Et privat opkald i pausen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai besoin de passer un appel privé pendant la pause.

   Jeg har brug for at foretage et privat opkald i pausen.

   J'ai besoin de

   jeg har brug for

   passer

   foretage (her: et opkald)

   un appel

   et opkald

   privé

   privat

   pendant

   i løbet af

   la pause

   pausen

   Uddybende forklaring

   J’ai besoin de udtrykker her, at taleren har behov for noget. Udtrykket bygger på avoir besoin de + substantiv eller infinitiv: J’ai besoin de repos = “Jeg har brug for hvile”, og J’ai besoin de partir = “Jeg har brug for at gå”. J’ai er den sammentrukne form af je ai i den almindelige franske skrivning: j’ står foran en vokallyd. passer betyder her “at foretage” i forbindelsen passer un appel. Verbet er infinitiv, fordi det står efter de i avoir besoin de. Passer kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her får det betydningen “foretage”, fordi det bruges sammen med un appel. Eksempel: Je dois passer un appel. = “Jeg skal foretage et opkald.” un appel er et maskulint substantiv, “et opkald”. Det kan genbruges i forbindelsen passer un appel. Artiklen un markerer her et ubestemt substantiv; den skal ikke i sig selv forstås som en bestemt optælling ud over den ubestemte reference. Appel kan også betyde andre former for “kald” afhængigt af sammenhængen, men i denne sætning er betydningen et telefonisk opkald. privé beskriver appel og betyder “privat”. Adjektivet står efter substantivet her og har maskulin ental-formen privé, fordi appel er maskulint og står i ental. Den feminine entalsform er privée, som i une conversation privée = “en privat samtale”. Det er altså adjektivet privé, ikke substantivet appel, der har denne køns- og taltilpasning. pendant angiver, at noget foregår inden for samme tidsrum som det, der følger efter: pendant la pause = “i pausen” eller mere ordret “under pausen”. Det kan bruges med både tidsrum og begivenheder, for eksempel pendant deux heures = “i to timer”. la pause betyder “pausen”. Pause er et feminint substantiv i ental, og derfor bruges den bestemte artikel la. Sammenlign une pause = “en pause” med la pause = “pausen”. Samlet består sætningen af behovsudtrykket J’ai besoin de, infinitiven passer, opkaldet un appel, beskrivelsen privé og tidsleddet pendant la pause. Den betyder derfor: “Jeg har brug for at foretage et privat opkald i pausen.”

2. Utilise le couloir calme si le sujet est sensible.

   Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.

   Utilise

   brug

   couloir

   gang

   calme

   stille

   si

   hvis

   sujet

   emne

   sensible

   følsomt

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (at bruge) i tiltale til én person. Den direkte opfordring har ikke et synligt subjekt på fransk: Utilise ... = »Brug ...«. En tilsvarende form i en almindelig nutidssætning er tu utilises (du bruger). couloir betyder »gang« og er et hankønsord: un couloir, »en gang«. I denne sætning er le couloir bestemt, altså »gangen«. Ordet kan bruges i mange konkrete bygninger, for eksempel Le couloir est long. — »Gangen er lang.« calme beskriver couloir og betyder her »stille« eller »rolig«. Adjektivet står i hankøn ental efter det hankønnede entalsord couloir; formen er derfor calme. Formen er den samme i hunkøn ental, mens flertal normalt får calmes: des couloirs calmes — »stille gange«. si indleder betingelsen og betyder »hvis«. Det forbinder en betingelse med det, man anbefaler eller siger bagefter. Her står det i begyndelsen af den betingende del, efter opfordringen: si ... = »hvis ...«. le sujet betyder »emnet«. sujet er et hankønsord, så den bestemte artikel er le. Det kan også betyde »subjekt« i grammatisk sammenhæng, men her viser den faste oversættelse betydningen »emne«. sensible beskriver sujet og betyder her »følsomt«. Det er et adjektiv i hankøn ental, fordi det knytter sig til sujet. Formen sensible bruges også i hunkøn ental; i flertal bliver den sensibles. Et eksempel er un sujet sensible — »et følsomt emne«. Samlet er strukturen Imperativ + bestemt substantiv + beskrivende adjektiv + si + bestemt substantiv + beskrivende adjektiv: Utilise le couloir calme si le sujet est sensible. Først gives rådet om at bruge den stille gang; betingelsen er, at emnet er følsomt. Hele sætningen betyder derfor: »Brug den stille gang, hvis emnet er følsomt.«

3. Je ne veux pas déranger les gens qui travaillent encore.

   Jeg vil ikke forstyrre de mennesker, der stadig arbejder.

   Je ne veux pas

   jeg vil ikke

   déranger

   forstyrre

   les gens

   menneskerne

   qui travaillent

   der arbejder

   encore

   stadig

   Uddybende forklaring

   Je ne veux pas betyder her, at taleren ikke ønsker noget. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (at ville/ønske); infinitiven er vouloir. Konstruktionen ne ... pas omgiver det bøjede verbum og gør udsagnet negativt: Je veux ... = “jeg vil ...”, men Je ne veux pas ... = “jeg vil ikke ...”. Efter vouloir står normalt en infinitiv: Je veux partir = “Jeg vil tage af sted”. déranger er infinitiv og betyder her “forstyrre”. Den følger efter veux pas, fordi vouloir forbindes med en anden handling i infinitiv. Eksempel: Elle ne veut pas attendre. = “Hun vil ikke vente.” les gens betyder “menneskerne” eller mere naturligt “de mennesker”. les er bestemt artikel i flertal, og gens er et flertalsnavneord for mennesker. Det er ikke det samme som des gens, som typisk betyder “nogle mennesker” eller “mennesker” uden samme bestemte afgrænsning. qui travaillent er en relativ konstruktion, der beskriver de mennesker, som omtales. qui fungerer som subjekt i den indskudte del, og travaillent er 3. person flertal i nutid af travailler (at arbejde). Flertallet skyldes, at subjektet er les gens: les gens qui travaillent = “de mennesker, der arbejder”. Eksempel: Je connais les personnes qui travaillent ici. = “Jeg kender de personer, der arbejder her.” encore betyder her “stadig” og viser, at arbejdet fortsætter på det relevante tidspunkt. Det kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men i denne sætning er betydningen “stadig”. Eksempel: Il dort encore. = “Han sover stadig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je ne veux pas + infinitiven déranger + det bestemte objekt les gens + den relative beskrivelse qui travaillent encore. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil ikke forstyrre de mennesker, der stadig arbejder.”

4. La réunion reprend bientôt, alors fais court si tu peux.

   Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.

   La réunion

   mødet

   reprend

   starter igen

   bientôt

   snart

   alors

   så

   fais court

   hold det kort

   si tu peux

   hvis du kan

   Uddybende forklaring

   La réunion betyder her “mødet”. réunion er et feminint substantiv i ental; derfor står den bestemte artikel som la. Flertal er les réunions. Eksempel: La réunion commence à neuf heures. — “Mødet begynder klokken ni.” reprend kommer fra reprendre og er nutidsformen for tredje person ental: “den/det genoptager” eller “begynder igen”. Her viser sammenhængen med La réunion, at mødet genoptages. I nutid bøjes verbet: je reprends, tu reprends, il/elle reprend. Eksempel: Le cours reprend demain. — “Undervisningen begynder igen i morgen.” bientôt er et tidsadverbium, “snart”. Det siger, at genoptagelsen ligger i nær fremtid, men angiver ikke et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Nous partons bientôt. — “Vi tager snart af sted.” alors forbinder her den næste opfordring med situationen og kan oversættes med “så” eller “derfor”. Det står efter udsagnet om, at mødet snart genoptages, og indleder rådet eller opfordringen. fais court er en fast og genanvendelig fransk konstruktion med imperativ af faire: fais er formen til tu. court betyder her “kort” i betydningen “kortfattet”: tal eller forklar kort. Imperativformen fais bruges til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Fais simple. — “Gør det enkelt.” si tu peux betyder “hvis du kan”. peux er nutidsformen af pouvoir for tu; den udtrykker mulighed eller evne. Konstruktionen si + nutid kan indlede en betingelse: Si tu peux, viens tôt. — “Hvis du kan, så kom tidligt.” Her gør den opfordringen mindre absolut: den gælder, hvis modtageren har mulighed for det. Samlet betyder sætningen: “Mødet starter snart igen, så hold det kort, hvis du kan.” Først angives den kommende genoptagelse med La réunion reprend bientôt; derefter følger konsekvensen eller opfordringen med alors fais court, og si tu peux tilføjer betingelsen “hvis du kan”.

5. Si je ne suis pas de retour exactement à l'heure, pourrais-tu noter ce que je rate ?

   Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kunne du så notere, hvad jeg går glip af?

   Si

   hvis

   je ne suis pas

   jeg er ikke

   de retour

   tilbage

   exactement

   præcis

   à l'heure

   til tiden

   pourrais-tu

   kunne du

   noter

   notere

   ce que

   hvad

   rate

   går glip af

   Uddybende forklaring

   Si indleder en betingelse: “hvis”. Mønstret si + en sætning svarer til “hvis …”. I denne sætning står betingelsen først og beskriver, hvornår den anden handling bliver relevant. je ne suis pas betyder her “jeg er ikke”. suis er 1. person ental i nutid af être (“at være”); je er subjektet, og ne … pas danner nægtelsen. I moderne talesprog udelades ne ofte, men formen i den faste sætning er je ne suis pas. de retour er et fast udtryk med betydningen “tilbage”. Med être bruges det til at beskrive, at man er tilbage et sted eller i en situation. Eksempel: Je suis de retour. – “Jeg er tilbage.” exactement betyder “præcis” og præciserer tidspunktet. Det er et adverbium, så det ændrer ikke form efter et navneord. à l'heure betyder “til tiden”. Det er et fast tidsudtryk. Det skal ikke forveksles med en retard, “forsinket”. Eksempel: Nous sommes à l'heure. – “Vi er til tiden.” pourrais-tu betyder her “kunne du”. Det består af pourrais, 2. person ental i konditionalis af pouvoir (“at kunne”), og tu, “du”, i omvendt rækkefølge med bindestreg. Konditionalis gør spørgsmålet til en høflig anmodning; det handler her ikke om en sikker fremtidig handling. Sammenlign Peux-tu noter… ? – “Kan du notere …?” noter er infinitiv af noter, “at notere”. Efter pourrais-tu står verbet i infinitiv: pourrais-tu noter… ? – “kunne du notere …?” ce que indleder den indlejrede del, som betyder “hvad” i betydningen “det, som”. Her introducerer det det, der skal noteres. Mønstret ce que + subjekt + verballed kan bruges som “hvad …”. Eksempel: Je comprends ce que tu dis. – “Jeg forstår, hvad du siger.” rate er 1. person ental i nutid af rater, “at gå glip af” eller “ikke nå”. Her betyder det “jeg går glip af” og har je som subjekt inde i den indlejrede del. Formen rate kan derfor ikke læses som infinitiven; infinitiven er rater. Eksempel: Je rate le début. – “Jeg går glip af begyndelsen.” Samlet betyder Si je ne suis pas de retour exactement à l'heure “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden”. Derefter følger den høflige anmodning pourrais-tu noter, “kunne du notere”, og ce que je rate, “hvad jeg går glip af”. Hele utterancen bliver derfor: “Hvis jeg ikke er tilbage præcis til tiden, kunne du så notere, hvad jeg går glip af?”

6. Je peux le faire, mais envoie-moi un message si l'appel dure plus longtemps.

   Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet tager længere tid.

   Je peux

   jeg kan

   le faire

   gøre det

   mais

   men

   envoie-moi

   send mig

   un message

   en besked

   si

   hvis

   l'appel

   opkaldet

   dure

   varer

   plus longtemps

   i længere tid

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at gøre noget. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir; grundformen er pouvoir, og den følger subjektet je. Et genbrugeligt mønster er Je peux + infinitiv: Je peux venir. — »Jeg kan komme.« le faire betyder »gøre det«. faire er infinitiv med grundbetydningen »gøre«; le er et direkte objektpronomen, som henviser til den handling eller opgave, der allerede er relevant. I andre sammenhænge kan le have et andet maskulint entalsreferent, så dets konkrete henvisning skal findes i konteksten. Mønstret Je peux le faire kan bruges som »Jeg kan gøre det«. mais forbinder to dele med kontrast og betyder »men«. envoie-moi er en direkte opfordring til én person: »send mig«. envoie er imperativ af envoyer (»sende«), og moi er et oblikt pronomen, der her fungerer som indirekte objekt eller modtager: »mig«. Det står efter verbet og er forbundet med en bindestreg. Sammenlign med den høflige eller flertalsrettede imperativ envoyez-moi. Eksempel: Envoie-moi le lien. — »Send mig linket.« un message betyder »en besked«. message er et hankønsnavneord, hvilket ses på artiklen un; artiklen angiver her ikke i sig selv et bestemt antal som undervisningspointe, men markerer et ubestemt navneordsled. Flertal er des messages. Eksempel: J'envoie un message. — »Jeg sender en besked.« si indleder her en betingelse og betyder »hvis«. Efter si står den betingede situation i denne sætning i nutid: si l'appel dure.... Det er ikke det samme som det danske »om« i alle andre betydninger; her introducerer ordet netop en betingelse. l'appel betyder »opkaldet«. l' er den eliderede form af den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd, og appel er et hankønsnavneord. Formen l'appel står derfor for le appel uden vokalkollision, ikke for et andet ord. Flertal er les appels. dure betyder her »varer«. Det er 3. person ental i nutid af durer (»vare«), fordi subjektet er l'appel. Eksempel: La réunion dure une heure. — »Mødet varer en time.« plus longtemps betyder »i længere tid«. longtemps er et adverbium, og plus longtemps udtrykker længere varighed end en relevant sammenligningsramme, som kan være underforstået i situationen. Det er altså ikke l'appel, der bøjes; sammenligningen ligger i adverbialleddet. Grundudtrykket er longtemps — »længe«, mens plus longtemps betyder »længere«. Samlet betyder Je peux le faire, mais envoie-moi un message si l'appel dure plus longtemps.: »Det kan jeg godt, men send mig en besked, hvis opkaldet tager længere tid.« Først siger taleren, at handlingen kan udføres. mais indfører derefter en kontrasterende opfordring, og si-leddet angiver den betingelse, der udløser opfordringen: hvis opkaldet varer længere, skal modtageren sende en besked. Imperativen envoie-moi er rettet til én person i en uformel direkte tiltale; den tilsvarende form til flere personer eller i høflig tiltale er envoyez-moi.

7. Je le ferai. Je devrais être de retour avant le prochain point à l'ordre du jour.

   Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.

   ferai

   vil gøre

   Je devrais

   jeg burde

   être de retour

   være tilbage

   avant

   før

   prochain

   næste

   point

   punkt

   à l'ordre du jour

   på dagsordenen

   Uddybende forklaring

   ferai betyder her, at taleren vil gøre det, der allerede er nævnt. Formen er futurum af faire (»at gøre«): je ferai = »jeg vil gøre«. Sammenlign nutid je fais (»jeg gør«) og infinitiven faire. Eksempel: Je ferai ça demain. — »Det gør jeg i morgen.« Je devrais udtrykker, at taleren forventer eller mener, at det er sandsynligt, at han eller hun er tilbage på det nævnte tidspunkt. devrais er konditionalis af devoir (»at skulle« eller »at burde«), bøjet til je. I denne brug svarer det til »jeg burde«, ikke til et sikkert løfte. Eksempel: Je devrais arriver bientôt. — »Jeg burde ankomme snart.« être de retour er en infinitivkonstruktion med être (»at være«) og betyder »at være tilbage«. Den bruges efter devrais, fordi devoir efterfølges af en infinitiv: je devrais être = »jeg burde være«. de retour beskriver tilbagevenden til det relevante sted eller den relevante situation uden her at angive præcis hvor. avant betyder »før« og indleder her det tidspunkt eller den begivenhed, som tilbagekomsten skal ligge foran. Eksempel: avant midi — »før middag«. prochain betyder »næste« i le prochain point. Adjektivet står efter substantivet point og bøjes her i hankøn ental, fordi det beskriver point; det er ikke point, der bøjes. Grundformen er prochain; en feminin form er prochaine, som i la prochaine réunion — »det næste møde«. point betyder her »punkt«, nærmere bestemt et punkt på en dagsorden. Ordet kan også betyde »punktum« eller »punkt/sted« i andre sammenhænge, men den efterfølgende dagsordenskonstruktion fastlægger betydningen her. Eksempel: un point important — »et vigtigt punkt«. à l'ordre du jour er en fast konstruktion, der betyder »på dagsordenen«. ordre du jour er selve udtrykket for »dagsorden«; à markerer i denne sammenhæng, at noget står på den. Eksempel: Cette question est à l'ordre du jour. — »Dette spørgsmål står på dagsordenen.« Samlet er Je le ferai »Det gør jeg«: le henviser til det, der skal gøres, og ferai placerer handlingen i fremtiden. I den næste sætning betyder Je devrais être de retour »jeg burde være tilbage«, og avant le prochain point à l'ordre du jour angiver grænsen: tilbagekomsten forventes at ske før næste punkt på dagsordenen. Hele udtalelsen betyder derfor: »Det gør jeg. Jeg burde være tilbage før næste punkt på dagsordenen.«

8. La première partie après la pause est juste une brève mise à jour.

   Den første del efter pausen er bare en hurtig opdatering.

   première

   første

   partie

   del

   après

   efter

   pause

   pause

   est

   er

   juste

   bare

   brève

   kort

   mise à jour

   opdatering

   Uddybende forklaring

   première betyder her «første» og står i femininum ental, fordi det beskriver partie, som er et feminint entalsord. Formen hører til rækken premier (maskulinum ental), première (femininum ental), premiers og premières (flertal). Eksempel: la première question — «det første spørgsmål». partie betyder her «del» eller «afsnit». Det er femininum ental; flertalsformen er parties. Sammen med la première danner det nominalgruppen «den første del». après betyder «efter» og placerer noget senere end et tidspunkt eller en begivenhed. Her indleder det forbindelsen après la pause — «efter pausen». Eksempel: après le repas — «efter måltidet». pause betyder «pause». Det er et feminint substantiv, så den bestemte form her er la pause. Eksempel: une courte pause — «en kort pause». est er nutidsformen af être («at være») i tredje person ental. Den bruges her til at forbinde la première partie med dens beskrivelse. Andre nutidsformer er blandt andet je suis — «jeg er» og nous sommes — «vi er». juste betyder her «bare» eller «blot» og begrænser udsagnet: delen beskrives som kun en kort opdatering. I andre sammenhænge kan juste også betyde «retfærdig» eller «præcis», men den betydning passer ikke til denne sætning. brève betyder «kort» i betydningen af begrænset varighed eller omfang. Det er femininum ental og beskriver mise à jour. Grundformen i maskulinum ental er bref; flertalsformerne er brefs og brèves. Eksempel: une brève réunion — «et kort møde». mise à jour er et fast fransk substantivudtryk for «opdatering». Det kan bruges om information, der bringer nogen ajour. I dette udtryk er mise og à jour tilsammen den relevante enhed; à er ikke en del af den korte betydning «til» alene. Eksempel: Voici une mise à jour du projet. — «Her er en opdatering om projektet.» Samlet er strukturen La première partie («den første del») + après la pause («efter pausen») + est juste («er bare») + une brève mise à jour («en kort opdatering»). Hele sætningen betyder derfor: «Den første del efter pausen er bare en hurtig opdatering.»

9. Ça m'aide. Je vais sortir maintenant.

   Det hjælper. Jeg går udenfor nu.

   Ça m'aide

   Det hjælper mig

   Je vais

   Jeg skal / jeg vil

   sortir

   gå ud

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Ça m'aide betyder her “det hjælper mig”. Ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt; den konkrete situation, det henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning. m' er den ubetonede objektsform af me; apostroffen viser elision foran vokalen i aide. aide er nutidsformen, 3. person ental, af aider (“at hjælpe”). Mønstret Ça m'aide kan genbruges, fx: Cette explication m'aide. — “Denne forklaring hjælper mig.” Her er Cette explication subjektet, mens m' stadig betyder “mig”. Je vais består af subjektpronomenet je (“jeg”) og nutidsformen vais af aller (“at gå”). vais er 1. person ental og bøjes efter je; det er ikke en form af sortir. Sammen med et infinitiv danner aller-konstruktionen en nær eller planlagt fremtid: Je vais apprendre. — “Jeg skal til at lære / Jeg vil lære.” Betydningen “skal/vil” kommer altså her fra hele konstruktionen, ikke fra vais alene. sortir er infinitivformen (“at gå ud”). I Je vais sortir står den efter vais og angiver den handling, der skal ske. I denne sætning støtter den faste danske oversættelse betydningen “gå udenfor”; i andre sammenhænge kan sortir også betyde at gå ud eller forlade et sted. En genbrugelig kontrast er Je vais sortir. — “Jeg går ud.” og Je vais entrer. — “Jeg går ind.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Det kan også bruges i en anden enkel sætning: Je travaille maintenant. — “Jeg arbejder nu.” Samlet bliver Ça m'aide til “Det hjælper mig”. Derefter angiver Je vais sortir med aller plus infinitiven en handling, der skal ske straks eller er planlagt: “Jeg går udenfor”. Maintenant præciserer tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper. Jeg går udenfor nu.”

10. Prends le temps qu'il te faut, mais garde un œil sur l'horloge.

    Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.

    Prends

    tag

    le temps

    tiden

    qu'il te faut

    du har brug for

    garde

    hold

    un œil sur

    øje med

    l'horloge

    uret

    Uddybende forklaring

    Prends er imperativ af prendre («at tage») til én person i uformel tiltale. Imperativ bruges her som en venlig opfordring: «Tag …». Sammenlign med nutidsformen tu prends («du tager»); subjektet tu står normalt ikke i imperativ. le temps betyder her «tiden». Udtrykket prendre le temps de eller prendre le temps qu'il faut bruges om at give sig den nødvendige tid. le er bestemt artikel, fordi der tales om den relevante tid, ikke om et bestemt tal af tidsenheder. qu'il te faut betyder her «som du har brug for». faut er den faste form af det upersonlige verbum falloir i nutid: il faut = «der er brug for / man må». I denne relative sætning er te den person, behovet gælder for. Formen il er den upersonlige grammatiske form og identificerer ikke en bestemt person. Eksempel: Il me faut du temps. — «Jeg har brug for tid.» garde er imperativ af garder («at holde / bevare») til én person i uformel tiltale. Her betyder det ikke blot at opbevare noget, men indgår i udtrykket garder un œil sur. un œil sur er et fast udtryk, bogstaveligt «et øje på», med betydningen «holde øje med / holde opsyn med». un er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske oversættelse, men er en del af den franske konstruktion. Eksempel: Garde un œil sur la porte. — «Hold øje med døren.» l'horloge betyder «uret», her det ur, som man skal holde øje med. l' er den forkortede form af den bestemte artikel foran en vokallyd; den hører sammen med substantivet horloge. Det er ikke en del af selve substantivets grundform. Hele sætningen består af to imperativiske opfordringer forbundet med mais («men»): Prends le temps qu'il te faut = «Tag den tid, du har brug for», og garde un œil sur l'horloge = «hold øje med uret». Samlet bliver betydningen derfor: «Tag den tid, du har brug for, men hold øje med uret.»