Sådan finder du bedre kilder i bibliotekets arkiver | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je fais des recherches sur l'histoire locale et j'ai besoin de sources plus fiables.

   Jeg forsker i lokalhistorie og har brug for bedre kilder.

   fais

   laver; gør

   recherches

   undersøgelser; research

   l'histoire

   historien

   locale

   lokal

   j'ai besoin de

   har brug for

   sources

   kilder

   plus fiables

   mere pålidelige

   Uddybende forklaring

   fais er 1. person ental i nutid af faire (“at gøre/lave”): je fais. I denne faste forbindelse betyder det ikke bare “gør”, men indgår i faire des recherches, “at lave/forske i undersøgelser”. Sammenlign il fait (“han/den gør”) og nous faisons (“vi gør”). recherches er flertal af det feminine navneord recherche. I faire des recherches betyder det “undersøgelser” eller “research”. Det relaterede ental une recherche kan betegne én undersøgelse eller en søgning; her fremhæver flertallet forskningsarbejdet som aktivitet. l'histoire består af den bestemte artikel l' og det feminine navneord histoire, “historie”. l' er en forkortet form af la foran en vokallyd. Her betyder udtrykket “historien”; histoire kan også betyde en fortælling i andre sammenhænge, men den betydning støttes ikke her. locale er hunkøns ental af adjektivet local, “lokal”. Det bøjes for at passe til det feminine entalsnavneord histoire: l'histoire locale. Hankønsformen er local, hunkønsformen locale; i flertal ses for eksempel locaux (hankøn) og locales (hunkøn). j'ai besoin de er konstruktionen avoir besoin de, “at have brug for”. ai er 1. person ental i nutid af avoir (“at have”), og j' er je forkortet foran en vokallyd. Efter besoin står de før det, man har brug for: j'ai besoin de temps betyder “jeg har brug for tid”. Konstruktionen udtrykker et behov, ikke blot ejerskab. sources er flertal af det feminine navneord source, “kilde”. Her er det kilder, som kan bruges til forskningen. Ental er une source, og flertallet dannes normalt ved at tilføje -s. plus fiables betyder “mere pålidelige”. fiables er flertal af adjektivet fiable, “pålidelig”, og plus markerer komparation. Adjektivet står i flertal, fordi det beskriver sources; fiable har samme form i hankøn og hunkøn, men får -s i flertal. Grundform: fiable; komparativ: plus fiable eller her plus fiables. Eksempel: Cette source est plus fiable. — “Denne kilde er mere pålidelig.” Samlet bygges sætningen sådan: Je fais des recherches betyder “jeg forsker/laver undersøgelser”, sur l'histoire locale angiver emnet, nemlig lokalhistorie, og j'ai besoin de sources plus fiables siger, at taleren har brug for mere pålidelige kilder. Hele betydningen er derfor: “Jeg forsker i lokalhistorie og har brug for bedre kilder.”

2. Commençons par préciser le sujet pour que la recherche dans la base de données donne des résultats utiles.

   Lad os først afgrænse emnet, så databasesøgningen giver nyttige resultater.

   Commençons

   lad os begynde

   préciser

   afgrænse; præcisere

   le sujet

   emnet

   pour que

   så at; for at

   la recherche

   søgningen; researchen

   dans la base de données

   i databasen

   donne

   giver

   des résultats

   resultater

   utiles

   nyttige

   Uddybende forklaring

   Commençons er 1. person flertal i imperativ af commencer og betyder her “lad os begynde”. Fransk bruger denne form til en opfordring, hvor taleren inkluderer sig selv. Eksempel: Commençons le travail. — “Lad os begynde arbejdet.” préciser er infinitiv og betyder her at afgrænse eller præcisere noget. Efter commençons står infinitiven som det, man foreslår at gøre. Eksempel: Je dois préciser la question. — “Jeg må præcisere spørgsmålet.” le sujet betyder “emnet”. sujet er et hankønsord, derfor bruges den bestemte artikel le i denne form. Eksempel: Le sujet est complexe. — “Emnet er komplekst.” pour que indleder en formålsledsætning: “så at” eller “for at”. Efter pour que bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi leddet udtrykker det tilsigtede resultat snarere end en konstateret kendsgerning. la recherche betyder “søgningen” eller “researchen”. recherche er et hunkønsord, hvilket ses i artiklen la. Det kan betegne både selve søgeaktiviteten og research mere generelt. Eksempel: La recherche prend du temps. — “Research tager tid.” dans la base de données betyder “i databasen”. dans angiver her, at søgningen foregår inden for databasen. Den bestemte artikel i la base de données viser, at databasen behandles som en identificerbar database i sammenhængen; det betyder ikke nødvendigvis, at den er navngivet. Eksempel: Le document est dans la base de données. — “Dokumentet er i databasen.” donne er 3. person ental i konjunktiv af donner, “at give”. Formen er her styret af pour que: la recherche ... donne. Den ser ud som præsensformen i 1. og 3. person ental, men funktionen i denne sætning er konjunktiv. Eksempel: Il faut que la recherche donne un résultat. — “Det er nødvendigt, at søgningen giver et resultat.” des résultats betyder “resultater”. résultats er flertal af résultat; des er den ubestemte flertalsartikel. Den angiver her ikke et bestemt antal, men ubestemte resultater i flertal. Eksempel: La recherche donne des résultats. — “Søgningen giver resultater.” utiles betyder “nyttige” og beskriver résultats. Adjektivet er flertal, fordi det følger flertalsordet résultats; den tilsvarende entalsform er utile. Eksempel: Ce sont des résultats utiles. — “Det er nyttige resultater.” Samlet består sætningen af opfordringen Commençons par préciser le sujet — “Lad os begynde med at afgrænse emnet” — efterfulgt af formålet pour que la recherche dans la base de données donne des résultats utiles — “så søgningen i databasen giver nyttige resultater”. Mønstret kan genbruges som Commençons par + infinitiv ... pour que + subjekt + konjunktiv.

3. J'ai essayé des mots-clés très généraux, et les résultats partaient dans tous les sens.

   Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var overalt.

   essayé

   prøvede

   mots-clés

   søgeord

   généraux

   brede eller generelle

   résultats

   resultater

   partaient

   gik i forskellige retninger

   dans tous les sens

   i alle retninger

   Uddybende forklaring

   essayé er perfektum participium af essayer (at prøve). Her indgår det i J'ai essayé: ai er nutidsformen af avoir for je, og sammen med essayé danner det passé composé, som fremstiller forsøget som en afsluttet handling. Eksempel: J'ai essayé cette méthode. — Jeg prøvede denne metode. mots-clés betyder søgeord. Det er flertal af mot-clé, og flertallet skrives her med mots; clé får ikke en særskilt flertalsendelse i denne sammensætning. I sætningen er søgeordene det, taleren prøvede. Eksempel: Choisis des mots-clés précis. — Vælg præcise søgeord. généraux betyder her brede eller generelle. Det er hankønsflertal af général; flertalsformen er généraux, ikke générals. Formen står i hankøn og flertal, fordi den beskriver mots, som er hankøn i flertal. Grundformen er général, og den tilsvarende feminine form er générale. résultats betyder resultater. Det er flertal af résultat. Med den foregående bestemte artikel les henviser hele nominalleddet les résultats her til bestemte resultater, hvilket også afspejles i oversættelsen resultaterne. Eksempel: Les résultats sont utiles. — Resultaterne er nyttige. partaient er imparfait af partir (at gå eller bevæge sig i en retning), i tredje person flertal. Her beskriver formen, hvordan resultaterne tog forskellige retninger, snarere end en enkelt afsluttet hændelse. Subjektet er les résultats, så verbet står i flertal. Eksempel: Les résultats partaient dans plusieurs directions. — Resultaterne gik i flere retninger. dans tous les sens er et fast udtryk, der betyder i alle retninger eller uden en samlet retning. tous står i flertal sammen med les sens; udtrykket beskriver resultaternes spredning og skal her forstås billedligt. Samlet betyder J'ai essayé des mots-clés très généraux “Jeg prøvede meget brede søgeord”. Et forbinder dette med les résultats partaient dans tous les sens: resultaterne spredte sig i mange retninger i stedet for at samle sig om et klart område. Hele ytringen betyder: “Jeg prøvede brede søgeord, og resultaterne var overalt.”

4. Utilise le nom du quartier, une période et le type de source comme filtres.

   Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.

   Utilise

   brug

   nom

   navn

   quartier

   kvarter

   période

   periode

   type

   type

   source

   kilde

   filtres

   filtre

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (at bruge) i tiltaleformen tu: tu utilises bliver til utilise i imperativ. Subjektet står normalt ikke med i den franske imperativ. Eksempel: Utilise ce filtre. — “Brug dette filter.” nom betyder “navn”. Det er et hankønsord; i le nom viser artiklen den bestemte form. En nyttig genanvendelig kombination er le nom de ... — “navnet på ...”. Her er du sammentrækningen af de le, så le nom du quartier betyder “navnet på kvarteret”. quartier betyder her “kvarter” eller “bydel”. Det er et hankønsord, og du quartier indgår her i konstruktionen le nom du quartier, “navnet på kvarteret”. Eksempel: Le nom du quartier est ancien. — “Kvarterets navn er gammelt.” période betyder “periode” eller et tidsinterval. Det er et hunkønsord, hvilket ses i une période. Eksempel: Choisissez une période courte. — “Vælg en kort periode.” type betyder “type” eller “slags”. Det er et hankønsord. Mønstret le type de ... betyder “typen af ...”; derfor betyder le type de source “kildetypen” eller mere bogstaveligt “typen af kilde”. source betyder “kilde”. Det er et hunkønsord. I de source står substantivet uden ubestemt artikel, fordi de source her angiver den slags eller kategori, som typen vedrører. Eksempel: Quel type de source cherchez-vous ? — “Hvilken type kilde leder De efter?” filtres betyder “filtre”. Entalsformen er filtre, og det afsluttende -s markerer flertal i skriften; udtalen ændres normalt ikke af dette -s. comme filtres betyder “som filtre”. Samlet er Utilise en direkte opfordring, efterfulgt af tre ting: le nom du quartier, une période og le type de source. comme filtres angiver, at disse ting skal bruges som filtre. Hele ytringen betyder derfor: “Brug navnet på kvarteret, et datointerval og kildetypen som filtre.”

5. Pourriez-vous me montrer comment accéder aux archives des journaux ?

   Kan du vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?

   Pourriez-vous

   kan De / kunne De

   montrer

   vise

   comment

   hvordan

   accéder

   få adgang

   archives

   arkiver

   journaux

   aviser

   Uddybende forklaring

   Pourriez-vous er en høflig spørgeform: pourriez er præsens konditionalis af pouvoir (“kunne”), og vous er subjektet “De” eller “I” afhængigt af, om henvendelsen gælder én høfligt tiltalt person eller flere personer. Formen gør anmodningen høflig; den betyder her “kan De/kunne De”, ikke en sikker påstand om, at De faktisk vil gøre det. Sammenlign: Vous pouvez m’aider ? = “Kan De hjælpe mig?” og den mere høflige Pourriez-vous m’aider ? = “Kunne De hjælpe mig?” montrer er infinitivformen af “vise”. Efter pourriez-vous står verbet i infinitiv: Pourriez-vous montrer ... ? betyder “Kunne De vise ...?” I denne sætning er me det indirekte objekt og betyder “mig”: noget skal vises til taleren. comment betyder “hvordan” og indleder her et indlejret spørgsmål om fremgangsmåden. Mønstret montrer à quelqu’un comment + infinitiv kan bruges sådan: Elle me montre comment utiliser le site. = “Hun viser mig, hvordan man bruger hjemmesiden.” accéder betyder “få adgang til” eller “tilgå”. Det bruges med præpositionen à, så det genanvendelige mønster er accéder à + noget; à smelter sammen med artiklen les i aux. Infinitiven står efter comment, fordi den betegner den handling, som taleren vil lære fremgangsmåden til. Eksempel: Je veux accéder aux documents. = “Jeg vil have adgang til dokumenterne.” archives er flertal af substantivet archive, “arkiv”. Her er det de arkiver, der skal tilgås. Den bestemte flertalsartikel les står foran substantivet; efter à bliver à les til aux. journaux er flertal af journal, “avis” i denne betydning. Flertalsformen er uregelmæssig i stavningen: un journal → des journaux. Eksempel: Je lis les journaux. = “Jeg læser aviserne.” I den faste gruppe les archives des journaux er des derimod sammentrækningen af de og les: des journaux betyder her “af aviserne” eller mere naturligt “avisernes”. Det er altså ikke den ubestemte flertalsartikel med betydningen “nogle aviser”. Samlet bliver opbygningen: Pourriez-vous (“Kunne De”) + me montrer (“vise mig”) + comment accéder (“hvordan man får adgang”) + aux archives des journaux (“til avisarkiverne”). Hele ytringen betyder derfor: “Kunne De vise mig, hvordan jeg får adgang til avisarkiverne?” Det er en høflig anmodning om vejledning.

6. Certaines archives ne sont accessibles que sur le réseau de la bibliothèque.

   Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.

   Certaines

   nogle

   archives

   arkiver

   ne … que

   kun …

   sont

   er

   accessibles

   tilgængelige

   sur

   på

   réseau

   netværk

   bibliothèque

   bibliotek

   Uddybende forklaring

   Certaines betyder “nogle” eller “visse”. Det er femininum pluralis og passer derfor til archives, som er femininum pluralis. Formen angiver en del af en større mængde uden at angive et antal. Eksempel: Certaines pages sont utiles. — “Nogle sider er nyttige.” archives er flertalsformen af archive, “arkiv”. archive er et feminint navneord: une archive, des archives. Her betyder formen “arkiver” og er subjekt for beskrivelsen accessibles. ne ... que er en begrænsende konstruktion, som betyder “kun”. Andre ord kan stå mellem de to dele: Je ne lis que ce livre. — “Jeg læser kun denne bog.” I denne sætning begrænser konstruktionen, hvor adgangen er mulig. sont er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person flertal. Den passer til subjektet Certaines archives. Eksempel: Les pages sont utiles. — “Siderne er nyttige.” accessibles er flertalsformen af adjektivet accessible, “tilgængelig”; her beskriver det, at arkiverne kan åbnes eller tilgås. Adjektivet får -s i flertal: accessible → accessibles. Det har samme form i maskulinum og femininum ental. Eksempel: Le document est accessible. — “Dokumentet er tilgængeligt.” sur betyder her “på” og angiver det netværk, hvor adgangen er mulig. Eksempel: Le fichier est sur le serveur. — “Filen er på serveren.” réseau betyder “netværk”. I le réseau står navneordet med den bestemte artikel le. Eksempel: Le réseau fonctionne. — “Netværket fungerer.” bibliothèque betyder “bibliotek”. Udtrykket de la bibliothèque angiver tilhørsforhold: “bibliotekets” eller mere bogstaveligt “af biblioteket”. Her er de kombineret med den feminine bestemte artikel la. Eksempel: La porte de la bibliothèque est ouverte. — “Bibliotekets dør er åben.” Samlet er Certaines archives subjektet. ne ... que begrænser udsagnet til “kun”, sont accessibles siger, at arkiverne er tilgængelige, og sur le réseau de la bibliothèque angiver, hvor denne adgang gælder. Hele sætningen betyder: “Nogle arkiver kan kun åbnes på bibliotekets netværk.”

7. Alors, commence par cette page du catalogue.

   Så begynd på denne katalogside.

   Alors

   Så

   commence

   begynd

   par

   med

   cette

   denne

   page

   side

   catalogue

   katalog

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et overgangsord, der fører til en instruktion. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “dengang” eller “nå”, men her er den korte overgangsbetydning relevant. commence er bydeform ental af verbet commencer (“begynde”). Bydeformen henvender sig til én person: Commence ! = “Begynd!”. I den faste ytring står verbet i en instruktion, ikke som en beskrivelse af noget, der allerede sker. par betyder her “med” i mønstret commencer par + noget: “begynde med noget”. Det er ikke den almindelige betydning “gennem” i denne anvendelse. Eksempel: Je commence par le premier exercice. = “Jeg begynder med den første øvelse.” cette betyder “denne” og er den franske demonstrativform foran et entalsord af grammatisk hunkøn. Den tilpasser sig page; formen alene identificerer ikke, hvem der ejer eller bruger siden. page betyder “side”. Det er et hunkønsord på fransk: une page, la page. Her er det det, som instruktionen siger, at man skal begynde med. I du catalogue betyder du sammentrækningen af de og le, altså “af/fra kataloget”. catalogue betyder “katalog” og er et hankønsord: un catalogue, le catalogue. Sammen angiver page du catalogue, at siden hører til eller er en del af kataloget; det betyder ikke nødvendigvis, at kataloget er en person eller en fysisk genstand i en bestemt form. Hele ytringen bygges således op: Alors markerer overgangen, commence par giver instruktionen “begynd med”, og cette page du catalogue angiver den bestemte side som begyndelsespunkt. Den samlede betydning er: “Så begynd på denne katalogside.”

8. Cela explique pourquoi elles ne se chargeaient pas depuis chez moi.

   Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.

   Cela

   det

   explique

   forklarer

   pourquoi

   hvorfor

   elles

   de

   ne se chargeaient pas

   ikke kunne indlæses

   depuis chez moi

   hjemmefra

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her «det» og fungerer som et selvstændigt, neutralt demonstrativt pronomen. Det peger på en allerede kendt sag eller situation; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Formen cela ændres ikke efter køn eller tal. Eksempel: Cela suffit. — «Det er nok.» explique er nutidsformen af expliquer, «at forklare», i tredje person ental. Her er subjektet Cela: «det forklarer». Formen explique kan bruges med andre entalssubjekter, mens flertal har expliquent. Eksempel: Cette image explique le problème. — «Dette billede forklarer problemet.» pourquoi betyder «hvorfor» og indleder her den indirekte spørgsmålsdel, altså det, der bliver forklaret. Mønstret er expliquer pourquoi + sætning: «forklare, hvorfor …». Det er ikke et selvstændigt spørgsmål i denne sætning. elles er et personligt pronomen i tredje person flertal, femininum. Det står som subjekt for se chargeaient; den konkrete reference fremgår ikke entydigt af de givne sætninger. Sammenlign ils, som er flertal maskulinum eller et blandet flertal, når fransk kræver den form. ne se chargeaient pas indeholder nægtelsen ne ... pas omkring det pronominale verbum se charger. chargeaient er imparfait af charger, «at indlæse» i denne tekniske betydning, og endelsen -aient viser tredje person flertal i denne tid. Imparfait fremstiller situationen som igangværende eller tilbagevendende i fortiden. Sammen med nægtelsen udtrykker hele konstruktionen her, i overensstemmelse med oversættelsen, at de ikke kunne indlæses. Fransk har ikke et særskilt ord for «kunne» i den citerede del; denne betydning er fastlagt af den givne oversættelse og sammenhængen. Eksempel: Les fichiers se chargeaient lentement. — «Filerne blev indlæst langsomt.» depuis chez moi angiver udgangspunktet: «hjemmefra» eller mere bogstaveligt «fra mit hjem». chez bruges om en persons hjem eller sted, og moi er den betonede form af «jeg» efter præpositionen chez. Konstruktionen depuis chez + pronomen kan derfor genbruges om, hvorfra noget sker: depuis chez toi — «hjemmefra hos dig». Samlet er strukturen Cela explique pourquoi [subjekt] [nægtet verbalform] depuis chez moi: «Det forklarer, hvorfor de ikke kunne indlæses hjemmefra.» Cela er det forklarende subjekt, explique pourquoi knytter forklaringen til en årsag eller grund, og den efterfølgende del angiver den fortidige, nægtede indlæsningssituation samt dens udgangspunkt.

9. Utilise cet ordinateur maintenant.

   Brug denne computer nu.

   Utilise

   brug

   cet

   denne

   ordinateur

   computer

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser i 2. person ental: “brug!”. Ved en direkte opfordring står subjektpronominet normalt ikke med. I nutid hedder formen med tu tu utilises, mens imperativen her staves utilise uden det afsluttende s. Eksempel: Utilise ce lien. – “Brug dette link.” cet er et hankøns ental-demonstrativ foran et hankønsord, der begynder med vokallyd. Det betyder her “denne” og tilpasses altså både ordets køn og tal. Sammenlign ce livre – “denne bog” – med cet ordinateur – “denne computer”; foran et hunkønsord bruges cette, som i cette page – “denne side”. ordinateur er et hankønsnavneord med betydningen “computer”. Dets køn ses blandt andet i kombinationen un ordinateur og i demonstrativet cet ordinateur. Flertal er ordinateurs, for eksempel des ordinateurs – “computere”. maintenant er et tidsadverbium, der betyder “nu”. Det placeres her til sidst og angiver, hvornår opfordringen skal udføres. Eksempel: Je travaille maintenant. – “Jeg arbejder nu.” Sammen danner Utilise cet ordinateur maintenant en direkte opfordring: Utilise angiver handlingen, cet ordinateur angiver den computer, der skal bruges, og maintenant angiver tidspunktet. Hele sætningen betyder derfor: “Brug denne computer nu.”

10. Ou connecte-toi avec ta carte de bibliothèque à partir du lien vers les archives.

    Eller log ind med dit lånerkort via linket til arkivet.

    Ou

    eller

    connecte-toi

    log ind

    carte

    kort

    bibliothèque

    bibliotek

    à partir du

    via; fra

    lien

    link

    archives

    arkiv

    Uddybende forklaring

    Ou betyder her “eller” og forbinder denne instruktion med et andet muligt valg. Det er en konjunktion; fx Ou attends ici. = “Eller vent her.” connecte-toi betyder “log ind”. Formen er imperativ af det pronominale verbum se connecter (“at logge ind/forbinde sig”) med det uformelle entalssubjekt tu. I imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med bindestreg: Connecte-toi ! = “Log ind!” Det er ikke den almindelige nutidsform tu te connectes. carte betyder “kort”. Her præciseres det af ta (“dit/dit kort” i femininum ental) og de bibliothèque, så ta carte de bibliothèque betyder “dit lånerkort” eller mere bogstaveligt “dit bibliotekskort”. ta markerer ejerskab og tilpasser sig det feminine entalsord carte; det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. bibliothèque betyder “bibliotek”. I forbindelsen carte de bibliothèque fungerer de som forbindelsesordet i “bibliotekskort”. Det er altså carte, der er hovedordet, mens bibliothèque angiver kortets type. à partir du betyder her “via” eller “fra”. du er sammentrækningen af de + le. I denne sætning angiver à partir du lien udgangspunktet eller adgangen: handlingen sker via linket. Et andet eksempel er À partir de demain, je travaille ici. = “Fra i morgen arbejder jeg her.” lien betyder “link”. du lien betyder “fra/via linket”, hvor le lien er bestemt ental, og de + le bliver til du. Sammenlign un lien = “et link” og le lien = “linket”. archives betyder “arkiv” i flertal, her med betydningen “arkivet” i den faste danske oversættelse. les archives er den bestemte flertalsform; les ændres ikke efter grammatisk køn. I le lien vers les archives er vers forbindelsesordet, der viser retning eller mål: linket peger mod arkivet/arkiverne. Et eksempel er un lien vers le formulaire = “et link til formularen”. Hele strukturen er Ou + imperativet connecte-toi + adgangen avec ta carte de bibliothèque + udgangspunktet à partir du lien vers les archives: “Eller log ind med dit lånerkort via linket til arkivet.”

11. Cela devrait me faire gagner beaucoup de temps.

    Det burde spare mig for meget tid.

    Cela

    det

    devrait

    burde

    me

    mig

    faire gagner

    få til at opnå

    beaucoup

    meget

    temps

    tid

    Uddybende forklaring

    Cela betyder her "det". Det er et demonstrativt pronomen, som henviser til noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. Eksempel: Cela suffit. — "Det er nok." devrait er en form af devoir og betyder her "burde". Det er 3. person ental i conditionnel présent: il/elle/on devrait. Her udtrykker formen en forventet følge, ikke en sikker påstand. Sammenlign doit ("skal" eller i andre sammenhænge "må være") med devrait ("burde"). Eksempel: Cela devrait fonctionner. — "Det burde fungere." me er et objektspronomen i 1. person ental og betyder "mig". I denne konstruktion angiver det den person, der får sparet tid. Det står foran infinitiven faire, fordi pronomenet placeres foran den infinitiviske faire-konstruktion efter devrait. I en udfoldet formulering svarer denne rolle til à moi, som i faire gagner du temps à quelqu’un; den betonede form efter en præposition er moi, for eksempel pour moi — "for mig". faire gagner består af infinitiven faire og infinitiven gagner. I den faste sætning indgår det i mønstret faire gagner du temps à quelqu’un, som betyder "at spare nogen tid". faire står i infinitiv efter devrait, mens gagner udtrykker det, der opnås. Eksempel: Cette méthode me fait gagner du temps. — "Denne metode sparer mig tid." beaucoup betyder her "meget" og angiver en stor mængde. Sammen med de temps danner det beaucoup de temps — "meget tid". Efter et mængdeord bruges de, for eksempel beaucoup de sources — "mange kilder". Beaucoup bøjes ikke efter køn eller tal. temps betyder "tid" i denne sammenhæng. Det er et substantiv, som her står i mængdeudtrykket beaucoup de temps; de fungerer som forbindelsen efter mængdeordet, så der står ikke en særskilt bestemt eller ubestemt artikel foran temps. Samlet består sætningen af Cela (det), devrait (burde), me faire gagner (spare mig) og beaucoup de temps (meget tid). Den betyder derfor: "Det burde spare mig for meget tid." Mønstret kan genbruges ved at udskifte årsagen eller mængden. Eksempel: Cette astuce devrait me faire gagner un peu de temps. — "Dette tip burde spare mig lidt tid." Udsagnet formulerer en forventet fordel, ikke en sikker garanti.

12. Cela devrait aussi te donner des sources plus faciles à citer.

    Det burde også give dig kilder, der er nemmere at citere.

    Cela

    det

    devrait

    burde

    aussi

    også

    te

    dig

    donner

    give

    des sources

    kilder

    plus faciles

    nemmere

    citer

    citere

    Uddybende forklaring

    Cela er et demonstrativt pronomen, som her betyder »det«. Det identificerer ikke i sig selv præcist, hvad der henvises til; den konkrete reference må komme fra konteksten. Formen er ental, men den fungerer ikke som et navneord med et selvstændigt køn her. Eksempel: Cela est utile. – »Det er nyttigt.« devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller sandsynlig nytte: »burde«. En nyttig kæde er devoir → doit (nutid) → devrait (betinget form). Eksempel: Cela devrait aider. – »Det burde hjælpe.« aussi betyder »også« og føjer denne virkning til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke selve handlingen donner. te er et ubetonet pronomen for 2. person ental og betyder her »dig«. Det er modtageren for handlingen, ikke den, der udfører den. I fransk står sådanne objektspronominer normalt foran infinitiven i en konstruktion som te donner. donner er infinitiven »give«. I devrait te donner er devrait den bøjede form, mens donner står i infinitiv efter devoir: »burde give«. Eksempel: Je peux te donner un exemple. – »Jeg kan give dig et eksempel.« des sources betyder »kilder«. sources er flertal af source; des er her en ubestemt flertalsartikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: J’ai des sources fiables. – »Jeg har pålidelige kilder.« plus faciles betyder »nemmere«. Adjektivet faciles har grundformen facile og står i flertal, så det passer til sources; plus danner sammenligningen. Den tilsvarende mindre-grad er moins facile i ental og moins faciles i flertal. Eksempel: Ces sources sont plus faciles à vérifier. – »Disse kilder er nemmere at kontrollere.« citer er infinitiven »citere«. I den fulde konstruktion à citer beskriver den, hvad kilderne er nemmere at gøre: de er nemmere at citere. à forbindes her med infinitiven og skal ikke forstås som en del af selve verbets grundform. Eksempel: Ce livre est facile à citer. – »Denne bog er nem at citere.« Samlet er strukturen Cela devrait aussi te donner ...: »Det burde også give dig ...«. des sources plus faciles à citer er det, du burde få: kilder, som er nemmere at citere. Hele ytringen betyder derfor: »Det burde også give dig kilder, der er nemmere at citere.«