Aflyse planer med kort varsel og sige undskyld | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je suis vraiment désolé, mais je dois annuler notre rendez-vous de ce soir.

   Det er jeg virkelig ked af, men jeg er nødt til at aflyse vores plan i aften.

   Je suis

   jeg er

   vraiment

   virkelig

   désolé

   ked af det

   je dois

   jeg er nødt til

   annuler

   aflyse

   notre

   vores

   rendez-vous

   aftale

   ce soir

   i aften

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. je er 1. person ental, og suis er nutidsformen af être (“at være”) for denne person. Det er en nyttig grundstruktur: Je suis + adjektiv, for eksempel Je suis prêt. — “Jeg er klar.” vraiment betyder “virkelig” og forstærker det følgende udsagn. Det ændrer ikke tal eller køn. Det kan også bruges med andre beskrivelser, for eksempel C'est vraiment important. — “Det er virkelig vigtigt.” désolé er et adjektiv, der her betyder “ked af det” eller “beklager”. Den viste form er hankøn ental: désolé; en kvindelig taler bruger normalt désolée. Formen står efter suis, så Je suis désolé er “Jeg er ked af det”. je dois betyder her “jeg er nødt til”. dois er 1. person ental i nutid af devoir (“at være nødt til; at skulle”). Konstruktionen je dois + infinitiv udtrykker pligt eller nødvendighed, som i Je dois partir. — “Jeg er nødt til at gå.” Den efterfølgende infinitiv er annuler. annuler er infinitivformen “at aflyse”. Efter dois står verbet i infinitiv, fordi devoir fungerer som hjælpeverb for den handling, der er nødvendig. Je dois annuler la réunion. betyder for eksempel “Jeg er nødt til at aflyse mødet.” notre betyder “vores” foran ét navneord. Det er en possessiv bestemmelse, som viser tilhørsforhold, og formen notre bruges med et entalsnavneord uanset navneordets køn; foran flertal bruges nos. Her knytter notre sig til rendez-vous. rendez-vous er et navneord, der her betyder “aftale” eller “møde”. I denne sætning er den relevante betydning en planlagt aftale. Det bruges også i flertal som rendez-vous — stavningen er den samme, mens sammenhængen viser tallet. Eksempel: J'ai un rendez-vous demain. — “Jeg har en aftale i morgen.” ce soir er et fast tidsudtryk, “i aften”. ce står her foran entalsnavneordet soir (“aften”) og er den hankønnede entalsform af det demonstrative ord; i andre sammenhænge kan demonstrativer have andre former, for eksempel cette foran et hunkønsord i ental. Udtrykket placerer aftalen på den aktuelle aften. Samlet består sætningen af en undskyldning, Je suis vraiment désolé, efterfulgt af mais (“men”), som indleder forklaringen: je dois annuler — “jeg er nødt til at aflyse” — notre rendez-vous — “vores aftale” — de ce soir — “i aften”. Hele betydningen er derfor: “Det er jeg virkelig ked af, men jeg er nødt til at aflyse vores aftale i aften.” Sætningen er en naturlig, høflig måde at meddele en aflysning på.

2. C'est décevant. Est-ce qu'il s'est passé quelque chose d'urgent ?

   Det er skuffende. Skete der noget, der hastede?

   C'est

   det er

   décevant

   skuffende

   Est-ce qu'il

   spørgsmålsindledning med upersonligt “der”

   s'est passé

   skete / fandt sted

   quelque chose

   noget

   urgent

   hastende

   Uddybende forklaring

   C’est består af ce og formen est af être. Her fungerer ce som et neutralt “det” i udsagnet; det peger ikke på en bestemt navngiven person. Mønstret c’est + beskrivende ord kan genbruges: C’est important. = “Det er vigtigt.” décevant betyder her “skuffende”. Det hænger sammen med verbet décevoir (“at skuffe”); décevant bruges som beskrivende tillægsord. En almindelig modsætning i passende sammenhænge er satisfaisant (“tilfredsstillende”). Når det beskrevne substantiv er feminint, kan tillægsordet have formen décevante, for eksempel: La réponse est décevante. = “Svaret er skuffende.” Est-ce qu’il indleder her et direkte spørgsmål. est-ce que gør en fremsættende sætning til et spørgsmål, og i konstruktionen il s’est passé ... er il upersonligt. Det svarer derfor her til dansk “der” i “skete der ...?”, ikke til en bestemt mand. Mønstret kan genbruges med andre udsagn efter est-ce que. s’est passé kommer af se passer, som blandt andet betyder “at ske” eller “at finde sted”. Formen er passé composé: s’est + participiet passé, og den beskriver her en afsluttet hændelse. Et genbrugeligt mønster er Il s’est passé quelque chose. = “Der skete noget.” quelque chose er det ubestemte pronomen “noget”. Det betegner her en ikke nærmere identificeret ting eller hændelse; quelque og chose fungerer sammen som én pronomenkonstruktion. Eksempel: J’ai entendu quelque chose. = “Jeg hørte noget.” urgent betyder her “hastende” eller “akut”. Det beskriver quelque chose i betydningen “noget hastende”. quelque chose behandles i denne type overensstemmelse som et hankønnet grammatisk pronomen, så tillægsordet står her som urgent, ikke urgente. Til sammenligning: une situation urgente = “en hastende situation”, hvor urgente beskriver det feminine substantiv situation. Samlet består udsagnet af C’est décevant (“Det er skuffende”) og spørgsmålet Est-ce qu’il s’est passé quelque chose d’urgent ? (“Skete der noget, der hastede?”). est-ce que markerer spørgsmålet, il s’est passé udtrykker at noget skete, og quelque chose d’urgent angiver, at det, der eventuelt skete, var noget hastende.

3. Un problème familial est survenu et je ne peux pas quitter la maison.

   Der er opstået et familieproblem, og jeg kan ikke forlade hjemmet.

   problème

   problem

   familial

   familiemæssig

   est survenu

   er opstået

   je ne peux pas

   jeg kan ikke

   quitter

   forlade

   maison

   hjem

   Uddybende forklaring

   problème betyder her “problem”. Det er et maskulint substantiv; den ubestemte artikel un viser ikke i sig selv et bestemt antal, men introducerer et ikke nærmere identificeret problem. Eksempel: un problème technique — “et teknisk problem”. familial beskriver problème og betyder “familiemæssig” i betydningen “som vedrører familien”. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver det maskuline substantiv problème. Den feminine entalsform er familiale; flertal ses for eksempel i des problèmes familiaux — “familiemæssige problemer”. est survenu betyder “er opstået”. Det er passé composé af survenir, “at opstå eller indtræffe”. survenir danner denne sammensatte fortid med être, og survenu er perfektum participium i hankøn ental, så det stemmer med problème. Eksempel: Un incident est survenu. — “Der er opstået en hændelse.” je ne peux pas betyder “jeg kan ikke”. peux er nutidsformen af pouvoir, “at kunne”, for je; ne ... pas omgiver verbet og danner negationen. Eksempel: Je ne peux pas venir. — “Jeg kan ikke komme.” quitter betyder “forlade”. Det står i infinitiv efter peux pas: mønstret er pouvoir + infinitiv, så je peux quitter betyder “jeg kan forlade”. Her er infinitiven ikke bøjet efter personen. Eksempel: Elle peut quitter le bureau. — “Hun kan forlade kontoret.” maison betyder her “hjem” eller “hus”. I den faste formulering står det efter den bestemte artikel la i la maison, “hjemmet”. maison er et hunkønsord, hvilket blandt andet ses på artiklen la; den bestemte artikel angiver her et bestemt hjem eller hus, ikke et possessivt forhold. Samlet består udsagnet af Un problème familial est survenu — “Der er opstået et familieproblem” — efterfulgt af et je ne peux pas quitter la maison — “og jeg kan ikke forlade hjemmet”. et forbinder de to dele, mens negationen i je ne peux pas gælder muligheden for at forlade hjemmet.

4. Je comprends, mais j'aurais aimé le savoir plus tôt.

   Det forstår jeg, men jeg ville ønske, at jeg havde vidst det tidligere.

   Je comprends

   Det forstår jeg

   mais

   men

   j'aurais aimé

   jeg ville ønske

   le savoir

   at vide det

   plus tôt

   tidligere

   Uddybende forklaring

   Je comprends betyder her “det forstår jeg”. comprends er nutidsformen af comprendre (“forstå”) i 1. person ental: je comprends. Eksempel: Je comprends la question. — “Jeg forstår spørgsmålet.” mais betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast. Her står forståelsen i kontrast til det efterfølgende ønske. j'aurais aimé udtrykker et ønske eller en beklagelse over noget, der ikke skete som ønsket. Formen er conditionnel passé: aurais er conditionnel af hjælpeverbet avoir, og aimé er perfektum participium af aimer. Mønstret j'aurais aimé + infinitiv kan bruges om “jeg ville gerne have ...” eller “jeg ville ønske, at jeg havde ...”. Eksempel: J'aurais aimé venir. — “Jeg ville gerne være kommet.” Det er ikke det samme som j'ai aimé, som normalt betyder “jeg kunne lide” eller “jeg nød”. le savoir betyder “at vide det”. savoir er infinitiv og betyder “vide” i betydningen at have en oplysning eller kende et faktum. le er et direkte objektpronomen foran infinitiven; her henviser det til den relevante oplysning eller situation, som den danske oversættelse gengiver med “det”. Eksempel: Je veux le savoir. — “Jeg vil vide det.” plus tôt betyder “tidligere”. tôt er et tidsadverbium (“tidligt”), og plus tôt er den komparative form (“tidligere”); den sammenligner tidspunktet med et andet, normalt underforstået tidspunkt. Eksempel: Il est arrivé plus tôt. — “Han kom tidligere.” Samlet består sætningen af Je comprends (“det forstår jeg”), kontrasten mais (“men”), ønskekonstruktionen j'aurais aimé (“jeg ville ønske”), infinitiven le savoir (“at vide det”) og tidsudtrykket plus tôt (“tidligere”). Den samlede betydning er derfor: “Det forstår jeg, men jeg ville ønske, at jeg havde vidst det tidligere.”

5. Tu as raison. J'aurais dû te le dire dès que je l'ai su.

   Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.

   Tu

   du

   as raison

   har ret

   J'aurais dû

   burde have

   te

   dig

   le

   det

   dire

   fortælle

   dès que

   så snart

   l'ai su

   vidste det

   Uddybende forklaring

   Tu er et uformelt entalspronomen for “du”. Det står som subjekt for as i den faste vending avoir raison. as raison består her af as, 2. person ental i nutid af avoir, og raison, “ret”. Vendingen avoir raison betyder “at have ret”; den modsatte vending er avoir tort, “at tage fejl”. Eksempel: Tu as raison. – “Du har ret.” J'aurais dû udtrykker, at taleren burde have gjort noget, men ikke gjorde det. aurais er konditionalis af avoir i 1. person ental, og dû er perfektum participium af devoir (“burde/skulle”). Sammen med infinitiven bagefter danner det mønstret j'aurais dû + infinitiv, “jeg burde have …”. Eksempel: J'aurais dû partir plus tôt. – “Jeg burde være taget af sted tidligere.” te er et indirekte objektspronomen i 2. person ental: “dig/til dig”. Det står foran infinitiven i te le dire. Her er det den person, som noget bliver fortalt til. Pronomenet har samme form for hankøn og hunkøn i denne funktion. le er et direkte objektspronomen, som her betyder “det”. Det henviser i den faste oversættelse til det, der skulle være blevet fortalt; den konkrete sag er ikke navngivet i selve sætningen. Kombinationen te le dire betyder “at fortælle dig det”. dire er infinitiven “at sige/fortælle”. Efter devoir står den i infinitiv: devoir + dire betyder “burde/skulle fortælle”. I dire quelque chose à quelqu'un er noget det direkte objekt, mens personen kan stå som indirekte objekt, som te gør her. Eksempel: Je vais te dire la vérité. – “Jeg vil fortælle dig sandheden.” dès que er en underordnende tidsforbindelse, “så snart”. Den indleder et tidsled, som angiver, hvornår handlingen i hovedleddet skulle ske. Eksempel: Appelle-moi dès que tu arrives. – “Ring til mig, så snart du ankommer.” l'ai su betyder her “jeg vidste det”. l' er et elideret direkte objektspronomen foran vokal; i denne oversættelse svarer det til “det”. ai er 1. person ental nutid af hjælpeverbet avoir, og su er perfektum participium af savoir, “vide”. Formen ai su er passé composé og placerer det at vide i fortiden. savoir betyder “vide”, mens connaître typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Eksempel: Je l'ai su hier. – “Jeg fik det at vide i går.” Først siger Tu as raison: “Du har ret.” Derefter siger J'aurais dû te le dire: “Jeg burde have fortalt dig det.” Tidsleddet dès que je l'ai su angiver, at fortællingen skulle være sket, så snart taleren vidste det. Hele ytringen betyder derfor: “Du har ret. Jeg burde have fortalt dig det, så snart jeg vidste det.”

6. Je t'en remercie. J'avais déjà commencé à me préparer.

   Det sætter jeg pris på. Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.

   Je t'en remercie

   Det sætter jeg pris på.

   J'avais

   Jeg havde.

   déjà

   allerede

   commencé

   begyndt

   me préparer

   gøre mig klar

   Uddybende forklaring

   Je t'en remercie er en fast høflig fransk formulering, som her betyder »Det sætter jeg pris på«. remercie er nutidsformen af remercier i 1. person ental: je remercie = »jeg takker«. t' er den ubetonede objektsform af te foran en vokallyd og henviser til den person, der tiltales. en henviser her til det, man takker for; konstruktionen kan genbruges som Je t'en remercie. J'avais er 1. person ental af avoir i imparfait. Sammen med perfektum participium commencé danner det plus-que-parfait: j'avais commencé betyder her »jeg var begyndt«. Imparfait-formen avais placerer hjælpeverbet i fortiden, mens hele konstruktionen viser, at begyndelsen lå før et andet relevant fortidstidspunkt. Den må ikke forveksles med nutidsformen j'ai. déjà betyder »allerede« og placerer begyndelsen før det relevante tidspunkt i fortællingen. Det ændrer ikke i sig selv, hvem der udfører handlingen, eller hvor langt handlingen nåede. commencé er perfektum participium af verbet commencer (»begynde«). I j'avais commencé står det sammen med avais for at danne plus-que-parfait. En nyttig grundformskæde er commencer → a commencé (»er begyndt«) og avait commencé (»var begyndt« for 3. person ental). me préparer består af det refleksive pronomen me og infinitiven préparer, »gøre klar« eller »forberede«. Her er det samme person, nemlig je, der både udfører handlingen og gør sig selv klar. Det refleksive mønster kan genbruges med andre personer, for eksempel Tu dois te préparer — »Du skal gøre dig klar«. Samlet betyder J'avais déjà commencé à me préparer: »Jeg var allerede begyndt at gøre mig klar.« avais commencé angiver, at begyndelsen lå før det relevante fortidstidspunkt, mens à me préparer fortæller, hvilken handling personen var begyndt på. Hele ytringen starter med takken Je t'en remercie og fortsætter med oplysninger om, at forberedelsen allerede var sat i gang.

7. Laisse-moi me rattraper en choisissant une autre date qui te convient.

   Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.

   Laisse-moi

   Lad mig

   me rattraper

   gøre det godt igen

   en choisissant

   ved at vælge

   autre

   anden

   date

   dato

   te convient

   passer dig

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi betyder her “lad mig”. Laisse er imperativ af laisser (“at lade”) til én person; -moi er pronomenet “mig”, som står efter verbet med bindestreg i imperativ. Mønstret Laisse-moi + infinitiv kan genbruges, fx Laisse-moi réfléchir. — “Lad mig tænke.” me rattraper betyder her “gøre det godt igen”. Rattraper er infinitiven, og me hører til denne infinitiv: taleren beder om lov til selv at rette op på noget. I andre sammenhænge kan rattraper også betyde “indhente”, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er at gøre noget godt igen. en choisissant betyder “ved at vælge”. Choisir er grundformen, mens choisissant er præsens participium; sammen med en danner det mønstret en + præsens participium, som angiver måde eller middel. Her forklarer det, hvordan taleren vil gøre det godt igen: ved at vælge en anden dato. Eksempel: Il apprend en pratiquant. — “Han lærer ved at øve sig.” autre betyder “anden” i une autre date. Adjektivet står foran substantivet og har her entalsform; autre skelner ikke mellem grammatisk hankøn og hunkøn i ental. I flertal bliver formen autres, fx d'autres dates — “andre datoer”. date betyder “dato”. Det er et hunkønsord, hvilket ses i une autre date; kønnet tilhører substantivet date, ikke adjektivet autre. Eksempel: Nous avons choisi une date. — “Vi har valgt en dato.” te convient betyder “passer dig”. Verbet er convenir à, “at passe nogen”, og convient er nutidsformen i tredje person ental af convenir. Subjektet er qui i relativsætningen, som viser tilbage til une autre date, mens te er den person, datoen passer for. Derfor er det datoen, der “passer dig”, ikke “du”, der er subjekt for verbet. Eksempel: Cette heure me convient. — “Dette tidspunkt passer mig.” Samlet er Laisse-moi me rattraper en anmodning om at få lov til at gøre noget godt igen. en choisissant une autre date angiver midlet, og qui te convient beskriver den nye dato: “Lad mig gøre det godt igen ved at vælge en anden dato, der passer dig.”

8. On peut reporter, mais confirme-le quand la situation sera plus calme, s'il te plaît.

   Vi kan finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.

   On peut

   vi kan

   reporter

   flytte til senere

   confirme-le

   bekræft det

   quand

   når

   situation

   situation

   sera

   vil være

   plus calme

   mere rolig

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her, at en mulighed står åben: “vi kan”. On er et fransk stedord, som ofte bruges om mennesker uden at angive en bestemt person; i denne oversættelse gengives det som “vi”. peut er nutid af pouvoir (“at kunne”) i tredje person ental. Mønstret on peut + infinitiv kan genbruges, for eksempel: On peut attendre. — “Vi kan vente.” reporter betyder her at flytte noget til et senere tidspunkt, konkret at finde en ny dato. Det er infinitiven efter peut; derfor står den ikke bøjet efter person. Den almindelige konstruktion er pouvoir + infinitiv, som i On peut reporter la réunion. — “Vi kan flytte mødet.” confirme-le er en direkte opfordring: “bekræft det”. confirme er bydeform af confirmer, “at bekræfte”, og le er et direkte objektstedord, “det”. I en bekræftende bydeform står objektstedordet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Confirme-le. — “Bekræft det.” Her henviser le til det, der skal bekræftes; den faste oversættelse identificerer ikke et mere specifikt substantiv. Formen le er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt substantiv. quand indleder tidsleddet “når”. Det efterfølgende sera er futurum af être, “at være”, i tredje person ental. situation er et hunkønsord, men det er verbet sera, ikke substantivet, der her viser tredje person ental; futurumsformen ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: Je viendrai quand la situation sera meilleure. — “Jeg kommer, når situationen er bedre.” plus calme betyder “mere rolig” i denne sammenhæng. calme er et tillægsord, hvis komparativ dannes med plus: calme — “rolig”, plus calme — “mere rolig”. Tillægsordet beskriver situation; det er ikke situation, der er grundformen for tillægsordet. La pièce est plus calme. — “Rummet er mere roligt.” s'il te plaît er den faste høflige formulering “venligst” eller “hvis du vil”. Den er rettet til én person i den uformelle tiltale, hvilket ses i te; s'il er den sammentrukne form af si il. Som fast høflig tilføjelse kan den stå efter en opfordring: Attends, s'il te plaît. — “Vent venligst.” Samlet siger sætningen: On peut reporter — vi kan flytte det til et senere tidspunkt og dermed finde en ny dato — “men” — mais — efterfølges af opfordringen confirme-le, “bekræft det”. Tidsleddet quand la situation sera plus calme angiver, at bekræftelsen skal ske, når situationen er blevet roligere, og s'il te plaît gør opfordringen høflig. Hele betydningen er derfor: “Vi kan finde en ny dato, men bekræft det venligst, når der er kommet mere ro på.”

9. Je t'enverrai un message quand j'en saurai plus.

   Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

   enverrai

   sender

   un message

   en besked

   quand

   når

   j'en saurai plus

   jeg ved mere

   Uddybende forklaring

   enverrai er futur simple af envoyer («sende»), i 1. person ental: j'enverrai = «jeg sender/jeg vil sende». Endelsen -ai viser her, at taleren selv er subjektet, og at handlingen ligger fremme i tiden. Eksempel: Je t'enverrai le document demain. — «Jeg sender dig dokumentet i morgen.» un message betyder «en besked». message er et hankønsord, så det ubestemte kendeord er un; un angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske oversættelse, men introducerer en ikke nærmere identificeret besked. Flertal er des messages («beskeder»). quand betyder «når» og indleder her en tidsledsætning. I fransk kan en fremtidig hændelse efter quand stå i futur, når tidspunktet selv ligger i fremtiden; derfor kommer j'en saurai i futur og ikke nødvendigvis i nutid. Eksempel: Je partirai quand tu arriveras. — «Jeg tager af sted, når du ankommer.» j'en saurai plus betyder her «jeg ved mere». saurai er futur simple af savoir («vide/kende til») i 1. person ental. en henviser til det relevante emne eller den relevante situation uden at gentage det, og plus betyder «mere» i sammenligning med den viden, taleren har nu. Eksempel: Quand j'en saurai plus, je te répondrai. — «Når jeg ved mere, svarer jeg dig.» Samlet består sætningen af Je t'enverrai un message («Jeg sender dig en besked») og tidsledsætningen quand j'en saurai plus («når jeg ved mere»). te i t' er modtageren («dig»), mens enverrai angiver den fremtidige handling; hele udsagnet betyder derfor: «Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.»

10. Je sais que ce changement tardif a perturbé ta soirée.

    Jeg ved, at den sene ændring forstyrrede din aften.

    sais

    ved

    ce

    den

    changement

    ændring

    tardif

    sen

    a perturbé

    forstyrrede

    ta

    din

    soirée

    aften

    Uddybende forklaring

    sais betyder her “ved” i konstruktionen je sais que... (“jeg ved, at ...”). Grundformen er savoir (“at vide”); sais er nutidsformen for je og tu, så formen alene viser ikke, hvilken af de to personer der er subjekt. Her viser je, at det er “jeg”. I den foregående sætning bruges samme verbum i formen saurai i j'en saurai plus, som betyder “jeg ved mere” i den fremtidige konstruktion. ce står foran changement og er et demonstrativt bestemmelsesord. Her svarer det i den faste oversættelse til “den” i den sene ændring”. Formen ce bruges med et hankønsord i ental foran en konsonantlyd. Demonstrativet til hunkøn i ental er cette, som i cette soirée` (“denne aften”). changement betyder “ændring”. Det er et hankønsord i ental; den bestemte form er le changement, og flertal er les changements. I den faste sætning er det ce changement med det tilhørende adjektiv, der er subjekt for den efterfølgende handling. tardif betyder her “sen” og beskriver changement. Formen tardif er hankøn ental og stemmer derfor overens med det hankønnede changement. Grundformen i ordbøger angives ofte som tardif; hunkøn ental er tardive, og hankøn flertal er tardifs. Eksempel: une réponse tardive — “et sent svar”. a perturbé betyder “forstyrrede” i denne sætning. Det er passé composé: nutidsformen a af hjælpeverbet avoir sammen med perfektum participium perturbé fra perturber (“at forstyrre”). Konstruktionen placerer handlingen i fortiden; subjektet er ce changement tardif. Eksempel: Le bruit a perturbé la réunion. — “Støjen forstyrrede mødet.” ta betyder “din” foran soirée. Det er et possessivt bestemmelsesord i hunkøn ental; det bøjes efter det ejede ord, ikke efter den person, der ejer noget. Sammenlign ton livre (“din bog”, hankøn) og ta voiture (“din bil”, hunkøn). Før et hunkønsord, der begynder med vokallyd, bruges normalt ton, fx ton amie (“din veninde”). soirée betyder “aften”. Det er et hunkønsord: une soirée og la soirée; flertal er les soirées. Ordet kan betegne en aften som tidsrum eller en aftenlig begivenhed, men her er den tilsigtede betydning “din aften”. Samlet bliver Je sais que til “Jeg ved, at”. Derefter er ce changement tardif subjektet: “den sene ændring”. a perturbé angiver den afsluttede fortidige handling, og ta soirée er det, der blev påvirket: “din aften”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg ved, at den sene ændring forstyrrede din aften.”

11. J'espère que tout va bien dans ta famille.

    Jeg håber, at alt er i orden med din familie.

    J'espère que

    jeg håber, at

    tout

    alt

    va bien

    går godt

    dans

    i

    ta

    din

    famille

    familie

    Uddybende forklaring

    J'espère que er en genanvendelig måde at indlede et håb om en hel sætning på. J'espère er første person ental i nutid af espérer (»at håbe«); j' er den forkortede form af je foran en vokal. Que indleder det indhold, man håber på. Eksempel: J'espère que tu comprends. — »Jeg håber, at du forstår.« tout betyder her »alt« eller »det hele« og står alene som et ubestemt pronomen. Det er ikke et bestemt navneord, der er nævnt i sætningen. Eksempel: Tout va bien. — »Alt går godt.« va bien er den faste kombination »går godt«. Va er tredje person ental i nutid af aller (»at gå«), mens bien er et adverbium, der beskriver, hvordan det går. I andre sammenhænge kan aller også betyde fysisk »at gå« eller indgå i andre konstruktioner, men her handler kombinationen om, at en situation er i orden. Eksempel: Comment ça va ? — »Hvordan går det?« dans er præpositionen »i« eller »inde i« og forbinder situationen med ta famille. Her angiver den det område eller den sammenhæng, som tout va bien gælder inden for. ta betyder »din« foran et entalshunkønsord. Besiddelsesordet retter sig her efter det ejede ord, famille, ikke efter den person, der ejer familien. Sammenlign ton frère (»din bror«) med ta famille (»din familie«) og tes amis (»dine venner«): ton bruges foran ental hankøn, ta foran ental hunkøn, og tes foran flertal. famille er et navneord, der betyder »familie«. Det er hunkøn og står her i ental, hvilket ses i ta famille. Eksempel: Ma famille habite ici. — »Min familie bor her.« Samlet bygges sætningen sådan op: J'espère que indleder håbet, tout va bien siger, at alt går godt, og dans ta famille afgrænser, at dette gælder i eller med hensyn til din familie. Hele betydningen er derfor: »Jeg håber, at alt er i orden med din familie.«