Fleksible pauser på arbejdet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne sais pas vraiment comment cette équipe gère les pauses.

   Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team holder pauser.

   ne … pas

   ikke

   sais

   ved

   vraiment

   virkelig

   comment

   hvordan

   cette

   denne

   équipe

   team

   gère

   håndterer

   pauses

   pauser

   Uddybende forklaring

   ne … pas omslutter normalt det bøjede verbum i fransk og danner nægtelse. Her står ne før og pas efter sais, så betydningen bliver "ved ikke". I uformelt talesprog udelades ne ofte, men den fulde form er tydelig og neutral i skrift. sais er nutidsformen af savoir med subjektet je: je sais = "jeg ved". Den nægtede kombination je ne sais pas betyder "jeg ved ikke". Savoir bruges her om at vide eller kende et svar/faktum; det er ikke det samme som connaître, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Eksempel: Je sais la réponse. — "Jeg kender svaret." vraiment betyder "virkelig" og ændrer styrken i udsagnet. Je ne sais pas vraiment betyder derfor "jeg ved ikke rigtigt" eller, i den faste oversættelse, "jeg er ikke sikker på". Det er adverbiet vraiment, ikke verbet, der tilføjer denne nuancering. comment spørger til måden eller fremgangsmåden: "hvordan". I comment cette équipe gère les pauses indleder det en indirekte spørgende del efter sais; det er altså ikke et direkte spørgsmål med omvendt ordstilling. Sammenlign: Comment fait-elle ? — "Hvordan gør hun?" cette er et demonstrativt bestemmelsesord i ental, femininum: "denne" eller "det her". Formen passer grammatisk til équipe, som er et feminint entalsord. Demonstrativets grammatiske form identificerer ikke i sig selv, hvem eller hvilken gruppe der omtales; det konkrete team fremgår her af den samlede betydning og oversættelsen. Maskulinum ental har formen ce, som i ce groupe — "denne gruppe". équipe er et feminint substantiv og betyder "team" eller "hold". I cette équipe fungerer det som subjekt for gère. Det er et entalsord, selv om et team kan bestå af flere personer, og derfor står verbet i tredje person ental. gère er tredje person ental i nutid af gérer — "at håndtere" eller "at administrere". Formen følger det entalssubjekt cette équipe; den er ikke en form af substantivet équipe. Infinitiven har accenttegnet é, mens den bøjede form her skrives gère. Eksempel: L’équipe gère les demandes. — "Teamet håndterer henvendelserne." pauses er flertal af pause, "pause". Her betyder det pauser som en aktivitet eller ordning, der håndteres af teamet. Flertallet markeres skriftligt med -s; det udtales normalt ikke. Med en enkelt pause hedder det la pause. Samlet er strukturen Je ne sais pas vraiment + comment + cette équipe gère les pauses: "Jeg er ikke sikker på, hvordan dette team holder pauser." Den første del udtrykker usikker viden, og den efterfølgende indirekte spørgende del angiver, hvad usikkerheden gælder. Gère knytter teamet sammen med handlingen, mens les pauses er det, der håndteres.

2. Les règles sont flexibles, mais il faut quand même assurer le service pendant les heures de service.

   Reglerne er fleksible, men det er stadig vigtigt, at der er dækning i servicetiden.

   règles

   regler

   flexibles

   fleksible

   il faut

   det er nødvendigt

   quand même

   alligevel

   assurer

   sikre

   le service

   servicen

   pendant

   i løbet af

   heures

   timer

   service

   service

   Uddybende forklaring

   règles betyder her regler og står i flertal. Grundformen er règle; ental er une règle, flertal des règles. Substantivet er feminint. Kønnet er en egenskab ved substantivet, mens les her markerer bestemthed og flertal. flexibles beskriver règles og betyder, at de kan tilpasses. Grundformen er adjektivet flexible; her står det i flertal og får -s. Formen er den samme i maskulinum og femininum i ental: un horaire flexible, une règle flexible; i flertal bliver det flexibles. Eksempel: Les horaires sont flexibles. — “Arbejdstiderne er fleksible.” il faut er den faste, upersonlige konstruktion “det er nødvendigt” eller “man skal”. Den bruger verbet falloir, som ikke har et almindeligt personligt subjekt; i nutid er formen il faut. I andre tider ses for eksempel il fallait — “det var nødvendigt” — og il faudra — “det bliver nødvendigt”. Eksempel: Il faut rester disponible. — “Man skal forblive til rådighed.” quand même betyder her “alligevel” og markerer, at det følgende stadig gælder trods den foregående oplysning om fleksible regler. Det er en fast adverbiel vending. Eksempel: C’est difficile, mais je viens quand même. — “Det er svært, men jeg kommer alligevel.” assurer er et infinitivverbum, her “sikre” eller “sørge for”. Efter il faut står verbet i infinitiv: il faut assurer. I denne sammenhæng handler det om at sørge for, at servicen er dækket eller kan opretholdes. Eksempel: Il faut assurer la continuité. — “Man skal sikre kontinuiteten.” le service betyder her servicen eller den funktion, der skal være dækket. Det er et hankønsord: un service, le service. I andre sammenhænge kan service også betegne en afdeling eller hjælp, men her viser sammenhængen med arbejdstiden, at det er den servicefunktion, der skal opretholdes. Eksempel: Le service commence à huit heures. — “Servicen begynder klokken otte.” pendant betyder “i løbet af” eller “under” og introducerer det tidsrum, hvor noget foregår. Det efterfølges her af en nominalgruppe: pendant les heures de service. Eksempel: Je travaille pendant la journée. — “Jeg arbejder i løbet af dagen.” heures betyder timer og står i flertal. Grundformen er heure; une heure er ental, og des heures er flertal. I les heures de service betegner det de timer, hvor servicen foregår, snarere end en bestemt optælling af timer. Eksempel: Les heures passent vite. — “Timerne går hurtigt.” service i heures de service betegner den service eller arbejdstid, som timerne er knyttet til. Forbindelsen les heures de service betyder derfor “servicetiden” eller “de timer, hvor der er service”. Her er de forbindelsesordet mellem heures og service. Eksempel: Il est disponible pendant les heures de service. — “Han er til rådighed i servicetiden.” Hele sætningen er bygget sådan: Les règles sont flexibles siger, at reglerne kan tilpasses, mens mais il faut quand même indfører et krav, der stadig gælder. assurer le service angiver, hvad man skal sikre, og pendant les heures de service angiver tidsrummet. Den samlede betydning er derfor: “Reglerne er fleksible, men det er stadig nødvendigt at sikre, at der er dækning i servicetiden.”

3. Donc, je peux m'absenter quand c'est nécessaire, tant que quelqu'un est disponible.

   Så jeg kan gå fra, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.

   Donc

   så

   je peux

   jeg kan

   m'absenter

   gå fra / være fraværende

   nécessaire

   nødvendig

   tant que

   så længe

   quelqu'un

   nogen

   disponible

   til rådighed

   Uddybende forklaring

   Donc betyder her “så” og knytter udsagnet til den foregående konklusion: “Så …”. Det kan også bruges som “altså” i andre sammenhænge, men her markerer det en følge. je peux består af pronomenet je og første person ental af pouvoir (“at kunne”). peux bruges med je; efter pouvoir står normalt et infinitiv: je peux partir = “jeg kan gå”. Det udtrykker her mulighed eller tilladelse, ikke nødvendigvis sikkerhed for, at personen faktisk går. m'absenter er infinitiven s'absenter, “at være fraværende” eller “at gå fra arbejdet/stedet”. m' er den refleksive form, der svarer til je: je m'absente = “jeg er fraværende”. Apostroffen skyldes, at me forkortes foran vokallyden i absenter. I denne sætning handler det om at kunne gå fra, når det er nødvendigt. nécessaire betyder “nødvendig”. I c'est nécessaire beskriver det en situation som nødvendig; c' er den forkortede form af ce foran est. quand c'est nécessaire betyder derfor “når det er nødvendigt”. Her angiver quand den situation, der udløser fraværet, snarere end et bestemt klokkeslæt. tant que betyder “så længe” og indleder en betingelse. Det fremstiller den følgende situation som den betingelse, der skal være opfyldt: Je peux partir tant que tu es là. = “Jeg kan gå, så længe du er her.” quelqu'un er et ubestemt pronomen, “nogen”. Det identificerer ikke en bestemt person ved navn; i denne sætning er pointen, at der findes en person, som er til rådighed. quelqu'un fungerer grammatisk som ental, hvilket ses i est. disponible betyder her “til rådighed” eller “tilgængelig”. Det er et adjektiv efter être: quelqu'un est disponible = “nogen er til rådighed”. Formen disponible er den samme i maskulinum og femininum ental; flertal er disponibles. Sætningen bygges således op: Donc + je peux m'absenter giver “Så jeg kan gå fra”. quand c'est nécessaire begrænser det til tilfælde, hvor fraværet er nødvendigt. tant que quelqu'un est disponible tilføjer betingelsen “så længe der er nogen til rådighed”. Samlet bliver betydningen: “Så jeg kan gå fra, når det er nødvendigt, så længe der er nogen til rådighed.”

4. Préviens simplement les autres si tu t'absentes un moment.

   Du skal bare give folk besked, hvis du bliver væk et stykke tid.

   Préviens

   giv besked

   simplement

   bare; ganske enkelt

   les autres

   de andre

   t'absentes

   er væk

   moment

   stykke tid; øjeblik

   Uddybende forklaring

   Préviens er imperativ af prévenir for tu: “giv besked” eller “advar”. Infinitiven er prévenir, og imperativformen uden udsagnsordets subjektpronomen er préviens. Eksempel: Préviens-moi demain. — “Giv mig besked i morgen.” simplement betyder her “bare” og gør opfordringen mindre omfattende: den ønskede handling er blot at give besked. Det er et adverbium og ændrer ikke verbets person eller tid. les autres betyder “de andre”. les er bestemt flertal, og autres er adjektivet/substantivet “andre” i flertal. I denne sætning er det de personer, som skal have beskeden; teksten identificerer dem ikke nærmere. Sammenlign un autre — “en anden” — og les autres — “de andre”. t'absentes (uden indledende mellemrum i den oprindelige tekst: t'absentes) er en del af verbet s'absenter, “at være fraværende” eller “at være væk”. Formen er nutid, 2. person ental: tu t'absentes. t' er den refleksive form af te, som står foran en vokallyd, og apostroffen viser sammentrækningen. Her betyder formen, at du selv er væk i en periode. Eksempel: Tu t'absentes parfois. — “Du er nogle gange væk.” moment er et hankønsnavnord, “øjeblik” eller “kort tidsrum”. I udtrykket un moment betyder det her naturligt “et stykke tid”, ikke nødvendigvis ét målbart øjeblik. Artiklen un markerer et ubestemt tidsrum, men fastlægger ikke en bestemt varighed. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” Samlet er Préviens simplement les autres en enkel opfordring: “Giv bare de andre besked.” Betingelsesleddet si tu t'absentes un moment betyder “hvis du er væk et stykke tid”. Tilsammen bliver betydningen: “Du skal bare give folk besked, hvis du bliver væk et stykke tid.” Konstruktionen kan genbruges som Préviens [person] si tu [handling]: “Giv [person] besked, hvis du [handling].”

5. Ça me paraît juste. J'avais peur que ça donne l'impression que je disparaissais.

   Det virker rimeligt. Jeg var bange for, at det kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.

   Ça

   det

   paraît

   virker

   juste

   rimelig

   J'avais peur

   jeg var bange

   ça

   det

   donne

   giver

   l'impression

   indtryk

   disparaissais

   forsvandt

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, her med betydningen «det» om den situation eller vurdering, som udsagnet handler om. Formen identificerer ikke i sig selv præcist, hvad referencen er. paraît kommer af paraître og er 3. person ental i nutid. I ça paraît ... betyder verbet her «virke» eller «synes»: Ça paraît clair. = «Det virker klart.» juste betyder her «rimelig» eller «retfærdig» i vurderingen af sagen. Det er et adjektiv, som beskriver, hvordan situationen virker; det skal ikke forstås som en rumlig betydning som «lige» i denne sammenhæng. J'avais peur er en fast og genbrugelig konstruktion med avoir peur («være bange»). avais er imparfait af avoir i 1. person ental: j'ai peur = «jeg er bange», j'avais peur = «jeg var bange». Imparfait fremstiller her frygten som en tilstand på det relevante tidligere tidspunkt. Efter avoir peur que står normalt konjunktiv; derfor har den følgende verbform donne denne form. Det andet ça er igen et demonstrativt pronomen med betydningen «det». Her fungerer det som subjekt for donne; den præcise reference er ikke angivet af selve pronomenet. donne kommer af donner («give») og er her 3. person ental i konjunktiv nutid efter peur que: que ça donne ... = «at det giver ...». Konstruktionen donner l'impression que ... betyder «give indtryk af, at ...». l'impression er substantivet impression med den bestemte artikel l', hvor vokalen i artiklen står foran ordets vokal. donner l'impression que ... kan genbruges sådan: Il donne l'impression qu'il comprend. = «Han giver indtryk af, at han forstår.» disparaissais kommer af disparaître («forsvinde») og er 1. person ental i imparfait: je disparaissais = «jeg forsvandt» eller «jeg var ved at forsvinde», afhængigt af sammenhængen. Her står formen efter que i indholdet af indtrykket og beskriver, hvordan taleren så ud til at forsvinde. Den må ikke forveksles med nutidsformen je disparais. Samlet betyder Ça me paraît juste «Det virker rimeligt for mig». Derefter forklarer J'avais peur que ça donne l'impression que je disparaissais, hvad taleren tidligere var bange for: at det skulle give indtryk af, at taleren bare forsvandt. Hele udtalelsen er derfor: «Det virker rimeligt. Jeg var bange for, at det kunne se ud, som om jeg bare forsvandt.»

6. Un petit message dans le chat de l'équipe devrait éviter ça.

   En kort besked i teamchatten burde forhindre det.

   petit

   kort

   message

   besked

   chat

   chat

   l'équipe

   teamet

   devrait

   burde

   éviter

   forhindre

   ça

   det

   Uddybende forklaring

   petit betyder her “kort/lille” og står foran message. Det er et adjektiv i hankøn ental, fordi det beskriver det hankønnede navneord message: petit, petite, petits, petites. I denne sætning er den naturlige betydning “kort” snarere end fysisk lille. Eksempel: une petite note — “en kort/lille note”. message er et hankønnet navneord for en besked. Flertal er messages. Eksempel: J'envoie un message. — “Jeg sender en besked.” chat betyder her “chat” som et digitalt samtalerum. Det er et hankønnet navneord; flertal er chats. Sammen med dans le betyder dans le chat “i chatten”. l'équipe betyder “teamet”. équipe er et hunkønnet navneord, og l' er den bestemte artikel, der bruges foran en vokallyd: l'équipe svarer til la équipe uden gentagelse af vokallyden. de l'équipe betyder “teamets” eller “i teamets chat”, fordi de forbinder chatten med teamet. Eksempel: la réunion de l'équipe — “teamets møde”. devrait er tredje person ental af devoir i konditionalis. Formen kan gengives med “burde” og udtrykker her, at beskeden forventes at have den ønskede virkning. Sammenlign doit (“skal/må”) med devrait (“burde”). Eksempel: Cela devrait suffire. — “Det burde være nok.” éviter er infinitiven af verbet “at undgå” og kan i denne sammenhæng også gengives som “at forhindre”. Efter devrait står verbet i infinitiv: devrait éviter. Eksempel: Cette règle peut éviter des erreurs. — “Denne regel kan forhindre fejl.” ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Den konkrete ting eller situation, som ça henviser til, er ikke specificeret yderligere i den faste sætning; pronomenet fungerer som det, der skulle undgås eller forhindres. Samlet er strukturen Un petit message dans le chat de l'équipe — “en kort besked i teamchatten” — efterfulgt af devrait éviter ça — “burde forhindre det”. Hele ytringen betyder derfor: “En kort besked i teamchatten burde forhindre det.”

7. Est-ce qu'on devrait créer un planning commun pendant les périodes chargées ?

   Skal vi lave en fælles plan i travle perioder?

   Est-ce qu'

   er det sådan, at …?

   devrait

   burde

   créer

   skabe, lave

   planning

   plan

   commun

   fælles

   pendant

   i, under

   périodes

   perioder

   chargées

   travle

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' indleder et ja/nej-spørgsmål. Det hører sammen med mønstret Est-ce que ... ?; apostroffen skyldes, at que elideres foran vokalen i on. Her spørges der, om vi skal gøre noget. devrait er en form af devoir (»at skulle/burde«). Det er 3. person ental i présent conditionnel: il/elle/on devrait. I denne sætning er on det grammatiske subjekt, men den tilsigtede betydning er »vi«, som den danske oversættelse viser. Conditionnel gør forslaget mindre direkte og svarer her naturligt til »skal vi ...?« eller »burde vi ...?«. créer er infinitivformen »at skabe/lave«. Efter devrait står handlingen i infinitiv: on devrait créer = »vi burde lave«. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel On devrait vérifier. — »Vi burde tjekke det.« planning er et hankønsnavnord, der her betyder en plan eller tidsplan. Derfor står den ubestemte artikel som un; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. I forbindelsen un planning commun er det selve planen, der beskrives som fælles. commun er et tillægsord, der betyder »fælles« i denne brug. Det står i hankøn ental, fordi det lægger sig til planning: un planning commun. Den tilsvarende form til et hunkønsord i ental er commune, som i une organisation commune — »en fælles organisation«. pendant er en præposition, der angiver en periode eller et tidsrum: »i« eller »under«. Her indleder den tidsudtrykket, som placerer det nævnte at skabe en plan i de travle perioder. périodes er flertal af période, »periode«. Flertalsendelsen -s markerer her flertal. chargées er tillægsordet chargé i hunkøn flertal og betyder her »travle«. Det bøjes sådan, fordi det beskriver périodes, som er hunkøn flertal: les périodes chargées. Hele strukturen er Est-ce qu' + subjektet on + devrait + infinitiven créer + navneordsgruppen un planning commun + tidsudtrykket pendant les périodes chargées. Den samlede betydning er: »Skal vi lave en fælles plan i travle perioder?«

8. Cela pourrait aider quand plusieurs personnes veulent déjeuner en même temps.

   Det kunne hjælpe, når flere gerne vil spise frokost på samme tid.

   Cela pourrait

   det kunne

   aider

   hjælpe

   quand

   når

   plusieurs

   flere

   personnes

   personer

   veulent

   vil gerne

   déjeuner

   spise frokost

   en même temps

   på samme tid

   Uddybende forklaring

   Cela pourrait: Cela er et demonstrativt pronomen, der her betyder «det» og peger på det relevante forslag eller den relevante idé i sammenhængen. Pourrait er en bøjet form af pouvoir («kunne»): 3. person ental i conditionnel. Konstruktionen cela pourrait + infinitiv udtrykker en mulig eller tænkt virkning, ikke en sikker virkning. Eksempel: Cela pourrait fonctionner. — «Det kunne fungere.» aider: Infinitiven betyder «at hjælpe». Efter pourrait står verbet i infinitiv: pourrait aider — «kunne hjælpe». Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det er pourrait, der bærer bøjningen. quand: Dette er en tidskonjunktion, «når», som indleder en tidsbisætning. Mønstret quand + subjekt + verballed kan bruges til at angive, hvornår noget sker. Eksempel: Je travaille quand j'ai le temps. — «Jeg arbejder, når jeg har tid.» plusieurs: Ordet betyder «flere» eller «adskillige» og står her foran substantivet personnes. Det bruges sammen med et substantiv i flertal. Plusieurs har samme form for grammatisk køn; det er flertallet, der er synligt her. personnes: Personne betyder «person» eller «menneske», og personnes er flertalsformen. I plusieurs personnes er betydningen «flere personer». Substantivet er grammatisk hunkøn på fransk, men det er ikke personnes, der udtrykker flertallet alene; både plusieurs og substantivets form viser konstruktionen. veulent: Dette er 3. person flertal i nutid af vouloir, «at ville» eller «at ønske». Vouloir + infinitiv betyder «ville gøre noget»: ils veulent partir — «de vil gerne tage af sted». Her fortæller veulent altså, at flere personer har ønsket om at spise frokost; infinitiven kommer bagefter. déjeuner: Her er déjeuner en infinitiv og betyder «at spise frokost» eller «at spise frokostmåltidet». Den står efter veulent, fordi vouloir forbindes med en infinitiv. I andre sammenhænge kan déjeuner også bruges som et substantiv om frokost, men her er det et verbum. en même temps: Dette er et fast tidsudtryk, «på samme tid» eller «samtidig». Det beskriver, at handlingerne sker samtidigt. Eksempel: Ils arrivent en même temps. — «De ankommer samtidig.» Samlet bygges sætningen sådan: Cela pourrait aider betyder «Det kunne hjælpe», og quand plusieurs personnes veulent déjeuner en même temps betyder «når flere personer gerne vil spise frokost på samme tid». Hele ytringen betyder derfor: «Det kunne hjælpe, når flere personer gerne vil spise frokost på samme tid.»

9. Je le proposerai à la prochaine réunion d'équipe.

   Jeg vil foreslå det på det næste teammøde.

   Je

   jeg

   le

   det

   proposerai

   vil foreslå

   prochaine

   næste

   réunion

   møde

   équipe

   team

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der vil udføre handlingen. Det er 1. person ental. Et nyttigt kontrastpar er je “jeg” og nous “vi”; verbets form skal passe til subjektet. le er et direkte objektspronomen og betyder her “det”. Det henviser til det, som taleren vil foreslå, sådan som den faste oversættelse angiver, uden at sætningen alene specificerer det nærmere. Som fransk objektspronomen står le normalt før det bøjede verbum. La bruges i stedet for et hunkønsobjekt, mens les bruges i flertal; valget afhænger af det, pronomenet erstatter, ikke af personen, der taler. proposerai kommer fra grundformen proposer, “at foreslå”. Endelsen viser 1. person ental i futur simple: je proposerai = “jeg vil foreslå”. Sammenlign je propose “jeg foreslår” med je proposerai “jeg vil foreslå”; futurformen placerer handlingen efter taletidspunktet. Her står le foran verbet, så rækkefølgen er Je le proposerai. prochaine betyder “næste” og beskriver réunion. Formen er hunkøn ental, fordi réunion er et hunkønsord: prochain bruges med et hankønsord, mens prochaine bruges med et hunkønsord. Det er adjektivet prochaine, der bøjes, ikke substantivet réunion. réunion betyder “møde” eller “samling”. Det er et hunkønsord, hvilket ses i la prochaine réunion. Et genanvendeligt eksempel er une réunion importante — “et vigtigt møde”. équipe betyder “team” eller “hold”. I d'équipe står det efter de, som her forbinder mødet med teamet: “et teammøde”. de bliver til d' foran en vokallyd, og apostroffen er en del af den franske elision. équipe er et hunkønsord, men i denne forbindelse er det især forbindelsen réunion d'équipe, der er nyttig at lære. Udtrykket à la prochaine réunion d'équipe betyder “på det næste teammøde”. à la består af præpositionen à og den hunkønnede bestemte artikel la; her angiver hele forbindelsen den lejlighed eller begivenhed, hvor handlingen vil ske. Hele sætningen samler delene sådan: Je er den handlende, le er det, der foreslås, proposerai angiver en fremtidig handling, og à la prochaine réunion d'équipe angiver tidspunktet eller anledningen. Den samlede betydning er: “Jeg vil foreslå det på det næste teammøde.”

10. Comme ça, tout le monde saura à quoi s'attendre.

    Så ved alle, hvad de kan forvente.

    Comme ça

    sådan / på den måde

    tout le monde

    alle

    saura

    vil vide

    à quoi s'attendre

    hvad man kan forvente

    Uddybende forklaring

    Comme ça betyder her “sådan” eller “på den måde” og fungerer som en måde at knytte udsagnet til det, der netop er nævnt. I denne sammenhæng får det betydningen “så” eller “på den måde”. Eksempel: Fais comme ça. — “Gør sådan.” tout le monde betyder “alle”, men fransk behandler udtrykket grammatisk som ental. Derfor står verbet senere i ental: tout le monde saura, ikke en flertalsform. tout bøjes her ikke som et selvstændigt flertalspronomen; det indgår i det faste udtryk tout le monde. saura er futurumsformen af savoir (“at vide”) i tredje person ental. Formen kan sættes ind i kæden savoir → saura (“vil vide”); den udtrykker her, hvad alle vil vide på et senere tidspunkt. Eksempel: Elle saura la réponse. — “Hun vil kende svaret.” à quoi s'attendre betyder “hvad man kan forvente”. Verbet s'attendre bruges med præpositionen à: s'attendre à quelque chose betyder “at forvente noget”. I et spørgsmål eller en indirekte spørgende forbindelse står quoi efter à, og s'attendre står her i infinitiv, fordi det afhænger af saura: saura à quoi s'attendre — “vil vide, hvad man kan forvente”. Apostroffen i s'attendre markerer den normale sammentrækning af det refleksive pronomen se foran en vokal. Samlet betyder Comme ça, tout le monde saura à quoi s'attendre.: “Så ved alle, hvad de kan forvente.” Først angiver Comme ça den måde eller følge, der henvises til; derefter er tout le monde subjektet, saura angiver fremtidigt “vil vide”, og à quoi s'attendre angiver, hvad denne viden drejer sig om.