J’aimerais
«J’aimerais» betyder her «jeg vil gerne» og bruges til at fremsætte et høfligt ønske om at reservere noget. Formen er en høflig form af aimer, og den står her før infinitiven «réserver». Den kan bruges ved en høflig forespørgsel ved en skranke.
réserver
«réserver» betyder her at reservere et studierum. Det er infinitiven efter «J’aimerais» i udtrykket «J’aimerais réserver». Brug den med det, der skal reserveres, som i «réserver une salle d’étude», for eksempel ved booking af et rum.
une
«une» betyder «en» foran det feminine substantiv «salle» i «une salle d’étude». Det introducerer her et bestemt rum som noget, der ønskes reserveret, uden at rummet allerede er identificeret. Mønstret «une» plus substantiv bruges, når man nævner en ting første gang.
salle
«salle» betyder her «rum» i «une salle d’étude». Sammen med «d’étude» betegner det et rum, der er beregnet til studiearbejde. Det bruges i denne situation, når man vil reservere et bestemt slags rum på biblioteket.
d’étude
«d’étude» knytter betydningen «studie-» til «salle» i det samlede udtryk «salle d’étude». Det angiver, hvad rummet er beregnet til, og er dannet af de + étude. Mønstret «substantiv d’étude» kan bruges til at beskrive noget, der hører sammen med studiearbejde.
pour
«pour» betyder her «til» eller «for» og introducerer formålet med reservationen i «pour un travail de groupe». Her angiver det, at rummet skal bruges til et gruppearbejde. Det bruges ofte foran en aktivitet eller et formål.
un
«un» betyder «et» foran det maskuline substantiv «travail» i «un travail de groupe». Det introducerer et gruppearbejde som formålet med reservationen. Mønstret «un» plus substantiv bruges, når man nævner en ikke nærmere identificeret ting.
travail
«travail» betyder «arbejde» i «un travail de groupe». Sammen med «de groupe» betegner det et arbejde, som udføres af en gruppe. Det bruges her til at forklare, hvorfor studierummet ønskes reserveret.
de
«de» forbinder «travail» med «groupe» i «un travail de groupe» og viser relationen mellem arbejdet og gruppen. Den samme form står med stort begyndelsesbogstav i «De quelle taille» som begyndelsen på spørgsmålet om størrelse. Brug «de» i mønstre som substantiv plus «de» plus substantiv, når det første substantiv beskrives nærmere.
groupe
«groupe» betyder «gruppe» i «un travail de groupe». Det angiver, hvem arbejdet udføres sammen med. Ordet bruges her i en biblioteksreservation for at forklare aktiviteten.
quelle
«quelle» betyder her «hvilken» eller «hvad slags» i spørgsmålet «De quelle taille». Sammen med «taille» spørger det om rummets størrelse. Udtrykket bruges, når man vil få en bestemt egenskab eller størrelse oplyst.
taille
«taille» betyder «størrelse» i «De quelle taille avez-vous besoin pour la salle ?». Det handler her om, hvor stort et rum gruppen har brug for. Mønstret «De quelle taille...» bruges til at spørge om størrelsen på noget.
avez
«avez» betyder «har» i udtrykket «avez-vous besoin», hvor hele udtrykket betyder «har De brug for». Det er en form af avoir sammen med «vous». Brug mønstret «avoir besoin de» til at sige, at man har brug for noget.
vous
«vous» henviser her til den person, der spørger om et studierum, og bruges som høflig tiltale i «avez-vous», «voulez-vous» og «Vous pouvez». Det står både efter verbet i spørgsmål og før verbet i en sætning. Formen bruges også, når man taler til flere personer.
besoin
«besoin» bidrager med betydningen «behov» i hele udtrykket «avez-vous besoin», som her betyder «har De brug for». Det bruges sammen med avoir og de, ikke alene som hele udtrykket for «at have brug for». Det passer til spørgsmål om en nødvendig størrelse, mængde eller ting.
la
«la» står som bestemt artikel i «pour la salle» og betyder «det» foran «salle». I «Je vais la réserver» står den som pronomen for den feminine «salle» og betyder «den». Formen bruges altså her både til at nævne rummet og til at henvise tilbage til det.
Quand
«Quand» betyder «hvornår» i «Quand voulez-vous l’utiliser ?». Det spørger her om tidspunktet, hvor rummet skal bruges. Brug «Quand» først i et spørgsmål om tid.
voulez
«voulez» betyder «ønsker» eller «vil» i «Quand voulez-vous l’utiliser ?». Det er en form af vouloir sammen med «vous» og bruges her til at spørge høfligt om ønsket tidspunkt. Mønstret «voulez-vous» bruges i direkte spørgsmål.
l’utiliser
«l’utiliser» betyder «bruge den» i «Quand voulez-vous l’utiliser ?», hvor «l’» henviser til salen. Formen består af pronomenet l’ og infinitiven utiliser efter «voulez». Den bruges, når man spørger, hvornår en allerede nævnt ting skal bruges.
Nous
«Nous» betyder «vi» som subjekt i «Nous avons besoin d’une salle calme». Den samme form står som «nous» i «nous partirons» og henviser til gruppen. Brug «nous» til at tale om sig selv sammen med andre.
avons
«avons» betyder «har» i «Nous avons besoin d’une salle calme». Det er en form af avoir sammen med «Nous», og hele udtrykket «avoir besoin de» betyder «at have brug for». Det bruges her til at angive gruppens behov.
d’une
«d’une» betyder her «et» i «d’une salle calme» og er den sammenknyttede form af de og une. Den står efter «avons besoin» og introducerer det rum, gruppen har brug for. Mønstret «avoir besoin d’une» bruges foran en bestemt type ting i ental.
calme
«calme» betyder «stille» eller «rolig» i «une salle calme». Det beskriver den egenskab, gruppen ønsker ved rummet. Brug det efter et substantiv som i «une salle calme», når man beskriver et roligt sted.
cet
«cet» betyder «denne» i tidsudtrykket «cet après-midi». Det peger på den eftermiddag, hvor rummet skal bruges. Udtrykket bruges, når man angiver et konkret tidspunkt tæt på samtalen.
après-midi
«après-midi» betyder «eftermiddag» i «cet après-midi». Sammen med «cet» angiver det, hvornår reservationen skal gælde. Det bruges her til at afgrænse tidspunktet for brugen af rummet.
quatre
«quatre» betyder «fire» i «pour quatre personnes». Tallet angiver, hvor mange personer rummet skal passe til. Brug det foran «personnes», når man oplyser gruppens størrelse.
personnes
«personnes» betyder «personer» i «pour quatre personnes». Sammen med «quatre» angiver det antallet af deltagere i gruppearbejdet. Udtrykket kan bruges, når man oplyser, hvor mange personer en reservation skal dække.
Il
«Il» står her i den faste eksistenskonstruktion «Il y a une salle disponible» og betyder ikke «han». Sammen med «y a» bruges det til at sige, at et rum findes eller er til rådighed. Konstruktionen bruges, når man meddeler, at noget er tilgængeligt.
y
«y» er en del af den faste konstruktion «Il y a», som her betyder «der er». I denne sætning henviser det ikke selv til et bestemt sted. Brug hele mønstret «Il y a» foran det, der findes eller er til rådighed.
a
«a» er formen af avoir i «Il y a» og bidrager sammen med «Il y» til betydningen «der er». Her udtrykker konstruktionen eksistens eller tilgængelighed, ikke ejerskab. Mønstret «Il y a» bruges foran et substantiv, som man vil præsentere som eksisterende.
disponible
«disponible» betyder «ledig» eller «tilgængelig» i «une salle disponible». Det beskriver, at salen kan reserveres i det nævnte tidsrum. Ordet bruges her, når en medarbejder tilbyder en ledig mulighed.
pendant
«pendant» angiver varigheden i «pendant deux heures» og betyder «i» eller «under» et tidsrum. Det viser, hvor længe salen er tilgængelig. Brug «pendant» foran en tidsperiode for at beskrive varighed.
deux
«deux» betyder «to» i «pendant deux heures». Tallet angiver varigheden af reservationen. Det bruges her foran tidsenheden «heures».
heures
«heures» betyder «timer» i «pendant deux heures». Sammen med «pendant» angiver det, hvor længe salen er ledig. Udtrykket bruges til at oplyse en reservations varighed.
Cela
«Cela» betyder «det» og henviser her til den ledige tid på to timer i «Cela nous laisse assez de temps». Det samler den foregående information og knytter den til en konsekvens for gruppen. Formen bruges, når man henviser til en situation eller oplysning, der allerede er nævnt.
laisse
«laisse» betyder her «giver» eller «lader» i «Cela nous laisse assez de temps». Det er en form af laisser med «Cela» som subjekt, og hele udtrykket siger, at tiden er tilstrækkelig til en aktivitet. Mønstret «laisser assez de temps pour» bruges, når man vurderer, om der er tid nok.
assez
«assez» betyder «nok» i «assez de temps». Det angiver, at den tilgængelige tid er tilstrækkelig til at gennemgå slides og fordele præsentationen. Mønstret «assez de» bruges foran det, der er nok af.
temps
«temps» betyder «tid» i «assez de temps pour revoir les diapositives». Her handler det om den tid, som reservationen giver gruppen. Udtrykket kan bruges sammen med en aktivitet efter «pour» for at forklare, hvad tiden rækker til.
revoir
«revoir» betyder her «gennemgå igen» i «pour revoir les diapositives». Det er infinitiven efter «pour» og beskriver gruppens første aktivitet i rummet. Brug det med det materiale, der skal gennemgås, som i «revoir les diapositives».
les
«les» betyder «de» som bestemt flertalsartikel i «les diapositives». Det viser, at der henvises til de konkrete slides, som gruppen skal gennemgå. Brug «les» foran et flertalsord, når de nævnte ting er identificerede.
diapositives
«diapositives» betyder «slides» eller «dias» og er genstanden for «revoir» i «revoir les diapositives». Ordet henviser her til præsentationsmaterialet. Det bruges i denne situation, når gruppen skal kontrollere sit materiale.
et
«et» betyder «og» og forbinder de to aktiviteter «revoir les diapositives» og «décider qui présentera chaque partie». Det viser, at begge aktiviteter skal udføres inden for den reserverede tid. Brug «et» til at forbinde parallelle ord eller handlinger.
décider
«décider» betyder «beslutte» i «décider qui présentera chaque partie». Det er infinitiven efter «pour» og beskriver den anden aktivitet, gruppen skal udføre. Brug det med det valg eller den person, beslutningen handler om.
qui
«qui» betyder «hvem» i «qui présentera chaque partie». Det introducerer spørgsmålet om, hvilken person der skal præsentere. Mønstret «décider qui...» bruges, når man skal fordele en opgave mellem personer.
présentera
«présentera» betyder «vil præsentere» i «qui présentera chaque partie». Det er en fremtidsform af présenter og beskriver den kommende opgave. Brug mønstret «qui présentera...» til at aftale, hvem der skal stå for en del af en præsentation.
chaque
«chaque» betyder «hver» i «chaque partie». Det fordeler præsentationen del for del, så hver del får en ansvarlig. Mønstret «chaque» plus substantiv bruges, når man taler om hvert enkelt element i en gruppe.
partie
«partie» betyder «del» i «chaque partie». Det henviser til de enkelte afsnit eller dele af præsentationen, som skal fordeles. Ordet bruges her, når man organiserer, hvem der skal præsentere hvad.
Je
«Je» betyder «jeg» og er subjekt i «Je vais la réserver». Det viser, at medarbejderen selv vil udføre reservationen. Brug «Je» foran et verbum, når man fortæller, hvad man selv gør.
vais
«vais» betyder her «vil» i den fremadrettede konstruktion «Je vais la réserver». Det er en form af aller sammen med «Je» og står før infinitiven «réserver». Mønstret «Je vais» plus en infinitiv bruges til at sige, hvad man straks vil gøre.
avec
«avec» betyder «med» eller her «ved hjælp af» i «avec votre compte de bibliothèque». Det angiver, hvilken konto reservationen knyttes til. Brug «avec» til at angive det middel eller den konto, der bruges i en handling.
votre
«votre» betyder her «Deres» eller «jeres» i «votre compte de bibliothèque» og henviser til den konto, der tilhører den person, der reserverer. Det står foran substantivet «compte». Udtrykket bruges, når man knytter en konto eller genstand til den, man taler med.
compte
«compte» betyder «konto» i «votre compte de bibliothèque». Det er den biblioteksprofil, reservationen registreres med. Ordet bruges her ved administrative handlinger, hvor en booking forbindes med en brugerkonto.
bibliothèque
«bibliothèque» betyder «bibliotek» i «compte de bibliothèque». Sammen med «compte de» angiver det, hvilken type konto der er tale om. Det bruges her for at præcisere, at kontoen hører til biblioteket.
pouvez
«pouvez» betyder «kan» i «Vous pouvez annuler en ligne». Det er en form af pouvoir sammen med «Vous» og udtrykker her en mulighed eller tilladelse. Brug mønstret «Vous pouvez» før en infinitiv, når man fortæller nogen, hvad de har mulighed for at gøre.
annuler
«annuler» betyder «annullere» eller «afbestille» i «Vous pouvez annuler en ligne». Det er infinitiven efter «pouvez» og beskriver den handling, brugeren kan foretage. Det bruges her om at fjerne en eksisterende reservation.
en
«en» bidrager sammen med «ligne» til udtrykket «en ligne», som betyder «online». Det angiver her, at annulleringen foretages via internettet. Brug hele udtrykket «en ligne» om handlinger, der udføres digitalt.
ligne
«ligne» betyder her ikke en fysisk linje, men indgår i «en ligne» med betydningen «online». Sammen angiver ordene, hvor annulleringen kan foretages. Udtrykket bruges efter handlinger som «annuler» for at angive en digital kanal.
si
«si» betyder «hvis» og indleder betingelsen «si vos plans changent». Det viser, hvornår muligheden for at annullere kan blive relevant. Brug «si» foran en betingelse, der forklarer, hvornår noget gælder.
vos
«vos» betyder her «Deres» eller «jeres» foran flertalsordet «plans» i «vos plans». Det angiver, at planerne tilhører den person eller gruppe, der tiltales. Brug «vos» foran et substantiv i flertal, når man taler om modtagerens ting.
plans
«plans» betyder «planer» i «si vos plans changent». Det er de planer, der eventuelt kan ændre sig og føre til en annullering. Udtrykket bruges her i en betingelse om ændrede planer.
changent
«changent» betyder «ændrer sig» i «si vos plans changent». Det er en form af changer, hvor «vos plans» er det, der ændrer sig. Brug mønstret «si ... changent» til at tale om planer, der ikke længere er de samme.
Est
«Est» indgår i spørgsmåbsåbningen «Est-ce que nous récupérons la clé...». Sammen med «ce que» gør konstruktionen den følgende sætning til et ja-nej-spørgsmål. Den bruges her til at spørge om proceduren ved afhentning af nøglen.
ce
«ce» indgår i den faste spørgsmålskonstruktion «Est-ce que». Her fungerer det ikke som et selvstændigt «det», men som en del af åbningen til et ja-nej-spørgsmål. Brug hele mønstret foran en sætning, når du vil spørge, om noget er tilfældet.
que
«que» afslutter spørgsmålskonstruktionen «Est-ce que» i «Est-ce que nous récupérons la clé». Sammen med «Est-ce» introducerer det selve spørgsmålet. Konstruktionen bruges her til en direkte og tydelig forespørgsel.
récupérons
«récupérons» betyder her «henter» eller «får tilbage» i «nous récupérons la clé». Det er en form af récupérer sammen med «nous» og bruges i spørgsmålet om, hvor nøglen afhentes. Mønstret «récupérer la clé» bruges, når man henter en nøgle eller anden udleveret genstand.
clé
«clé» betyder «nøgle» i «la clé». Det er den genstand, som gruppen skal hente ved skranken og senere aflevere igen. Ordet bruges her i forbindelse med adgang til det reserverede rum.
à
«à» betyder her «ved» i «à ce comptoir» og angiver stedet for afhentningen. Det står foran stedangivelsen «ce comptoir». Brug «à» med et sted, hvor en handling foregår.
comptoir
«comptoir» betyder «skranke» eller «disk» i «à ce comptoir». Det angiver det sted, hvor nøglen kan hentes. Ordet bruges her om bibliotekets betjeningssted.
Prenez
«Prenez» betyder her «tag» eller «hent» i instruktionen «Prenez-la ici». Det er en bydeform af prendre rettet til «vous» og giver en høflig besked ved skranken. Brug det med en genstand, der skal tages eller hentes.
ici
«ici» betyder «her» i «Prenez-la ici». Det angiver, at nøglen skal hentes på det sted, hvor samtalen foregår. Brug det til at pege på den aktuelle placering.
puis
«puis» betyder «derefter» eller «så» og forbinder de to trin i «Prenez-la ici, puis rapportez-la». Det viser rækkefølgen: først hentes nøglen, og bagefter leveres den tilbage. Brug «puis» til at ordne instruktioner kronologisk.
rapportez
«rapportez» betyder «aflever» eller «bring tilbage» i «rapportez-la». Det er en bydeform af rapporter rettet til «vous» og beskriver, hvad der skal ske med nøglen bagefter. Brug det med en genstand, der skal leveres tilbage.
avant
«avant» betyder «før» i «avant le début de la prochaine réservation». Det angiver den tidsfrist, der gælder for at aflevere nøglen. Brug «avant» foran en tid eller begivenhed, som noget skal ske inden.
le
«le» er den bestemte artikel i «le début» og betyder «den» foran det maskuline substantiv «début». Den viser, at der henvises til en bestemt begyndelse. Her er det starten på den næste reservation.
début
«début» betyder «begyndelse» eller «start» i «le début de la prochaine réservation». Det angiver det tidspunkt, som nøglen skal være afleveret før. Mønstret «le début de» bruges til at tale om starten på en begivenhed eller periode.
prochaine
«prochaine» betyder «næste» i «la prochaine réservation». Formen beskriver den reservation, der kommer efter den nuværende. Den bruges her foran «réservation» for at angive den efterfølgende booking.
réservation
«réservation» betyder «reservation» eller «booking» i «la prochaine réservation». Det henviser her til den næste gruppes bookede tid i rummet. Ordet bruges ved aftaler om et rum, en plads eller en anden reserveret mulighed.
garderons
«garderons» betyder «vil holde» i «Nous garderons la salle propre». Det er en fremtidsform af garder sammen med «Nous» og beskriver en regel, gruppen lover at følge. Mønstret «garder ... propre» bruges, når man lover at holde noget rent.
propre
«propre» betyder «ren» i «garderons la salle propre». Det beskriver den tilstand, gruppen vil bevare salen i. Udtrykket bruges her som en praktisk regel for brug af et fælles rum.
partirons
«partirons» betyder «vil gå» eller «vil tage af sted» i «nous partirons à l’heure». Det er en fremtidsform af partir sammen med «nous» og angiver, at gruppen forlader rummet. Mønstret «partir à l’heure» bruges, når man lover at gå til tiden.
l’heure
«l’heure» indgår i det faste udtryk «à l’heure», som her betyder «til tiden». Det handler ikke kun om en bestemt time, men om at forlade rummet uden forsinkelse. Udtrykket bruges, når man overholder et aftalt tidspunkt.
Ainsi
«Ainsi» betyder «således» eller «på den måde» i begyndelsen af «Ainsi, le groupe suivant pourra commencer». Det forbinder den foregående regel med dens konsekvens. Brug det til at forklare, hvad en handling gør muligt.
suivant
«suivant» betyder «følgende» eller «næste» i «le groupe suivant». Det beskriver den gruppe, der kommer efter den nuværende gruppe. Udtrykket bruges her til at tale om den næste bruger af rummet.
pourra
«pourra» betyder «vil kunne» i «le groupe suivant pourra commencer». Det er en fremtidsform af pouvoir og viser, at den næste gruppe får mulighed for at begynde. Mønstret «pourra» plus infinitiv bruges til at beskrive en fremtidig mulighed.
commencer
«commencer» betyder «begynde» i «pourra commencer». Det er infinitiven efter «pourra» og beskriver den næste gruppes handling. Den bruges her om at starte arbejdet i rummet uden forsinkelse.
sans
«sans» betyder «uden» i «sans attendre». Det angiver, at den næste gruppe kan begynde, uden først at skulle vente. Mønstret «sans» plus infinitiv bruges til at beskrive en handling, der ikke ledsages af en anden handling.
attendre
«attendre» betyder «vente» i «sans attendre». Det er infinitiven efter «sans» og beskriver det, den næste gruppe ikke behøver at gøre. Udtrykket bruges her, når en tidsplan eller regel skal forhindre ventetid.