Lån en kuffert og aftal betingelser | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux emprunter ta valise de taille moyenne pour mon voyage la semaine prochaine ?

   Må jeg låne din mellemstore kuffert til min rejse i næste uge?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   peux

   må/kan

   emprunter

   låne

   ta

   din

   valise

   kuffert

   taille

   størrelse

   moyenne

   mellemstor

   voyage

   rejse

   semaine

   uge

   prochaine

   næste

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør den følgende helhed til et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgende konstruktion; den ændrer ikke selv betydningen af verbet. Mønstret Est-ce que + udsagn kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” peux betyder her “kan/må” i betydningen at have mulighed eller tilladelse. Det er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne/måtte”): je peux, tu peux, il/elle peut. Formen peux hører sammen med subjektet je; infinitiven efter den står i emprunter. emprunter betyder “at låne” noget fra en anden med henblik på at få det tilbage. Det må ikke forveksles med prêter, som betyder “at låne ud”. Eksempel: Je peux emprunter ton livre ? — “Må jeg låne din bog?” ta betyder “din” foran et hunkønsord i ental. Det er et possessivt bestemmelsesord og tilpasser sig det ejede ord, ikke personen, der ejer det. For eksempel er ta valise “din kuffert”, mens ton voyage er “din rejse”, fordi voyage er hankøn. valise er et hunkønsord, “kuffert”. I denne sætning er det den konkrete genstand, som taleren gerne vil låne. Eksempel: La valise est lourde. — “Kufferten er tung.” taille betyder “størrelse”. I konstruktionen de taille moyenne beskriver det, hvilken størrelse kufferten har. taille er hunkøn, men det er ikke selve ordet moyenne, der har taille som grundform; moyenne er et separat tillægsord. moyenne betyder her “mellemstor” og står i hunkøn ental, så det passer til taille. Grundformen er moyen for hankøn ental; den feminine form er moyenne. Sammenlign un sac moyen — “en mellemstor taske” — og une valise moyenne — “en mellemstor kuffert”. voyage betyder “rejse”. Her kommer det efter mon, som betyder “min” foran et hankønsord i ental: mon voyage — “min rejse”. Det possessive ord viser ejerskab, mens pour angiver formålet: til brug for rejsen. semaine betyder “uge” og er et hunkønsord. Udtrykket la semaine prochaine betyder “i næste uge”. Artiklen la og tillægsordet prochaine står sammen med substantivet semaine. prochaine betyder “næste” i denne tidsangivelse. Det er hunkøn ental af prochain og passer til semaine: la semaine prochaine. Eksempel: À la semaine prochaine ! — “Vi ses i næste uge!” Hele sætningen bygges sådan op: Est-ce que markerer spørgsmålet; je peux emprunter betyder “jeg må/kan låne”; ta valise de taille moyenne er “din mellemstore kuffert”; og pour mon voyage la semaine prochaine angiver, at kufferten skal bruges til talerens rejse i næste uge. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg låne din mellemstore kuffert til min rejse i næste uge?”

2. Tu peux, mais fais attention à la poignée, parce qu'elle est un peu fragile.

   Det må du gerne, men vær forsigtig med håndtaget, fordi det er lidt skrøbeligt.

   Tu peux

   det må du gerne

   mais

   men

   fais attention à

   pas på

   la poignée

   håndtaget

   parce qu'

   fordi

   elle

   den

   est

   er

   un peu

   lidt

   fragile

   skrøbelig

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her, at modtageren har tilladelse: "det må du gerne". peux er 2. person ental i nutid af pouvoir ("at kunne/måtte"): je peux, tu peux, il/elle peut. I andre sammenhænge kan pouvoir også udtrykke mulighed eller evne, men den faste oversættelse viser tilladelse her. mais betyder "men" og forbinder tilladelsen med en begrænsning eller advarsel. fais attention à er en fast konstruktion med betydningen "pas på" eller "vær opmærksom på". fais er bydeform i 2. person ental af faire ("at gøre"). Mønstret faire attention à + noget bruges til at advare nogen om at være forsigtig med eller opmærksom på noget. Eksempel: Fais attention à la marche. — "Pas på trinnet." la poignée betyder "håndtaget". poignée er et feminint substantiv, og derfor står den bestemte artikel som la i ental. Et nyttigt mønster er la poignée / les poignées (ental / flertal). parce qu' betyder "fordi". Det er parce que, hvor que mister sin afsluttende vokal foran elle, som begynder med en vokal; apostroffen markerer denne elision. Konstruktionen indleder årsagen til det, der lige er sagt. elle er et pronomen i 3. person ental, femininum. Her henviser det til la poignée, hvilket også fremgår af den faste oversættelse "håndtaget" og "det". Pronomenets feminine form følger den grammatiske form af det, det henviser til; il er den tilsvarende maskuline form, men man vælger ikke mellem dem ud fra fysisk køn alene. est betyder "er". Det er 3. person ental i nutid af être ("at være"): je suis, tu es, il/elle est. Her forbinder det håndtaget med en beskrivelse. un peu betyder "lidt" og angiver en mindre grad. Her beskriver det graden af skrøbelighed; un udtrykker ikke et antal i denne brug. Eksempel: Il est un peu fatigué. — "Han er lidt træt." fragile betyder "skrøbelig". Adjektivet beskriver la poignée og står derfor i femininum ental, men formen er her den samme som i maskulinum ental. Flertalsformen er fragiles, for eksempel des objets fragiles — "skrøbelige genstande". Samlet siger sætningen: "Det må du gerne, men vær forsigtig med håndtaget, fordi det er lidt skrøbeligt." Først gives tilladelsen (Tu peux), derefter kommer advarslen (mais fais attention à la poignée), og til sidst forklares årsagen (parce qu'elle est un peu fragile).

3. Je garderai cela à l'esprit et j'éviterai de trop la remplir.

   Det skal jeg huske, og jeg vil undgå at pakke for meget i den.

   garderai

   vil huske

   cela

   det

   à l'esprit

   i tankerne

   j'éviterai

   jeg vil undgå

   de trop

   for meget

   remplir

   fylde

   Uddybende forklaring

   garderai er futurum af garder i første person ental: je garderai = «jeg vil beholde / jeg vil huske». I den faste vending garder quelque chose à l’esprit betyder det at have noget i tankerne eller huske det. Eksempel: Je garderai votre conseil à l’esprit. — «Jeg vil huske Deres råd.» cela er et demonstrativt pronomen, der betyder «det» eller «dette» og ikke ændrer form efter grammatisk køn eller tal. Her er den del af vendingen garder cela à l’esprit; den konkrete henvisning gengives i oversættelsen blot som «det». à l’esprit indgår i den faste vending garder ... à l’esprit. à betyder her ikke en fysisk placering, men viser, hvad man holder i tankerne. Formen esprit er et navneord; i andre sammenhænge kan den betyde «ånd» eller «sind», men her er betydningen «tanker/bevidsthed». j’éviterai er futurum af éviter i første person ental: j’éviterai = «jeg vil undgå». j’ er den forkortede form af je foran en vokal, og apostroffen er en del af den skrevne form. Eksempel: J’éviterai cette erreur. — «Jeg vil undgå denne fejl.» de trop betyder her «for meget» i forbindelsen éviter de trop remplir: man vil undgå at fylde noget for meget. trop står foran infinitiven og angiver en overdrevet grad. Det er ikke selve de trop, der bøjes; de forbinder éviter med den efterfølgende infinitiv. Mønstret kan genbruges i éviter de trop parler — «undgå at tale for meget». remplir er infinitiv af verbet «at fylde». Efter éviter de bruges infinitiv: éviter de remplir = «undgå at fylde». I den faste sætning står la foran infinitiven som direkte objektpronomen: la remplir = «fylde den». Det er derfor remplir, ikke la, der betyder «fylde». Samlet betyder Je garderai cela à l’esprit «Det skal jeg huske», mens j’éviterai de trop la remplir betyder «og jeg vil undgå at pakke/fylde for meget i den». la viser her det feminine direkte objekt, som fyldes; hele udsagnet er altså, at taleren vil huske det og fremover undgå at fylde den pågældende genstand for meget.

4. Il y a aussi une rayure sur le côté.

   Der er også en ridse på siden.

   Il y a

   der er

   aussi

   også

   rayure

   ridse

   sur

   på

   côté

   side

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller befinder sig et sted: "der er". Den består her af il + y + a; den bruges også foran et ubestemt navneord: Il y a un problème. — "Der er et problem." Konstruktionen bøjes ikke efter det, der kommer bagefter. I andre tider ændres især a: Il y avait... betyder "Der var...", og Il y aura... betyder "Der vil være...". aussi betyder "også". Det føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt eller kendt i situationen. Placeringen lige efter Il y a giver her betydningen "der er også". Eksempel: Il y a aussi une tache. — "Der er også en plet." rayure er et hunkønsnavneord, der betyder "ridse" eller et mærke lavet ved at skrabe en overflade. Formen i sætningen er ental med den ubestemte artikel une: une rayure. Flertal er des rayures. Artikelvalget er ikke bare et taltegn; her præsenteres en ridse som en ny, ubestemt ting. Eksempel: Je vois une rayure. — "Jeg kan se en ridse." sur er en præposition, der her angiver placering på en overflade eller et område: "på". sur kan også bruges i andre stedlige forbindelser, for eksempel sur la table — "på bordet". I denne sætning knytter den une rayure til det sted, hvor ridsen findes. côté betyder "side". Det er et hankønsnavneord, og med den bestemte artikel bliver forbindelsen le côté: "siden" eller "den side". I sur le côté er le côté stedet, mens sur viser relationen til dette sted. Flertal er les côtés. Eksempel: Le côté est propre. — "Siden er ren." Hele sætningen bygges sådan: Il y a + aussi + une rayure + sur le côté. Det giver: "Der er også en ridse på siden." Konstruktionen konstaterer, at en ridse findes, aussi tilføjer den som endnu en oplysning, og sur le côté angiver dens placering.

5. Tu voudrais que je prenne une photo avant de l'utiliser ?

   Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?

   Tu voudrais

   vil du gerne

   prenne

   tager

   photo

   billede

   avant de

   før

   l'utiliser

   bruge den

   Uddybende forklaring

   Tu voudrais betyder her “vil du gerne”. voudrais er 2. person ental af vouloir i conditionnel présent; grundformen er vouloir. Denne form bruges ofte til et høfligt eller mindre direkte spørgsmål. Sammenlign tu veux (“du vil”) med tu voudrais (“du vil gerne / ville du gerne”). prenne betyder her “tager”. Det er 1. person ental af prendre i subjonctif présent. Efter voudrais que bruges subjonctif, fordi konstruktionen udtrykker et ønske eller en ønsket handling: Je voudrais que tu viennes betyder “Jeg vil gerne have, at du kommer.” Formen prenne hører altså til je, selv om je står efter que; den er ikke en form af voudrais. photo betyder “billede” eller mere specifikt “foto”. Substantivet har grundformen photo og er feminint på fransk, hvilket ses i une photo. Det ændrer ikke form her på grund af ental; une markerer blot et ubestemt eksemplar, ikke nødvendigvis et bestemt antal, der fremhæves i betydningen. avant de betyder “før”. Her indleder det en tidsrelation og står foran infinitiv: avant de partir betyder “før man tager af sted”. Når den handlende i den underordnede handling er den samme som i den relevante sammenhæng, er denne konstruktion naturlig; her er det den talende, der skal tage billedet og senere bruge genstanden. l'utiliser betyder “bruge den”. utiliser er infinitiv med grundformen utiliser. l' er et direkte objektspronomen foran verbet; apostroffen skyldes elision foran vokallyden i utiliser. I den faste oversættelse gengives objektet som “den”, men den franske form l' viser ikke alene, hvilket konkret objekt der menes. Samlet er strukturen Tu voudrais que + subjekt + subjonctif: “Vil du gerne have, at jeg ...?” Derefter kommer handlingen prenne une photo, “tager et billede”. avant de l'utiliser knytter den næste handling til tiden før brugen af objektet. Hele ytringen betyder derfor: “Vil du have, at jeg tager et billede, før jeg bruger den?”

6. Une photo rendrait son état clair pour nous deux.

   Et billede ville gøre dens stand tydelig for os begge.

   photo

   billede, foto

   rendrait

   ville gøre

   son

   dens

   état

   tilstand

   clair

   tydelig, klar

   pour nous deux

   for os begge

   Uddybende forklaring

   photo betyder her et billede eller et foto. Substantivet er feminint: une photo; flertal er des photos. Eksempel: J’ai une photo. – Jeg har et billede. rendrait er conditionalis af verbet rendre, med betydningen »ville gøre« i denne konstruktion. Grundformen er rendre; nutid kan være il rend, mens il rendrait udtrykker en tænkt eller mulig følge: »han/det ville gøre«. Her er photo grammatisk subjekt for verbet. Mønstret quelque chose rendrait quelque chose clair betyder »noget ville gøre noget tydeligt«. son betyder her »dens« og står foran det følgende substantiv. Formen viser ikke i sig selv, om ejeren er en bestemt person eller ting; den tilpasser sig det ejede substantiv. Her er état hankøn ental, så man bruger son. Før et hunkønsord bruges ofte sa, for eksempel sa couleur – dens farve. son kan også betyde »hans« eller »sin«, når sammenhængen støtter det; den faste oversættelse støtter her betydningen »dens«. état betyder »tilstand« eller »stand« her. Det er et hankønsord: un état; flertal er des états. Udtrykket l’état de quelque chose bruges om noget, der beskriver, hvordan en ting eller situation er. Eksempel: L’état de la porte est bon. – Dørens tilstand er god. clair betyder her »tydelig« eller »klar« og beskriver état. Adjektivet står i hankøn ental, fordi état er hankøn ental: un état clair. Den feminine form er claire, for eksempel une idée claire – en klar idé. Konstruktionen rendre + substantiv + adjectif svarer til »gøre + noget + tillægsord«: Cette explication rend le problème clair. – Denne forklaring gør problemet tydeligt. pour nous deux betyder »for os begge«. nous er »os« i denne præpositionsforbindelse, og deux præciserer, at der er tale om begge medlemmer af en gruppe på to. Eksempel: C’est important pour nous deux. – Det er vigtigt for os begge. Samlet består sætningen af subjektet Une photo, conditionalisforbindelsen rendrait, det ejede led son état, beskrivelsen clair og modtager-/synsvinkelleddet pour nous deux: »Et billede ville gøre dens stand tydelig for os begge.«

7. Je la rendrai le lendemain de mon retour.

   Jeg afleverer den dagen efter, jeg er kommet tilbage.

   Je la

   jeg ... den

   rendrai

   afleverer

   lendemain

   dagen efter

   retour

   tilbagekomst

   Uddybende forklaring

   Je la består af subjektet je («jeg») og det direkte objektpronomen la («den»). la er ental og femininum i fransk; det er pronomenets grammatiske form, mens den konkrete genstand ikke identificeres entydigt af den faste sætning. Som genbrugeligt mønster kan man sige Je le ... med et maskulint entalsobjekt eller Je les ... med et flertalsobjekt. rendrai er futurum, 1. person ental, af verbet rendre: je rendrai = «jeg vil aflevere/returnere». Her betyder rendre at give noget tilbage, ikke «gøre ...» som i kontekstens rendrait; betydningen afhænger af konstruktionen. Eksempel: Je rendrai le livre demain. — «Jeg afleverer bogen i morgen.» lendemain er substantivet «den følgende dag» eller «dagen efter». Den nyttige faste tidskonstruktion er le lendemain de ... = «dagen efter ...». Den adskiller sig fra demain («i morgen»), som regnes direkte fra taletidspunktet. retour er substantivet «tilbagekomst» eller «det at komme tilbage». I mon retour står det med det possessive bestemmelsesord mon = «min»; mon bruges her foran dette maskuline entalsord. de mon retour betyder derfor «efter min tilbagekomst». Samlet danner Je la rendrai «jeg vil aflevere/returnere den», og le lendemain de mon retour angiver tidspunktet «dagen efter, jeg er kommet tilbage». Hele ytringen betyder: «Jeg afleverer den dagen efter, jeg er kommet tilbage.»

8. Essuie les roues avant de la rentrer, s'il te plaît.

   Tør venligst hjulene af, før du tager den med indenfor.

   Essuie

   tør af

   les roues

   hjulene

   avant de

   før

   la … rentrer

   tage den indenfor

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Essuie er imperativ af essuyer, “at tørre af”. Formen henvender sig til én person med tu; imperativen bruges her som en anmodning eller instruktion. Andre nyttige former er j’essuie (“jeg tørrer af”) og nous essuyons (“vi tørrer af”). Eksempel: Essuie la table. — “Tør bordet af.” les roues betyder “hjulene”. roue er ental, “hjul”, mens les roues er bestemt flertal: les markerer flertal, og roues har flertalsendelsen -s. Eksempel: Les roues sont sales. — “Hjulene er beskidte.” avant de indleder en handling, der sker før en anden handling. Efter avant de står normalt et infinitiv: avant de partir betyder “før man tager af sted”. Her kommer aftørringen før handlingen rentrer. I den samlede konstruktion la rentrer betyder rentrer her “tage indenfor”, mens la er objektpronomenet “den”. la henviser ifølge den faste oversættelse til den genstand, der skal tages indenfor. Infinitiven rentrer bøjes ikke efter personen i denne konstruktion; person og tid vises i stedet af et bøjet verbum i andre sætninger, for eksempel je rentre — “jeg tager ind” eller “jeg tager noget ind”. Eksempel: Je vais rentrer la chaise. — “Jeg vil tage stolen indenfor.” s’il te plaît er en fast høflig tilføjelse, der betyder “venligst”. te viser, at anmodningen er rettet til én person, der tiltales uformelt med tu. Den formelle eller flertalsrettede variant er s’il vous plaît. Samlet består ytringen af imperativen Essuie, objektet les roues, tidsforbindelsen avant de og konstruktionen la rentrer: “Tør hjulene af, før du tager den med indenfor, venligst.”

9. Je ferai ça dehors avant de te la rapporter.

   Det gør jeg udenfor, før jeg tager den med tilbage.

   ferai

   vil gøre

   ça

   det

   dehors

   udenfor

   avant de

   før at

   te

   dig

   la

   den

   rapporter

   tage med tilbage

   Uddybende forklaring

   ferai er futurum af faire (“at gøre”) i 1. person ental: “jeg vil gøre”. Rækken er faire – je fais – je ferai; ferai viser her en fremtidig handling udført af je. Eksempel: Je ferai ça demain. – “Det gør jeg i morgen.” ça er et pronomen, der betyder “det” eller “det dér”. Her henviser det til den handling eller opgave, som taleren vil udføre; den præcise opgave navngives ikke i denne sætning. ça er en almindelig talt form, mens cela er en mere formel variant. dehors betyder “udenfor” og angiver stedet for handlingen. Det er et stedsadverbium og bøjes ikke efter et navneord. Eksempel: Il travaille dehors. – “Han arbejder udenfor.” avant de betyder “før at” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret avant de + infinitiv bruges, når den underforståede udfører af infinitiven er den samme som i hovedsætningen: Je partirai avant de manger. – “Jeg tager af sted, før jeg spiser.” te betyder “dig” og er her det indirekte objekt for rapporter: nogen tager noget tilbage til dig. Formen te bruges for 2. person ental; foran en vokal kan den i andre sammenhænge blive til t’, men det sker ikke foran la her. la betyder “den” og er et direkte objektpronomen for et hunkønssubstantiv i ental. Den konkrete genstand identificeres ikke ved selve ordet, men den faste oversættelse viser, at taleren vil tage den med tilbage. Sammenlign le for et hankønssubstantiv i ental: Je le rapporte. – “Jeg tager den med tilbage.” rapporter er infinitiven af rapporter, “at tage eller bringe tilbage”. I te la rapporter står te før la, og begge står før infinitiven: “tage den med tilbage til dig”. Infinitiven bruges efter avant de; den bærer ikke selv tid eller person, som den finitte form ferai gør. Samlet bliver strukturen Je ferai ça dehors (“Det gør jeg udenfor”) + avant de te la rapporter (“før jeg tager den med tilbage til dig”). Hele ytringen betyder derfor: “Det gør jeg udenfor, før jeg tager den med tilbage.”

10. Dis-moi si la poignée te pose des problèmes pendant le voyage.

    Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen.

    Dis-moi

    sig til

    si

    hvis

    la poignée

    håndtaget

    pose

    giver / volder

    problèmes

    problemer

    pendant

    under / i løbet af

    le voyage

    rejsen

    Uddybende forklaring

    Dis-moi er imperativformen af dire ("at sige") til tu: dis. moi betyder "mig"; efter en bekræftende imperativ bruges denne betonede pronomenform og forbindes med verbet med en bindestreg. Eksempel: Écoute-moi. — "Hør på mig." si indleder her en betingelsesledsætning og betyder "hvis". Mønstret Dis-moi si ... kan genbruges som "Sig til mig, hvis ...". Eksempel: Dis-moi si tu comprends. — "Sig til mig, hvis du forstår." la poignée betyder her "håndtaget". poignée er et feminint substantiv, så det bestemte kendeord er la; kønnet følger substantivet og ikke den ting, som håndtaget sidder på. Eksempel: La poignée est cassée. — "Håndtaget er i stykker." pose er tredje person ental i nutid af poser, "at stille/sætte". I vendingen poser des problèmes à quelqu’un betyder verbet her "at give eller volde nogen problemer". la poignée er subjektet, og te i den samlede konstruktion svarer til à toi, "dig": te pose des problèmes — "giver dig problemer". problèmes er flertal af problème, "problem". Flertalsformen viser, at der tales om flere problemer. Eksempel: Ce bruit me pose des problèmes. — "Denne støj giver mig problemer." pendant er en præposition, der angiver, at noget foregår samtidig med en tidsperiode: "under" eller "i løbet af". pendant le voyage betyder derfor "under rejsen". Eksempel: Je lis pendant le voyage. — "Jeg læser under rejsen." le voyage betyder "rejsen". voyage er et maskulint substantiv, derfor le; her bruges den bestemte form om den konkrete rejse, der omtales. Samlet er strukturen Dis-moi si + en betingelsesledsætning. I ledsætningen er la poignée subjektet, te den person, der modtager virkningen, pose des problèmes den genbrugelige vending "giver problemer", og pendant le voyage angiver tidsperioden. Hele ytringen betyder: "Sig til, hvis håndtaget giver dig problemer under rejsen."