Forklare skader på en lånt taske | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois te dire quelque chose au sujet du sac que j'ai emprunté.

   Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.

   Je dois

   jeg er nødt til

   te dire

   fortælle dig

   quelque chose

   noget

   au sujet du

   om; vedrørende

   sac

   taske

   que

   som; der

   j'ai emprunté

   jeg lånte

   Uddybende forklaring

   Je dois indeholder devoir i nutid, 1. person ental. Her udtrykker det nødvendighed: “jeg er nødt til”. Mønstret er je dois + infinitiv, for eksempel: Je dois partir. — “Jeg er nødt til at tage af sted.” te dire består af infinitiven dire (“at sige/fortælle”) og objektpronomenet te (“dig”). Med dire quelque chose à quelqu’un står modtageren som te før infinitiven: Je dois te dire... — “Jeg er nødt til at fortælle dig ...”. quelque chose er et ubestemt pronomen og betyder “noget” i denne sætning. Det kan fungere som det, der bliver sagt eller fortalt. Det modsatte udtryk er rien (“ingenting”), for eksempel: Je ne dois rien te dire. — “Jeg må ikke fortælle dig noget.” au sujet du er en fast præpositionsforbindelse med betydningen “om” eller “vedrørende”. au er sammentrækningen af à le, og du er sammentrækningen af de le. Her fortsætter forbindelsen med navneordet sac, så au sujet du sac betyder “om tasken”. sac er et hankønsord i ental og betyder “taske”. Den bestemte form er le sac, “tasken”. I den aktuelle forbindelse står le ikke alene, fordi de le bliver til du: au sujet du sac. que er et relativt pronomen. Her henviser det til sac, hvilket også fremgår af den faste oversættelse “den taske, jeg lånte”. Det indleder den beskrivende ledsætning que j'ai emprunté; que er det direkte objekt for emprunté. Et genanvendeligt mønster er le livre que j'ai lu — “bogen, jeg læste”. j'ai emprunté er passé composé af emprunter, “at låne”. j'ai består af subjektet je og hjælpeverbet avoir i 1. person ental; emprunté er perfektum participium. Her betyder hele formen “jeg lånte”. Med et direkte objekt foran participiet kan der i fransk komme kongruens: la veste que j'ai empruntée — “jakken, jeg lånte”. I den aktuelle form er objektet sac hankøn ental, så participiet skrives emprunté. Samlet bygges sætningen sådan op: Je dois angiver nødvendighed, te dire quelque chose angiver, at taleren vil fortælle modtageren noget, au sujet du sac angiver emnet, og que j'ai emprunté beskriver tasken som den, taleren lånte. Hele betydningen er derfor: “Jeg er nødt til at fortælle dig noget om den taske, jeg lånte.”

2. Est-ce qu'il lui est arrivé quelque chose pendant ton voyage ?

   Skete der noget med den under din rejse?

   Est-ce qu'il

   er det sådan, at …

   lui

   den

   est arrivé

   skete

   quelque chose

   noget

   pendant

   under

   ton

   din

   voyage

   rejse

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il åbner et ja/nej-spørgsmål. Est-ce que er en fast spørgekonstruktion, og il er her et formelt, upersonligt grundled i mønsteret il lui est arrivé quelque chose; det betyder altså ikke nødvendigvis “han”. lui er et entals-pronominalt indirekte objekt. I denne sætning betyder det “den”, og den faste oversættelse samt konteksten peger på tasken: noget skete med den. Formen lui skelner ikke mellem grammatisk hankøn og hunkøn. Et nyttigt mønster er quelque chose arrive à quelqu'un/à quelque chose — “der sker noget med nogen/noget”. est arrivé kommer af arriver, “at ske” eller “at ankomme”. Her er det passé composé: hjælpeverbet est plus perfektum participium arrivé, og betydningen er “skete”. Arriver danner denne tid med être; participiet retter sig efter grundleddet, så man får for eksempel elle est arrivée og ils sont arrivés. I den upersonlige konstruktion er il blot det grammatiske grundled. quelque chose betyder “noget”. Det er den ubestemte ting, der er grundled for est arrivé. Det kan genbruges i mønsteret Quelque chose est arrivé — “Der skete noget.” pendant betyder “under” eller “i løbet af” og angiver den tidsperiode, hvor noget sker. For eksempel: pendant le film betyder “under filmen”. ton betyder “din/dit” til én person i den uformelle tiltale. Formen retter sig efter det ejede ord, ikke efter den person, der ejer det: ton voyage har ton, fordi voyage er hankøn ental; foran et hunkønsord bruges for eksempel ta, som i ta valise — “din kuffert”. voyage betyder “rejse”. Sammen med ton danner det ton voyage, “din rejse”. Samlet er strukturen Est-ce qu'il lui est arrivé quelque chose pendant ton voyage ?: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, il lui est arrivé quelque chose betyder “der skete noget med den”, og pendant ton voyage angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: “Skete der noget med den under din rejse?”

3. La fermeture éclair s'est bloquée, et une partie s'est détachée.

   Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.

   fermeture éclair

   lynlås

   s'est bloquée

   satte sig fast

   une partie

   en del

   s'est détachée

   gik løs

   Uddybende forklaring

   fermeture éclair betyder her “lynlås”. Det er et fast fransk navneordsudtryk; fermeture er hunkøn, så man siger une fermeture éclair. Ordet éclair betyder ikke her “lyn” som en selvstændig beskrivelse, men indgår i udtrykket for en lynlås. s'est bloquée beskriver, at lynlåsen satte sig fast. Grundformen er se bloquer “at sætte sig fast” eller “at blokere”; i denne sætning står den i passé composé: s'est bloquée. Hjælpeverbet est bruges i den pronominale konstruktion, og participiet bloquée står i hunkøn ental, fordi subjektet la fermeture éclair er hunkøn ental. Sammenlign den ikke-pronominale brug bloquer la porte — “blokere døren” — med la porte s'est bloquée — “døren satte sig fast”. une partie betyder “en del”. partie er et hunkønsnavneord, og une markerer et ubestemt eksemplar eller en del; det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Udtrykket kan genbruges i fx une partie du mécanisme — “en del af mekanismen”. s'est détachée betyder her “gik løs” eller “løsrev sig”. Grundformen er se détacher, “at løsne sig” eller “at blive løsrevet”; også dette er passé composé med être: s'est détachée. Participiet détachée har hunkøn ental, fordi subjektet une partie er hunkøn ental. Det er ikke fermeture eller éclair, der bestemmer denne endelse i den anden del; den aktuelle konstruktion har une partie som subjekt. Med et hankønsord i ental ville man fx få le bouton s'est détaché — “knappen gik løs”. Hele sætningen samler først genstanden og dens problem: La fermeture éclair s'est bloquée — “Lynlåsen satte sig fast”. Derefter tilføjer et en anden hændelse: une partie s'est détachée — “en del gik løs”. Den faste oversættelse præciserer den anden del som en del af lynlåsen: “Lynlåsen satte sig fast, og en del af den gik løs.”

4. Est-ce que la fermeture éclair était déjà abîmée ?

   Var lynlåsen allerede beskadiget?

   Est-ce que

   spørger om noget

   la fermeture éclair

   lynlåsen

   était

   var

   déjà

   allerede

   abîmée

   beskadiget

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en hel fransk sætning til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnets ordstilling: Est-ce que tu viens ? betyder for eksempel »Kommer du?«. Det er en fast spørgekonstruktion, ikke et selvstændigt ord med betydningen »noget«. la fermeture éclair betyder her »lynlåsen«. fermeture er et feminint navneord, og la er den bestemte artikel i ental for denne grammatiske køn- og talform. éclair er en del af det faste udtryk fermeture éclair; man bør derfor lære hele udtrykket som betegnelsen for en lynlås. était er 3. person ental af être »at være« i imparfait. Imparfait præsenterer her en tilstand, der gjaldt på det relevante tidligere tidspunkt: lynlåsen »var« allerede beskadiget. Den samme form bruges med et feminint eller maskulint subjekt i 3. person ental; kønnet ses ikke på était, men på andre ord, der kan bøjes. déjà betyder »allerede«. Det placerer tilstanden før eller senest ved det tidspunkt, der tales om. I spørgsmålet undersøges altså, om beskadigelsen fandtes på forhånd, ikke blot om lynlåsen senere gik i stykker. abîmée betyder »beskadiget« i denne sammenhæng. Grundformen er adjektivet abîmé; abîmée er feminin ental, fordi det beskriver fermeture, som er feminint ental. Sammenlign un objet abîmé »en beskadiget genstand« og une fermeture abîmée »en beskadiget lynlås«. Her er det adjektivet abîmée, ikke navneordet, der viser denne køns- og taloverensstemmelse. Sætningen samles sådan: Est-ce que markerer ja/nej-spørgsmålet, la fermeture éclair er det, der spørges om, og était déjà abîmée spørger, om lynlåsen allerede befandt sig i en beskadiget tilstand. Hele betydningen er derfor: »Var lynlåsen allerede beskadiget?«

5. Ou est-ce qu'elle s'est cassée pendant que tu l'utilisais ?

   Eller gik den i stykker, mens du brugte den?

   Ou est-ce qu'elle s'est cassée

   Eller hvor gik den i stykker?

   pendant que tu l'utilisais

   mens du brugte den

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder: »Eller hvor gik den i stykker, mens du brugte den?« »Ou est-ce que« indleder et spørgsmål. »s'est cassée« betyder »gik i stykker«; »cassée« står i hunkøn, fordi »elle« er hunkøn. »tu l'utilisais« bruger imperfektum om noget, der var i gang.

6. La fermeture éclair semblait en bon état avant, alors je veux assumer mes responsabilités.

   Lynlåsen så ud til at være i orden før, så jeg vil gerne tage ansvar.

   fermeture éclair

   lynlås

   semblait

   så ud til at være

   en bon état

   i god stand

   avant

   før

   alors

   så

   je veux

   jeg vil

   assumer

   påtage sig

   mes responsabilités

   mit ansvar

   Uddybende forklaring

   La fermeture éclair betyder her “lynlåsen”. fermeture er et feminint substantiv, og éclair indgår i den faste betegnelse fermeture éclair. Et eksempel: La fermeture éclair est cassée. – “Lynlåsen er i stykker.” semblait betyder her “så ud til at være”. Det er 3. person ental i imperfektum af sembler (“at synes/at se ud til”). Imperfektum fremstiller her en tidligere vurdering eller tilstand: La fermeture éclair semblait solide. – “Lynlåsen så robust ud.” Formen semblait ændres ikke efter grammatisk køn; den følger subjektet i person og tal. en bon état er en fast måde at sige “i god stand” eller “i orden” på. bon er adjektivet “god” og bøjes her som maskulinum ental, fordi det beskriver état, som er maskulint ental. Sammenlign en mauvais état – “i dårlig stand”. avant betyder “før” eller “tidligere”. Her placerer det den beskrevne tilstand før det relevante senere tidspunkt; det specificerer ikke alene præcis hvor lang tid før. Eksempel: Je l’ai vu avant. – “Jeg så det før.” alors betyder “så” og forbinder her den tidligere observation med det, taleren derefter vil gøre. Det kan altså fungere som en forbindelse med betydningen “derfor/så”. je veux betyder “jeg vil”. Det er vouloir (“at ville”) i 1. person ental, nutid. Efter veux står assumer i infinitiv: Je veux apprendre. – “Jeg vil lære.” Je er subjektet “jeg”, mens veux bærer person- og talbøjningen. assumer betyder her “at påtage sig” eller “at tage ansvar for”. Det er infinitivformen, som bruges efter je veux. I andre sammenhænge kan assumer også betyde at påtage sig eller vedkende sig noget: Elle assume son choix. – “Hun står ved sit valg.” mes responsabilités betyder “mit ansvar” i den faste betydning, der passer til oversættelsen. responsabilités er flertal af responsabilité (“ansvar” eller “forpligtelse”), og mes er den flertalsform af det possessive “min/mit”, der passer til et flertalsnavneord. Flertallet i den franske formulering behøver ikke at angive et bestemt antal ansvarspunkter. Samlet bygges sætningen sådan op: La fermeture éclair semblait en bon état avant siger, at lynlåsen tidligere så ud til at være i god stand. alors forbinder denne observation med konsekvensen, og je veux assumer mes responsabilités siger, at taleren vil tage ansvar. Hele betydningen er derfor: “Lynlåsen så ud til at være i orden før, så jeg vil gerne tage ansvar.”

7. J'apprécie ton honnêteté. Elle est peut-être encore réparable.

   Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.

   J'apprécie

   jeg sætter pris på

   ton

   din

   honnêteté

   ærlighed

   Elle

   den

   peut-être

   måske

   encore

   stadig

   réparable

   reparerbar

   Uddybende forklaring

   J'apprécie betyder her, at taleren værdsætter noget. Det er første person ental i nutid af apprécier; J' er den forkortede form af je foran en vokallyd. Eksempel: J'apprécie ce geste. — »Jeg sætter pris på denne gestus.« ton er et ejestedord, der betyder »din«. Det står foran et hankønsord i ental, men også foran et hunkønsord i ental, når det begynder med en vokallyd. Derfor hedder det ton honnêteté, selv om honnêteté er hunkøn. Foran et hunkønsord med konsonantlyd bruges normalt ta, som i ta voiture — »din bil«. honnêteté betyder »ærlighed« og er et hunkønsnavneord. Endelsen -té ses ofte i abstrakte navneord, men ordet bør læres som helhed. I ton honnêteté er det denne egenskab, som taleren sætter pris på. Elle er et personligt stedord i hunkøn ental som grundled. Formen bruges til et hunkønsord i ental, uanset om referenten er en person eller en ting. De givne tekster fastslår ikke entydigt, hvilket hunkønsord elle henviser til; her følger oversættelsen den angivne betydning »den«. Det grammatiske køn i fransk følger ordets køn, ikke nødvendigvis referentens naturlige køn. peut-être betyder »måske« og udtrykker usikkerhed. Det viser, at udsagnet ikke fremsættes som sikkert. Det skrives med bindestreg i denne form. encore betyder her »stadig«: muligheden gælder fortsat. Det kan også betyde »igen« i andre sammenhænge, men »stadig« er betydningen i den faste oversættelse. Eksempel: Elle est encore réparable. — »Den kan stadig repareres.« réparable betyder »reparerbar« eller »mulig at reparere«. Det er et adjektiv dannet ud fra verbet réparer; endelsen -able angiver typisk mulighed. Réparable har samme synlige form i hankøn og hunkøn i ental; i flertal er formen réparables. I anden sætning er Elle grundled, est er nutidsformen af être (»er«), og peut-être encore réparable beskriver noget, der muligvis stadig kan repareres. Samlet betyder Elle est peut-être encore réparable. »Den kan måske stadig repareres.« Sammen med første sætning bliver hele betydningen: »Jeg sætter pris på din ærlighed. Den kan måske stadig repareres.«

8. Je peux faire réparer le sac ou le remplacer si nécessaire.

   Jeg kan få tasken repareret eller erstatte den, hvis det er nødvendigt.

   Je peux

   jeg kan

   faire réparer

   få repareret

   sac

   taske

   le remplacer

   erstatte den

   nécessaire

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Je peux er 1. person ental af pouvoir i nutid: “jeg kan”. Formen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en fast fremtidsbetydning. Mønsteret je peux + infinitiv kan genbruges, fx Je peux venir. — “Jeg kan komme.” faire réparer består af faire + infinitiven réparer. Sammen betyder det her “få repareret”: taleren udfører ikke nødvendigvis reparationen selv, men sørger for, at tasken bliver repareret. faire står i den bøjede form, mens réparer forbliver infinitiv. Fx Je fais réparer mon vélo. — “Jeg får repareret min cykel.” le sac betyder “tasken”. sac er et hankønsord. le er her den bestemte artikel i hankøn ental; både bestemthed, grammatisk køn og ental er relevante for valget af denne form. Hankønnet følger ikke af betydningen “taske”, men er en grammatisk egenskab ved det franske ord. Et andet eksempel er un sac — “en taske”. I le remplacer er remplacer infinitiven “erstatte”, og le er et direkte objektspronomen i hankøn ental: “den”. Her henviser det, som den faste oversættelse viser, til tasken. remplacer kan bruges med et direkte objekt, fx Je vais remplacer le sac. — “Jeg vil erstatte tasken.” Når objektet er kendt, kan le stå foran infinitiven: Je vais le remplacer. — “Jeg vil erstatte den.” ou forbinder de to muligheder: faire réparer le sac og le remplacer. Det er altså enten at få tasken repareret eller at erstatte den. si nécessaire betyder “hvis det er nødvendigt”. si indleder betingelsen, mens nécessaire er adjektivet “nødvendig”; udtrykket er en kort, almindelig formulering, hvor resten forstås ud fra situationen. Fx Appelez-moi si nécessaire. — “Ring til mig, hvis det er nødvendigt.” Samlet betyder sætningen: “Jeg kan få tasken repareret eller erstatte den, hvis det er nødvendigt.” Strukturen kan genbruges som Je peux + infinitiv ... ou + infinitiv ... si nécessaire: først angives en mulig handling, derefter et alternativ, der kun bliver relevant under den nævnte betingelse.

9. Emmenons-le dans un atelier de réparation avant de décider.

   Lad os tage den med på et reparationsværksted, før vi beslutter os.

   Emmenons-le

   Lad os tage den med

   dans

   i / ind i

   un atelier

   et værksted

   de réparation

   til reparation

   avant de

   før …

   décider

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Emmenons-le består af emmenons, 1. person flertal i imperativ af emmener (“tage med/bringe”), og le, et direkte objektpronomen i hankøn ental. Imperativen med nous svarer her til “lad os …”. I den givne sammenhæng henviser le til tasken, som allerede er nævnt; pronomenets form følger det grammatiske køn og tal, ikke nødvendigvis talerens vurdering af genstanden. Sammenlign: Emmenons le sac. — “Lad os tage tasken med.” dans angiver her bevægelse ind i et sted: “ind i/på”. Det kan også bruges om placering, når ingen bevægelse fremhæves, men her kombineres det med emmenons og giver retningen mod værkstedet. un atelier betyder “et værksted”. atelier er et hankønsnavneord, og un er den ubestemte artikel. Artiklen markerer, at værkstedet introduceres som ubestemt; den fastslår ikke i sig selv et numerisk antal. Et nyttigt eksempel er un atelier de couture — “et syværksted”. de réparation beskriver, hvilken slags værksted det er: “til reparation” eller “reparations-”. réparation er navneordet “reparation”; her indgår det i betegnelsen for værkstedets funktion og siger ikke, at en bestemt reparation allerede er udført. avant de betyder “før …” og står foran en infinitiv. Her følger décider, infinitiven “beslutte”. I mønstret avant de + infinitiv er den underforståede handlende normalt den samme som i den overordnede handling: avant de décider betyder derfor her “før vi beslutter os”. Et eksempel er Réfléchis avant de répondre. — “Tænk dig om, før du svarer.” Samlet bygges sætningen sådan op: Emmenons-le (“lad os tage den med”) + dans un atelier de réparation (“ind på et reparationsværksted”) + avant de décider (“før vi beslutter os”). Hele betydningen er: “Lad os tage den med på et reparationsværksted, før vi beslutter os.”

10. Excuse-moi de ne pas te l'avoir dit dès que c'est arrivé.

    Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.

    Excuse-moi

    undskyld mig

    ne pas

    ikke at

    te

    dig

    l'avoir dit

    at have fortalt det

    dès que

    så snart

    c'est arrivé

    det skete

    Uddybende forklaring

    Excuse-moi står i imperativ og betyder her en undskyldning: excuser = at undskylde, mens moi er den betonede form af pronomenet “mig”. Den tilsvarende almindelige tiltaleform er Excuse-moi !; ved høflig eller flertallig tiltale bruges Excusez-moi. ne pas omslutter her infinitiven og gør handlingen negativ: ne pas + infinitiv = “ikke at …”. I den faste formulering står det efter de, fordi de indleder det, man undskylder for. te er et ubetonet objektspronomen for “dig”. Her er det modtageren af det, der blev sagt: dire quelque chose à quelqu’un betyder “at sige noget til nogen”. Pronomenformen te bruges ved uformel entalstale; den høflige/flertallige form er vous. l'avoir dit betyder “at have sagt det”. l' er det direkte objektspronomen “det”, avoir er infinitiven af avoir, og dit er perfektum participium af dire (“sige”). Konstruktionen avoir + perfektum participium i infinitiv peger på en handling, der allerede var udført: de l'avoir dit = “for at have sagt det” eller i denne sammenhæng “at have sagt det”. Apostroffen i l'avoir skyldes, at le eller la forkortes til l' foran vokallyden i avoir; den faste oversættelse identificerer her objektet som “det”. dès que er en tidskonjunktion og betyder “så snart”. Den indleder en underordnet tidsledsætning. Den må ikke forveksles med det bredere quand (“når/da”), som ikke nødvendigvis udtrykker samme umiddelbarhed. c'est arrivé betyder her “det skete”. c' er den forkortede form af ce, og est arrivé er passé composé af arriver, som dannes med être: arriver – est arrivé – “at ankomme/at ske” – “er ankommet/skete”, afhængigt af betydningen. I denne sætning har arriver betydningen “ske”, ikke “ankomme”. Formen arrivé er det participium, der hører til verbet arriver; den er ikke en form af et nabonavneord. Samlet bygges sætningen sådan op: Excuse-moi = “undskyld mig”, og de ne pas te l'avoir dit angiver, hvad undskyldningen gælder: “at jeg ikke sagde det til dig”. Tidsledsætningen dès que c'est arrivé præciserer tidspunktet: “så snart det skete”. Hele betydningen er derfor: “Jeg er ked af, at jeg ikke fortalte dig det, så snart det skete.”

11. Tu en as parlé maintenant, et ça aide. On verra ce qu'ils diront.

    Du har nævnt det nu, og det hjælper. Vi får se, hvad de siger.

    Tu

    du

    en as parlé

    har nævnt det

    maintenant

    nu

    ça

    det

    aide

    hjælper

    On verra

    vi får se

    ce qu'ils diront

    hvad de siger

    Uddybende forklaring

    Tu er det uformelle entalspronomen for “du”. Det bruges til én person, som taleren henvender sig direkte til; det formelle eller flertallige modstykke er vous. en as parlé betyder her “har talt om det” eller, i den faste oversættelse, “har nævnt det”. en er et pronomen, der her henviser til noget, man taler om, og as parlé er passé composé af parler: parler → a parlé → as parlé efter subjektet tu. Konstruktionen parler de quelque chose svarer ofte til “at tale om noget”; en kan erstatte de plus det omtalte. Eksempel: J’en ai parlé. — “Jeg har talt om det.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets tid; verbet i as parlé står stadig i passé composé. ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, omtrent “det” eller “det her”, og fungerer her som subjekt for aide. Den konkrete reference er det, der allerede er nævnt i samtalen, uden at formen selv angiver et bestemt grammatisk køn eller antal. ça kan også stå i andre dagligdags formuleringer, for eksempel Ça marche. — “Det virker.” aide er tredje person ental i nutid af aider (“at hjælpe”): aider → il/elle/ça aide. Formen passer derfor til det entallige subjekt ça. Eksempel: Cette information aide beaucoup. — “Denne information hjælper meget.” On verra betyder “vi får se”. verra er futur simple af voir (“at se”): voir → il/elle/on verra. on kan i denne brug betyde “vi”, selv om det grammatisk er et entalspronomen; verbet står derfor i tredje person ental. Eksempel: On verra demain. — “Vi får se i morgen.” ce qu’ils diront betyder “hvad de vil sige”, og i den faste danske oversættelse “hvad de siger”. ce que indleder her en underordnet indholdssætning, mens ils er subjektet “de”. diront er futur simple af dire (“at sige”): dire → ils diront. Fremtidsformen viser, at deres udsagn ligger efter det tidspunkt, hvor man ser, hvad der sker; dansk bruger naturligt ofte nutid i denne type formulering. Eksempel: Je ne sais pas ce qu’ils diront. — “Jeg ved ikke, hvad de vil sige.” Samlet består første sætning af Tu en as parlé maintenant — “Du har nævnt det nu” — efterfulgt af et ça aide — “og det hjælper”. Anden sætning siger On verra ce qu’ils diront: “Vi får se, hvad de siger.” Hele ytringen betyder derfor: “Du har nævnt det nu, og det hjælper. Vi får se, hvad de siger.”