At ændre rejseplaner på grund af sygdom | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Une amie dit qu'elle a de la fièvre et qu'elle ne pourra probablement pas voyager demain.

   En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.

   amie

   veninde

   dit

   siger

   qu'elle

   at hun

   a

   har

   fièvre

   feber

   ne … pas

   ikke

   pourra

   vil kunne

   probablement

   sandsynligvis

   voyager

   rejse

   demain

   i morgen

   Uddybende forklaring

   amie betyder her “veninde”. Grundformen er ami for en mandlig ven og amie for en kvindelig ven; endelsen -e markerer her den feminine form. Eksempel: C’est une amie. — “Det er en veninde.” dit er nutidsformen af dire (“at sige”) for il, elle eller on. Her introducerer den det, veninden siger. Eksempel: Elle dit la vérité. — “Hun siger sandheden.” qu'elle består af que (“at”) og elle (“hun”). Apostroffen viser elision: que bliver til qu' foran vokalen i elle. Que indleder her en ledsætning, mens elle er subjektet i den. Eksempel: Je sais qu'elle vient. — “Jeg ved, at hun kommer.” a er tredje person ental i nutid af avoir (“at have”). I elle a de la fièvre udtrykker avoir den tilstand, som på dansk normalt gengives med “have feber”. Eksempel: Elle a faim. — “Hun er sulten.” fièvre betyder “feber”. Udtrykket avoir de la fièvre er den almindelige franske måde at sige “at have feber” på; de la er en del af dette udtryk og betyder ikke her en bestemt mængde. Eksempel: J’ai de la fièvre. — “Jeg har feber.” ne ... pas er den franske nægtelse omkring det bøjede verbum. Her står ne før pourra, mens pas står efter det, så ne pourra pas betyder “vil ikke kunne”. I mere uformelt talesprog udelades ne ofte, men den fulde nægtelse er den form, der står i sætningen. pourra er tredje person ental futur simple af pouvoir (“at kunne”): pouvoir → pourra. Det er altså pouvoir, ikke voyager, der bærer fremtidsbøjningen. Sammen med pas betyder formen her, at hun sandsynligvis ikke vil være i stand til at rejse. Eksempel: Elle pourra venir demain. — “Hun vil kunne komme i morgen.” probablement betyder “sandsynligvis” og angiver, at udsagnet vurderes som sandsynligt, men ikke sikkert. Det ændrer ikke selve nægtelsen; ne pourra probablement pas voyager betyder, at det sandsynligvis ikke bliver muligt for hende at rejse. voyager er infinitivformen “at rejse”. Efter pouvoir står den næste handling i infinitiv: pouvoir voyager betyder “at kunne rejse”. Eksempel: Nous aimons voyager. — “Vi kan godt lide at rejse.” demain betyder “i morgen” og placerer den mulige rejse på dagen efter den dag, der tales ud fra. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Je travaille demain. — “Jeg arbejder i morgen.” Samlet er strukturen Une amie dit que ...: “En veninde siger, at ...”. I ledsætningen er elle subjekt, a de la fièvre betyder “har feber”, og ne pourra probablement pas voyager demain betyder “sandsynligvis ikke vil kunne rejse i morgen”. Hele ytringen betyder derfor: “En veninde siger, at hun har feber og sandsynligvis ikke kan rejse i morgen.”

2. Alors, nous devrions être compréhensifs et discuter de la possibilité de décaler le voyage.

   Så bør vi tage hensyn og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.

   nous devrions

   vi bør

   être

   være

   compréhensifs

   forstående

   discuter de

   tale om

   possibilité

   mulighed

   décaler

   flytte

   voyage

   rejse

   Uddybende forklaring

   nous devrions er 1. person flertal af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen et råd eller en anbefaling: “vi bør”. Eksempel: Nous devrions partir tôt. — “Vi bør tage af sted tidligt.” être er infinitiven “at være”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: nous devrions être — “vi bør være”. Eksempel: Elle doit être patiente. — “Hun skal være tålmodig.” compréhensifs er adjektivet compréhensif i maskulinum flertal. Her beskriver det en holdning, hvor man viser forståelse og tager hensyn. Endelsen -s markerer flertal; adjektivet følger det, som nous henviser til, i køn og tal. Hvis nous udelukkende henviser til kvinder, hedder formen compréhensives. Eksempel: Soyons compréhensifs. — “Lad os være forstående.” discuter de betyder “at tale om” eller “at drøfte”. Her står præpositionen de foran det, man drøfter. Eksempel: Nous discutons de la date. — “Vi taler om datoen.” possibilité er et feminint substantiv, “mulighed”. I la possibilité er det bestemt: “muligheden”. Konstruktionen la possibilité de + infinitiv bruges om muligheden for at gøre noget: la possibilité de décaler — “muligheden for at flytte”. décaler er infinitiven “at flytte” eller “at udskyde” noget. Her er det rejsen, der skal flyttes. Eksempel: Ils veulent décaler la réunion. — “De vil flytte mødet.” voyage er et maskulint substantiv, “rejse” eller “tur”. I le voyage er det bestemt: “rejsen” eller “turen”. Det er dette substantiv, der er genstand for décaler. Samlet betyder Alors “så” eller “nå”. nous devrions être compréhensifs betyder “vi bør tage hensyn”, og discuter de la possibilité de décaler le voyage betyder “tale om muligheden for at flytte turen”. Hele ytringen betyder derfor: “Så bør vi tage hensyn og tale om, hvorvidt vi skal flytte turen.”

3. Ce sera peut-être difficile de décaler le voyage si nous attendons encore longtemps.

   Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.

   Ce sera

   det bliver

   peut-être

   måske

   difficile

   svært

   de décaler

   at flytte

   le voyage

   turen

   si

   hvis

   nous attendons

   vi venter

   encore longtemps

   meget længere

   Uddybende forklaring

   Ce sera er futurformen af être (“at være”): ce sera betyder her “det bliver”. Formen er 3. person ental, fordi ce fungerer som subjekt; sera er ikke en form af det efterfølgende difficile. En nyttig række er c'est (det er), c'était (det var), ce sera (det bliver). Eksempel: Ce sera utile. — “Det bliver nyttigt.” peut-être betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke selve fremtidsformen i sera. difficile betyder her “svært” eller “vanskeligt”. Adjektivet beskriver situationen med at flytte rejsen, ikke substantivet voyage. Det har samme form i denne konstruktion som i C'est difficile — “Det er svært.” de décaler består af de plus infinitiven décaler, “at flytte” eller “at forskyde”. Efter difficile bruges mønsteret être difficile de + infinitiv: C'est difficile de répondre. — “Det er svært at svare.” Décaler er det ord, der betyder selve flytningen; i andre sammenhænge kan déplacer også betyde “at flytte”, men det er ikke den form, der står her. le voyage betyder “turen” eller “rejsen”. le er den bestemte artikel, og voyage er et maskulint substantiv. Det er substantivet, som décaler handler om: at flytte turen. Eksempel: Le voyage commence demain. — “Turen begynder i morgen.” si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Fransk bruger i denne type mønster normalt nutid efter si, selv om hovedsætningen står i fremtid: Si nous attendons, ce sera difficile. — “Hvis vi venter, bliver det svært.” nous attendons betyder “vi venter”. Attendons er nutidsformen af attendre for nous; subjektet nous angiver flertal og svarer her til “vi”. Infinitiven er attendre, ikke attendons. Eksempel: Nous attendons le train. — “Vi venter på toget.” encore longtemps betyder her “meget længere”, altså at ventningen fortsætter i en betydelig ekstra tid. Encore kan blandt andet betyde “stadig” eller “endnu”, mens longtemps betyder “længe”; sammen bestemmer de her, hvor længe der ventes. Eksempel: Si nous attendons encore longtemps, nous serons en retard. — “Hvis vi venter meget længere, kommer vi for sent.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ce sera peut-être difficile — “Det bliver måske svært”; de décaler le voyage angiver, hvad der er svært — “at flytte turen”; og si nous attendons encore longtemps angiver betingelsen — “hvis vi venter meget længere”. Hele betydningen er derfor: “Det kan blive svært at flytte turen, hvis vi venter meget længere.”

4. Pouvons-nous déplacer la réservation au lieu de l'annuler complètement ?

   Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?

   Pouvons-nous

   kan vi

   déplacer

   flytte

   réservation

   reservation

   au lieu de

   i stedet for

   l'annuler

   aflyse den

   complètement

   helt

   Uddybende forklaring

   Pouvons-nous betyder her «kan vi?» og er en høflig eller neutral måde at stille et spørgsmål på. Det består af nutidsformen pouvons af pouvoir («at kunne») og subjektpronomenet nous («vi») i omvendt rækkefølge. Mønstret Pouvons-nous + infinitiv ... ? kan genbruges, for eksempel: Pouvons-nous entrer ? — «Kan vi komme ind?» déplacer er infinitiv af déplacer og betyder her «flytte» en reservation til et andet tidspunkt eller en anden placering. Infinitiven står efter pouvons-nous, fordi pouvoir efterfølges af den handling, som man kan udføre. I den foregående sætning bruges den nært beslægtede infinitiv décaler om at flytte rejsen; den er ikke den form, der står i denne sætning. réservation er et feminint navneord og betyder «reservation». la réservation er den bestemte form «reservationen»; i fast udtryksskrivning får ordet normalt accent på det første e: réservation. Et kort eksempel er: La réservation est confirmée. — «Reservationen er bekræftet.» au lieu de betyder «i stedet for» og indleder her den alternative handling. Efter au lieu de kan man bruge en infinitiv, som i au lieu de l'annuler: «i stedet for at aflyse den». Det er en fast konstruktion, ikke bare en løs betydning af de enkelte ord. l'annuler består af det direkte objektspronomen l' og infinitiven annuler («at aflyse»). l' er en elideret form foran vokalen i annuler; her repræsenterer den den tidligere nævnte reservation, som er feminin, og svarer derfor i fuld form til la: la annuler bliver ikke stående sådan, men elideres til l'annuler. Pronomenet står foran infinitiven. Sammenlign: au lieu de l'annuler — «i stedet for at aflyse den». complètement er et adverbium og betyder «helt» eller «fuldstændigt». Det beskriver graden af aflysningen: handlingen ville være en fuldstændig aflysning. Det bøjes ikke efter réservation eller efter noget andet led. Sætningen samles således: Pouvons-nous déplacer la réservation spørger, om vi kan flytte reservationen, og au lieu de l'annuler complètement angiver alternativet: i stedet for at aflyse den helt. Hele betydningen er derfor: «Kan vi flytte reservationen i stedet for at aflyse den helt?» Konstruktionen kan genbruges som Pouvons-nous [handling A] au lieu de [handling B] ?.

5. Laisse-moi appeler pour demander quelles sont les possibilités.

   Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.

   Laisse-moi

   lad mig

   appeler

   ringe

   demander

   spørge

   quelles

   hvilke

   sont

   er

   possibilités

   muligheder

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi betyder her “lad mig”. Laisse er imperativ af laisser (“at lade”) i tiltale til én person. moi er den fremhævede pronomenform, der bruges efter en positiv imperativ; sammen danner de mønstret laisse-moi + infinitiv, altså “lad mig …”. Eksempel: Laisse-moi réfléchir. — “Lad mig tænke.” appeler betyder her “ringe”. Det er infinitivformen af appeler; efter laisse-moi står verbet i infinitiv, fordi det beskriver den handling, taleren beder om lov til at udføre. Eksempel: Je vais appeler demain. — “Jeg ringer i morgen.” demander betyder “spørge” eller “bede om oplysninger”. Her står det også i infinitiv og er knyttet til pour: pour + infinitiv viser formålet med handlingen, altså “for at …”. Eksempel: Elle appelle pour demander de l'aide. — “Hun ringer for at bede om hjælp.” quelles betyder “hvilke” i spørgsmålet om mulighederne. Formen er femininum pluralis og passer i køn og tal til possibilités. Den tilsvarende entalsform er quelle, som i Quelle possibilité ? — “Hvilken mulighed?” sont betyder “er”. Det er nutidsformen af être (“at være”) for 3. person pluralis. Her bøjes den efter subjektet les possibilités, som er flertal. I spørgsmålet quelles sont les possibilités står det finitte verbum før subjektet, fordi fransk bruger inversion i denne spørgeform. possibilités betyder “muligheder”. Det er pluralis af det feminine substantiv possibilité (“mulighed”). Den bestemte form les possibilités betyder “mulighederne”, mens den ubestemte pluralis des possibilités betyder “nogle muligheder”. Hele sætningen kan samles sådan: Laisse-moi appeler — “lad mig ringe” — efterfulgt af pour demander — “for at spørge”. Spørgsmålet quelles sont les possibilités betyder “hvilke muligheder der er”. Derfor bliver den samlede betydning: “Lad mig ringe og spørge, hvilke muligheder der er.”

6. Demande-lui aussi si elle serait d'accord pour que nous partions sans elle.

   Spørg også, om hun ville have det godt med, at vi tager af sted uden hende.

   Demande-lui

   spørg hende

   aussi

   også

   si

   om

   elle

   hun

   serait d'accord

   ville være indforstået

   pour que

   for at

   nous partions

   vi tager af sted

   sans elle

   uden hende

   Uddybende forklaring

   Demande-lui er imperativ af demander i 2. person ental: “spørg”. lui er et indirekte objektpronomen og betyder her “hende”, som den faste oversættelse angiver. Efter imperativ forbindes pronomenet med verbet med en bindestreg. Sammenlign med Demande-moi = “spørg mig” og Demandez-lui = “spørg hende” til flere personer eller i høflig tiltale. aussi betyder “også”. Det er et adverbium, som her føjer denne forespørgsel til noget, der allerede skal spørges om. si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. Det skal ikke forstås som den betingende betydning “hvis” i denne sætning. Eksempel: Je ne sais pas s’il vient. = “Jeg ved ikke, om han kommer.” elle er et subjektspronomen i femininum ental: “hun”. Her er det den kvindelige deltager, som den faste oversættelse omtaler som “hun”. Pronomenets form viser grammatisk køn og tal, mens selve referenten fastlægges af betydningen og konteksten. serait d'accord består af serait, konditionalis ental af être (“ville være”), og d'accord, en fast vending, der her betyder “indforstået” eller “enig”. Her udtrykker konditionalis, hvad hun ville være indforstået med i den foreslåede situation. Formen serait ændrer sig ikke efter, om subjektet er maskulint eller feminint; den følger her elle i ental. Grundformskæden er être → est (nutid) → serait (konditionalis). être d'accord pour... bruges til at sige, at man er indforstået med en foreslået handling. pour que betyder “for at” og indleder en ledsætning med en ønsket eller mulig handling. Efter pour que bruges konjunktiv, ikke den almindelige indikativ. nous partions er konjunktiv præsens af partir, “tage af sted”, i 1. person flertal: “vi tager af sted”. Her er partions den form, som kræves efter pour que: partir → nous partons (indikativ) / que nous partions (konjunktiv). Konjunktiven markerer, at afrejsen er den handling, som der spørges om accept af; den siger ikke alene, at afrejsen faktisk sker. sans elle betyder “uden hende”. sans er præpositionen “uden”, og elle står som et selvstændigt, trykstærkt pronomen efter præpositionen. I fransk har dette pronomen samme skriftlige form som subjektspronomenet elle, men funktionen her er ikke subjektets; det angiver den person, som er udeladt fra afrejsen. Samlet er Demande-lui aussi “spørg hende også”. si elle serait d'accord spørger, om hun ville være indforstået, og pour que nous partions sans elle præciserer den foreslåede handling: at vi tager af sted uden hende. Hele sætningen betyder derfor: “Spørg også, om hun ville have det godt med, at vi tager af sted uden hende.”

7. Je préférerais reporter le voyage, parce qu'il était prévu comme un voyage de groupe.

   Jeg vil helst udskyde turen, fordi den var planlagt som en grupperejse.

   Je préférerais

   jeg ville helst

   reporter

   udskyde

   le voyage

   turen

   parce qu'il

   fordi den

   était prévu

   var planlagt

   comme

   som

   de groupe

   i gruppe

   Uddybende forklaring

   Je préférerais er formen af préférer for je i conditionnel présent. Her betyder den “jeg ville helst” og udtrykker et ønsket valg på en afdæmpet måde. Et nyttigt mønster er Je préférerais + infinitiv: Je préférerais rester. — “Jeg ville helst blive.” Formen préférerais er ikke datid; endelsen viser her conditionnel. reporter står i infinitiv efter préférerais og betyder her “at udskyde”. Det kan bruges om at flytte en plan eller begivenhed til et senere tidspunkt: Nous devons reporter la réunion. — “Vi er nødt til at udskyde mødet.” le voyage betyder “turen” eller “rejsen”. voyage er et hankønsord, hvilket ses på artiklen le; le angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer her den bestemte nominale enhed, som oversættelsen identificerer som turen. parce qu'il betyder “fordi den”. parce que indleder en begrundelse, og qu'il er den sammentrukne form af que + il. Her henviser il til le voyage, hvilket støttes af den faste oversættelse “den”. il er hankøn ental i denne brug, fordi det står for det hankønnede entalsord voyage; det er ikke en ny person, der introduceres. était prévu betyder her “var planlagt”. était er imparfait af être for tredje person ental, og prévu er perfektum participium af prévoir (“planlægge/forudse”). Sammen danner de passiv: turen var planlagt. prévu står i hankøn ental og stemmer overens med voyage; dets grundform er prévoir, ikke voyage. Imparfait fremstiller planlægningen som en gældende eller relevant plan i den omtalte fortid. Eksempel: La réunion était prévue lundi. — “Mødet var planlagt til mandag.” comme betyder “som” og forbinder noget med den rolle eller type, det er planlagt som. Mønstret prévoir quelque chose comme ... kan bruges til at beskrive den planlagte form eller karakter: Ils avaient prévu la sortie comme une activité courte. — “De havde planlagt udflugten som en kort aktivitet.” de groupe betyder “i gruppe” eller “som gruppe-”. groupe er et hankønsord, og de + substantivet bruges her til at angive, hvilken slags rejse der er tale om. Det er ikke en fuld sætning, men en beskrivende tilføjelse til voyage: un voyage de groupe betyder “en grupperejse”. Samlet består udsagnet af ønsket Je préférerais reporter le voyage — “Jeg ville helst udskyde turen” — efterfulgt af begrundelsen parce qu'il était prévu comme un voyage de groupe — “fordi den var planlagt som en grupperejse.” Hele udsagnet siger dermed, at taleren foretrækker at udskyde den planlagte grupperejse.

8. C'est logique, surtout si elle a seulement besoin de quelques jours pour se remettre.

   Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.

   C'est

   det er

   logique

   logisk

   surtout

   især

   si

   hvis

   elle

   hun

   a seulement besoin de

   kun har brug for

   quelques

   nogle få

   jours

   dage

   pour

   for

   se remettre

   komme sig

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est (fra être, “at være”). Her fungerer ce som et upersonligt “det”, og est er 3. person ental i nutid. Mønstret c’est + adjektiv bruges ofte til at vurdere en situation: C’est important. — “Det er vigtigt.” Logique beskriver her situationen som fornuftig eller sammenhængende. Det er et adjektiv. Formen logique skrives ens i hankøn og hunkøn i ental, så kønnet kan ikke ses på selve denne form. Eksempel: Cette décision est logique. — “Denne beslutning er logisk.” Surtout er et adverbium, der fremhæver det vigtigste punkt: “især” eller “frem for alt”. Det ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: Je l’aime surtout le matin. — “Jeg kan især lide den om morgenen.” Si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det skal ikke forveksles med det franske si, der i andre sammenhænge kan betyde “jo” som svar på en benægtelse; betydningen her er entydigt betingende. Eksempel: Je viendrai si tu m’appelles. — “Jeg kommer, hvis du ringer til mig.” Elle er et personligt pronomen i 3. person ental, hunkøn. Den faste oversættelse angiver den relevante person som “hun”. Den tilsvarende hankønsform er il: Il arrive. — “Han kommer.” A seulement besoin de bygger på det faste mønster avoir besoin de — “at have brug for”. A er nutidsformen af avoir for 3. person ental; besoin er et navneord i udtrykket, og de forbinder behovet med det, man har brug for. Seulement betyder “kun” og begrænser her behovets omfang: hun har kun brug for det antal dage, der nævnes. Eksempel: Nous avons besoin de temps. — “Vi har brug for tid.” Quelques står foran et navneord i flertal og betyder “nogle få” eller “et par” i denne sammenhæng. Det bøjes efter tal: entalsformen er quelque, mens quelques er flertal. Det er ikke selve ordet, der angiver et præcist antal. Jours betyder “dage”. Det er flertal af jour — “dag”; -s i skriften markerer her flertal, men udtales normalt ikke. Eksempel: Deux jours suffisent. — “To dage er nok.” Pour står her sammen med infinitiven se remettre i mønstret pour + infinitiv, som kan udtrykke formål: “for at komme sig”. Eksempel: Je travaille pour apprendre. — “Jeg arbejder for at lære.” Se remettre er et refleksivt verbum. Remettre betyder blandt andet “at sætte/lægge tilbage” eller “at give tilbage”, mens se remettre i denne sammenhæng betyder “at komme sig” efter sygdom, træthed eller en belastning. Se viser, at handlingen grammatisk vender tilbage til subjektet; med elle er formen se, som i elle se remet. Eksempel: Il lui faut du temps pour se remettre. — “Han har brug for tid til at komme sig.” Samlet bygges udsagnet sådan op: C’est logique vurderer noget som fornuftigt; surtout si fremhæver en betingelse; elle a seulement besoin de quelques jours siger, at hun kun har brug for nogle få dage; og pour se remettre angiver, at dagene skal bruges til, at hun kommer sig. Hele meningen er derfor: “Det giver mening, især hvis hun kun har brug for et par dage til at komme sig.”

9. Je vais envoyer un message à tout le monde avec les possibilités et une mise à jour claire.

   Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.

   Je vais

   jeg skal til at

   envoyer

   sende

   un message

   en besked

   à tout le monde

   til alle

   possibilités

   muligheder

   mise à jour

   opdatering

   claire

   klar

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og den bøjede form vais af aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det futur proche: en handling, der ligger foran taletidspunktet. Her er den planlagte handling envoyer, så betydningen er “jeg vil sende” eller “jeg skal sende” — ikke bogstaveligt “jeg går”. Mønsteret er aller i nutid + infinitiv: Je vais partir betyder “Jeg tager af sted snart” eller “Jeg vil tage af sted”. envoyer er infinitivformen “at sende”. I den faste sætning står den efter vais, fordi futur proche bruger infinitiv for selve handlingen. Den almindelige nutidsform for “jeg sender” er j’envoie; den er en anden form af samme verbum. Eksempel: J’envoie le document. — “Jeg sender dokumentet.” un message betyder “en besked”. message er et hankønsord, hvilket ses på artiklen un; un angiver her et ikke nærmere bestemt eksemplar, ikke nødvendigvis tallet én som en særskilt oplysning. Flertal er des messages. à tout le monde betyder “til alle” eller “til alle mennesker”. tout le monde er et fast udtryk for alle personer samlet og behandles grammatisk som ental, selv om betydningen omfatter flere personer. Præpositionen à markerer her modtageren: envoyer un message à quelqu’un betyder “sende en besked til nogen”. possibilités er flertalsformen af possibilité, “mulighed”. Den bestemte artikel les foran ordet i sætningen viser, at der henvises til bestemte muligheder i den aktuelle sammenhæng; des possibilités ville betyde “muligheder” uden denne bestemthed. Eksempel: Nous avons plusieurs possibilités. — “Vi har flere muligheder.” mise à jour er et feminint substantivisk udtryk for “opdatering”. Det kan bruges om nye eller ajourførte oplysninger, for eksempel une mise à jour du projet — “en opdatering om projektet”. I sætningen står det efter une, som markerer en ubestemt opdatering. claire betyder her “klar” i betydningen let at forstå. Det er feminin ental af adjektivet clair, fordi det beskriver mise, som er feminin ental; det er altså ikke jour, der styrer formen. Maskulin ental er clair, feminin ental claire, og flertalsformerne er clairs og claires. Eksempel: une explication claire — “en klar forklaring”. Samlet betyder Je vais envoyer un message à tout le monde avec les possibilités et une mise à jour claire: “Jeg sender alle en besked med mulighederne og en klar opdatering.” Je vais envoyer angiver den fremadrettede plan, un message er det, der sendes, à tout le monde angiver modtagerne, og avec forbinder beskedens indhold med mulighederne og opdateringen. Udtrykket er neutralt og egner sig til både tale og skrift.

10. Les gens géreront mieux le changement s'ils en connaissent la raison et le moment.

    Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.

    Les gens

    folk

    géreront

    vil håndtere

    mieux

    bedre

    le changement

    ændringen

    s'ils

    hvis de

    en

    den/det deraf

    connaissent

    kender

    la raison

    grunden

    le moment

    tidspunktet

    Uddybende forklaring

    Les gens betyder her “folk” eller “mennesker”. gens er et flertalsord; den faste form les bruges, når man taler om folk som en bestemt eller generel gruppe i sammenhængen. Som genanvendeligt mønster kan du bruge les gens + verballed om, hvad folk gør. géreront betyder “vil håndtere”. Det er futur simple af gérer for tredje person flertal: ils/elles géreront. Endelsen -ont markerer her tredje person flertal i futurum. Eksempel: Ils géreront la situation. = “De vil håndtere situationen.” mieux betyder “bedre” og beskriver, hvordan handlingen udføres. Det er komparativformen af bien (“godt”): bien → mieux. Det står her sammen med géreront, så betydningen bliver “vil håndtere bedre”. le changement betyder “ændringen”. changement er et substantiv dannet af verbet changer (“at ændre” eller “skifte”), men i denne sætning betegner det selve ændringen som en ting eller proces. le viser, at substantivet er maskulint ental; det er ikke mieux, der bærer denne form. s'ils er den sammentrukne form af si + ils og betyder “hvis de”. si indleder her en betingelsesledsætning, mens ils er subjekt i flertal. Efter si står connaissent i præsens, selv om hovedsætningen géreront står i futurum. Mønstret er: si + præsens, futurum. en er et pronomen, som her henviser til ændringen og kan gengives som “den” eller “det” i betydningen “af den/det”. Det gør udtrykket en connaissent la raison et le moment til “kender dens grund og tidspunkt”. en er altså ikke selve grunden eller tidspunktet, men viser, hvad de to oplysninger vedrører. connaissent betyder her “kender”. Det er tredje person flertal i præsens af connaître: ils/elles connaissent. Verbet bruges om at have kendskab til en person, ting eller oplysning; det er ikke samme verb som savoir, som ofte bruges om at vide en oplysning eller hvordan man gør noget. Eksempel: Ils connaissent la raison. = “De kender grunden.” la raison betyder “grunden” eller “årsagen”. raison er et feminint substantiv i ental, hvilket vises af la. Udtrykket la raison de quelque chose kan bruges om årsagen til noget; her forbindes det med en, så det betyder grunden til ændringen. le moment betyder her “tidspunktet”. moment er et maskulint substantiv i ental, markeret af le. I andre sammenhænge kan moment også betyde “øjeblik”, men den faste danske oversættelse og sammenhængen peger her på, hvornår ændringen finder sted. Hele sætningen samles sådan: Les gens géreront mieux le changement = “Folk vil bedre kunne håndtere ændringen”. Betingelsesleddet s'ils en connaissent la raison et le moment siger, under hvilken betingelse det gælder: “hvis de kender grunden til den og tidspunktet for den”. Samlet bliver betydningen: “Folk vil bedre kunne håndtere ændringen, hvis de kender grunden og tidspunktet.”