Om denne lektion
Med Meld en mistet pung kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.
Dialog
A
Je ne trouve pas mon portefeuille, et la dernière fois que je l'avais, c'était au café.
Sjø nø truv pa mong portøføj, e la dærnjær fwa kø sjø lave, setæ o kafe. Jeg kan ikke finde min pung, og sidst havde jeg den på caféen.
B
Avant d'appeler, prépare une description de l'apparence du portefeuille.
Avang daple, prepar yn deskripsjong dø lapaʁangs dy portøføj. Før du ringer, skal du forberede en beskrivelse af, hvordan pungen ser ud.
A
C'est un petit portefeuille noir avec un coin usé.
Sæ øng pøti portøføj nwar avek øng kwæng yze. Det er en lille sort pung med et slidt hjørne.
B
Cela devrait aider le personnel à le vérifier sans demander d'informations personnelles.
Sela døvræ ede lø pærsonæl a lø verifie sång dømande dængformasjong pærsonæl. Det burde hjælpe personalet med at tjekke det uden at bede om private oplysninger.
A
J'appellerai et j'expliquerai quand j'ai remarqué qu'il manquait.
Sjapælre e sjeksplikræ kang sjæ rømarke kil mangkæ. Jeg ringer og forklarer, hvornår jeg opdagede, at den manglede.
B
Mentionne quelques objets qui sont dedans, mais ne donne pas de détails provenant de documents personnels.
Mangsjong kelk zobsjæ ki song dødang, mæ nø don pa dø detay provenang dø dokymang pærsonæl. Nævn nogle få ting, der er i den, men del ikke oplysninger fra personlige dokumenter.
A
Il contient une photo et une note pliée.
Il kongtjæng yn foto e yn not plije. Der er et foto og en foldet seddel i den.
B
Ces détails devraient suffire à l'identifier en toute sécurité.
Se detay døvræ syfir a lidangtifje ang tut sekyrite. De oplysninger burde være nok til at identificere den på en sikker måde.
A
S'ils l'ont, je peux fixer un moment pour venir le chercher.
Sil long, sjø pø fikse øng momang pur vønir lø sjærse. Hvis de har den, kan jeg aftale et tidspunkt, hvor jeg kan hente den.
B
Appelle maintenant, et je vérifierai encore ton sac pendant que tu attends.
Apæl mæntønang, e sjø verifikræ angkor tong sak pangdang kø ty atang. Ring nu, så tjekker jeg din taske igen, mens du venter.Ord for ord
Je
«Je» er subjektpronomenet for den, der taler, altså «jeg». Det står foran verbet i «Je ne trouve pas» og bruges på samme måde, når man fortæller, hvad man selv gør eller mener.
ne
«ne» er den første del af nægtelsen i «ne trouve pas». Sammen med «pas» gør det udsagnet negativt, her: at taleren ikke kan finde sin pung.
trouve
I «Je ne trouve pas mon portefeuille» betyder «trouve», at taleren kan finde eller lokalisere noget. Et almindeligt mønster er «trouver» efterfulgt af det, man leder efter, som «mon portefeuille».
pas
«pas» afslutter nægtelsen i «ne trouve pas» og betyder her «ikke». Udtrykket bruges, når man vil afvise eller benægte, at en handling lykkes.
mon
«mon» betyder «min» foran «portefeuille» i «mon portefeuille». Det bruges til at vise, at pungen tilhører den, der taler.
portefeuille
«portefeuille» betyder «pung» i dialogen, altså den genstand, der er blevet væk. Ordet kan bruges efter ejestedord som i «mon portefeuille», når man beskriver sin egen pung.
et
«et» forbinder to oplysninger i «mon portefeuille, et la dernière fois». Det svarer til «og» og bruges til at føje en ny oplysning til den første.
la
«la» er den bestemte artikel i «la dernière fois» og gør udtrykket til «den sidste gang». Den står foran navneordet «fois».
dernière
«dernière» betyder «sidste» i «la dernière fois». Sammen med «fois» angiver det den seneste eller sidste anledning, hvor taleren havde pungen.
fois
«fois» betyder «gang» i tidsudtrykket «la dernière fois». Mønstret «la dernière fois que ...» bruges til at fortælle, hvornår noget sidst skete.
que
«que» forbinder «la dernière fois» med den efterfølgende situation i «la dernière fois que je l'avais». Det svarer her til «hvor» eller «da», når man henviser til den sidste gang, noget var tilfældet.
l'avais
«l'avais» betyder her «havde den», hvor «l'» henviser til pungen, der allerede er nævnt. Formen bruges i «que je l'avais» til at beskrive, at taleren havde pungen på det tidligere tidspunkt.
c'était
«c'était» betyder «det var» i «c'était au café». Det bruges her til at angive stedet, hvor taleren sidst havde pungen, og kan genbruges til at identificere eller beskrive en tidligere situation.
au
«au» betyder «på» eller «i» i «au café». Det står foran stedet og indgår i faste stedangivelser, når man fortæller, hvor noget skete.
café
«café» betyder «café» i «au café», altså stedet hvor pungen sidst blev set. Ordet bruges efter en stedangivelse som «au».
Avant
«Avant» betyder «før» i «Avant d'appeler». Her placerer det forberedelsen før telefonopkaldet. Det kan bruges til at angive, at én handling skal ske tidligere end en anden.
d'appeler
«d'appeler» betyder «at ringe» i «Avant d'appeler». Sammen med «Avant» danner det udtrykket «før du ringer», og infinitiven bruges efter denne type tidsangivelse.
prépare
«prépare» er en direkte opfordring til at forberede noget, her «une description». Formen bruges, når man beder én person om at udføre en handling med det samme.
une
«une» betyder «en» eller «en bestemt» foran «description» i «une description». Det introducerer den beskrivelse, som personen skal forberede.
description
«description» betyder «beskrivelse» i «une description de l'apparence». Det er de oplysninger, man giver for at vise, hvordan pungen ser ud, og ordet kan efterfølges af «de» og det, der beskrives.
de
«de» forbinder «description» med det, beskrivelsen handler om, i «description de l'apparence». Det svarer her til «af» og bruges til at knytte et navneord til dets indhold eller emne.
l'apparence
«l'apparence» betyder «udseendet» i «l'apparence du portefeuille». Det henviser til, hvordan pungen ser ud, og kan bruges efter «description de» for at angive, hvad man beskriver.
du
«du» forbinder «l'apparence» med «portefeuille» i «l'apparence du portefeuille». Det svarer her til «af pungen» og viser, hvilken genstands udseende der beskrives.
C'est
«C'est» betyder «det er» i «C'est un petit portefeuille noir». Det bruges til at identificere eller beskrive den mistede pung og kan efterfølges af en beskrivelse.
un
«un» betyder «en» foran «petit portefeuille» i «un petit portefeuille noir». Det introducerer én bestemt type genstand, som derefter beskrives med størrelse og farve.
petit
«petit» betyder «lille» i «un petit portefeuille». Det beskriver pungens størrelse og står direkte foran navneordet i denne beskrivelse.
noir
«noir» betyder «sort» i «portefeuille noir». Det giver en farveoplysning, som kan hjælpe andre med at genkende pungen.
avec
«avec» betyder «med» i «avec un coin usé». Det introducerer en særlig egenskab eller del, som pungen har, og kan bruges til at tilføje identificerende detaljer.
coin
«coin» betyder «hjørne» i «un coin usé». Her beskriver det en bestemt del af pungen, som er slidt, og ordet kan bruges om et hjørne på en genstand.
usé
«usé» betyder «slidt» i «un coin usé». Det beskriver hjørnets tilstand og giver en konkret detalje, som personalet kan bruge til at kontrollere pungen.
Cela
«Cela» betyder «det» eller «dette» i «Cela devrait aider». Det henviser til den beskrivelse, der netop er blevet nævnt, og bruges som subjekt for vurderingen af dens nytte.
devrait
«devrait» udtrykker en forventning om, at noget bør eller sandsynligvis vil hjælpe i «Cela devrait aider». Formen bruges, når man giver en forsigtig vurdering i stedet for en sikker garanti.
aider
«aider» betyder «hjælpe» i «devrait aider le personnel». Det står efter «devrait» og beskriver den forventede virkning af beskrivelsen. Et almindeligt mønster er «aider» efterfulgt af den person eller gruppe, der får hjælp.
le
«le» er den bestemte artikel i «le personnel» og betyder «det» eller «den» i betydningen «personalet». Det står foran navneordet, der betegner den gruppe, som skal kontrollere pungen.
vérifier
«vérifier» betyder «kontrollere» eller «tjekke» i «le vérifier». Her er handlingen at kontrollere, om den fundne genstand passer til beskrivelsen. Verbet bruges med det, der skal kontrolleres.
sans
«sans» betyder «uden» i «sans demander d'informations personnelles». Det viser, at personalet kan kontrollere pungen uden at udføre den efterfølgende handling.
demander
«demander» betyder «bede om» eller «spørge efter» i «sans demander d'informations personnelles». Det står efter «sans» og bruges med de oplysninger eller den ting, man beder om.
d'informations
«d'informations» betyder «oplysninger» i «d'informations personnelles». Det er det, personalet ikke skal bede om, og formen bruges efter «demander» til at angive, hvad man spørger efter.
personnelles
«personnelles» betyder «personlige» i «informations personnelles». Det præciserer, at der er tale om oplysninger fra private dokumenter, ikke bare generelle detaljer.
J'appellerai
«J'appellerai» betyder «jeg vil ringe» i «J'appellerai et j'expliquerai». Det bruges, når taleren fortæller om sin plan om at ringe til caféen for at forklare situationen.
j'expliquerai
«j'expliquerai» betyder «jeg vil forklare» i «et j'expliquerai». Det fortæller, at taleren vil give caféen en forklaring, og verbet kan efterfølges af, hvad eller hvornår man forklarer.
quand
«quand» betyder «hvornår» eller «da» i «quand j'ai remarqué». Det indleder oplysninger om tidspunktet for, hvornår taleren opdagede, at pungen manglede.
j'ai
«j'ai» betyder i «j'ai remarqué», at taleren har udført handlingen «bemærkede». Det står sammen med «remarqué» og bruges i denne fortidige handling til at fortælle, hvad taleren opdagede.
remarqué
«remarqué» betyder «bemærkede» i «j'ai remarqué». Det beskriver det tidspunkt, hvor taleren blev opmærksom på, at pungen var væk, og bruges sammen med «j'ai».
qu'il
«qu'il» betyder «at den» i «qu'il manquait». Det forbinder «j'ai remarqué» med det, taleren opdagede, nemlig at pungen manglede.
manquait
«manquait» betyder «manglede» i «qu'il manquait». Her beskriver det, at pungen ikke længere var til stede, og formen står efter «qu'il» i forklaringen på, hvad taleren opdagede.
Mentionne
«Mentionne» er en direkte opfordring til at nævne noget i «Mentionne quelques objets». Det bruges, når man beder én person om at give bestemte oplysninger, her nogle få genstande i pungen.
quelques
«quelques» betyder «nogle få» i «quelques objets». Det angiver et lille, ikke nærmere bestemt antal og bruges foran navneordet, som her er «objets».
objets
«objets» betyder «genstande» eller «ting» i «quelques objets qui sont dedans». Det henviser til tingene i pungen, som kan bruges til at identificere den uden at afsløre private dokumentoplysninger.
qui
«qui» betyder her «som» i «qui sont dedans». Det indleder den del af sætningen, der beskriver, hvilke genstande der menes, og henviser tilbage til «objets».
sont
«sont» betyder «er» i «qui sont dedans». Det forbinder genstandene med deres placering inde i pungen og bruges her med flertallet «objets».
dedans
«dedans» betyder «indeni» i «qui sont dedans». Det beskriver, at genstandene befinder sig inde i pungen, og kan bruges til at angive en indvendig placering.
mais
«mais» betyder «men» i «mais ne donne pas». Det markerer en begrænsning: man må gerne nævne nogle genstande, men ikke dele oplysninger fra personlige dokumenter.
donne
«donne» betyder «giv» eller «del» i «ne donne pas de détails». Her er det handlingen at videregive detaljer, men «ne ... pas» gør opfordringen negativ. Verbet kan bruges med den information, man giver videre.
détails
«détails» betyder «detaljer» i «de détails provenant de documents personnels». Her henviser det til oplysninger, der kan komme fra personlige dokumenter, og som man ikke skal dele.
provenant
«provenant» betyder «som kommer fra» i «détails provenant de documents personnels». Det viser kilden til detaljerne og kan bruges til at beskrive, hvor oplysninger eller genstande stammer fra.
documents
«documents» betyder «dokumenter» i «documents personnels». Det henviser til personlige papirer, hvis detaljer ikke skal deles i telefonopkaldet.
personnels
«personnels» betyder «personlige» i «documents personnels». Det præciserer, at dokumenterne tilhører en person eller indeholder private oplysninger.
Il
«Il» betyder «den» eller «den/det» i «Il contient une photo». Her henviser det til pungen, som er nævnt tidligere. Pronomenet står som subjekt for oplysningerne om pungens indhold.
contient
«contient» betyder «indeholder» i «Il contient une photo et une note pliée». Det beskriver, hvad der ligger i pungen, og bruges med de genstande, som noget indeholder.
photo
«photo» betyder «foto» i «une photo et une note pliée». Det er én af de konkrete genstande inde i pungen og kan nævnes som en identificerende detalje.
note
«note» betyder «seddel» eller «note» i «une note pliée». Her er det en genstand inde i pungen, som beskrives nærmere med «pliée».
pliée
«pliée» betyder «foldet» i «une note pliée». Det beskriver notens tilstand og gør genstanden mere specifik som identifikationsdetalje.
Ces
«Ces» betyder «disse» i «Ces détails». Det peger tilbage på de detaljer, der netop er nævnt, især fotoet og den foldede seddel.
devraient
«devraient» udtrykker en forsigtig forventning om, at noget bør være tilstrækkeligt i «Ces détails devraient suffire». Flertalsformen passer til «Ces détails».
suffire
«suffire» betyder «være nok» i «devraient suffire à l'identifier». Det beskriver, at de nævnte detaljer sandsynligvis er tilstrækkelige til at genkende pungen.
l'identifier
«l'identifier» betyder «identificere den» i «suffire à l'identifier». «l'» henviser til pungen, og infinitiven beskriver formålet med de identificerende detaljer.
en
«en» indgår i udtrykket «en toute sécurité», som betyder «på en sikker måde» eller «sikkert». Udtrykket bruges til at beskrive, at identifikationen kan ske uden unødig risiko.
toute
«toute» indgår sammen med «sécurité» i «en toute sécurité». Hele udtrykket betyder «på en sikker måde» og bruges, når man beskriver en handling som sikker.
sécurité
«sécurité» betyder «sikkerhed» i «en toute sécurité». Sammen med «en toute» beskriver det, at pungen identificeres under sikre forhold.
S'ils
«S'ils» betyder «hvis de» i «S'ils l'ont». Det indleder en betingelse om, at personalet har fundet eller opbevarer pungen.
l'ont
«l'ont» betyder «har den» i «S'ils l'ont». «l'» henviser til pungen, mens resten udtrykker, at personalet har den. Formen bruges som betingelse før «je peux fixer».
peux
«peux» betyder «kan» i «je peux fixer un moment». Det udtrykker, at taleren har mulighed for at aftale et tidspunkt, hvis caféen har pungen.
fixer
«fixer» betyder «fastsætte» eller «aftale» i «fixer un moment». Det bruges her om at aftale et bestemt tidspunkt for at hente pungen.
moment
«moment» betyder «tidspunkt» i «un moment pour venir le chercher». Det henviser til den tid, der skal aftales, og kan bruges efter «fixer» ved planlægning af en aftale.
pour
«pour» betyder «for at» i «pour venir le chercher». Det indleder formålet med det aftalte tidspunkt: at komme og hente pungen.
venir
«venir» betyder «komme» i «venir le chercher». Det beskriver, at taleren selv vil komme til caféen, og står efter «pour» for at angive formålet.
chercher
«chercher» betyder her «hente» i «venir le chercher». Sammen betyder «venir le chercher» «komme og hente den», hvor «le» henviser til pungen.
Appelle
«Appelle» er en direkte opfordring til at ringe i «Appelle maintenant». Det bruges, når man beder én person om at foretage opkaldet med det samme.
maintenant
«maintenant» betyder «nu» i «Appelle maintenant». Det angiver, at opkaldet skal ske straks og kan bruges til at placere en handling på det aktuelle tidspunkt.
vérifierai
«vérifierai» betyder «jeg vil kontrollere» i «je vérifierai encore ton sac». Det fortæller, hvad taleren vil gøre, mens den anden person venter, nemlig kontrollere tasken igen.
encore
«encore» betyder «igen» i «vérifierai encore ton sac». Det viser, at tasken allerede er blevet kontrolleret eller kigget igennem, men skal tjekkes én gang mere.
ton
«ton» betyder «din» foran «sac» i «ton sac». Det viser, at tasken tilhører den person, der bliver tiltalt.
sac
«sac» betyder «taske» i «ton sac». Det er den genstand, som taleren vil kontrollere igen, mens den anden person ringer.
pendant
«pendant» indgår i tidsudtrykket «pendant que tu attends», som betyder «mens du venter». Det forbinder kontrollen af tasken med den samtidige ventetid.
tu
«tu» er pronomenet for den person, der bliver tiltalt, altså «du». I «tu attends» er det den person, som venter under opkaldet.
attends
«attends» betyder «venter» i «tu attends». Det beskriver den handling, den anden person udfører, mens tasken bliver kontrolleret.
Grammatikpunkter
avant de + infinitif
avant d'appeler
avang daplefør man ringer
Efter avant bruger man de foran et udsagnsord i infinitiv: avant d'appeler.
sans + infinitif
sans demander
sång dømandeuden at bede om
Efter sans kan man bruge et udsagnsord i infinitiv for at sige, at noget sker uden at gøre noget andet.
Fransk Ordforråd
apparence
Substantiv
aparangs
udseende
l'apparence du portefeuille
appeler
Verbum
aple
ringe
Avant d'appeler
avant
Præposition
avang
før
Avant d'appeler
café
Substantiv
kafe
café
au café
coin
Substantiv
kwæng
hjørne
un coin usé
dernière fois
Frase
dærnjær fwa
sidste gang
la dernière fois que je l'avais
description
Substantiv
deskripsjong
beskrivelse
une description
noir
Adjektiv
nwar
sort
un portefeuille noir
petit
Adjektiv
pøti
lille
un petit portefeuille
portefeuille
Substantiv
portøføj
pung
mon portefeuille
préparer
Verbum
preparé
forberede
prépare
prépare une description
trouver
Verbum
truvé
finde
trouve
Je ne trouve pas mon portefeuille
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
udseende
Vis Svar
apparencebeskrivelse
Vis Svar
descriptionpung
Vis Svar
portefeuillefør