Invitation til et designarrangement | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: Before a design event, one friend invites another and checks sign-up details, meeting place, and timing..

DA → FR / Niveau: B1

Om denne lektion

Med Invitation til et designarrangement kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Il y a un événement de design cette semaine.

il ja øng evenømang dø dezajn sæt sømæn Der er et designarrangement i denne uge.
A

Je pensais que tu aurais peut-être envie d'y aller.

sjø pangsæ kø ty oræ pøtætr angvi di ale Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.
B

Je pourrais peut-être y aller. Quel genre d'événement est-ce ?

sjø puræ pøtætr i ale. Kæl sjangr devenømang æs? Det kunne jeg måske. Hvilken slags arrangement er det?
A

Il y a quelques courtes présentations et une petite exposition.

il ja kælk kurt prezantasjon e yn pøtit ekspozisjong Der er nogle få korte oplæg og en lille udstilling.
A

Donc, ça devrait être facile de passer.

dong sa døvræ ætr fasil dø pasé Så det burde være nemt bare at kigge forbi.
B

Est-ce que les visiteurs doivent s'inscrire à l'avance ?

æs kø le vizitør dvoav sænskrir a lavangs Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?
A

Je vais vérifier la page de l'événement et t'envoyer les détails.

sjø væ verifjé la paj dø levenømang e tangvoajé le detaj Jeg tjekker arrangementets side og sender dig detaljerne.
B

Tu pourrais aussi vérifier où nous devons nous retrouver ?

ty puræ osi verifjé u nu døvong nu røtruvé? Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?
A

Si l'inscription est simple, retrouvons-nous près de l'entrée avant la première présentation.

si lanskripsjong æ sæmpl røtruvong nu præ dø langtré avang la prømiær prezantasjon Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.
B

Ça me va. Envoie-moi le plan dès que tu l'as.

sa mø va. angvoa-moa lø plang dæ kø ty la Det passer mig. Send planen, når du har den.
A

Ce soir, je confirmerai les règles d'inscription et je proposerai une heure de rendez-vous.

sø soar, sjø kongfirmaré le rægl dænskripsjong e sjø propozøré yn ør dø rangdevu I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et mødetidspunkt.
B

Alors, je pourrai garder cette soirée libre.

alor, sjø puré gardé sæt soaré libr Så kan jeg holde den aften fri.

Ord for ord

Il I udtrykket «Il y a» indgår «Il» i betydningen “der er”. Det bruges sammen med «y a» til at præsentere, at noget eksisterer eller findes, for eksempel et arrangement.
y I «Il y a» bidrager «y» til betydningen “der”, mens hele udtrykket betyder “der er”. I andre sammenhænge kan «y» også pege tilbage på et sted eller en destination.
a I «Il y a» indgår «a» i udtrykket “der er” og beskriver, at noget findes. Formen står her sammen med «Il y» og ikke som et selvstændigt dansk “har”.
un «un» betyder “en” eller “et” og står her foran «événement» for at omtale ét arrangement. Det bruges foran et entalsord, når noget nævnes uden at være bestemt.
événement «événement» betyder et arrangement eller en begivenhed; her handler det om designarrangementet. Ordet kan bruges sammen med «un» eller med et område i mønsteret «un événement de ...».
de I «un événement de design» forbinder «de» arrangementet med området design og svarer her til “af” eller “om”. Mønsteret «événement de + område» kan bruges til at beskrive arrangementets tema.
design «design» betegner design som temaet for arrangementet. Det står efter «de» i «un événement de design» og angiver, hvad arrangementet handler om.
cette «cette» betyder “denne” og peger her på den aktuelle uge i «cette semaine». Det står foran «semaine» for at knytte tiden til den uge, man taler om.
semaine «semaine» betyder “uge”; i «cette semaine» betyder det “denne uge”. Udtrykket bruges til at angive, hvornår arrangementet finder sted.
Je «Je» betyder “jeg” og markerer den person, der tænkte noget eller udfører en handling. Det står normalt foran verbet, som i «Je pensais».
pensais I «Je pensais que...» fortæller «pensais», hvad taleren tænkte eller havde i tankerne. Formen bruges her til at føre en tanke eller overvejelse ind, hvorefter indholdet kommer efter «que».
que «que» betyder her “at” og forbinder tanken «Je pensais» med indholdet «tu aurais peut-être envie...». Det bruges til at indlede en ledsætning efter udsagn om tanker eller vurderinger.
tu «tu» betyder “du” og er den person, som taleren mener måske har lyst til at tage af sted. Det står her foran «aurais» i «tu aurais peut-être envie».
aurais I «tu aurais peut-être envie d'y aller» gør «aurais» udsagnet forsigtigt og hypotetisk: du ville måske have lyst. Det står sammen med «envie» i et mønster, der bruges til høfligt eller forsigtigt at tale om en mulig lyst.
peut-être «peut-être» betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. «peut» bidrager med muligheden, og «être» indgår i den faste sammensætning; sammen bruges de til at markere, at noget kun er en mulighed.
envie «envie» betyder “lyst” i «avoir envie de» og beskriver et ønske om at gøre noget. Her står det sammen med «aurais» og «d'y aller»; et nyt genbrugsmønster er «avoir envie de + handling».
d'y I «d'y aller» betyder «d'y» “at tage derhen”, hvor «d'» forbinder til handlingen, og «y» peger på arrangementet eller stedet. Udtrykket bruges efter «envie» til at angive, hvad man har lyst til.
aller «aller» betyder “gå” eller “tage derhen”; her indgår det i «d'y aller» om at tage til arrangementet. Det bruges som handling efter et udtryk som «avoir envie de».
pourrais «pourrais» betyder her “kunne” eller “måske kunne” og viser, at B overvejer at tage af sted uden at give et fast tilsagn. Det står sammen med «y aller» i mønsteret «pourrais + handling».
Quel «Quel» betyder “hvilken” i spørgsmålet «Quel genre d'événement est-ce ?». Sammen med «genre» spørger det om arrangementets type eller art.
genre «genre» betyder “slags” eller “type” i «quel genre d'événement». Mønsteret «quel genre de + ting» bruges til at spørge, hvilken slags noget er.
d'événement I «quel genre d'événement» betyder «d'événement» “af arrangement” og fuldender spørgsmålet om typen af arrangement. «d'» er den forkortede form foran «événement» og forbinder «genre» med det, der skal beskrives.
est-ce «est-ce» fungerer som spørgemarkør i «Quel genre d'événement est-ce ?» og hjælper med at danne et direkte spørgsmål. «est» og «ce» indgår sammen i denne spørgeform, så hele udtrykket svarer til “er det?”
quelques «quelques» betyder “nogle” eller “få” og står foran «courtes présentations». Det bruges til at angive et lille, ubestemt antal af ting, der kan tælles.
courtes «courtes» betyder “korte” og beskriver her «présentations». Formen står foran eller sammen med et flertalsord og giver information om oplæggenes længde.
présentations «présentations» betyder “præsentationer” eller “oplæg”; her er det korte oplæg ved arrangementet. Ordet står i en række sammen med «une petite exposition» efter «et».
et «et» betyder “og” og forbinder «quelques courtes présentations» med «une petite exposition». Det bruges til at føje to oplysninger eller ting sammen.
une «une» betyder “en” eller “et” og står foran «exposition» for at omtale én udstilling. Det bruges her, fordi udstillingen nævnes som en enkelt, ubestemt del af arrangementet.
petite «petite» betyder “lille” og beskriver «exposition». Det står sammen med navneordet for at give en enkel beskrivelse af udstillingens størrelse eller omfang.
exposition «exposition» betyder “udstilling”; her er det den lille udstilling ved designarrangementet. Ordet kan bruges efter «une» til at introducere en udstilling, der ikke allerede er bestemt.
Donc «Donc» betyder “så” eller “derfor” og indleder konklusionen om, at det burde være nemt at komme forbi. Det bruges til at forbinde en tidligere oplysning med en følge eller vurdering.
ça I «ça devrait être facile» betyder «ça» “det” og peger på det at tage til eller komme forbi arrangementet. Det bruges som en kort måde at henvise til en situation eller handling, der allerede er nævnt.
devrait «devrait» betyder her “burde” eller “skulle gerne” og udtrykker en forventning snarere end en sikker påstand. I «ça devrait être facile» står det sammen med «être» og en beskrivelse af situationen.
être «être» betyder “være” og bruges her efter «devrait» i «ça devrait être facile». Mønsteret «être + beskrivelse» bruges til at sige, hvordan noget er eller forventes at være.
facile «facile» betyder “nemt” eller “let” og beskriver her, at det er enkelt at komme forbi arrangementet. Det står efter «être» i «être facile» og kan efterfølges af en handling.
passer I «facile de passer» betyder «passer» “komme forbi” eller “kigge ind” ved arrangementet. Det bruges her til en kort, uformel deltagelse og står efter en vurdering af, hvor nemt noget er.
les «les» er det bestemte kendeord i flertal foran «visiteurs» og betyder her “de besøgende”. Det bruges, fordi der tales om besøgende som den gruppe, der kommer til arrangementet.
visiteurs «visiteurs» betyder “besøgende” og er den gruppe, som spørgsmålet handler om. Ordet står efter «les» og fungerer som den, der eventuelt skal tilmelde sig.
doivent «doivent» betyder “skal” eller “er nødt til” og udtrykker her et krav om tilmelding. Det står sammen med «les visiteurs» og handlingen «s'inscrire».
s'inscrire «s'inscrire» betyder “tilmelde sig” og beskriver, at besøgende registrerer sig selv på forhånd. «s'» viser forbindelsen til den person, der tilmelder sig, og verbet bruges her efter «doivent».
à I «à l'avance» indgår «à» i betydningen “på” eller “i forvejen”. Hele udtrykket bruges til at angive, at tilmeldingen skal ske før arrangementet.
l'avance «l'avance» indgår i det faste udtryk «à l'avance», som betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Det bruges her om tidspunktet for tilmeldingen og ikke om selve arrangementets sted.
vais I «Je vais vérifier» hjælper «vais» med at udtrykke, at taleren vil gå i gang med at tjekke noget. Det står sammen med «je» og infinitiven «vérifier» i en almindelig måde at tale om en nær fremtidig handling.
vérifier «vérifier» betyder “tjekke” eller “kontrollere”; her vil taleren tjekke arrangementets webside. Det står efter «vais» og kan bruges om at undersøge oplysninger, regler eller detaljer.
la «la» er det bestemte kendeord foran «page» og betyder her “den”. Det viser, at taleren henviser til en bestemt side, nemlig arrangementets side.
page «page» betyder “side” eller “webside”; her er det siden for arrangementet. I «la page de l'événement» står ordet som det bestemte sted, hvor oplysningerne skal kontrolleres.
l'événement «l'événement» betyder “arrangementet” eller “begivenheden” og henviser til det designarrangement, der allerede er nævnt. «l'» er kendeordet foran «événement» og gør henvisningen bestemt.
t'envoyer «t'envoyer» betyder “sende dig” i «t'envoyer les détails». «t'» viser modtageren, og «envoyer» er selve handlingen; udtrykket bruges her om at sende oplysninger til en ven.
détails «détails» betyder “detaljer” og henviser her til de praktiske oplysninger om arrangementet. Det står efter «les» i «les détails» og fungerer som det, der skal sendes.
aussi «aussi» betyder “også” og tilføjer et ekstra ønske til spørgsmålet om at tjekke møtestedet. Det kan placeres i en sætning for at vise, at en handling kommer oven i en anden.
où «où» betyder “hvor” og indleder her spørgsmålet om stedet, hvor de skal mødes. Det bruges til at spørge efter eller introducere et sted.
nous «nous» henviser her til taleren og den anden person som gruppen “vi”. I «où nous devons nous retrouver» er det gruppen, der skal mødes, og formen bruges sammen med et verbum om en fælles handling.
devons «devons» betyder her “skal” eller “bør” og udtrykker, hvor de to personer forventes at mødes. Det står med «nous» og infinitiven «retrouver».
retrouver I «nous retrouver» betyder «retrouver» “mødes igen” eller “finde hinanden”. Det bruges her om at aftale et fælles mødepunkt og står efter «devons».
Si «Si» betyder “hvis” og indleder betingelsen «Si l'inscription est simple». Det bruges til at knytte en mulig situation sammen med det, man så foreslår eller gør.
l'inscription «l'inscription» betyder “tilmeldingen” og henviser her til tilmeldingsprocessen til arrangementet. «l'» gør ordet bestemt, og hele udtrykket fungerer som det, der kan være «simple».
simple «simple» betyder “enkel” eller “simpel” og beskriver her tilmeldingen. Det bruges efter «est» for at vurdere, hvor let processen er.
retrouvons-nous «retrouvons-nous» betyder “lad os mødes” og er et forslag om en fælles handling. «retrouvons» udtrykker handlingen, mens «-nous» viser, at taleren og den anden person skal mødes med hinanden.
près «près» betyder “nær” eller “ved” og angiver her, at mødet skal finde sted tæt på indgangen. Det bruges i mønsteret «près de + sted», som i «près de l'entrée».
l'entrée «l'entrée» betyder “indgangen” og er det sted, hvor de foreslår at mødes. «l'» står foran «entrée» og gør henvisningen til en bestemt indgang.
avant «avant» betyder “før” og angiver her, at mødet skal ske før den første præsentation. Det bruges foran en tid eller begivenhed, som noget sker tidligere end.
première «première» betyder “første” og beskriver her «présentation». Det bruges til at udpege den præsentation, der kommer først i arrangementets rækkefølge.
me I «ça me va» betyder «me» “mig” og viser, hvem planen passer for. Det bruges i dette udtryk til at angive den person, der accepterer eller er tilfreds med forslaget.
va I «ça me va» betyder «va» ikke blot “går”, men at noget passer eller fungerer for en person. Sammen med «ça me» bruges det som en almindelig måde at acceptere en plan på.
Envoie-moi «Envoie-moi» betyder “send mig” og er en direkte opfordring til at sende planen. «Envoie» er selve sendehandlingen, og «-moi» angiver modtageren; det bruges her mellem venner om en aftalt opfølgning.
le «le» er det bestemte kendeord foran «plan» og betyder her “den”. Det viser, at der henvises til en bestemt plan, som allerede er blevet omtalt.
plan «plan» betyder “plan” og henviser her til de aftalte oplysninger om tilmelding, sted og tidspunkt. Det står efter «le» i «le plan» og er det, der skal sendes.
dès I «dès que tu l'as» bidrager «dès» til betydningen “så snart”. Sammen med «que» markerer det, at noget skal ske umiddelbart efter, at en betingelse er opfyldt.
l'as I «tu l'as» betyder «l'as» “har den” eller “har det”, hvor «l'» henviser til planen, og «as» udtrykker at have den. Hele udtrykket bruges her efter «dès que» om det tidspunkt, hvor planen er klar.
Ce I «Ce soir» betyder «Ce» “denne” og peger på den aktuelle aften. Sammen med «soir» danner det et tidsudtryk, der angiver, hvornår taleren vil handle.
soir «soir» betyder “aften”; i «Ce soir» betyder det “i aften”. Udtrykket bruges til at angive, at bekræftelsen og forslaget sker senere samme dag.
confirmerai «confirmerai» betyder “vil bekræfte” og beskriver her talerens plan om at bekræfte reglerne. Det bruges om en fremtidig handling, der skal fastslå, at en oplysning er rigtig eller gældende.
règles «règles» betyder “regler” og henviser her til bestemmelserne for tilmelding. Det står i «les règles d'inscription» og bruges om flere konkrete krav eller retningslinjer.
d'inscription I «les règles d'inscription» betyder «d'inscription» “for tilmelding” og præciserer, hvilke regler der menes. «d'» forbinder «règles» med tilmeldingen og gør udtrykket til en samlet beskrivelse.
proposerai «proposerai» betyder “vil foreslå” og beskriver her, at taleren senere vil komme med et forslag til et tidspunkt. Det bruges om en fremtidig handling, hvor man giver en mulighed eller plan til den anden.
heure «heure» betyder “time” eller “tidspunkt”; her er det et foreslået tidspunkt for at mødes. I «une heure de rendez-vous» angiver ordet, hvornår aftalen skal finde sted.
rendez-vous «rendez-vous» betyder et møde eller en aftale; her er det aftalen om at mødes. «rendez» og «vous» er de to dele af det faste udtryk, som sammen betegner mødet, ikke to separate oplysninger i denne sammenhæng.
Alors «Alors» betyder her “så” eller “derefter” og forbinder den bekræftede plan med B's næste mulighed. Det bruges til at vise en følge: hvis oplysningerne kommer, kan B holde aftenen fri.
pourrai «pourrai» betyder “vil kunne” og viser her, at B derefter har mulighed for at holde aftenen fri. Det bruges om en fremtidig mulighed og står sammen med handlingen «garder».
garder «garder» betyder “holde” eller “bevare”; i «garder cette soirée libre» betyder det at holde aftenen fri i kalenderen. Mønsteret bruges om at lade en bestemt tid eller mulighed forblive tilgængelig.
soirée «soirée» betyder “aften” som et tidsrum eller en aften, man tilbringer et sted. Her henviser «cette soirée» til den aften, hvor arrangementet skal finde sted.
libre «libre» betyder “fri” og beskriver her en aften, hvor B ikke har andre aftaler. I «garder cette soirée libre» bruges det om at reservere tiden til den planlagte aktivitet.

Grammatikpunkter

Il y a + substantiv

Il y a quelques courtes présentations.

il ja kælk kurt prezantasjon

Der er nogle få korte oplæg.

Il y a bruges til at udtrykke, at noget findes eller er til stede; det svarer til dansk "der er".

Ça me va

Ça me va

sa mø va

Det passer mig.

Det bogstavelige mønster er "Det går mig". På fransk bruges det som fast udtryk for, at noget passer én.

Fransk Ordforråd

cette semaine Frase
sæt sømæn denne uge
courtes Adjektiv
kurt korte
design Substantiv
dezajn design
envie Substantiv
angvi lyst
événement Substantiv
evenømang begivenhed
genre Substantiv
sjangr slags
Il y a Frase
il ja der er
pensais Verbum
pangsæ tænkte
pourrais Verbum
puræ kunne måske
présentations Substantiv
prezantasjon oplæg
quelques Determinativ
kælk nogle få
y aller Frase
i ale tage derhen

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

tænkte

Vis Svarpensais

design

Vis Svardesign

slags

Vis Svargenre

lyst

Vis Svarenvie