At vælge en film sammen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu veux voir un thriller, mais j’espérais quelque chose de plus léger.

   Du vil gerne se en thriller, men jeg håbede på noget lettere.

   veux

   vil gerne

   voir

   se

   thriller

   thriller

   espérais

   håbede

   quelque chose

   noget

   plus léger

   lettere

   Uddybende forklaring

   veux er 2. person ental af vouloir i nutid: tu veux = “du vil”. Her udtrykker det, at den anden person gerne vil se noget. Den samme form kan også bruges om et ønske i andre sammenhænge: Je veux partir = “Jeg vil gerne gå.” voir er infinitiven “at se”. Efter veux står infinitiven: vouloir + infinitiv betyder at ville gøre noget. Eksempel: Tu veux venir ? = “Vil du komme?” thriller er et låneord og et navneord for en thriller. I un thriller viser artiklen un, at navneordet behandles som hankøn i fransk; det er ikke i sig selv en påstand om antal i denne forklaring af ordets betydning. espérais er 1. person ental af espérer i imparfait. Formen betyder her “jeg håbede” og fremstiller håbet som aktuelt eller igangværende på det pågældende tidspunkt i fortiden. Imparfait bruges ofte til en igangværende eller baggrundsagtig tilstand i fortiden. Eksempel: J’espérais te voir. = “Jeg håbede at se dig.” quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder “noget”. Det henviser her til noget, der ikke er nærmere identificeret. En nyttig konstruktion er quelque chose de + adjektiv: quelque chose de simple = “noget enkelt”. plus léger betyder “lettere”. léger er adjektivet i hankøn ental, og plus léger er dets komparativ: “lettere” eller “mere let”. I konstruktionen quelque chose de plus léger står adjektivet i hankøn ental, fordi quelque chose har hankøn som grammatisk form. Det er ikke det samme som at sige, at den konkrete ting nødvendigvis er en mandlig person. Grundformen er léger; modsætningen kan være plus lourd = “tungere”, når det er den relevante betydning. Samlet består udsagnet af Tu veux voir un thriller — “Du vil gerne se en thriller” — efterfulgt af mais — “men” — og j’espérais quelque chose de plus léger — “jeg håbede på noget lettere”. Kontrasten er derfor mellem den andens ønske om en thriller og talerens håb om noget lettere. Espérer har her direkte forbindelse til quelque chose; den franske konstruktion bruger ikke den danske præposition på i selve formuleringen.

2. On pourrait peut-être trouver un film qu’on aurait tous les deux envie de voir.

   Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.

   On pourrait

   vi kunne

   peut-être

   måske

   trouver

   finde

   film

   film

   qu’on aurait

   som vi ville have

   tous les deux

   begge to

   envie de

   lyst til

   voir

   se

   Uddybende forklaring

   On pourrait betyder her “vi kunne” eller mere naturligt “måske kan vi”. On er grammatisk 3. person ental, men den faste oversættelse viser, at det her bruges om taleren og den anden person sammen. Pourrait er konditionalis af pouvoir (“kunne”): pouvoir → pourrait. Formen udtrykker her en mulig eller forsigtigt foreslået handling, ikke en sikker plan. Eksempel: On pourrait partir demain. — “Vi kunne tage af sted i morgen.” Peut-être betyder “måske” og gør mulighedens usikkerhed tydelig. Det kan også stå andre steder i en fransk sætning, men her står det efter on pourrait. Trouver er infinitiven af “at finde”. Efter pourrait står den næste handling i infinitiv: pourrait trouver = “kunne finde”. Eksempel: On pourrait trouver une solution. — “Vi kunne finde en løsning.” Film er substantivet “film”. Efter trouver er det det, der eventuelt skal findes: trouver un film = “finde en film”. Un markerer et uspecificeret eksemplar, men siger ikke i sig selv, at der kun findes eller vælges én film. Qu’on aurait indleder den beskrivende ledsætning om filmen. Que svarer her til “som”, og on betyder stadig “vi” i den understøttede læsning. Aurait er konditionalis af avoir (“have”): avoir → aurait. Sammenhængen gør, at det ikke betyder, at filmen faktisk allerede har noget; ledsætningen beskriver en film, som begge kunne have lyst til at se. Eksempel: un livre qu’on aurait envie de lire — “en bog, som man/vi ville have lyst til at læse”. Tous les deux betyder “begge to” og præciserer, at on her omfatter to personer, som deler lysten. Tous står i flertal, selv om on som grammatisk pronomen har entalsform. Eksempel: Nous sommes tous les deux prêts. — “Vi er begge to klar.” Envie de er den almindelige franske konstruktion for “lyst til”. Avoir envie de betyder bogstaveligt “have lyst til”, og efter de kommer et navneord eller en infinitiv: avoir envie de dormir — “have lyst til at sove”. I den faste sætning er aurait ... envie de voir en samlet konstruktion: “ville have lyst til at se”. Voir er infinitiven “at se”. Den står efter de i konstruktionen envie de voir, så den angiver den handling, som lysten gælder. Eksempel: J’ai envie de voir ce film. — “Jeg har lyst til at se denne film.” Samlet bliver strukturen On pourrait peut-être trouver un film (“Måske kunne vi finde en film”) efterfulgt af qu’on aurait tous les deux envie de voir (“som vi begge to ville have lyst til at se”). Hele ytringen betyder derfor: “Måske kan vi finde en film, som vi begge har lyst til at se.”

3. Que penses-tu de cette comédie policière ? Les critiques disent qu’elle n’est pas trop intense.

   Hvad med denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.

   Que penses-tu de

   Hvad synes du om

   cette

   denne

   comédie

   komedie

   policière

   krimi-

   critiques

   anmeldelser

   disent

   siger

   qu’elle

   at den

   n’est pas

   er ikke

   trop

   for

   intense

   intens

   Uddybende forklaring

   Que penses-tu de er en fast og genbrugelig måde at spørge om en persons mening: “Hvad synes du om …?” penses er 2. person ental i nutid af penser (“at synes/ tænke”). I spørgsmålet står tu efter verbet med bindestreg: Penses-tu de ce film ? = “Hvad synes du om denne film?” cette er et demonstrativt bestemmelsesord for hunkøn ental og betyder “denne”. Det tilpasser sig det følgende navneord, ikke den person der taler. Sammenlign ce foran hankøn ental, cet foran hankøn ental med vokallyd og ces i flertal. comédie er et hunkønsord i ental: “komedie”. Her er det det centrale navneord i gruppen cette comédie policière. Et eksempel er Cette comédie est drôle. = “Denne komedie er sjov.” policière beskriver comédie og betyder her “krimi-” eller “detektiv-”. Det er hunkønsformen af adjektivet policier; hankønsformen ses for eksempel i un film policier = “en kriminalfilm”, mens une comédie policière bruger hunkønsformen. Adjektivet står efter navneordet i denne type udtryk. critiques er flertalsformen af navneordet critique og betyder “anmeldelser” her. Formen kan også betyde “kritikere” i en anden sammenhæng, men den faste oversættelse angiver betydningen “anmeldelser”. disent er 3. person flertal i nutid af dire, “at sige”. Den passer til det underforståede flertal les critiques: Les critiques disent ... = “Anmeldelserne siger …”. qu’elle består af que + elle. que indleder her det indhold, som anmeldelserne siger, og elle er et pronomen i hunkøn ental. I denne sætning henviser elle til la comédie; derfor gengives det som “den”. Sammenlign qu’il = “at han/den” med hankøn ental, men vælg formen ud fra det ord eller den person, pronomenet henviser til. n’est pas er nægtelsen af est, 3. person ental af être (“at være”): ne ... pas omslutter verbet. Her betyder konstruktionen “er ikke”. I mere uformelt talesprog udelades ne ofte, men den fulde form står i den faste sætning. trop betyder her “for” eller “alt for” og viser en grad, der vurderes som højere end ønsket eller passende. Det modificerer adjektivet intense, ikke verbet est: trop intense = “alt for intens”. Det kan også bruges foran andre adjektiver, for eksempel trop compliqué = “for kompliceret”. intense er adjektivet “intens”. Den viste form er ental og har samme stavning for hankøn og hunkøn; flertal er intenses. Her beskriver det comédie, så betydningen er, at komedien ikke er alt for intens. Hele spørgsmålet bygges således op: Que penses-tu de spørger efter en mening om cette comédie policière, altså “denne mysteriekomedie”. Derefter gengiver Les critiques disent qu’elle n’est pas trop intense anmeldelsers vurdering: “Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.” Den samlede danske betydning er: “Hvad synes du om denne mysteriekomedie? Anmeldelserne siger, at den ikke er alt for intens.”

4. Ça pourrait marcher. Est-ce qu’elle a des sous-titres ?

   Det kunne fungere. Har den undertekster?

   Ça pourrait

   Det kunne

   marcher

   fungere

   Est-ce qu’

   spørgende konstruktion

   elle

   den

   a

   har

   sous-titres

   undertekster

   Uddybende forklaring

   Ça pourrait betyder her “det kunne”. Ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, som her peger på det, der bliver vurderet, uden at formen alene præciserer en bestemt genstand. Pourrait er 3. person ental af pouvoir i conditionnel présent; formen udtrykker en mulighed eller vurdering, ikke en sikker påstand. Sammenlign ça peut marcher = “det kan fungere” med ça pourrait marcher = “det kunne fungere”. Marcher er infinitiven af verbet “at fungere” i denne brug. Det kan også betyde “at gå” i andre sammenhænge, men her handler det om, at noget virker eller er egnet. Efter pourrait står verbet i infinitiv: Ça pourrait marcher. = “Det kunne fungere.” Est-ce qu’ er en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Den indleder spørgsmålet uden at ændre den efterfølgende sætnings ordstilling. Apostroffen i qu’ skyldes, at que står foran vokalen i elle. Konstruktionen kan genbruges med andre udsagn: Est-ce qu’il vient ? = “Kommer han?” Elle er et 3. person ental-pronomen med feminin form. Her bruges det om den tidligere omtalte komedie eller det omtalte værk, sådan som den faste oversættelse og konteksten understøtter. Formen elle angiver grammatisk køn og tal; den er ikke i sig selv en særskilt oversættelse af værkets navn. A er 3. person ental nutidsformen af avoir, “at have”. Infinitiven er avoir: elle a = “hun/den har”. I denne sætning er elle a den del, der siger, at det omtalte værk har noget. Formen a skal ikke forveksles med præpositionen à, som skrives med accent. Sous-titres er flertalsformen af substantivet sous-titre, “undertekst”. Des foran det viser her, at der er tale om ikke nærmere bestemte undertekster; selve flertallet ligger i sous-titres. Eksempel: Le film a des sous-titres. = “Filmen har undertekster.” Dette er et nyt eksempel, ikke en oplysning om den faste samtale. Hele spørgsmålet samles sådan: Est-ce qu’ gør udsagnet til et spørgsmål, elle a betyder “den har”, og des sous-titres betyder “undertekster”. Derfor betyder Est-ce qu’elle a des sous-titres ? “Har den undertekster?” Sammen med den første sætning bliver meningen: “Det kunne fungere. Har den undertekster?”

5. Oui, elle a des sous-titres et elle n’est pas trop longue.

   Ja, den har undertekster, og den er ikke for lang.

   Oui

   ja

   elle a

   den har

   des sous-titres

   undertekster

   et

   og

   elle n’est pas

   den er ikke

   trop

   for

   longue

   lang

   Uddybende forklaring

   Oui betyder “ja” og bekræfter det foregående spørgsmål eller udsagn. Det kan stå alene som et kort svar. elle a betyder her “den har”. elle er et entalspronomen i femininum; den konkrete referent er ikke navngivet i selve sætningen. a er 3. person ental af verbet avoir (“at have”): j’ai, tu as, elle a. Eksempel: Elle a un livre. — “Hun/den har en bog.” des sous-titres betyder “undertekster”. sous-titres er et substantiv i flertal, og des er den ubestemte flertalsartikel. Her angiver des ikke et bestemt antal. Ental er un sous-titre, flertal des sous-titres. Eksempel: Le film a des sous-titres. — “Filmen har undertekster.” et betyder “og” og forbinder de to udsagn: at noget har undertekster, og at det ikke er for langt. elle n’est pas er den franske nægtelse omkring verbet être (“at være”): ne ... pas svarer her til “ikke”. est er 3. person ental af être, og n’est er ne foran vokalen i est; apostroffen viser denne forkortelse. Eksempel: Elle n’est pas prête. — “Hun/den er ikke klar.” trop betyder “for” i betydningen “mere end passende” og står her foran et adjektiv. Det er ikke det samme som très, der normalt betyder “meget”: très longue er “meget lang”, mens trop longue er “for lang”. longue betyder “lang” og er femininum ental af adjektivet long. Formen følger det feminine entalspronomen elle eller den referent, som elle står for. Grundformen kan vises som long (maskulinum ental), longue (femininum ental), longs (maskulinum flertal) og longues (femininum flertal). I denne sætning beskriver trop longue noget, der ikke er for langt. Samlet betyder elle a des sous-titres “den har undertekster”. Derefter føjer et det nægtede udsagn elle n’est pas trop longue til: “og den er ikke for lang”. Hele sætningen betyder derfor: “Ja, den har undertekster, og den er ikke for lang.”

6. Les films plus courts, c’est mieux quand on commence tard.

   Kortere film er bedre, når vi begynder sent.

   films

   film

   plus courts

   kortere

   c’est mieux

   det er bedre

   quand

   når

   commence

   begynder

   tard

   sent

   Uddybende forklaring

   films betyder her “film”. Formen er flertal af film; ental er film, og fransk bruger normalt samme skrivemåde i ental og flertal, mens artiklen eller andre ord viser tallet. Eksempel: un film = “en film”, des films = “film”. plus courts beskriver filmene som kortere. courts er flertal af adjektivet court (“kort”) og retter sig efter films, som er hankøn flertal. Sammenligningen er bygget med plus + adjektiv: court → plus court → plus courts her. Eksempel: Ce film est plus court. = “Denne film er kortere.” c’est mieux er en fast, genbrugelig måde at sige “det er bedre” på. c’est er ce + est (“det er”), og mieux er sammenligningsformen af bien (“godt”): bien → mieux. Mieux bruges om, hvordan noget fungerer eller vurderes, mens meilleur bøjes som et adjektiv foran et substantiv, som i un meilleur film = “en bedre film”. quand indleder en tidsledsætning og betyder “når”. Det knytter hovedudsagnet til det tidspunkt, hvor noget sker. Eksempel: Je lis quand j’ai le temps. = “Jeg læser, når jeg har tid.” commence betyder her “begynder”. Det er 3. persons ental af verbet commencer (“at begynde”); subjektet er on, som i denne sætning svarer til “vi” i den faste oversættelse. On tager dog en verbform i 3. person ental: on commence, ikke en flertalsform. Eksempel: On commence à huit heures. = “Vi begynder klokken otte.” tard betyder “sent” og beskriver tidspunktet for begyndelsen. Det er et adverbium og bøjes derfor ikke efter on eller efter films. Det modsatte er tôt (“tidligt”): On commence tard. = “Vi begynder sent.” Samlet betyder Les films plus courts “de kortere film”, og c’est mieux vurderer dem som bedre i den relevante situation. quand on commence tard angiver tidspunktet: “når vi begynder sent”. Hele ytringen betyder derfor: “Kortere film er bedre, når vi begynder sent.”

7. La bande-annonce a un peu de suspense, mais elle a quand même l’air amusante.

   Traileren har lidt spænding, men den ser stadig sjov ud.

   La bande-annonce

   traileren

   a

   har

   un peu de

   lidt

   suspense

   spænding

   mais

   men

   elle

   den

   quand même

   alligevel

   a … l’air

   ser ud

   amusante

   sjov

   Uddybende forklaring

   La bande-annonce betyder her “traileren”. Det er et feminint fransk navneord; den bestemte artikel la bruges derfor i denne form. Sammensætningen kan genbruges om en film- eller videotrailer. a er 3. person ental i nutid af avoir (“at have”): j’ai, tu as, il/elle a. Her angiver det, at traileren har en vis egenskab eller et vist indhold. un peu de betyder “lidt”. Konstruktionen står foran et stof- eller mængdeudtryk og angiver en lille mængde uden at fastslå et bestemt antal. For eksempel: un peu de temps — “lidt tid”. suspense er navneordet “spænding” i betydningen spændingsfuld forventning. Det står efter un peu de, så hele delen betyder “lidt spænding”. mais betyder “men” og forbinder her to oplysninger, der sættes op mod hinanden: der er lidt spænding, men traileren virker stadig sjov. elle er et feminint pronomen i ental og betyder her “den” med henvisning til traileren. Pronomenets form passer til det feminine navneord, men selve pronomenet identificerer ikke alene en bestemt ting uden den understøttede sammenhæng. quand même betyder “alligevel” eller “stadig” og markerer, at den følgende vurdering gælder på trods af den foregående oplysning. Det er en fast, nyttig konstruktion, som ofte står sammen i denne betydning. a l’air er en del af konstruktionen avoir l’air + adjektiv, der betyder “at se ud til at være” eller “at virke”. Her er a igen formen af avoir, mens l’air bogstaveligt er “luften”, men i denne konstruktion ikke skal oversættes ord for ord. For eksempel: Il a l’air fatigué. — “Han ser træt ud.” amusante betyder “sjov” eller “underholdende” her. Det er den feminine entalsform af adjektivet amusant: amusant (maskulinum), amusante (femininum). Formen amusante passer til den feminine entalsreferent i elle, altså traileren. Det er adjektivet, ikke navneordet, der bærer denne køns- og talbøjning. Samlet bygges sætningen sådan op: La bande-annonce a un peu de suspense — “Traileren har lidt spænding”. mais indleder kontrasten, og elle a quand même l’air amusante betyder “men den ser stadig sjov ud”. Hele udsagnet er derfor: “Traileren har lidt spænding, men den ser stadig sjov ud.”

8. Alors, elle nous convient mieux qu’un thriller classique.

   Så passer den bedre til os end en almindelig thriller.

   Alors

   så

   elle

   den

   nous

   os

   convient

   passer til

   mieux

   bedre

   qu’un

   end en

   thriller

   thriller

   classique

   klassisk; almindelig

   Uddybende forklaring

   Alors står først som et forbindende samtaleord med betydningen »så« eller »nå«. Det knytter vurderingen til det foregående. elle er et pronomen i 3. person ental, femininum, og fungerer som subjekt. Den foregående tekst nævner en bande-annonce, som er den understøttede feminine reference i denne sammenhæng. Her siger pronomenet altså, at denne størrelse passer bedre; fransk femininum beskriver den grammatiske form og er ikke i sig selv en oplysning om referentens køn. Eksempel: Elle est amusante. — »Den er sjov.« nous betyder »os« her. Ved convenir svarer det til den indirekte modtager i mønstret quelque chose convient à quelqu’un: noget passer til nogen. nous kan også betyde »vi«, men rollen her er »os«, ikke subjektet. Eksempel: Cela nous convient. — »Det passer os.« convient er nutidsformen af convenir i 3. person ental. I betydningen »passe til« er subjektet det, der passer, og modtageren står i konstruktionen convenir à quelqu’un; i den korte pronominalform er nous derfor et indirekte objekt, svarende til »til os«. Formen convient viser et entalssubjekt, nemlig elle. Eksempel: Ce choix me convient. — »Dette valg passer mig.« mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien »godt« → mieux »bedre«. Det beskriver her, hvor godt noget passer, ikke en egenskab ved substantivet thriller. Mønstret mieux que ... betyder »bedre end ...«. qu’un består af que og un. que får apostrof foran vokallyden i un, og kombinationen fungerer her som »end en« efter mieux. un er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. thriller er et maskulint fransk substantiv, der betyder »thriller«. Her er det sammenligningspunktet efter mieux que. Eksempel: J’aime ce thriller. — »Jeg kan lide denne thriller.« classique er et adjektiv, der her beskriver thriller og betyder »klassisk«; i den faste danske oversættelse gengives det som »almindelig«. Det står i maskulinum ental sammen med un thriller. Den samme skrevne form bruges også i femininum ental, for eksempel une histoire classique; andre franske adjektiver kan dog have forskellige former efter køn. Samlet danner sætningen mønstret Alors, [subjekt] [indirekte objekt] convient mieux que [sammenligningspunkt]: »Så passer den bedre til os end en almindelig thriller.« elle er det, der passer, nous er modtageren, og mieux que sammenligner egnetheden med en thriller, der beskrives som klassisk.

9. Je vais réserver des places dans la rangée du milieu.

   Jeg bestiller pladser på den midterste række.

   Je vais

   jeg vil / skal til at

   réserver

   bestille / reservere

   places

   pladser

   rangée

   række

   milieu

   midte

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her, at taleren har til hensigt eller planlægger noget, der skal ske snart: "jeg vil/skal til at". vais er første person ental af aller, men i konstruktionen aller i nutid + infinitiv fungerer det som nær fremtid. Eksempel: Je vais réserver une table. = "Jeg vil reservere et bord." Det er ikke det samme som den almindelige nutid Je réserve, som direkte beskriver, at reservationen foretages. réserver er infinitivformen "at reservere" eller "at bestille". Efter vais står verbet i infinitiv, fordi aller bærer person- og tidsinformationen. Eksempel: Nous allons réserver deux places. = "Vi vil reservere to pladser." Her er allons bøjet efter nous, mens réserver stadig er uændret. places betyder her pladser, for eksempel sæder. Formen er flertal af place; flertallet markeres med -s, selv om dette -s normalt ikke høres. Eksempel: Il reste trois places. = "Der er tre pladser tilbage." Den ubestemte flertalsartikel des foran ordet angiver ubestemte pladser, men selve places er substantivet og står i flertal. rangée betyder en række. Det er et hunkønsord: une rangée i ental og des rangées i flertal. I denne sætning er det ental, fordi der tales om én bestemt række i udtrykket la rangée du milieu. Eksempel: Nous sommes dans la même rangée. = "Vi er på den samme række." milieu betyder midte eller centrum. Det er et hankønsord, og i du milieu er du sammentrækningen af de le: "i midten" eller mere bogstaveligt "af midten". Her beskriver du milieu hvilken række der menes: den række, der ligger i midten. Eksempel: La table est au milieu. = "Bordet står i midten." milieu er ikke en bøjet form af rangée; de er to forskellige substantiver. Samlet består udtrykket af den planlagte handling Je vais réserver, genstanden des places og placeringen dans la rangée du milieu. Det giver betydningen: "Jeg bestiller pladser på den midterste række." Konstruktionen Je vais + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Je vais appeler. = "Jeg vil ringe."

10. Je pense qu’on l’aimera tous les deux.

    Jeg tror, vi begge vil kunne lide den.

    pense

    tror

    qu’on

    at vi

    l’aimera

    vil kunne lide den

    tous les deux

    begge to

    Uddybende forklaring

    pense er her nutidsformen af penser i 1. person ental: je pense = "jeg tror". Konstruktionen penser que bruges til at udtrykke en tanke eller antagelse, hvorefter que indleder indholdet. qu’on består af que + on. que betyder her "at", og vokalen i que bortfalder foran on, så formen skrives qu’on. on betyder i denne sætning "vi", som den faste oversættelse viser. Det er en grammatisk 3. person ental-form, selv om betydningen er "vi": derfor har det følgende udsagnsord formen aimera, ikke en 1. person flertalsform. l’aimera indeholder objektpronomenet l’ og verbet aimera. l’ er den forkortede form af le eller la foran en vokal og betyder her "den"; kønnet kan ikke ses i den eliderede form. aimera er futurumsformen af aimer i 3. person ental: aimer → il/elle/on aimera. Her betyder aimer ikke blot "elske", men "kunne lide". Eksempel: On aimera ce film. — "Vi vil kunne lide denne film." tous les deux betyder "begge to" og gør det tydeligt, at der er to personer i den betydning, som oversættelsen angiver. tous i denne faste formulering har formen for maskulinum eller en blandet gruppe; for to feminine personer hedder det toutes les deux. Eksempel: Nous viendrons tous les deux. — "Vi kommer begge to." Samlet er opbygningen Je pense que + on l’aimera + tous les deux: "Jeg tror, at vi begge to vil kunne lide den."