At reagere høfligt på støj | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Les personnes derrière nous parlent dans la zone silencieuse.

   Folkene bag os taler i det stille område.

   personnes

   mennesker, personer

   derrière

   bag, bagved

   nous

   os

   parlent

   taler

   dans

   i, inde i

   zone

   område

   silencieuse

   stille

   Uddybende forklaring

   personnes betyder her “personer/mennesker”. Det er flertal af personne; ental er altså personne, flertal personnes. Ordet betegner menneskene, men siger ikke i sig selv, hvor mange der er. derrière betyder “bag” eller “bagved” og placerer noget i forhold til noget andet. I mønstret derrière + pronomen/navneord kan man angive, hvem eller hvad der befinder sig bagved: derrière la porte betyder “bag døren”. nous betyder her “os” og står som det, som derrière relaterer placeringen til: derrière nous betyder “bag os”. Nous kan også betyde “vi” i andre grammatiske funktioner; formen er den samme, så funktionen bestemmes af konstruktionen. Eksempel: Nous parlons. — “Vi taler.” parlent betyder “taler” i denne sætning. Det er nutidsformen af verbet parler (“at tale”) for tredje person flertal: ils/elles parlent. Sammenlign je parle (“jeg taler”) og ils parlent (“de taler”). Endelsen -ent i denne form skrives, men udtales normalt ikke særskilt. dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her det område, hvor taleaktiviteten foregår. Mønstret dans + navneord bruges blandt andet om at være eller foregå inde i et sted: dans la maison — “i huset”. zone betyder “område” eller “zone”. Det er et hunkønsord: une zone og la zone. I denne sætning er zone centrum i stedudtrykket dans la zone .... silencieuse betyder her “stille” og beskriver zone. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet silencieux; den tilsvarende hankønsform i ental er silencieux, mens hunkønsformen får -e: une zone silencieuse — “et stille område”. Adjektivet bøjes altså efter zone, ikke efter dans. Samlet bliver strukturen Les personnes (“personerne/menneskene”) + derrière nous (“bag os”) + parlent (“taler”) + dans la zone silencieuse (“i det stille område”). Hele ytringen betyder derfor: “Folkene bag os taler i det stille område.”

2. C'est gênant, mais nous pouvons gérer cela poliment.

   Det forstyrrer, men vi kan håndtere det på en høflig måde.

   C'est

   det er

   gênant

   forstyrrende

   nous pouvons

   vi kan

   gérer

   håndtere

   cela

   det

   poliment

   høfligt

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est fra être. Her fungerer ce som et demonstrativt pronomen med betydningen »det«, mens est er 3. person ental i nutid. Mønstret C'est + adjektiv bruges til at beskrive en situation eller ting: C'est important. — »Det er vigtigt.« gênant betyder her, at noget er forstyrrende eller pinligt/besværligt. Det er et adjektiv i maskulinum ental i den viste form; den feminine form er gênante. Læg mærke til forskellen mellem gênant, som beskriver noget, der skaber besvær, og gêné, som beskriver en person, der føler sig utilpas eller forlegen. nous pouvons kombinerer pronomenet nous (»vi«) med pouvons, 1. person flertal i nutid af pouvoir (»at kunne«). Pouvoir + infinitiv udtrykker mulighed eller evne: Nous pouvons attendre. — »Vi kan vente.« Formen pouvons hører altså til nous; infinitiven kommer bagefter. gérer er infinitiv og betyder »at håndtere« eller »at administrere«. Efter pouvons står den i infinitiv, fordi pouvoir er det bøjede verbum: Nous pouvons gérer... betyder »Vi kan håndtere ...«. Et eksempel er Elle peut gérer le problème. — »Hun kan håndtere problemet.« cela er et demonstrativt pronomen, der her betyder »det« og fungerer som genstandsled for gérer. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt grammatisk køn eller tal på en navngiven ting; den peger her på det, der skal håndteres. Cela er ofte lidt mere formelt end ça, som er almindeligt i talesprog. poliment er et biord, der beskriver måden, noget gøres på: »høfligt«. Det står til gérer og viser, at håndteringen skal foregå på en høflig måde. Det hænger sammen med adjektivet poli (»høflig«); den feminine form er polie, mens biordet er poliment. Eksempel: Il répond poliment. — »Han svarer høfligt.« Samlet forbinder mais de to dele med betydningen »men«: først beskrives situationen som gênant, og derefter siger nous pouvons gérer cela poliment, at »vi kan håndtere det høfligt«. Hele ytringen betyder derfor: »Det forstyrrer, men vi kan håndtere det på en høflig måde.«

3. Est-ce que je devrais leur parler ou demander au bibliothécaire ?

   Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   je devrais

   jeg burde

   leur

   dem

   parler

   tale

   demander

   spørge

   bibliothécaire

   bibliotekar

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør helheden til et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion, som ikke ændrer udsagnets grundbetydning. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. je devrais betyder her »jeg burde«. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker devoir et råd eller en overvejelse om, hvad taleren bør gøre, ikke sikker nødvendighed. Sammenlign je dois (jeg skal/må) og je devrais (jeg burde). Eksempel: Je devrais attendre. — »Jeg burde vente.« leur er et indirekte objektspronomen i flertal og betyder her »dem«. Det står foran infinitiven parler, fordi fransk siger parler à quelqu'un — »tale med/til nogen«. leur parler betyder derfor »tale med dem«. Formen viser grammatisk flertal, men sætningen identificerer ikke konkret, hvem »dem« er. parler er infinitiven »at tale«. Efter devrais står verbet i infinitiv: je devrais parler — »jeg burde tale«. Mønstret kan bruges med andre handlinger, for eksempel Je devrais écouter. — »Jeg burde lytte.« ou forbinder de to alternativer. Det andet alternativ begynder med demander, infinitiven »at spørge«. I denne sætning angiver au bibliothécaire, hvem man spørger. demander kan derfor indgå i et mønster som demander à quelqu'un — »spørge nogen«. bibliothécaire er et fransk substantiv for »bibliotekar«. Formen er den samme i maskulinum og femininum, så substantivet har samme form uanset køn; det er ikke i sig selv et tegn på køn. I au bibliothécaire er au sammentrækningen af à le: præpositionen à plus den bestemte artikel le. Den maskuline artikel gør netop denne forekomst grammatisk maskulin. Udtrykket betyder her »bibliotekaren« som den person, man spørger. Hele strukturen er Est-ce que + je devrais + leur parler + ou demander au bibliothécaire? Den spørger, om taleren bør vælge den ene handling — tale med dem — eller den anden — spørge bibliotekaren. Den danske betydning er derfor: »Skal jeg tale med dem eller spørge bibliotekaren?«

4. Essaie d'abord de leur rappeler doucement, sauf si cela te met mal à l'aise.

   Prøv først at minde dem stille om det, medmindre det føles ubehageligt.

   Essaie

   prøv

   d'abord

   først

   leur

   dem

   rappeler

   minde om

   doucement

   blidt

   sauf si

   medmindre

   cela

   det

   te

   dig

   met mal à l'aise

   gør utilpas

   Uddybende forklaring

   Essaie betyder her “prøv” og er bydeform til én person, fra verbet essayer (“at prøve”). Sammenlign med nutidsformen tu essaies; i en genbrugelig opfordring kan Essaie de + infinitiv betyde “prøv at …”. Eksempel: Essaie de comprendre. — “Prøv at forstå.” d'abord betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver rækkefølgen: denne handling foreslås som det første skridt. leur betyder “dem” her som indirekte objekt: at minde dem om noget. Formen bruges for flere personer og ændres ikke efter deres køn. I konstruktionen rappeler quelque chose à quelqu'un svarer leur til à eux/elles; det er ikke selve det, der skal huskes. rappeler er infinitivformen “at minde om”. Her står den efter essayer de: essayer de + infinitiv = “prøve at gøre noget”. Et nyttigt mønster er rappeler quelque chose à quelqu'un — “minde nogen om noget”. doucement betyder her “roligt/blidt” og beskriver måden, man minder dem om det på. Det er et adverbium, der knytter sig til handlingen rappeler; det betyder ikke “først”. sauf si betyder “medmindre” og indleder en betingelse, som begrænser forslaget. Eksempel: Je viendrai, sauf si je suis malade. — “Jeg kommer, medmindre jeg er syg.” cela er et demonstrativt pronomen, der betyder “det” og fungerer som subjekt i den efterfølgende betingelse. Formen angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; her understøtter oversættelsen betydningen “det”. te betyder “dig” og er objektet for mettre i udtrykket mettre quelqu'un mal à l'aise — “gøre nogen utilpas”. Formen te bruges for én person, som tiltales uformelt; ved en anden tiltale kan objektet for eksempel være vous. met mal à l'aise er den bøjede del af udtrykket “gør utilpas”. Verbets grundform er mettre (“at sætte/gøre” i denne konstruktion), og met er nutid, 3. person ental. mal à l'aise betyder “utilpas” eller “ukomfortabel”; det er ikke en almindelig direkte oversættelse af hvert enkelt ord i udtrykket. Eksempel: Cette situation me met mal à l'aise. — “Denne situation gør mig utilpas.” Samlet er Essaie d'abord de leur rappeler doucement “Prøv først at minde dem blidt om det”. sauf si cela te met mal à l'aise tilføjer undtagelsen “medmindre det gør dig utilpas”. Hele ytringen betyder derfor: “Prøv først at minde dem stille om det, medmindre det føles ubehageligt.”

5. Je pourrais leur demander de continuer la conversation dehors.

   Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.

   Je pourrais

   Jeg kunne

   leur demander

   bede dem om

   continuer

   fortsætte

   la conversation

   samtalen

   dehors

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Je pourrais betyder her “jeg kunne” og består af subjektpronomenet je og første person ental af pouvoir i conditionnel présent: je peux = “jeg kan”, je pourrais = “jeg kunne”. Formen udtrykker her en mulig eller forsigtigt fremsat handling, ikke en sikker beslutning. Sammenlign: Je pourrais venir. = “Jeg kunne komme.” leur demander betyder “bede dem om”. leur er et indirekte objektspronomen i flertal og henviser her til de personer, som skal bedes om noget. Det ændrer sig ikke efter køn: både en gruppe mænd, kvinder eller en blandet gruppe kan give leur. Verbet demander betyder “at bede om” eller “at spørge”; mønstret demander à quelqu’un de faire quelque chose svarer til “bede nogen om at gøre noget”. Eksempel: Je leur demande de patienter. = “Jeg beder dem om at vente.” continuer er infinitiven “at fortsætte”. Efter de står verbet i infinitiv i mønstret demander à quelqu’un de continuer: “bede nogen om at fortsætte”. Infinitiven viser, at det er de personer, der omtales med leur, som skal udføre handlingen. Eksempel: Elle continue à parler. = “Hun fortsætter med at tale.” la conversation betyder “samtalen”. conversation er et feminint navneord i ental, og derfor står den bestemte artikel som la. Her er conversation direkte genstand for continuer: det er samtalen, der skal fortsættes. Eksempel: La conversation est intéressante. = “Samtalen er interessant.” dehors er et adverbium, der betyder “udenfor”. Det angiver stedet for den fortsatte samtale og bøjes ikke efter køn eller tal. Det er forskelligt fra en præpositionsforbindelse som à l’extérieur, der også kan betyde “udenfor”. Eksempel: Les enfants jouent dehors. = “Børnene leger udenfor.” Samlet følger sætningen mønstret Je pourrais demander à quelqu’un de faire quelque chose — her med leur for “dem” — efterfulgt af stedangivelsen dehors. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kunne bede dem om at fortsætte samtalen udenfor.” Conditionnel-formen gør forslaget eller muligheden forsigtig snarere end kategorisk.

6. Comme ça, c'est clair sans sembler impoli.

   På den måde er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.

   Comme ça

   på den måde

   clair

   tydelig; klar

   sans sembler

   uden at virke

   impoli

   uhøflig

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her «på den måde». Det er en fast, praktisk måde at henvise til en fremgangsmåde eller løsning på. Eksempel: Fais comme ça. — «Gør det på den måde.» clair betyder her «tydelig» eller «klar» om den måde, noget bliver udtrykt på. Det er grundformen af adjektivet; den feminine form er claire, og flertalsformerne er clairs og claires. I c'est clair står clair i hankøn ental, fordi det knytter sig til ce i denne konstruktion. Eksempel: C'est clair. — «Det er tydeligt.» sans sembler består af sans («uden») og infinitiven sembler («at virke» eller «at synes»). Efter sans bruges infinitiv, når man udtrykker, at noget sker uden en bestemt ledsagende virkning. sembler er et selvstændigt verbum; det må ikke forveksles med paraître, som også kan betyde «at virke», men ikke er den form, der står her. Eksempel: Il répond sans sembler inquiet. — «Han svarer uden at virke bekymret.» impoli betyder «uhøflig» i denne sammenhæng. Det er hankøn ental af adjektivet: impoli, impolie, impolis, impolies. Formen beskriver her det, der omtales som ce i c'est ..., ikke en person, der nødvendigvis er identificeret i sætningen. Eksempel: Ce geste semble impoli. — «Denne gestus virker uhøflig.» Sætningen samles sådan: Comme ça angiver måden; c'est clair siger, at resultatet er tydeligt; og sans sembler impoli tilføjer, at resultatet samtidig ikke virker uhøfligt. Den samlede betydning er derfor: «På den måde er det tydeligt uden at lyde uhøfligt.»

7. S'ils continuent à parler, nous pouvons demander au bibliothécaire d'intervenir.

   Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.

   S'ils

   hvis de

   continuent

   fortsætter

   parler

   tale

   nous pouvons

   vi kan

   demander

   bede

   bibliothécaire

   bibliotekar

   intervenir

   gribe ind

   Uddybende forklaring

   S'ils består af si “hvis” og ils “de”; vokalen i si bortfalder foran ils. Det indleder her en betingelsesledsætning. ils er 3. person flertal, men den konkrete reference til “de” er ikke nærmere identificeret i materialet. continuent kommer af continuer “fortsætte”. Formen er præsens, 3. person flertal, fordi subjektet er ils. I denne konstruktion betyder continuer à “blive ved med at”. Eksempel: Ils continuent à travailler. — “De bliver ved med at arbejde.” parler betyder “tale” og står i infinitiv efter continuer à. Mønstret continuer à + infinitiv kan genbruges med andre handlinger, for eksempel continuer à lire — “blive ved med at læse”. nous pouvons betyder “vi kan”. pouvons er præsensformen af pouvoir for nous; den udtrykker her mulighed eller evne til at udføre den følgende handling. Eksempel: Nous pouvons attendre. — “Vi kan vente.” demander betyder “bede” eller “anmode om”. Her bruges det i mønstret demander à quelqu’un de + infinitiv: man beder nogen om at gøre noget. demander er infinitiv, fordi det følger efter pouvons. bibliothécaire betyder “bibliotekar”. Ordet kan betegne en person af ethvert køn; i den observerede tekst står det efter au, som er sammentrækningen af à le. Derfor er udtrykket au bibliothécaire “til bibliotekaren” eller i denne struktur “bibliotekaren” som den person, anmodningen rettes til. intervenir betyder “gribe ind” eller “intervenere”. Det er infinitiv efter de i mønstret demander à quelqu’un d’intervenir. de bliver til d’ foran vokalen i intervenir. Eksempel: Elle demande au responsable d’intervenir. — “Hun beder den ansvarlige om at gribe ind.” Samlet er strukturen Si ... , nous pouvons demander à quelqu’un de ...: “Hvis ..., kan vi bede nogen om at ...”. Her er betingelsen S'ils continuent à parler — “hvis de bliver ved med at tale” — og hovedsætningen nous pouvons demander au bibliothécaire d'intervenir — “kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind”. Hele ytringen betyder derfor: “Hvis de bliver ved med at tale, kan vi bede bibliotekaren om at gribe ind.”

8. Comme ça, il n'y aura pas de scène.

   På den måde bliver det ikke til en scene.

   Comme ça

   sådan / på den måde

   il n'y aura pas

   der bliver ikke

   scène

   scene

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “på den måde” og henviser til den fremgangsmåde, der allerede er relevant i situationen. comme kan blandt andet indgå i mønsteret comme ça for at pege på en måde eller fremgangsmåde; ça er et neutralt påpegende pronomen. Eksempel: Fais comme ça. — “Gør sådan.” il n'y aura pas betyder “der bliver ikke”. Formen aura er futurum af avoir, hvis grundform er avoir; i dette upersonlige mønster bruges il y aura til at sige, at noget vil være til stede eller finde sted: Il y aura un problème. — “Der bliver et problem.” Nægtelsen omslutter verbet: il n'y aura pas. n' er den forkortede form af ne foran en vokal, og pas er den anden del af den almindelige franske nægtelse. Her står pas de foran scène; det angiver, at der ikke vil være nogen scene, uden at de i sig selv angiver et bestemt antal. scène er et feminint substantiv og betyder her “scene”, altså en scene eller optrappet situation. Det står efter de i den nægtede konstruktion pas de scène. Eksempel: Il n'y aura pas de problème. — “Der bliver ikke noget problem.” Samlet bygges ytringen sådan op: Comme ça angiver måden, il n'y aura pas de scène siger med futurum og nægtelse, at der ikke vil opstå eller finde en scene sted. Hele betydningen er derfor: “På den måde bliver det ikke til en scene.”

9. Je préfère faire ça plutôt que de me plaindre bruyamment.

   Jeg vil hellere gøre det end at klage højlydt.

   préfère

   foretrækker

   faire

   gøre

   ça

   det

   plutôt que de

   frem for at

   me plaindre

   klage

   bruyamment

   højlydt

   Uddybende forklaring

   préfère betyder her, at taleren foretrækker én handling frem for en anden. Formen er 1. person ental i nutid af préférer: je préfère = »jeg foretrækker«. Infinitiven er préférer; sammenlign for eksempel Tu préfères attendre = »Du foretrækker at vente«. Det er verbet préférer, ikke det følgende faire, der viser personen. faire står i infinitiv og betyder »at gøre« i denne sammenhæng. Efter préférer kan man bruge faire for at nævne den handling, taleren foretrækker: Je préfère faire ça = »Jeg foretrækker at gøre det«. Infinitiven har her ingen synlig person- eller talbøjning. ça er et demonstrativt pronomen, der betyder »det« eller »det her« på en almindelig, ofte mindre formel måde. Den faste oversættelse identificerer betydningen som »det«, men angiver ikke præcist, hvad ça refererer til. Det skal derfor ikke automatisk forbindes med et bestemt navneord. I et andet eksempel kan Ça fonctionne betyde »Det virker«. plutôt que de indleder det alternativ, som den første handling foretrækkes frem for. Mønstret er préférer [infinitiv] plutôt que de [infinitiv]: »foretrække at ... frem for at ...«. de står her foran infinitiven me plaindre; det er ikke selv en del af verbet. me plaindre betyder her »at klage«. Det er infinitiven af det refleksive verbum se plaindre, hvor me passer til 1. person ental: je me plains = »jeg klager«, men infinitiven efter de er me plaindre. Formen plaindre er uregelmæssig i nutid: je me plains, ikke en regelmæssig form dannet direkte ud fra infinitiven. Se plaindre kan bruges om at give udtryk for utilfredshed; i denne sætning er det taleren selv, der ville klage. bruyamment beskriver måden at klage på: »højlydt«. Det er et biord, der lægger sig til me plaindre, ikke til préférer. Det beslægtede tillægsord er bruyant »højlydt« eller »støjende«: une voix bruyante = »en højlydt stemme«. Biordet gør altså klagen højlydt, mens selve sammenligningen stadig er mellem at gøre noget og at klage. Samlet bygges ytringen sådan op: Je préfère faire ça = »Jeg foretrækker at gøre det«, og plutôt que de me plaindre bruyamment = »frem for at klage højlydt«. Hele betydningen er derfor: »Jeg vil hellere gøre det end at klage højlydt.«

10. Demandons-leur discrètement, puis retournons étudier.

    Lad os spørge dem stille og roligt og så gå tilbage til at læse.

    Demandons

    lad os spørge

    leur

    dem

    discrètement

    diskret

    puis

    så; derefter

    retournons

    lad os gå tilbage

    étudier

    studere

    Uddybende forklaring

    Demandons er 1. person pluralis af demander (“at spørge”) brugt som en opfordring: “lad os spørge”. I fransk kan denne form bruges til at foreslå en fælles handling med “vi”; den er ikke en opfordring til kun én anden person. Sammenlign demandons (“lad os spørge”) med infinitiven demander (“at spørge”). leur betyder her “dem” som indirekte objekt for demander: man spørger nogen. Pronomenet er flertal og skelner ikke grammatisk mellem maskulinum og femininum i denne form. Den faste oversættelse identificerer dem som dem, der skal spørges, men angiver ikke mere specifikt, hvem de er. I et bekræftende imperativ står dette pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Demandons-leur. discrètement er et biord, der beskriver måden at spørge på: diskret eller uden at gøre opmærksom på det. Det er dannet ud fra adjektivet discret/discrète; biordsformen ender her på -ment. Det ændrer ikke, hvem der spørger eller hvem der bliver spurgt. puis betyder “så” eller “derefter” og forbinder den næste handling med den foregående i rækkefølge. Det angiver rækkefølge, ikke nødvendigvis en lang pause eller en særlig årsag. retournons er igen en 1. person pluralis-opfordring, denne gang af retourner (“at vende tilbage”, “at gå tilbage”): “lad os gå tilbage”. Den gentagne -ons-form viser her, at taleren foreslår en fælles handling sammen med andre. étudier er infinitiven “at studere”. Efter retourner kan infinitiven stå direkte efter verbet for at udtrykke, at man vender tilbage for at udføre handlingen: retourner étudier = “gå tilbage for at studere”. Den faste oversættelse gengiver étudier med “læse”; i selve den franske tekst er den konkrete betydning “studere”. Hele utterancen bygges således op som Demandons-leur discrètement (“lad os spørge dem diskret”), efterfulgt af puis retournons étudier (“og så lad os gå tilbage for at studere”). Den samlede betydning er derfor: “Lad os spørge dem stille og roligt og så gå tilbage til at læse.” Konstruktionen med -ons kan genbruges i forslag som Allons-y (“lad os gå derhen”) eller Commençons (“lad os begynde”).