Planlægning af en fælles middag | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nous devons choisir un restaurant pour notre groupe samedi.

   Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.

   Nous devons

   vi skal

   choisir

   vælge

   un

   en

   restaurant

   restaurant

   pour

   til

   notre

   vores

   groupe

   gruppe

   samedi

   lørdag

   Uddybende forklaring

   Nous devons betyder her “vi skal” og består af subjektet nous (“vi”) og den bøjede form devons af verbet devoir (“at skulle / være nødt til”). devons er nutid, 1. person flertal. Konstruktionen nous devons + infinitiv bruges til at udtrykke, at vi har en nødvendighed eller opgave: Nous devons partir. = “Vi skal tage af sted.” choisir betyder “at vælge”. Det står i infinitiv efter devons; modalverbet bærer person- og tidsbøjningen, mens det følgende verb forbliver i infinitiv. Nutidsformen for “vi vælger” er derimod nous choisissons. un er den ubestemte artikel foran et hankønsord i ental. Her markerer den et ikke nærmere bestemt eksemplar; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en del af udsagnets fokus. Den tilsvarende form foran et hunkønsord er une. restaurant betyder “restaurant”. Det er et hankønsord i fransk, hvilket ses her på artiklen un. I flertal bruges restaurants, for eksempel des restaurants = “restauranter”. pour betyder her “til” og indleder den del, der angiver, hvem eller hvad restauranten er tiltænkt: pour notre groupe = “til vores gruppe”. Det kan også ofte oversættes med “for”, afhængigt af relationen i sætningen. notre betyder “vores” foran et entalsord. Det er et possessivt bestemmelsesord, som her står sammen med groupe; formen notre viser ental hos det ejede ord, ikke hvor mange ejere der er. Ved et flertalsord bruges nos, for eksempel nos groupes = “vores grupper”. groupe betyder “gruppe”. Her står det i ental efter notre, altså “vores gruppe”. Et almindeligt flertalsmønster er un groupe → des groupes. samedi betyder “lørdag” og angiver tidspunktet for handlingen. Ugedagen står uden artikel her, fordi den bruges som en enkel tidsangivelse. samedi prochain kan for eksempel betyde “på lørdag / næste lørdag”, afhængigt af sammenhængen. Samlet bygges sætningen sådan op: Nous devons (“vi skal”) + choisir (“vælge”) + un restaurant (“en restaurant”) + pour notre groupe (“til vores gruppe”) + samedi (“på lørdag”). Hele betydningen er derfor: “Vi skal vælge en restaurant til vores gruppe på lørdag.”

2. Alors, nous devrions vérifier les préférences alimentaires de chacun avant de réserver.

   Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi reserverer.

   Alors

   så

   nous devrions

   vi bør

   vérifier

   tjekke

   préférences

   præferencer

   alimentaires

   madrelaterede

   chacun

   hver person; alle hver især

   avant de

   før at; før …

   réserver

   reservere

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som et forbindende adverbium: så eller nå, så. Det knytter denne anbefaling til den foregående situation, hvor gruppen skal vælge en restaurant. Det er ikke selve anbefalingen, men markerer overgangen til den. nous devrions består af pronomenet nous “vi” og verbet devoir i conditionnel présent. I denne sætning udtrykker formen en anbefaling eller et passende næste skridt: “vi bør”. Sammenlign nous devons “vi skal” med nous devrions “vi bør”; den første form er mere direkte, mens den anden er mindre kategorisk. Devoir har blandt andet formerne je dois, nous devons og nous devrions. Eksempel: Nous devrions partir maintenant. — “Vi bør tage af sted nu.” vérifier er infinitiven “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter devrions står verbet i infinitiv, fordi devoir er et modalverb, der forbindes med en anden handling. Eksempel: Nous devrions vérifier l'adresse. — “Vi bør tjekke adressen.” préférences er flertalsformen af substantivet préférence, “præference” eller “ønske om det ene frem for det andet”. Flertallet viser, at der er tale om præferencer, ikke én enkelt præference. Eksempel: Les préférences changent. — “Præferencerne ændrer sig.” alimentaires er adjektivet alimentaire i flertal og beskriver her, at præferencerne handler om mad. Det er bøjet i flertal, så det passer til préférences; adjektivet har samme form for hankøn og hunkøn i ental (alimentaire) og får -s i flertal (alimentaires). Det er adjektivet alimentaire, ikke substantivet préférences, der bærer denne adjektiviske bøjning. Eksempel: des habitudes alimentaires — “madvaner”. chacun er et ubestemt pronomen med betydningen “hver person” eller “alle hver især”. Det fordeler opmærksomheden på personer enkeltvis snarere end at beskrive gruppen som én samlet enhed. Formen chacun er hankøn ental; den tilsvarende hunkønsform er chacune, når den grammatiske reference kræver det. Her identificerer teksten ikke en bestemt enkeltperson; udtrykket betyder, at hver person i den relevante gruppe skal tages i betragtning. avant de indleder en tidsforbindelse med betydningen “før at” eller naturligt på dansk “før …”. Konstruktionen avant de efterfølges af en infinitiv, når den samme underforståede aktør udfører handlingerne. Eksempel: Lisez avant de signer. — “Læs, før I skriver under.” réserver er infinitiven “at reservere”. I avant de réserver er det den handling, der skal ske senere end kontrollen: først tjekker man præferencerne, og derefter reserverer man. Eksempel: Ils appellent avant de réserver. — “De ringer, før de reserverer.” Samlet betyder Alors, nous devrions vérifier les préférences alimentaires de chacun avant de réserver: “Så bør vi tjekke alles madpræferencer, før vi reserverer.” Alors forbinder tanken med den aktuelle restaurantsituation, nous devrions vérifier formulerer en anbefaling, les préférences alimentaires de chacun angiver, hvad der skal undersøges, og avant de réserver placerer reservationen efter denne kontrol.

3. Certaines personnes veulent des sushis, mais d'autres préfèrent un plat chaud.

   Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.

   Certaines

   nogle

   personnes

   personer

   veulent

   vil have

   sushis

   sushi

   mais

   men

   d'autres

   andre

   préfèrent

   foretrækker

   plat

   ret eller måltid

   chaud

   varm

   Uddybende forklaring

   Certaines står i femininum pluralis og passer grammatisk til personnes. Her betyder det “nogle” og udpeger en del af en gruppe uden at angive hvor mange. Formen i maskulinum pluralis er certains. personnes er flertal af personne, “person”. Eksempel: Certaines personnes aiment le thé. — “Nogle mennesker kan lide te.” veulent er nutidsformen af vouloir i 3. person pluralis: ils/elles veulent. Den betyder her “vil gerne have” eller “ønsker”. Formen veut bruges med en entalsaktør, mens veulent bruges med en flertalsaktør. Eksempel: Ils veulent un dessert. — “De vil gerne have en dessert.” sushis er flertal af sushi og betegner sushi som mad. I denne sætning er det det, nogle af personerne ønsker; veulent styrer ikke en særlig bestemt bøjningsform af dette navneord. mais betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast: nogle ønsker sushi, mens en anden gruppe har en anden præference. d'autres er en fast, meget brugbar kombination med betydningen “andre”. Den består af de + autres, hvor de bliver til d' foran vokallyden i autres. Autres er flertal; entalsformen er autre. Eksempel: D'autres choisissent le poisson. — “Andre vælger fisken.” Her angiver udtrykket en anden gruppe personer, men sætningen specificerer ikke deres antal eller identitet. préfèrent er nutidsformen af préférer i 3. person pluralis: ils/elles préfèrent. Den betyder “foretrækker”. Sammenlign je préfère, “jeg foretrækker”, og ils préfèrent, “de foretrækker”. Eksempel: Nous préférons le thé. — “Vi foretrækker te.” plat er et maskulint navneord, der her betyder en ret eller et måltid. I un plat viser artiklen og navneordets form, at det er ental. Eksempel: Ce plat est simple. — “Denne ret er enkel.” chaud beskriver plat og betyder her “varm”. Det står i maskulinum ental, fordi plat er maskulinum ental. De relevante andre former er chaude i femininum ental og chauds/chaudes i flertal. I andre sammenhænge kan chaud også betyde “hed”, men den faste oversættelse og madkonteksten støtter her “varm”. Samlet er Certaines personnes veulent des sushis = “Nogle personer vil gerne have sushi”. Mais markerer kontrasten, og d'autres préfèrent un plat chaud = “men andre foretrækker et varmt måltid”. Hele udsagnet betyder derfor: “Nogle vil gerne have sushi, men andre foretrækker et varmt måltid.”

4. Un endroit avec un menu varié serait plus flexible.

   Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.

   endroit

   sted

   menu

   menu

   varié

   varieret

   serait

   ville være

   plus flexible

   mere fleksibelt

   Uddybende forklaring

   endroit betyder her “sted”. Det er et hankønsnavneord: un endroit = “et sted”, og flertal er des endroits. Artiklen un markerer et ubestemt ental, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Eksempel: C'est un endroit calme. — “Det er et roligt sted.” menu betyder “menu”. Det er et hankønsnavneord, så det hedder un menu; flertal er des menus. I denne sætning er menuen det, som stedet har: un endroit avec un menu = “et sted med en menu”. varié betyder her “varieret”. Det er tillægsformen til menu og står derfor i hankøn, ental: un menu varié. Den feminine entalsform er variée, fx une offre variée — “et varieret tilbud”. Ordet beskriver menuens udvalg, ikke selve stedet. serait er 3. person ental af être (“at være”) i conditionnel présent. Her udtrykker det en hypotetisk eller vurderet mulighed: “ville være”. Sammenlign est — “er” — med serait — “ville være”. Eksempel: Ce choix serait pratique. — “Dette valg ville være praktisk.” plus flexible betyder “mere fleksibelt”. plus danner komparativ, og flexible er tillægsformen med betydningen “fleksibel”. flexible har samme form i hankøn og hunkøn i ental; flertal er flexibles. Den positive form er flexible, og den modsatte egenskab kan udtrykkes med moins flexible — “mindre fleksibel”. Her beskriver flexible un endroit, og komparationen viser, at stedet ville have større fleksibilitet end et sammenligningspunkt, som ikke er angivet i selve sætningen. Sammensætningen følger denne struktur: Un endroit (“et sted”) + avec un menu varié (“med en varieret menu”) + serait (“ville være”) + plus flexible (“mere fleksibelt”). Hele udsagnet betyder derfor: “Et sted med en varieret menu ville være mere fleksibelt.”

5. J'ai trouvé un restaurant décontracté avec des options végétariennes et de grandes tables.

   Jeg fandt en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde.

   J'ai

   jeg har

   trouvé

   fundet

   restaurant

   restaurant

   décontracté

   afslappet

   avec

   med

   options

   muligheder

   végétariennes

   vegetariske

   grandes

   store

   tables

   borde

   Uddybende forklaring

   J'ai er en sammentrækning af je (jeg) og ai (har, 1. person ental af avoir). Sammen med det følgende perfektum participium danner det passé composé, som her udtrykker en afsluttet handling: "jeg har ...". trouvé er perfektum participium af trouver (at finde). I konstruktionen j'ai trouvé står det efter hjælpeverbet ai; det er trouver, der har formen trouvé, ikke ai. Eksempel: J'ai trouvé mon sac. — "Jeg har fundet min taske." restaurant er et hankønsord i ental og betyder restaurant. Det bestemte eller ubestemte kendeord kan ændres efter sammenhængen, men selve substantivet ændres ikke her på grund af tal eller køn. décontracté betyder her afslappet og beskriver restaurant. Adjektivet står i hankøn ental, så det passer til restaurant. Formen har grundformen décontracté; i andre sammenhænge kan adjektivet bøjes, for eksempel décontractée i hunkøn ental. Eksempel: Un café décontracté. — "En afslappet café." avec er præpositionen "med" og indleder det, restauranten har eller forbindes med i denne beskrivelse. options er flertal af option og betyder muligheder eller valgmuligheder. Her er det et hunkønsord i flertal. Eksempel: Nous avons plusieurs options. — "Vi har flere muligheder." végétariennes betyder vegetariske og beskriver options. Adjektivet står i hunkøn flertal, fordi det kongruerer med options. Formen kan sammenholdes med hankøn flertal végétariens; grundformen i ordbøger angives ofte som végétarien. grandes betyder store og beskriver tables. Det er hunkøn flertal af grand, fordi tables er hunkøn flertal. Den relevante bøjningsrække er grand (hankøn ental), grande (hunkøn ental), grands (hankøn flertal), grandes (hunkøn flertal). Eksempel: De grandes fenêtres. — "Store vinduer." tables er flertal af table og betyder borde. table er hunkøn, hvilket forklarer endelsen i både grandes og eventuelle andre adjektiver, der beskriver ordet. Samlet består sætningen af J'ai trouvé (jeg fandt/har fundet), efterfulgt af un restaurant décontracté (en afslappet restaurant). avec des options végétariennes tilføjer, at den har vegetariske muligheder, og et de grandes tables tilføjer, at den har store borde. Den samlede betydning er: "Jeg fandt en afslappet restaurant med vegetariske muligheder og store borde."

6. Cela semble être un choix plus sûr pour un groupe varié.

   Det lyder som et mere sikkert valg til en blandet gruppe.

   Cela

   det

   semble

   ser ud til

   être

   være

   choix

   valg

   plus sûr

   mere sikkert

   groupe

   gruppe

   varié

   blandet

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, her med betydningen »det«. Det står som subjekt, men den præcise reference er ikke fastlagt af sætningen alene. Det kan genbruges som subjekt i for eksempel Cela semble utile — »Det virker nyttigt«. semble er nutidsformen af sembler (»at synes/virke«) i tredje person ental. Sammen med et infinitivudtryk beskriver det, hvordan noget fremstår: Cela semble compliqué — »Det virker kompliceret«. Formen semble passer til subjektet Cela. être er infinitiv af être (»at være«). Efter sembler kan infinitiven knytte subjektet til en beskrivelse eller identifikation: Ça semble être une erreur — »Det virker som en fejl«. Her er être ikke bøjet efter choix; det er den selvstændige infinitivform. choix er et maskulint substantiv og betyder »valg«. Det har samme form i ental og flertal i skriften: un choix — »et valg«, des choix — »valg«. I denne sætning er det ental, hvilket også ses på artiklen un. plus sûr er den komparative form af adjektivet sûr (»sikker«): sûr → plus sûr (»sikrere/mere sikkert«). sûr bøjes her i maskulinum ental, fordi det beskriver det maskuline substantiv choix; plus markerer sammenligningen. Sammenligningsgrundlaget er ikke angivet. Den modsatte egenskab er moins sûr — »mindre sikkert«. groupe er et maskulint substantiv, »gruppe«. I un groupe står det i ental; un angiver her den ubestemte form, ikke nødvendigvis et tal, som skal fremhæves. Et genbrugeligt eksempel er un petit groupe — »en lille gruppe«. varié er adjektivet varié (»varieret/blandet«) i maskulinum ental. Det beskriver groupe, så formen stemmer overens med dette maskuline substantiv. Den feminine entalsform er variée, som i une équipe variée — »et varieret hold«. Samlet bygges sætningen op sådan: Cela semble être betyder »det virker som at være«, un choix plus sûr betyder »et mere sikkert valg«, og pour un groupe varié angiver, hvem valget er beregnet til: »til en blandet gruppe«. Hele betydningen er derfor: »Det lyder som et mere sikkert valg til en blandet gruppe.«

7. Est-ce que je dois demander au groupe avant de réserver, ou le choisir maintenant ?

   Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller, eller skal jeg vælge det nu?

   Est-ce que

   spørgsmålsindledning

   je dois

   jeg skal

   demander

   spørge

   groupe

   gruppe

   avant de

   før

   réserver

   bestille

   ou

   eller

   choisir

   vælge

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende helhed til et direkte spørgsmål. Det er en fast, neutral spørgekonstruktion; den ændrer ikke subjektets form. Eksempel: Est-ce que tu viens ? = »Kommer du?« je dois kommer af devoir og betyder her, at taleren spørger, om vedkommende skal eller bør gøre noget. dois er nutidsformen for je; andre former er for eksempel tu dois og il/elle doit. Efter devoir står normalt et infinitiv: Je dois partir = »Jeg skal gå.« demander betyder »at spørge« i denne brug. Med en person eller gruppe, som man spørger, bruges ofte demander à: demander au groupe, hvor au er sammentrækningen af à + le. Det er gruppen, der skal spørges; det, man spørger om eller beder om, kan også stå som et direkte objekt, for eksempel demander une réponse = »bede om et svar«. groupe betyder »gruppe«. Det er et hankønsord: un groupe, le groupe. I den faste sætning er au groupe derfor à + le groupe, altså »til/hos gruppen« i betydningen »spørge gruppen«. avant de indleder en handling, der skal ske før en anden handling. Efter de står her infinitiven réserver: avant de partir = »før man tager af sted«. Konstruktionen angiver rækkefølge, ikke i sig selv hvor lang tid der går. réserver betyder »at bestille« eller »at reservere«. Her står det som infinitiv i den første handlingsmulighed: at spørge gruppen, før taleren bestiller eller reserverer. Eksempel: Je veux réserver une table. = »Jeg vil bestille et bord.« ou forbinder de to alternativer: »eller«. Her står det mellem den første mulighed og den anden mulighed. Den fælles spørgeramme fra Est-ce que je dois gælder for begge: om taleren skal gøre det ene eller det andet. choisir betyder »at vælge« og står også i infinitiv. Det tager normalt et direkte objekt, for eksempel choisir une option = »vælge en mulighed«. le choisir betyder »at vælge det«. le er her et singularisobjektpronomen; formen bruges blandt andet for et hankønsentalsord eller for et neutralt »det«. I fransk står dette objektpronomen foran infinitiven: Je veux le choisir = »Jeg vil vælge det«. Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad le refererer til; oversættelsen viser blot det som det valgte objekt. maintenant betyder »nu« og placerer den anden mulige handling på det aktuelle tidspunkt. Det modificerer den anden mulighed: at vælge det nu. Samlet er strukturen: Est-ce que + je dois + [mulighed 1] + ou + [mulighed 2]? Første mulighed er demander au groupe avant de réserver — »spørge gruppen, før jeg bestiller« — og den anden er le choisir maintenant — »vælge det nu«. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Skal jeg spørge gruppen, før jeg bestiller, eller skal jeg vælge det nu?«

8. Donne-leur deux options et demande-leur une réponse rapide.

   Giv dem to muligheder, og bed om et hurtigt svar.

   Donne-leur

   giv dem

   deux

   to

   options

   muligheder

   demande-leur

   bed dem om

   réponse

   svar

   rapide

   hurtig

   Uddybende forklaring

   Donne-leur står først og er en imperativ af donner (at give). Formen henvender sig til én person i en direkte opfordring. leur er et indirekte objektpronomen og betyder her “til dem”; det bøjes ikke efter, om “dem” er mænd, kvinder eller en blandet gruppe. I en almindelig sætning kan man fx sige: Je leur donne deux options. — “Jeg giver dem to muligheder.” deux options betyder “to muligheder”. deux angiver her et konkret antal og står foran substantivet. options er flertal af option, “mulighed”. Mønstret deux + substantiv i flertal kan genbruges, fx deux questions — “to spørgsmål”. demande-leur er imperativ af demander (at bede om eller spørge) med det indirekte objektpronomen leur: “bed dem om” i denne konstruktion. Fransk bruger mønstret demander quelque chose à quelqu’un; derfor er det, man beder om, placeret efter leur: demande-leur une réponse. Bindestregen er normal i imperativ, når et pronomen følger verbet. I en almindelig, ikke-imperativ sætning står pronomenet før verbet: Je leur demande une réponse. — “Jeg beder dem om et svar.” réponse betyder “svar” og er et hunkønsord. I den faste sætning står det med den ubestemte artikel une, fordi der bedes om et svar, uden at teksten identificerer et bestemt svar på forhånd. Flertalsformen er réponses, fx J’attends deux réponses. — “Jeg venter på to svar.” rapide beskriver réponse og betyder “hurtig” her. Adjektivet står efter substantivet og har samme entalsform for hankøn og hunkøn; i flertal bliver formen rapides. Her er réponse hunkøn ental, men rapide viser ikke hunkønnet med en særlig endelse. Et enkelt eksempel er une décision rapide — “en hurtig beslutning”. Samlet er strukturen Donne-leur deux options et demande-leur une réponse rapide: først en opfordring til at give dem to muligheder, derefter en opfordring til at bede dem om et hurtigt svar. et forbinder de to imperativer. Den danske betydning er derfor: “Giv dem to muligheder, og bed om et hurtigt svar.”

9. Je vais envoyer un court sondage pour que nous puissions décider ce soir.

   Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   envoyer

   sende

   court

   kort

   sondage

   afstemning

   pour que

   så / for at

   puissions

   kan

   décider

   beslutte

   ce soir

   i aften

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektet je og nutidsformen vais af aller (at gå). Sammen med en infinitiv danner det futur proche: je vais + infinitiv betyder her, at jeg vil sende noget, altså en nært forestående eller planlagt handling. Det er ikke aller alene, der betyder “sende”. Eksempel: Je vais répondre. — “Jeg vil svare.” envoyer er infinitivformen “at sende”. Efter vais står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Nous allons envoyer le document. — “Vi vil sende dokumentet.” court betyder her “kort” og beskriver sondage. Adjektivet står i hankøn ental, fordi sondage er hankøn ental; den feminine form er courte, som i une réponse courte — “et kort svar”. Det er altså court, ikke sondage, der bærer adjektivets form. sondage er et hankønsord for en afstemning eller undersøgelse. I denne sætning er det det, der skal sendes. Med ubestemt artikel bliver det un sondage; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at der omtales én sådan enhed grammatisk. Eksempel: Le sondage est court. — “Afstemningen er kort.” pour que indleder her en formåls- eller følgeledsætning: “så at” eller “for at”. Efter pour que bruges normalt subjonctif på fransk, når subjektet i ledsætningen er angivet. Det næste led forklarer formålet med at sende afstemningen. puissions er subjonctif présent af pouvoir (“at kunne”) med subjektet nous (“vi”). Formen nous puissions betyder her “vi kan”. Den følger pour que, så nous puissions décider betyder “så vi kan beslutte”. Sammenlign den almindelige nutidsform nous pouvons — “vi kan” — uden denne konstruktion. Eksempel: Je travaille pour que nous puissions commencer. — “Jeg arbejder, så vi kan begynde.” décider er infinitivformen “at beslutte”. Efter puissions står det i infinitiv: puissions décider — “kan beslutte”. Her betyder det at træffe en beslutning; den faste oversættelse angiver ikke en bestemt beslutning eller et bestemt antal beslutningstagere ud over nous (“vi”). ce soir er tidsudtrykket “i aften”. ce er den demonstrative form, der hører sammen med det maskuline entalsord soir (“aften”). Udtrykket fungerer samlet som tidsangivelse. Eksempel: Nous décidons ce soir. — “Vi beslutter i aften.” Samlet betyder Je vais envoyer un court sondage “Jeg vil sende en kort afstemning”. pour que nous puissions décider angiver formålet: “så vi kan beslutte”, og ce soir placerer beslutningen i aften. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg sender en kort afstemning, så vi kan beslutte os i aften.”

10. Cela devrait faire avancer le projet sans demander l'avis de trop de personnes.

    Det burde holde planen i gang uden at spørge for mange om deres mening.

    Cela

    det

    devrait

    burde

    faire avancer

    få til at bevæge sig fremad

    le projet

    projektet

    sans

    uden

    demander

    bede om; spørge

    l'avis

    mening

    trop

    for meget; for mange

    personnes

    personer

    Uddybende forklaring

    Cela betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen: det peger på en allerede forståelig sag eller handling, uden at formen i sig selv angiver et bestemt grammatisk køn eller en bestemt person. I denne sætning følger den oversættelsens “det”. devrait er en bøjet form af devoir. Formen er konditionalis, 3. person ental, og betyder her “burde” — altså en forventning eller en sandsynlig, passende virkning, ikke et sikkert faktum. En nyttig kæde er devoir → doit (“skal”) → devrait (“burde”). Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — “Han burde komme snart.” faire avancer er en fast, genbrugelig konstruktion med faire + infinitiv. Her betyder den bogstaveligt, at noget får noget til at bevæge sig fremad, og i sammenhængen at det får projektet til at gå videre. Mønstret faire + infinitiv kan ofte udtrykke “få nogen eller noget til at gøre noget”. Eksempel: Cette décision fait avancer le travail. — “Denne beslutning får arbejdet til at gå fremad.” le projet betyder “projektet”. projet er hankønsordet i ental, og le er den bestemte artikel, så der er tale om et bestemt projekt. Flertal er les projets. sans betyder “uden” og står her foran infinitiven demander: sans + infinitif betyder “uden at ...”. Eksempel: Il part sans parler. — “Han går uden at tale.” demander er infinitiven “bede om” eller “spørge”, og her passer betydningen “spørge efter nogens mening”. Den samme infinitiv bruges i forskellige mønstre: demander quelque chose er “bede om noget”, mens demander à quelqu'un er “spørge nogen” eller “bede nogen om noget”. I den faste sætning står demander efter sans, så den udtrykker den handling, der ikke udføres. l'avis betyder “meningen” eller “synspunktet”. l' er den eliderede form af den bestemte artikel foran en vokallyd; den skjuler ikke et andet ord, men er en del af den skrevne form l'avis. Udtrykket demander l'avis de quelqu'un betyder “at spørge efter nogens mening”. Her kommer de trop de personnes efter l'avis og angiver, hvem meningerne tilhører. trop betyder her “for mange”, fordi det står sammen med det tællelige flertalsnavneord personnes. Med et utælleligt eller ikke-tælleligt ord bruges det ofte med betydningen “for meget”, som i trop de temps — “for meget tid”. Det er altså ikke trop alene, der viser antal; betydningen “for mange” opstår i kombinationen med et flertalsnavneord. personnes betyder “personer” og er flertal af personne. I udtrykket trop de personnes betyder det “for mange personer”. de står efter mængdeudtrykket trop og forbinder det med det, der tælles. Samlet bygges sætningen sådan op: Cela devrait (“det burde”) + faire avancer le projet (“få projektet til at gå fremad”) + sans demander l'avis de trop de personnes (“uden at spørge for mange om deres mening”). Den samlede betydning er derfor: “Det burde holde planen i gang uden at spørge for mange om deres mening.”