At ændre rejseplaner på grund af sygdom | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: While planning a group trip, two friends discuss how to reschedule or update everyone after someone becomes sick..

DA → FR / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At ændre rejseplaner på grund af sygdom kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Une amie dit qu'elle a de la fièvre et qu'elle ne pourra probablement pas voyager demain.

yn ami di kel a dø la fjævr e kel nø pura probablømã pa vwayasje dø mæ̃ En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.
B

Alors, nous devrions être compréhensifs et discuter de la possibilité de décaler le voyage.

alor nu døvriõz ætr kõpreãsif e diskyte dø la posibilite dø dekale lø vwayasj Så bør vi tage hensyn og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.
A

Ce sera peut-être difficile de décaler le voyage si nous attendons encore longtemps.

sø søra pøtætr difisil dø dekale lø vwayasj si nu zatãdõz ãkor lõtã Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.
B

Pouvons-nous déplacer la réservation au lieu de l'annuler complètement ?

puvõ nu deplase la rezervasjõ o ljø dø la ny le kõpletmã Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?
A

Laisse-moi appeler pour demander quelles sont les possibilités.

læs mwa aple pur dømãde kel sõ le posibilite Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.
B

Demande-lui aussi si elle serait d'accord pour que nous partions sans elle.

dømãd lwi osi si el søræ dakor pur kø nu partjõ sãz el Spørg også, om hun ville have det godt med, at vi tager af sted uden hende.
A

Je préférerais reporter le voyage, parce qu'il était prévu comme un voyage de groupe.

sjø preferæræ røporte lø vwayasj pars kil etæ prevy kom æ̃ vwayasj dø grup Jeg vil helst udskyde turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.
B

C'est logique, surtout si elle a seulement besoin de quelques jours pour se remettre.

sæ losjik syrtu si el a sølømã bøzwæ̃ dø kelk jur pur sø rømetr Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.
A

Je vais envoyer un message à tout le monde avec les possibilités et une mise à jour claire.

sjø væ ãvwaje ø̃ mesasj a tu lø mond avek le posibilite e yn miz a sjur klær Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.
B

Les gens géreront mieux le changement s'ils en connaissent la raison et le moment.

le sjã sjerørõ mjø lø sjãsjmã silz ã kones la ræzõ e lø momã Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

Ord for ord

Une I "Une amie" betyder "Une" en og står foran et feminint substantiv. Det er den feminine form af den ubestemte artikel og kan genbruges før et feminint substantiv.
amie "amie" betyder veninde i dialogen. Det er den feminine form af ami og bruges her efter "Une"; det kan bruges om en kvindelig ven.
dit "dit" betyder siger og angiver, hvad veninden fortæller. Det er en form af dire og kan genbruges i mønsteret quelqu'un dit que ...
qu'elle "qu'elle" betyder at hun og indleder det, veninden siger. Det består af que og elle, hvor que bliver forkortet foran en vokal; mønsteret bruges før en ledsætning.
a "a" betyder har i udtrykket "a de la fièvre". Det er en form af avoir og bruges blandt andet i avoir + substantiv, når man beskriver en tilstand eller et behov.
de I "de la fièvre" er "de" en del af det franske udtryk for at have feber. Sammen med "la" står det foran substantivet "fièvre"; genbrugsmønstret er avoir de la fièvre.
la I "de la fièvre" er "la" den bestemte artikel foran det feminine substantiv fièvre. Den bruges på samme måde før et feminint substantiv, når der henvises til en bestemt ting eller tilstanden som begreb.
fièvre "fièvre" betyder feber i dialogen. Det bruges i udtrykket avoir de la fièvre, når man fortæller, at nogen har feber.
et "et" betyder og og forbinder her to oplysninger om veninden. Det bruges til at føje et ord, en frase eller en hel ledsætning til den foregående.
ne "ne" er den første del af nægtelsen omkring "pourra ... pas" og viser, at hun ikke kan rejse. Det bruges sammen med pas omkring verbet i en nægtende sætning.
pourra "pourra" betyder vil kunne i "ne pourra probablement pas voyager". Det er en fremtidsform af pouvoir og kan genbruges i mønsteret pouvoir + infinitiv, for eksempel når man taler om, hvad nogen vil være i stand til at gøre.
probablement "probablement" betyder sandsynligvis og gør udsagnet mindre sikkert. Det er et adverbium, som kan placeres ved den handling eller vurdering, man kun anser for sandsynlig.
pas "pas" er den anden del af nægtelsen i "ne pourra probablement pas voyager" og betyder ikke. Det står sammen med ne for at gøre verballeddet nægtende.
voyager "voyager" betyder at rejse og er den handling, hun sandsynligvis ikke kan udføre i morgen. Det er infinitiv og kan bruges efter pouvoir, som i pouvoir voyager.
demain "demain" betyder i morgen og angiver tidspunktet for rejsen. Det kan sættes til sidst i en sætning, når man angiver, at noget sker den følgende dag.
Alors "Alors" betyder så og markerer her en reaktion eller konklusion på den foregående besked. Det kan bruges i begyndelsen af et svar, når man går videre til en konsekvens eller et forslag.
nous "nous" betyder vi i "nous devrions" og henviser til de personer, der planlægger turen. Det kan være subjekt for en verbumsform eller stå som objekt i andre konstruktioner.
devrions "devrions" udtrykker, at vi bør gøre noget, her være forstående og diskutere mulighederne. Det er en form af devoir og bruges i mønsteret nous devrions + infinitiv til råd eller forslag.
être "être" betyder at være i "être compréhensifs". Det står efter devrions og bruges som infinitiv før et adjektiv, når man beskriver, hvordan man bør være.
compréhensifs "compréhensifs" beskriver, at vi bør være forstående og tage hensyn. Formen er flertal, fordi den beskriver nous, og den kan bruges efter être om en persons eller gruppes holdning til andre.
discuter "discuter" betyder at diskutere og angiver den samtale, gruppen bør tage. I "discuter de la possibilité" efterfølges verbet af de og det emne, man diskuterer.
possibilité "possibilité" betyder mulighed i "la possibilité de décaler le voyage". Det står her i ental efter la og bruges i mønsteret possibilité de + infinitiv, når man taler om en mulig handling.
décaler "décaler" betyder at flytte rejsen til et senere tidspunkt. Det står efter possibilité de og kan genbruges om at ændre tidspunktet for en aftale, reservation eller rejse.
le I "le voyage" er "le" den bestemte artikel foran det maskuline substantiv voyage. Den bruges før et maskulint substantiv, når man henviser til den konkrete rejse.
voyage "voyage" betyder rejse og er den konkrete grupperejse, som skal flyttes. Det bruges her med den bestemte artikel i "le voyage".
Ce I "Ce sera peut-être difficile" fungerer "Ce" som subjekt for en vurdering af situationen og kan forstås som det. Konstruktionen bruges til at sige, hvordan en situation vil være.
sera "sera" betyder vil være eller bliver i vurderingen af, hvor svært det bliver. Det er en fremtidsform af être og kan bruges før et adjektiv, som i sera difficile.
peut-être "peut-être" betyder måske og viser, at vurderingen ikke er sikker. Det kan placeres omkring verbet eller først i sætningen for at markere mulighed eller usikkerhed.
difficile "difficile" betyder svær og beskriver, at det kan blive svært at flytte rejsen. Det bruges efter être i "sera peut-être difficile" og kan også beskrive en anden handling eller situation.
si "si" betyder hvis i betingelsen om at vente længere. Det indleder en betingelsesledsætning og kan bruges før en situation, som påvirker resultatet i hovedsætningen.
attendons "attendons" betyder venter i "si nous attendons encore longtemps". Det er en form af attendre med nous og bruges efter si til at beskrive den betingelse, der kan gøre ændringen sværere.
encore "encore" betyder endnu i forbindelse med at vente. Det viser, at ventetiden fortsætter, og det kan bruges sammen med en tidsangivelse eller et tidsudtryk.
longtemps "longtemps" betyder længe og angiver varigheden af ventetiden. Det kan bruges efter et verbum, når man beskriver, hvor lang tid en handling fortsætter.
Pouvons "Pouvons" betyder kan i spørgsmålet om, hvorvidt reservationen kan flyttes. Sammen med nous danner det "Pouvons-nous déplacer ... ?", et brugbart mønster til at spørge, om vi kan gøre noget.
déplacer "déplacer" betyder at flytte reservationen. Det står efter pouvons og kan bruges med et direkte objekt, når man ændrer placeringen eller tidspunktet for noget.
réservation "réservation" betyder reservation og er det, gruppen vil flytte i stedet for at annullere. Det kan bruges efter déplacer eller annuler, når man taler om en booking.
au lieu de "au lieu de" betyder i stedet for og viser, at flytning vælges frem for fuld annullering. "au" er sammentrækningen af à og le, "lieu" betyder sted, og "de" forbinder konstruktionen med den efterfølgende handling; mønstret er au lieu de + infinitiv.
l'annuler "l'annuler" betyder at annullere den, hvor l' henviser til reservationen. Det består af objektpronomenet l' og infinitiven annuler; mønstret bruges, når man vil annullere noget allerede nævnt.
complètement "complètement" betyder helt og præciserer, at reservationen ikke skal annulleres fuldstændigt. Det er et adverbium, som kan lægge vægt på graden af en handling.
Laisse "Laisse" betyder lad i opfordringen "Laisse-moi appeler". Det er en imperativform af laisser og bruges her før moi og en infinitiv for at bede om lov til selv at gøre noget.
moi "moi" betyder mig og viser, hvem der skal have lov til at ringe. Efter "Laisse" bruges det som det fremhævede pronomen i mønsteret Laisse-moi + infinitiv.
appeler "appeler" betyder at ringe i "Laisse-moi appeler". Det er infinitiv efter laisse-moi og kan bruges om at ringe til en person eller en virksomhed.
pour "pour" betyder for at og angiver formålet med opkaldet. Før en infinitiv bruges det i mønsteret pour + infinitiv til at forklare, hvorfor man gør noget.
demander "demander" betyder at spørge og beskriver formålet med at ringe. Det står efter pour og kan bruges med et spørgsmål eller den information, man vil have.
quelles "quelles" betyder hvilke og står foran det feminine flertal possibilités i det indirekte spørgsmål. Formen bruges til at spørge om flere feminine muligheder eller ting.
sont "sont" betyder er i "quelles sont les possibilités". Det er flertalsformen af être og bruges her i spørgemønstret quelles sont + substantiv.
les I "les possibilités" er "les" den bestemte artikel foran et substantiv i flertal. Den viser, at der henvises til de konkrete muligheder, som er tilgængelige.
possibilités "possibilités" betyder muligheder og henviser til de valg, der er for reservationen. Det er flertalsformen af possibilité og bruges her efter les.
Demande "Demande" betyder spørg i opfordringen om også at spørge veninden. Det er en imperativform af demander og kan bruges i mønsteret Demande-lui + information eller spørgsmål.
lui "lui" betyder hende i "Demande-lui" og henviser til veninden. Det er et objektspronomen, som står efter imperativen og angiver, hvem man skal spørge.
aussi "aussi" betyder også og føjer dette ekstra spørgsmål til den tidligere opfordring. Det kan placeres i en opfordring, når man vil bede nogen om at gøre endnu en ting.
elle "elle" betyder hun og henviser til veninden i "elle serait d'accord". Det fungerer som subjekt og kan bruges før et verbum, når man omtaler en kvinde eller pige.
serait "serait" betyder ville være og formulerer her en mulig eller hypotetisk accept. Det er en form af être og bruges blandt andet i et høfligt spørgsmål om, hvordan nogen ville have det med en situation.
d'accord "d'accord" betyder indforstået med eller enig i "serait d'accord pour que nous partions". "d'" er den forkortede form af de foran accord, og accord handler om enighed; mønstret être d'accord pour que ... bruges til at spørge eller sige, om nogen accepterer en handling.
que "que" indleder ledsætningen i "pour que nous partions" og forbinder accepten med den handling, gruppen skal udføre. I denne konstruktion står det efter pour og før en ledsætning med et subjekt og et verbum.
partions "partions" betyder tager af sted i "que nous partions sans elle". Det er en form af partir med nous efter pour que og bruges til at udtrykke, at gruppen skal rejse eller gå.
sans "sans" betyder uden og angiver, at gruppen rejser, mens veninden ikke er med. Det står her foran elle, men kan også bruges foran et substantiv eller en infinitiv.
Je "Je" betyder jeg og angiver talerens synspunkt i "Je préférerais". Det står som subjekt foran verbet og bruges, når man udtrykker sin egen holdning eller præference.
préférerais "préférerais" betyder ville foretrække og udtrykker talerens foretrukne løsning. Det er en form af préférer og bruges i mønsteret Je préférerais + infinitiv til en høflig eller forsigtig præference.
reporter "reporter" betyder at udskyde rejsen til et senere tidspunkt. Det står efter préférerais og kan bruges med en aftale, rejse eller anden plan, der skal gennemføres senere.
parce "parce" er første del af "parce qu'il" og indleder forklaringen på præferencen. Sammen med que danner det parce que, som bruges til at angive en grund.
qu'il "qu'il" betyder at den eller at det i "parce qu'il était prévu" og henviser her til rejsen. Det består af que og il, hvor que forkortes foran il; det bruges til at indlede en ledsætning.
était "était" betyder var og beskriver, hvordan rejsen var planlagt tidligere. Det er en form af être og bruges her sammen med prévu til at beskrive en tidligere plan eller tilstand.
prévu "prévu" betyder planlagt i "était prévu comme un voyage de groupe". Det er en form, der kommer fra prévoir, og bruges sammen med était til at beskrive, hvordan noget var planlagt.
comme "comme" betyder som og beskriver den rolle eller form, rejsen var planlagt til at have. Det bruges her før "un voyage de groupe" i mønstret prévu comme + substantiv.
un I "un voyage de groupe" betyder "un" en og står foran det maskuline substantiv voyage. Det er den maskuline form af den ubestemte artikel og bruges før et maskulint substantiv.
groupe "groupe" betyder gruppe og indgår i udtrykket "un voyage de groupe". Her angiver det, at rejsen er en grupperejse; mønstret voyage de + substantiv kan beskrive rejsens type.
C'est "C'est" betyder det er og bruges her til at vurdere den foreslåede løsning. Det består af ce og est og er et almindeligt mønster til at kommentere en situation eller idé.
logique "logique" betyder logisk eller fornuftigt i vurderingen "C'est logique". Det er et adjektiv efter être og bruges, når man vil sige, at noget giver mening.
surtout "surtout" betyder især og fremhæver grunden, der følger efter. Det kan bruges før en betingelse eller forklaring, når én omstændighed vurderes som særlig vigtig.
seulement "seulement" betyder kun og begrænser her, hvor meget tid veninden har brug for. Det kan placeres før en tidsmængde eller anden information, som man vil begrænse.
besoin "besoin" betyder behov i "avoir besoin de quelques jours". Det bruges i den faste konstruktion avoir besoin de + substantiv eller infinitiv, når man siger, hvad nogen har brug for.
quelques "quelques" betyder nogle få og angiver et lille, ikke-præcist antal dage. Det står foran et substantiv i flertal, her "jours".
jours "jours" betyder dage og angiver den tid, veninden har brug for til at komme sig. Det er flertal af jour og bruges her efter quelques.
se remettre "se remettre" betyder at komme sig eller blive rask i forbindelse med sygdom. "se" viser, at handlingen retter sig mod personen selv, og remettre bidrager til betydningen komme sig; mønstret se remettre de + noget kan bruges om at komme sig efter en belastning eller sygdom.
vais "vais" betyder vil eller skal i "Je vais envoyer" og viser en planlagt handling i nær fremtid. Det er en form af aller og bruges sammen med infinitiv i mønstret je vais + infinitiv.
envoyer "envoyer" betyder at sende og er den handling, taleren planlægger at udføre. Det står efter vais og kan bruges med et direkte objekt, som i envoyer un message.
message "message" betyder besked i "envoyer un message". Det kan bruges som det, man sender, for eksempel til en person eller en gruppe.
à I "envoyer un message à tout le monde" markerer "à", hvem beskeden sendes til. Det står foran modtageren og bruges i mønsteret envoyer quelque chose à quelqu'un.
tout le monde "tout le monde" betyder alle eller alle sammen og er modtageren af beskeden. "tout" betyder hele eller alle, "le" er den bestemte artikel, og "monde" betyder verden eller mennesker; som fast udtryk bruges det om alle personer i en gruppe.
avec "avec" betyder med og angiver, hvilket indhold beskeden indeholder. Det står her foran mulighederne og opdateringen og kan bruges til at forbinde noget med det, det ledsages af eller indeholder.
mise à jour "mise à jour" betyder opdatering og er den klare information, taleren vil sende. "mise" bidrager med idéen om at bringe noget på plads, og "à jour" angiver, at det er ajourført; udtrykket bruges om ny eller opdateret information.
claire "claire" betyder klar og beskriver opdateringen i "une mise à jour claire". Formen står efter det feminine substantiv mise og bruges om information, der er let at forstå.
gens "gens" betyder folk eller mennesker og henviser til deltagerne i gruppen. Det bruges her som subjekt for "géreront" og kan omtale personer samlet uden at nævne dem enkeltvis.
géreront "géreront" betyder vil håndtere og beskriver, hvordan folk fremover vil reagere på ændringen. Det er en fremtidsform af gérer og bruges med et objekt, her changement.
mieux "mieux" betyder bedre og sammenligner, hvordan folk vil håndtere ændringen, når de kender oplysningerne. Det bruges som adverbium efter verbet, som i gérer mieux quelque chose.
changement "changement" betyder ændring og henviser til den ændrede rejseplan. Det bruges her som objekt for gérer og kan omtale en ændring i en plan eller situation.
s'ils "s'ils" betyder hvis de og indleder betingelsen for, at folk håndterer ændringen bedre. Det består af si og ils, hvor si forkortes foran ils; mønstret s'ils + verbum bruges om en betingelse, der gælder for flere personer.
en I "s'ils en connaissent la raison" henviser "en" til ændringen og betyder dens eller deraf i forbindelsen med grunden. Det er et pronomen, som står før verbet og erstatter noget, der allerede er nævnt.
connaissent "connaissent" betyder kender i "en connaissent la raison". Det er en form af connaître med ils og bruges her til at sige, at folk har kendskab til grunden.
raison "raison" betyder grund eller årsag og er det, folk bør kende for at forstå ændringen. Det står i udtrykket "en connaissent la raison", hvor en henviser til det, grunden gælder.
moment "moment" betyder tidspunkt i dialogen og henviser til, hvornår ændringen sker. Det bruges her efter le i "le moment" og kan betegne et bestemt tidspunkt, som andre har brug for at kende.

Grammatikpunkter

pourra + infinitif

Il pourra voyager.

il pura vwayasje

Han vil kunne rejse.

Efter pourra står verbet i infinitiv. Formen udtrykker en mulighed i fremtiden.

sans + infinitif

Partir sans annuler.

partir sã anyle

Tage af sted uden at aflyse.

Efter sans bruges infinitiv, når samme person udfører begge handlinger.

Fransk Ordforråd

annuler Verbum
anyle aflyse
appeler Verbum
aple ringe
complètement Adverbium
kõpletmã helt
compréhensif Adjektiv
kõpreãsif forstående compréhensifs
décaler Verbum
dekale flytte eller udskyde
discuter Verbum
diskyte diskutere
fièvre Substantiv
fjævr feber

avoir de la fièvre

possibilité Substantiv
posibilite mulighed
pouvoir Verbum
puvwar kunne pourra
probablement Adverbium
probablømã sandsynligvis
réservation Substantiv
rezervasjõ reservation
voyager Verbum
vwayasje rejse

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

diskutere

Vis Svardiscuter

feber

Vis Svarfièvre

mulighed

Vis Svarpossibilité

flytte eller udskyde

Vis Svardécaler