At lære af et skuffende testresultat | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mon résultat au test était décevant, même si j’ai beaucoup étudié.

   Mit testresultat var skuffende, selvom jeg læste meget.

   Mon

   min

   résultat

   resultat

   test

   test

   était

   var

   décevant

   skuffende

   même si

   selvom

   j’ai

   jeg har

   beaucoup

   meget

   étudié

   studeret

   Uddybende forklaring

   Mon står foran résultat og betyder her “min”. Det er et possessivt ord i ental, maskulinum, fordi résultat er et maskulint entalsord; det er altså substantivets køn og tal, der styrer formen. Sammenlign mon résultat med ma réponse (“mit resultat” / “mit svar”). résultat betyder “resultat”. Det er et maskulint substantiv: un résultat, des résultats. I denne sætning er det resultatet af testen, der beskrives. test betyder “test”. Fransk bruger også dette lånord som et maskulint substantiv: un test, des tests. Her står det efter au, som er sammentrækningen af à + le: au test betyder “i testen” eller mere naturligt på dansk “ved testen”. était er en form af être (“at være”). Det er 3. person ental i imparfait og passer derfor til det entalssubstantiv, der beskrives: le résultat était ... (“resultatet var ...”). Imparfait fremstiller her en tilstand eller beskrivelse i fortiden. Et eksempel er Le test était difficile. — “Testen var svær.” décevant betyder “skuffende”. Det er et adjektiv, som beskriver résultat, og derfor står det i maskulinum ental. Formen ændres i femininum ental: décevante, som i une réponse décevante — “et skuffende svar”. Det beskriver noget, der skuffer, ikke personen, der føler sig skuffet; “jeg var skuffet” hedder for eksempel j’étais déçu eller j’étais déçue afhængigt af talerens køn. même si er en fast forbindelsesform, der betyder “selvom”. Den indleder en indrømmende ledsætning. Efter même si bruges normalt en bøjet verbform, ikke konjunktiv: même si je suis fatigué — “selvom jeg er træt”. j’ai består af je (“jeg”) og ai, 1. person ental af avoir (“at have”). Her fungerer ai som hjælpeverbum i passé composé sammen med étudié; derfor skal hele forbindelsen ikke forstås som nutidigt “jeg har” i den danske oversættelse, men som “jeg læste/studerede”. beaucoup er et adverbium, der betyder “meget” og står her foran perfektum participiet for at angive graden: beaucoup étudié — “studeret meget”. Det kan også stå sammen med et substantiv i forbindelsen beaucoup de: beaucoup de temps — “meget tid”. étudié er perfektum participium af verbet étudier (“at studere/læse”). Sammen med j’ai danner det passé composé: j’ai étudié betyder “jeg studerede” eller “jeg har studeret”, afhængigt af sammenhængen. Med hjælpeverbet avoir ændres participiet her ikke efter subjektets køn eller tal. Hele sætningen bygges sådan op: Mon résultat au test (“mit resultat ved testen”) er subjektet, était décevant (“var skuffende”) beskriver dette resultat, og même si j’ai beaucoup étudié (“selvom jeg studerede meget”) tilføjer en indrømmelse. Den samlede betydning er: “Mit testresultat var skuffende, selvom jeg læste meget.”

2. Avant de perdre ta motivation, regarde quelles parties ont posé problème.

   Før du mister motivationen, så se på, hvilke dele der skabte problemet.

   Avant de

   før det at / inden

   perdre

   miste

   ta motivation

   din motivation

   regarde

   se på

   quelles

   hvilke

   parties

   dele

   ont posé problème

   har skabt problemet

   Uddybende forklaring

   Avant de indleder en tidsled og betyder "før …" eller "inden …". Når subjektet i tidsleddet er det samme som i hovedsætningen, står der normalt de + infinitiv: avant de partir = "før man tager af sted". Her kommer infinitiven perdre efter konstruktionen. perdre betyder her "at miste". Det er infinitiven efter avant de; i andre sammenhænge bøjes verbet efter subjekt og tid, for eksempel je perds = "jeg mister" og j’ai perdu = "jeg har mistet". I den faste sætning er det ikke endnu et udsagn om, at motivationen faktisk er mistet; tidsleddet angiver, hvad man skal gøre, før det eventuelt sker. ta motivation betyder "din motivation". ta er den possessive form, der passer til et entalshunkønsord som motivation; den angiver ejerskab til den person, der tiltales. motivation er et navneord, så den nyttige genbrugelige kontrast er ta motivation = "din motivation" og tes motivations = "dine motivationer". Her er motivationen ikke nødvendigvis en bestemt målt størrelse; udtrykket handler om den tiltaltes fortsatte lyst eller drivkraft. regarde er imperativ af regarder, "at se" eller "at kigge på", rettet til én person. Formen bruges her som en opfordring: Regarde ce texte. = "Se på denne tekst." Ved en høflig eller flertallig tiltale bruges normalt regardez i stedet. regarde betyder i denne sætning "se på", fordi der følger noget, som den tiltalte skal undersøge. quelles betyder "hvilke" og står foran et flertalsord i hunkøn. Formen tilpasser sig altså parties: ental quelle partie = "hvilken del", flertal quelles parties = "hvilke dele". Det er den spørgende bestemmelse, der indleder det, man skal finde ud af; den identificerer ikke i sig selv, hvilke dele der er tale om. parties betyder "dele" eller "områder". Det er flertal af partie, og hunkønnet er synligt i den form, som quelles passer til. I denne sammenhæng kan ordet forstås som dele eller områder af det, der blev arbejdet med; den efterfølgende kontekst peger blandt andet på lytteforståelse og ordformer, men selve den faste sætning opregner dem ikke. ont posé problème er en fast og meget brugt konstruktion med betydningen "har voldt problemer" eller "har skabt vanskeligheder". ont er 3. person flertal af hjælpeverbet avoir, og posé er perfektum participium af poser; sammen danner de passé composé. Det er poser, ikke problème, der har formen posé. I poser problème står problème uden artikel som del af konstruktionen: Cette question pose problème. = "Dette spørgsmål volder problemer." Her er ont i flertal, fordi subjektet er quelles parties. Samlet består sætningen af tidsleddet Avant de perdre ta motivation ("før du mister din motivation") og opfordringen regarde quelles parties ont posé problème ("se på, hvilke dele der har voldt problemer"). Den beder altså den tiltalte undersøge de problematiske dele, før motivationen eventuelt går tabt.

3. La plupart de mes erreurs concernaient la compréhension orale et les formes des mots.

   De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.

   La plupart

   de fleste

   erreurs

   fejl

   concernaient

   vedrørte

   compréhension

   forståelse

   orale

   mundtlig

   formes

   former

   mots

   ord

   Uddybende forklaring

   La plupart betyder “de fleste” og efterfølges her af de mes erreurs, altså “af mine fejl”. Mønstret la plupart de + navneord bruges til at tale om størstedelen af noget. I denne konstruktion står verbet normalt i flertal, når det efterfølgende navneord er flertal; derfor står concernaient i flertal sammen med mes erreurs. erreurs er flertal af erreur (“fejl”). Formen mes betyder “mine” foran et flertal og viser ejerskab; den er ikke selve navneordet. concernaient er imperfektum af concerner (“vedrøre”, “angå”). Endelsen viser her tredje person flertal: ils/elles concernaient. Imperfektum fremstiller fejlene som noget, der hørte til eller gjorde sig gældende i den omtalte tidligere situation. Eksempel: Ces problèmes concernaient plusieurs élèves. — “Disse problemer vedrørte flere elever.” compréhension er et navneord, der betyder “forståelse”. Det hænger sammen med verbet comprendre (“forstå”), men compréhension er navneordsformen, ikke en bøjet form af verbet. I compréhension orale er betydningen specifikt forståelse af talt sprog, altså lytteforståelse. orale er hunkøns ental af adjektivet oral (“mundtlig”). Det står i hunkøns ental, fordi det beskriver compréhension, som er hunkøn og ental. Den tilsvarende flertalsform er oraux med et hankøns flertalsnavneord og orales med et hunkøns flertalsnavneord. Eksempel: un examen oral — “en mundtlig eksamen”; une activité orale — “en mundtlig aktivitet”. formes er flertal af forme (“form”). Her betyder det de former, som ordene kan have, og derfor bliver formes des mots til “ordformer”. des er sammentrækningen af de og les og betyder her “af de”. mots er flertal af mot (“ord”). Udtrykket les formes des mots betyder bogstaveligt “ordenes former”; des mots angiver, hvilke former der menes. Sammenkoblet bliver La plupart de mes erreurs til “de fleste af mine fejl”. concernaient forbinder denne gruppe med de to områder, der nævnes bagefter: la compréhension orale og les formes des mots. Hele sætningen betyder derfor: “De fleste af mine fejl var i lytteforståelse og ordformer.”

4. Ce schéma est utile, parce qu’il montre sur quoi tu dois te concentrer.

   Det mønster er nyttigt, fordi det viser, hvor du skal fokusere.

   Ce

   dette

   schéma

   mønster

   utile

   nyttig

   parce qu’

   fordi

   montre

   viser

   sur quoi

   hvad ... på

   tu dois

   du skal

   te concentrer

   fokusere

   Uddybende forklaring

   Ce står foran schéma og er et påpegende ord: "dette/denne". Her er det hankøn ental, fordi schéma er et hankønsord i ental. De vigtigste former er ce foran en konsonantlyd, cet foran en vokallyd i hankøn, cette i hunkøn ental og ces i flertal. schéma betyder her et mønster eller en model. Det er et hankønsord: un schéma, des schémas. Flertallet skrives normalt med -s, selv om udtalen typisk ikke ændres. utile beskriver schéma som nyttigt. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn ental: un schéma utile, une méthode utile; i flertal bliver formen utiles. Det modsatte er inutile — unyttig. parce qu’ indleder årsagen: "fordi". Det er den forkortede form af parce que; que mister sin vokal foran il, som kommer lige efter i teksten: parce qu’il. Eksempel: Je reste parce qu’il pleut. — "Jeg bliver, fordi det regner." montre kommer fra verbet montrer, "at vise". Formen er nutid, tredje person ental: il montre — "han/det viser". I denne sætning er subjektet il uden for det valgte citat, og verbet viser, hvad dette subjekt gør. sur quoi bruges her til at spørge eller henvise til det, som noget er rettet mod: "hvad ... på" eller mere naturligt på dansk "hvad du skal fokusere på". quoi står efter præpositionen sur; konstruktionen kan genbruges i en underordnet sætning, som i Je sais sur quoi il travaille. — "Jeg ved, hvad han arbejder på." tu dois betyder her "du skal" og udtrykker nødvendighed eller en opgave. dois er anden person ental i nutid af devoir; rækken er je dois, tu dois, il/elle doit. Det er devoir, ikke tu, der bærer verbets person- og talform. te concentrer er infinitivkonstruktionen "at fokusere". Grundformen er det refleksive verbum se concentrer; med tu bliver det refleksive pronomen te: tu dois te concentrer. Det refleksive pronomen viser, at handlingen knytter sig til den samme person som subjektet. Eksempel: Tu dois te concentrer. — "Du skal fokusere." Samlet består sætningen af Ce schéma est utile — "Dette mønster er nyttigt" — og årsagsleddet parce qu’il montre sur quoi tu dois te concentrer — "fordi det viser, hvad du skal fokusere på". parce que forbinder årsagen med hovedsætningen, il montre angiver, hvad mønstret gør, og sur quoi tu dois te concentrer angiver fokusområdet.

5. Je pensais qu’étudier plus longtemps suffirait.

   Jeg troede, at det ville være nok at læse i længere tid.

   Je pensais

   jeg troede

   étudier

   at studere; at læse

   plus longtemps

   i længere tid

   suffirait

   ville være nok

   Uddybende forklaring

   Je pensais er 1. person ental af penser i imparfait. Her betyder det “jeg troede” og udtrykker en tidligere opfattelse. Sammenlign Je pense que… = “jeg tror/tænker, at …” og J’ai pensé que… = “jeg tænkte/troede, at …”, hvor den sidste form fremstiller tanken som afsluttet. étudier er infinitivformen af étudier og betyder her at studere eller læse. I denne sætning er infinitiven subjekt for suffirait: Det er altså “at studere i længere tid”, der fremstilles som noget, der ville være nok. Den samme struktur kan bruges med andre handlinger, for eksempel: Je pensais que travailler davantage suffirait. — “Jeg troede, at det ville være nok at arbejde mere.” plus longtemps er et adverbialt sammenligningsudtryk. longtemps betyder “længe”, mens plus longtemps betyder “i længere tid”. Plus sammenligner varigheden med en anden, underforstået eller allerede kendt varighed; det er ikke selve verbet, der bøjes. Eksempel: Elle a attendu plus longtemps. — “Hun ventede længere.” suffirait er 3. person ental af suffire i konditionalis og betyder “ville være nok” eller “ville være tilstrækkelig”. Det er verbet suffire, ikke étudier, der bærer denne bøjning. Her fungerer konditionalis som fremtid set fra et tidligere tidspunkt: Taleren troede dengang, at en længere studieindsats senere ville være nok. Cela suffirait. betyder “Det ville være nok.” Samlet består strukturen af Je pensais que + en ledsætning, hvor étudier plus longtemps er subjekt og suffirait er verbet: “Jeg troede, at det ville være nok at studere/læse i længere tid.” Sætningen udtrykker dermed en tidligere opfattelse af, at den længere varighed ville være tilstrækkelig.

6. Parfois, la stratégie compte plus que le nombre d’heures.

   Nogle gange betyder strategien mere end antallet af timer.

   Parfois

   nogle gange

   stratégie

   strategi

   compte

   betyder noget

   plus que

   mere end

   nombre

   antal

   heures

   timer

   Uddybende forklaring

   Parfois er et tidsadverbium, der betyder “nogle gange” og placeres her først for at angive, at udsagnet kun gælder ved nogle lejligheder. Det ændrer ikke verbets form. stratégie er et feminint substantiv med grundformen stratégie. I la stratégie viser la, at substantivet er bestemt og feminint; stratégie er selve den strategi, der omtales i sætningen. Eksempel: Cette stratégie fonctionne. — “Denne strategi virker.” compte kommer fra verbet compter og er her nutid, 3. person ental: la stratégie compte. I denne brug betyder compter “at have betydning” eller “at tælle som noget vigtigt”, ikke blot at udføre en talmæssig optælling. Eksempel: Le détail compte. — “Detaljen betyder noget.” plus que danner en sammenligning: “mere end”. plus markerer den højere grad, og que indleder det, der sammenlignes med. Mønstret kan genbruges som X compte plus que Y — “X betyder mere end Y”. nombre er et substantiv med grundformen nombre, “antal” eller “tal”. I konstruktionen le nombre de + substantiv betyder det “antallet af + substantiv”. Her står nombre ikke alene: le nombre d’heures er “antallet af timer”. d’ er en sammentrækning af de foran vokallyden i heures. heures er flertal af det feminine substantiv heure, “time”. Formen heures angiver flere timer; den bærer flertalsmarkeringen, mens nombre forbliver ental i le nombre d’heures. Eksempel: Le nombre de jours augmente. — “Antallet af dage stiger.” Samlet består sætningen af tidsadverbiet Parfois, subjektet la stratégie, verbet compte og sammenligningen plus que le nombre d’heures. Den betyder derfor: “Nogle gange betyder strategien mere end antallet af timer.” Det er en neutral formulering, der sammenligner strategiens betydning med den mængde tid, der bruges.

7. Alors, la prochaine fois, je devrais m'entraîner à la compréhension orale avec une limite de temps.

   Så bør jeg øve lytteforståelse under tidspres næste gang.

   Alors

   så

   prochaine

   næste

   fois

   gang

   je devrais

   jeg bør

   m'entraîner

   øve mig

   compréhension

   forståelse

   orale

   mundtlig

   limite

   grænse

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og markerer en følge eller konklusion. Det kan også bruges som “nå” i andre sammenhænge, men her binder det den nye plan sammen med det foregående. prochaine er feminin singularis af prochain, “næste”. Adjektivet tilpasses det ord, det beskriver; i la prochaine fois passer formen derfor til det feminine substantiv fois. Den nyttige modsætning er première (“første”). fois betyder “gang” eller “lejlighed” i tidsudtrykket la prochaine fois. Sammen betyder la prochaine fois “næste gang”. Eksempel: La prochaine fois, je commencerai plus tôt. — “Næste gang begynder jeg tidligere.” je devrais er en form af devoir, “at skulle” eller “at burde”. Formen er konditionalis, 1. person singularis: den udtrykker her en anbefaling eller plan, “jeg bør”. Den er ikke det samme som det mere direkte je dois, “jeg skal” eller “jeg er nødt til”. m'entraîner er det refleksive verbum s'entraîner, “at træne eller øve sig”. m' viser, at handlingen er rettet mod taleren selv, og infinitiven følger efter devrais: je devrais m'entraîner — “jeg bør øve mig”. Eksempel: Je m'entraîne chaque matin. — “Jeg træner hver morgen.” compréhension betyder “forståelse”. Her står det i udtrykket la compréhension orale, som betegner forståelse af talt sprog, altså lytteforståelse. Efter à bliver det til à la compréhension orale; præpositionen er en del af forbindelsen med s'entraîner à. orale betyder her “mundtlig” eller “talt”. Det er feminin singularis af oral og tilpasses compréhension, som er feminint singularis. oral kan derfor ikke behandles som grundformen for selve substantivet; orale er adjektivets bøjede form. Eksempel: un examen oral — “en mundtlig eksamen”. limite betyder “grænse” eller “begrænsning”. I une limite de temps er det en tidsbegrænsning. Konstruktionen de temps angiver, hvad grænsen vedrører; den betyder ikke nødvendigvis en bestemt mængde tid. temps betyder “tid”. I une limite de temps får ordet betydningen “tid” som den faktor, der begrænser øvelsen. Eksempel: Nous travaillons avec une limite de temps. — “Vi arbejder med en tidsbegrænsning.” Samlet består sætningen af Alors (“så”), tidsudtrykket la prochaine fois (“næste gang”), anbefalingen je devrais m'entraîner (“jeg bør øve mig”), målet à la compréhension orale (“i lytteforståelse”) og metoden eller betingelsen avec une limite de temps (“med en tidsbegrænsning”). Den samlede betydning er: “Så bør jeg øve lytteforståelse under tidspres næste gang.”

8. Essaie cela et révise les familles de mots au lieu d’un vocabulaire isolé.

   Prøv det, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.

   Essaie cela

   Prøv dette.

   révise les familles de mots

   gennemgå ordfamilierne

   au lieu d’un vocabulaire isolé

   i stedet for isoleret ordforråd

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder: »Prøv dette, og gennemgå ordfamilier i stedet for enkeltstående ord.« «Essaie» er imperativ af «essayer» til én person, og «révise» er imperativ af «réviser»; «au lieu de» betyder »i stedet for«.

9. Ce résultat me fait toujours du mal.

   Det her resultat føles stadig dårligt.

   Ce

   dette

   résultat

   resultat

   me

   mig

   fait

   forårsager

   toujours

   stadig

   du mal

   ondt

   Uddybende forklaring

   Ce står foran résultat og er et maskulint entals-demonstrativ: “dette/her”. Formen passer til det navneord, den bestemmer. I andre sammenhænge kan man fx se cette foran et feminint entalsord og ces foran flertal. résultat betyder “resultat”. Det er et maskulint navneord i ental; derfor bruges ce her. Eksempel: un résultat important = “et vigtigt resultat”. me betyder “mig” og er her det indirekte objekt i konstruktionen faire du mal à quelqu’un: noget forårsager smerte eller ubehag for nogen. Formen me bruges for første person ental; foran en vokal kan den også stå som m’, fx ça m’aide = “det hjælper mig”. fait er en bøjet form af verbet faire, “at gøre/forårsage”. Her er det nutid, tredje person ental, fordi subjektet er ce résultat: il/elle fait, men je fais og vous faites. I denne konstruktion betyder fait ikke blot “gør”, men indgår i betydningen “forårsager”. toujours betyder “stadig” i denne sætning og viser, at virkningen fortsætter. Det står mellem verbet fait og den efterfølgende faste del du mal. Eksempel: Ça fait toujours mal. = “Det gør stadig ondt.” du mal er den faste del af faire du mal à quelqu’un, bogstaveligt omtrent “at gøre skade/ondt”; her svarer den naturligt til “at føles dårligt” eller “at gøre ondt”. du er en sammentrækning af de og le, men hele udtrykket bør læres samlet. Det er ikke det samme som mal i fx répondre mal = “at svare dårligt”, hvor mal beskriver måden at svare på. Hele strukturen er Ce résultat me fait toujours du mal: “Dette resultat får mig stadig til at føle mig dårligt” eller mere naturligt på dansk, som i oversættelsen, “Det her resultat føles stadig dårligt.” Ce résultat er det, der forårsager virkningen, me angiver den berørte person, fait udtrykker årsag, og toujours markerer, at virkningen fortsætter.

10. Mais au moins, il me montre ce que je dois corriger.

    Men det viser mig i det mindste, hvad jeg skal rette op på.

    Mais

    men

    au moins

    i det mindste

    montre

    viser

    ce que

    hvad; det, som

    dois

    skal

    corriger

    rette; korrigere

    Uddybende forklaring

    Mais betyder her “men” og markerer en kontrast til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Det er en almindelig forbindelsesform: mais + en ny oplysning. au moins betyder “i det mindste”. Udtrykket fremhæver et minimum eller et positivt resultat, uden at det nødvendigvis betyder, at alt er godt. Eksempel: Au moins, tu as essayé. — “I det mindste prøvede du.” montre kommer fra verbet montrer, “at vise”. Formen montre er nutid, 3. person ental, og passer her til subjektet il: il montre — “han/det viser”. Fransk bruger konstruktionen montrer quelque chose à quelqu’un, altså “vise noget til nogen”. I sætningen er me den person, som noget bliver vist til. ce que betyder her “hvad” eller “det, som”. Det indleder en underordnet sætning, hvor ce que selv er genstand for verbet: ce que je dois corriger — “hvad jeg skal rette”. Det er forskelligt fra ce qui, som bruges, når det efterfølgende udtryk selv er subjekt: ce qui est important — “det, som er vigtigt”. dois er nutidsformen af devoir for je: je dois, “jeg skal” eller “jeg må”. Her udtrykker den en nødvendig opgave, ikke blot en mulighed. En nyttig række er je dois — “jeg skal”, tu dois — “du skal”, il doit — “han/det skal”. corriger er infinitiven “at rette” eller “at korrigere”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois corriger — “jeg skal rette”. Eksempel: Je dois corriger cette phrase. — “Jeg skal rette denne sætning.” Samlet er strukturen Mais au moins + il me montre + ce que je dois corriger: “Men i det mindste viser det mig, hvad jeg skal rette op på.” il er subjektet for montre, me angiver modtageren, og ce que je dois corriger er det, der bliver vist. Formen je dois gør det klart, at det er talerens egen nødvendige rettelse, der beskrives.

11. Maintenant, tu as un plan concret pour la prochaine tentative.

    Nu har du en konkret plan for næste forsøg.

    Maintenant

    nu

    tu as

    du har

    plan

    plan

    concret

    konkret

    prochaine

    næste

    tentative

    forsøg

    Uddybende forklaring

    Maintenant betyder her “nu” og placerer udsagnet i det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. tu as betyder “du har”. as er 2. persons ental af avoir (“at have”) i nutid: j’ai, tu as, il/elle a. Det er avoir, ikke tu, der bærer person- og talformen. Eksempel: Tu as raison. — “Du har ret.” plan betyder her “plan”. Det er et hankønsord: un plan. Flertal er des plans. Det ubestemte kendeord un markerer et ubestemt eksemplar, men udsagnet angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over entalsformen. concret betyder “konkret” og beskriver plan. Formen er hankøn ental, så den passer til plan; den feminine form er concrète, og flertalsformerne er concrets og concrètes efter køn og tal. Eksempel: une idée concrète — “en konkret idé”. prochaine betyder “næste” og beskriver tentative. Den feminine entalsform prochaine passer til det feminine entalsord tentative. Grundformen er prochain; for eksempel le prochain train — “det næste tog”. tentative betyder “forsøg”. Det er et feminint ord: une tentative; flertal er des tentatives. Her står det sammen med la prochaine i betydningen “det næste forsøg”. Samlet bygges sætningen sådan op: Maintenant angiver tidspunktet, tu as siger, at du har noget, og un plan concret er dette noget. pour la prochaine tentative angiver, hvad planen er beregnet til: det næste forsøg. Hele betydningen er derfor: “Nu har du en konkret plan for næste forsøg.”