Je
“Je” betyder “jeg” og angiver den person, der taler i “Je veux prendre seulement un bagage cabine”. Det står foran verbet i en sætning om egne ønsker, planer eller handlinger.
veux
“veux” udtrykker, at taleren ønsker noget, her at tage en håndbagage med. I mønstret “Je veux prendre” står det efter “Je” og efterfølges af en handling i infinitiv.
prendre
“prendre” betyder her at tage en håndbagage med på rejsen. Det bruges efter “Je veux” i mønstret “Je veux prendre ...”, når man taler om noget, man ønsker at gøre.
seulement
“seulement” betyder “kun” og begrænser her bagagen til én håndbagage. Det står i “prendre seulement un bagage cabine” for at angive, at der ikke skal medtages mere bagage.
un
“un” betyder her “en” eller “én” foran “bagage cabine”. Det bruges før et entalsord, når man nævner én bestemt mængde eller genstand, som i “un bagage cabine”.
bagage
“bagage” betyder bagage eller taske i “un bagage cabine”. Sammen med “cabine” betegner det den bagage, der skal med ind i kabinen.
cabine
“cabine” angiver her, at bagagen hører til kabinen, altså håndbagage. I den faste forbindelse “bagage cabine” beskriver det, hvilken type bagage der menes.
pour
“pour” forbinder bagagen med den rejse, den skal bruges til, i “pour le voyage d’affaires”. Det bruges ofte foran en person, destination, aktivitet eller anledning, som noget er beregnet til.
le
“le” er den bestemte artikel foran “voyage” i “le voyage d’affaires” og foran “contrôle” i “Le contrôle de sécurité”. Den bruges her, når taleren henviser til en bestemt rejse eller kontrol.
voyage
“voyage” betyder rejse, her en forretningsrejse. I “le voyage d’affaires” står det sammen med “d’affaires” for at præcisere, hvilken slags rejse det er.
d’affaires
“d’affaires” angiver forretningsformålet i “le voyage d’affaires”. Formen er en del af denne faste forbindelse og kan bruges til at beskrive en rejse, der har forbindelse med arbejde eller forretning.
Alors
“Alors” betyder her “så” eller “nå”, og det fører et råd videre ud fra ønsket om kun at tage håndbagage med. Det står først i “Alors, prévois ...” for at markere næste skridt i samtalen.
prévois
“prévois” er en direkte opfordring til at planlægge ud fra mødetøjet. I “prévois la tenue pour la réunion” står det foran det, der skal planlægges.
la
“la” er den bestemte artikel foran “tenue” i “la tenue pour la réunion”. Den bruges her, fordi der henvises til det konkrete outfit, som skal bruges til mødet.
tenue
“tenue” betyder outfit eller sæt tøj, her tøjet til mødet. I “la tenue pour la réunion” bruges det om det samlede tøj, der passer til en bestemt anledning.
réunion
“réunion” betyder møde. I “la tenue pour la réunion” angiver det den anledning, som tøjet skal passe til; ordet bruges også i “une réunion” om selve mødet på rejseplanen.
et
“et” betyder “og” og forbinder to led: “la tenue pour la réunion” og “réduis les affaires supplémentaires au minimum”. Det bruges til at føje en yderligere handling eller oplysning til.
réduis
“réduis” er en opfordring til at mindske mængden af ekstra ting. I “réduis les affaires supplémentaires” står det direkte foran det, der skal reduceres.
les
“les” er den bestemte flertalsartikel foran “affaires” i “les affaires supplémentaires”. Den viser her til de ekstra ting, som er relevante i pakkesituationen.
affaires
“affaires” betyder her ting eller personlige ejendele, ikke forretninger. I “les affaires supplémentaires” handler det om ekstra ting i bagagen, og i “les affaires auxquelles tu dois accéder rapidement” om ting, man hurtigt skal kunne få fat i.
supplémentaires
“supplémentaires” betyder ekstra eller yderligere og beskriver “affaires”. I “les affaires supplémentaires” bruges det om ting, der kommer ud over det nødvendige.
au
“au” indgår i “au minimum” og betyder her “til et minimum”; det indgår også i “au programme” i forbindelse med rejseplanen. Det er den sammentrukne form af “à” og “le” og bruges foran et maskulint entalsord.
minimum
“minimum” er den mindste ønskede mængde i “au minimum”. Udtrykket “réduis les affaires supplémentaires au minimum” bruges, når ekstra ting skal begrænses mest muligt.
J’ai
“J’ai” betyder “jeg har” i “J’ai une réunion”, mens det i “J’ai peur que ...” indgår i udtrykket for “jeg er bange for eller bekymret for, at ...”. Formen bruges til at tale om noget, taleren har, eller en følelse, taleren oplever.
une
“une” betyder her “et” eller “ét” foran “réunion” og “dîner”. Det bruges før et entalsord, når én begivenhed nævnes.
dîner
“dîner” betyder middag i “un dîner décontracté”. Her betegner det måltidet eller arrangementet, der står på programmet om aftenen.
décontracté
“décontracté” beskriver middagen som afslappet eller uformel i “un dîner décontracté”. Det bruges her til at angive den type anledning, som tøjet også skal kunne passe til.
prévus
“prévus” betyder planlagt eller sat på programmet i “une réunion et un dîner décontracté prévus au programme”. Formen knytter de to begivenheder til rejseplanen som allerede planlagte aktiviteter.
programme
“programme” betyder her program eller rejseplan. I “prévus au programme” bruges det om de aktiviteter, der er planlagt under rejsen.
Prends
“Prends” er en opfordring til at tage eller pakke bestemte stykker tøj med. I “Prends des vêtements qui peuvent convenir aux deux occasions” efterfølges det af de ting, der skal med.
des
“des” betyder her “nogle” foran “vêtements”. Det bruges til at nævne en ubestemt mængde tøj uden at angive præcist, hvor mange stykker der er.
vêtements
“vêtements” betyder tøj eller beklædningsgenstande. I “Prends des vêtements” er det de stykker tøj, der skal kunne bruges til både mødet og middagen.
qui
“qui” henviser tilbage til “vêtements” og indleder beskrivelsen af, hvad tøjet kan bruges til. I “des vêtements qui peuvent convenir aux deux occasions” forbinder det tøj med den følgende egenskab.
peuvent
“peuvent” udtrykker her, at tøjet kan passe til begge anledninger. Det står sammen med “convenir” i “qui peuvent convenir aux deux occasions” og bruges efter et subjekt i flertal.
convenir
“convenir” betyder her at passe til eller være egnet til begge anledninger. Mønstret “convenir à” bruges med den anledning eller person, som noget passer til; her står det som “convenir aux deux occasions”.
aux
“aux” står i “aux deux occasions” og betyder her “til de to anledninger”. Det er den sammentrukne form af “à” og “les” og bruges foran et flertalsudtryk.
occasions
“occasions” betyder anledninger og henviser her til mødet og den afslappede middag. I “aux deux occasions” angiver det de to situationer, som tøjet skal kunne bruges til.
Sinon
“Sinon” betyder “ellers” eller “i modsat fald” og introducerer konsekvensen af at pakke for meget. I “Sinon, le bagage sera vite plein” forbinder det rådet med det mulige resultat.
sera
“sera” betyder “vil være” i “le bagage sera vite plein”. Det beskriver den forventede tilstand, hvis der pakkes for mange ting.
vite
“vite” betyder her hurtigt og beskriver, hvor hurtigt bagagen bliver fuld. I “sera vite plein” står det foran “plein” og angiver, at tilstanden indtræder hurtigt.
plein
“plein” betyder fuld i “le bagage sera vite plein”. Det beskriver bagagens tilstand efter for meget pakning.
peur
“peur” betyder frygt eller bekymring og indgår i “J’ai peur que ma chemise se froisse”. Mønstret “avoir peur que” bruges til at udtrykke bekymring for, at noget skal ske.
que
“que” forbinder bekymringen med den følgende sætning i “J’ai peur que ma chemise se froisse”. Det introducerer her det, taleren er bekymret for.
ma
“ma” betyder “min” og står foran “chemise” i “ma chemise”. Det viser, at skjorten tilhører eller hører til taleren.
chemise
“chemise” betyder skjorte. I “ma chemise se froisse” er skjorten den genstand, der risikerer at blive krøllet før mødet.
se
“se” indgår i “se froisse” og hjælper med at udtrykke, at skjorten bliver krøllet. Det står foran verbet i en konstruktion, hvor skjorten selv er det, der får denne tilstand.
froisse
“froisse” betyder her bliver krøllet i “ma chemise se froisse”. Udtrykket bruges om tøj, der mister sin glatte form, for eksempel under transport i en taske.
avant
“avant” betyder “før” og placerer risikoen for den krøllede skjorte før mødet i “avant la réunion”. Det bruges foran en tid eller begivenhed, som noget sker tidligere end.
Roule-la
“Roule-la” er en opfordring til at rulle skjorten sammen; “la” henviser her til “ma chemise”. I “Roule-la soigneusement” står objektet direkte efter verbet som en del af den korte opfordring.
soigneusement
“soigneusement” betyder omhyggeligt eller forsigtigt og beskriver, hvordan skjorten skal rulles. I “Roule-la soigneusement” bruges det til at anbefale en omhyggelig handling.
puis
“puis” betyder “derefter” eller “så” og angiver næste trin efter rulningen. I “puis déballe-la” forbinder det to handlinger i den rækkefølge, de skal udføres.
déballe-la
“déballe-la” er en opfordring til at pakke den ud, hvor “la” henviser til skjorten. Det bruges efter “puis” for at angive, hvad man skal gøre med den ved ankomsten.
dès que
“dès que” betyder “så snart som” og beskriver, at skjorten skal pakkes ud umiddelbart efter ankomsten. I udtrykket “dès que tu arrives à l’hôtel” bidrager “dès” med betydningen “fra det øjeblik”, mens “que” forbinder tidsudtrykket med sætningen.
tu
“tu” betyder “du” og er den person, som rådet henvender sig til i “tu arrives à l’hôtel”. Det står som subjekt foran verbet, når man taler direkte til én person.
arrives
“arrives” betyder her ankommer eller når frem i “tu arrives à l’hôtel”. Mønstret “arriver à” bruges sammen med det sted, man ankommer til.
à
“à” forbinder ankomsten med hotellet i “arrives à l’hôtel” og angiver sted i “à cet endroit”. Det bruges også i “à portée de main” som en del af udtrykket for at være inden for rækkevidde.
l’hôtel
“l’hôtel” betyder hotellet og er stedet, hvor skjorten skal pakkes ud. Formen “l’hôtel” bruger “l’” foran et ord, der begynder med en vokallyd, og står efter “à” i “arrives à l’hôtel”.
Est-ce que
“Est-ce que” er en fast måde at indlede et spørgsmål på, som i “Est-ce que les chargeurs et les documents doivent aller dans la poche avant ?”. “Est-ce” danner den spørgende ramme, og “que” introducerer det udsagn, der spørges til.
chargeurs
“chargeurs” betyder opladere og er sammen med “documents” det, der skal placeres i forlommen. I spørgsmålet “les chargeurs et les documents” nævnes det som en flertalsgruppe.
documents
“documents” betyder dokumenter og er her noget, der skal være let tilgængeligt under lufthavnskontrollen. Det står sammen med “les chargeurs” som subjekt for “doivent aller”.
doivent
“doivent” udtrykker her, hvor opladere og dokumenter bør placeres. Sammen med “aller” i “doivent aller dans la poche avant” bruges det til at spørge om den rigtige placering.
aller
“aller” betyder gå eller komme, men bruges her om, hvor ting skal placeres i “doivent aller dans la poche avant”. Mønstret “aller dans” kan angive, at noget skal i et bestemt rum eller sted.
dans
“dans” betyder “i” eller “ind i” og placerer tingene i “dans la poche avant”. Det bruges foran det sted eller den beholder, som noget befinder sig i eller skal lægges i.
poche
“poche” betyder lomme, her lommen foran på bagagen. I “la poche avant” beskrives en bestemt lomme, hvor opladere og dokumenter skal ligge.
Garde
“Garde” er en opfordring til at beholde eller placere hurtigtilgængelige ting på et bestemt sted. I “Garde les affaires ... à cet endroit” følges det af tingene og deres placering.
auxquelles
“auxquelles” henviser tilbage til de feminine flertalsord “les affaires” og forbinder dem med “accéder à”. I “les affaires auxquelles tu dois accéder rapidement” betyder det de ting, som du hurtigt skal kunne få adgang til.
dois
“dois” udtrykker her, hvad man skal eller har brug for at gøre for at få adgang til tingene. I “tu dois accéder rapidement” står det foran infinitiven og angiver nødvendighed eller krav.
accéder
“accéder” betyder få adgang til eller nå frem til, her at kunne få fat i tingene hurtigt. Verbet bruges med “à”, som i “auxquelles tu dois accéder rapidement”.
rapidement
“rapidement” betyder hurtigt og beskriver, hvor hurtigt man skal kunne få adgang til tingene. I “accéder rapidement” står det efter verbet og angiver måden eller tempoet.
cet
“cet” betyder “dette” foran “endroit” i “à cet endroit”. Det peger på det konkrete sted, der allerede er nævnt, nemlig forlommen.
endroit
“endroit” betyder sted eller plads. I “à cet endroit” henviser det til den placering, hvor de ting, man hurtigt skal bruge, skal opbevares.
avec
“avec” betyder “med” og føjer en ekstra ting til placeringen i “avec une copie de secours de l’ordre du jour”. Det bruges til at angive, hvad der ligger sammen med de andre ting.
copie
“copie” betyder kopi, her en kopi af dagsordenen. I “une copie de secours” betegner det et ekstra dokument, som kan bruges som reserve.
de
“de” forbinder “copie” med “secours” og “l’ordre du jour” i “une copie de secours de l’ordre du jour”. Det bruges her til at angive henholdsvis kopiens funktion og det dokument, kopien er af.
secours
“secours” betyder her reserve eller backup i “une copie de secours”. Udtrykket bruges om noget ekstra, der er gemt til brug, hvis den normale kopi ikke er tilgængelig.
l’ordre du jour
“l’ordre du jour” betyder dagsordenen eller agendaen som helhed. “l’ordre” er den centrale del, “du” forbinder den med “jour”, og “jour” betyder dag; sammen bruges hele udtrykket om punkterne på et møde.
Comme
“Comme” indgår i “Comme ça” og betyder her “på den måde” eller “sådan”. Det knytter den foreslåede placering af tingene til den efterfølgende fordel ved ikke at skulle åbne hele bagagen.
ça
“ça” betyder “det” eller “sådan” i “Comme ça”. Sammen med “Comme” henviser det til den pakkemåde, der netop er blevet foreslået.
n’aurai
“n’aurai” indgår i “je n’aurai pas besoin d’ouvrir” og betyder “jeg vil ikke have”. Sammen med “pas besoin de” udtrykker det, at taleren ikke får brug for at åbne hele bagagen.
pas
“pas” er den del af nægtelsen i “n’aurai pas besoin d’ouvrir”. Sammen med “n’” gør det hele udtrykket negativt: taleren har ikke brug for at åbne bagagen.
besoin
“besoin” betyder behov og indgår i det faste mønster “avoir besoin de”. I “je n’aurai pas besoin d’ouvrir” betyder det, at taleren ikke behøver at udføre den efterfølgende handling.
d’ouvrir
“d’ouvrir” betyder “at åbne” og står efter “besoin” i “pas besoin d’ouvrir”. Formen består af “de” foran infinitiven “ouvrir” og angiver den handling, der ikke bliver nødvendig.
tout
“tout” betyder her hele og beskriver “le bagage” i “tout le bagage”. Det viser, at det er hele bagagen, som taleren gerne vil undgå at åbne.
l’aéroport
“l’aéroport” betyder lufthavnen og angiver stedet i “à l’aéroport”. Formen “l’” står foran “aéroport”, og udtrykket bruges om situationen under lufthavnsbesøget.
contrôle
“contrôle” betyder kontrol eller tjek i “Le contrôle de sécurité”. Sammen med “de sécurité” betegner det den kontrol, rejsende gennemgår i lufthavnen.
sécurité
“sécurité” betyder sikkerhed og præciserer typen af kontrol i “Le contrôle de sécurité”. Hele forbindelsen bruges om sikkerhedskontrollen i lufthavnen.
plus
“plus” betyder “mere” og indgår i sammenligningen “plus facile”, altså lettere. Det markerer en højere grad af lethed sammenlignet med situationen, hvor tingene ikke er tæt på hånden.
facile
“facile” betyder let eller nem. I “Le contrôle de sécurité sera plus facile” beskriver det, at sikkerhedskontrollen bliver mindre besværlig.
quand
“quand” betyder “når” og indleder betingelsen i “quand ces affaires seront à portée de main”. Det forbinder tidspunktet eller situationen med den forventede lettelse ved kontrollen.
ces
“ces” betyder “disse” eller “de her” og står foran “affaires” i “ces affaires”. Det peger tilbage på de ting, der er blevet placeret i forlommen.
seront
“seront” betyder “vil være” i “ces affaires seront à portée de main”. Det beskriver den fremtidige placering af tingene, når de er lagt i forlommen.
à portée de main
“à portée de main” betyder “inden for rækkevidde” eller “lige ved hånden”. “à” angiver forholdet til rækkevidde, “portée” betyder rækkevidde, “de” forbinder rækkevidden med “main”, og “main” betyder hånd; sammen beskriver hele udtrykket noget, man let kan nå.