Mon
“Mon” betyder “mit” i “Mon résultat” og viser, at resultatet tilhører den talende. Det står foran et entalssubstantiv som “résultat”, når man taler om sit eget testresultat.
résultat
“résultat” betyder “resultat” og betegner her resultatet af testen. Ordet bruges, når man vurderer udfaldet af en test eller en anden opgave.
au
“au” betyder her “på” eller “i forbindelse med” i “au test”. Det er den faste sammentrækning af “à” og “le” foran et maskulint entalssubstantiv.
test
“test” betyder “test” i “résultat au test”. Det bruges om en prøve, hvis resultat man kan gennemgå eller vurdere.
était
“était” betyder “var” og beskriver her testresultatets tilstand i fortiden. Det er en form af “être” og bruges til at beskrive en baggrund eller tilstand på det tidspunkt.
décevant
“décevant” betyder “skuffende” og beskriver resultatet i “était décevant”. Det kan bruges til at vurdere et resultat, en oplevelse eller en udvikling negativt.
même
I “même si” bidrager “même” med betydningen “selv”, så hele udtrykket betyder “selvom”. Det bruges til at indrømme en omstændighed, der står i kontrast til hovedudsagnet.
si
I “même si” forbinder “si” den indrømmede omstændighed med hovedudsagnet, så udtrykket betyder “selvom”. Konstruktionen bruges, når noget stadig gælder på trods af det, der følger efter.
j’ai
“j’ai” betyder her “jeg har” som hjælpeverbum i “j’ai beaucoup étudié”, der beskriver, at den talende har studeret. Formen bruges sammen med et perfektum participium til at fortælle om en afsluttet handling.
beaucoup
“beaucoup” betyder “meget” og angiver mængden af studiet i “j’ai beaucoup étudié”. Det bruges til at forstærke, hvor meget en person har gjort eller oplevet.
étudié
“étudié” betyder “studeret” i “j’ai beaucoup étudié”. Det er perfektum participium af “étudier” og står efter “j’ai” for at beskrive en afsluttet studiehandling.
Avant
“Avant” betyder “før” og indleder tidsudtrykket “Avant de perdre ta motivation”. Det bruges til at placere én handling før en anden, for eksempel før man giver et råd.
de
I “Avant de perdre” forbinder “de” tidsudtrykket med infinitiven “perdre”. Mønstret “avant de” bruges foran en handling, der endnu ikke skal ske.
perdre
“perdre” betyder “miste” i “perdre ta motivation”. Det står i infinitiv efter “avant de” og bruges her om at miste lysten eller drivkraften til at fortsætte.
ta
“ta” betyder “din” i “ta motivation” og viser, at motivationen tilhører den person, der tales til. Det står foran et entalssubstantiv som “motivation”.
motivation
“motivation” betyder “motivation” i udtrykket “perdre ta motivation”. Ordet bruges om den drivkraft, der får en til at fortsætte med at lære eller arbejde.
regarde
“regarde” betyder “se på” i opfordringen “regarde quelles parties”. Det er en direkte opfordring til én person om at undersøge noget nærmere.
quelles
“quelles” betyder “hvilke” og står foran “parties” i spørgsmålet om, hvilke dele der gav problemer. Det bruges foran et feminint substantiv i flertal, når man identificerer bestemte muligheder.
parties
“parties” betyder “dele” eller “sektioner” i “quelles parties”. Her henviser ordet til forskellige dele af testen, som kan undersøges hver for sig.
ont
“ont” betyder “har” som hjælpeverbum i “ont posé problème”. Det er en form af “avoir” med et flertalssubjekt og bruges her sammen med “posé” til at beskrive, hvad delene gjorde.
posé
I “ont posé problème” betyder “posé” sammen med “problème”, at noget “har skabt problemer”. Det er perfektum participium af “poser”, og hele udtrykket bruges til at angive, hvad der forårsagede vanskeligheder.
problème
“problème” betyder “problem” i “ont posé problème”. Sammen med “poser” bruges det til at sige, at noget giver eller forårsager vanskeligheder.
La
“La” betyder “den” i den faste mængdeangivelse “La plupart”. Det står her foran “plupart” og indgår i udtrykket for størstedelen.
plupart
“plupart” betyder “størstedelen” i “La plupart de mes erreurs”. Mønstret “la plupart de” bruges foran noget i flertal, når man mener de fleste af en gruppe.
mes
“mes” betyder “mine” i “mes erreurs” og viser, at fejlene tilhører den talende. Det står foran et substantiv i flertal.
erreurs
“erreurs” betyder “fejl” i “mes erreurs”. Her bruges ordet om de svar eller områder, hvor den talende ikke klarede sig rigtigt i testen.
concernaient
“concernaient” betyder “drejede sig om” eller “angik” i “mes erreurs concernaient”. Det er en form af “concerner” og bruges til at knytte fejlene til bestemte områder.
compréhension
“compréhension” betyder “forståelse” i “compréhension orale”. Sammen med “orale” betegner det her forståelse af talt sprog, som er et område i testen.
orale
“orale” præciserer i “compréhension orale”, at forståelsen handler om det mundtlige eller det, man hører. Formen beskriver “compréhension” og bruges til at afgrænse typen af forståelse.
et
“et” betyder “og” og forbinder “la compréhension orale” med “les formes des mots”. Det bruges til at sidestille to fejlområder eller andre elementer.
les
“les” betyder “de” i “les formes” og markerer et bestemt substantiv i flertal. Det bruges her, fordi der tales om ordformerne som en kendt kategori.
formes
“formes” betyder “former” i “les formes des mots”. Her henviser det til forskellige måder, som ord kan optræde på i sproget.
des
I “les formes des mots” betyder “des” “af de” og forbinder ordformerne med ordene. Det er sammentrækningen af “de” og “les” i en relation mellem to substantiver.
mots
“mots” betyder “ord” i “les formes des mots”. Udtrykket bruges, når man ser på, hvordan ord ændrer eller varierer deres form.
Ce
“Ce” betyder “det” eller “dette” i “Ce schéma” og peger tilbage på det mønster, der netop er blevet beskrevet. Det står foran et maskulint substantiv i ental.
schéma
“schéma” betyder her “mønster” i “Ce schéma”. Det betegner den tendens i fejlene, som kan hjælpe med at finde ud af, hvad man skal fokusere på.
est
“est” betyder “er” i “est utile” og forbinder mønsteret med egenskaben “nyttigt”. Det er en form af “être” og bruges til at beskrive en aktuel egenskab eller vurdering.
utile
“utile” betyder “nyttig” og beskriver, at mønsteret kan bruges til at vælge et fokusområde. Ordet kan bruges til at vurdere en strategi, en oplysning eller et redskab.
parce
I “parce qu’il montre” bidrager “parce” til årsagsudtrykket “parce que”, som betyder “fordi”. Det bruges til at introducere forklaringen på, hvorfor mønsteret er nyttigt.
qu’il
“qu’il” forbinder årsagsudtrykket med sætningen “il montre” og betyder her “at det”. Apostroffen viser sammentrækningen af “que” og “il” foran en vokal.
montre
“montre” betyder “viser” i “il montre sur quoi tu dois te concentrer”. Det er en form af “montrer” og bruges, når noget giver en tydelig oplysning eller retning.
sur
I “sur quoi tu dois te concentrer” betyder “sur” “på” eller “om” og hører sammen med “se concentrer”. Mønstret “se concentrer sur” bruges foran det emne, man retter sin opmærksomhed mod.
quoi
“quoi” betyder “hvad” i “sur quoi” og henviser til det emne, som personen skal fokusere på. Det bruges her efter præpositionen “sur” i et indirekte spørgsmål.
tu
“tu” betyder “du” og er subjektet i “tu dois te concentrer”. Det bruges, når man taler direkte til én person i denne samtale.
dois
“dois” betyder “skal” eller “må” i “tu dois te concentrer” og udtrykker nødvendighed. Det er en form af “devoir” og står foran infinitiven “concentrer”.
te
“te” er “dig” i den refleksive forbindelse “te concentrer”, hvor personen retter handlingen mod sig selv. Det står foran infinitiven i denne opfordring eller nødvendighed.
concentrer
“concentrer” betyder “fokusere” i “te concentrer sur”. Sammen med “te” og “sur” bruges det om at rette sin opmærksomhed mod et bestemt område.
Je
“Je” betyder “jeg” og er subjektet i “Je pensais”. Det bruges til at markere den talendes egen tidligere tanke eller vurdering.
pensais
“pensais” betyder “troede” eller “mente” i “Je pensais que”. Det er en form af “penser” og bruges her til at introducere en tidligere antagelse.
qu’étudier
I “Je pensais qu’étudier plus longtemps” introducerer “qu’” den tanke, at “étudier” er den handling, man vurderer, mens “étudier” betyder “at studere”. Konstruktionen bruges til at tale om en handling som grundlag for en antagelse.
plus
“plus” betyder “mere” og indgår i “plus longtemps”, altså “i længere tid”. Det bruges her til at øge varigheden af den handling, der beskrives.
longtemps
“longtemps” betyder “i lang tid”, og sammen med “plus” bliver betydningen “i længere tid”. Udtrykket bruges til at beskrive, hvor længe en studieaktivitet varer.
suffirait
“suffirait” betyder “ville være nok” i “étudier plus longtemps suffirait”. Det er en form af “suffire” og bruges til at udtrykke, at noget efter en antagelse ville være tilstrækkeligt.
Parfois
“Parfois” betyder “nogle gange” og viser, at udsagnet om strategien ikke gælder ved enhver lejlighed. Det bruges til at indlede en generel observation eller et råd.
stratégie
“stratégie” betyder “strategi” i “la stratégie compte plus”. Her betegner det den måde, man organiserer sin læring på, ikke blot den tid man bruger.
compte
“compte” betyder her “betyder noget” eller “tæller” i “la stratégie compte plus que”. Det er en form af “compter” og bruges til at sammenligne betydningen af to ting.
que
I “compte plus que le nombre d’heures” betyder “que” “end” og markerer sammenligningen. Det står efter “plus” for at sammenholde strategien med antallet af timer.
le
“le” betyder “det” eller “den” i “le nombre”. Det står foran det maskuline substantiv “nombre” i ental.
nombre
“nombre” betyder “antal” i “le nombre d’heures”. Mønstret “le nombre de” bruges til at angive, hvor mange enheder der er af noget.
d’heures
“d’heures” betyder “af timer” i “le nombre d’heures” og angiver, hvad der tælles. Det er “de” foran “heures”, hvor vokalen udløser apostrof.
Alors
“Alors” betyder “så” og markerer her konklusionen på den foregående pointe. Det bruges til at indlede en beslutning eller plan, der følger logisk af noget, man netop har sagt.
prochaine
“prochaine” betyder “næste” i “la prochaine fois”. Det beskriver den kommende lejlighed og står i samme form som det feminine substantiv “fois”.
fois
“fois” betyder “gang” eller “lejlighed” i “la prochaine fois”. Udtrykket bruges til at tale om, hvad man vil gøre ved den næste anledning.
devrais
“devrais” betyder “burde” i “je devrais m’entraîner”. Det er en form af “devoir” og bruges til at formulere et forslag eller en plan for ens egen handling.
m'entraîner
“m'entraîner” betyder “øve mig” eller “træne” i “m'entraîner à la compréhension orale”. Det er den refleksive infinitiv “s’entraîner” med “m’” og bruges her om målrettet øvelse.
à
I “m'entraîner à la compréhension orale” markerer “à” den aktivitet eller færdighed, man træner. Mønstret “s’entraîner à” bruges foran det, man øver sig på.
avec
“avec” betyder “med” i “avec une limite de temps” og introducerer den betingelse, øvelsen skal foregå under. Det bruges til at angive en ramme eller begrænsning for en aktivitet.
une
“une” betyder “en” i “une limite” og står foran det feminine substantiv “limite” i ental. Det bruges, når man introducerer én bestemt type begrænsning.
limite
“limite” betyder “grænse” i “une limite de temps”. Her betegner det den maksimale tid, som øvelsen skal gennemføres inden for.
temps
“temps” betyder “tid” i “une limite de temps”. Sammen med “limite” præciserer det, at grænsen handler om varighed.
Essaie
“Essaie” betyder “prøv” i opfordringen “Essaie cela”. Det er en direkte opfordring til én person om at afprøve den foreslåede metode.
cela
“cela” betyder “det” i “Essaie cela” og henviser til den plan eller metode, der netop blev nævnt. Det bruges som en neutral henvisning til en allerede omtalt idé eller handling.
révise
“révise” betyder “repetér” eller “gennemgå” i “révise les familles de mots”. Det er en opfordring til én person om at arbejde systematisk med et bestemt læringsindhold.
familles
“familles” betyder “familier” i “les familles de mots”. Sammen med “de mots” betegner det grupper af beslægtede ord, som kan studeres sammen.
lieu
“lieu” betyder “sted” i den faste forbindelse “au lieu de”, som her betyder “i stedet for”. Udtrykket bruges til at vælge én fremgangsmåde frem for en anden.
d’un
I “au lieu d’un vocabulaire isolé” betyder “d’un” “af et” og indleder det, man vælger fra. Det er sammentrækningen af “de” og “un” foran et maskulint entalssubstantiv.
vocabulaire
“vocabulaire” betyder “ordforråd” i “un vocabulaire isolé”. Her henviser det til ord, der læres enkeltvis uden at blive set som del af ordgrupper.
isolé
“isolé” betyder “isoleret” eller “enkeltstående” og beskriver “vocabulaire”. Det bruges her til at kontrastere enkeltstående ord med ord, der studeres i familier.
me
“me” betyder “mig” i “me fait toujours du mal” og viser, hvem resultatet påvirker. Det står foran verbet i denne forbindelse om en følelse eller belastning.
fait
I “me fait du mal” betyder “fait” sammen med resten af udtrykket, at resultatet gør den talende ondt. Det er en form af “faire”, og konstruktionen bruges om noget, der forårsager smerte eller følelsesmæssigt ubehag.
toujours
“toujours” betyder her “stadig” i “me fait toujours du mal” og viser, at følelsen fortsætter. Det bruges til at markere, at en tilstand eller virkning ikke er ophørt.
du
I “fait du mal” er “du” en del af udtrykket for at gøre ondt og betyder ikke “du” som personligt pronomen. Det er sammentrækningen af “de” og “le” i denne faste forbindelse.
mal
“mal” betyder her “ondt” eller “skade” i “me fait toujours du mal”. Sammen med “faire” bruges det til at beskrive fysisk eller følelsesmæssigt ubehag.
Mais
“Mais” betyder “men” og skaber en kontrast mellem den dårlige følelse og den nyttige information, resultatet giver. Det bruges til at vende fra en negativ pointe til en anden pointe.
moins
I “au moins” betyder “moins” sammen med “au” “mindst”, så hele udtrykket betyder “i det mindste”. Det bruges til at fremhæve et minimum eller en positiv pointe i en ellers vanskelig situation.
il
“il” betyder “det” i “il me montre” og henviser tilbage til “résultat”. Det fungerer som subjekt for noget, der giver den talende information.
corriger
“corriger” betyder “rette” eller “korrigere” i “ce que je dois corriger”. Det står i infinitiv efter “dois” og betegner den handling, som den talende skal udføre.
Maintenant
“Maintenant” betyder “nu” og markerer den aktuelle situation efter samtalens overvejelser. Det bruges til at fremhæve, hvad der gælder på dette tidspunkt.
as
“as” betyder “har” i “tu as un plan” og udtrykker, at personen nu råder over en plan. Det er en form af “avoir” og står her foran et substantiv.
un
“un” betyder “en” i “un plan” og introducerer ét maskulint substantiv i ental. Det bruges her til at præsentere planen som noget konkret, personen har.
plan
“plan” betyder “plan” i “un plan concret”. Her betegner det en aftalt eller gennemtænkt fremgangsmåde for den næste læringsindsats.
concret
“concret” betyder “konkret” og beskriver planen i “un plan concret”. Ordet bruges til at vise, at planen er tydelig og kan omsættes til handling.
pour
“pour” betyder “til” eller “for” i “pour la prochaine tentative” og angiver, hvilken anledning planen gælder for. Det bruges til at knytte en plan eller forberedelse til et kommende mål.
tentative
“tentative” betyder “forsøg” i “la prochaine tentative”. Her henviser det til den næste gang, den talende prøver at gennemføre testen eller opgaven.