Ce
«Ce» betyder «denne» og står foran festival i «Ce festival». Formen bruges til at pege på en bestemt festival, som taleren taler om. Den kan genbruges foran et entalsnavn, når man identificerer noget bestemt.
festival
«festival» betyder festival og er det sted eller arrangement, som samtalen handler om. I «Ce festival» er ordet det, der beskrives som bondé. Det kan bruges om en festival, man deltager i eller taler om.
est
«est» betyder «er» og forbinder festivalen med beskrivelsen bondé i «Ce festival est beaucoup plus bondé». Formen er en form af être og bruges her til at beskrive en tilstand. Den står mellem subjektet og den efterfølgende beskrivelse.
beaucoup
«beaucoup» betyder «meget» og forstærker sammenligningen i «beaucoup plus bondé». Det viser, at forskellen fra den forventede trængsel er stor. Det kan stå foran plus for at gøre en sammenligning stærkere.
plus
«plus» betyder «mere» i «beaucoup plus bondé que je ne le pensais». Det indleder sammenligningen mellem den faktiske festival og forventningen. En almindelig genbrugelig struktur er plus + beskrivelse + que.
bondé
«bondé» betyder «overfyldt» og beskriver festivalen i «Ce festival est beaucoup plus bondé». Ordet bruges om et sted eller arrangement med meget lidt plads på grund af mange mennesker. Her indgår det i en sammenligning med en tidligere forventning.
que
«que» betyder «end» i «plus bondé que je ne le pensais» og indleder den del, som sammenligningen måles imod. I «avant que la musique ne me distraie» betyder det derimod «at» og indleder en ledsætning. Betydningen afhænger derfor af den konstruktion, det står i.
je
«je» betyder «jeg» og er den person, der tænkte, ville flytte telefonen eller ville bekymre sig. Det står som subjekt foran verbet, for eksempel i «je ne le pensais». Det bruges, når taleren fortæller om egne tanker, planer eller følelser.
ne
«ne» i «que je ne le pensais» er en del af den særlige formulering efter sammenligningen og betyder ikke alene «ikke» her. Det samme mønster ses i «avant que la musique ne me distraie», hvor ne står efter avant que. Formen kan derfor forekomme i sådanne ledsætninger uden at udtrykke almindelig nægtelse.
le
«le» betyder «det» i «je ne le pensais» og henviser til den vurdering, som taleren havde af festivalen. Det står foran verbet som det, der blev tænkt. Et pronomen som le kan stå foran verbet, når man henviser til noget allerede kendt.
pensais
«pensais» betyder «troede» i «je ne le pensais» og udtrykker talerens tidligere forventning. Formen er en form af penser, «at tænke» eller «tro». Den kan bruges til at fortælle, hvad man tidligere regnede med eller havde i tankerne.
Garde
«Garde» betyder her «opbevar» eller «hold» og er en direkte opfordring i «Garde tes objets de valeur». Det er en instruktion til den anden person om at placere værdigenstandene et sikkert sted. Formen kan bruges foran det, som modtageren skal passe på eller beholde.
tes
«tes» betyder «dine» i «tes objets de valeur» og viser, at genstandene tilhører den person, der tiltales. Det står foran et navn i flertal. Det kan genbruges før flere ting, som hører til den person, man taler med.
objets
«objets» betyder «genstande» eller «ting» i udtrykket «objets de valeur». Sammen med de valeur betyder hele udtrykket «værdigenstande». Ordet kan bruges om konkrete ting, som man ejer eller passer på.
de
«de» forbinder objets og valeur i «objets de valeur». Her angiver det, at genstandene har værdi, så hele forbindelsen betyder «værdigenstande». Konstruktionen de + navn bruges ofte til at beskrive en egenskab eller relation mellem to navneord.
valeur
«valeur» betyder «værdi» i «objets de valeur». Det forklarer, hvilken egenskab genstandene har. Her bruges ordet ikke alene, men som den del, der gør objets til værdigenstande.
dans
«dans» betyder «i» og angiver placeringen i «dans une poche zippée». Det viser, hvor værdigenstandene skal opbevares. Det bruges foran en placering eller beholder, for eksempel dans + sted.
une
«une» svarer her til «en» i «une poche zippée» og introducerer en bestemt type lomme uden at pege på en allerede nævnt lomme. Det står foran poche. Formen bruges foran et navn, når man nævner én ting eller én mulighed.
poche
«poche» betyder «lomme» i «une poche zippée». Det er det sted, hvor værdigenstandene skal ligge. Ordet kan bruges om en lomme i tøj, en taske eller en anden beholder.
zippée
«zippée» betyder «med lynlås» og beskriver lommen i «une poche zippée». Det fremhæver, at lommen kan lukkes og derfor er mere sikker. Formen står sammen med navnet poche som en beskrivelse af lommens egenskab.
pas
«pas» markerer udelukkelse i «pas dans la poche extérieure»: værdigenstandene skal ikke ligge i den udvendige lomme. Her står det som en kort modsætning til den foregående placering. Det bruges ofte til at afvise en mulighed eller et sted.
la
«la» betyder «den» i «la poche extérieure» og henviser til den udvendige lomme som en bestemt lomme. Det står foran poche. Det bruges foran et navn, når den ting, man taler om, er identificeret i situationen.
extérieure
«extérieure» betyder «udvendig» i «la poche extérieure». Det adskiller denne lomme fra den zippede eller indvendige lomme. Formen bruges sammen med et navn for at angive, hvilken del eller placering der menes.
vais
«vais» betyder her «vil» eller «har tænkt mig at» i «Je vais déplacer mon téléphone». Formen er en form af aller og står foran infinitiven déplacer. Konstruktionen bruges til at fortælle om en plan eller en handling, man snart vil udføre.
déplacer
«déplacer» betyder «flytte» eller «flytte til et andet sted» i «Je vais déplacer mon téléphone». Det står som infinitiv efter vais og beskriver den planlagte handling. Konstruktionen vais + infinitiv kan genbruges til at fortælle om en nært forestående handling.
mon
«mon» betyder «min» i «mon téléphone» og viser, at telefonen tilhører taleren. Det står foran téléphone. Det kan bruges foran et entalsnavn, når man angiver, hvem noget tilhører.
téléphone
«téléphone» betyder «telefon» og er den genstand, taleren vil flytte i «déplacer mon téléphone». Ordet fungerer som det, der bliver flyttet. Det kan bruges om en telefon, man bærer, lægger væk eller beskytter.
avant
«avant» betyder «før» og angiver, at telefonen skal flyttes før en senere hændelse i «avant que la musique ne me distraie». Her står det sammen med que og en hel ledsætning. Konstruktionen bruges til at placere én handling tidligere end en anden.
musique
«musique» betyder «musik» og er det, der kan distrahere taleren i «la musique ne me distraie». Det fungerer som den handlende del i ledsætningen. Ordet kan bruges om musik som lyd, aktivitet eller del af en begivenhed.
me
«me» betyder «mig» i «me distraie» og viser, hvem musikken distraherer. Det står foran verbet som et kort objektspronomen. Det kan bruges på samme plads, når en handling påvirker taleren.
distraie
«distraie» udtrykker «distraherer» i «la musique ne me distraie». Det beskriver, at musikken kan få taleren til at miste opmærksomheden. Formen står efter «avant que» og bruges her i en ledsætning om en mulig hændelse.
Fais
«Fais» betyder «gør» i opfordringen «Fais-le maintenant». Sammen med le betyder det «gør det», altså udfør den handling, der netop blev nævnt. Formen bruges til at give en direkte besked til den person, man taler med.
maintenant
«maintenant» betyder «nu» i «Fais-le maintenant» og gør opfordringen øjeblikkelig. Det angiver tidspunktet for handlingen. Det kan stå sammen med en opfordring, når noget skal gøres med det samme.
Les
«Les» betyder «de» i «Les pickpockets» og introducerer lommetyvene som en bestemt gruppe i situationen. Det står foran pickpockets. Det bruges foran navne i flertal, når man taler om en identificeret gruppe.
pickpockets
«pickpockets» betyder «lommetyve» og er de personer, der holder øje med uopmærksomme mennesker. I «Les pickpockets guettent souvent» er ordet subjektet for handlingen. Det bruges om personer, der stjæler fra andres lommer eller tasker.
guettent
«guettent» betyder «holder øje med» eller «lurer på» i «Les pickpockets guettent souvent les gens». Det beskriver, at lommetyvene observerer mennesker, de kan udnytte. Konstruktionen guetter + personer eller ting bruges til at angive, hvad man holder øje med.
souvent
«souvent» betyder «ofte» og fortæller, at handlingen i «guettent souvent» sker gentagne gange eller typisk. Det fungerer som et tids- eller hyppighedsadverbium tæt på verbet. Det kan bruges til at beskrive noget, der sker regelmæssigt.
gens
«gens» betyder «folk» eller «mennesker» i «les gens qui ne font plus attention». Det er de personer, som lommetyvene holder øje med. Det kan bruges om mennesker som gruppe uden at angive præcist, hvem de er.
qui
«qui» svarer til «som» eller «der» i «les gens qui ne font plus attention». Det forbinder gens med beskrivelsen af, hvad disse mennesker gør. Det kan bruges til at indlede en beskrivende ledsætning efter et navn eller et pronomen.
font
«font» betyder her «gør» som en del af udtrykket «font attention». Sammen betyder hele udtrykket «er opmærksomme» eller «passer på». Formen står sammen med subjektet gens i den beskrivende ledsætning.
attention
«attention» betyder «opmærksomhed» i udtrykket «faire attention». Hele udtrykket betyder «at være opmærksom» eller «at passe på», ikke blot at gøre opmærksomhed. Det er en genbrugelig fast forbindelse med faire.
devrais
«devrais» betyder «burde» i «Est-ce que je devrais porter mon sac à dos». Taleren spørger, om en bestemt handling er tilrådelig. Formen står foran infinitiven porter og kan bruges til at bede om råd eller foreslå en mulig handling.
porter
«porter» betyder «bære» eller «have på» i «porter mon sac à dos». Her handler det om, hvordan taleren skal have rygsækken placeret på kroppen. Det står som infinitiv efter devrais og bruges med den genstand, man bærer.
sac à dos
«sac à dos» betyder «rygsæk» som helhed. Sac betyder «taske» eller «sæk», à forbinder delene, og dos betyder «ryg»; tilsammen er det en taske, der bæres på ryggen. Udtrykket bruges som et samlet navn for denne type taske.
devant
«devant» betyder «foran» i «devant moi» og angiver placeringen af rygsækken i forhold til taleren. Det bruges sammen med moi for at sige «foran mig». Det kan genbruges foran en person eller ting for at beskrive en placering.
moi
«moi» betyder «mig» i «devant moi». Det er den betonede form, som bruges efter præpositionen devant. Det kan stå efter en præposition, når man angiver, hvem en placering eller handling vedrører.
serait
«serait» betyder «ville være» i «Ce serait plus sûr». Det bruges til en vurdering eller anbefaling af en mulig situation. Formen står foran beskrivelsen plus sûr og kan genbruges i en struktur med en foreslået eller tænkt mulighed.
sûr
«sûr» betyder «sikker» i «plus sûr» og beskriver, at en placering giver større sikkerhed. Sammen med plus betyder det «sikrere». Det kan bruges efter être eller en form af être til at vurdere, hvor sikker en situation er.
près
«près» betyder «nær» i «près des stands de nourriture». Det angiver, at noget ligger tæt på madboderne og indgangene. Det bruges typisk med de for at knytte nærhed til et sted eller en genstand.
des
«des» i «près des stands» er sammentrækningen af de og les og betyder her «de» i betydningen «de bestemte». Det introducerer stands og portes som de steder, man taler om. Formen står foran navne i flertal efter præpositionen près.
stands
«stands» betyder «boder» i «stands de nourriture». Det henviser til de salgssteder, hvor man kan købe mad på festivalen. Ordet bruges her som navn på steder ved festivalen, som folk bevæger sig tæt forbi.
nourriture
«nourriture» betyder «mad» i «stands de nourriture». Det angiver, hvilken slags boder der menes. Konstruktionen de nourriture forbinder boderne med det, der sælges dér.
et
«et» betyder «og» og forbinder «les stands de nourriture» med «les portes d'entrée». Det føjer to steder eller grupper til den samme beskrivelse. Det kan bruges mellem to ligeværdige navne eller udtryk.
portes
«portes» betyder «porte» eller «porte i en indgang» i «portes d'entrée». I festivalens sammenhæng er det indgangsportene, hvor mange mennesker samles. Ordet står i flertal, fordi der henvises til flere porte.
d'entrée
«d'entrée» betyder «indgangs-» i «portes d'entrée». Det er de og entrée, der er skrevet som d'entrée foran en vokal, og forbindelsen beskriver portenes funktion. Hele udtrykket «portes d'entrée» betyder «indgangsporte».
aussi
«aussi» betyder «også» i «Je vais aussi mettre mon portefeuille». Det tilføjer tegnebogen som endnu en ting, der skal placeres sikkert. Det står her før infinitiven mettre og kan bruges til at føje en ekstra handling eller genstand til.
mettre
«mettre» betyder «lægge» eller «putte» i «mettre mon portefeuille dans la poche intérieure». Det beskriver, at tegnebogen placeres i en lomme. Konstruktionen kan genbruges som mettre + genstand + dans + sted.
portefeuille
«portefeuille» betyder «pung» eller «tegnebog» og er den genstand, der skal lægges i den indvendige lomme. I «mettre mon portefeuille» fungerer ordet som det, der placeres. Det bruges om en lille beholder til penge og kort.
intérieure
«intérieure» betyder «indvendig» i «la poche intérieure». Det beskriver lommen som den, der ligger på indersiden, og gør placeringen mere sikker. Formen bruges sammen med poche for at skelne den fra den udvendige lomme.
Comme
«Comme» betyder her «på den måde» som del af «Comme ça». Hele udtrykket henviser til den netop beskrevne måde at placere tegnebogen på og betyder «på den måde» eller «sådan». Det kan bruges i begyndelsen af en forklaring på en konsekvens.
ça
«ça» betyder «det» eller «sådan» i «Comme ça». Sammen med Comme peger det tilbage på den handling eller metode, der netop er nævnt. Udtrykket bruges til at henvise til en bestemt måde at gøre noget på.
il
«il» fungerer som subjekt i «il est plus difficile de l'atteindre». Her indleder det en upersonlig vurdering af, hvor svært noget er, og betyder ikke «han». Konstruktionen il est + beskrivelse + de + infinitiv bruges til at vurdere en handling eller situation.
difficile
«difficile» betyder «svært» eller «vanskeligt» i «plus difficile de l'atteindre». Sammen med plus betyder det, at noget er sværere end før. Det kan bruges efter être til at beskrive, hvor let eller svært en handling er.
l'atteindre
«l'atteindre» betyder «at nå den» i «de l'atteindre». L' er et kort pronomen for «den», og atteindre er infinitiven «at nå»; tilsammen henviser det til at nå tegnebogen. Formen står efter de og forklarer, hvad der er blevet vanskeligere.
Mais
«Mais» betyder «men» og indleder kontrasten i «Mais tu peux quand même profiter du festival». Selvom man tager sikkerhedsforanstaltninger, kan man stadig nyde festivalen. Det bruges til at forbinde en begrænsning eller modsætning med en anden mulighed.
tu
«tu» betyder «du» og er den person, som B taler direkte til i «tu peux». Det står som subjekt foran verbet peux. Det bruges, når man henvender sig direkte til én person.
peux
«peux» betyder «kan» i «tu peux quand même profiter du festival». Det udtrykker, at den anden person stadig har mulighed for at nyde festivalen. Formen står foran infinitiven profiter og kan bruges til at tale om mulighed eller evne.
quand même
«quand même» betyder som helhed «alligevel» eller «stadig» i «tu peux quand même profiter». Quand bidrager med forbindelsen til omstændighederne, mens même forstærker idéen om, at resultatet gælder trods dem; sammen er det et fast udtryk. Det bruges til at fremhæve, at noget fortsat er muligt på trods af en begrænsning.
profiter
«profiter» betyder «nyde» eller «få glæde af» i «profiter du festival». Det beskriver, at taleren stadig skal kunne få en god oplevelse. Verbet bruges her med de, som i profiter du festival, når man nyder eller får glæde af noget.
du
«du» i «profiter du festival» er sammentrækningen af de og le. Det forbinder profiter med festival og betyder her «af festivalen» eller «af den bestemte festival». Konstruktionen profiter de + noget bruges til at angive, hvad man får glæde af.
veux
«veux» betyder «vil» i «Je ne veux pas m'inquiéter». Det udtrykker talerens ønske om ikke at blive bekymret. Formen står foran infinitiven m'inquiéter, og vouloir + infinitiv bruges til at fortælle, hvad man ønsker at gøre.
m'inquiéter
«m'inquiéter» udtrykker «bekymre mig» i «Je ne veux pas m'inquiéter». M' er formen af me foran en vokal, og inquiéter er infinitiven; sammen beskriver de, at taleren selv bliver bekymret. Formen står efter veux og angiver den handling eller tilstand, taleren ikke ønsker.
juste
«juste» betyder «bare» i «je veux juste faire attention». Det begrænser talerens ønske til blot at være forsigtig. Det står her foran infinitivforbindelsen faire attention og kan bruges til at gøre en intention mere begrænset eller enkel.
faire
«faire» betyder ikke blot «gøre» alene i «faire attention»; sammen med attention betyder hele udtrykket «at være opmærksom» eller «at passe på». Her forklarer det, hvilken forsigtig adfærd taleren ønsker. Forbindelsen faire attention kan genbruges, når man vil sige, at nogen skal være opmærksom.
Alors
«Alors» betyder «så» eller «derefter» i «Alors, restons vigilants». Det fungerer som en overgang fra rådene til den fælles beslutning om, hvad de skal gøre. Det kan bruges i begyndelsen af et svar, når man drager en praktisk konklusion.
restons
«restons» betyder «lad os blive» eller «lad os forblive» i «restons vigilants». Det er en opfordring, der omfatter både taleren og den person, der tales til. Det står foran vigilants og bruges til at foreslå en fælles tilstand eller handling.
vigilants
«vigilants» betyder «årvågne» eller «opmærksomme» i «restons vigilants». Det beskriver den tilstand, som de to personer skal blive i, mens de stadig nyder festivalen. Det kan bruges efter rester for at beskrive, hvordan man skal forblive.
sans
«sans» betyder «uden» i «sans nous inquiéter». Det introducerer noget, som de skal undgå, nemlig at bekymre sig. Konstruktionen sans + infinitiv bruges til at beskrive, at en handling sker uden en anden handling.
nous
«nous» betyder «os» i «sans nous inquiéter» og henviser til de to personer, der ikke skal bekymre sig. Det står foran infinitiven inquiéter som det pronominale led i forbindelsen. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person.
inquiéter
«inquiéter» er infinitiven i «sans nous inquiéter» og udtrykker at bekymre sig sammen med nous. Hele forbindelsen betyder «uden at bekymre os». Den står efter sans og angiver den bekymring, som personerne skal undgå.
tout
«tout» betyder «hele» i «tout l'après-midi». Det omfatter hele det tidsrum, der nævnes bagefter, ikke kun en del af det. Det bruges foran en tidsangivelse for at vise, at noget varer gennem hele perioden.
l'après-midi
«l'après-midi» betyder «eftermiddagen» som helhed i «tout l'après-midi». L' er den forkortede artikel, après betyder «efter», og midi betyder «middag» eller «middagstid»; sammen betegner de tiden efter middag. Udtrykket bruges her til at angive, hvor længe de ikke skal bekymre sig.