At vælge en repetitionsmetode sammen | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At vælge en repetitionsmetode sammen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Je veux revoir la leçon d’aujourd’hui.

zhø vø røvoar la lø-song do-zjur-djy-i. Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion igen.

Mais je ne sais pas trop par où commencer.

mæ zhø nø sæ pa tro par u ko-mang-se. Men jeg er ikke sikker på, hvor jeg skal begynde.

Commence par les notes qui sont directement liées à des situations réelles.

ko-mang-se par le not ki song di-ræk-tø-mang lje a de si-ty-a-sjong re-æl. Begynd med de noter, der har direkte forbindelse til virkelige situationer.

D’habitude, je relis tout, mais ça prend trop de temps.

da-bi-tyd, zhø rø-li tu, mæ sa prang tro dø tang. Jeg plejer at læse det hele igen, men det tager for meget tid.

Choisis les parties que tu peux utiliser dans une courte conversation.

sjoa-zi le par-ti kø ty pø y-ti-li-ze dangz yn kurt kong-vær-sa-sjong. Vælg de dele, du kan bruge i en kort samtale.

Nous pourrions écrire des phrases d’exemple avant de nous entraîner à parler.

nu pur-jong e-krir de fraz dæg-zang-pl avang dø nu zang-træ-ne a par-le. Vi kunne skrive eksempelsætninger, før vi øver os i at tale.

Dire les phrases d’exemple à voix haute montrera si tu peux utiliser les expressions dans une conversation.

dir le fraz dæg-zang-pl a voa ot mong-trø-ra si ty pø y-ti-li-ze le zæks-præ-sjong dangz yn kong-vær-sa-sjong. At sige eksempelsætningerne højt vil vise, om du kan bruge udtrykkene i en samtale.

Ça a l’air plus utile que de recopier toute la page.

sa a lær plyz y-til kø dø rø-ko-pje tut la pazh. Det lyder mere nyttigt end at kopiere hele siden igen.

Cela montre aussi quels points sont clairs et lesquels demandent plus de pratique.

sø-la mongtr osi kæl pwæng song klær e le-kæl dø-mangd ply dø pra-tik. Det viser også, hvilke punkter der er klare, og hvilke der kræver mere øvelse.

Choisissons chacun quelques expressions utiles et essayons-les après le cours.

sjoa-zi-song sja-køng kælk zæks-præ-sjong y-til e e-sæ-jong le a-præ lø kur. Lad os hver især vælge et par nyttige udtryk og afprøve dem efter undervisningen.

Une courte routine sera plus facile à répéter qu’un long programme de révision.

yn kurt ru-tin sø-ra ply fa-sil a re-pe-te køng long pro-gram dø re-vi-zjong. En kort rutine vil være nemmere at gentage end en lang plan for repetition.

Ord for ord

Je « Je » betyder “jeg” og er den, der udfører handlingen i « Je veux revoir ». Det står normalt foran det bøjede verbum og bruges, når man taler om sig selv.

veux « veux » betyder her “vil gerne” i « Je veux revoir la leçon ». Det er en form af vouloir og bruges i mønsteret « Je veux + infinitiv » til at udtrykke et ønske.

revoir « revoir » betyder her “gennemgå eller se igen” i « revoir la leçon ». Det står efter « veux » som infinitiv; mønsteret « revoir + objekt » kan bruges, når man vil se eller gennemgå noget igen.

la « la » betyder “den” eller “det” foran det bestemte hunkønsord « leçon ». Det bruges i mønsteret « la + substantiv », når man henviser til en bestemt ting.

leçon « leçon » betyder “lektion” i « la leçon d’aujourd’hui ». Det bruges her som det, der skal gennemgås; mønsteret « une leçon » kan bruges om en lektion, man følger eller arbejder med.

d’aujourd’hui « d’aujourd’hui » betyder “fra i dag” eller “dagens” i « la leçon d’aujourd’hui ». Det står efter substantivet for at angive, hvilken dag noget hører til; samme mønster kan bruges i « les nouvelles d’aujourd’hui » som et nyt eksempel.

Mais « Mais » betyder “men” og indleder en kontrast mellem ønsket om at gennemgå lektionen og usikkerheden om, hvor man skal begynde. Det bruges til at forbinde to udsagn med modsatrettet eller begrænsende indhold.

ne « ne » er den første del af nægtelsen i « ne sais pas ». Sammen med « pas » omslutter det det bøjede verbum; i samtalesprog kan « ne » ofte udelades, men her står det i den fulde form.

sais « sais » betyder “ved” i « je ne sais pas trop ». Det er en form af savoir og bruges i mønsteret « je sais + information » eller « je ne sais pas » for at sige, at man ved eller ikke ved noget.

pas « pas » er den anden del af nægtelsen i « ne sais pas ». Sammen med « ne » gør det udsagnet negativt, og « pas » står efter det bøjede verbum.

trop « trop » betyder her “rigtigt” eller “helt” i « je ne sais pas trop », altså at personen ikke helt ved, hvor han eller hun skal begynde. Mønsteret « ne pas trop + verbum eller adjektiv » kan bruges til at svække et udsagn.

par « par » betyder her “via” eller “med udgangspunkt i” i « par où commencer ». I lektionen indgår det også i « Commence par les notes », et almindeligt mønster for at sige, hvad man skal begynde med.

où « où » betyder “hvor” i « par où commencer ». Det indleder her et indirekte spørgsmål om startpunktet; « où + verbum » bruges til at spørge om et sted eller en retning.

commencer « commencer » betyder “begynde” i « par où commencer ». Det står som infinitiv efter « où »; mønsteret « commencer par + substantiv » bruges, når man angiver, hvad man begynder med.

Commence « Commence » betyder “begynd” og er en direkte opfordring i « Commence par les notes ». Det er en bydeform rettet til én person og bruges her i mønsteret « Commence par + noget ».

les « les » betyder “de” eller “den” foran flertalsordet « notes ». Det markerer, at der henvises til bestemte noter i flertal; mønsteret « les + flertalsord » bruges om kendte eller bestemte ting.

notes « notes » betyder “noter” i « les notes qui sont directement liées ». Det er de noter, eleven skal begynde med; « prendre des notes » er et almindeligt nyt eksempel på brugen af ordet.

qui « qui » betyder her “som” eller “der” og forbinder « les notes » med beskrivelsen « sont directement liées ». Det står som den, der udfører eller bærer handlingen i den relative ledsætning, og mønsteret « substantiv + qui + verbum » er almindeligt.

sont « sont » betyder “er” i « qui sont directement liées ». Det er en form af être og bruges her med flertallet « les notes »; mønsteret « substantiv + sont + beskrivelse » bruges til at beskrive flere ting.

directement « directement » betyder “direkte” i « directement liées à des situations réelles ». Det præciserer, hvordan forbindelsen er; mønsteret « directement lié à + noget » bruges om en direkte sammenhæng.

liées « liées » betyder “forbundne” eller “relaterede” i « les notes qui sont directement liées ». Formen passer her til « notes », og mønsteret « être lié à + noget » bruges til at beskrive en forbindelse.

à « à » betyder her “til” i « liées à des situations réelles ». Det indgår i den faste forbindelse « être lié à » og viser, hvad noget er forbundet med.

des « des » betyder her “nogle” foran flertalsordet « situations ». Det introducerer ikke nærmere bestemte situationer; mønsteret « des + flertalsord » bruges om nogle ting eller personer.

situations « situations » betyder “situationer” i « des situations réelles ». Ordet bruges om virkelige sammenhænge, hvor noterne kan anvendes; « dans différentes situations » er et almindeligt nyt eksempel.

réelles « réelles » betyder “virkelige” og beskriver « situations » i « des situations réelles ». Formen står i flertal og passer til det hunkønsord, den beskriver; mønsteret « situations réelles » kan bruges om autentiske sammenhænge.

D’habitude « D’habitude » betyder “normalt” eller “som regel” i begyndelsen af « D’habitude, je relis tout ». Det bruges til at beskrive en tilbagevendende vane; mønsteret « D’habitude, je + verbum » er en almindelig måde at tale om sine rutiner på.

relis « relis » betyder “læser igen” i « je relis tout ». Det er en form af relire og står efter « je »; mønsteret « relire + objekt » bruges, når man læser tekst eller materiale endnu en gang.

tout « tout » betyder “alt” eller “det hele” i « je relis tout ». Det fungerer her som objekt for « relis » og viser, at hele materialet bliver læst igen; mønsteret « relire tout » kan bruges om at læse alt på ny.

ça « ça » betyder “det” eller “det her” i « ça prend trop de temps » og « Ça a l’air plus utile ». Det er et almindeligt samtaleord, der kan stå som subjekt foran et verbum, når man henviser til en situation eller handling.

prend « prend » betyder her “tager” i « ça prend trop de temps ». Det er en form af prendre og bruges i mønsteret « ça prend + mængde de tid » om, hvor lang tid noget kræver.

de « de » indgår i mængdeudtrykket « trop de temps » og forbinder « trop » med det, der er for meget af. Mønsteret « trop de + substantiv » bruges om en for stor mængde.

temps « temps » betyder “tid” i « trop de temps ». Sammen med « prend » beskriver det, hvor meget tid en handling kræver; « avoir du temps » er et almindeligt nyt eksempel med ordet.

Choisis « Choisis » betyder “vælg” i « Choisis les parties ». Det er en direkte opfordring til én person og bruges her foran det, der skal vælges; mønsteret « Choisis + objekt » er genanvendeligt.

parties « parties » betyder “dele” eller “afsnit” i « les parties que tu peux utiliser ». Det henviser til udvalgte dele af materialet; mønsteret « choisir les parties » bruges, når man vælger bestemte afsnit.

que « que » betyder her “som” eller “der” i « les parties que tu peux utiliser ». Det forbinder « les parties » med en ledsætning, hvor delene er det, man kan bruge; mønsteret « substantiv + que + subjekt + verbum » er almindeligt.

tu « tu » betyder “du” i « tu peux utiliser ». Det er det uformelle entalsord for den person, man taler direkte til; det står normalt foran det bøjede verbum.

peux « peux » betyder “kan” i « tu peux utiliser ». Det er en form af pouvoir og bruges i mønsteret « tu peux + infinitiv » for at tale om mulighed eller evne.

utiliser « utiliser » betyder “bruge” i « tu peux utiliser ». Det står som infinitiv efter « peux »; mønsteret « utiliser + objekt » bruges, når man taler om at anvende noget.

dans « dans » betyder “i” i « dans une courte conversation ». Det placerer brugen af udtrykkene i en samtale; mønsteret « dans + situation eller sted » bruges til at angive sammenhæng.

une « une » betyder “en” eller “en bestemt” foran hunkønsordet « conversation » i « une courte conversation ». Det er den ubestemte artikel i ental og bruges i mønsteret « une + hunkønsord ».

courte « courte » betyder “kort” i « une courte conversation ». Formen beskriver « conversation » og passer til ordets form her; mønsteret « une courte + substantiv » bruges om noget, der ikke varer længe eller ikke er omfattende.

conversation « conversation » betyder “samtale” i « une courte conversation ». Det er den situation, hvor udtrykkene skal kunne bruges; « avoir une conversation » er et almindeligt nyt eksempel.

Nous « Nous » betyder “vi” i « Nous pourrions écrire ». Det er subjektet for en fælles mulighed og står normalt foran det bøjede verbum; samme ord optræder også i « nous entraîner » som “os”.

pourrions « pourrions » betyder “kunne” i « Nous pourrions écrire ». Det er en form af pouvoir, der her bruges til at foreslå en mulighed på en høflig eller forsigtig måde; mønsteret « Nous pourrions + infinitiv » er genanvendeligt.

écrire « écrire » betyder “skrive” i « Nous pourrions écrire des phrases d’exemple ». Det står som infinitiv efter « pourrions »; mønsteret « écrire + tekst eller sætninger » bruges om at formulere noget skriftligt.

phrases « phrases » betyder “sætninger” i « des phrases d’exemple ». Det er det, de vil skrive og senere sige højt; mønsteret « écrire des phrases » bruges, når man formulerer sætninger.

d’exemple « d’exemple » betyder “som eksempel” eller “eksempel-” i « des phrases d’exemple ». Det præciserer, at sætningerne skal illustrere brugen af noget; « un cas d’exemple » er et nyt eksempel på samme udtryk.

avant « avant » betyder “før” i « avant de nous entraîner à parler ». Sammen med « de » og en infinitiv angiver det, at én handling sker tidligere end en anden; mønsteret « avant de + infinitiv » er almindeligt.

entraîner « entraîner » indgår i « nous entraîner à parler », som her betyder “øve os i at tale”. Det står sammen med « nous » og « à parler »; mønsteret « s’entraîner à + infinitiv » bruges om at træne en færdighed.

parler « parler » betyder “tale” i « nous entraîner à parler ». Det står som infinitiv efter « à » og angiver den færdighed, man øver; mønsteret « parler à quelqu’un » bruges, når man taler med en person.

Dire « Dire » betyder “at sige” i « Dire les phrases d’exemple à voix haute ». Infinitiven fungerer her som navnet på handlingen, der skal vise noget; mønsteret « dire + noget » bruges, når man gengiver eller udtaler ord.

voix « voix » betyder “stemme” i udtrykket « à voix haute ». Sammen med « haute » betyder hele udtrykket “højt” eller “med høj stemme”; det bruges for eksempel, når en elev skal sige en sætning højt.

haute « haute » betyder her “høj” i det faste udtryk « à voix haute », som betyder “højt”. Det beskriver « voix » i dette udtryk og bruges til at angive, at noget bliver sagt, så det kan høres.

montrera « montrera » betyder “vil vise” i « Dire les phrases d’exemple à voix haute montrera si... ». Det er en fremtidsform af montrer; mønsteret « cela montrera si + ledsætning » bruges om, hvad en handling vil afsløre.

si « si » betyder her “om” i « montrera si tu peux utiliser... », ikke en betingelse. Det indleder et indirekte spørgsmål efter et verbum som « montrer »; mønsteret « montrer si + ledsætning » bruges til at undersøge, om noget er tilfældet.

expressions « expressions » betyder “udtryk” eller “fraser” i « utiliser les expressions ». Det er de sproglige formuleringer, man skal kunne bruge i en samtale; mønsteret « utiliser une expression » bruges om at anvende en bestemt formulering.

a « a » indgår i « Ça a l’air plus utile », hvor hele udtrykket betyder “det ser ud til at være mere nyttigt”. « a » er her en form af avoir, og « avoir l’air + beskrivelse » bruges til at sige, hvordan noget virker eller ser ud.

l’air « l’air » indgår i udtrykket « Ça a l’air plus utile », som betyder “det virker eller ser mere nyttigt ud”. Ordet bidrager med betydningen “udseende eller indtryk”, men den samlede betydning kommer fra « avoir l’air »; mønsteret « avoir l’air + adjektiv » kan genbruges.

plus « plus » betyder “mere” i sammenligningen « plus utile que de recopier toute la page ». Det står foran adjektivet og indgår i mønsteret « plus + adjektiv + que » for at sammenligne to muligheder.

utile « utile » betyder “nyttigt” i « plus utile que de recopier toute la page ». Det beskriver, at metoden har større praktisk værdi; mønsteret « être utile à quelqu’un » bruges om noget, der hjælper en person.

recopier « recopier » betyder “skrive eller kopiere igen” i « de recopier toute la page ». Det står som infinitiv efter « que de » i sammenligningen; mønsteret « recopier + objekt » bruges, når man kopierer tekst eller materiale på ny.

toute « toute » betyder “hele” i « toute la page ». Det står foran « la page » og understreger, at ingen del af siden udelades; mønsteret « toute la + hunkønsord » bruges om en hel bestemt ting.

page « page » betyder “side” i « toute la page ». Det er det materiale, som man sammenligner med den nye metode; « lire une page » er et almindeligt nyt eksempel.

Cela « Cela » betyder “det” eller “dette” i « Cela montre aussi... ». Det henviser til den foregående handling eller metode og fungerer som subjekt; det bruges ofte i lidt mere neutralt eller formelt sprog til at knytte en følge til det foregående.

montre « montre » betyder “viser” i « Cela montre aussi quels points sont clairs ». Det er en form af montrer og beskriver, hvad metoden gør tydeligt; mønsteret « cela montre + information » bruges til at forklare en konsekvens.

aussi « aussi » betyder “også” i « Cela montre aussi... ». Det tilføjer endnu en virkning ud over den, der allerede er nævnt; det står ofte efter subjektet eller det bøjede verbum i et sådant udsagn.

quels « quels » betyder “hvilke” foran « points » i « quels points sont clairs ». Det bruges til at spørge eller angive, hvilke bestemte ting i flertal der menes; mønsteret « quels + flertalsord » bruges foran maskuline flertalsord.

points « points » betyder “punkter” eller “aspekter” i « quels points sont clairs ». Det henviser til enkelte dele af lektionens indhold; « les points importants » er et almindeligt nyt eksempel.

clairs « clairs » betyder “klare” i « quels points sont clairs ». Det beskriver « points » og viser, hvilke punkter eleven allerede forstår; mønsteret « un point clair » bruges om et aspekt, der er let at forstå.

et « et » betyder “og” og forbinder « quels points sont clairs » med « lesquels demandent plus de pratique ». Det bruges til at føje to oplysninger eller led sammen.

lesquels « lesquels » betyder “hvilke” eller “hvilke af dem” i « lesquels demandent plus de pratique ». Det henviser tilbage til de maskuline flertalspunkter « points » og fungerer selv som subjekt; det bruges, når man vælger eller identificerer bestemte ting blandt flere.

demandent « demandent » betyder her “kræver” i « lesquels demandent plus de pratique ». Det er en form af demander og har « plus de pratique » som det, der kræves; mønsteret « demander + ressource eller indsats » kan bruges om noget, der kræver mere af noget.

pratique « pratique » betyder “øvelse” i « plus de pratique ». Det handler her om mere træning af de punkter, der ikke er klare; mønsteret « avoir besoin de pratique » er et almindeligt nyt eksempel.

Choisissons « Choisissons » betyder “lad os vælge” i « Choisissons chacun quelques expressions utiles ». Det er en fælles opfordring fra taleren til gruppen; mønsteret « Choisissons + objekt » bruges, når man foreslår et fælles valg.

chacun « chacun » betyder “hver især” i « Choisissons chacun quelques expressions utiles ». Det viser, at hver person vælger sine egne udtryk inden for den fælles aktivitet; det kan bruges sammen med et verbum, når handlingen gælder personer individuelt.

quelques « quelques » betyder “nogle få” i « quelques expressions utiles ». Det står foran et flertalsord og angiver en lille, ikke nærmere bestemt mængde; mønsteret « quelques + flertalsord » bruges om et begrænset antal.

utiles « utiles » betyder “nyttige” i « quelques expressions utiles ». Det beskriver « expressions » i flertal og viser, at udtrykkene skal kunne bruges praktisk; mønsteret « des expressions utiles » kan bruges om anvendelige formuleringer.

essayons-les « essayons-les » betyder “lad os prøve dem” i « essayons-les après le cours ». Formen består af opfordringen « essayons » og det vedhæftede « les », som henviser til « expressions »; efter en positiv bydeform står objektpronomenet her efter verbet.

après « après » betyder “efter” i « après le cours ». Det angiver, hvornår udtrykkene skal afprøves; mønsteret « après + substantiv » bruges til at placere en handling tidsmæssigt.

cours « cours » betyder “undervisning” eller “time” i « après le cours ». Det henviser til den undervisning, som de to elever lige har deltaget i; « suivre un cours » er et almindeligt nyt eksempel.

routine « routine » betyder “rutine” i « Une courte routine ». Det er en fast og gentagelig måde at arbejde på; ordet kan bruges om en enkel rækkefølge af handlinger, man gentager.

sera « sera » betyder “vil være” i « Une courte routine sera plus facile ». Det er en fremtidsform af être og forbinder rutinen med beskrivelsen « plus facile »; mønsteret « quelque chose sera + adjektiv » bruges til at forudsige en egenskab.

facile « facile » betyder “nem” i « plus facile à répéter ». Det beskriver, hvor let rutinen er at gentage; mønsteret « facile à + infinitiv » bruges om noget, der er let at udføre.

répéter « répéter » betyder “gentage” i « facile à répéter ». Det står som infinitiv efter « à » og angiver den handling, der er nem; mønsteret « répéter + objekt » bruges, når man gentager noget bestemt.

qu’un « qu’un » betyder “end et” i sammenligningen « plus facile à répéter qu’un long programme ». Det er sammentrækningen af « que » og « un » og indleder den anden del af sammenligningen; mønsteret « plus ... que » bruges til at sammenligne.

long « long » betyder “langt” i « un long programme de révision ». Det beskriver « programme » og fremhæver, at planen er omfattende; mønsteret « un long + maskulint substantiv » bruges om noget med stor varighed eller udstrækning.

programme « programme » betyder “program” eller “plan” i « un long programme de révision ». Det er den mere omfattende plan, som rutinen sammenlignes med; mønsteret « un programme de + aktivitet » bruges til at angive, hvad planen handler om.

révision « révision » betyder “repetition” eller “gennemgang” i « programme de révision ». Det præciserer, at programmet handler om at gennemgå og øve stoffet; mønsteret « faire une révision » er et almindeligt nyt eksempel.

Grammatikpunkter

nous pourrions + infinitif

Nous pourrions écrire une phrase d’exemple.

nu pur-jong e-krir yn fraz dæg-zang-pl.

Vi kunne skrive en eksempelsætning.

« Pourrions » er konditionalis af « pouvoir » og bruges til at foreslå noget høfligt.

Choisis + nom

Choisis une partie courte.

sjoa-zi yn par-ti kurt.

Vælg en kort del.

« Choisis » er imperativ i 2. person ental og bruges til en direkte opfordring eller instruktion.

Fransk Ordforråd

aujourd’hui Adverbium

o-zjur-djy-i i dag

Choisis Verbum

sjoa-zi vælg

commencer Verbum

ko-mang-se begynde

directement Adverbium

di-ræk-tø-mang direkte

leçon Substantiv

lø-song lektion

lié Adjektiv

lje forbundet liées

partie Substantiv

par-ti del parties

prendre Verbum

prangdr tage prend

relire Verbum

rø-lir læse igen relis

revoir Verbum

rø-voar gennemgå igen

revoir la leçon

situation Substantiv

si-ty-a-sjong situation situations

temps Substantiv

tang tid

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg vil gerne gennemgå dagens lektion igen.

Vis Svar

Je veux revoir la leçon d’aujourd’hui.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

direkte

Vis Svar

directement

lektion

Vis Svar

leçon

situation

Vis Svar

situations

læse igen

Vis Svar

relis