Forny en bog, når onlinekontoen ikke virker | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai essayé de renouveler mon livre en ligne, mais mon compte ne se chargeait pas.

   Jeg prøvede at forny min bog online, men min konto ville ikke indlæses.

   essayé

   prøvede

   renouveler

   forny

   livre

   bog

   en ligne

   online

   compte

   konto

   ne … pas

   ikke

   se chargeait

   indlæses

   Uddybende forklaring

   essayé står i passé composé: j’ai essayé betyder her “jeg prøvede”. essayé er perfektum participium af essayer (“at prøve”), og ai er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for je. Efter essayer bruges ofte de + infinitiv: essayer de faire quelque chose = “prøve at gøre noget”. renouveler er infinitiv og betyder “at forny”. Her står det efter de, så handlingen, der blev forsøgt, er at forny noget. Eksempel: J’essaie de comprendre. — “Jeg prøver at forstå.” livre betyder “bog”. mon betyder “min” foran dette navneord; livre er maskulint i fransk, hvilket forklarer formen mon i stedet for ma. I denne sætning er det bogen, der skulle fornyes. en ligne betyder “online” eller “på nettet”. Det er en fast præpositionsforbindelse, som angiver, at fornyelsen skulle foregå via en onlinetjeneste. compte betyder “konto”. mon compte betyder “min konto”; også her bruges mon foran det maskuline navneord compte. I sætningen er kontoen den del af tjenesten, som ikke indlæses korrekt. ne og pas danner den almindelige franske nægtelse omkring et bøjet verbum: ne ... pas = “ikke”. De to dele hører sammen, selv om andre ord i nogle konstruktioner kan stå mellem dem. I ne se chargeait pas nægtes altså det, at kontoen indlæses. se chargeait er 3. person ental af se charger i imparfait. I teknisk eller digital sammenhæng betyder se charger “at indlæses” eller “at loade”, og chargeait viser en igangværende eller vedvarende situation i fortiden. Imparfait-formen for il/elle/on er chargeait; det er dette verbum, ikke compte, der bærer tidsbøjningen. Eksempel: La page se chargeait lentement. — “Siden blev indlæst langsomt.” Samlet bygges sætningen sådan op: J’ai essayé de renouveler mon livre en ligne = “Jeg prøvede at forny min bog online”. mais betyder “men” og forbinder dette forsøg med problemet bagefter. mon compte ne se chargeait pas = “min konto blev ikke indlæst” eller, som i den faste oversættelse, “min konto ville ikke indlæses”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg prøvede at forny min bog online, men min konto ville ikke indlæses.”

2. Appelle la bibliothèque avant la date limite de retour.

   Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.

   Appelle

   ring

   la bibliothèque

   biblioteket

   avant

   før

   la date limite

   afleveringsfristen

   de retour

   for tilbagelevering

   Uddybende forklaring

   Appelle er imperativ af appeler («at ringe»). Formen er rettet til én person i du-formen, selv om subjektet ikke står skrevet; den udtrykker her en opfordring: «Ring!». I andre sammenhænge kan appeler også betyde «at kalde» eller «at ringe til», men her viser la bibliothèque, hvem opkaldet er til. Eksempel: Appelle Marie. — «Ring til Marie.» la bibliothèque betyder «biblioteket». bibliothèque er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel, der passer til dette substantiv. Eksempel: La bibliothèque est fermée. — «Biblioteket er lukket.» avant betyder «før» og angiver her et tidspunkt eller en tidsfrist. Det står foran la date limite de retour, altså det tidspunkt, som handlingen skal ligge før. Eksempel: Réponds avant lundi. — «Svar inden mandag.» la date limite betyder «fristen» eller «deadline». date er et feminint substantiv, og limite er et adjektiv, der står efter substantivet og beskriver den som en afsluttende grænse. Den bestemte artikel la markerer den konkrete frist, der er relevant her; den angiver ikke i sig selv et antal. Eksempel: La date limite est demain. — «Fristen er i morgen.» de retour betyder her «for tilbagelevering» og præciserer, hvilken frist der menes: fristen for at levere noget tilbage. de forbinder date limite med formålet eller typen af frist, mens retour er et substantiv med betydningen «tilbagelevering» eller «retur» i denne sammenhæng. Eksempel: La date de retour est vendredi. — «Tilbageleveringsdatoen er fredag.» Samlet er strukturen Appelle [modtager] avant [frist]: en direkte opfordring til én person om at ringe til biblioteket, før fristen for tilbagelevering. Hele ytringen betyder derfor: «Ring til biblioteket, før afleveringsfristen udløber.»

3. Je m’inquiète parce que le livre doit être rendu aujourd’hui.

   Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.

   Je m’inquiète

   jeg er bekymret

   parce que

   fordi

   livre

   bog

   doit être rendu

   skal afleveres

   aujourd’hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Je m’inquiète betyder her “jeg er bekymret”. s’inquiéter er et refleksivt verbum: je m’inquiète, tu t’inquiètes, il/elle s’inquiète. Pronomenet m’ hører sammen med subjektet Je; apostroffen skyldes, at næste ord begynder med en vokal. Eksempel: Je m’inquiète pour mon examen. — “Jeg er bekymret for min eksamen.” parce que indleder en årsag og svarer til “fordi”. Det efterfølges normalt af en hel ledsætning med subjekt og verballed. Eksempel: Je reste à la maison parce qu’il pleut. — “Jeg bliver hjemme, fordi det regner.” livre betyder “bog”. Formen i le livre er ental; le er den bestemte artikel, så udtrykket betyder “bogen”. Flertalsformen er les livres — “bøgerne”. Her er livre det, der skal afleveres. doit être rendu udtrykker, at noget skal afleveres. doit er 3. person ental af devoir (“at skulle”), og être rendu er passiv: bogstaveligt “at blive afleveret”. I konstruktionen devoir + infinitiv står devoir bøjet, mens det følgende verbum står i infinitiv. rendu er perfektum participium af rendre (“at aflevere/returnere”) og passer her til det maskuline entalsord livre. Sammenlign: Le livre doit être rendu demain. — “Bogen skal afleveres i morgen.” aujourd’hui betyder “i dag” og angiver tidspunktet for afleveringen. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde. Det kan stå både først og sidst i en sætning, for eksempel: Aujourd’hui, je travaille. — “I dag arbejder jeg.” Hele sætningen bygges sådan: Je m’inquiète + parce que + le livre doit être rendu + aujourd’hui. Den betyder derfor: “Jeg er bekymret, fordi bogen skal afleveres i dag.”

4. Ils pourront peut-être prolonger le prêt s’ils voient qu’il y a eu un problème de connexion.

   De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et problem med at logge ind.

   Ils pourront

   de vil kunne

   peut-être

   måske

   prolonger

   forlænge

   le prêt

   lånet

   s’ils voient

   hvis de kan se

   qu’il y a eu

   at der var

   un problème

   et problem

   de connexion

   forbindelse

   Uddybende forklaring

   Ils pourront betyder her, at de vil være i stand til at gøre noget. pourront er futurumsformen af pouvoir for tredje person flertal: pouvoir → ils peuvent (nutid) → ils pourront (futurum). Ils er et flertalspronomen; den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvem “de” er. Eksempel: Ils pourront répondre demain. — De vil kunne svare i morgen. peut-être betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden selv at angive, hvorfor det er usikkert. Det står her mellem futurumsformen og infinitiven. prolonger er infinitiven “at forlænge”. Efter pourront står den handling, som de muligvis vil kunne udføre. Mønstret kan genbruges som pouvoir i en bøjet form + infinitiv, for eksempel Elle pourra venir. — Hun vil kunne komme. le prêt betyder “lånet” i denne sammenhæng. prêt er et maskulint navneord, og le er den bestemte artikel, så hele udtrykket henviser til et bestemt lån. Navneordet kan også bruges i flertal: les prêts — lånene. s’ils voient betyder her “hvis de kan se”, som i den faste oversættelse. s’ils er sammentrækningen af si (“hvis”) og ils (“de”). voient er tredje person flertal i nutid af voir (“at se”): ils voient. Formen voient udtrykker ikke i sig selv “kan”; den danske gengivelse “kan se” er den valgte betydning i denne sammenhæng. Efter si bruger fransk her nutid, selv om hovedsætningen står i futurum. Mønstret er si + nutid, ... + futurum. Eksempel: S’ils voient le problème, ils pourront aider. — Hvis de ser problemet, vil de kunne hjælpe. qu’il y a eu betyder her “at der var”. il y a er en upersonlig konstruktion for “der er”, og il y a eu er passé composé: a er nutidsformen af hjælpeverbet avoir, mens eu er perfektum participium af avoir. I denne sætning viser konstruktionen, at problemet var til stede tidligere. Det upersonlige il er ikke en identificeret person eller genstand. un problème betyder “et problem”. un markerer et ubestemt navneord i ental, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Modsætningen i bestemt form er le problème — problemet. de connexion betyder “forbindelse” og specificerer typen eller området for problemet. connexion er et feminint navneord; de forbinder det med problème. I den faste danske oversættelse forstås forbindelsen konkret som et problem med at logge ind. Hele sætningen bygges sådan op: Ils pourront peut-être prolonger le prêt — de vil måske kunne forlænge lånet — efterfulgt af betingelsen s’ils voient qu’il y a eu un problème de connexion — hvis de kan se, at der var et problem med at logge ind. Samlet betyder den: “De kan måske forlænge lånet, hvis de kan se, at der var et problem med at logge ind.”

5. Et si quelqu’un l’a réservé ?

   Hvad hvis nogen har reserveret den?

   Et si

   Hvad hvis

   quelqu’un

   nogen

   l’

   den

   a réservé

   har reserveret

   Uddybende forklaring

   Et si indleder her et hypotetisk spørgsmål: “Hvad hvis …?” Konstruktionen kan genbruges foran en mulig situation, for eksempel: Et si on partait demain ? — “Hvad hvis vi tog af sted i morgen?” quelqu’un betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt pronomen, så personen er ikke identificeret. quelqu’une er den feminine form, når den ubestemte person omtales som feminin. l’ er et direkte objektpronomen. Her svarer det ifølge oversættelsen til “den”, altså det, der kan være reserveret. Formen er en elideret form af le eller la; apostroffen viser, at slutvokalen er faldet bort foran a i hjælpeverbet. Pronomenet står før hjælpeverbet. a réservé kommer af réserver, “at reservere”. Det er passé composé: a er nutidsformen af avoir for tredje person ental, og réservé er perfektum participium. Her udtrykker det, at nogen har foretaget reservationen. Med andre subjekter ændres hjælpeverbet: j’ai réservé — “jeg har reserveret”; ils ont réservé — “de har reserveret”. Når et direkte objekt står foran et verbum med avoir, kan perfektum participiet også skulle rette sig efter objektet i køn og tal: Je l’ai réservée — “Jeg har reserveret den” med et feminint fransk objekt. I den faste sætning står formen réservé præcis sådan, som den er skrevet. Samlet bliver Et si + quelqu’un + l’ + a réservé til: “Hvad hvis nogen har reserveret den?” Spørgsmålet rejser muligheden for, at den omtalte genstand allerede er reserveret; det fastslår ikke, at det faktisk er tilfældet.

6. Alors, ils ne pourront probablement pas le renouveler, même par téléphone.

   Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.

   Alors

   så

   ils

   de

   ne pourront … pas

   vil ikke kunne

   probablement

   sandsynligvis

   le

   den

   renouveler

   forny

   même

   selv

   par téléphone

   over telefonen

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord til en følge eller konklusion. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. ils betyder “de”. Det er et subjektspronomen i tredje person flertal; formen angiver grammatisk person og tal, men teksten fastslår ikke yderligere, hvem personerne er. ne pourront ... pas er den franske nægtede konstruktion omkring verbet pouvoir (“kunne”). pourront er futur simple, tredje person flertal: pouvoir → ils pourront. Med ne ... pas bliver betydningen “de vil ikke kunne”. I moderne uformelt talesprog udelades ne ofte, men den fulde form står i denne sætning. probablement betyder “sandsynligvis” og gør udsagnet mindre sikkert. Det ændrer ikke selve nægtelsen: meningen er, at det sandsynligvis ikke vil være muligt for dem. le er et direkte objektpronomen. Her svarer det ifølge den faste oversættelse til “den”; det står foran infinitiven, som det hører sammen med. Formen le bruges for et grammatisk maskulint entalsobjekt, men pronomenets konkrete referent fremgår ikke med et navneord i denne sætning. renouveler er infinitiven “forny”. Efter pouvoir står den anden verbalform i infinitiv: ils pourront renouveler = “de vil kunne forny”. Eksempel: Je peux renouveler le contrat. — “Jeg kan forny kontrakten.” même betyder “selv” og fremhæver den følgende mulighed som overraskende eller som et tilfælde, der også er omfattet. Her betyder det ikke “samme”. par téléphone betyder “over telefonen” eller “telefonisk”. par angiver her den kanal eller det middel, handlingen udføres gennem. Eksempel: Nous confirmons la réservation par téléphone. — “Vi bekræfter reservationen over telefonen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Alors (“så”) + ils (“de”) + ne pourront probablement pas (“vil sandsynligvis ikke kunne”) + le renouveler (“forny den”) + même par téléphone (“selv over telefonen”). Hele betydningen er: “Så kan de nok ikke forny den, heller ikke over telefonen.”

7. Je demanderai s’il y a des réservations avant de supposer que je peux le garder.

   Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.

   demanderai

   vil spørge

   s’il y a

   om der er

   réservations

   reservationer

   avant de

   før at

   supposer

   antage; gå ud fra

   je peux

   jeg kan

   le

   den

   garder

   beholde

   Uddybende forklaring

   demanderai betyder her, at taleren vil spørge. Det er futur simple af demander i første person ental: je demanderai = »jeg vil spørge«. Endelsen -ai viser både fremtid og første person ental i denne verbform. Eksempel: Je demanderai demain. — »Jeg vil spørge i morgen.« s’il y a indleder et indirekte spørgsmål om, hvorvidt noget findes: »om der er«. s’ er den forkortede form af si foran il, mens y a er den faste eksistenskonstruktion »der er«. Her er si ikke et almindeligt »hvis« i en betingelse. Eksempel: Je vérifie s’il y a une erreur. — »Jeg tjekker, om der er en fejl.« réservations er flertal af réservation, »reservation«. Flertalsformen viser, at der tales om reservationer som en kategori eller flere mulige reservationer; den franske ubestemte flertalsartikel des står foran. Ental er une réservation, flertal des réservations. avant de betyder »før at« og bruges foran et infinitiv, når den person, der udfører handlingen, er den samme som i den overordnede sammenhæng. Her er det taleren, der både vil spørge og senere antage noget. Eksempel: Avant de partir, je ferme la porte. — »Før jeg tager af sted, lukker jeg døren.« Ved en anden udfører bruges normalt avant que med en underordnet sætning i stedet. supposer er infinitiven »at antage« eller »at gå ud fra«. Her beskriver den ikke en sikker viden, men en antagelse. Den står efter avant de, så mønstret er avant de + infinitiv: »før jeg går ud fra ...«. je peux betyder »jeg kan« i den betydning, der passer her: taleren vurderer sin mulighed for at beholde noget. peux er første person ental af pouvoir i nutid; infinitiven efter pouvoir angiver, hvad man kan gøre. Eksempel: Je peux attendre. — »Jeg kan vente.« le er et direkte objektspronomen i hankøn ental og betyder her »den«. Det står foran infinitiven garder: je peux le garder = »jeg kan beholde den«. Formen fortæller om pronomenets grammatiske køn og tal, men den faste tekst identificerer ikke selv, hvilket konkret objekt le henviser til. garder er infinitiven »at beholde« i denne sammenhæng. Den kan også bruges i andre betydninger afhængigt af sammenhængen, men her handler den om fortsat at have noget. Eksempel: Je vais garder ce document. — »Jeg vil beholde dette dokument.« Samlet består sætningen af Je demanderai (»jeg vil spørge«), det indirekte spørgsmål s’il y a des réservations (»om der er reservationer«), og tidsleddet avant de supposer (»før jeg går ud fra«). Det, taleren vil gå ud fra, er que je peux le garder: »at jeg kan beholde den«. Hele betydningen er derfor: »Jeg spørger om reservationer, før jeg går ud fra, at jeg kan beholde den.«

8. S’il y a une réservation, rends-le aujourd’hui et emprunte-le à nouveau plus tard.

   Hvis der er en reservation, så aflever den i dag, og lån den igen senere.

   S’il y a

   hvis der er

   une réservation

   en reservation

   rends-le

   aflever den

   aujourd’hui

   i dag

   emprunte-le

   lån den

   à nouveau

   igen

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   S’il y a betyder her »hvis der er«. Det er en fast betingelseskonstruktion: s’il er sammentrukket af si (»hvis«) og il (»der«/»det«), mens y a hører til udtrykket il y a (»der er«). Efter si står verbet her i nutid: s’il y a ... = »hvis der er ...«. Eksempel: S’il y a un problème, appelle-moi. — »Hvis der er et problem, så ring til mig.« une réservation betyder »en reservation«. réservation er et feminint substantiv; derfor bruges den feminine ubestemte artikel une. Artiklen viser grammatisk ental og køn, men den skal ikke forstås som en selvstændig angivelse af et bestemt antal ud over den enkelte nominale enhed. Flertal er des réservations, som i den foregående sætning. Eksempel: La réservation est confirmée. — »Reservationen er bekræftet.« rends-le betyder her »aflever den«. rends er imperativ i du-form af verbet rendre, »at aflevere/returnere«; den samme form rends bruges også i nutid med subjektet tu, men her er den en opfordring. le er et direkte objektspronomen i hankøn ental og står efter verbet i imperativens bekræftende form, forbundet med en bindestreg. Pronomenets grammatiske form er hankøn ental; den konkrete genstand, som le henviser til, er ikke identificeret nærmere i de givne tekster. Eksempel: Rends-le demain. — »Aflever den i morgen.« aujourd’hui betyder »i dag«. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde, og ordet angiver den aktuelle dag i forhold til taletidspunktet. Eksempel: Je travaille aujourd’hui. — »Jeg arbejder i dag.« emprunte-le betyder her »lån den«. emprunte er imperativ i du-form af emprunter, »at låne« i betydningen at tage noget til låns. Det er et andet verbum end rendre: rendre angiver aflevering eller returnering, mens emprunter angiver at låne. le er igen et direkte objektspronomen i hankøn ental og står efter verbet i den bekræftende imperativ. Eksempel: Emprunte ce livre. — »Lån denne bog.« à nouveau betyder »igen« eller »på ny«. Det markerer, at handlingen gentages; det er ikke selve verbet emprunter, der betyder »igen«. Eksempel: Il essaie à nouveau. — »Han prøver igen.« plus tard betyder »senere« eller »på et senere tidspunkt«. plus angiver her en senere placering i tid sammen med tard; udtrykket skal læres som en tidsangivelse. Det står efter à nouveau, så de to dele tilsammen betyder »igen senere«. Eksempel: Nous parlerons plus tard. — »Vi taler sammen senere.« Samlet bygges sætningen sådan op: S’il y a une réservation opstiller betingelsen »hvis der er en reservation«. Derefter giver rends-le aujourd’hui en opfordring om at aflevere den i dag. et emprunte-le à nouveau plus tard tilføjer en anden opfordring: lån den igen senere. Hele betydningen er derfor: »Hvis der er en reservation, så aflever den i dag, og lån den igen senere.«

9. Je réinitialiserai aussi mon mot de passe pendant que j’y serai.

   Jeg vil også nulstille min adgangskode, mens jeg er der.

   réinitialiserai

   vil nulstille

   aussi

   også

   mot de passe

   adgangskode

   pendant que

   mens

   j’y serai

   jeg er der

   Uddybende forklaring

   réinitialiserai er futurum af verbet réinitialiser i første person ental: je réinitialiserai = “jeg vil nulstille”. Infinitiven bruges efter hjælpeverber eller i ordbøger, mens denne form selv udtrykker en fremtidig handling udført af “jeg”. Eksempel: Je réinitialiserai le compte demain. — “Jeg vil nulstille kontoen i morgen.” aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er nævnt eller forstået. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. Eksempel: Je prendrai aussi une copie. — “Jeg tager også en kopi.” mot de passe er et fast fransk substantivudtryk for “adgangskode”. mot betyder her “ord”, og passe er den form, der indgår i det faste udtryk; lær hele udtrykket som en enhed. Eksempel: J’ai oublié mon mot de passe. — “Jeg har glemt min adgangskode.” Det possessive mon betyder her “min” og knytter adgangskoden til taleren. pendant que er en underordnende forbindelsesform, der betyder “mens” og indleder en samtidig handling eller situation. Eksempel: Je lis pendant que tu écris. — “Jeg læser, mens du skriver.” j’y serai består af j’, sammentrukket foran vokal, y og serai. serai er futurum, første person ental, af être (“at være”); y betyder her “der” og peger på det sted eller den situation, som oversættelsen angiver. Eksempel: J’y serai à huit heures. — “Jeg vil være der klokken otte.” Samlet er mønstret Je + futurumsform + aussi + substantivgruppe + pendant que + je serai ...: Taleren siger, at vedkommende også vil nulstille sin adgangskode, samtidig med at vedkommende er der. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil også nulstille min adgangskode, mens jeg er der.”

10. Ça devrait rendre le prochain renouvellement moins stressant.

    Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.

    Ça devrait

    det burde

    rendre

    gøre

    le

    den

    prochain

    næste

    renouvellement

    fornyelse

    moins stressant

    mindre stressende

    Uddybende forklaring

    Ça devrait betyder her omtrent “det burde”. Ça er et neutralt 3.-persons pronomen, ofte brugt om en situation eller handling; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen en forventning eller sandsynlig virkning: “burde”, ikke en direkte kommando. En nyttig række er devoir → doit (skal/må) → devrait (burde). Efter devoir står normalt et infinitiv: Ça devrait aider. = “Det burde hjælpe.” Rendre betyder “at gøre” eller “at få til at blive”. Det er infinitiven, som følger efter devrait. Konstruktionen rendre + noget + adjektiv beskriver, at noget får en genstand eller situation til at få en bestemt egenskab: rendre le travail plus simple = “gøre arbejdet enklere”. Le er den bestemte artikel i hankøn ental. Den passer sammen med renouvellement, som er et hankønsord. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; entalsbetydningen kommer af substantivets form og sammenhængen. Prochain betyder “næste”. Her står det i hankøn ental, så det stemmer overens med renouvellement: le prochain renouvellement. Formen ændres efter det ord, adjektivet beskriver, for eksempel la prochaine étape i hunkøn ental og les prochains renouvellements i hankøn flertal. Renouvellement betyder “fornyelse” eller “fornyelsesproces”. I denne sætning er det den fornyelse, der omtales som den næste. Substantivet kan bruges om forskellige slags fornyelser, men den konkrete type fremgår ikke nærmere af den faste sætning. Moins stressant betyder “mindre stressende”. Moins sammenligner med en anden eller tidligere grad; modstykket er plus (“mere”). Stressant er et adjektiv i hankøn ental og stemmer her overens med renouvellement. I en hunkønsform kan man for eksempel sige une situation moins stressante = “en mindre stressende situation”. Samlet har sætningen mønstret Ça devrait rendre + bestemt substantiv + adjektivisk beskrivelse: “Det burde gøre den næste fornyelse mindre stressende.” Devrait rendre angiver den forventede virkning, mens moins stressant beskriver, hvordan fornyelsen forventes at blive.