At planlægge en kort præsentation | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois faire une courte présentation la semaine prochaine.

   Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.

   Je dois

   jeg skal

   faire

   at holde/give (en præsentation)

   courte

   kort

   présentation

   præsentation

   semaine

   uge

   prochaine

   næste

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her “jeg skal”. Det er første person ental af devoir i nutid: je dois, tu dois, il/elle doit. Sammen med et infinitiv danner devoir + infinitiv en konstruktion for noget, man skal eller er nødt til at gøre. Eksempel: Je dois travailler. — “Jeg skal arbejde.” faire betyder her “at holde” i forbindelsen faire une présentation, altså at holde en præsentation, og står i infinitiv efter dois. I andre sammenhænge kan faire også betyde “at gøre” eller “at lave”. Eksempel: Nous allons faire un plan. — “Vi skal lave en disposition.” I den faste sætning er det devoir, ikke faire, der bærer nutidsformen. courte betyder “kort” og beskriver présentation. Adjektivet har formen femininum ental, fordi présentation er et feminint entalsord. Grundformen er court for maskulinum ental; courte er den tilsvarende feminine form. Eksempel: un texte court — “en kort tekst”, men une présentation courte — “en kort præsentation”. présentation betyder “præsentation”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses blandt andet i une présentation og i adjektivformen courte. Et nyttigt beslægtet ord er verbet présenter, “at præsentere”: Je vais présenter un projet. — “Jeg vil præsentere et projekt.” I den faste sætning er présentation det, taleren skal holde. semaine betyder “uge” og er et feminint substantiv. I tidsudtrykket la semaine prochaine betyder det “i næste uge”. Eksempel: Cette semaine, je travaille beaucoup. — “I denne uge arbejder jeg meget.” prochaine betyder “næste” her og står efter semaine. Det er femininum ental af adjektivet prochain; formen til et maskulint entalsord er prochain, som i le prochain train — “det næste tog”. Her tilpasses adjektivet altså semaine, ikke verbet. Sammen bliver Je dois faire til “jeg skal holde”, une courte présentation til “en kort præsentation”, og la semaine prochaine til “i næste uge”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg skal holde en kort præsentation i næste uge.” Den er en almindelig, neutral måde at udtrykke en plan eller forpligtelse på.

2. Commence par faire un plan clair avant d'écrire des phrases complètes.

   Begynd med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.

   Commence

   begynd

   faire

   lave; gøre

   un plan

   en disposition

   clair

   klar

   avant d'écrire

   før du skriver

   phrases

   sætninger

   complètes

   hele; fuldstændige

   Uddybende forklaring

   Commence er imperativ af commencer for én person, altså “begynd!”. Imperativ bruges her til en direkte instruktion. Sammenlign med infinitiven commencer i commencer par faire: “begynde med at gøre”. faire betyder her “lave” og står i infinitiv efter par: commencer par + infinitiv betyder “begynde med at …”. Eksempel: Je commence par lire. – “Jeg begynder med at læse.” un plan betyder her en disposition eller plan. plan er et hankønsord, hvilket ses i artiklen un; un plan er ental, mens des plans er flertal. Eksempel: J’ai un plan simple. – “Jeg har en enkel plan.” clair betyder “klar” og beskriver plan. Formen er hankøn ental, fordi den stemmer overens med plan; den ændrer sig ikke på grund af verbet. For et hunkønsord i ental bruges normalt claire, og i flertal clairs eller claires efter køn: une idée claire – “en klar idé”. avant d’écrire betyder “før du skriver”. avant de står foran en infinitiv; de bliver til d’ foran vokalen i écrire. Infinitiven er écrire (“skrive”), mens den bøjede form i en anden konstruktion kan være tu écris – “du skriver”. Eksempel: Lis avant d’écrire. – “Læs, før du skriver.” phrases betyder “sætninger”. Entalsformen er phrase, og phrases er flertal; s’et udtales normalt ikke. Det er et hunkønsord, men flertalsformen viser her især, at der er tale om flere sætninger. complètes betyder “hele” eller “fuldstændige” og beskriver phrases. Adjektivet står i hunkøn flertal, fordi phrase er hunkøn og phrases er flertal. Grundformen er complet; de relevante former er complet (hankøn ental), complète (hunkøn ental), complets (hankøn flertal) og complètes (hunkøn flertal). Eksempel: Écris des phrases complètes. – “Skriv hele sætninger.” Samlet består instruktionen af Commence par faire (“begynd med at lave”), un plan clair (“en klar disposition”), avant d’écrire (“før du skriver”) og des phrases complètes (“hele sætninger”). Hele betydningen er derfor: “Begynd med en klar disposition, før du skriver hele sætninger.”

3. Mon sujet est la façon dont j'ai changé mes habitudes d'étude.

   Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.

   Mon

   min

   sujet

   emne

   façon

   måde

   dont

   hvordan / som

   j'ai

   jeg har

   changé

   ændret

   habitudes

   vaner

   étude

   studie

   Uddybende forklaring

   Mon står foran sujet og betyder “min” her. Formen mon bruges sammen med et hankønsord i ental; det er altså sujet, ikke ejeren, der styrer formen. Sammenlign ma phrase = “min sætning” og mes phrases = “mine sætninger”. Sujet betyder “emne” eller “tema”. Det er et hankønsord: un sujet, le sujet. Eksempel: Le sujet est intéressant. — “Emnet er interessant.” façon betyder “måde”. Det er et hunkønsord, som i une façon og la façon. I udtrykket la façon dont ... betyder det “den måde, som ...” eller mere naturligt på dansk “hvordan ...”. dont forbinder her la façon med den følgende sætning og svarer til “hvordan” eller “som ... på”. Det bruges ikke som et almindeligt frit spørgeord i denne konstruktion. Eksempel: J’aime la façon dont elle explique. — “Jeg kan godt lide den måde, hun forklarer på.” j'ai er je + ai: “jeg” plus nutidsformen af hjælpeverbet avoir i første person ental. Sammen med changé danner det passé composé, som her angiver en afsluttet ændring i fortiden. ai betyder derfor ikke alene “har” i den samlede danske oversættelse; det fungerer som hjælpeverbum. changé er perfektum participium af changer, “at ændre”. Her betyder j'ai changé “jeg ændrede” eller “jeg har ændret”. I denne sætning har changer et direkte objekt: changer mes habitudes = “ændre mine vaner”. Det adskiller sig fra changer de + substantiv, som betyder “skifte/ændre [til] noget andet”, for eksempel changer de méthode — “skifte metode”. habitudes er flertal af habitude, “vane”. mes foran det viser ejerskab og passer til flertallet: mes habitudes = “mine vaner”. Eksempel: Je change mes habitudes. — “Jeg ændrer mine vaner.” étude betyder “studie” eller “det at studere”. I habitudes d'étude står det efter de som en bestemmelse til habitudes, så hele udtrykket betyder “studievaner”. étude er ental, selv om habitudes er flertal; de to ord har hver sin grammatiske funktion. Eksempel: Elle a de bonnes habitudes d'étude. — “Hun har gode studievaner.” Hele sætningen bygges sådan op: Mon sujet — “Mit emne” — efterfulgt af est — “er”. Derefter præciserer la façon dont j'ai changé mes habitudes d'étude, hvad emnet er: “hvordan jeg ændrede mine studievaner”. Den samlede betydning er derfor: “Mit emne er, hvordan jeg ændrede mine studievaner.”

4. C'est quelque chose que beaucoup de gens peuvent comprendre, alors réfléchis à ce que le public va apprendre.

   Det er noget, mange kan genkende, så tænk over, hvad publikum skal lære.

   C'est

   det er

   quelque chose

   noget

   beaucoup de gens

   mange mennesker

   peuvent

   kan

   comprendre

   forstå

   alors

   så

   réfléchis

   tænk over

   ce que

   hvad

   le public

   publikum

   apprendre

   lære

   Uddybende forklaring

   C'est er den sammentrukne form af ce est: ce fungerer her som et neutralt “det”, og est er nutidsformen af être for tredje person ental. Samme mønster ses i eksemplet C'est important. – “Det er vigtigt.” quelque chose betyder “noget” og er et fast, ubestemt udtryk for en ting eller et forhold, uden at det specificeres nærmere. Quelque står ikke her som et selvstændigt antal. Eksempel: J'ai quelque chose à dire. – “Jeg har noget at sige.” beaucoup de gens betyder “mange mennesker”. Beaucoup de bruges foran et substantiv uden en bestemt artikel, og gens er flertalsformen med betydningen “mennesker”. Eksempel: Beaucoup de gens aiment cette idée. – “Mange mennesker kan lide denne idé.” peuvent er nutidsformen af pouvoir for tredje person flertal: ils/elles peuvent. Den står foran infinitiven comprendre og udtrykker mulighed eller evne, her “kan forstå”. Eksempel: Ils peuvent venir demain. – “De kan komme i morgen.” comprendre er infinitiven “forstå”. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: peuvent comprendre = “kan forstå”. Formen ændres ikke efter subjektets person, fordi den netop er infinitiv; det bøjede verbum er peuvent. alors betyder her “så” og forbinder det foregående udsagn med en opfordring, der følger. Det fungerer ikke som en del af verbet réfléchis. réfléchis er imperativ, anden person ental, af réfléchir: “tænk over” eller “reflektér”. Imperativformen henvender sig direkte til én person i uformel tiltale. Eksempel: Réfléchis à cette question. – “Tænk over dette spørgsmål.” Konstruktionen réfléchir à bruges, når man tænker over noget. ce que betyder “hvad” i betydningen “det, som”, når det efterfølgende indhold fungerer som objekt for et verbum. Her indleder det objektet for apprendre: det, som publikum skal lære. Det er forskelligt fra ce qui, hvor det efterfølgende led selv fungerer som subjekt. Eksempel: Je sais ce que tu veux. – “Jeg ved, hvad du vil.” le public betyder “publikum”. public er et maskulint substantiv i ental i denne betydning, hvilket ses i artiklen le; artiklen siger ikke, hvor mange personer publikum faktisk består af. Eksempel: Le public écoute. – “Publikum lytter.” apprendre er infinitiven “lære”. Her indgår den i va apprendre: va er tredje person ental af aller, efterfulgt af infinitiv. Denne konstruktion, futur proche, angiver noget, der skal til at ske eller forventes at ske: “skal lære” eller “kommer til at lære”. Det er ikke i sig selv en betydning af pligt. Eksempel: Elle va apprendre une nouvelle méthode. – “Hun skal lære en ny metode.” Samlet består første del af C'est quelque chose que beaucoup de gens peuvent comprendre: “Det er noget, mange mennesker kan forstå.” Relativleddet que beaucoup de gens peuvent comprendre beskriver, hvad quelque chose er. Derefter forbinder alors udsagnet med opfordringen réfléchis à ce que le public va apprendre: “så tænk over, hvad publikum skal lære.” Hele ytringen betyder derfor: “Det er noget, mange mennesker kan forstå, så tænk over, hvad publikum skal lære.”

5. Je veux expliquer le problème, le changement et le résultat.

   Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet.

   Je veux

   jeg vil

   expliquer

   forklare

   le problème

   problemet

   le changement

   ændringen

   le résultat

   resultatet

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her, at taleren udtrykker et ønske eller en intention: "jeg vil". veux er 1. person ental i nutid af vouloir ("at ville"): je veux, tu veux, il/elle veut. Efter vouloir står det næste verbum normalt i infinitiv. expliquer betyder "at forklare". Det er infinitiven, som følger efter veux; sammen danner Je veux expliquer mønstret "jeg vil forklare". Infinitiven angiver selve handlingen, mens veux viser talerens vilje eller intention. Eksempel: Je veux apprendre. — "Jeg vil lære." le problème betyder "problemet". problème er et hankønsord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til dette ord. Formen problème har accent på den første e. Eksempel: Le problème est simple. — "Problemet er enkelt." le changement betyder "ændringen". changement er et hankønsord i ental. Den bestemte artikel le markerer her en bestemt ændring, som identificeres af sammenhængen; den angiver ikke i sig selv et antal. changement er et substantiv, der er beslægtet med verbet changer ("at ændre"). Eksempel: Le changement est important. — "Ændringen er vigtig." le résultat betyder "resultatet". résultat er et hankønsord i ental, så det står med le; accenten på é skal bevares. Eksempel: Le résultat est clair. — "Resultatet er klart." Til sidst bindes leddene sammen: Je veux + infinitiven expliquer giver "jeg vil forklare", og de tre bestemte substantiver forbindes med le ... , le ... et le .... Hele ytringen betyder derfor: "Jeg vil forklare problemet, ændringen og resultatet."

6. Cette structure fonctionne. Ajoute des transitions simples entre ces parties.

   Den struktur fungerer. Tilføj enkle overgange mellem de dele.

   Cette

   denne

   structure

   struktur

   fonctionne

   fungerer

   Ajoute

   tilføj

   des transitions

   overgange

   simples

   enkle

   entre

   mellem

   ces

   de

   parties

   dele

   Uddybende forklaring

   Cette står foran structure og er et hunkøn-entals demonstrativ: “denne”. Det skal passe med det navneord, det bestemmer. Sammenlign ce foran et hankønsord, cet foran et hankønsord, der begynder med vokallyd, og ces i flertal. Eksempel: Cette méthode fonctionne. — “Denne metode fungerer.” structure betyder “struktur”. Det er et hunkønsord: une structure i ental og des structures i flertal. I denne sætning er det den struktur, som oversættelsen omtaler. fonctionne kommer fra grundformen fonctionner og er nutid, 3. person ental. Formen passer her til structure: “fungerer”. Eksempel: Le plan fonctionne. — “Planen fungerer.” Ajoute kommer fra ajouter og er en bydeform til én person, svarende til “tilføj!”. Den underforståede modtager er tu; ved flere eller høflig tiltale bruges en anden form, f.eks. ajoutez. Eksempel: Ajoute un exemple. — “Tilføj et eksempel.” des transitions betyder “overgange”. transition er et hunkønsord, og des markerer her ubestemt flertal; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ental er une transition, flertal des transitions. Eksempel: J’utilise une transition. — “Jeg bruger en overgang.” simples betyder “enkle” og beskriver transitions. Adjektivet har grundformen simple; simples er flertal, fordi det beskriver et flertalsord. Formen viser ikke hunkøn særskilt i skriften her: simple og simples kan bruges med både hankøn og hunkøn, mens flertallet får -s. Eksempel: des explications simples — “enkle forklaringer”. entre er præpositionen “mellem” og forbinder det, der placeres, med de to eller flere sider, som det placeres imellem. Her indleder den forbindelsen til ces parties. ces betyder “de” eller “disse” og er et demonstrativ i flertal. Det ændrer ikke form efter hunkøn eller hankøn i flertal; entalsformerne er ce, cet og cette. Den præcise henvisning identificeres af den faste oversættelse og sammenhængen, men formen viser, at det efterfølgende navneord er i flertal. parties betyder “dele”. Grundformen er partie, et hunkønsord; parties er hunkøn flertal. ces parties betyder derfor “de dele”. Eksempel: Les parties sont courtes. — “Delene er korte.” Samlet beskriver Cette structure fonctionne en bestemt struktur, som fungerer. Derefter giver bydeformen Ajoute en instruktion om at tilføje des transitions simples, altså enkle overgange, entre ces parties, mellem de dele. Hele betydningen er: “Den struktur fungerer. Tilføj enkle overgange mellem de dele.”

7. Est-ce que je dois mémoriser toute la présentation ?

   Skal jeg lære hele præsentationen udenad?

   Est-ce que

   spørgsmålmarkør

   je dois

   jeg skal

   mémoriser

   lære udenad

   toute

   hele

   présentation

   præsentation

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke selv betydningen af udsagnet; det gør en erklærende struktur til et ja/nej-spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je dois betyder her, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at vedkommende lærer noget udenad. dois er nutidsformen af devoir i 1. person ental; je dois betyder derfor “jeg skal” i denne sammenhæng. Infinitiven efter devoir angiver den handling, der er nødvendig: Je dois travailler. — Jeg skal arbejde. Devoir kan også bruges om at skylde noget, men den betydning er ikke den relevante her. mémoriser er infinitiven “at lære udenad” eller “at memorere”. Efter dois står verbet i infinitiv, så man siger je dois mémoriser, ikke en ny bøjet form efter je. Eksempel: Je dois mémoriser ces mots. — Jeg skal lære disse ord udenad. toute betyder her “hele” og står i femininum ental, fordi det lægger sig til présentation, som er femininum ental. Formen følger altså både køn og tal i det ord, den beskriver. Sammenlign tout le texte — hele teksten — med toute la présentation — hele præsentationen. Tout og toute kan også have andre funktioner, men her er det en bestemmende form foran et navneord. présentation betyder “præsentation”. Det er et feminint navneord; derfor står den bestemte artikel som la i den fulde gruppe toute la présentation. Eksempel: La présentation commence. — Præsentationen begynder. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmarkøren Est-ce que, subjektet je, nødvendighedsverbet dois, infinitiven mémoriser og nominalgruppen toute la présentation. Det betyder: “Skal jeg lære hele præsentationen udenad?”

8. Répète avec des notes pour parler plus naturellement.

   Øv dig med noter, så du lyder mere naturlig.

   Répète

   gentag

   notes

   noter

   parler

   tale

   plus naturellement

   mere naturligt

   Uddybende forklaring

   Répète er imperativ i 2. person ental af répéter og betyder her «gentag». I sammenhængen er gentagelsen en måde at øve sig på. For mange franske verber på -er svarer imperativen til nutidsformen uden subjektpronomen: Répète la phrase. — Gentag sætningen. notes er flertal af substantivet note, «note». Flertallet markeres på substantivet; des er en ubestemt flertalsartikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Prends des notes. — Tag noter. parler er infinitivformen af «at tale». Efter pour udtrykker pour parler formål: «for at tale». Eksempel: Je lis pour apprendre. — Jeg læser for at lære. plus naturellement betyder «mere naturligt». naturellement er et adverbium, og plus gør sammenligningen komparativ. Adverbiet bøjes ikke efter den person, der taler. En nyttig modsætning er moins naturellement, «mindre naturligt». Eksempel: Elle parle plus naturellement maintenant. — Hun taler mere naturligt nu. Samlet er Répète en opfordring til at gentage, avec des notes angiver, at noterne bruges som hjælpemiddel, og pour parler plus naturellement angiver formålet: at tale mere naturligt. Hele ytringen betyder: «Gentag med noter for at tale mere naturligt.» I den givne sammenhæng kan det naturligt gengives som at øve sig med noter, så man lyder mere naturlig.

9. Je vais m'entraîner deux fois et m'enregistrer.

   Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv.

   Je vais

   jeg vil

   m'entraîner

   øve mig

   deux fois

   to gange

   m'enregistrer

   optage mig selv

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her “jeg vil” i betydningen “jeg har til hensigt at / jeg skal til at”. vais er 1. person ental i nutid af aller (“at gå”), og aller + infinitiv bruges til nær fremtid: Je vais parler = “Jeg vil tale / Jeg skal til at tale”. Det er ikke verbet vouloir (“at ville”); Je veux parler udtrykker snarere “Jeg vil gerne tale”. m'entraîner betyder her “at øve mig”. Det er den refleksive infinitiv s'entraîner (“at øve sig”); me bliver til m' foran vokallyden i entraîner. I den faste sætning viser m', at taleren selv er den, der øver sig. Eksempel: Nous allons nous entraîner. = “Vi vil øve os.” Her tilpasses det refleksive pronomen til subjektet nous. deux fois betyder “to gange”. fois bruges til at tælle, hvor mange gange noget sker: une fois = “én gang”, trois fois = “tre gange”. I denne sætning angiver udtrykket, at øvningen skal ske to gange; det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. m'enregistrer betyder her “at optage mig selv”. Det er den refleksive infinitiv s'enregistrer (“at optage sig selv”), med me elideret til m' foran enregistrer. Eksempel: Elle va s'enregistrer. = “Hun vil optage sig selv.” Det refleksive pronomen viser, at den person, der optager, og den person, der bliver optaget, er den samme. Samlet følger sætningen mønstret Je vais + infinitiv: Je vais m'entraîner siger, at taleren vil øve sig, deux fois angiver hyppigheden, og et m'enregistrer tilføjer den anden handling, nemlig at taleren vil optage sig selv. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil øve mig to gange og optage mig selv.”

10. Cela t'aidera à améliorer ton timing et à parler avec plus d'assurance.

    Det vil hjælpe dig med at forbedre din timing og tale mere selvsikkert.

    Cela

    det

    t'aidera

    vil hjælpe dig

    à améliorer

    at forbedre

    ton

    din

    timing

    timing

    et

    og

    à parler

    at tale

    avec

    med

    plus

    mere

    assurance

    selvsikkerhed

    Uddybende forklaring

    Cela betyder her “det” og fungerer som subjekt for det, der følger. Det er et demonstrativt pronomen; formen angiver ikke i sig selv, hvad “det” konkret henviser til, men den faste oversættelse støtter betydningen “det”. t'aidera er en sammentrækning af te og aidera. aider betyder “hjælpe”, mens aidera er futur simple i tredje person ental: “vil hjælpe”. te er objektet “dig”. Et genbrugeligt mønster er cela t'aidera à + infinitiv — “det vil hjælpe dig med at …”. à améliorer består af præpositionen à og infinitiven améliorer, “forbedre”. Efter aider quelqu'un à står den handling, som hjælpen gør mulig: aider quelqu'un à améliorer quelque chose betyder “hjælpe nogen med at forbedre noget”. ton betyder “din” foran det efterfølgende substantiv. Det er en possessiv bestemmer i ental og svarer her til timing, som er maskulinum i fransk. ton kan også stå foran et feminint entalsord, når ordet begynder med en vokallyd; derfor afgøres valget ikke kun af dansk “din”. timing er et lånt substantiv, der her betyder “timing” eller fornemmelse for det rette tidspunkt. I udtrykket améliorer ton timing er det det, der skal forbedres. et betyder “og” og forbinder de to infinitivhandlinger améliorer og parler. à parler er à plus infinitiven parler, “tale”. Her angiver det den anden handling, som hjælpen vedrører. Mønstret à + infinitiv bruges blandt andet efter aider til at knytte en handling til den hjælp, der gives. avec betyder “med” og indleder her den måde, man taler på: parler avec ... — “tale med …” i betydningen “tale på en måde præget af …”. plus betyder “mere”. Det danner en sammenligning: plus de + substantiv betyder “mere [af noget]”. I denne sætning står det i plus d'assurance, hvor de bliver til d' foran vokalen i assurance. assurance betyder her “selvsikkerhed” eller “selvtillid”. Det er et feminint substantiv; i avec plus d'assurance er det ikke en person, der tales med, men den selvsikkerhed, som taleren får mere af. Samlet bliver strukturen Cela t'aidera à améliorer ton timing et à parler avec plus d'assurance: “Det vil hjælpe dig med at forbedre din timing og tale mere selvsikkert.” De to parallelle infinitiver er à améliorer ... og à parler ...; den første har ton timing som sit objekt, og den anden beskriver, hvordan talen foregår. Udtrykket er neutralt og egner sig til opmuntrende eller vejledende tale.