At reagere høfligt på støj | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At reagere høfligt på støj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Les personnes derrière nous parlent dans la zone silencieuse.

Læ pærson dærjær nu parl dang la zon silangsjøz. Folkene bag os taler i det stille område.

C'est gênant, mais nous pouvons gérer cela poliment.

Se sjænang, mæ nu puvong sjære søla polimang. Det forstyrrer, men vi kan håndtere det på en høflig måde.

Est-ce que je devrais leur parler ou demander au bibliothécaire ?

Es kø sjø døvræ lør parlé u dømangdé o bibliotækær? Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

Essaie d'abord de leur rappeler doucement, sauf si cela te met mal à l'aise.

Esæ da bor dø lør raplé dusmang, sof si søla tø mæ mal a læz. Prøv først at minde dem stille om det, medmindre det føles ubehageligt.

Je pourrais leur demander de continuer la conversation dehors.

Sjø puræ lør dø mangdé dø kongtinyé la kongvær-sasjong døor. Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

Comme ça, c'est clair sans sembler impoli.

Kom sa, se klær sang samblé ængpoli. På den måde er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.

S'ils continuent à parler, nous pouvons demander au bibliothécaire d'intervenir.

Sil kongtiny a parlé, nu puvong dø mangdé o bibliotækær dæntærvønir. Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

Comme ça, il n'y aura pas de scène.

Kom sa, il njora pa dø sæng. På den måde bliver det ikke til en scene.

Je préfère faire ça plutôt que de me plaindre bruyamment.

Sjø præfær fær sa plyto kø dø mø plængdr brüijamang. Jeg vil hellere gøre det end at klage højlydt.

Demandons-leur discrètement, puis retournons étudier.

Dømangdong-lør diskrætmang, pyi røturnong etydié. Lad os spørge dem stille og roligt og så gå tilbage til at læse.

Ord for ord

Les « Les » betyder « de» og står foran « personnes » for at vise, at der er tale om bestemte personer. Det bruges her i « Les personnes derrière nous » om folkene bag os. Mønstret er bestemt artikel + navneord.

personnes « personnes » betyder personer eller mennesker og betegner her dem, der taler bag de to. Formen bruges sammen med « Les » i « Les personnes derrière nous ». Den kan bruges om mennesker, når man fokuserer på dem som personer.

derrière « derrière » betyder « bag » og angiver placeringen i forhold til de to talere. I « derrière nous » står det efter navneordet og viser, hvem personerne befinder sig bagved. Det bruges almindeligt sammen med en person eller ting som reference.

nous « nous » betyder « os » i « derrière nous » og henviser til de to personer, der taler. Her står formen efter « derrière » som referencepunkt for placeringen. Den bruges også som « vi » i andre sammenhænge, men her er betydningen « os ».

parlent « parlent » betyder « taler » og beskriver, hvad personerne gør i den stille zone. Det er dialogens form af « parler », brugt sammen med « Les personnes ». Mønstret er « quelqu'un parle » om en person eller gruppe, der taler.

dans « dans » betyder « i » og placerer handlingen inde i et område. I « dans la zone silencieuse » viser det, hvor personerne taler. Det bruges foran et sted eller område, man befinder sig i.

la « la » betyder « den » eller « det » og er den bestemte artikel foran « zone ». I « la zone silencieuse » henviser den til et bestemt område. Formen bruges foran et hunkønsord i ental.

zone « zone » betyder « område » eller « zone » og betegner her bibliotekets stille område. Sammen med « la » og « silencieuse » danner det « la zone silencieuse ». Ordet kan bruges om et afgrænset område med en bestemt funktion.

silencieuse « silencieuse » betyder « stille » eller « lydløs » og beskriver « zone ». I « la zone silencieuse » forklarer formen, at området er beregnet til stilhed. Den står efter navneordet og tilpasses det, den beskriver.

C'est « C'est » betyder « det er » og indleder vurderingen af situationen i « C'est gênant ». Det er en fast måde at præsentere en vurdering eller beskrivelse på. Her knytter det vurderingen til den forstyrrende støj.

gênant « gênant » betyder « forstyrrende » eller « generende » og beskriver situationen som noget, der gør det svært at koncentrere sig. I « C'est gênant » står det efter « C'est » som selve vurderingen. Det kan bruges til at beskrive noget, der føles generende i en situation.

mais « mais » betyder « men » og forbinder den negative vurdering med en mere konstruktiv mulighed. I « C'est gênant, mais nous pouvons gérer cela poliment » markerer det denne kontrast. Det bruges til at introducere en modsætning eller begrænsning.

pouvons « pouvons » betyder « kan » og udtrykker her, at de to personer har mulighed for at håndtere situationen. Formen står sammen med « nous » i « nous pouvons gérer cela ». Den bruges foran et udsagnsords grundform for at beskrive en mulighed eller evne.

gérer « gérer » betyder « håndtere » eller « klare » og beskriver, hvad de kan gøre ved situationen. I « pouvons gérer cela » står det efter « pouvons » og efterfølges af « cela » som det, der skal håndteres. Mønstret er « pouvoir + udsagnsord » for at sige, hvad man kan gøre.

cela « cela » betyder « det » og henviser her til den forstyrrende situation. I « gérer cela » er det det, som de vil håndtere høfligt. Formen bruges til at pege tilbage på noget, der allerede er nævnt.

poliment « poliment » betyder « høfligt » og beskriver, hvordan de vil håndtere situationen. I « gérer cela poliment » står det efter handlingen og angiver måden. Det bruges til at beskrive en høflig måde at tale eller handle på.

Est-ce « Est-ce » er sammen med « que » en spørgeåbner i « Est-ce que je devrais leur parler ». Den gør den følgende sætning til et direkte spørgsmål. Brug hele « Est-ce que » foran en sætning, når du vil stille et sådant spørgsmål.

que « que » indgår her i spørgeudtrykket « Est-ce que » og forbinder spørgeåbneren med sætningen « je devrais leur parler ». Det har ikke betydningen « at » alene i denne brug. Det bruges som en del af den faste måde at stille spørgsmålet på.

je « je » betyder « jeg » og angiver den person, der overvejer, hvad der bør gøres. I « je devrais leur parler » er det subjektet for « devrais ». Formen bruges, når taleren omtaler sig selv som den, der handler eller vurderer.

devrais « devrais » udtrykker « burde » eller « skulle » og bruges her til at spørge, om taleren bør tale med dem eller spørge bibliotekaren. Formen står sammen med « je » i « je devrais ». Den er nyttig, når man høfligt overvejer en mulig handling.

leur « leur » betyder « til dem » og viser, hvem taleren vil tale med eller minde om situationen. I « leur parler » står det foran « parler » og henviser til personerne bag dem. Det bruges med handlinger, der er rettet mod flere personer.

parler « parler » betyder « tale » eller « snakke » og er handlingen, taleren overvejer i « leur parler ». Formen står efter « devrais » og bruges sammen med « leur » for at sige, at man taler til dem. Mønstret « parler à quelqu'un » angiver, hvem man taler til.

ou « ou » betyder « eller » og giver et valg mellem at tale med personerne og at spørge bibliotekaren. I « leur parler ou demander au bibliothécaire » forbinder det to mulige handlinger. Det bruges til at stille alternativer op.

demander « demander » betyder « spørge » og beskriver den anden mulighed i « demander au bibliothécaire ». Formen står efter « ou » og viser, hvad taleren eventuelt kan gøre. Den bruges foran den person, man spørger, som i « demander au bibliothécaire ».

au « au » betyder « til den » eller « hos den » og står foran « bibliothécaire » i « demander au bibliothécaire ». Formen bruges her til at angive, hvem man spørger. Den er den sammensmeltede form af « à » og « le ».

bibliothécaire « bibliothécaire » betyder « bibliotekar » og betegner den person, man kan spørge om hjælp. I « au bibliothécaire » er ordet modtageren af spørgsmålet. Det bruges om en person, der arbejder på et bibliotek.

Essaie « Essaie » betyder « prøv » og er en direkte, uformel opfordring til at gøre noget. I « Essaie d'abord de leur rappeler doucement » opfordrer B A til først at give en stille påmindelse. Det bruges her foran « de » og en udsagnsordsform for at angive, hvad man skal prøve.

d'abord « d'abord » betyder « først » og angiver rækkefølgen for den foreslåede handling. I « Essaie d'abord » skal den stille påmindelse komme før andre muligheder. Det bruges til at prioritere det første trin i en plan.

de « de » forbinder « Essaie » med den handling, man skal prøve i « Essaie d'abord de leur rappeler ». Her betyder det ikke « af », men indleder udsagnsordet efter « essayer ». Mønstret er « essayer de + udsagnsord ».

rappeler « rappeler » betyder « minde om » og beskriver den stille påmindelse, som B foreslår. I « de leur rappeler doucement » står det efter « de » og har « leur » som dem, der skal mindes om noget. Det bruges til at få nogen til at huske eller blive gjort opmærksom på noget.

doucement « doucement » betyder her « stille » eller « forsigtigt » og beskriver måden, påmindelsen skal gives på. I « leur rappeler doucement » hjælper det med at gøre henvendelsen høflig. Det bruges, når en handling skal udføres mildt eller uden kraftig fremtoning.

sauf « sauf » betyder « medmindre » i « sauf si cela te met mal à l'aise ». Det indfører en undtagelse fra rådet om at give en stille påmindelse. Det bruges her sammen med « si » for at knytte undtagelsen til en betingelse.

si « si » betyder « hvis » og indleder betingelsen « si cela te met mal à l'aise ». Her forklarer det, hvornår undtagelsen efter « sauf » gælder. Det bruges til at forbinde en mulig betingelse med dens konsekvens.

te « te » henviser til « dig » i « cela te met mal à l'aise ». Det viser, hvem situationen gør utilpas. Formen står mellem det, der påvirker personen, og udtrykket for dennes følelse.

met « met » betyder her « gør » i udtrykket « cela te met mal à l'aise ». Det beskriver, at situationen bringer dig i en utilpas tilstand. Formen bruges sammen med en person og et udtryk for den tilstand, personen kommer i.

mal à l'aise « mal à l'aise » betyder « utilpas » eller « ukomfortabel » i « cela te met mal à l'aise ». « mal » bidrager med idéen om noget dårligt eller ubehageligt, mens « à » og « l'aise » sammen danner udtrykket for at være tilpas; her er personen ikke tilpas. Brug hele udtrykket efter « mettre quelqu'un » for at beskrive, at noget gør en person utilpas.

pourrais « pourrais » betyder « kunne » og udtrykker her en mulig eller forsigtig idé: taleren kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor. Formen står sammen med « je » i « Je pourrais leur demander ». Den bruges til høfligt at foreslå eller overveje en handling.

continuer « continuer » betyder « fortsætte » og beskriver, hvad personerne kan gøre med samtalen i « continuer la conversation dehors ». Formen står efter « de » i « demander de continuer ». Den bruges foran en handling eller et objekt, der fortsætter.

conversation « conversation » betyder « samtale » og betegner her den snak, som personerne bør fortsætte udenfor. I « continuer la conversation » er det det, der fortsættes. Ordet kan bruges om en samtale mellem to eller flere personer.

dehors « dehors » betyder « udenfor » og angiver, hvor samtalen skal fortsætte. I « continuer la conversation dehors » står det efter handlingen og beskriver stedet. Det bruges til at pege på et sted uden for det nuværende område.

Comme « Comme » indgår sammen med « ça » i « Comme ça », som betyder « på den måde ». Her henviser udtrykket til den foreslåede måde at henvende sig på. « Comme » bidrager med idéen om « sådan » eller « på denne måde », men betydningen kommer fra hele udtrykket.

ça « ça » betyder « det » eller « sådan » og peger i « Comme ça » tilbage på den foreslåede handling. Hele « Comme ça » betyder « på den måde ». Formen bruges ofte til at henvise til noget, der netop er nævnt eller vist.

clair « clair » betyder « klart » og beskriver, at budskabet bliver tydeligt i « c'est clair ». Her betyder det, at henvendelsen klart viser, hvad personerne bør gøre. Det bruges efter « c'est » til at give en vurdering af en situation eller besked.

sans « sans » betyder « uden » og indleder det, man vil undgå i « sans sembler impoli ». Her siger det, at budskabet skal være klart uden at virke uhøfligt. Det bruges foran en handling eller et navneord, der ikke skal være til stede.

sembler « sembler » betyder « virke » eller « synes » og beskriver, hvordan henvendelsen kan opfattes. I « sans sembler impoli » står det efter « sans » og angiver, at den ikke skal virke uhøflig. Mønstret er « sembler + beskrivelse » for at angive et indtryk.

impoli « impoli » betyder « uhøflig » og beskriver det indtryk, henvendelsen ikke skal give. I « sembler impoli » står det efter « sembler » som vurderingen af, hvordan man virker. Det bruges om en person eller handling, der mangler høflighed.

S'ils « S'ils » betyder « hvis de » og indleder betingelsen « S'ils continuent à parler ». Formen bruges til at sige, hvad der gælder, hvis personerne fortsætter med at tale. Den er en sammentrækning af « si » og « ils ».

continuent « continuent » betyder « fortsætter » i « S'ils continuent à parler ». Sammen med « à parler » beskriver det, at de bliver ved med at tale. Mønstret er « continuer à + udsagnsord » for en handling, der fortsætter.

à « à » indgår i « continuent à parler » og forbinder « continuent » med den handling, der fortsætter. Her er betydningen ikke et selvstændigt sted, men en del af mønstret « continuer à + udsagnsord ». Det samme mønster bruges til at beskrive, at man bliver ved med en handling.

d'intervenir « d'intervenir » betyder « at gribe ind » eller « at intervenere » og beskriver, hvad bibliotekaren bliver bedt om at gøre. I « demander au bibliothécaire d'intervenir » står formen efter « demander » og forklarer den ønskede handling. Apostroffen viser forbindelsen mellem « de » og « intervenir » foran en vokal.

il « il » indgår i « il n'y aura pas de scène » som den faste grammatiske begyndelse på udtrykket « der vil ikke være ». Her henviser det ikke til en bestemt mand. Det bruges sammen med « y aura » til at tale om, hvad der vil være eller ske.

n'y « n'y » indgår i den negative konstruktion « il n'y aura pas de scène », som betyder « der vil ikke være nogen scene ». « n' » bærer negationen sammen med « pas », mens « y » er en del af udtrykket for, at noget er til stede. Formen skal forstås sammen med resten af konstruktionen.

aura « aura » betyder her « vil være » i « il n'y aura pas de scène ». Sammen med « il », « y » og « pas » beskriver det, at der ikke vil opstå en scene. Formen bruges i konstruktionen « il y aura » om noget, der vil være eller finde sted.

pas « pas » er en del af nægtelsen i « il n'y aura pas de scène » og gør betydningen til « der vil ikke være ». Det står sammen med « n' » i den samme negative konstruktion. Her nægter det, at en scene vil opstå.

scène « scène » betyder « scene » og henviser her til en offentlig eller ubehagelig situation, der kunne opstå. I « il n'y aura pas de scène » er det det, som nægtes. Ordet kan bruges om en sådan hændelse såvel som om en scene i teater eller film.

préfère « préfère » betyder « foretrækker » og viser, at taleren vælger den høflige løsning frem for at klage højlydt. I « Je préfère faire ça » står det sammen med « je » og efterfølges af den foretrukne handling. Det bruges til at udtrykke et personligt valg mellem muligheder.

faire « faire » betyder « gøre » og henviser i « faire ça » til den løsning, der netop er blevet foreslået. Formen står efter « préfère » og har « ça » som det, man foretrækker at gøre. Mønstret « préférer faire quelque chose » bruges til at sige, hvad man helst vil gøre.

plutôt « plutôt » betyder « hellere » i « plutôt que de me plaindre bruyamment ». Sammen med « que » sammenligner det den foretrukne handling med det, taleren ikke ønsker at gøre. Det bruges til at udtrykke et valg eller en præference.

me « me » betyder « mig » i « me plaindre » og viser, at det er taleren selv, der ville klage. Formen står foran « plaindre » som den person, der er knyttet til handlingen. Den bruges her i et udsagnsord, der beskriver talerens egen handling.

plaindre « plaindre » betyder « klage » i « me plaindre bruyamment ». Sammen med « me » beskriver det, at taleren selv kunne klage. Formen bruges her efter « plutôt que de » til at angive den handling, taleren helst vil undgå.

bruyamment « bruyamment » betyder « højlydt » og beskriver måden, en klage ikke skal fremsættes på. I « me plaindre bruyamment » knytter det sig til handlingen « plaindre ». Det bruges til at beskrive noget, der sker med meget lyd.

Demandons-leur « Demandons-leur » betyder « lad os spørge dem » og er en opfordring til, at taleren og den anden person handler sammen. « Demandons » udtrykker opfordringen, mens « leur » viser, hvem de skal spørge. I dialogen foreslår hele formen en diskret første handling.

discrètement « discrètement » betyder « diskret » eller « stille og roligt » og beskriver, hvordan de skal spørge personerne. I « Demandons-leur discrètement » viser det, at henvendelsen ikke skal tiltrække unødig opmærksomhed. Det bruges om en handling, der udføres diskret.

puis « puis » betyder « derefter » eller « så » og angiver det næste trin efter spørgsmålet. I « puis retournons étudier » skal de først spørge og derefter vende tilbage til deres studier. Det bruges til at forbinde handlinger i rækkefølge.

retournons « retournons » betyder « lad os vende tilbage » eller « lad os gå tilbage » og er en fælles opfordring. I « retournons étudier » foreslår taleren, at de vender tilbage til at studere efter henvendelsen. Det bruges til at foreslå, at man går tilbage til et sted eller en aktivitet.

étudier « étudier » betyder « studere » og er den aktivitet, de vil vende tilbage til i « retournons étudier ». Formen står efter « retournons » og angiver formålet med at vende tilbage. Den bruges om at arbejde med eller læse et fagligt emne.

Grammatikpunkter

parler à quelqu'un → leur parler

Je préfère leur parler poliment.

Sjø præfær lør parlé polimang.

Jeg foretrækker at tale høfligt med dem.

Ved flere personer erstatter det indirekte objekt à quelqu'un med pronomenet leur før verbet.

se plaindre → me plaindre

Je préfère me plaindre discrètement.

Sjø præfær mø plængdr diskrætmang.

Jeg foretrækker at klage diskret.

Det refleksive verbum se plaindre ændres til me plaindre, når subjektet er je.

Fransk Ordforråd

bibliothécaire Substantiv

bibliotækær bibliotekar

derrière Præposition

dærjær bag

derrière nous

doucement Adverbium

dusmang roligt og forsigtigt

gênant Adjektiv

sjænang forstyrrende

gérer Verbum

sjære håndtere

nous pouvons gérer cela

parler Verbum

parlé tale parlent

parler à quelqu'un Frase

parlé a kælkæng tale med nogen leur parler

personne Substantiv

pærson person personnes

Les personnes derrière nous

poliment Adverbium

polimang høfligt

rappeler Verbum

raplé minde om

leur rappeler doucement

sauf si Konjunktion

sof si medmindre

zone silencieuse Frase

zon silangsjøz stilleområde

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Lad os spørge dem stille og roligt og så gå tilbage til at læse.

Vis Svar

Demandons-leur discrètement, puis retournons étudier.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

tale

Vis Svar

parlent

forstyrrende

Vis Svar

gênant

bag

Vis Svar

derrière

person

Vis Svar

personnes