Je
Je betyder her «jeg» og er den talendes subjekt i «Je ne sais pas vraiment». Det står foran verbet og kan også ses i «Je peux m'absenter».
ne
ne er den første del af nægtelsen i «Je ne sais pas vraiment» og bidrager sammen med pas til betydningen «ikke». Det placeres foran verbet i konstruktionen ne ... pas.
sais
sais betyder her «ved» i «Je ne sais pas vraiment». Det er en bøjet form af savoir og bruges her med comment til at sige, hvad man ved eller ikke ved: «savoir comment».
pas
pas er den anden del af nægtelsen i «Je ne sais pas vraiment» og gør udsagnet negativt. Sammen med ne danner det mønsteret ne ... pas omkring verbet.
vraiment
vraiment betyder her «virkelig» eller «rigtigt» og nuancerer «Je ne sais pas» til «jeg ved det ikke rigtigt». Det står efter den nægtede verbale udtryksmåde i «ne sais pas vraiment».
comment
comment betyder «hvordan» og indleder det indirekte spørgsmål i «comment cette équipe gère les pauses». Det kan bruges efter savoir for at spørge til måden, noget foregår på, som i «Je ne sais pas vraiment comment...».
cette
cette betyder «denne» og peger i «cette équipe» på det team, der tales om. Det står direkte foran navneordet équipe.
équipe
équipe betyder «team» eller «hold» i «cette équipe». Her er det den gruppe, der «gère les pauses», altså håndterer pauserne.
gère
gère betyder «håndterer» i «cette équipe gère les pauses». Det er en bøjet form af gérer og bruges med det, der håndteres, her «les pauses».
les
les er den bestemte flertalsartikel i «les pauses» og «Les règles»; den viser, at der er tale om bestemte pauser og regler i flertal. Den står foran navneordet.
pauses
pauses betyder «pauser» i «gère les pauses». Det er det, teamet håndterer, og ordet bruges her sammen med den bestemte artikel les.
règles
règles betyder «regler» i «Les règles sont flexibles». Det er emnet for vurderingen og forbindes med beskrivelsen «sont flexibles».
sont
sont betyder «er» i «Les règles sont flexibles» og forbinder reglerne med egenskaben flexibles. Det er en bøjet form af être og bruges her mellem subjekt og beskrivelse.
flexibles
flexibles beskriver reglerne som fleksible i «Les règles sont flexibles». Det er flertalsformen af flexible og følger her efter «sont».
mais
mais betyder «men» og markerer kontrasten mellem fleksible regler og kravet om at sikre servicen i «..., mais il faut quand même assurer le service...». Det kan forbinde to udsagn, hvor det andet begrænser eller nuancerer det første.
il
il er en del af den upersonlige konstruktion «il faut», som her betyder, at noget er nødvendigt eller skal gøres. I denne konstruktion henviser il ikke til en bestemt person eller ting; «il faut» efterfølges af infinitiven «assurer».
faut
faut betyder sammen med il «er nødvendigt» eller «man skal» i «il faut quand même assurer le service». Det er en form af falloir, som bruges i mønsteret il faut + infinitiv.
quand
quand betyder «når» og indleder en tidsmæssig situation i «quand c'est nécessaire» og «quand plusieurs personnes veulent déjeuner». Det efterfølges af en hel sætning, der angiver, hvornår noget gælder.
même
même bidrager sammen med quand til udtrykket «quand même», som her betyder «alligevel» eller «stadig». Udtrykket fastholder kravet om service, selv om reglerne er fleksible.
assurer
assurer betyder her «sikre» eller «opretholde» i «assurer le service». Det står som infinitiv efter «il faut» og tager «le service» som det, der skal sikres.
le
le er den bestemte entalsartikel i «le service». Den står foran navneordet og gør det til den bestemte service, der skal opretholdes.
service
service betyder «service» og henviser her til den service, der skal være dækket i arbejdstiden, i «assurer le service». Det fungerer som det, man skal sikre.
pendant
pendant betyder «i løbet af» eller «under» og angiver tidsrummet i «pendant les heures de service». Det står foran en navneordsgruppe, der beskriver perioden.
heures
heures betyder «timer» i «les heures de service». Sammen med de service betegner det de timer, hvor servicen foregår.
de
de forbinder heures med service i «heures de service» og angiver, hvilke timer der menes. Mønstret substantiv + de + substantiv bruges til at knytte to navneord sammen.
Donc
Donc betyder «så» eller «derfor» og markerer konklusionen i «Donc, je peux m'absenter». Det knytter A's tilladelse til den tidligere betingelse om, at nogen er til rådighed.
peux
peux betyder «kan» i «Je peux m'absenter». Det er en bøjet form af pouvoir og står foran infinitiven «m'absenter» for at udtrykke mulighed eller tilladelse.
m'absenter
m'absenter betyder her «at gå væk» eller «at være væk fra stedet» i «Je peux m'absenter». Det er infinitiven s'absenter med m' for den talende og bruges efter «peux».
c'est
c'est betyder «det er» i «quand c'est nécessaire». Det er en sammentrækning af ce og est og bruges her til at beskrive, hvornår det er nødvendigt.
nécessaire
nécessaire betyder «nødvendigt» i «c'est nécessaire». Det beskriver situationen efter «c'est» og bruges også i tidsudtrykket «quand c'est nécessaire».
tant
tant bidrager sammen med que til «tant que», som betyder «så længe som» i «tant que quelqu'un est disponible». Udtrykket opstiller den betingelse, der skal være opfyldt.
que
que er i «tant que quelqu'un est disponible» en del af forbindelsen «tant que» og indleder betingelsen «nogen er til rådighed». Her skal betydningen forstås sammen med tant, ikke som et selvstændigt «at».
quelqu'un
quelqu'un betyder «nogen» i «tant que quelqu'un est disponible». Det er den ubestemte person, der skal være til rådighed, og det står som subjekt foran «est disponible».
est
est betyder «er» i «quelqu'un est disponible» og forbinder quelqu'un med egenskaben disponible. Det er en bøjet form af être og står foran beskrivelsen.
disponible
disponible betyder «til rådighed» eller «tilgængelig» i «quelqu'un est disponible». Det beskriver, at en person kan dække arbejdet, mens en anden holder pause.
Préviens
Préviens betyder «giv besked» eller «underret» i «Préviens simplement les autres». Det er en direkte opfordring til én person og er en bøjet form af prévenir.
simplement
simplement betyder her «bare» eller «ganske enkelt» i «Préviens simplement les autres». Det gør opfordringen enkel og står lige efter Préviens.
autres
autres betyder «andre» i «les autres» og henviser her til de øvrige personer på teamet. Sammen med les bruges det som udtrykket «de andre».
si
si betyder «hvis» og indleder betingelsen i «si tu t'absentes un moment». Det viser, hvilken situation der udløser opfordringen om at give besked.
tu
tu betyder «du» og er den person, som opfordringen «Préviens» er rettet til. Det står som subjekt i «tu t'absentes».
t'absentes
t'absentes betyder her «er væk» eller «går væk» i «si tu t'absentes un moment». Det er en bøjet form af s'absenter med t' foran en vokal og bruges sammen med tu.
un
un betyder «en» i «un moment» og «Un petit message». Det står foran et entalsnavneord og angiver én periode eller én besked.
moment
moment betyder «øjeblik» eller her «et stykke tid» i «un moment». Udtrykket «un moment» angiver, at fraværet varer en kortere periode.
Ça
Ça betyder «det» i «Ça me paraît juste» og henviser til den foreslåede ordning om pauser. Den samme form står senere i «éviter ça», hvor den henviser til det uønskede indtryk.
me
me betyder «mig» i «Ça me paraît juste» og viser, hvem noget forekommer rimeligt for. Det står mellem ça og verbet paraît i denne konstruktion.
paraît
paraît betyder «virker» eller «forekommer» i «Ça me paraît juste». Det er en bøjet form af paraître og bruges med me og en beskrivelse som juste.
juste
juste betyder «rimeligt» eller «fair» i «Ça me paraît juste». Det er den vurdering, som A giver af den fleksible ordning.
J'avais
J'avais betyder her «jeg var» i betydningen «jeg var bange» i «J'avais peur». Det er je kombineret med en bøjet form af avoir og bruges i konstruktionen «avoir peur».
peur
peur betyder «frygt» eller «bekymring» i «J'avais peur que ça donne l'impression...». Sammen med avoir danner det konstruktionen «avoir peur», som udtrykker at være bange eller bekymret.
donne
donne betyder «giver» eller «skaber» i «ça donne l'impression que ça disparaissais». Det er en bøjet form af donner og bruges her i det faste mønster donner l'impression que.
l'impression
l'impression betyder «indtrykket» i «donne l'impression que ça disparaissais». Hele konstruktionen betyder, at noget får det til at virke, som om en bestemt situation finder sted; l' er artiklen foran impression.
disparaissais
disparaissais beskriver her, at den talende «forsvandt» eller så ud til at forsvinde i «comme si je disparaissais». Det er en bøjet form af disparaître og bruges efter «comme si».
petit
petit betyder «lille» og får i «Un petit message» betydningen «en kort eller lille besked». Det står foran message og beskriver beskedens omfang.
message
message betyder «besked» i «Un petit message dans le chat de l'équipe». Det er den korte information, der skal forhindre et forkert indtryk.
dans
dans betyder «i» og angiver placeringen i «dans le chat de l'équipe». Det står foran en navneordsgruppe, der viser, hvor beskeden skal skrives.
chat
chat betyder «chat» i «le chat de l'équipe» og henviser til teamets skriftlige chatkanal. Det står efter den bestemte artikel le.
l'équipe
l'équipe betyder «teamet» eller «holdet» i «le chat de l'équipe». l' er artiklen foran équipe, og udtrykket angiver, hvilket chatrum der menes.
devrait
devrait betyder «burde» eller «bør kunne» i «devrait éviter ça». Det er en bøjet form af devoir og står foran infinitiven éviter for at udtrykke en forventet virkning.
éviter
éviter betyder her «forhindre» eller «undgå» i «devrait éviter ça». Det står som infinitiv efter devrait og har ça som det, virkningen retter sig mod.
Est-ce
Est-ce er en fast fransk spørgemarkør i «Est-ce qu'on devrait créer un planning commun...», som gør resten til et spørgsmål. Est er formen af être, og ce er pronomenet «det»; sammen fungerer de her som indledning til spørgsmålet, ikke som et almindeligt selvstændigt udsagn «det er».
qu'on
qu'on er sammentrækningen af que og on i «Est-ce qu'on devrait créer...». Que forbinder spørgsmålsmarkøren med resten af sætningen, mens on her betyder «vi».
créer
créer betyder «oprette» eller «skabe» i «créer un planning commun». Det står som infinitiv efter devrait og angiver den handling, teamet overvejer.
planning
planning betyder «plan» eller «arbejdsplan» i «un planning commun». Her er det en fælles oversigt over pauser i travle perioder.
commun
commun betyder «fælles» i «un planning commun» og beskriver, at planen deles af teamet. Det står efter planning.
périodes
périodes betyder «perioder» i «pendant les périodes chargées». Det angiver de tidsafsnit, hvor arbejdsbelastningen er høj.
chargées
chargées beskriver «périodes» som «travle» i «les périodes chargées». Det står efter périodes og præciserer, hvilke perioder planen især skal hjælpe i.
Cela
Cela betyder «det» i «Cela pourrait aider» og henviser til forslaget om at oprette en fælles plan. Det står som subjekt foran pourrait.
pourrait
pourrait betyder «kunne» i «Cela pourrait aider» og udtrykker, at planen muligvis ville være nyttig. Det er en bøjet form af pouvoir og står foran infinitiven aider.
aider
aider betyder «hjælpe» i «Cela pourrait aider». Det står som infinitiv efter pourrait og angiver den forventede virkning af planen.
plusieurs
plusieurs betyder «flere» i «plusieurs personnes». Det angiver et antal større end én uden at angive et præcist antal og står foran personnes.
personnes
personnes betyder «personer» eller «folk» i «plusieurs personnes veulent déjeuner». Det er dem, der ønsker at spise frokost samtidig.
veulent
veulent betyder «vil» eller «ønsker» i «plusieurs personnes veulent déjeuner». Det er en bøjet form af vouloir og står foran infinitiven déjeuner.
déjeuner
déjeuner betyder «spise frokost» i «veulent déjeuner». Det står som infinitiv efter veulent og angiver, hvad personerne ønsker at gøre.
en
en er en del af udtrykket «en même temps», som betyder «samtidig» eller «på samme tid». Her skal en forstås sammen med même temps og ikke alene som den danske præposition «i».
temps
temps betyder «tid» i udtrykket «en même temps». Sammen med en même danner det betydningen «på samme tid».
proposerai
proposerai betyder «vil foreslå» i «Je le proposerai à la prochaine réunion d'équipe». Det er en bøjet form af proposer og bruges her sammen med le, som henviser til planen.
à
à betyder her «på» eller «til» i «à la prochaine réunion d'équipe» og knytter forslaget til det næste teammøde. Det står foran la og navneordsgruppen, der angiver mødet.
la
la er den bestemte entalsartikel i «la prochaine réunion». Den står foran réunion og gør mødet bestemt.
prochaine
prochaine betyder «næste» i «la prochaine réunion». Det beskriver, hvilket møde der menes, og står foran réunion.
réunion
réunion betyder «møde» i «la prochaine réunion d'équipe». Her er det det næste møde for teamet, hvor forslaget skal nævnes.
d'équipe
d'équipe betyder «for teamet» eller «team-» i «réunion d'équipe». d' er de foran équipe, og hele forbindelsen præciserer, at mødet er et teammøde.
Comme
Comme indgår sammen med ça i «Comme ça, tout le monde saura...» og betyder her «sådan» eller «på den måde». Udtrykket forbinder den foreslåede handling med den forventede konsekvens.
tout
tout bidrager sammen med monde til udtrykket «tout le monde», som betyder «alle». Det udtrykker helheden, altså alle personer i teamet.
monde
monde betyder i «tout le monde» ikke «verden», men «alle» eller «alle mennesker». Det er en fast udtryksmåde, som fungerer som subjekt i «tout le monde saura».
saura
saura betyder «vil vide» i «tout le monde saura à quoi s'attendre». Det er en bøjet form af savoir og bruges med forbindelsen «à quoi s'attendre» for at angive, hvad alle vil vide.
quoi
quoi betyder «hvad» i konstruktionen «à quoi s'attendre». Sammen med à indleder det det, man forventer, og konstruktionen betyder «hvad man kan forvente».
s'attendre
s'attendre betyder «forvente» i «à quoi s'attendre». Det er den refleksive infinitiv, som bruges i den faste konstruktion «à quoi s'attendre».