Planlægning af en sikker vandretur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le sentier de montagne est magnifique, mais il est peut-être trop difficile pour les débutants.

   Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.

   sentier

   sti

   montagne

   bjerg

   magnifique

   storslået

   il est

   den er

   peut-être

   måske

   trop

   for

   difficile

   svær

   débutants

   begyndere

   Uddybende forklaring

   sentier betyder her en sti eller et smalt vandreforløb. Grundformen er sentier; flertalsformen er sentiers. I le sentier er le den bestemte artikel, så udtrykket betyder “stien”. montagne betyder “bjerg” og står i forbindelsen de montagne, “i bjergene” eller “bjerg-”. de forbinder her stien med dens type eller omgivelser. Eksempel: un paysage de montagne betyder “et bjerglandskab”. magnifique betyder “storslået” eller “smuk”. Det er et beskrivende adjektiv, som her beskriver le sentier. Formen magnifique bruges både med hankøn og hunkøn i ental; i flertal bliver den magnifiques. Eksempel: La vue est magnifique. — “Udsigten er storslået.” il est betyder her “den er”. il er et hankønspronomen i ental, og est er formen af verbet être (“at være”) i tredje person ental. I denne sætning henviser il til den hankønnede sentier, sådan som den danske oversættelse viser. Eksempel: Il est long. — “Den er lang.” peut-être betyder “måske” og markerer usikkerhed om udsagnet, ikke en sikker vurdering. Det skrives normalt med bindestreg. Eksempel: Il est peut-être fermé. — “Den er måske lukket.” trop betyder “for” i betydningen “i overdreven grad”. Det står her foran difficile og gør vurderingen stærkere: vanskeligheden er større, end begyndere passende kan klare. Det er ikke det samme som très (“meget”): très difficile betyder “meget svær”, mens trop difficile betyder “for svær”. difficile betyder “svær” eller “vanskelig”. Det beskriver her stien gennem il est ... difficile. Formen er den samme i hankøn og hunkøn i ental; i flertal er formen difficiles. Eksempel: Cet exercice est difficile. — “Denne øvelse er svær.” débutants betyder “begyndere”. Grundformen i ental er débutant, og débutants er flertal. Endelsen -s viser her flertal, mens det maskuline ordvalg fremgår af formen; den feminine flertalsform er débutantes. I pour les débutants er pour “for”, og les er den bestemte flertalsartikel: “for begyndere”. Hele sætningen bygges sådan: Le sentier de montagne — “bjergstien” — er magnifique, “storslået”. mais betyder “men” og indleder kontrasten. il est peut-être trop difficile pour les débutants betyder “den er måske for svær for begyndere”: il est angiver beskrivelsen, peut-être gør den usikker, og trop difficile pour les débutants angiver, at sværhedsgraden vurderes som for høj for begyndere. Samlet: “Bjergstien ser smuk ud, men den er måske for svær for begyndere.”

2. Vérifions la distance, le dénivelé et les prévisions météo avant de décider.

   Lad os tjekke afstanden, højdeforskellen og vejrudsigten, før vi beslutter os.

   Vérifions

   lad os tjekke

   distance

   afstand

   dénivelé

   højdeforskel

   prévisions météo

   vejrudsigt

   avant de

   før at

   décider

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Vérifions er imperativ i 1. person flertal af vérifier og betyder her “lad os tjekke”. Formen bruges, når taleren foreslår en fælles handling med “vi”. Sammenlign med Vérifiez ! = “Tjek!” eller “Tjek!” til flere personer eller høfligt til én person. Eksempel: Vérifions la carte. — “Lad os tjekke kortet.” distance er et hunkønsord og betyder “afstand”. Det kan bruges med forskellige mål eller mellem forskellige steder: La distance est courte. — “Afstanden er kort.” dénivelé betyder “højdeforskel”, især højdeforskellen på en rute eller mellem to punkter. Det er et hankønsord: Le dénivelé est important. — “Højdeforskellen er stor.” Ordet betegner ikke selve den vandrette afstand; derfor nævnes distance og dénivelé som to forskellige oplysninger. prévisions météo betyder “vejrudsigt” eller mere bogstaveligt “vejrudsigter”. prévisions er flertal af prévision (“forudsigelse/udsigt”), mens météo præciserer, at det handler om vejret. Eksempel: Je consulte les prévisions météo. — “Jeg tjekker vejrudsigten.” avant de står foran en infinitiv og betyder “før at” eller mere naturligt på dansk “før …”. Her introducerer det handlingen décider: først skal oplysningerne tjekkes, og derefter kommer beslutningen. Eksempel: Réfléchis avant de répondre. — “Tænk, før du svarer.” décider er infinitiven “beslutte” eller “træffe en beslutning”. I denne sætning er det den handling, der kommer efter avant de. Fransk har også den refleksive form se décider, som kan betyde “beslutte sig”; den form står ikke i den faste franske sætning, selv om den danske oversættelse naturligt siger “vi beslutter os”. Eksempel: Nous devons décider demain. — “Vi skal beslutte os i morgen.” Hele strukturen er Vérifions X avant de décider: “Lad os tjekke X, før vi beslutter os.” Her er X de tre oplysninger la distance, le dénivelé og les prévisions météo. Kommaet adskiller forslaget om at tjekke oplysningerne fra tidsleddet, der angiver, hvornår beslutningen skal træffes.

3. C’est un itinéraire assez long.

   Det er en ret lang rute.

   C’est

   Det er

   itinéraire

   rute

   assez

   ret; temmelig

   long

   lang

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est. Ce er et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt her, og est er 3. person ental i nutid af être (»at være«). Mønstret C’est + navneord bruges til at præsentere eller identificere noget. Eksempel: C’est un problème. — »Det er et problem.« itinéraire betyder her »rute« eller »rejseforløb« og er et hankønsord. Det står efter den ubestemte artikel un, så un itinéraire betyder »en rute«. Artiklen angiver en ikke nærmere identificeret rute; den fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Hankønnet er relevant for formen på det efterfølgende tillægsord. Eksempel: L’itinéraire est simple. — »Ruten er enkel.« assez betyder her »ret« eller »temmelig« og graduerer long: graden er forholdsvis høj, men ordet betyder ikke nødvendigvis »meget«. Det står her foran det tillægsord, det graduerer. Eksempel: C’est assez facile. — »Det er ret nemt.« long betyder »lang«. Formen er hankøn ental og stemmer derfor overens med itinéraire. Den feminine entalsform er longue, som i une route longue — »en lang rute«. En almindelig sammenligning er plus long — »længere«. Samlet bliver C’est + un itinéraire + assez long til »Det er en ret lang rute.« Her beskriver assez long ruten. Mønstret kan genbruges som C’est un/une + navneord + tillægsord, hvor artiklens og tillægsordets form afhænger af det franske navneord.

4. Les prévisions annoncent de faibles pluies dans l’après-midi.

   Vejrudsigten siger, at der kommer let regn om eftermiddagen.

   prévisions

   vejrudsigter

   annoncent

   annoncerer

   faibles

   lette

   pluies

   regn

   dans l’après-midi

   om eftermiddagen

   Uddybende forklaring

   prévisions betyder her vejrprognoser. Det er flertal af prévision og står med den bestemte flertalsartikel les: les prévisions = vejrprognoserne/vejrudsigten som samlet kilde. Ordet kan også bruges om andre slags forudsigelser, men her fastlægger oversættelsen vejret. annoncent er nutid af annoncer i 3. person flertal: ils/elles annoncent. Formen passer til det plurale subjekt les prévisions. annoncer betyder her, at prognosen angiver eller melder noget; det er ikke nødvendigvis en persons mundtlige annoncering. Eksempel: Les panneaux annoncent la fermeture. = Skiltene meddeler lukningen. faibles betyder her lette eller små i styrke. Det er flertal af adjektivet faible og bøjes, så det passer til det plurale feminine substantiv pluies: faible → faibles. Adjektivet står før substantivet i denne naturlige formulering. Eksempel: de faibles vents = let vind. pluies er flertal af pluie, regnbyger eller regnperioder. I denne sætning er flertallet en del af den almindelige formulering de faibles pluies, som betyder let regn; det er ikke nødvendigt at gengive flertalsformen med et dansk flertal. pluie er femininum, hvilket også forklarer formen faibles her, selv om adjektivet i flertal ikke viser forskel på maskulinum og femininum. dans l’après-midi betyder om eftermiddagen. dans angiver her et tidsrum, og l’après-midi er den bestemte form af après-midi, eftermiddag; l’ er elision foran en vokallyd. Den samme tidsramme kan også beskrives med le matin = om morgenen og le soir = om aftenen. Samlet er opbygningen Les prévisions + annoncent + de faibles pluies + dans l’après-midi: Vejrudsigten melder, at der kommer let regn om eftermiddagen. Tidsleddet placeres til sidst og angiver, hvornår regnen forventes.

5. Alors, nous devons partir tôt et prévoir un plan de secours.

   Så skal vi starte tidligt og have en plan B.

   Alors

   så; altså

   nous devons

   vi skal

   partir

   tage af sted

   tôt

   tidligt

   prévoir

   planlægge på forhånd

   plan

   plan

   secours

   backup; nødhjælp

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “altså” og fungerer som et forbindende ord, der knytter denne beslutning til situationen. Det er ikke en del af verbet og ændrer ikke verbets tid. nous devons består af pronomenet nous (“vi”) og nutidsformen devons af devoir (“at skulle” eller “at være nødt til”). Kombinationen angiver her, at vi skal gøre noget. devoir kan også bruges om pligt eller nødvendighed, afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Nous devons attendre. — “Vi skal vente.” partir betyder “at tage af sted” og står i infinitiv efter devons. Efter devoir står den handling, man skal udføre, normalt i infinitiv: nous devons partir = “vi skal tage af sted”. Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det er devons, der viser nous i denne konstruktion. tôt betyder “tidligt” og angiver tidspunktet for at tage af sted. Det er et adverbium, så det beskriver handlingen partir snarere end et navneord. Den modsatte tidsangivelse er tard (“sent”): Nous devons partir tard. — “Vi skal tage af sted sent.” prévoir betyder “at planlægge eller forudse på forhånd”. Det står også i infinitiv efter devons, fordi nous devons gælder for begge efterfølgende handlinger: partir og prévoir. Eksempel: Nous devons prévoir assez de temps. — “Vi skal planlægge med tilstrækkelig tid.” plan betyder her “plan”. Det er et hankønsnavneord på fransk: un plan; bestemt form er le plan. I denne ytring er det et konkret beredskabs- eller alternativt handlingsforslag, ikke nødvendigvis en fysisk tegning. secours betyder her “hjælp” i betydningen noget, man kan bruge som reserve eller backup. I forbindelsen un plan de secours beskriver præpositionsforbindelsen de secours, hvilken slags plan der er tale om: en reserveplan. secours bruges ofte i faste forbindelser, hvor betydningen handler om hjælp eller en nødløsning; den danske oversættelse “plan B” gengiver den relevante betydning i denne sætning. Samlet er strukturen Alors, nous devons [infinitiv] et [infinitiv]: “Så skal vi [gøre én ting] og [gøre en anden ting].” Her betyder nous devons partir tôt “vi skal tage af sted tidligt”, og prévoir un plan de secours betyder “have eller planlægge en backupplan”. Hele ytringen betyder derfor: “Så skal vi starte tidligt og have en plan B.”

6. Il y a un itinéraire plus court qui revient à la même station.

   Der er en kortere rute, som går tilbage til den samme station.

   Il y a

   der er

   un itinéraire

   en rute

   plus court

   kortere

   revient

   vender tilbage

   même

   samme

   station

   station

   Uddybende forklaring

   Il y a bruges til at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Det er en fast upersonlig konstruktion; il er ikke her en bestemt person eller genstand. Eksempel: Il y a un problème. — “Der er et problem.” un itinéraire betyder her “en rute”. Substantivet itinéraire er hankøn, hvilket ses på artiklen un; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte reference. Eksempel: Nous suivons un itinéraire différent. — “Vi følger en anden rute.” plus court er komparativ af adjektivet court (“kort”): court → plus court (“kortere”). Adjektivet bøjes her i hankøn ental, så det passer til itinéraire; plus markerer sammenligningen. Eksempel: Cette route est plus courte. — “Denne vej er kortere.” revient kommer fra verbet revenir (“vende tilbage” eller “gå tilbage”) og er nutid, 3. person ental. I denne sætning beskriver det ruten: den går tilbage til den samme station. Formen revient hører sammen med et entalsgrundled; med nous hedder det revenons. Eksempel: Le chemin revient au village. — “Stien går tilbage til landsbyen.” même betyder “samme” og står foran det bestemte substantiv, som det beskriver. I la même station viser la og substantivets form, at udtrykket henviser til den samme station som en allerede relevant station, mens même fremhæver identiteten. Eksempel: Nous prenons la même route. — “Vi tager den samme vej.” station betyder “station”. Det er et feminint substantiv, derfor hedder det her la station; la même station betyder “den samme station”. Eksempel: La station est proche. — “Stationen er tæt på.” Samlet bygges sætningen sådan op: Il y a introducerer, at der findes un itinéraire, og plus court beskriver denne rute som kortere end en sammenligningsrute, der ikke er nævnt direkte. Relativsætningen qui revient à la même station tilføjer, at ruten går tilbage til den samme station. Hele betydningen er: “Der er en kortere rute, som går tilbage til den samme station.”

7. Cela semble plus sûr si les conditions du sentier deviennent glissantes.

   Det lyder mere sikkert, hvis forholdene på stien bliver glatte.

   Cela

   det

   semble

   virker

   plus sûr

   mere sikkert

   si

   hvis

   conditions

   forhold

   sentier

   sti

   deviennent

   bliver

   glissantes

   glatte

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, der her betyder „det“. Den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning; formen står alene uden at afsløre, hvad „det“ henviser til. semble kommer af sembler („at virke“ eller „at synes“). semble er nutid, 3. person ental, og passer derfor til Cela: cela semble = „det virker“. Eksempel: Cette solution semble simple. — „Denne løsning virker enkel.“ plus sûr betyder „sikrere“. sûr er grundformen, og plus sûr er komparativ med plus foran adjektivet. Den sammenligner den omtalte mulighed med en anden mulighed, som er underforstået i situationen. Eksempel: Ce chemin est plus sûr. — „Denne vej er sikrere.“ Adjektivet sûr bøjes her ikke efter Cela, men står i hankøn ental i denne faste formulering; sammenhængen med et andet substantiv kan kræve en anden form, for eksempel une route plus sûre. si indleder her en betingelsessætning og betyder „hvis“. I fransk står verbet efter dette si i denne sætning i nutid: si ... deviennent = „hvis ... bliver ...“. conditions er flertal af condition og betyder „forhold“ eller „betingelser“. Her er det forholdene, der beskrives som potentielt glatte. Flertallet ses på endelsen -s og på verbets flertalsform deviennent. Eksempel: Les conditions changent. — „Forholdene ændrer sig.“ sentier betyder „sti“. I du sentier er du sammentrækningen af de + le, så du sentier betyder „på stien“ i den faste oversættelses betydning. Substantivet sentier er hankøn ental; det er ikke conditions, der bøjes efter dette køn. deviennent kommer af devenir („at blive“). Det er nutid, 3. person flertal, fordi subjektet er les conditions: les conditions deviennent = „forholdene bliver“. Formen deviennent bruges altså ikke, fordi verbet følger sentier, men fordi subjektet er flertal. Eksempel: Les routes deviennent dangereuses. — „Vejene bliver farlige.“ glissantes er hunkøn flertal af adjektivet glissant („glat“ i betydningen, at noget let får én til at glide). Det bøjes efter conditions, som er hunkøn flertal: des conditions glissantes. Eksempel: Les pierres sont glissantes. — „Stenene er glatte.“ Samlet bygges sætningen sådan op: Cela semble plus sûr („Det virker sikrere“) + si les conditions du sentier deviennent glissantes („hvis forholdene på stien bliver glatte“). Hele ytringen betyder derfor: „Det lyder mere sikkert, hvis forholdene på stien bliver glatte.“

8. Est-ce qu’on devrait dire à tout le monde d’apporter de bonnes chaussures et de l’eau ?

   Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?

   Est-ce qu’on

   vi/man i et ja/nej-spørgsmål

   devrait

   bør

   dire

   sige

   à tout le monde

   til alle

   d’apporter

   at tage med

   de bonnes chaussures

   gode sko

   de l’eau

   vand

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’on indleder et ja/nej-spørgsmål. est-ce que er en fast spørgekonstruktion, mens on er pronomenet “man/vi”; her betyder det “vi” ifølge den faste oversættelse. on behandles grammatisk som tredje person ental, hvilket forklarer formen devrait senere, selv om betydningen er “vi”. Eksempel: Est-ce qu’on part maintenant ? – “Skal vi tage af sted nu?” devrait er nutids konditionalis af devoir, hvis grundform er devoir. Her udtrykker formen et råd eller en overvejelse: “bør vi”. Den skal ikke forveksles med doit, som normalt udtrykker et stærkere krav eller en nødvendighed. Eksempel: On devrait vérifier la météo. – “Vi bør tjekke vejret.” dire er infinitiven af dire, “at sige”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: devrait dire betyder “bør sige”. Eksempel: Je dois dire la vérité. – “Jeg må sige sandheden.” à tout le monde betyder “til alle”. tout står her foran le monde og danner udtrykket “alle” i betydningen alle personer i den relevante gruppe. Præpositionen à viser modtageren af det, der bliver sagt. d’apporter er de plus infinitiven apporter, “at tage med” eller “at bringe”. I mønstret dire à quelqu’un de faire quelque chose fortæller man nogen, at de skal gøre noget: dire à tout le monde d’apporter ... – “sige til alle, at de skal tage ... med”. Apostroffen i d’apporter markerer sammentrækningen foran en vokal. Eksempel: Elle leur dit d’attendre. – “Hun siger til dem, at de skal vente.” de bonnes chaussures betyder her “ordentlige/gode sko”. bonnes er bøjningsformen af adjektivet bon og står i flertal, hunkøn, fordi chaussures er et hunkønsord i flertal. Formen er altså ikke en bøjning af substantivet. Sammenlign de bonnes chaussures med ental une bonne chaussure. bon kan også have den mere direkte betydning “god”, men her passer “ordentlig” til den praktiske egenskab, der ønskes. de l’eau betyder “vand”. de l’ er den franske partitive artikel foran et ord, der begynder med vokal; den præsenterer vand som en ubestemt mængde og angiver ikke et bestemt antal. eau er et hunkønsord, men denne partitive form er de l’eau. Eksempel: Il faut de l’eau. – “Der skal bruges vand.” Samlet bygges spørgsmålet sådan: Est-ce qu’on devrait dire = “Skal vi sige”, à tout le monde angiver, hvem beskeden skal gives til, og d’apporter de bonnes chaussures et de l’eau angiver, hvad alle skal tage med. Hele utterancen betyder derfor: “Skal vi sige til alle, at de skal tage ordentlige sko og vand med?”

9. Ils devraient apporter les deux.

   De bør tage begge dele med.

   Ils

   de

   devraient

   burde

   apporter

   tage med

   les deux

   begge dele

   Uddybende forklaring

   Ils er et subjektspronomen i 3. person flertal. Her betyder det “de” om de personer, der skal tage tingene med. Formen ils bruges for en gruppe mænd eller en blandet gruppe; elles bruges for en gruppe, der udelukkende består af kvinder. devraient er 3. person flertal af devoir i présent conditionnel. Grundformen er devoir, og kæden er for eksempel ils doivent = “de skal” og ils devraient = “de bør”. Her giver conditionnel en anbefaling eller forventning snarere end en direkte ordre. Eksempel: Vous devriez partir tôt. — “I bør tage af sted tidligt.” apporter er infinitiven af verbet “at tage eller bringe med”. Efter devraient står infinitiven, så mønstret er subjekt + devoir i conditionnel + infinitiv: Ils devraient apporter... — “De bør tage ... med.” I denne sætning er apporter ikke bøjet efter personen; det er devraient, der viser 3. person flertal. les deux betyder “begge dele” og fungerer her som det samlede objekt for apporter. les er den bestemte flertalsartikel, og deux angiver tallet to. I den givne sammenhæng henviser udtrykket til de to ting, der tidligere blev nævnt: gode sko og vand. Eksempel: Prends les deux. — “Tag begge dele.” Samlet består sætningen af Ils (“de”), devraient apporter (“bør tage med”) og les deux (“begge dele”): “De bør tage begge dele med.”

10. Nous devrions préciser que nous ferons demi-tour si nécessaire.

    Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det bliver nødvendigt.

    Nous devrions

    vi bør

    préciser

    præcisere; gøre klart

    ferons … demi-tour

    vende om

    si nécessaire

    hvis nødvendigt

    Uddybende forklaring

    Nous devrions betyder her “vi bør”. devrions er 1. person flertal af devoir i conditionnel présent. Formen udtrykker en anbefaling eller noget, man anser for rigtigt at gøre; den er ikke den samme som futurumsformen devrons (“vi bliver nødt til”). Eksempel: Nous devrions partir. — “Vi bør tage af sted.” préciser betyder her “at præcisere” eller “at gøre klart”. Det er infinitiven, som følger efter devrions: mønsteret er devoir i bøjet form + infinitiv. Eksempel: Nous devons préciser le plan. — “Vi skal præcisere planen.” ferons er 1. person flertal af faire i futur simple. Sammen med demi-tour indgår det i udtrykket faire demi-tour, “at vende om”. Her betyder ferons derfor “vi vil vende”, ikke blot “vi vil gøre”. Futurformen ferons viser, at handlingen ligger fremme i tid i forhold til udsigelsesøjeblikket. Eksempel: Nous ferons demi-tour ici. — “Vi vender om her.” demi-tour er et fast navneordsudtryk i faire demi-tour. Det betegner en vending tilbage i den modsatte retning. Det er nyttigt at lære hele konstruktionen faire demi-tour snarere end at oversætte ordene enkeltvis. si nécessaire betyder “hvis det er nødvendigt” eller kort “hvis nødvendigt”. si indleder her en betingelse, og nécessaire beskriver den situation, hvor en vending bliver nødvendig. Eksempel: Nous appellerons si nécessaire. — “Vi ringer, hvis det er nødvendigt.” Hele opbygningen er Nous devrions préciser que ... si nécessaire: “Vi bør gøre klart, at ... hvis det bliver nødvendigt.” Efter que kommer indholdet, der skal præciseres: nous ferons demi-tour — “vi vender om”. Den fulde betydning er derfor: “Vi bør gøre det klart, at vi vender om, hvis det bliver nødvendigt.”

11. Je partagerai la carte de l’itinéraire et l’heure du rendez-vous ce soir.

    Jeg vil dele rutekortet og mødetidspunktet i aften.

    partagerai

    vil dele

    carte

    kort

    itinéraire

    rute

    heure

    tidspunkt eller klokkeslæt

    rendez-vous

    møde eller aftale

    ce soir

    i aften

    Uddybende forklaring

    partagerai er futur simple af partager og betyder her “vil dele”. Endelsen -ai viser første person ental sammen med subjektet Je: je partagerai = “jeg vil dele”. Det er ikke den betingede form je partagerais. Eksempel: Je partagerai le document demain. — “Jeg vil dele dokumentet i morgen.” carte er et feminint substantiv og betyder her “kort”. Derfor står den bestemte artikel som la i la carte. Flertalsformen er les cartes. I denne sætning er kortet nærmere bestemt et kort over ruten, ikke nødvendigvis et fysisk kort i en anden betydning. itinéraire er et maskulint substantiv for en rute eller rejsevej. Udtrykket de l’itinéraire betyder “over ruten/for ruten”: de forbindes med l’, fordi det følgende ord begynder med en vokallyd. Sammen med carte bliver la carte de l’itinéraire til “rutekortet” i den faste oversættelse. Eksempel: Je connais l’itinéraire. — “Jeg kender ruten.” heure er et feminint substantiv, der kan betyde “tidspunkt” eller “klokkeslæt”. Her handler l’heure du rendez-vous om tidspunktet for mødet. l’ er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med en vokallyd; den viser ikke i sig selv, om substantivet er hankøn eller hunkøn. du i du rendez-vous er sammentrækningen af de le og betyder her “for/til mødet”. rendez-vous er et substantiv for et aftalt møde eller en aftale. Det kan bruges om selve arrangementet eller den aftalte tid afhængigt af sammenhængen; her identificerer det det møde, hvis tidspunkt skal deles. Eksempel: L’heure du rendez-vous change. — “Tidspunktet for mødet ændrer sig.” ce soir er et tidsudtryk, der betyder “i aften”. ce er her en demonstrativ bestemmelse foran det maskuline substantiv soir; det peger på den aktuelle aften. Udtrykket står til sidst og angiver, hvornår delingen vil finde sted. Eksempel: Nous partirons ce soir. — “Vi tager af sted i aften.” Samlet består sætningen af Je partagerai (“jeg vil dele”), objektet la carte de l’itinéraire et l’heure du rendez-vous (“rutekortet og mødetidspunktet”) og tidsudtrykket ce soir (“i aften”). Den fulde betydning er derfor: “Jeg vil dele rutekortet og mødetidspunktet i aften.”

12. Cela devrait aider tout le monde à se préparer et à décider s’ils peuvent venir.

    Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.

    Cela devrait

    Det burde

    aider

    hjælpe

    tout le monde

    alle

    à se préparer

    at forberede sig

    à décider

    at beslutte

    s’ils

    om de

    peuvent

    kan

    venir

    komme med

    Uddybende forklaring

    Cela devrait betyder her «det burde». Cela er et demonstrativt pronomen, der peger på noget, som allerede er nævnt eller forstås af samtalen; dets konkrete referent er ikke specificeret i selve sætningen. Devrait er 3. person ental af devoir i konditionalis. Her udtrykker konditionalis en forventning eller vurdering: noget burde have en bestemt virkning. aider betyder «hjælpe» og står i infinitiv efter devrait: devoir + infinitiv svarer her til «burde hjælpe». Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv bruges om at hjælpe nogen med at gøre noget. Eksempel: Ce guide aide les débutants à comprendre. — «Denne vejledning hjælper begyndere med at forstå.» tout le monde betyder «alle» eller bogstaveligt «hele verden» i den faste betydning «alle mennesker». Udtrykket behandles grammatisk som ental, selv om det henviser til en gruppe: Tout le monde est prêt. — «Alle er klar.» à se préparer er à + infinitivkonstruktionen «at forberede sig». Se préparer er det refleksive verbum «forberede sig»; se viser, at den, der forbereder sig, også er den, der modtager handlingen. Infinitiven har her samme underforståede deltager som tout le monde. Eksempel: Ils se préparent à partir. — «De forbereder sig på at tage af sted.» à décider er den anden parallelle à + infinitiv efter aider: «at beslutte». Den gentagne à gør de to handlinger parallelle: aider ... à se préparer et à décider. Décider kan også efterfølges af de + infinitiv, når man beslutter at gøre noget, men her efterfølges det af si-ledsætningen, som angiver det spørgsmål, der skal afgøres. s’ils betyder her «om de». Det er sammentrækningen af si («om») og ils («de»). Ils er et pronomen i 3. person flertal; den konkrete gruppe, som pronomenet henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning. Si indleder her en indirekte ja/nej-sætning, ikke en almindelig betingelse som i «hvis». peuvent betyder «kan» i betydningen «har mulighed for» eller «har lov til». Formen er 3. person flertal i nutid af pouvoir: ils peuvent. Eksempel: Ils peuvent venir demain. — «De kan komme i morgen.» venir er infinitiven «komme». Efter peuvent står infinitiv uden à: pouvoir + infinitiv betyder «kunne at gøre noget» på dansk normalt blot «kunne gøre noget». I denne sætning er den tilsigtede betydning «tage med», som den faste oversættelse angiver; venir kan i en passende sammenhæng betyde at komme med til den relevante begivenhed eller aktivitet. Samlet er opbygningen Cela devrait aider tout le monde à se préparer et à décider s’ils peuvent venir: «Det burde hjælpe alle med at forberede sig og beslutte, om de kan tage med.» Cela er det, der forventes at være nyttigt; aider tager tout le monde som den, der får hjælp, og de to parallelle infinitiver beskriver, hvad hjælpen gør det lettere at udføre.