At håndtere udbrændthed på arbejdet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je crois que cette charge de travail est en train de m'épuiser.

   Jeg tror, at denne arbejdsbyrde er ved at udmatte mig.

   crois

   tror

   cette

   denne

   charge de travail

   arbejdsbyrde

   est en train de

   er ved at

   m'épuiser

   udmatte mig

   Uddybende forklaring

   crois kommer fra croire og er 1. person ental i nutid: je crois = «jeg tror». Det er en almindelig måde at udtrykke talerens vurdering på. Eksempel: Je crois qu’il vient. — «Jeg tror, at han kommer.» Efter croire står her en ledsætning indledt af que. cette er et fransk påpegende bestemmelsesord i femininum ental og betyder her «denne». Formen passer til charge, som er femininum ental; den følger altså det franske substantivs grammatiske køn og tal, ikke det danske oversættelsesords køn. Andre former er blandt andet ce og cet i maskulinum ental samt ces i flertal; cet bruges foran en vokallyd. Eksempel: cette tâche — «denne opgave». charge de travail er et substantivudtryk, der her betyder «arbejdsbyrde». charge kan i andre sammenhænge betegne en byrde, en opgave eller en belastning, mens de travail præciserer, at det drejer sig om arbejde. Eksempel: La charge de travail augmente. — «Arbejdsbyrden bliver større.» est en train de består af formen est af être og konstruktionen être en train de + infinitiv. Den viser, at noget er i gang eller udvikler sig på det pågældende tidspunkt; den svarer her til «er ved at». Det er ikke selve est, der betyder «ved at» alene. Eksempel: Le problème est en train de disparaître. — «Problemet er ved at forsvinde.» m'épuiser består af m', en elideret form af objektspronomenet me foran en vokallyd, og infinitiven épuiser, «udmatte». Pronomenet er første person ental og er objektet: noget udmatter mig. Her er m' ikke subjektet for épuiser; subjektet for infinitiven er den tidligere nævnte cette charge de travail. Eksempel: Le voyage m'épuise. — «Rejsen udmatter mig.» Samlet betyder Je crois que «jeg tror, at». Derefter angiver cette charge de travail det, der udøver virkningen, og est en train de m'épuiser siger, at virkningen er i gang: arbejdsbyrden udmatter taleren. Hele ytringen betyder derfor: «Jeg tror, at denne arbejdsbyrde er ved at udmatte mig.»

2. Est-ce que tu as pris de vraies pauses, ou est-ce que tu as simplement changé de tâche?

   Har du holdt rigtige pauser, eller har du bare skiftet fra den ene opgave til den anden?

   Est-ce que tu

   spørgende indledning med “du”

   as pris

   har holdt

   de vraies

   rigtige

   pauses

   pauser

   simplement

   bare

   changé

   skiftet

   tâche

   opgave

   Uddybende forklaring

   Est-ce que tu indleder et ja/nej-spørgsmål. tu er det uformelle entalspronomen for “du”; det er subjektet for det følgende verballed. Mønstret Est-ce que tu + verballed ... ? kan genbruges, fx: Est-ce que tu comprends ? — “Forstår du?” as pris er passé composé af prendre med hjælpeverbet as i 2. person ental og perfektum participium pris: tu as pris. Her betyder det “har holdt” i forbindelsen med pauser. Den samme verbalkonstruktion kan bruges om noget, man har gjort eller taget: Tu as pris le train. — “Du tog toget.” de vraies betyder her “rigtige” eller “reelle”. vraies er hunkøn flertal af adjektivet vrai, fordi det beskriver pauses, som er hunkøn flertal. Formen er ikke en bøjning af substantivet: det er adjektivet vrai, der har formerne vrai og vraie i ental samt vrais og vraies i flertal. I de vraies pauses står de foran et hunkøn flertalsadjektiv, der kommer før substantivet. pauses er flertal af hunkønssubstantivet pause, “pause”. Ental: une pause; flertal: des pauses. I den faste sætning er det disse reelle pauser, der spørges til, ikke blot et skift i arbejdsopgave. simplement betyder “bare” eller “simpelthen” her og begrænser beskrivelsen af det, der faktisk skete. Det er et biord og ændrer ikke form efter personen eller substantivet. simplement kan også stå i en enkel konstatering, fx Il a simplement changé de place. — “Han har bare skiftet plads.” changé er perfektum participium af changer, “at skifte” eller “at ændre”. Sammen med a danner det a changé, “har skiftet/ændret”. I spørgsmålet handler det om at skifte aktivitet; den præcise konstruktion kommer i d'une tâche à l'autre. Som et andet eksempel: Elle a changé de travail. — “Hun har skiftet arbejde.” tâche er et hunkønssubstantiv, “opgave”. I den fulde vending d'une tâche à l'autre betyder den første del “fra én opgave”, og à l'autre betyder “til den anden”. Det er en genbrugelig måde at beskrive bevægelse eller skift mellem to opgaver eller andre enheder: passer d'une activité à l'autre — “gå fra den ene aktivitet til den anden”. Hele spørgsmålet består af spørgsmålsrammen Est-ce que tu ... ? og to alternativer for passé composé: tu as pris de vraies pauses og tu as simplement changé de tâche. Det spørger derfor, om personen faktisk har holdt reelle pauser, eller om personen i stedet blot har skiftet fra én opgave til en anden.

3. Je suis surtout passé d'une tâche à l'autre, et ça ne ressemble pas vraiment à du repos.

   Jeg har mest skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtig som en pause.

   Je suis

   jeg er (hjælpeverb)

   surtout

   mest

   passé

   skiftet

   tâche

   opgave

   ça

   det

   ne … pas

   ikke

   ressemble

   ligner

   vraiment

   rigtigt

   repos

   hvile; pause

   Uddybende forklaring

   Je suis er første person ental af être i nutid. Her fungerer suis som hjælpeverb for passé composé sammen med passé; det er altså ikke alene hele udsagnet “jeg er”. surtout er et adverbium, der fremhæver det vigtigste: “mest” eller “især”. Her betyder det, at skiftet mellem opgaver var det, der især skete. passé kommer fra grundformen passer. I je suis passé er det passé composé: suis + perfektum participium passé. I konstruktionen passer d'une tâche à l'autre betyder verbet her at gå eller skifte fra én opgave til en anden. Med être bøjes perfektum participiet efter subjektets køn og tal. Den viste form passé er maskulin ental; med et feminint subjekt ville standardformen være passée. Formen giver altså grammatisk information om subjektets køn, selv om den ikke fortæller mere om talerens identitet. tâche er et hunkønsord og betyder “opgave”. une tâche er ental med ubestemt artikel; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal opgaver. Mønstret d'une tâche à l'autre betyder “fra den ene opgave til den anden” og beskriver skift mellem tilsvarende enheder. Her betyder l'autre “den anden”. ça er et demonstrativt pronomen, som kan betyde “det” eller “det her”. Det står som subjekt for ressemble. Sætningen bruger det om den situation eller aktivitet, der omtales, uden at et bestemt substantiv gentages. ne ... pas er den franske nægtelse omkring et bøjet verbum og betyder “ikke”. I denne sætning står ne før ressemble, mens pas står efter det. ressemble er tredje person ental i nutid af ressembler. Konstruktionen ressembler à betyder “at ligne” eller “at minde om”. Eksempel: Cela ne ressemble pas à une pause. — “Det ligner ikke en pause.” vraiment er et adverbium, der betyder “virkelig” eller “rigtigt”. Her nuancerer det den nægtede lighed: situationen ligner ikke rigtigt hvile. repos er et hankønsord for “hvile”. I du repos er du sammentrækningen af de le; udtrykket behandler hvile som noget generelt eller ikke-tælleligt. Det er derfor ikke det samme mønster som une pause, hvor pause er en afgrænset pause. Samlet består udsagnet af je suis passé d'une tâche à l'autre — “jeg skiftede fra den ene opgave til den anden” — og ça ne ressemble pas vraiment à du repos — “det ligner ikke rigtigt hvile”. Hele meningen er derfor: “Jeg har mest skiftet mellem opgaver, og det føles ikke rigtig som en pause.”

4. Ça expliquerait pourquoi la pression continue de monter.

   Det forklarer, hvorfor presset bliver ved med at vokse.

   Ça

   det

   expliquerait

   ville forklare

   pourquoi

   hvorfor

   pression

   pres

   continue

   fortsætter

   monter

   stige

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, der her betyder “det” og fungerer som subjekt. Det peger på noget, der allerede er relevant i sammenhængen, men selve sætningen identificerer ikke et bestemt substantiv som referent. expliquerait kommer fra verbet expliquer (“forklare”). Endelsen -ait markerer her présent conditionnel i 3. person ental: “ville forklare”. Formen udtrykker en forklarende, ikke helt direkte konstatering. Sammenlign: ça explique = “det forklarer”, mens ça expliquerait = “det ville forklare”. pourquoi betyder “hvorfor” og indleder en indirekte spørgende ledsætning. Mønstret expliquer pourquoi + sætning kan genbruges: Je comprends pourquoi tu pars. — “Jeg forstår, hvorfor du går.” la pression betyder her “presset”. pression er et hunkønsnavneord, hvilket ses i artiklen la; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Ordet kan bruges om et pres eller tryk, afhængigt af sammenhængen, men her er betydningen det pres, der fortsætter med at stige. continue kommer fra continuer og er présent indicatif i 3. person ental. Det bøjes efter subjektet la pression: la pression continue. Konstruktionen continuer de + infinitiv betyder “blive ved med at …” eller “fortsætte med at …”. monter er infinitivformen af verbet “stige” eller “gå op”. Her står den efter continuer de, så continue de monter betyder “bliver ved med at stige”. Et eksempel er: Le prix continue de monter. — “Prisen bliver ved med at stige.” Hele sætningen bygges sådan op: Ça expliquerait = “det ville forklare”, pourquoi indleder forklaringen, og la pression continue de monter = “hvorfor presset bliver ved med at vokse”. Den samlede betydning er derfor: “Det ville forklare, hvorfor presset bliver ved med at vokse.”

5. Je me sens coupable de m'arrêter quand la date limite approche.

   Jeg får dårlig samvittighed over at stoppe, når deadline nærmer sig.

   Je me sens

   jeg føler mig

   coupable

   skyldig

   m'arrêter

   at stoppe

   date limite

   deadline

   approche

   nærmer sig

   Uddybende forklaring

   Je me sens betyder her “jeg føler mig”. Det er en fast, genanvendelig konstruktion: se sentir + adjektiv beskriver, hvordan personen oplever sin egen tilstand. me viser, at oplevelsen gælder taleren selv; med andre personer ændres formen: tu te sens, il/elle se sent, nous nous sentons. Eksempel: Je me sens fatigué. — “Jeg føler mig træt.” coupable betyder her “skyldig” eller “med dårlig samvittighed”. Adjektivet står i ental og har samme form for maskulinum og femininum; i flertal hedder det coupables. I konstruktionen se sentir coupable beskriver det talerens følelse, ikke en fastslået juridisk skyld. Eksempel: Elle se sent coupable. — “Hun føler sig skyldig.” m'arrêter betyder “at stoppe”. Det er infinitiven s'arrêter med det refleksive pronomen me, som bliver til m' foran en vokal. Efter de bruges infinitiv: de m'arrêter — “at stoppe”. Det refleksive element viser, at handlingen angår subjektet selv. Eksempel: J'essaie de m'arrêter. — “Jeg prøver at stoppe.” date limite betyder “deadline” eller “frist”. Det er et substantiv med et efterstillet adjektiv: date er et hunkønsord, og limite beskriver den. Den samme type mønster kan bruges i une date importante — “en vigtig dato”. approche betyder her “nærmer sig”. Formen kommer fra verbet approcher og er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er la date limite. Eksempel: La réunion approche. — “Mødet nærmer sig.” Samlet er strukturen Je me sens coupable de m'arrêter quand la date limite approche.: “Jeg føler mig skyldig over at stoppe, når deadline nærmer sig.” de m'arrêter angiver, hvad følelsen skyldes, og quand indleder tidspunktet, hvor fristen nærmer sig.

6. Poser une limite, ce n'est pas de la paresse si cela t'aide à récupérer.

   At sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig.

   Poser

   at sætte

   limite

   grænse

   ce n'est pas

   er ikke

   paresse

   dovenskab

   t'aide

   hjælper dig

   récupérer

   komme dig

   Uddybende forklaring

   Poser er infinitiven af poser, her brugt som et udsagnsord gjort til sætningens emne: “at sætte”. Fransk bruger ofte infinitiv på denne måde, når en handling omtales som en idé eller aktivitet. Eksempel: Lire est utile. – “Det er nyttigt at læse.” limite betyder her “grænse” eller “begrænsning”. Det er et feminint substantiv i ental, hvilket ses i une limite; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den nyttige vending poser une limite betyder “at sætte en grænse”. ce n'est pas er en fast benægtende kopulakonstruktion: ce fungerer som “det”, est er 3. person ental af être, og ne ... pas danner benægtelsen. Her siger konstruktionen, at det at sætte en grænse ikke er det samme som dovenskab. I uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde form står i den faste sætning. paresse er substantivet “dovenskab”. I de la paresse står det med den partitive artikel de la, som præsenterer dovenskab som en egenskab eller mængde snarere end som én afgrænset genstand. Den valgte form er derfor ikke en flertalsform af paresse. t'aide består af t' og aide. t' er den forkortede form af objektspronomenet te foran en vokal, og det betyder “dig” her. aide er 3. person ental i nutid af aider, “at hjælpe”; subjektet er cela, altså “det”. Eksempel: Cela t'aide. – “Det hjælper dig.” récupérer er infinitiven “at komme sig” i denne sammenhæng. Efter aider bruges mønsteret aider quelqu'un à + infinitiv: t'aide à récupérer betyder “hjælper dig med at komme dig”. récupérer kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er den understøttede betydning at genvinde kræfter eller komme sig. Hele strukturen er Poser une limite + ce n'est pas de la paresse + si cela t'aide à récupérer: “At sætte en grænse er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at komme dig.” si indleder betingelsen, og cela henviser i denne sætning til det at sætte en grænse. Sætningen giver dermed et genbrugeligt mønster: X, ce n'est pas de la paresse si cela t'aide à Y – “X er ikke dovenskab, hvis det hjælper dig med at Y.”

7. Je devrais peut-être dire à mon responsable ce qui est réaliste avant la date limite.

   Måske bør jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.

   Je devrais

   jeg bør / jeg burde

   peut-être

   måske

   dire

   sige / fortælle

   responsable

   leder / ansvarlig person

   ce qui

   det, som / hvad der

   réaliste

   realistisk

   avant

   før

   date limite

   deadline / frist

   Uddybende forklaring

   Je devrais er første person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen et forsigtigt råd til taleren selv: “jeg bør” eller “jeg burde”. Sammenlign je dois (“jeg skal / må”), som lyder mere direkte og nødvendigt. Eksempel: Je devrais partir. — “Jeg burde tage af sted.” peut-être betyder “måske” og gør udsagnet mindre kategorisk. Det står her mellem hjælpeverbet og infinitiven, men kan også stå andre steder i sætningen. Eksempel: Peut-être demain. — “Måske i morgen.” dire er infinitiven af dire, “at sige” eller “at fortælle”. Mønstret dire quelque chose à quelqu’un betyder “sige noget til nogen” eller “fortælle nogen noget”; i denne sætning er à mon responsable modtageren. Eksempel: Je vais dire la vérité à Paul. — “Jeg vil fortælle sandheden til Paul.” mon responsable: responsable er her et substantiv for den person, der har ansvar, altså “min leder”. mon betyder “min” og står foran et maskulint entalssubstantiv; det er substantivet responsable, ikke mon, der betegner personen. responsable kan også være et adjektiv i andre sammenhænge, men her fungerer det som substantiv. Eksempel: Je parle à mon responsable. — “Jeg taler med min leder.” ce qui betyder “det, som” eller “hvad der”. Her er ce qui subjekt for est réaliste: det er altså det, der er realistisk, som beskrives. En nyttig kontrast er ce que, som bruges, når det efterfølgende udtryk er objekt: Je sais ce qui est possible. — “Jeg ved, hvad der er muligt.” Je sais ce que tu proposes. — “Jeg ved, hvad du foreslår.” réaliste betyder “realistisk” her. Formen ser ens ud i maskulinum og femininum i ental; i flertal skrives den réalistes. Den beskriver i denne sætning, hvad der faktisk kan anses for realistisk, uden at specificere præcis hvad dette er. avant betyder “før” og angiver her en tidsgrænse. Mønstret avant + tidsudtryk kan bruges til at placere en handling tidligere end et bestemt tidspunkt: avant lundi — “før mandag”. Det er ikke det samme som après, “efter”. date limite er et substantivudtryk, der betyder “deadline” eller “frist”. date er det centrale substantiv, mens limite præciserer, at det er den afsluttende frist. I la date limite står hele udtrykket i bestemt form: “deadlinen / fristen”. Eksempel: Nous devons répondre avant la date limite. — “Vi skal svare før deadline.” Samlet er strukturen Je devrais peut-être dire à mon responsable — “Måske bør jeg fortælle min leder” — efterfulgt af ce qui est réaliste — “hvad der er realistisk” — og tidsleddet avant la date limite — “før deadline”. Hele udsagnet betyder derfor: “Måske bør jeg fortælle min leder, hvad der er realistisk, før deadline.”

8. Explique clairement ce que tu peux finir d'ici là et ce qui demande plus de temps.

   Vær tydelig om, hvad du kan gøre færdigt inden da, og hvad der kræver mere tid.

   Explique

   forklar

   clairement

   tydeligt

   ce que

   det, som

   tu peux

   du kan

   finir

   gøre færdig

   d'ici là

   inden da

   ce qui

   det, som

   demande

   kræver

   plus

   mere

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Explique er imperativ af expliquer til én person: “forklar”. I fransk dannes denne opfordring her med verbets nutidsform til tu, men uden pronomenet tu. Eksempel: Écoute attentivement. = “Lyt opmærksomt.” clairement er et biord og beskriver måden at forklare på: “tydeligt” eller “klart”. Det er dannet ud fra adjektivet clair (“klar/tydelig”). ce que betyder her “det, som” eller “hvad” og indleder det, der kan afsluttes. que bruges, fordi det efterfølgende tu er subjektet, mens ce que er genstanden for finir: det, som du kan gøre færdigt. Sammenlign: Je sais ce que tu fais. = “Jeg ved, hvad du laver.” tu peux betyder “du kan”. peux er anden person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Efter pouvoir står normalt et andet verbum i infinitiv, som i tu peux finir (“du kan afslutte/gøre færdig”). Formen peux hører til tu; med je hedder det je peux, mens tredje person er il peut. finir er infinitiv og betyder her “at afslutte” eller “at gøre færdig”. Efter peux angiver infinitiven den handling, som er mulig. Eksempel: Je peux finir ce travail aujourd'hui. = “Jeg kan gøre dette arbejde færdigt i dag.” d'ici là er et tidsudtryk: “inden da” eller “senest på det tidspunkt”. là henviser her til et tidspunkt, som allerede er forståeligt i situationen; udtrykket fastlægger ikke selv præcist, hvilket tidspunkt det er. Det knytter tidsfristen til finir: hvad der kan være færdigt inden da. ce qui betyder også “det, som”, men fungerer her som subjekt for det følgende verbum. Forskellen fra ce que er derfor den grammatiske rolle: ce que er genstand, mens ce qui er subjekt. I ce qui demande... er det “det, som” der kræver mere tid. demande er tredje person ental i nutid af demander (“at kræve” eller “at bede om”). Her betyder det “kræver”. Formen står i ental, fordi subjektet er ce qui; den beskriver ikke en person, der fremsætter en anmodning. Eksempel: Ce travail demande du temps. = “Dette arbejde kræver tid.” plus betyder her “mere” i sammenhængen plus de temps. Det sammenligner den nødvendige tidsmængde med en mindre mængde, der allerede er underforstået. plus kan også indgå i andre sammenhænge, men her er det ikke et selvstændigt verbum eller adjektiv. temps betyder “tid”. I plus de temps står det efter de, fordi den sammenlignede eller nødvendige mængde udtrykkes som “mere tid”. temps har samme stavemåde i ental og flertal; i denne formulering forstås det som en ubestemt mængde tid. Hele strukturen er: Explique clairement + ce que tu peux finir d'ici là + et ce qui demande plus de temps. Først gives opfordringen og måden at udføre den på. Derefter sættes to indhold sammen med et: det, du kan gøre færdigt inden da, og det, der kræver mere tid. Hele sætningen betyder: “Vær tydelig om, hvad du kan gøre færdigt inden da, og hvad der kræver mere tid.”

9. Aujourd'hui, je vais déjeuner loin de mon bureau.

   I dag vil jeg spise frokost væk fra mit skrivebord.

   Aujourd'hui

   i dag

   je vais

   jeg vil

   déjeuner

   spise frokost

   loin de

   langt fra

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Aujourd'hui betyder her “i dag” og angiver tidspunktet for hele udsagnet. Det er en tidsangivelse, som kan stå først, som her, eller et andet sted i sætningen. Eksempel: Aujourd'hui, je travaille. — “I dag arbejder jeg.” je vais består af pronomenet je (“jeg”) og formen vais af verbet aller (“at gå/tage hen”). Sammen med et efterfølgende infinitiv fungerer aller her som en nær fremtid: je vais déjeuner — “jeg vil spise frokost” eller “jeg skal spise frokost”. Formen vais er 1. person ental i nutid; den er ikke selve infinitiven. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted snart.” Uden et efterfølgende infinitiv kan je vais derimod betyde “jeg går/tager af sted”. déjeuner er infinitiven og betyder her “at spise frokost”. Efter je vais står den i infinitiv, fordi konstruktionen aller + infinitiv udtrykker den nærmeste fremtid. Verbet kan også bruges om frokosten som måltid i passende sammenhænge, men her er det en handling. Eksempel: Nous allons déjeuner. — “Vi skal spise frokost.” loin de betyder “langt fra” og angiver afstand fra noget. de introducerer det sted eller den ting, som afstanden måles fra. I den faste sætning fortsætter udtrykket med mon bureau, så betydningen bliver “langt fra mit skrivebord”. Eksempel: Le café est loin de la gare. — “Caféen ligger langt fra stationen.” bureau er et hankønsord, der her betyder “skrivebord”, sådan som den faste oversættelse angiver. I mon bureau viser mon, at skrivebordet er knyttet til taleren som “mit”; bureau er ental. Det er substantivet bureau, der har hankøn, ikke ejestedordet som selvstændig betydningsbærer. bureau kan i andre sammenhænge også betyde “kontor”, men den aktuelle betydning er skrivebord. Eksempel: Mon bureau est près de la fenêtre. — “Mit skrivebord er tæt på vinduet.” Samlet bygges sætningen sådan: Aujourd'hui angiver tidspunktet, je vais déjeuner udtrykker, at taleren vil spise frokost, og loin de mon bureau angiver, at det skal ske langt fra talerens skrivebord. Hele betydningen er derfor: “I dag vil jeg spise frokost væk fra mit skrivebord.”

10. C'est une petite étape, mais elle est utile pour retrouver ton énergie.

    Det er et lille, men nyttigt skridt mod at få din energi tilbage.

    C'est

    det er

    petite

    lille

    étape

    skridt; trin

    elle est

    den er

    utile

    nyttig

    retrouver

    få tilbage; genfinde

    ton

    din

    énergie

    energi

    Uddybende forklaring

    C’est er en sammentrækning af ce og est og betyder her „det er“. Ce er et demonstrativt pronomen, der i denne konstruktion præsenterer eller peger på det, som beskrives bagefter. Eksempel: C’est important. – „Det er vigtigt.“ petite betyder her „lille“ og er hunkønsformen i ental af adjektivet petit („lille“). Formen følger étape, som er et hunkønsord: un petit pas, men une petite étape. Her handler bøjningen altså både om tal og grammatisk køn. étape betyder „skridt“ eller „trin“ i betydningen et trin i en proces. Ordet er hunkøn, hvilket ses i une étape og også i det senere elle. Det kan også bruges om et konkret stop eller en fase, afhængigt af sammenhængen. elle est består af pronomenet elle („hun“ eller „den“ om et hunkønsord) og est, tredje person ental af être („at være“). Her henviser elle til étape, så elle est utile betyder „den er nyttig“. Est er ikke en form af adjektivet; det er verbet être. utile betyder „nyttig“ her. Adjektivet har samme form i maskulinum og hunkøn i ental: un outil utile („et nyttigt redskab“) og une étape utile („et nyttigt skridt“). I flertal bliver formen utiles. retrouver er infinitiven af retrouver, „at få tilbage“ eller „at genfinde“. I denne sætning handler den om at få energien tilbage. Med pour foran en infinitiv udtrykkes formål: Je marche pour retrouver mon énergie. – „Jeg går for at få min energi tilbage.“ ton betyder „din“ foran et entalsord, når man taler til én person. Det er den maskuline entalsform af det possessive adjektiv, men foran et hunkønsord, der begynder med vokallyd, bruges også ton i stedet for ta: ton énergie. Formen viser derfor ikke, at énergie er maskulinum; énergie er et hunkønsord. Ved flertal bruges tes, og foran en konsonantlyd ses hunkønsformen ta, for eksempel ta voiture („din bil“). énergie betyder „energi“ og er hunkøn: une énergie. I denne sætning er det den energi, som tiltales person har, hvilket udtrykkes af ton énergie. Sammenkoblingen er C’est une petite étape: „Det er et lille skridt.“ Mais betyder „men“ og markerer kontrasten til den første beskrivelse. Derefter kommer elle est utile: „det er nyttigt“, hvor elle stadig henviser til étape. Til sidst angiver pour retrouver ton énergie formålet: „for at få din energi tilbage“. Hele ytringen betyder derfor: „Det er et lille, men nyttigt skridt mod at få din energi tilbage.“