At låne en slip-let-pande | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux emprunter ta poêle antiadhésive pour quelque chose que je suis en train de cuisiner ?

   Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?

   Est-ce que

   er det sådan, at …?

   je peux

   jeg kan / må jeg

   emprunter

   låne

   ta

   din

   poêle

   pande

   antiadhésive

   slip-let

   quelque chose

   noget

   suis en train de

   er i gang med at

   cuisiner

   lave mad

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en hel sætning til et direkte spørgsmål. Det svarer her til det danske spørgsmålsmønster “må …?”. Det ændrer ikke den øvrige ordstilling: je peux står stadig med subjektet før verbet. je peux er første person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Formen kan udtrykke mulighed eller tilladelse; sammen med emprunter og den faste danske oversættelse bliver det her en høflig anmodning om tilladelse: “må jeg låne?”. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” emprunter er infinitiven “at låne”, nærmere bestemt at tage noget til midlertidig brug. Det er ikke det samme som prêter, “at låne ud”. Eksempel: Je peux emprunter ton livre ? — “Må jeg låne din bog?” ta er et possessivt ord for “din”, der står foran et hunkønsord i ental. Det bøjes efter det ejede ord, ikke efter den person, der ejer det: ta poêle, men ton livre foran et hankønsord. Det angiver ejerskab, ikke i sig selv et bestemt antal. poêle betyder her “pande”. Ordet er hunkøn på fransk, hvilket ses i ta og i adjektivet antiadhésive. Eksempel: La poêle est chaude. — “Panden er varm.” antiadhésive betyder “slip-let” eller “med nonstick-belægning” her. Adjektivets grundform er antiadhésif; den viste form er hunkøn ental og passer til poêle. Et hankønsord får formen antiadhésif, mens hunkøn ental får antiadhésive. quelque chose er det ubestemte pronomen “noget”. Det henviser til en ikke nærmere specificeret ting eller aktivitet og udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Je cherche quelque chose. — “Jeg leder efter noget.” suis en train de i den fulde tekst er en del af konstruktionen je suis en train de .... suis er første person ental i nutid af être (“at være”), og en train de markerer, at handlingen er i gang lige nu. Konstruktionen efterfølges af en infinitiv; den er derfor en nyttig måde at sige “er i gang med at …” på. Eksempel: Je suis en train de lire. — “Jeg er i gang med at læse.” cuisiner er infinitiven “at lave mad” eller “at tilberede”. Her står den efter en train de, så den beskriver den handling, der er i gang. Eksempel: Nous sommes en train de cuisiner. — “Vi er i gang med at lave mad.” Til sidst forbinder pour formålet med lånet med quelque chose que ...: pour quelque chose betyder her “til noget”, og que indleder den beskrivende ledsætning. I que je suis en train de cuisiner er que det, der bliver tilberedt, mens je er den, der laver maden. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Må jeg låne din slip-let-pande til noget, jeg er ved at lave?”

2. Tu peux, mais n'utilise pas d'ustensiles en métal avec cette poêle.

   Det må du godt, men brug venligst ikke metalredskaber i den.

   Tu peux

   det må du godt

   n'utilise pas

   brug ikke

   ustensiles

   redskaber

   métal

   metal

   cette

   denne

   poêle

   pande

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her, at den anden person får tilladelse: “det må du godt”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne/måtte”): je peux, tu peux, il/elle peut. I andre sammenhænge kan pouvoir også udtrykke mulighed eller evne, men her viser sammenhængen tilladelse. Eksempel: Tu peux entrer. — “Du må gerne komme ind.” n'utilise pas er den negative imperativ af utiliser (“at bruge”): “brug ikke”. Ved nægtelse står ne ... pas omkring verbet; ne bliver til n' foran vokallyden i utilise. Denne imperativ er rettet til én person med tu-tiltale. Eksempel: N'utilise pas ce couteau. — “Brug ikke denne kniv.” ustensiles betyder “redskaber” eller “køkkenredskaber”. Det er flertal af ustensile; flertalsformen angiver flere redskaber, men teksten specificerer ikke, hvor mange. I den faktiske form d'ustensiles står de efter nægtelsen ne ... pas; det er ikke en angivelse af et bestemt antal. Eksempel: Les ustensiles sont dans le tiroir. — “Redskaberne ligger i skuffen.” métal betyder “metal”. Her beskriver ordet redskaberne: des ustensiles en métal betyder “metalredskaber” eller mere bogstaveligt “redskaber af metal”. métal er et navneord, ikke en bøjet flertalsform i dette udtryk. Eksempel: une cuillère en métal — “en metalske”. cette betyder “denne” og er en demonstrativ bestemmelsesform foran et feminint navneord i ental. Formen hører her sammen med poêle; den siger ikke i sig selv noget om antallet af redskaber. Sammenlign ce foran et maskulint entalsnavneord og ces foran flertal: cette poêle, ce couteau, ces ustensiles. poêle betyder her “pande”. I denne betydning er det et feminint navneord i ental, hvilket ses i forbindelsen cette poêle. Eksempel: La poêle est chaude. — “Panden er varm.” Samlet giver Tu peux tilladelse, mens mais betyder “men”, og n'utilise pas begrænser tilladelsen med en direkte negativ opfordring. Den faktiske sekvens d'ustensiles en métal betyder “metalredskaber”; d' er den forkortede form af de efter nægtelsen, ikke des. avec cette poêle betyder “med denne pande”. Hele ytringen betyder derfor: “Det må du godt, men brug venligst ikke metalredskaber i den.”

3. Je vais utiliser une cuillère en bois pour ne pas rayer la surface.

   Jeg vil bruge en træske, så jeg ikke ridser overfladen.

   Je vais

   jeg vil

   utiliser

   bruge

   une cuillère

   en ske

   en bois

   af træ

   pour ne pas

   for ikke at

   rayer

   ridse

   la surface

   overfladen

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og den bøjede form vais af aller (at gå). Sammen med et infinitiv beskriver aller + infinitiv en nær fremtidig handling eller en plan; her er betydningen, at taleren vil bruge noget. Eksempel: Je vais cuisiner. — Jeg vil lave mad. utiliser er infinitivformen af verbet “at bruge”. Efter je vais står verbet i infinitiv: je vais utiliser (jeg vil bruge). Det er vais, ikke utiliser, der viser personen i denne konstruktion. une cuillère betyder “en ske”. cuillère er et feminint substantiv, hvilket vises af artiklen une; une angiver her ikke nødvendigvis et bestemt antal som grammatisk undervisningspunkt, men introducerer en ske. Eksempel: J'utilise une cuillère. — Jeg bruger en ske. en bois angiver materialet “af træ”. Konstruktionen en + materiale bruges til at beskrive, hvad noget er lavet af. Her beskriver den skeen, så une cuillère en bois betyder “en træske” eller “en ske af træ”. Eksempel: une table en bois — et træbord. pour ne pas indleder et negativt formål: “for ikke at”. Mønstret pour ne pas + infinitiv betyder, at man gør noget med det formål at undgå en handling. Eksempel: Je parle doucement pour ne pas réveiller l'enfant. — Jeg taler sagte for ikke at vække barnet. rayer er infinitivformen af “at ridse”. Efter pour ne pas står det i infinitiv, fordi den negative formålsforbindelse kræver ne pas + infinitiv. Eksempel: Le métal peut rayer le verre. — Metal kan ridse glasset. la surface betyder “overfladen”. surface er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental. I denne sætning er overfladen den flade, som skeen ikke skal ridse; den præcise genstand er ikke navngivet i selve sætningen. Samlet følger sætningen mønstret Je vais + infinitiv + objekt + materiale + pour ne pas + infinitiv + bestemt objekt: Je vais utiliser une cuillère en bois betyder “Jeg vil bruge en træske”, og pour ne pas rayer la surface angiver formålet “for ikke at ridse overfladen”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil bruge en træske, så jeg ikke ridser overfladen.”

4. Garde aussi le feu à moyen, car un feu vif peut endommager le revêtement.

   Sæt også varmen på middel, fordi høj varme kan beskadige belægningen.

   Garde

   hold; indstil

   aussi

   også

   le feu

   varmen

   à moyen

   på middel indstilling

   feu

   varme eller flamme

   vif

   kraftig; høj

   peut

   kan

   endommager

   beskadige

   le revêtement

   belægningen

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder i 2. person ental og henvender sig til én person i du-form. Formen garde svarer i denne verbtype til nutidsformen tu gardes uden det afsluttende -s; subjektet er ikke udtrykt i imperativen. Her betyder det ikke fysisk at holde noget, men at holde varmen på et bestemt niveau. Sammenlign: Garde la porte. = »Hold døren.« aussi betyder »også« og føjer denne anvisning til noget andet, der allerede er relevant i situationen. Det ændrer ikke selve indstillingen, men viser, at denne anvisning kommer oven i en anden. le feu betyder her »varmen« eller »blusset« i forbindelse med madlavning. le er den bestemte artikel, og feu er substantivet. I andre sammenhænge kan feu også betyde »ild«, men den faste danske oversættelse og madlavningskonteksten støtter betydningen »varmen« her. à moyen angiver middel indstilling: varmen skal holdes på et mellemniveau. I denne madlavningsformulering er moyen ikke en selvstændig tællelig mængde; udtrykket beskriver niveauet for le feu. Et genbrugeligt mønster er à feu moyen = »ved middel varme«; den foreliggende formulering er à moyen efter le feu. feu i un feu vif er igen substantivet »varme« eller »blus«. Artiklen un gør udtrykket ubestemt, men fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Her fungerer feu vif som en anden varmeindstilling end den middelvarme, der nævnes tidligere. vif beskriver feu og betyder her »kraftig« eller »høj« om varme. Det er ikke et verbum. I fransk bøjes adjektiver normalt efter det ord, de beskriver; vif er her hankøn ental sammen med feu. Den feminine form er vive, for eksempel une flamme vive = »en kraftig flamme«. peut er 3. person ental nutid af pouvoir, »at kunne«. Det udtrykker her en mulig konsekvens eller risiko: høj varme kan beskadige noget. Efter peut står infinitiven endommager, ikke en bøjet nutidsform. Mønsteret er peut + infinitiv, for eksempel Cela peut aider. = »Det kan hjælpe.« endommager er infinitiv og betyder »at beskadige«. Den beskriver den handling, som peut gør mulig. Den er ikke bøjet efter den person, der implicit giver anvisningen; person- og taloplysningen ligger i peut. Et eksempel er La chaleur peut endommager le plastique. = »Varmen kan beskadige plastikken.« le revêtement betyder »belægningen«. le viser, at substantivet er hankøn ental, mens revêtement navngiver overfladelaget. Det er det, der ifølge sætningen kan tage skade; den præcise fysiske genstand, som belægningen sidder på, identificeres ikke i denne sætning. Samlet består ytringen af en imperativ anvisning: Garde aussi le feu à moyen = »Sæt også varmen på middel.« Derefter forklarer car årsagen: un feu vif peut endommager le revêtement = »fordi høj varme kan beskadige belægningen.« car indleder altså begrundelsen, mens peut + endommager udtrykker den mulige skade. Hele ytringen betyder: »Sæt også varmen på middel, fordi høj varme kan beskadige belægningen.«

5. Je préfère demander maintenant plutôt que de deviner et de l'abîmer.

   Jeg vil hellere spørge nu end gætte mig frem og ødelægge den.

   préfère

   foretrækker

   demander

   spørge

   maintenant

   nu

   plutôt que de

   hellere end at

   deviner

   gætte

   l'abîmer

   ødelægge den

   Uddybende forklaring

   préfère er nutidsformen af préférer med subjektet je: je préfère betyder «jeg foretrækker». Verbet bruges her til at vælge én handling frem for en anden. Eksempel: Je préfère attendre. — «Jeg foretrækker at vente.» demander er infinitiv og betyder «at spørge» eller «at bede om noget». Efter je préfère står infinitiven uden et ekstra forbindelsesord: Je préfère demander — «Jeg foretrækker at spørge». Det er préférer, ikke demander, der er bøjet i den faste sætning. maintenant betyder «nu» og placerer handlingen på taletidspunktet. Det knytter sig her til demander, så spørgsmålet skal stilles nu. plutôt que de indleder det alternativ, som foretrækkes mindre: «frem for at» eller «hellere end at». Mønstret kan genbruges som Je préfère X plutôt que de Y: Je préfère vérifier plutôt que de supposer. — «Jeg foretrækker at kontrollere frem for at antage.» de hører her sammen med den efterfølgende infinitivkonstruktion. deviner er infinitiv af deviner, «at gætte» eller «at forsøge at regne noget ud uden sikker viden». Her er det den handling, der sættes op som alternativ til at spørge. I forbindelsen deviner et de l'abîmer er et et «og», mens de gentages før den næste infinitiv som en del af den parallelle konstruktion. l'abîmer består af l' og infinitiven abîmer. abîmer betyder «at beskadige» eller «at ødelægge»; det er denne infinitiv, der bærer handlingen. l' er et direkte objektpronomen foran et verbum, der begynder med vokallyd. Det er den eliderede form af le eller la, så formen alene viser ikke, hvilket grammatisk køn referenten har. Her gengives den faste betydning med «at ødelægge den», uden at pronomenets form alene fastslår en bestemt referent. Samlet bygges sætningen sådan: Je préfère demander maintenant betyder «jeg foretrækker at spørge nu», og plutôt que de deviner et de l'abîmer tilføjer det fravalgte alternativ «frem for at gætte mig frem og ødelægge den». Hele betydningen er derfor: «Jeg vil hellere spørge nu end gætte mig frem og ødelægge den.»

6. Ça aide. Elle devrait durer plus longtemps si on en prend soin.

   Det hjælper. Den burde holde længere, hvis der bliver passet godt på den.

   Ça

   det

   aide

   hjælper

   Elle … devrait

   den burde

   durer

   holde

   plus longtemps

   længere

   on

   man

   en … prend … soin

   passer på den

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder «det» og fungerer som subjekt. Det kan bruges om noget, der allerede er kendt eller forstås ud fra situationen. aide er nutidsformen af aider («hjælpe»), 3. person ental. I Ça aide er betydningen «Det hjælper». Et nyttigt mønster er X aide = «X hjælper». Elle er et 3. persons entalspronomen i femininum. Her gengives det med «den» i den danske oversættelse. Formen viser grammatisk femininum, mens den konkrete genstand forstås ud fra sammenhængen. devrait er 3. person ental konditionalis af devoir («skulle»/«burde»). Her udtrykker det en forventning: «burde». Mønstret X devrait + infinitiv kan bruges om, hvad X burde gøre, eller hvad man forventer vil ske. durer er infinitiv og betyder «holde» eller «vare», når man taler om, hvor længe noget fortsætter. Efter devrait står infinitiven uændret: devrait durer = «burde holde». Eksempel: Cette batterie devrait durer longtemps. — «Dette batteri burde holde længe.» plus longtemps betyder «længere». longtemps er et tidsadverbium («længe»), og plus angiver en sammenligning af varighed. Det er altså ikke et adjektiv, der bøjes her. on er et fransk subjektpronomen, som her betyder «man» i en generel formulering. I andre sammenhænge kan on også betyde «vi», men her støtter oversættelsen den generelle læsning. en prendre soin er den delvise form af konstruktionen prendre soin de quelque chose/quelqu’un («tage sig af noget/nogen»). prend er 3. person ental nutid af prendre, mens soin er substantivet «omsorg» eller «pasning». en erstatter her det, man passer på, så en prendre soin betyder «passe på den/det». Man lærer bedst hele konstruktionen samlet frem for at oversætte den ord for ord. Hele udsagnet bygges således: Ça aide = «Det hjælper». Elle devrait durer plus longtemps = «Den burde holde længere», og si on en prend soin = «hvis man passer godt på den». si indleder betingelsen «hvis». Samlet er betydningen: «Det hjælper. Den burde holde længere, hvis der bliver passet godt på den.»

7. Est-ce que je dois la laver à la main au lieu de la mettre au lave-vaisselle ?

   Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at putte den i opvaskemaskinen?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion

   je dois

   skal jeg

   laver

   vaske

   à la main

   i hånden

   au lieu de

   i stedet for

   mettre

   sætte eller putte

   lave-vaisselle

   opvaskemaskine

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at danne et direkte spørgsmål på. Det ændrer ikke selv betydningen af udsagnet; det markerer, at resten skal forstås som et spørgsmål. Et eksempel er: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je dois betyder her, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller påkrævet for taleren at gøre noget. dois er første person ental i nutid af devoir; grundformen er devoir. Efter devoir står normalt et verbum i infinitiv: je dois partir — jeg skal gå. laver er infinitiven af laver, at vaske. Her er det handlingen, som je dois gælder for. Infinitiven viser ikke selv person eller tal. I næste kontekst står imperativformen Lave-la, men det er en anden form af samme verbum: vask den. à la main er et fast udtryk, der angiver, at noget gøres med hånden eller i hånden, altså manuelt. à betyder ikke alene “i hånden”; betydningen kommer fra hele udtrykket. Eksempel: Je le fais à la main. — Jeg gør det i hånden. au lieu de introducerer et alternativ og betyder “i stedet for”. Efter au lieu de kan der stå en infinitiv, som i au lieu de partir — i stedet for at gå. I denne sætning følger alternativet la mettre; la er et direkte objektpronomen for den genstand, der omtales som “den” i oversættelsen og den omgivende kontekst. mettre er infinitiven af mettre, at sætte eller putte. Den bruges her om at placere genstanden i noget. Formen ændrer sig i nutid: je mets, men infinitiven efter devoir og efter au lieu de er mettre. Eksempel: Je mets le livre sur la table. — Jeg lægger bogen på bordet. lave-vaisselle er substantivet for en opvaskemaskine. Det er et sammensat fransk ord og bruges med hankøn: le lave-vaisselle. I au lave-vaisselle er au en sammentrækning af à le, og hele forbindelsen angiver placering i eller ved opvaskemaskinen. Hele opbygningen er: Est-ce que + je dois + laver + à la main for den første mulighed, efterfulgt af au lieu de + la mettre + au lave-vaisselle for alternativet. Sætningen spørger derfor: “Skal jeg vaske den i hånden i stedet for at putte den i opvaskemaskinen?”

8. Lave-la doucement à la main et sèche-la avant de me la rapporter.

   Vask den forsigtigt i hånden, og tør den, før du afleverer den tilbage.

   Lave-la

   vask den

   doucement

   forsigtigt

   à la main

   i hånden

   sèche-la

   tør den

   avant de

   før

   me la rapporter

   aflevere den tilbage til mig

   Uddybende forklaring

   Lave-la er bydeform af laver (at vaske) med det direkte objektpronomen la efter verbet. I en fransk positiv imperativ står objektpronomenet normalt efter verbet og forbindes med en bindestreg: Lave-la ! = “Vask den!”. la angiver et hunkønsobjekt i ental, men den konkrete genstand identificeres ikke yderligere af denne sætning. doucement er et adverbium, der beskriver måden: vask forsigtigt eller skånsomt. Det ændrer ikke på, hvem der udfører handlingen; bydeformen henvender sig til én person i tu-formen. à la main betyder, at vasken foregår manuelt og ikke for eksempel i en maskine. Mønstret à la main kan genbruges i korte instruktioner: Fais-le à la main. — “Gør det i hånden.” sèche-la er bydeformen af sécher (at tørre) med det samme direkte objektpronomen la efter verbet. sèche er altså den bøjede form af sécher, ikke en form af substantivet for den genstand, der tørres. Sammenlign: Sèche-la ! — “Tør den!” I denne positive imperativ står pronomenet efter verbet, ligesom i Lave-la. avant de betyder “før” og indleder her en handling, der skal ske tidligere end en anden handling. Efter avant de står normalt et infinitivverbum, når den handlende er den samme som i den overordnede instruktion. Her følger infinitiven rapporter (at bringe eller aflevere tilbage), med pronominerne placeret foran infinitiven. me la rapporter består af me (til mig) + la (den) + infinitiven rapporter. Ved en infinitiv står disse objektspronominer foran infinitiven. me er det indirekte objekt, mens la er det direkte objekt: mønstret kan genbruges i me le donner — “give den til mig”, hvor le har en anden grammatisk form end la. Hele sætningen samler instruktionerne sådan: Vask den forsigtigt i hånden, tør den, og gør det hele, før du bringer eller afleverer den tilbage til mig. Den positive imperativ gør formuleringen til en direkte, praktisk instruktion.

9. Je te la rendrai propre après avoir fini de cuisiner.

   Jeg vil aflevere den ren, når jeg er færdig med at lave mad.

   Je te la

   jeg ... den til dig

   rendrai

   vil aflevere tilbage

   propre

   ren

   après avoir fini de cuisiner

   efter at være færdig med at lave mad

   Uddybende forklaring

   Je te la betyder her “jeg afleverer den til dig”. Je er subjektet “jeg”; te er et ubøjet objektspronomen for “dig” i denne konstruktion, og la er et direkte objektspronomen for en entitet, der grammatisk behandles som femininum ental. Den konkrete entitet identificeres af sammenhængen og oversættelsen som det, der skal afleveres tilbage; pronomenets form fortæller ikke alene, hvad entiteten er. Rendrai er futurum af rendre (“at give tilbage, aflevere tilbage”). Infinitiv: rendre; futurumstamme: rendr-; je rendrai = “jeg vil aflevere tilbage”. Endelsen -ai viser her første person ental i futurum. Sammenlign je rends (“jeg giver tilbage” i nutid) og je rendrai (“jeg vil give tilbage” i fremtid). Formen udtrykker den fremtidige handling, ikke blot en nutidig hensigt. Propre betyder her “ren” og beskriver den ting, der afleveres tilbage. Adjektivet står i ental og tilpasses det direkte objekt la; propre har samme stavemåde i maskulinum og femininum ental. Det er ikke det samme som nettoyer (“at rengøre”), som er et verbum. Eksempel: La chemise est propre. — “Skjorten er ren.” Après avoir fini de cuisiner betyder “efter at være færdig med at lave mad”. Avoir fini er en fortidsinfinitiv: avoir + perfektum participium fini af finir (“at afslutte, blive færdig”). Konstruktionen placerer det at blive færdig før hovedhandlingens tidspunkt. Efter fini de står infinitiven cuisiner (“at lave mad”). Eksempel: Après avoir fini de travailler, je rentre. — “Efter at være blevet færdig med at arbejde tager jeg hjem.” Samlet bliver strukturen: Je te la rendrai propre = “jeg vil aflevere den ren til dig”, og après avoir fini de cuisiner angiver, at dette sker efter, at taleren er blevet færdig med at lave mad. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg vil aflevere den ren, når jeg er færdig med at lave mad.”

10. Dis-moi comment sera le plat quand tu auras fini.

    Fortæl mig, hvordan retten bliver.

    Dis-moi

    fortæl mig

    comment

    hvordan

    sera

    bliver

    plat

    ret

    quand

    når

    tu auras fini

    du vil have afsluttet

    Uddybende forklaring

    Dis-moi er en imperativisk opfordring til én person: dis er imperativ af dire «at sige/fortælle», og moi betyder «mig». Konstruktionen Dis-moi + ... bruges til «fortæl mig ...». Eksempel: Dis-moi la vérité. — «Fortæl mig sandheden.» comment spørger til måden eller egenskaben: «hvordan». I comment sera ... indleder det det, man ønsker at få at vide. Det er ikke selv et udsagn om, hvem der handler. sera er futur simple af être «at være»: être → sera for tredje person ental. Her handler formen om, hvordan retten vil være eller fremstå på et senere tidspunkt. Eksempel: Le résultat sera différent. — «Resultatet bliver anderledes.» plat er et substantiv, her «ret» eller «måltid». Formen er ental; den bærer ikke i sig selv oplysninger om, hvem der tilbereder den. Eksempel: Le plat est prêt. — «Retten er klar.» quand betyder «når» og indleder her en tidsledsætning. Det knytter tidspunktet for den fremtidige tilstand til det tidspunkt, hvor den anden handling er afsluttet. tu auras fini betyder «du vil have afsluttet» eller mere naturligt i denne sammenhæng «du er færdig». auras er futur simple af avoir for anden person ental, og fini er perfektum participium af finir; sammen danner de futur antérieur. Denne tid viser, at afslutningen ligger før det fremtidige tidspunkt, der omtales i hovedsætningen. Eksempel: Quand tu auras fini, nous partirons. — «Når du er færdig, tager vi af sted.» Samlet er opbygningen Dis-moi + comment + sera le plat + quand tu auras fini: «Fortæl mig, hvordan retten bliver, når du er færdig.» Den franske sætning gør altså både den fremtidige tilstand for retten og afslutningen af du-handlingen tydelige.