Invitation til et designarrangement | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il y a un événement de design cette semaine.

   Der er et designarrangement i denne uge.

   Il y a

   der er

   événement

   arrangement; begivenhed

   design

   design

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Il y a betyder her, at noget findes eller forekommer: “der er”. Det er en fast eksistenskonstruktion, som bruges både om ental og flertal: Il y a un événement = “Der er et arrangement”, mens Il y a des événements = “Der er arrangementer”. Formen y a ændres ikke efter det, der findes. événement er et hankønsord og betyder her en begivenhed eller et arrangement. Formen er ental, hvilket ses sammen med un; un markerer et ubestemt entalsnavneord og behøver ikke i sig selv at betyde tallet én. Et nyttigt eksempel er C’est un événement important. — “Det er en vigtig begivenhed.” design er et navneord, der her angiver arrangementets emne eller område: design. I un événement de design forbinder de navneordet événement med dets type eller tema. Det er altså et designarrangement, ikke en beskrivelse af, at selve begivenheden er “design”. semaine betyder “uge”. I cette semaine betyder det “denne uge”; cette er den form af det påpegende ord, der står foran dette hunkønsord i ental. Tidsudtrykket placerer arrangementet i den aktuelle uge. Samlet består sætningen af eksistenskonstruktionen Il y a, det ubestemte entalsudtryk un événement de design og tidsudtrykket cette semaine: “Der er et designarrangement i denne uge.”

2. Je pensais que tu aurais peut-être envie d'y aller.

   Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.

   pensais

   tænkte

   aurais … envie d'

   havde lyst til

   peut-être

   måske

   aller

   gå; tage af sted

   Uddybende forklaring

   pensais er 1. person ental i imperfektum af penser (»at tænke«). Her fremstiller imperfektum tanken som noget, der var gældende eller foregik på et tidspunkt i fortiden. Sammenlign med j'ai pensé, som normalt fremstiller tanken som en afgrænset hændelse. Eksempel: Je pensais à ce problème. — »Jeg tænkte på dette problem.« aurais er 2. person ental i konditionalis af avoir (»at have«). Sammen med envie de indgår det i mønsteret avoir envie de + infinitiv, »at have lyst til at …«. I denne sætning står konditionalis efter den fortidige pensais que og fungerer som fremtid set fra fortiden; derfor passer den faste oversættelse »havde lyst til« her. Det er ikke nødvendigvis en selvstændig hypotetisk eller høflig formulering. Formen aurais er bestemt af tu, ikke af køn. envie d' er den begyndende del af samme mønster: avoir envie de + infinitiv. de bliver til d' foran vokalen i y. Mønsteret kan genbruges sådan: J'ai envie de partir. — »Jeg har lyst til at tage af sted.« Her er envie et navneord, så hele udtrykket betyder »have lyst til«. peut-être betyder »måske« og markerer mulighed eller usikkerhed. Det ændrer ikke, hvem der har lyst; det gør kun udsagnet mindre sikkert. Eksempel: Tu viendras peut-être. — »Du kommer måske.« I den faste sætning står det mellem aurais og envie. aller er infinitiven af aller (»at gå; at tage af sted«). Efter envie de står verbet i infinitiv, fordi mønsteret kræver de plus infinitiv: envie d'aller. I d'y aller står y foran infinitiven og peger her på det sted eller arrangement, der omtales i konteksten. Derfor gengives y aller i den faste oversættelse som »tage med«; selve aller udtrykker at gå eller tage af sted. Samlet er opbygningen Je pensais que + tu aurais peut-être envie d'y aller: »Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at tage med.« Je pensais que indleder den tanke, som var gældende i fortiden. I den underordnede sætning viser tu, hvem lysten tilhører; aurais envie de udtrykker lysten, peut-être muligheden, og y aller handlingen at tage derhen. Kombinationen af pensais og aurais giver her en fortidig synsvinkel på den mulige handling.

3. Je pourrais peut-être y aller. Quel genre d'événement est-ce ?

   Det kunne jeg måske. Hvilken slags arrangement er det?

   Je pourrais

   jeg kunne

   peut-être

   måske

   y aller

   tage derhen

   Quel genre

   hvilken slags

   événement

   arrangement

   est-ce

   er det?

   Uddybende forklaring

   Je pourrais er første person ental af pouvoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en mulig eller forsigtigt fremsat mulighed: “jeg kunne”. Formen kan sættes ind i mønsteret je pourrais + infinitiv, for eksempel: Je pourrais venir. — “Jeg kunne komme.” Det er pouvoir, ikke aller, der bærer denne bøjningsform. peut-être betyder “måske” og markerer usikkerhed eller mulighed. Det ændrer ikke selve handlingen, men viser, at taleren ikke fremstiller den som sikker. For eksempel: Il viendra peut-être. — “Han kommer måske.” y aller består af y og infinitiven aller. y henviser her til et allerede forstået sted eller mål og svarer i denne sammenhæng til “derhen”; aller betyder “at tage/gå”. Kombinationen kan genbruges efter andre former af aller, for eksempel: Nous allons y aller. — “Vi tager derhen.” Sammen med pourrais bliver betydningen “kunne tage derhen”. Quel genre er spørgsmålsmønstret “hvilken slags”. quel bøjes efter det følgende substantiv: quel ved hankøn ental, quelle ved hunkøn ental, quels ved hankøn flertal og quelles ved hunkøn flertal. Her står quel i hankøn ental, fordi genre er hankøn ental. For eksempel: Quel genre de musique aimes-tu ? — “Hvilken slags musik kan du lide?” événement er et hankønsord, der betyder “arrangement” eller “begivenhed”. I d'événement er præpositionen de forkortet foran vokalen i événement: de événement bliver d'événement. Hankønsordet kan stå med den ubestemte artikel un: un événement — “et arrangement”. est-ce er den faste spørgeform est-ce (“er det?”) med être i tredje person ental og pronomenet ce (“det”). I hele spørgsmålet står den efter det, der spørges om. Den skal her ikke forstås som en del af betydningen “hvilken slags”, men som den spørgende ramme i “hvilken slags arrangement er det?”. Samlet er Quel genre d'événement est-ce ? et spørgsmål om arrangementets type: “Hvilken slags arrangement er det?” Først siger Je pourrais peut-être y aller, at taleren måske kunne tage derhen. Derefter spørger Quel genre d'événement est-ce ? hvilken type arrangement der er tale om.

4. Il y a quelques courtes présentations et une petite exposition.

   Der er nogle få korte oplæg og en lille udstilling.

   Il y a

   der er

   quelques

   nogle få

   courtes

   korte

   présentations

   oplæg

   petite

   lille

   exposition

   udstilling

   Uddybende forklaring

   Il y a er en fast fransk konstruktion, der angiver, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den kan bruges foran både ental og flertal, for eksempel: Il y a un problème. — “Der er et problem.” Her peger y ikke på en bestemt person eller ting; hele konstruktionen fungerer samlet. quelques betyder her “nogle få” eller “nogle”. Det angiver en ubestemt, lille flerhed og står sammen med et flertalsnavneord. Det franske ord angiver ikke et præcist antal. Sammenlign quelques présentations — “nogle få oplæg” med plusieurs présentations — “flere oplæg”. courtes er flertalsformen af adjektivet courte, den feminine form af court, “kort”. Det er courtes, der bøjes: court (maskulin ental), courte (feminin ental), courts (maskulin flertal), courtes (feminin flertal). Her passer formen til présentations, som er feminint og står i flertal. Et eksempel: de courtes réunions — “korte møder”. présentations er flertal af présentation og betyder her “oplæg” eller “præsentationer”. I denne sætning er det den type arrangementer, der omtales, ikke nødvendigvis præsentationer af bestemte personer eller genstande. Ental er une présentation; flertal er des présentations. petite er den feminine entalsform af adjektivet petit, “lille”. Formen står sammen med exposition, som er feminint ental. Det er altså adjektivet petite, ikke navneordet, der viser denne bøjningsform. Et eksempel: une petite salle — “et lille lokale”. exposition betyder “udstilling”. Det er et feminint navneord; derfor kan man sige une exposition i ental. Det ubestemte kendeord une markerer her et ubestemt navneord i ental, men udsagnet behøver ikke at fremhæve tallet “én”. Samlet består udsagnet af eksistenskonstruktionen Il y a, efterfulgt af quelques courtes présentations (“nogle få korte oplæg”) og une petite exposition (“en lille udstilling”). et forbinder de to dele. Hele sætningen betyder derfor: “Der er nogle få korte oplæg og en lille udstilling.”

5. Donc, ça devrait être facile de passer.

   Så det burde være nemt bare at kigge forbi.

   Donc

   så

   ça

   det

   devrait être

   burde være

   facile

   nemt

   passer

   kigge forbi

   Uddybende forklaring

   Donc betyder her “så” og forbinder denne konklusion med det foregående. Det er et nyttigt forbindelsesord: donc kan placeres først eller senere i en sætning, når man drager en følge eller konklusion. ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, her med betydningen “det”. I denne sætning peger det på den omtalte situation eller aktivitet, men teksten identificerer ikke et mere specifikt enkeltord som referent. Sammenlign ça med cela, som er en mere formel variant i mange sammenhænge. devrait être består af devrait, konditionalis af devoir, og infinitiven être. devoir betyder blandt andet “at skulle” eller “at burde”; her udtrykker devrait en forventning eller vurdering (“burde”), ikke et sikkert udsagn. Formen devrait er 3. person ental; konditionalis dannes her med stammen fra futurum og endelsen -ait. être er infinitiven “at være”. Eksempel: Ça devrait marcher. — “Det burde fungere.” facile er et adjektiv med betydningen “nem”. Det står i ental og beskriver situationen som nem; den samme form bruges i maskulinum og femininum ental, mens flertalsformen er faciles. Eksempel: C’est facile. — “Det er nemt.” passer er infinitiven “at komme forbi” eller “at kigge forbi” i denne sammenhæng. Verbet kan også have andre betydninger, men her viser den faste oversættelse og konteksten med arrangementet betydningen at komme forbi. Efter facile bruges mønstret facile de + infinitiv for at beskrive, at en handling er nem: C’est facile de comprendre. — “Det er nemt at forstå.” Samlet er strukturen Donc, ça devrait être facile de passer: Donc markerer konklusionen, ça fungerer som subjekt, devrait être siger “burde være”, og facile de passer beskriver handlingen som nem. Hele ytringen betyder derfor: “Så det burde være nemt bare at kigge forbi.”

6. Est-ce que les visiteurs doivent s'inscrire à l'avance ?

   Skal besøgende tilmelde sig på forhånd?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   visiteurs

   besøgende

   doivent

   skal

   s'inscrire

   tilmelde sig

   à l'avance

   på forhånd

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selv betydningen af resten af sætningen; det gør udsagnet spørgende. Mønstret Est-ce que + sætning kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? – "Kommer du?" visiteurs betyder her "besøgende". Entalsformen er visiteur, og visiteurs er flertal; endelsen -s høres normalt ikke. Ordet betegner personer, der besøger et sted eller en begivenhed. doivent er nutidsformen af devoir for ils/elles og passer derfor til det flertallige les visiteurs. I denne sætning betyder devoir "skal" og udtrykker et krav eller en nødvendig handling. En nyttig formkæde er je dois – "jeg skal", il/elle doit – "han/hun skal", ils/elles doivent – "de skal". Formen doivent er altså selve verbet, ikke en del af navneordet visiteurs. s'inscrire er infinitiven af det refleksive verbum s'inscrire, "at tilmelde sig/registrere sig". s' står foran vokalen i inscrire som en forkortet form af se; det viser, at den tilmeldende person også er den, handlingen vedrører. Efter doivent står infinitiven: Les visiteurs doivent s'inscrire – "De besøgende skal tilmelde sig." Formen s'inscrire angiver ikke i sig selv person eller tal; det gør den bøjede form doivent i denne konstruktion. à l'avance betyder "på forhånd" eller "i forvejen". Det er et fast tidsudtryk: s'inscrire à l'avance betyder "tilmelde sig på forhånd". Det står efter handlingen her og præciserer, hvornår tilmeldingen skal ske. Samlet er strukturen Est-ce que + les visiteurs + doivent + s'inscrire + à l'avance ? Den giver betydningen: "Skal de besøgende tilmelde sig på forhånd?" Spørgsmålet undersøger altså, om denne tilmelding er påkrævet før besøget.

7. Je vais vérifier la page de l'événement et t'envoyer les détails.

   Jeg tjekker arrangementets side og sender dig detaljerne.

   Je vais

   jeg vil / skal

   vérifier

   tjekke

   page

   side

   l'événement

   arrangementet

   envoyer

   sende

   détails

   detaljerne

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her, at taleren vil gøre noget nu eller snart. vais er første person ental af aller (at gå), men sammen med et infinitiv bruges aller + infinitiv som nær fremtid: Je vais vérifier = "jeg vil tjekke" eller "jeg skal til at tjekke". Det er ikke selve verbet vérifier, der bøjes i denne konstruktion. vérifier betyder at kontrollere eller tjekke noget. Det står i infinitiv efter vais. Eksempel: Je vais vérifier l'adresse. — "Jeg vil tjekke adressen." page er et feminint substantiv og betyder "side", for eksempel en webside eller en side i et dokument. Den bestemte artikel er derfor la page; her står den i forbindelsen la page de l'événement, "arrangementets side". de forbinder siden med det, den hører til. l'événement betyder "arrangementet" eller "begivenheden". Grundformen er événement. Den bestemte artikel le bliver til l' foran vokallyden i événement; det er en lyd- og skriveform, ikke en anden type substantiv. de l'événement betyder her "arrangementets". envoyer betyder "at sende" og står også i infinitiv. Efter et forbindes det med det første infinitiv: Je vais vérifier ... et envoyer ... — "Jeg vil tjekke ... og sende ...". I t'envoyer er t' et objektspronomen, der betyder "dig"; apostroffen skyldes, at te står foran en vokallyd. Eksempel: Je vais t'envoyer le lien. — "Jeg vil sende dig linket." détails betyder "detaljer". Her står det i flertal efter den bestemte artikel les, så les détails betyder "detaljerne". Substantivet er détail i ental og détails i flertal; -s skrives, men udtales normalt ikke i denne form. Hele utterancen bygges således op: Je vais vérifier angiver en handling, taleren vil udføre; la page de l'événement er det, der skal kontrolleres; og et t'envoyer les détails tilføjer den anden handling og dens modtager og objekt. Samlet betyder den: "Jeg tjekker arrangementets side og sender dig detaljerne."

8. Tu pourrais aussi vérifier où nous devons nous retrouver ?

   Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?

   Tu pourrais

   kan du

   aussi

   også

   vérifier

   tjekke / finde ud af

   où

   hvor

   nous devons

   vi skal

   nous retrouver

   mødes

   Uddybende forklaring

   Tu pourrais betyder her en høflig forespørgsel: “kan du …?” Formen pourrais er konditionalis af pouvoir (“kunne”), med tu som subjekt. Sammenlign tu peux (“du kan”) med tu pourrais (“du kunne/kan du måske”); konditionalis gør forespørgslen mere afdæmpet. aussi betyder “også” og føjer denne opgave til noget andet, der allerede er nævnt. Placeringen lige efter den bøjede verbalkonstruktion er almindelig, men ordets præcise placering kan variere efter stil. vérifier er infinitiven af vérifier og betyder her at undersøge eller finde ud af noget. Efter pouvoir står næste verbum i infinitiv: Tu pourrais vérifier … = “Kan du undersøge …?” Eksempel: Je peux vérifier l'adresse. — “Jeg kan tjekke adressen.” où spørger om sted eller placering og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. Mønstret er vérifier où + sætning: “undersøge, hvor …”. Det er ikke et direkte spørgsmål som Où devons-nous nous retrouver ?, men et spørgsmål, der er indlejret efter vérifier. nous devons består af nous (“vi”) og devons, nutidsformen af devoir for nous. devoir udtrykker her, hvad der er nødvendigt eller aftalt: “vi skal”. Formen skal passe til subjektet: nous devons, men vous devez = “I skal”. nous retrouver er infinitivkonstruktionen med det refleksive pronomen nous og verbet retrouver. I denne sammenhæng betyder se retrouver “at mødes” eller “at finde sammen et sted igen”; nous retrouver passer til subjektet “vi”. Eksempel: Nous allons nous retrouver devant le cinéma. — “Vi skal mødes foran biografen.” Hele strukturen er Tu pourrais aussi vérifier où nous devons nous retrouver ?: en høflig anmodning (Tu pourrais), med tilføjelsen “også” (aussi), efterfulgt af opgaven at undersøge noget (vérifier). Det, der skal undersøges, er stedet (où), hvor “vi” (nous) skal mødes (devons nous retrouver). Derfor bliver den samlede betydning: “Kan du også finde ud af, hvor vi skal mødes?”

9. Si l'inscription est simple, retrouvons-nous près de l'entrée avant la première présentation.

   Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.

   Si

   hvis

   l'inscription

   tilmeldingen

   simple

   enkel

   retrouvons-nous

   lad os mødes

   près de

   i nærheden af

   l'entrée

   indgangen

   avant

   før

   première

   første

   présentation

   oplæg

   Uddybende forklaring

   Si indleder en betingelse: her betyder det “hvis”. Mønsteret si + en sætning kan genbruges, når noget kun gælder under en bestemt betingelse. Eksempel: Si tu es libre, viens. — “Hvis du har tid, så kom.” l'inscription betyder her “tilmeldingen”. Det er et feminint substantiv; l' er den bestemte artikel, der bruges foran en vokallyd, hvor la elideres. inscription kan også betyde en registrering, afhængigt af sammenhængen. simple beskriver l'inscription som enkel. Adjektivet står i ental og har her samme stavemåde i maskulinum og femininum; i flertal bliver det simples. Eksempel: une procédure simple — “en enkel procedure.” retrouvons-nous er en opfordring i 1. person flertal: “lad os mødes”. Det kommer af det refleksive verbum se retrouver; i denne imperativ står pronomenet nous efter verbet og bindes med en bindestreg. Sammenlign Retrouvons-nous demain. — “Lad os mødes i morgen.” Her er det den refleksive konstruktion se retrouver, der giver betydningen “mødes”, ikke bare retrouver. près de er en præpositionsforbindelse, der angiver nærhed: “i nærheden af”. Den efterfølges her af l'entrée. Eksempel: près de la gare — “i nærheden af stationen.” l'entrée betyder “indgangen”. Det er et feminint substantiv, og l' er den bestemte artikel foran vokallyden i entrée. Her angiver l'entrée det sted, som mødet skal være nær ved. avant betyder “før” og placerer noget tidligere i tid eller rækkefølge. Her står det foran nominalgruppen la première présentation: “før det første oplæg”. Eksempel: avant le départ — “før afgangen.” première betyder “første” her. Det er femininum ental af premier og tilpasses présentation, som er et feminint substantiv. premier bruges med et maskulint substantiv, mens première bruges med et feminint; flertalsformerne er premiers og premières. présentation betyder her “oplæg” eller “præsentation”. Det er et feminint substantiv. Sammen med la première danner det la première présentation, “det første oplæg”; première markerer, at oplægget er først i rækkefølgen. Hele sætningen bygges sådan: Si l'inscription est simple betyder “Hvis tilmeldingen er enkel”. retrouvons-nous près de l'entrée er opfordringen “lad os mødes i nærheden af indgangen”, og avant la première présentation angiver tidspunktet “før det første oplæg”. Den samlede betydning er derfor: “Hvis tilmeldingen er enkel, så lad os mødes ved indgangen før det første oplæg.”

10. Ça me va. Envoie-moi le plan dès que tu l'as.

    Det passer mig. Send planen, når du har den.

    Ça me va

    Det passer mig

    Envoie-moi

    Send mig

    le plan

    planen

    dès que

    så snart

    tu l'as

    du har den

    Uddybende forklaring

    Ça me va betyder her “det passer mig” eller “det fungerer for mig”. va er 3. person ental i nutid af aller (at gå), men i denne faste anvendelse betyder udtrykket, at noget er acceptabelt eller passer taleren. Mønstret Ça me va kan genbruges om en foreslået løsning: Cette heure me va. — “Dette tidspunkt passer mig.” Envoie-moi er en direkte opfordring til én person: “send mig”. Envoie er imperativ af envoyer (at sende), rettet til tu. I den bekræftende imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: envoie-moi. Formen moi bruges her efter imperativen for “mig”. le plan betyder “planen”. plan er et hankønsord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til denne form. I flertal bliver det les plans: les plans — “planerne”. dès que betyder “så snart”. Det indleder en tidsbisætning: dès que + sætning. Det angiver, hvornår hovedhandlingen skal ske, uden selv at betyde “fordi” eller “hvis”. tu l'as betyder her “du har den”, hvor l' henviser til le plan. l' er en sammentrukket form af det direkte objektpronomen le foran vokal, og as er 2. person ental i nutid af avoir (at have): tu as — “du har”. I denne sætning bruges nutid i bisætningen efter dès que, selv om den samlede betydning handler om et tidspunkt, der endnu ikke er indtruffet. Samlet består ytringen først af en accept: Ça me va. — “Det passer mig.” Derefter følger opfordringen Envoie-moi le plan, “send mig planen”, med tidsbetingelsen dès que tu l'as, “så snart du har den”. Hele betydningen er derfor: “Det passer mig. Send planen, når du har den.”

11. Ce soir, je confirmerai les règles d'inscription et je proposerai une heure de rendez-vous.

    I aften bekræfter jeg tilmeldingsreglerne og foreslår et mødetidspunkt.

    Ce soir

    i aften

    confirmerai

    bekræfter

    règles

    regler

    d'inscription

    tilmelding

    proposerai

    foreslår

    heure

    tidspunkt

    rendez-vous

    møde

    Uddybende forklaring

    Ce soir betyder “i aften” og angiver tidspunktet for hele udsagnet. Det er en fast tidsangivelse: ce står her foran soir og peger på denne aften, uden at udtrykket i sig selv angiver en bestemt dato. confirmerai betyder her “jeg vil bekræfte”. Grundformen er confirmer, og endelsen -ai markerer futur simple i første person ental: je confirmerai. Sammenlign med nutid je confirme (“jeg bekræfter”). Eksempel: Je confirmerai demain. — “Jeg bekræfter det i morgen / Jeg vil bekræfte det i morgen.” les règles betyder “reglerne”. règle er ental, mens règles er flertal; les er den bestemte artikel i flertal. I denne sætning er det reglerne for tilmelding, der skal bekræftes. d'inscription præciserer, hvilke regler der menes: “for tilmelding”. inscription er et navneord, der betyder “tilmelding” eller “registrering”, og d' er den forkortede form af de foran en vokal. Eksempel: les conditions d'inscription — “tilmeldingsbetingelserne”. proposerai betyder her “jeg vil foreslå”. Grundformen er proposer, og -ai viser igen futur simple i første person ental: je proposerai. Det er et andet verbum end confirmerai, men de to former har samme person og tid. Eksempel: Je proposerai une solution. — “Jeg vil foreslå en løsning.” une heure betyder “et tidspunkt” i den faste sammenhæng med et møde; ordret betegner heure en time eller et klokkeslæt. heure er et hunkønsord, hvilket ses i artiklen une. Eksempel: une heure précise — “et præcist klokkeslæt”. rendez-vous betyder “møde” eller “aftale”. Det er et fast navneord, der bruges om en aftale eller et aftalt møde; betydningen her er et mødetidspunkt, ikke blot en løs henvisning til tid. Eksempel: un rendez-vous médical — “en lægeaftale”. Samlet angiver Ce soir tidspunktet. Derefter siger taleren je confirmerai les règles d'inscription: “jeg vil bekræfte tilmeldingsreglerne”. Den anden del, et je proposerai une heure de rendez-vous, føjer en parallel fremtidig handling til: “og jeg vil foreslå et tidspunkt for et møde”. Hele udsagnet betyder derfor: “I aften vil jeg bekræfte tilmeldingsreglerne og foreslå et mødetidspunkt.”

12. Alors, je pourrai garder cette soirée libre.

    Så kan jeg holde den aften fri.

    Alors

    så

    pourrai

    vil kunne

    garder

    holde

    cette

    den

    soirée

    aften

    libre

    fri

    Uddybende forklaring

    Alors betyder her “så” og knytter udsagnet til det foregående. pourrai er futur simple af pouvoir (“at kunne”) i første person ental: je pourrai betyder “jeg vil kunne”. Det er pouvoir, ikke garder, der bærer fremtidsformen. Sammenlign je peux (“jeg kan”) med je pourrai (“jeg vil kunne”). Eksempel: Je pourrai venir demain. — “Jeg vil kunne komme i morgen.” garder står i infinitiv efter pourrai. Her betyder det “holde” noget i en bestemt tilstand. Mønstret garder quelque chose libre betyder at holde noget frit eller ledigt. Eksempel: Je garde lundi libre. — “Jeg holder mandag fri.” cette er et hunkøn ental-demonstrativ. Her betyder det “den” og bestemmer soirée; formen passer derfor til substantivets hunkøn og ental. Det er ikke selve ordet cette, der angiver et bestemt antal. soirée er et hunkønsord for en aften betragtet som et tidsrum eller en begivenhed. Det adskiller sig fra det hankønnede soir, som ofte betegner aftenen som tidspunkt eller del af dagen. Eksempel: La soirée commence à huit heures. — “Aftenen begynder klokken otte.” libre betyder “fri” eller “ledig”. Her beskriver det cette soirée, så betydningen er, at aftenen holdes ledig. Formen libre ser ens ud i hankøn og hunkøn i ental; i flertal er formen libres. Eksempel: Cette date est libre. — “Denne dato er ledig.” Samlet består sætningen af Alors (“så”) + je pourrai (“jeg vil kunne”) + garder (“holde”) + cette soirée (“den aften”) + libre (“fri”). Den betyder: “Så kan jeg holde den aften fri.”