages. Det er ikke nødvendigvis en optælling af flere ting; betydningen er helheden i den relevante sammenhæng. Eksempel: Je comprends tout.` — »Jeg forstår det hele.« mais forbinder to dele med en modsætning: det, der normalt sker, sættes over for resultatet eller begrænsningen bagefter. Det svarer til »men«. ça er et ubøjet, almindeligt fransk pronomen med betydningen »det« eller »det her« i den relevante situation. Her fungerer det som subjekt for det, der tager tid; formen ça ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. prend kommer fra prendre, »tage«, og er nutidsformen for tredje person ental. I forbindelsen ça prend betyder verbet, at noget tager en bestemt mængde tid. Eksempel: Ça prend cinq minutes. — »Det tager fem minutter.« trop udtrykker her en mængde, der overskrider det passende eller ønskede niveau. I mønstret trop de + navneord betyder det »for meget« eller »for mange«, afhængigt af navneordet. Det er ikke det samme som très, som blot betyder »meget« uden nødvendigvis at udtrykke overdrivelse. temps betyder her »tid«. Sammen med trop de danner det trop de temps = »for meget tid«. Temps har i denne betydning samme stavemåde i ental og flertal, så formen alene viser ikke tallet. Hele sætningen bygges sådan op: D’habitude, je relis tout = »Normalt læser jeg det hele igen«. Mais ça prend trop de temps tilføjer kontrasten: »men det tager for meget tid«. Den samlede betydning er derfor: »Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.«

5. Choisis les parties que tu peux utiliser dans une courte conversation.

   Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

   Choisis

   vælg

   parties

   dele

   tu peux

   du kan

   utiliser

   bruge

   courte

   kort

   conversation

   samtale

   Uddybende forklaring

   Choisis betyder her “vælg” og er bydeform af choisir for én person, som tiltales med tu. Den korte form er almindelig i en direkte opfordring. Eksempel: Choisis un livre. — “Vælg en bog.” parties betyder her “dele”. Det er flertal af substantivet partie, “del”. Flertalsformen viser, at der er tale om mere end én del, men sætningen angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Je connais les différentes parties. — “Jeg kender de forskellige dele.” tu peux betyder “du kan” her. peux er nutidsformen af pouvoir for tu; den udtrykker mulighed eller evne. tu er subjektet, og peux er den form, der passer til dette subjekt. Eksempel: Tu peux entrer. — “Du kan komme ind.” utiliser betyder “bruge” og står i infinitiv efter peux. Konstruktionen tu peux utiliser ... betyder “du kan bruge ...”. Efter former af pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Vous pouvez utiliser ce mot. — “I kan bruge dette ord.” courte betyder “kort” og beskriver conversation. Adjektivet står i hunkøn ental, fordi conversation er et hunkønsord i ental. Grundformen er court; courte er den tilpassede form her. Eksempel: une courte pause — “en kort pause.” conversation betyder “samtale”. Det er et hunkønsord i ental; derfor passer den ubestemte artikel une i udtrykket une courte conversation. Eksempel: Nous avons une conversation. — “Vi har en samtale.” Samlet er Choisis les parties que tu peux utiliser dans une courte conversation. opbygget som: “Vælg de dele, som du kan bruge i en kort samtale.” que tu peux utiliser beskriver, hvilke dele der menes, og dans une courte conversation angiver situationen, hvor delene kan bruges. Hele sætningen er en direkte opfordring til én person.

6. Nous pourrions écrire des phrases d’exemple avant de nous entraîner à parler.

   Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

   Nous pourrions

   vi kunne

   écrire

   skrive

   phrases

   sætninger

   d’exemple

   eksempel-

   avant de

   før

   nous entraîner

   øve os

   à parler

   at tale

   Uddybende forklaring

   Nous pourrions betyder her “vi kunne”. pourrions er 1. person flertal af pouvoir i conditionnel présent. Formen kan udtrykke en mulighed eller et forslag: Nous pourrions commencer. = “Vi kunne begynde.” Den skal ikke forveksles med nous pouvons, som er nutidsformen “vi kan”. écrire betyder “at skrive”. Det er infinitivformen af écrire. Efter pourrions står infinitiven, fordi mønstret er pouvoir + infinitiv: Nous pourrions lire. = “Vi kunne læse.” phrases betyder “sætninger”. Det er flertal af det feminine substantiv phrase; ental er une phrase, og flertal er des phrases. Her er det de sætninger, der skal skrives. d’exemple præciserer, at der er tale om eksempler: des phrases d’exemple betyder “eksempelsætninger”. Det er de foran exemple, hvor e i de elideres foran vokalen i exemple, så formen bliver d’exemple. avant de betyder “før” i konstruktionen avant de + infinitiv. avant de partir betyder for eksempel “før man tager af sted”. Her forbinder konstruktionen skrivningen med den senere aktivitet. nous entraîner betyder her “øve os”. Grundformen er det refleksive verbum s’entraîner; med subjektet nous bliver det refleksive pronomen nous: nous nous entraînons i nutid, men nous entraîner efter avant de. Det første Nous er subjektet til pourrions, mens det senere nous hører til s’entraîner. à parler betyder “at tale” i mønstret s’entraîner à + infinitiv, altså “øve sig i at ...”. parler er infinitivformen af “at tale”: Elle s’entraîne à chanter. = “Hun øver sig i at synge.” Samlet er mønstret Nous pourrions + infinitiv + avant de + refleksivt verbum + à + infinitiv: “Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.”

7. Dire les phrases d’exemple à voix haute montrera si tu peux utiliser les expressions dans une conversation.

   At sige eksempelsætningerne højt vil vise, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

   Dire

   at sige

   phrases

   sætninger

   à voix haute

   højt

   montrera

   vil vise

   si

   om

   tu peux

   du kan

   utiliser

   bruge

   expressions

   udtryk

   conversation

   samtale

   Uddybende forklaring

   Dire er infinitiven af dire og betyder her “at sige”. Infinitiven fungerer som subjekt for resten af sætningen: mønstret Dire ... montrera ... kan bruges om, hvad det at gøre noget vil vise. Eksempel: Dire la vérité est important. — “At sige sandheden er vigtigt.” phrases er flertal af det feminine substantiv phrase, “sætning”. I den faste sætning er det eksempelsætningerne, som skal siges. Ental er phrase, flertal phrases; flertals-s’et udtales normalt ikke. à voix haute er en fast måde at sige “højt” på, altså med stemmen og ikke kun inde i hovedet. Eksempel: Lisez le texte à voix haute. — “Læs teksten højt.” montrera kommer af montrer, “at vise”, og er futur simple, 3. person ental: “vil vise”. Det er hele infinitivleddet Dire les phrases d’exemple à voix haute, der fungerer som subjekt, så verbet står i ental. Eksempel: Cette activité montrera tes progrès. — “Denne aktivitet vil vise dine fremskridt.” si betyder her “om” og indleder et indlejret ja/nej-spørgsmål. Det er ikke det samme som det betingende “hvis” i enhver sammenhæng; betydningen afgøres af konstruktionen. Her spørges der indirekte, om noget er muligt. tu peux består af pronomenet tu og 2. person ental af pouvoir, peux, “kan”. pouvoir bøjes uregelmæssigt: je peux, tu peux, il/elle peut. Formen peux passer derfor til tu, ikke til et flertals-subjekt. Eksempel: Tu peux commencer. — “Du kan begynde.” utiliser er infinitiven af utiliser, “at bruge”. Efter pouvoir står den følgende handling i infinitiv: tu peux utiliser — “du kan bruge”. Eksempel: Nous pouvons utiliser ce mot. — “Vi kan bruge dette ord.” expressions er flertal af det feminine substantiv expression, her “udtryk”. Det betegner de sproglige udtryk, der kan bruges i en samtale; flertalsformen viser, at der er tale om mere end ét udtryk. conversation er det feminine substantiv “samtale”. I dans une conversation betyder præpositionen dans “i”, så udtrykkene kan bruges i en samtale. une markerer et ubestemt substantiv, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over ental i fransk grammatik. Samlet er Dire les phrases d’exemple à voix haute subjektet: “At sige eksempelsætningerne højt”. montrera siger, at denne handling vil vise noget. Derefter indleder si den indlejrede del tu peux utiliser les expressions dans une conversation: “om du kan bruge udtrykkene i en samtale”. Hele betydningen bliver derfor: “At sige eksempelsætningerne højt vil vise, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.”

8. Ça a l’air plus utile que de recopier toute la page.

   Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

   Ça a l’air

   det lyder / det virker

   plus utile

   mere nyttigt

   que de

   end at

   recopier

   kopiere

   page

   side

   Uddybende forklaring

   Ça a l’air er en almindelig konstruktion, der betyder, at noget virker eller forekommer på en bestemt måde. I denne sætning gengives den som »det lyder«. a er nutidsformen af avoir for tredje person ental, og ça er et demonstrativt pronomen; her fungerer det som det overordnede »det« i vurderingen. Mønstret kan genbruges sådan: Ça a l’air + adjektiv — »Det virker/ser ud til at være + adjektiv«. plus utile betyder her »mere nyttigt«. plus markerer komparation, mens adjektivet er utile; dets grundform er altså utile, ikke plus. utile har samme skrevne form i maskulinum og femininum ental. Sammenlign utile »nyttig« og plus utile »mere nyttig«; den modsatte komparative retning er moins utile »mindre nyttig«. que de indleder sammenligningen med en infinitiv: »end at«. Her sammenlignes den vurderede mulighed med handlingen i recopier. Et genanvendeligt mønster er plus ... que de + infinitiv, for eksempel: C’est plus facile que de partir. — »Det er lettere end at tage af sted.« recopier er infinitiven »kopiere«; i den faste oversættelse gengives handlingen som »kopiere igen«. Verbet bruges om at kopiere eller skrive noget af efter en model. Det er beslægtet med copier, men recopier skal ikke altid forstås som en særskilt grammatisk gentagelsesmarkør; den præcise nuance afhænger af sammenhængen. Infinitiven ændres ikke efter person. Eksempel: Je vais recopier le texte. — »Jeg vil kopiere teksten.« page er et feminint substantiv, »side«. I den fulde nominalgruppe toute la page betyder toute »hele« og står i femininum ental for at passe til page; la er den bestemte artikel. Mønstret toute la page betyder »hele siden«. Samlet er strukturen Ça a l’air plus utile que de recopier toute la page: »Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.« Ça a l’air giver vurderingen, plus utile angiver den højere nytte, og que de recopier toute la page angiver den handling, som vurderingen sammenlignes med.

9. Cela montre aussi quels points sont clairs et lesquels demandent plus de pratique.

   Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

   Cela

   det

   montre

   viser

   aussi

   også

   quels

   hvilke

   points

   punkter

   clairs

   klare

   lesquels

   hvilke

   demandent

   kræver

   plus

   mere

   pratique

   øvelse

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen, der peger på noget, som allerede er kendt af samtalen. Det ændrer ikke form efter det, der omtales: cela er samme form, også når den underforståede reference er flertal. montre kommer af verbet montrer, “at vise”. Formen er nutid, 3. person ental: je montre, il/elle montre, ils/elles montrent. Her er cela subjektet, så verbet står i ental. Eksempel: Cette activité montre les progrès. — “Denne aktivitet viser fremskridtene.” aussi betyder “også” og lægger denne oplysning til en anden oplysning. Det ændrer ikke verbets bøjning. quels points betyder “hvilke punkter”. quels står foran navneordet points og bøjes efter det: quel point (ental hankøn), quelle question (ental hunkøn), quels points (flertal hankøn), quelles questions (flertal hunkøn). Her er points et hankønsord i flertal. Konstruktionen indleder den første del af et indirekte spørgsmål efter montre: noget viser, hvilke punkter der er klare. clairs betyder her “klare”. Adjektivet er bøjet i hankøn flertal, fordi det beskriver points: grundformen er clair, og flertalsformen er clairs. Den feminine flertalsform er claires, som i des consignes claires — “klare instruktioner”. lesquels betyder her “hvilke” eller “hvilke af dem” og står selvstændigt som pronomen. Det gentager ikke et navneord direkte, men henviser til den samme slags punkter, som den foregående del handler om. Formen er hankøn flertal; tilsvarende findes lesquelles for hunkøn flertal. I denne sætning er lesquels subjekt for demandent. demandent kommer af demander, “at kræve” eller “at bede om”. Her betyder det, at nogle punkter kræver mere øvelse. Det er nutid, 3. person flertal, fordi subjektet er lesquels: ils demandent. Eksempel: Ces exercices demandent du temps. — “Disse øvelser kræver tid.” plus de pratique betyder “mere øvelse”. plus angiver en større mængde eller grad, og pratique er her et hunkønsnavneord, “øvelse/praksis”, ikke et adjektiv. Mønstret plus de + navneord bruges ved en større mængde: plus de temps — “mere tid”. Samlet betyder Cela montre aussi “Det viser også”. Derefter følger to parallelle dele: quels points sont clairs — “hvilke punkter der er klare” — og lesquels demandent plus de pratique — “hvilke der kræver mere øvelse”. Hele ytringen betyder derfor: “Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.”

10. Choisissons chacun quelques expressions utiles et essayons-les après le cours.

    Lad os hver især vælge et par nyttige udtryk og afprøve dem efter undervisningen.

    Choisissons

    lad os vælge

    chacun

    hver især

    expressions

    udtryk

    utiles

    nyttige

    essayons-les

    lad os afprøve dem

    après

    efter

    cours

    undervisning

    Uddybende forklaring

    Choisissons er 1. person flertal af choisir (“vælge”). Her bruges formen som en opfordring: “lad os vælge”. Samme mønster kan bruges med andre verber, for eksempel Commençons ! — “Lad os begynde!” Det er ikke en opfordring til én bestemt person, men til taleren og mindst én anden. chacun betyder “hver især” og fordeler handlingen individuelt mellem deltagerne. Det er et ubestemt pronomen; i denne sætning præciserer det, at deltagerne vælger individuelt. Det ændrer ikke verbets form her, fordi verbet allerede står i 1. person flertal som en fælles opfordring. expressions er flertal af substantivet expression, her “udtryk”. Formen viser, at der er tale om flere udtryk. Et enkelt udtryk er une expression; flertallet har normalt endelsen -s. utiles er flertal af adjektivet utile, “nyttig”. Adjektivet bøjes her, fordi det beskriver expressions: utile i ental, utiles i flertal. Det er ikke substantivet, der er grundformen for adjektivet. Eksempel: des conseils utiles — “nyttige råd”. essayons-les består af essayons og det efterstillede objektpronomen les. essayons er igen 1. person flertal af essayer, “afprøve/prøve”, brugt som “lad os afprøve”. les betyder “dem” og henviser her til de valgte udtryk; pronomenet står i flertal, fordi det erstatter noget flertal. I fransk forbindes dette pronomen med den opfordrende verbform med en bindestreg: Essayons-les ! — “Lad os afprøve dem!” après betyder “efter” og angiver her tidspunktet for afprøvningen. Det kan stå foran en tidsangivelse, som i après le cours — “efter undervisningen”. cours betyder her “undervisning” eller “undervisningstime”. Substantivet kan også betegne et kursus eller et undervisningsforløb afhængigt af sammenhængen; den faste oversættelse identificerer her betydningen “undervisningen”. I le cours står det med den bestemte artikel le, så udtrykket betyder “undervisningen” snarere end en ubestemt undervisning. Samlet bygges sætningen sådan op: Choisissons chacun betyder “lad os hver især vælge”, quelques expressions utiles betyder “et par/nogle nyttige udtryk”, og essayons-les après le cours betyder “lad os afprøve dem efter undervisningen”. Hele ytringen er derfor: “Lad os hver især vælge et par nyttige udtryk og afprøve dem efter undervisningen.”

11. Une courte routine sera plus facile à répéter qu’un long programme de révision.

    En kort rutine vil være nemmere at gentage end en lang plan for repetition.

    courte

    kort

    routine

    rutine

    sera

    vil være

    plus facile

    nemmere

    répéter

    gentage

    long

    lang

    programme

    plan

    révision

    repetition

    Uddybende forklaring

    courte betyder her “kort” og er hunkønsformen af court. Det er courte, der bøjes, fordi det beskriver det hunkønnede entalsord routine; den maskuline entalsform er court. Eksempel: une courte pause — “en kort pause”. routine betyder “rutine”. Det er et hunkønsord, hvilket blandt andet ses i une routine og i tillægsordets form courte. Eksempel: La routine est utile. — “Rutinen er nyttig.” sera er futurumsformen af être (“at være”) for tredje person ental: il/elle/on sera. Her udtrykker den, at rutinen vil være nemmere. Sammenlign nutid est — “er” — med fremtid sera — “vil være”. plus facile betyder “nemmere” i en sammenligning. facile er grundformen, og mønstret plus + tillægsord laver den komparative betydning “mere .../ -ere”; plus facile betyder derfor “nemmere”, ikke “mere let” som en ordret dansk formulering. Eksempel: Cette méthode est plus facile. — “Denne metode er nemmere.” répéter betyder “at gentage”. Det står i infinitiv efter à i mønstret facile à + infinitiv: noget er nemt at gøre. Her er det rutinen, der er nem at gentage. Eksempel: C’est facile à comprendre. — “Det er nemt at forstå.” long betyder her “lang” og beskriver det maskuline entalsord programme. Den feminine entalsform er longue, mens long er den relevante maskuline form i denne sætning. Eksempel: un long voyage — “en lang rejse”. programme betyder her et “program” eller en planlagt række øvelser. I forbindelsen programme de révision handler det om en plan for repetition eller gennemgang. Eksempel: un programme simple — “et enkelt program”. révision betyder her “repetition” eller “gennemgang” af stof. Det er et hunkønsord: la révision. I programme de révision angiver de programmets indhold eller formål: et program til repetition. Eksempel: La révision commence demain. — “Repetitionen begynder i morgen.” Hele sammenligningen bygges med plus ... que: Une courte routine sera plus facile à répéter qu’un long programme de révision. Først beskrives en kort rutine som noget, der vil være nemmere at gentage; que indleder det, den sammenlignes med, nemlig et langt program for repetition. Den samlede betydning er: “En kort rutine vil være nemmere at gentage end en lang plan for repetition.”