Meld en mistet pung | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne trouve pas mon portefeuille, et la dernière fois que je l'avais, c'était au café.

   Jeg kan ikke finde min pung, og sidst havde jeg den på caféen.

   ne … pas

   ikke

   trouve

   finder

   portefeuille

   pung

   dernière

   sidste

   fois

   gang

   l'avais

   havde den

   c'était

   det var

   café

   café

   Uddybende forklaring

   ne … pas står omkring verbet og danner den franske nægtelse. I denne sætning betyder konstruktionen, at taleren ikke finder noget. Mønstret kan genbruges med andre verber: Je ne comprends pas. — “Jeg forstår ikke.” trouve er nutidsformen af trouver, “at finde”. Formen passer til je: je trouve betyder “jeg finder”, mens nægtelsen gør det til “jeg finder ikke”. Trouver kan også bruges om at synes eller opleve noget i andre sammenhænge, men her er betydningen konkret at finde. portefeuille er et hankønsord for “pung”. I mon portefeuille betyder mon “min” foran dette hankønsord. Eksempel: J’ai perdu mon portefeuille. — “Jeg har mistet min pung.” dernière betyder “sidste” her og står i hunkønsform, fordi det beskriver fois, som er et hunkønsord. Den tilsvarende hankønsform er dernier: le dernier jour — “den sidste dag”. fois betyder “gang” eller “lejlighed” i tidsudtrykket la dernière fois, “sidste gang”. La première fois betyder “første gang”, så rækkefølgen kan ændres uden at ændre konstruktionen. l’avais består af l’ og avais. l’ er et direkte objektpronomen, “den”, og henviser her til pungen. avais er imparfait af avoir, “at have”, med subjektet je: j’avais — “jeg havde”. Imparfait fremstiller her den tidligere situation som en igangværende eller gældende baggrund: “havde den”. Eksempel: Je l’avais hier. — “Jeg havde den i går.” c’était består af ce og était, imparfait af être, “at være”. Ce betyder her “det” som grammatisk subjekt, mens était er tredje person ental: “det var”. Denne kombination bruges til at identificere eller lokalisere noget i en tidligere situation. Eksempel: C’était dans mon sac. — “Det var i min taske.” café betyder “café”. I au café er au den sammentrukne form af à le: “på/i caféen”. Det er præpositionsgruppen, der angiver stedet. Sætningen samles sådan: Je ne trouve pas mon portefeuille betyder “Jeg kan ikke finde min pung”. et forbinder denne oplysning med la dernière fois que je l’avais, “sidste gang jeg havde den”. Derefter angiver c’était au café, hvor den tidligere situation var: “det var på caféen”. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan ikke finde min pung, og sidst havde jeg den på caféen.”

2. Avant d'appeler, prépare une description de l'apparence du portefeuille.

   Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.

   Avant d'appeler

   før du ringer

   prépare

   forbered

   description

   beskrivelse

   apparence

   udseende

   portefeuille

   pung

   Uddybende forklaring

   Avant d'appeler betyder her “før du ringer”. Konstruktionen avant de + infinitiv bruges, når én handling ligger før en anden; de bliver til d' foran vokallyden i appeler. appeler er infinitivformen “at ringe” (og kan også betyde “at kalde” i andre sammenhænge). Eksempel: Avant de partir, ferme la porte. — “Før du går, så luk døren.” prépare betyder her “forbered”. Det er imperativ i 2. person ental af verbet préparer, altså en direkte opfordring til én person. Den samme form kan også være nutid i andre konstruktioner, men her viser placeringen efter den indledende tidskonstruktion og den danske oversættelse, at det er en opfordring. Eksempel: Prépare le sac. — “Forbered tasken.” description betyder “beskrivelse”. Det er et feminint substantiv; derfor står den ubestemte artikel som une i den fulde gruppe une description. Et nyttigt mønster er une description de ... — “en beskrivelse af ...”. Eksempel: J'écris une description du problème. — “Jeg skriver en beskrivelse af problemet.” apparence betyder “udseende” eller “hvordan noget ser ud”. I den fulde tekst står l'apparence: la forkortes til l' foran vokallyden i apparence. Her er de l'apparence den del, der præciserer, hvad beskrivelsen handler om: pungens udseende. Eksempel: Son apparence a changé. — “Dens udseende har ændret sig.” portefeuille betyder “pung” i denne sammenhæng. Det er et hankønsord, hvilket ses i le portefeuille; efter de bliver dette til sammentrækningen du portefeuille (“af pungen”). Substantivet er det samme, uanset om pungen beskrives som lille, sort eller med et slidt hjørne; sådanne egenskaber udtrykkes med andre ord. Eksempel: Je cherche le portefeuille. — “Jeg leder efter pungen.” Samlet består sætningen af tidsleddet Avant d'appeler (“før du ringer”), opfordringen prépare, genstanden une description og præciseringen de l'apparence du portefeuille (“af pungens udseende”). Den samlede betydning er derfor: “Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.”

3. C'est un petit portefeuille noir avec un coin usé.

   Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.

   C'est

   det er

   petit

   lille

   portefeuille

   pung

   noir

   sort

   avec

   med

   coin

   hjørne

   usé

   slidt

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est. Her er ce et ubøjet demonstrativt pronomen som subjekt, mens est er 3. person ental i nutid af être (»at være«). Udtrykket c'est bruges til at identificere eller beskrive noget: C'est un livre. — »Det er en bog.« petit betyder her »lille« og beskriver portefeuille. Adjektivet står i hankøn ental, fordi portefeuille er et hankønsord i ental. Grundformen er petit; den feminine entalsform er petite, som i une petite boîte — »en lille æske«. Det er altså petit, ikke substantivet, der bærer denne adjektivbøjning. portefeuille er et hankønsord, der her betyder »pung«. Med den ubestemte artikel un bliver udtrykket un petit portefeuille: »en lille pung«. Un markerer et ubestemt eksemplar, men angiver ikke i sig selv en bestemt numerisk optælling i den danske betydning. noir betyder »sort« og beskriver også portefeuille. Det står i hankøn ental for at passe til dette substantiv. Grundformen er noir; den feminine form er noire, som i une voiture noire — »en sort bil«. avec er præpositionen »med«. Den indleder her den del, der tilføjer en egenskab ved pungen: avec un coin usé — »med et slidt hjørne«. coin betyder her »hjørne« og er et hankønsord i ental. Derfor står den ubestemte artikel som un. I andre sammenhænge kan coin også betegne et sted eller en krog, men her er betydningen fastlagt af oversættelsen og beskrivelsen af pungen. usé betyder her »slidt« og beskriver coin. Formen er hankøn ental og stemmer derfor overens med coin. Den er perfektum participium af verbet user (»at slide«), men fungerer her beskrivende som et adjektiv. Den feminine entalsform er usée, som i une veste usée — »en slidt jakke«. Samlet bygges sætningen sådan op: C'est identificerer genstanden, un petit portefeuille noir beskriver den som en lille sort pung, og avec un coin usé tilføjer, at den har et slidt hjørne. Hele betydningen er: »Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.«

4. Cela devrait aider le personnel à le vérifier sans demander d'informations personnelles.

   Det burde hjælpe personalet med at tjekke det uden at bede om private oplysninger.

   Cela devrait

   det burde

   aider

   hjælpe

   le personnel

   personalet

   le

   det

   vérifier

   tjekke eller kontrollere

   sans demander

   uden at bede om

   d'informations

   oplysninger

   personnelles

   personlige

   Uddybende forklaring

   Cela devrait betyder her “det burde”. Cela er et demonstrativt pronomen, som her henviser til det, der allerede er under overvejelse, uden at formen i sig selv angiver en bestemt type ting. Devrait er konditionalisformen af devoir; her udtrykker den en forventning eller forsigtig vurdering. Sammenlign doit (“skal” eller “må være nødt til”) med devrait (“burde”). aider betyder “at hjælpe” og står i infinitiv efter devrait. Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv bruges om at hjælpe nogen med at gøre noget: Cela aide Marie à comprendre. — “Det hjælper Marie med at forstå.” le personnel betyder “personalet”. Personnel er her et substantiv for en medarbejdergruppe. Det er grammatisk hankøn ental, så det får det bestemte kendeord le. Det er ikke adjektivet personnel i betydningen “personlig”; det findes i informations personnelles senere i sætningen. le er her et direkte objektspronomen i hankøn ental og betyder “det” eller, med den støttende kontekst, “den”. Den foregående kontekst identificerer den omtalte pung som det, der skal kontrolleres; fransk portefeuille er hankøn. Pronomenet står foran infinitiven i le vérifier. vérifier betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven af verbet vérifier; i le vérifier er le det, der bliver kontrolleret. Eksempel: Je vais vérifier le document. — “Jeg vil tjekke dokumentet.” sans demander betyder “uden at bede om”. Efter sans står verbet i infinitiv. Den underforståede aktør forstås her ud fra den handling, som personalet skal udføre; den behøver ikke være det samme som subjektet i hele hovedsætningen. Demander kan blandt andet betyde “at bede om” eller “at spørge efter”; her passer “bede om” til oplysninger. Eksempel: Il part sans attendre. — “Han går uden at vente.” d'informations betyder “oplysninger”. Informations er flertal af substantivet information. I denne forbindelse står den ubestemte flertalsbestemmelse som de, der elideres til d' foran vokalen i informations. Det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign demander des informations — “at bede om oplysninger” — uden sans. personnelles betyder “personlige”. Det er hunkøn flertal af adjektivet personnel, fordi det beskriver informations, som er hunkøn flertal på fransk. Formrækken er personnel (hankøn ental), personnelle (hunkøn ental), personnels (hankøn flertal), personnelles (hunkøn flertal). Her betyder informations personnelles “personlige oplysninger”. Samlet siger Cela devrait aider “det burde hjælpe”. Le personnel er den gruppe, der får hjælp, og à le vérifier angiver handlingen: at kontrollere den omtalte pung. Til sidst tilføjer sans demander d'informations personnelles, at kontrollen sker uden at bede om personlige oplysninger. Hele betydningen er: “Det burde hjælpe personalet med at tjekke den uden at bede om private oplysninger.”

5. J'appellerai et j'expliquerai quand j'ai remarqué qu'il manquait.

   Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.

   J'appellerai

   jeg vil ringe

   j'expliquerai

   jeg vil forklare

   quand

   når; hvornår

   j'ai remarqué

   jeg opdagede

   qu'il manquait

   at den manglede

   Uddybende forklaring

   J'appellerai er første person ental af appeler i futur simple: “jeg vil ringe”. Formen har dobbelt l, og endelsen -ai hører til første person ental i denne tid. Eksempel: J'appellerai demain. — “Jeg ringer i morgen.” j'expliquerai er første person ental i futur simple af expliquer: “jeg vil forklare”. Det samme subjekt, je, bruges igen, og de to fremtidsformer står side om side. Eksempel: J'expliquerai la situation. — “Jeg vil forklare situationen.” quand indleder her et tidsled og betyder “når” eller “da”. I den faste danske oversættelse gengives forbindelsen som “hvornår”. Eksempel: Je partirai quand tu arriveras. — “Jeg tager af sted, når du ankommer.” j'ai remarqué betyder her “jeg opdagede” eller “jeg lagde mærke til”. Det er passé composé af remarquer: ai er nutidsformen af avoir, og remarqué er perfektum participium. Formen fremstiller iagttagelsen som afsluttet. Eksempel: J'ai remarqué une erreur. — “Jeg opdagede en fejl.” qu'il manquait betyder “at den manglede”. il er et entalspronomen, som i den faste danske oversættelse gengives med “den”; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. manquait er imparfait af manquer og beskriver her den manglende tilstand på det tidspunkt, hvor opdagelsen fandt sted. Eksempel: J'ai vu qu'il manquait une page. — “Jeg så, at der manglede en side.” Samlet består ytringen af J'appellerai og j'expliquerai, efterfulgt af tidsleddet quand j'ai remarqué qu'il manquait. Den faste danske oversættelse er: “Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.” quand forbinder handlingerne med tidspunktet for opdagelsen, og qu'il manquait angiver, hvad opdagelsen gjaldt.

6. Mentionne quelques objets qui sont dedans, mais ne donne pas de détails provenant de documents personnels.

   Nævn nogle få ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.

   Mentionne

   nævn

   quelques

   nogle få

   objets

   ting; genstande

   qui sont dedans

   som er indeni

   mais

   men

   ne donne pas

   deler ikke

   de détails

   oplysninger; detaljer

   provenant de

   fra; som stammer fra

   documents

   dokumenter

   personnels

   personlige

   Uddybende forklaring

   Mentionne er imperativ af mentionner i tiltaleformen tu: “nævn” eller “omtale”. Den korte form bruges til en direkte opfordring. Sammenlign med mentionnez, hvis man taler til vous. quelques betyder “nogle få” eller “et par” uden at angive et præcist antal. Det står foran flertalsordet objets. Objets er flertal af objet, “genstand/ting”. Eksempel: quelques objets utiles = “nogle få nyttige ting”. qui sont dedans er en relativdel, der beskriver objets: “som er indeni”. Qui fungerer her som relativt pronomen, og sont er flertalsformen af être, fordi det henviser til objets. Dedans er et adverbium med betydningen “indeni”; den konkrete beholder eller ramme forstås af sammenhængen. Mais betyder “men” og forbinder den første opfordring med en begrænsning eller kontrast. Ne donne pas er den negative imperativ af donner: “giv ikke” eller i denne sammenhæng “del ikke”. Negationen omslutter verbet i mønstret ne ... pas; i en positiv opfordring hedder det donne. Her betyder donner ikke blot fysisk at give, men at give eller videregive oplysninger. De détails betyder “oplysninger” eller mere bogstaveligt “detaljer”. Détails er flertal af détail. Efter negation bruges de ofte foran en ubestemt mængde, som i ne donne pas de détails = “giv ikke nogen detaljer”. Provenant de betyder “fra” eller “som stammer fra”. Provenant kommer af provenir, “stamme fra”, og knytter oplysningerne til deres kilde. Eksempel: des informations provenant d’un rapport = “oplysninger fra en rapport”. Documents er flertal af document, “dokument”. Personnels er flertal af adjektivet personnel, “personlig”, og bøjes her, så det passer til det maskuline flertalsord documents: des documents personnels = “personlige dokumenter”. Adjektivet beskriver dokumenterne, ikke oplysningerne. Samlet følger sætningen mønstret Mentionne quelques objets qui sont dedans, mais ne donne pas de détails provenant de documents personnels: Først gives der en opfordring til at nævne nogle få genstande, som er indeni, og derefter en begrænsning: der må ikke gives detaljer, der stammer fra personlige dokumenter. Det er en direkte instruktion i uformel tiltaleform (tu).

7. Il contient une photo et une note pliée.

   Der er et foto og en foldet seddel i den.

   Il contient

   den indeholder

   photo

   foto

   note

   seddel; note

   pliée

   foldet

   Uddybende forklaring

   Il contient betyder her “den indeholder”. Il er et ubøjet subjektpronomen i 3. person ental; i den faste oversættelse henviser det til den genstand, der omtales som “den”. contient er nutidsformen af verbet contenir for 3. person ental. Mønsteret [ting] contient [indhold] kan genbruges: Le sac contient un livre. — “Tasken indeholder en bog.” photo betyder “foto”. Det er et substantiv; une photo er den ubestemte nominalgruppe “et foto”. photo er et almindeligt fransk substantiv, der bruges med feminint grammatisk køn, hvilket ses i une. note betyder her “seddel” eller “note”. I une note står substantivet i ental med den ubestemte artikel une; artiklen angiver en ikke nærmere bestemt forekomst, ikke i sig selv et taludsagn ud over entalsformen. note kan bruges om en kort skriftlig besked: J’ai une note. — “Jeg har en note.” pliée betyder “foldet” og beskriver note. Formen er hunkøn ental, så den ender på -ée og stemmer overens med det feminine substantiv note; grundformen er adjektivet plié, og den maskuline entalsform er plié, mens hunkønsformen er pliée. Sammenlign: un papier plié — “et foldet stykke papir” og une feuille pliée — “et foldet ark”. et forbinder de to indholdselementer: une photo et une note pliée — “et foto og en foldet seddel”. Hele ytringen samles således som Il contient + une photo + et + une note pliée: “Den indeholder et foto og en foldet seddel.”

8. Ces détails devraient suffire à l'identifier en toute sécurité.

   De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.

   Ces

   disse

   détails

   oplysninger; detaljer

   devraient

   burde

   suffire

   være nok; være tilstrækkeligt

   identifier

   identificere

   en toute sécurité

   på en sikker måde

   Uddybende forklaring

   Ces står foran détails og er den franske demonstrativform i flertal: “disse”. I flertal skelner ces ikke mellem grammatisk maskulinum og femininum. I ental bruges normalt ce foran et maskulint substantiv og cette foran et feminint substantiv. Eksempel: ces documents = “disse dokumenter”. détails betyder her “oplysninger” eller mere bogstaveligt “detaljer”. Formen er flertal; entalsformen er détail. Eksempel: Un détail manque. = “Der mangler en detalje.” devraient er en bøjet form af devoir (“at skulle; at burde”). Den er 3. person flertal i konditionalis og udtrykker her en forventning eller vurdering: “burde”. Subjektet er Ces détails, så verbet står i flertal. En nyttig kontrast er doivent (“skal; må være nødt til”) i nutid: Ces détails doivent suffire. = “Disse oplysninger skal være nok.” suffire er infinitiven af suffire (“at være nok; at være tilstrækkelig”). Den står efter devraient, fordi devoir i denne konstruktion efterfølges af et andet verbum i infinitiv. Mønstret suffire à + infinitiv betyder “være nok til at gøre noget”. Eksempel: Cela devrait suffire. = “Det burde være nok.” identifier betyder “at identificere” og er her infinitiv efter à: suffire à l'identifier = “være nok til at identificere den”. l' er et direkte objektpronomen med betydningen “den” i den faste oversættelse. Apostroffen viser elision foran vokallyden i identifier; den fulde form foran en konsonantlyd kan være le eller la, afhængigt af pronomenets grammatiske form. Eksempel: Il suffit de regarder pour l'identifier. = “Det er nok at se efter for at identificere den.” en toute sécurité er et fast adverbielt udtryk, der beskriver måden: “på en sikker måde” eller “sikkert”. I dette udtryk er sécurité et feminint substantiv, og toute står i femininum ental, så den passer til sécurité. Eksempel: Vous pouvez travailler en toute sécurité. = “I kan arbejde sikkert.” Samlet er opbygningen Ces détails devraient suffire à l'identifier en toute sécurité: “Disse oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.” Ces détails er subjektet, devraient suffire siger, at oplysningerne forventes at være tilstrækkelige, à l'identifier angiver, hvad de er tilstrækkelige til, og en toute sécurité tilføjer, at identifikationen kan ske sikkert.

9. S'ils l'ont, je peux fixer un moment pour venir le chercher.

   Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.

   S'ils l'ont

   Hvis de har den

   je peux

   jeg kan

   fixer

   aftale

   moment

   tidspunkt

   venir

   komme

   chercher

   hente

   Uddybende forklaring

   S'ils l'ont betyder her “hvis de har den”. S'ils er en sammentrækning af si (“hvis”) og ils (“de”); efter si står verbet normalt i en nutidsform, når betingelsen er åben eller mulig. l' er et direkte objektspronomen foran vokal og betyder her “den”, mens ont er 3. person flertal af avoir (“at have”): avoir → ils ont. Eksempel: S'ils ont le livre, ils peuvent nous aider. — “Hvis de har bogen, kan de hjælpe os.” Her er le livre det direkte objekt i stedet for pronomenet l'. je peux betyder “jeg kan”. peux er 1. person ental af pouvoir (“at kunne”): pouvoir → je peux. Efter pouvoir kommer normalt et andet verbum i infinitiv, som i je peux fixer. Eksempel: Je peux venir demain. — “Jeg kan komme i morgen.” fixer betyder her “at aftale” eller “at fastsætte”, ikke nødvendigvis fysisk at fastgøre noget. Det er infinitiven efter je peux. I denne sammenhæng handler det om at fastsætte et tidspunkt. moment er et hankønsord og betyder “tidspunkt” i udtrykket un moment. Artiklen un viser her et ubestemt tidspunkt, ikke i sig selv et bestemt antal. un moment kan også betyde “et øjeblik” i andre sammenhænge; her peger resten af sætningen på et tidspunkt for en aftale. Eksempel: Nous fixons un moment pour parler. — “Vi aftaler et tidspunkt, hvor vi kan tale.” venir betyder “at komme”. Det står i infinitiv efter pour i mønstret pour venir ..., som angiver formålet med det aftalte tidspunkt: tidspunktet fastsættes, så taleren kan komme. chercher betyder “at lede efter” eller, som her med et allerede identificeret objekt, “at hente”. I venir le chercher står le foran infinitiven chercher og betyder “at hente den”: konstruktionen kan genbruges som venir + objektpronomen + chercher. Eksempel: Je viens la chercher demain. — “Jeg kommer og henter den i morgen.” Pronomenets form la passer her til et feminint direkte objekt; le er den tilsvarende form for et hankønsobjekt eller et objekt, der ellers omtales med le. Samlet bygges sætningen sådan op: S'ils l'ont (“hvis de har den”) er betingelsen; je peux fixer un moment (“kan jeg aftale et tidspunkt”) angiver, hvad taleren kan gøre; og pour venir le chercher (“for at komme og hente den”) angiver formålet med tidspunktet. Hele betydningen er derfor: “Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.”

10. Appelle maintenant, et je vérifierai encore ton sac pendant que tu attends.

    Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.

    Appelle

    ring

    maintenant

    nu

    je vérifierai

    jeg vil tjekke

    encore

    igen

    ton

    din

    sac

    taske

    pendant que

    mens

    tu attends

    du venter

    Uddybende forklaring

    Appelle er imperativ af appeler i 2. person ental: en direkte opfordring til én person om at ringe. Et genbrugeligt mønster er Appelle + adverbium, for eksempel: Appelle demain. — «Ring i morgen.» maintenant betyder «nu» og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. je vérifierai kommer af verbet vérifier og er futur simple i 1. person ental. Det betyder her, at taleren vil tjekke noget. Sammenlign je vérifie — «jeg tjekker» — med je vérifierai — «jeg vil tjekke». Eksempel: Je vérifierai le document demain. — «Jeg vil tjekke dokumentet i morgen.» encore betyder her «igen»: handlingen gentages. Det er ikke selve verbet, der viser gentagelsen; encore tilføjer denne betydning. ton er et possessivt bestemmelsesord, der betyder «din» foran et maskulint substantiv i ental. Det tilpasser sig det ejede substantiv, ikke personen, der ejer det. Derfor står ton sammen med sac, som er maskulint ental. Andre former er blandt andet ta foran et feminint substantiv i ental og tes foran substantiver i flertal. sac er substantivet «taske». I udtrykket ton sac betyder det «din taske». pendant que er en forbindende konstruktion, der betyder «mens» og indleder en handling, som foregår samtidig med noget andet. Eksempel: Je lis pendant que tu travailles. — «Jeg læser, mens du arbejder.» tu attends er 2. person ental i nutid af attendre, «at vente»: tu attends — «du venter». Formen attends hører til subjektet tu. Samlet er udsagnet en opfordring om at ringe nu. Derefter angiver taleren, at vedkommende vil tjekke den andens taske igen, mens den anden venter. pendant que forbinder altså ventningen med tidspunktet for kontrollen.