Pas på dine værdigenstande på festivalen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ce festival est beaucoup plus bondé que je ne le pensais.

   Denne festival er meget mere overfyldt, end jeg havde forventet.

   Ce

   denne

   festival

   festival

   est

   er

   beaucoup plus

   meget mere

   bondé

   overfyldt

   pensais

   forventede

   Uddybende forklaring

   Ce står foran festival og er det maskuline ental af det demonstrative bestemmelsesord: “denne”. Formen følger altså køn og tal hos det følgende navneord. Til sammenligning bruges cette foran et feminint entalsord, mens ces bruges i flertal. festival er et maskulint navneord, der her betyder “festival”. Det er dette ord, som gør ce maskulint ental; festival er ikke en form af et udsagnsord. est er 3. person ental i nutid af être (“at være”). I denne sætning forbinder det subjektet med beskrivelsen beaucoup plus bondé. beaucoup plus gør sammenligningen stærkere: “meget mere”. plus markerer komparativ, og beaucoup forstærker graden. Mønsteret beaucoup plus + tillægsord + que kan bruges sådan: Ce livre est beaucoup plus long que l’autre. — “Denne bog er meget længere end den anden.” bondé er et tillægsord, der her betyder “overfyldt”. Det beskriver festival og står derfor i maskulin ental; den feminine entalsform er bondée, og flertalsformer får normalt -s, fx bondés og bondées. Grundformen er bondé, ikke navneordet festival. I den sammenlignende del que je ne le pensais betyder pensais her “jeg havde forventet/tænkt”. Grundformen er penser (“at tænke, tro eller forvente”), og pensais er 1. person ental i imparfait. Imparfait viser her den tidligere forventning eller vurdering. je er subjektet, mens le henviser til den situation eller grad, der sammenlignes. ne i denne konstruktion er et såkaldt eksplétivt ne efter en sammenligning; det gør ikke hele udsagnet negativt. Derfor betyder delen samlet “end jeg havde forventet”, ikke “end jeg ikke havde forventet”. Hele sætningen samler sig således: Ce festival — “denne festival” — est beaucoup plus bondé — “er meget mere overfyldt” — que je ne le pensais — “end jeg havde forventet”. Den naturlige samlede betydning er: “Denne festival er meget mere overfyldt, end jeg havde forventet.”

2. Garde tes objets de valeur dans une poche zippée, pas dans la poche extérieure.

   Læg dine værdigenstande i en lomme med lynlås, ikke i den udvendige lomme.

   Garde

   læg/opbevar

   tes objets de valeur

   dine værdigenstande

   dans

   i

   poche

   lomme

   zippée

   med lynlås

   pas dans

   ikke i

   extérieure

   udvendig

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder og henvender sig til én person med tu: her betyder det at lægge eller opbevare noget. Sammenlign Garde ça ! — »Læg/opbevar det!« Formen til flere personer eller høfligt vous er gardez. tes objets de valeur betyder »dine værdigenstande«. objets er flertal af objet, »genstand«; tes er den flertalsform af »din/dine«, der bruges foran et flertalsord. de valeur beskriver genstandene som værdifulde eller værdifulde ejendele. Eksempel: Je range mes objets de valeur. — »Jeg lægger mine værdigenstande væk.« dans betyder »i« og indleder her stedet, hvor noget skal være. Det står i både dans une poche zippée og den gentagne kontrast pas dans la poche extérieure. poche betyder »lomme« og er et hunkønsord: une poche, »en lomme«. I une poche zippée er une den ubestemte artikel, mens poche er selve navneordet. zippée er hunkøn ental af adjektivet zippé, »forsynet med lynlås«. Det bøjes, fordi det beskriver poche, som er hunkøn ental; flertal ville være zippées, for eksempel des poches zippées — »lommer med lynlås«. pas dans betyder her »ikke i«. pas markerer den negative kontrast til den første placering, og dans gentager stedforholdet. I en fuld standardnegation står ne ... pas, men i denne korte kontrast efter kommaet er pas dans ... naturligt elliptisk: resten af den gentagne struktur er underforstået. extérieure er hunkøn ental af extérieur, »udvendig« eller »ydre«, og beskriver den anden poche: la poche extérieure, »den udvendige lomme«. Eksempel: La poche extérieure est vide. — »Den udvendige lomme er tom.« Hele mønstret er Garde [ting] dans [sted 1], pas dans [sted 2]: »Læg/opbevar [ting] i [sted 1], ikke i [sted 2].« Her skal værdigenstandene være i en lomme med lynlås og ikke i den udvendige lomme. Imperativen gør udsagnet til en direkte instruktion til én modtager.

3. Je vais déplacer mon téléphone avant que la musique ne me distraie.

   Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.

   Je vais

   jeg skal til at

   déplacer

   flytte

   téléphone

   telefon

   avant que

   før …

   musique

   musik

   distraie

   distraherer

   Uddybende forklaring

   Je vais er en almindelig måde at danne nær fremtid på: aller står bøjet efter personen, og det næste verbum står i infinitiv. Her viser vais 1. person ental af aller, mens handlingen kommer i déplacer. Mønstret kan genbruges: Je vais + infinitiv = »jeg vil/skal til at …«. déplacer betyder her »flytte« noget fra dets nuværende placering. Det er infinitiven efter vais; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Je vais déplacer la chaise. — »Jeg vil flytte stolen.« téléphone er substantivet »telefon«. I den fulde gruppe mon téléphone betyder mon »min« og viser, at telefonen tilhører taleren; téléphone er hankøn ental på fransk, hvilket forklarer formen mon. Eksempel: Mon téléphone est ici. — »Min telefon er her.« avant que indleder en ledsætning med betydningen »før …«. Efter avant que bruges normalt konjunktiv, fordi handlingen fremstilles som noget, der endnu ikke er indtruffet på det relevante tidspunkt. Mønstret er avant que + subjekt + konjunktiv. musique betyder »musik«. Det er et hunkønsord; i den fulde ledsætning er la musique subjektet for distraie. Eksempel: La musique commence. — »Musikken begynder.« distraie betyder her »distraherer«. Det er konjunktiv præsens af distraire, bøjet til 3. person ental, fordi la musique er subjektet. Formen ne lige før verbet er her et såkaldt ekspletivt ne: sammen med avant que udtrykker det ikke en selvstændig nægtelse på dansk. me er objektet og betyder »mig«. Eksempel: Je crains qu’il ne me distraie. — »Jeg er bange for, at han distraherer mig.« Samlet består udsagnet af Je vais déplacer mon téléphone (»Jeg vil flytte min telefon«) og avant que la musique ne me distraie (»før musikken distraherer mig«). Den samlede betydning er derfor: »Jeg flytter min telefon, før musikken distraherer mig.«

4. Fais-le maintenant. Les pickpockets guettent souvent les gens qui ne font plus attention.

   Gør det nu. Lommetyve holder ofte øje med folk, der ikke længere er opmærksomme.

   Fais-le

   gør det

   maintenant

   nu

   pickpockets

   lommetyve

   guettent

   holder øje med

   souvent

   ofte

   gens

   folk

   ne … plus

   ikke længere

   font … attention

   er opmærksomme

   Uddybende forklaring

   Fais-le betyder her “gør det”. Fais er imperativ af faire (“at gøre”) til én tiltalt person. I imperativ står objektpronomenet le efter verbet og forbindes med en bindestreg: Fais-le ! = “Gør det!” maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Sammen med imperativen gør det opfordringen aktuel: “Gør det nu.” pickpockets betyder “lommetyve”. Det er et fransk låneord i flertal; entalsformen er pickpocket. Det bruges om personer, der stjæler fra andres lommer eller tasker. guettent betyder her “holder øje med” eller “lurer på”. Grundformen er guetter. Formen guettent er nutid, tredje person flertal, så den passer til Les pickpockets. Sammenlign: je guette = “jeg holder øje”, ils guettent = “de holder øje”. souvent betyder “ofte” og angiver, at noget sker gentagne gange, ikke kun én gang. Eksempel: Elle vient souvent ici. = “Hun kommer ofte her.” gens betyder “folk” eller “mennesker”. Ordet bruges normalt om mennesker som en gruppe og har i denne betydning formen les gens; det er ikke en betegnelse for én bestemt person. ne ... plus betyder “ikke længere”. Det er en todelt fransk nægtelse, hvor ne står før det bøjede verbum, og plus står efter det. I talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde form i denne sætning er qui ne font plus attention. font attention er det faste udtryk “er opmærksomme” eller “passer på”. font er tredje person flertal af faire i nutid, mens attention er et navneord; udtrykket skal derfor ikke forstås som en direkte oversættelse af hvert enkelt ord. Eksempel: Fais attention ! = “Pas på!” I anden sætning er Les pickpockets den gruppe, der handler, og guettent souvent betyder, at de ofte holder øje med eller lurer på nogen. les gens er de personer, som de holder øje med. Relativsætningen qui ne font plus attention beskriver disse personer: de er ikke længere opmærksomme. Hele sætningen betyder derfor: “Lommetyve holder ofte øje med folk, der ikke længere er opmærksomme.”

5. Est-ce que je devrais porter mon sac à dos devant moi ?

   Skal jeg have min rygsæk foran mig?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   devrais

   burde

   porter

   bære

   sac à dos

   rygsæk

   devant moi

   foran mig

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål. Det er en fast spørgende ramme, som kan stå foran en almindelig hovedsætning: Est-ce que tu viens ? betyder “Kommer du?” Den ændrer ikke selv udsagnets tid eller betydning. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det et råd eller noget, taleren overvejer: “burde jeg”. En nyttig formkæde er je dois = “jeg skal”, je devrais = “jeg burde” og j’ai dû = “jeg måtte/jeg har måttet” afhængigt af sammenhængen. I spørgsmålet gør devrais udsagnet mindre direkte end dois. porter er infinitiven af verbet “at bære” eller “at have på”. Efter devrais står verbet i infinitiv: Je devrais porter un casque. betyder “Jeg burde have hjelm på.” Her handler porter om at bære eller have rygsækken på sig. sac à dos er et substantivudtryk, der betyder “rygsæk”. Det er et fast udtryk, hvor sac er hovedordet; à dos præciserer typen af taske. I mon sac à dos er mon den possessive form for “min”, tilpasset substantivet sac i ental og hankøn. Det er substantivets grammatiske egenskaber, ikke ejeren, der styrer denne form. devant moi betyder “foran mig”. devant angiver placering foran noget eller nogen, og moi er den betonede form af “jeg” efter præpositionen. Sammenlign devant toi = “foran dig” og devant lui = “foran ham”. Her identificerer moi taleren som den person, i forhold til hvem placeringen beskrives. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Est-ce que gør sætningen til et spørgsmål; je devrais porter betyder “jeg burde bære/skal have på”; mon sac à dos er det, der bæres; og devant moi angiver placeringen. Den samlede betydning er derfor: “Skal jeg have min rygsæk foran mig?”

6. Ce serait plus sûr près des stands de nourriture et des portes d'entrée.

   Det ville være sikrere ved madboderne og indgangene.

   Ce serait

   Det ville være

   plus sûr

   sikrere

   près des

   ved / tæt på

   stands

   boder

   nourriture

   mad

   portes

   døre

   d'entrée

   af indgang / indgangs-

   Uddybende forklaring

   Ce serait er en form af être i conditionnel présent: serait betyder her “ville være”. Konstruktionen bruges til at formulere en mulig eller foreslået situation, ikke en sikker konstatering. Sammenlign C’est plus sûr — “Det er sikrere” — med Ce serait plus sûr — “Det ville være sikrere”. Her er ce det neutrale subjekt for den situation eller løsning, der omtales; oversættelsen identificerer ikke en mere specifik referent. plus sûr er komparativ af adjektivet sûr, “sikker”. Mønstret plus + adjektiv betyder “mere ...” eller “...ere”; grundformen er sûr, og den modsatte betydning kan udtrykkes med moins sûr, “mindre sikker”. I denne sætning beskriver adjektivet den foreslåede placering eller løsning som sikrere end et tidligere relevant alternativ. sûr står her i hankøn ental, den form der bruges sammen med ce; komparativmarkøren plus ændrer ikke selv køn eller tal. près des betyder “tæt på” eller “ved”. Den grundlæggende forbindelse er près de; her er des sammentrækningen af præpositionen de og den bestemte flertalsartikel les. Derfor kan près des portes betyde “tæt på dørene”. Den følgende nominalgruppe angiver, hvad placeringen er tæt på. stands er flertal af stand, et sted eller en bod, hvor noget sælges eller præsenteres. Formen stands viser flertal; den ubestemte entalsform er un stand. I kildesætningen er boderne ikke alene: des stands de nourriture betyder “madboder”, bogstaveligt boder med mad. Konstruktionen de + substantiv kan således angive, hvilken type ting der er tale om. nourriture betyder “mad” eller “fødevarer”. Det er et feminint substantiv, som her står efter de i forbindelsen de nourriture. Det fungerer som en beskrivelse af bodernes sortiment, ikke som et selvstændigt sted i sætningen. Eksempel: un marché de nourriture — “et madmarked”. portes er flertal af porte, “dør”. Her indgår substantivet i des portes, hvor des er sammentrækningen af de og les efter près. des portes betyder derfor “dørene” i den faste oversættelse her, ikke blot et angivet antal døre. d'entrée består af d', elisionen af de foran vokalen i entrée, og entrée, “indgang”. Sammen beskriver porte d'entrée en indgangsdør eller en dør, der fungerer som indgang; i flertal bliver det portes d'entrée. Elisionen ændrer skrivemåden, men ikke den grundlæggende relation de + entrée. Samlet bygges sætningen sådan op: Ce serait — “det ville være” — efterfulgt af komparativet plus sûr — “sikrere”. près des placerer den foreslåede løsning tæt på to typer steder: des stands de nourriture og des portes d'entrée. Hele betydningen er derfor: “Det ville være sikrere ved madboderne og indgangene.”

7. Je vais aussi mettre mon portefeuille dans la poche intérieure.

   Jeg lægger også min pung i den indvendige lomme.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   aussi

   også

   mettre

   lægge

   mon portefeuille

   min pung

   dans

   i

   poche

   lomme

   intérieure

   indvendig

   Uddybende forklaring

   Je vais er 1. person ental af aller i nutid: je vais. Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det den nære fremtid: je vais mettre = “jeg vil lægge” eller “jeg skal lægge”. Je vais alene betyder altså ikke “jeg lægger”; handlingen kommer fra infinitiven bagefter. Eksempel: Je vais partir. – “Jeg tager af sted.” aussi betyder “også” og placeres her efter verballeddet je vais. Det føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt. Eksempel: Je prends aussi mon sac. – “Jeg tager også min taske.” mettre er infinitiven, hvis grundbetydning her er “at lægge”. Den kan også betyde “at sætte” eller “at placere”, afhængigt af hvad der placeres og hvordan. I kombinationen je vais mettre står den efter vais og angiver den handling, der skal udføres. Eksempel: Je vais mettre le livre sur la table. – “Jeg vil lægge bogen på bordet.” mon portefeuille betyder “min pung”. Portefeuille er et hankønsord i ental, så ejestedordet er mon. Mon betyder her “min” foran et hankønsord i ental; det er ikke selve ejeren, der afgør formen. Eksempel: mon livre – “min bog”. dans betyder “i” eller “ind i” og angiver her, at pungen placeres inden i noget. Det efterfølges af den beholder eller det rum, som placeringen gælder. poche betyder “lomme”. Det er et hunkønsord i ental, hvilket blandt andet ses på det følgende tillægsord. Eksempel: une poche – “en lomme”. intérieure betyder “indvendig” her og beskriver poche. Tillægsordets grundform er intérieur; formen intérieure har hunkønsendelsen -e, fordi den beskriver det hunkønnede entalsord poche. Den modsvarende hankønsform er intérieur, som i un compartiment intérieur – “et indvendigt rum”. Samlet består udsagnet af je vais mettre (“jeg vil lægge”), aussi (“også”), genstanden mon portefeuille (“min pung”) og placeringsleddet dans la poche intérieure (“i den indvendige lomme”). Hele betydningen er derfor: “Jeg lægger også min pung i den indvendige lomme.”

8. Comme ça, il est plus difficile de l'atteindre.

   På den måde bliver det sværere at få fat i den.

   Comme ça

   på den måde

   il est

   det er

   plus difficile

   sværere

   atteindre

   nå eller få fat i

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her «på den måde» og henviser til den måde, der netop er blevet beskrevet. Det er en genanvendelig måde at indlede en følge eller forklare virkningen af en handling på. Eksempel: Comme ça, tu seras prêt. — «På den måde vil du være klar.» il est bruger il som det upersonlige subjekt i vurderingen «det er». est er nutidsformen af être («at være») i 3. person ental. Her peger il ikke nødvendigvis på en bestemt person eller genstand; konstruktionen vurderer situationen som helhed. Eksempel: Il est important de vérifier. — «Det er vigtigt at kontrollere.» plus difficile betyder «sværere». difficile er grundformen «svær» eller «vanskelig», og plus difficile er komparativformen «sværere»; plus står foran adjektivet. Adjektivet er her hankøn ental i formen difficile, men denne form ændres ikke mellem hankøn og hunkøn i ental. Eksempel: Cette tâche est plus difficile. — «Denne opgave er sværere.» atteindre er infinitiven «at nå»; i denne sammenhæng handler den om at nå eller få fat i det, der omtales som objektet. Infinitiven står efter de: de + infinitif svarer her til «at ...». I den fulde form de l'atteindre er l' et direkte objektspronomen, der står foran infinitiven. l' er den forkortede form af le eller la foran en vokal, og det viser, at målet ikke gentages som et navneord i sætningen. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i selve denne sætning. Eksempel: Il est difficile de l'atteindre. — «Det er svært at nå den.» Samlet bliver mønstret Comme ça, il est plus difficile de l'atteindre: «På den måde bliver det sværere at få fat i den.» Comme ça angiver fremgangsmåden, il est plus difficile vurderer situationen som sværere end før eller end et underforstået sammenligningspunkt, og de l'atteindre angiver, hvad der er blevet sværere.

9. Mais tu peux quand même profiter du festival.

   Men du kan stadig nyde festivalen.

   Mais

   men

   tu peux

   du kan

   quand même

   stadig

   profiter

   nyde

   festival

   festival

   Uddybende forklaring

   Mais betyder her “men” og forbinder udsagnet med noget, der står i kontrast til det foregående. Det ændrer ikke selve udsagnets tid eller mulighed. tu peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) med tu: tu peux = “du kan”. Formen peux bruges med tu; med je hedder det je peux, mens il/elle har il/elle peut. Efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv. quand même betyder her “stadig” og markerer, at muligheden gælder trods en modsætning eller hindring. Det er en fast, meget almindelig vending; her skal det ikke forstås som en bogstavelig tidsangivelse. profiter betyder her “at nyde” eller “at få glæde af”. Det er infinitiven efter peux. En vigtig konstruktion er profiter de + noget: profiter du festival bruger du, som er sammentrækningen af de le, fordi festival er hankøn i ental. Eksempel: Elle profite du soleil. — “Hun nyder solen.” festival er substantivet “festival”. I den faste sætning står det efter du, altså i en bestemt nominalforbindelse: du festival = “festivalen”. Det observerede ord er ikke i sig selv et bestemthedsmærke; bestemthed og sammentrækningen ligger i du. Samlet bygges sætningen sådan op: Mais (“men”) + tu peux (“du kan”) + quand même (“stadig”) + profiter (“nyde”) + du festival (“festivalen”). Den samlede betydning er: “Men du kan stadig nyde festivalen.”

10. Je ne veux pas m'inquiéter, je veux juste faire attention.

    Jeg vil ikke føle mig urolig, jeg vil bare være forsigtig.

    Je ne veux pas

    jeg vil ikke

    m'inquiéter

    blive urolig

    juste

    bare

    faire attention

    være forsigtig

    Uddybende forklaring

    Je ne veux pas betyder her “jeg vil ikke”. veux er nutidsformen af vouloir (“ville”) for je: je veux. Den franske nægtelse omslutter normalt verbet: ne ... pas, altså je ne veux pas. Efter vouloir står det næste verbum i infinitiv, som i m'inquiéter. m'inquiéter betyder her “blive urolig” eller “bekymre mig”. Det kommer af det refleksive verbum s'inquiéter; foran vokalen i inquiéter bliver me forkortet til m'. Her er infinitiven nødvendig efter veux: je veux m'inquiéter = “jeg vil blive urolig”. Det er den talendes egen bekymring, ikke en påstand om en anden persons følelse. juste er et adverbium, der begrænser det følgende udsagn: “bare” eller “blot”. I denne sætning gør det ønsket mere præcist: den talende vil blot være forsigtig. Et eksempel er Je veux juste comprendre. — “Jeg vil bare forstå.” faire attention er et fast, genanvendeligt udtryk for “at være forsigtig” eller “at være opmærksom”. Det står her i infinitiv efter veux. Selvom faire alene betyder “gøre”, får kombinationen faire attention denne særlige betydning. Et eksempel er Il faut faire attention. — “Man skal være forsigtig.” Samlet består sætningen af den nægtede vilje Je ne veux pas + infinitiven m'inquiéter, efterfulgt af je veux juste + udtrykket faire attention. Den betyder derfor: “Jeg vil ikke føle mig urolig, jeg vil bare være forsigtig.”

11. Alors, restons vigilants sans nous inquiéter tout l'après-midi.

    Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.

    Alors

    så; altså

    restons

    lad os blive; lad os forblive

    vigilants

    opmærksomme; årvågne

    sans nous inquiéter

    uden at bekymre os

    après-midi

    eftermiddag

    Uddybende forklaring

    Alors fungerer her som en overgangsmarkør: “så” eller “altså”. Det forbinder denne opfordring med det foregående og er ikke selv en del af verbets grammatik. restons er 1. person flertal af rester i imperativ. Sammen med nous som underforstået subjekt betyder det “lad os blive” eller “lad os forblive”. I denne sætning bruges restons som en opfordring til, at taleren og mindst én anden skal fortsætte med at være opmærksomme. Eksempel: Restons calmes. — “Lad os forblive rolige.” vigilants er adjektivet vigilant i maskulinum flertal. Det står efter restons og beskriver det underforståede nous; formen er derfor flertal. Ved en udelukkende feminin gruppe ville den tilsvarende form være vigilantes. Her betyder adjektivet “opmærksomme” eller “årvågne”, ikke “bekymrede”. sans nous inquiéter betyder “uden at bekymre os”. sans efterfølges her af infinitivkonstruktionen nous inquiéter: den refleksive betydning af s’inquiéter bevares, men pronomenet til infinitiven er nous. Konstruktionen sans + infinitiv angiver, at noget sker uden en anden handling. Eksempel: Elle part sans se presser. — “Hun går uden at skynde sig.” après-midi betyder “eftermiddag”. Med tout og den bestemte artikel i l’après-midi dannes tidsudtrykket tout l’après-midi, “hele eftermiddagen”. Après-midi kan bruges med både maskulinum og femininum i fransk; her er artiklen l’ forkortet foran en vokallyd, så kønnet ikke kan ses direkte i formen. Samlet bygges sætningen sådan: Alors (“så”) + restons vigilants (“lad os forblive opmærksomme”) + sans nous inquiéter (“uden at bekymre os”) + tout l’après-midi (“hele eftermiddagen”). Den faste betydning er derfor: “Så lad os være opmærksomme uden at bekymre os hele eftermiddagen.”