Est-ce que
Est-ce que gør udsagnet til et direkte spørgsmål i «Est-ce que je peux emprunter... ?». «Est-ce» bidrager med spørgsmålsrammen, og «que» forbinder den med resten af sætningen. Konstruktionen bruges, når man høfligt spørger om mulighed eller tilladelse.
je
je betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «je peux emprunter». Det står som subjekt foran verbet og bruges, når man taler om sig selv, for eksempel ved at bede om noget eller beskrive en plan.
peux
peux betyder her «kan» eller «må» og udtrykker, at taleren spørger om tilladelse til at låne kufferten. Det er en form af pouvoir i «je peux emprunter». Formen bruges foran en infinitiv, når man spørger om mulighed eller tilladelse.
emprunter
emprunter betyder «låne» noget midlertidigt, som i «emprunter ta valise». Det står efter peux som den handling, taleren ønsker at udføre. Ordet bruges i situationer, hvor man beder om at få en andens genstand til midlertidig brug.
ta
ta betyder «din» og viser, at valisen tilhører eller hører til den person, der tales til. Det står foran «valise» i «ta valise». Det bruges foran et substantiv, når man omtaler noget, som hører til den anden person.
valise
valise betyder «kuffert» og er den genstand, der ønskes lånt i dialogen. Det indgår i «ta valise de taille moyenne». Ordet bruges, når man taler om bagage eller en kuffert til en rejse.
de
de forbinder «valise» med beskrivelsen «taille moyenne» i «valise de taille moyenne» og betyder her omtrent «af». Det bruges til at angive en genstands størrelse eller type. Situationen er beskrivelse af en kuffert, før den lånes.
taille
taille betyder «størrelse» i «de taille moyenne». Sammen med «moyenne» beskriver det, hvor stor valisen er. Udtrykket bruges, når man specificerer størrelsen på en genstand.
moyenne
moyenne betyder «mellemstor» i «de taille moyenne» og beskriver valisens størrelse. Det hører sammen med «taille» i denne beskrivelse. Udtrykket bruges, når man vælger eller identificerer noget efter størrelse.
pour
pour betyder her «til» og angiver formålet med lånet i «pour mon voyage». Det står foran det, som rejsen eller genstanden er bestemt til. Det bruges, når man forklarer, hvad noget skal bruges til.
mon
mon betyder «min» og viser, at rejsen tilhører eller vedrører taleren i «mon voyage». Det står foran substantivet «voyage». Det bruges til at angive, at noget hører sammen med taleren.
voyage
voyage betyder «rejse» og er formålet med at låne valisen i «mon voyage». Det indgår i «pour mon voyage». Ordet bruges, når man taler om en rejse eller planlægger bagage til den.
la
la er den bestemte artikel i «la semaine prochaine» og gør det klart, at der tales om den kommende uge. Den står foran «semaine». Den bruges foran et bestemt tidsudtryk, når man angiver, hvornår noget skal ske.
semaine
semaine betyder «uge» i «la semaine prochaine». Sammen med «prochaine» angiver det tidspunktet for rejsen. Udtrykket bruges, når man taler om en plan i den kommende uge.
prochaine
prochaine betyder «næste» eller «kommende» og beskriver «semaine» i «la semaine prochaine». Det gør tidspunktet fremadrettet i forhold til samtalen. Udtrykket bruges til at angive en aftale eller begivenhed i den næste uge.
Tu
Tu betyder «du» og er subjektet i «Tu peux». Det bruges i direkte, uformel tiltale til én person. I dialogen bruges det, når den ene person giver den anden tilladelse eller en instruktion.
mais
mais betyder «men» og markerer en kontrast mellem tilladelsen og advarslen i «Tu peux, mais fais attention». Det forbinder to dele, hvor den anden begrænser eller nuancerer den første. Det bruges, når man giver en tilladelse med en vigtig betingelse eller advarsel.
fais
fais betyder her «vær» i udtrykket «fais attention», altså «vær forsigtig». Det er en form af faire brugt i en direkte opfordring. Udtrykket bruges, når man advarer nogen om at passe på.
attention
attention betyder her «forsigtighed» i «fais attention à la poignée», ikke blot almindelig opmærksomhed. Sammen med «fais» danner det en opfordring om at passe på. Det bruges før det, man ønsker, at den anden skal være forsigtig med.
à
à forbinder «fais attention» med det, man skal passe på, i «attention à la poignée». Det betyder her omtrent «med» eller «på» i den danske oversættelse. Konstruktionen bruges til at rette en advarsel mod en bestemt genstand eller situation.
poignée
poignée betyder «håndtag» og er den del af valisen, som den anden skal passe på. Det forekommer i «la poignée» og senere i «la poignée te pose des problèmes». Ordet bruges, når man beskriver eller advarer om kuffertens håndtag.
parce que
parce que betyder «fordi» og indleder grunden til advarslen i «parce qu'elle est un peu fragile». «parce» og «que» fungerer sammen som forbindelsen mellem udsagnet og dets forklaring. Konstruktionen bruges, når man begrunder en oplysning eller instruktion.
elle
elle betyder her «den» og henviser til «la poignée», som er lidt skrøbelig. Det står som subjekt i «elle est un peu fragile». Det bruges til at henvise tilbage til en allerede nævnt ting, når den omtales som subjekt.
est
est betyder «er» og forbinder «elle» med beskrivelsen «un peu fragile». Det er en form af être i «elle est». Konstruktionen bruges til at beskrive en genstands tilstand eller egenskab.
un
un indgår sammen med «peu» i «un peu fragile» og bidrager til betydningen «lidt». Her fungerer det ikke som en selvstændig beskrivelse af kufferten, men som del af en mængdeangivelse. Udtrykket bruges til at gøre en egenskab mindre stærk eller mere moderat.
peu
peu betyder «lidt» i «un peu fragile» og angiver, at håndtaget kun er skrøbeligt i mindre grad. Det står sammen med «un» foran beskrivelsen «fragile». Udtrykket bruges, når man vil give en forsigtig eller moderat vurdering.
fragile
fragile betyder «skrøbelig» og beskriver håndtaget i «elle est un peu fragile». Det forklarer, hvorfor den anden person beder taleren om at passe på. Ordet bruges til at advare om, at noget let kan blive beskadiget.
garderai
garderai betyder her «vil huske» i «Je garderai cela à l'esprit», ikke blot «vil beholde». Det er en form af garder, og sammen med «cela à l'esprit» betyder det, at taleren vil have advarslen i tankerne. Udtrykket bruges, når man bekræfter, at man vil huske en instruktion eller oplysning.
cela
cela betyder «det» og henviser i «garderai cela à l'esprit» til den netop nævnte advarsel om håndtaget. Det fungerer som det, taleren vil huske. Det bruges til at pege tilbage på en tidligere oplysning eller handling.
l'esprit
l'esprit betyder «sindet» eller «tankerne» i det faste udtryk «garder cela à l'esprit», som betyder «have det i tankerne». Formen «l'esprit» indeholder den forkortede artikel «l'» foran «esprit». Udtrykket bruges, når man lover at huske en besked eller et hensyn.
et
et betyder «og» og forbinder de to planer i «Je garderai cela à l'esprit et j'éviterai de trop la remplir». Det føjer en anden handling til den første. Det bruges til at forbinde handlinger eller oplysninger, som hører sammen.
j'éviterai
j'éviterai betyder «jeg vil undgå» i «j'éviterai de trop la remplir». Det er en form af éviter med forkortelsen j' foran en vokal og udtrykker talerens plan. Konstruktionen bruges med «de» foran en handling, som man vil undgå.
trop
trop betyder «for meget» eller «for voldsomt» i «trop la remplir». Det angiver, at valisen ikke skal fyldes mere end passende. Sammen med «éviterai de» bruges det, når man vil undgå en overdreven handling.
remplir
remplir betyder «fylde» og henviser her til at pakke for meget i valisen i «la remplir». Det står som infinitiv efter «éviterai de». Ordet bruges, når man taler om at fylde en genstand med noget, for eksempel bagage.
Il y a
Il y a betyder «der er» og bruges i «Il y a aussi une rayure» til at præsentere, at der findes eller er noget på kufferten. «Il» og «y» indgår i den faste eksistenskonstruktion, mens «a» er en form af avoir i konstruktionen. Den bruges til at nævne en genstand eller oplysning, som ikke lige er blevet nævnt.
aussi
aussi betyder «også» og tilføjer ridsen til de allerede nævnte oplysninger om kufferten. Det står i «Il y a aussi une rayure». Det bruges, når man føjer endnu en relevant oplysning til en samtale.
une
une er den ubestemte artikel i «une rayure» og introducerer en ridse, som ikke tidligere er nævnt. Den står foran substantivet «rayure». Den bruges, når man nævner én ikke nærmere identificeret ting.
rayure
rayure betyder «ridse» og er den skade, der findes på kuffertens side. Det indgår i «une rayure sur le côté». Udtrykket bruges, når man beskriver en synlig skade eller et mærke på en genstand.
sur
sur betyder «på» og angiver placeringen af ridsen i «sur le côté». Det står foran den overflade eller del, hvor noget befinder sig. Det bruges til at beskrive, hvor et mærke eller en genstand er placeret.
le
le er den bestemte artikel i «le côté» og viser, at der tales om kuffertens side. Det står foran «côté». Det bruges, når man henviser til en bestemt del af en allerede kendt genstand.
côté
côté betyder «side» i «sur le côté» og angiver, hvor ridsen befinder sig. Det beskriver en bestemt del af kufferten. Udtrykket bruges, når man lokaliserer noget på siden af en genstand.
voudrais
voudrais betyder «ville gerne» i «Tu voudrais que je prenne une photo ?» og gør spørgsmålet høfligt. Det er en form af vouloir. Konstruktionen bruges, når man spørger, om den anden ønsker en bestemt handling.
que
que forbinder «Tu voudrais» med handlingen «je prenne une photo» i «Tu voudrais que je prenne...». Det indleder den sætning, der beskriver, hvad den anden eventuelt ønsker. Det bruges efter et ønske eller en forespørgsel, når en anden person skal udføre handlingen.
prenne
prenne betyder «tage» i «que je prenne une photo». Det er en form af prendre og beskriver den foreslåede handling, som taleren selv vil udføre. Udtrykket bruges, når man tilbyder at tage et foto eller udføre en lignende handling.
photo
photo betyder «foto» og er det, taleren foreslår at tage for at dokumentere kuffertens tilstand. Det indgår i «prenne une photo». Udtrykket bruges, når man vil registrere eller vise, hvordan noget ser ud.
avant
avant betyder «før» og angiver, at fotoet skal tages inden brugen i «avant de l'utiliser». Det står her foran «de» og en infinitiv. Konstruktionen bruges til at fastlægge, hvilken handling der skal ske først.
l'utiliser
l'utiliser betyder «bruge den» i «avant de l'utiliser», hvor «l'» henviser til valisen, og «utiliser» betyder «bruge». Formen står efter «de» for at beskrive handlingen, der kommer efter fotoet. Udtrykket bruges, når man taler om at bruge en genstand efter en forudgående handling.
rendrait
rendrait betyder «ville gøre» i «Une photo rendrait son état clair». Det er en form af rendre og beskriver den forventede virkning af et foto. Konstruktionen «rendre ... clair» bruges, når noget gør en oplysning eller tilstand tydelig.
son
son betyder «dens» i «son état» og henviser til valisens tilstand. Det står foran «état» og viser, hvilken tilstand der omtales. Det bruges til at knytte en egenskab eller tilstand til en allerede nævnt genstand.
état
état betyder «tilstand» og henviser til, hvordan valisen ser ud, inklusive dens ridse, i «son état». Det er det, fotoet skal gøre klart. Ordet bruges, når man beskriver en genstands aktuelle stand.
clair
clair betyder «klar» eller «tydelig» i «rendrait son état clair». Det beskriver resultatet af fotoet: at valisens tilstand bliver tydelig for begge personer. Det bruges til at sige, at noget er let at forstå eller se.
nous
nous betyder «os» i «pour nous deux» og henviser til de to personer i dialogen. Det står efter præpositionen «pour». Udtrykket bruges, når noget gælder eller er tydeligt for begge samtalepartnere.
rendrai
rendrai betyder «vil returnere» eller «vil aflevere» i «Je la rendrai». Det er en form af rendre, som her betyder at give en lånt genstand tilbage. Det bruges med den genstand, man lover at levere tilbage.
lendemain
lendemain betyder «den følgende dag» i «le lendemain de mon retour». Udtrykket angiver, hvornår valisen skal afleveres i forhold til hjemkomsten. Det bruges til at fastsætte en dag lige efter en bestemt begivenhed.
retour
retour betyder «tilbagekomst» eller «hjemkomst» i «mon retour». Det er den begivenhed, som afleveringsdagen sammenlignes med. Udtrykket bruges, når man planlægger noget i forhold til, at man kommer tilbage.
Essuie
Essuie betyder «tør» i den direkte opfordring «Essuie les roues». Det er en bydeform af essuyer og beder den anden om at tørre hjulene. Det bruges, når man giver en praktisk instruktion om rengøring.
les
les er den bestemte flertalsartikel i «les roues» og viser, at der tales om kuffertens hjul. Den står foran substantivet «roues». Den bruges foran flere bestemte genstande, som samtalepartnerne kan identificere.
roues
roues betyder «hjul» og er den del af kufferten, der skal tørres i «Essuie les roues». Det bruges her om hjulene på den lånte valise. Ordet er relevant, når man giver en rengøringsinstruktion før kufferten tages indenfor.
rentrer
rentrer betyder her «tage den med ind» i «avant de la rentrer». «la» henviser til valisen, og verbet beskriver, at den bringes indenfor. Det bruges i denne situation, når en genstand skal flyttes fra udendørs til indendørs.
s'il te plaît
s'il te plaît betyder «venligst» eller «vær sød» og gør «Essuie les roues» høflig. «s'il» indgår i udtrykket med betydningen «hvis det», «te» peger på den person, man beder om noget, og «plaît» fuldender betydningen «behager». Udtrykket bruges typisk i en høflig anmodning til én person.
ferai
ferai betyder «vil gøre» i «Je ferai ça dehors». Det er en form af faire og henviser til den netop givne instruktion om at tørre hjulene. Det bruges, når man bekræfter, at man vil udføre en aftalt eller nævnt handling.
ça
ça betyder «det» og henviser i «Je ferai ça» til handlingen med at tørre hjulene. Det fungerer som objekt for «ferai». Det bruges til at henvise kort til en handling eller ting, som allerede er tydelig fra samtalen.
dehors
dehors betyder «udenfor» og angiver, hvor taleren vil udføre handlingen i «Je ferai ça dehors». Det beskriver stedet for rengøringen. Det bruges, når man fortæller, at noget sker udendørs.
te
te betyder «dig» og bruges som pronomen for den person, der tales til. I «te la rapporter» er personen modtageren af valisen, og i «te pose des problèmes» er personen den, der får problemerne. Formen bruges foran verbet, når handlingen vedrører eller påvirker den anden person.
rapporter
rapporter betyder «bringe tilbage» i «te la rapporter», hvor «la» er valisen, og «te» er modtageren. Det beskriver, at taleren vil føre den lånte genstand tilbage til ejeren. Udtrykket bruges, når man lover at returnere noget til en person.
Dis-moi
Dis-moi betyder «sig til mig» eller «fortæl mig» og inviterer den anden til at rapportere et problem. «Dis» er en direkte opfordring til at sige noget, og «moi» angiver, hvem der skal have beskeden. Udtrykket bruges i «Dis-moi si...», når man beder nogen om at give besked, hvis en bestemt situation opstår.
si
si betyder «hvis» og indleder betingelsen i «Dis-moi si la poignée te pose des problèmes». Det gør beskeden afhængig af, om håndtaget faktisk giver problemer. Det bruges til at bede om information, hvis en bestemt hændelse eller situation finder sted.
pose
pose betyder her «giver» eller «volder» i «te pose des problèmes». Det er en form af poser, hvor håndtaget er det, der forårsager problemerne. Udtrykket bruges, når man beskriver, at noget skaber vanskeligheder for en person.
des
des er den ubestemte flertalsartikel i «des problèmes» og angiver problemer, som endnu ikke er specificeret. Den står foran «problèmes». Den bruges, når man omtaler flere ikke nærmere angivne ting eller vanskeligheder.
problèmes
problèmes betyder «problemer» og er de vanskeligheder, som håndtaget eventuelt kan give taleren i «te pose des problèmes». Det indgår i konstruktionen «poser des problèmes». Udtrykket bruges, når man vil fortælle, at noget ikke fungerer eller skaber besvær.
pendant
pendant betyder «under» og angiver tidsrummet i «pendant le voyage». Det står foran «le voyage» og viser, hvornår problemerne eventuelt kan opstå. Det bruges til at knytte en hændelse til det tidsrum, hvor en aktivitet foregår.