Lån en stige af en nabo | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser ton échelle pour changer une lampe au plafond ?

   Må jeg bruge din stige til at skifte en loftslampe?

   Est-ce que je peux

   må jeg …?

   utiliser

   bruge

   ton

   din

   échelle

   stige

   changer

   skifte

   lampe

   lampe

   plafond

   loft

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux er en almindeligt spørgsmålsmønster: “må jeg …?” eller “kan jeg …?” Her spørges der om tilladelse, som i den faste oversættelse. je betyder “jeg”, og peux er 1. person ental af pouvoir (“kunne/måtte”): je peux, tu peux, il/elle peut. Eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” utiliser betyder “bruge/anvende”. Det er infinitivformen efter peux: je peux utiliser — “jeg må bruge”. Efter et bøjet modalverbum står det følgende verbum på fransk normalt i infinitiv. Eksempel: Je peux utiliser ton téléphone. — “Jeg må bruge din telefon.” ton betyder “din” foran et navneord i ental. Formen er den maskuline possessive form, men her står den foran échelle, som er feminin. Fransk bruger alligevel ton foran et feminint entalsord, der begynder med vokallyd, for at undgå en vanskelig vokalsammenstød; derfor hedder det ton échelle, ikke ta échelle. Possessivet viser ejeren, ikke et bestemt antal. échelle betyder “stige”. Ordet er feminint: une échelle. Eksempel: L’échelle est dans le garage. — “Stigen er i garagen.” Sammen med det foregående bliver utiliser ton échelle til “bruge din stige”. changer betyder “skifte” eller “udskifte”. Her er det infinitiv efter peux: je peux changer — “jeg må skifte”. Eksempel: Je dois changer la lampe. — “Jeg skal skifte lampen.” lampe betyder “lampe”. Her står une lampe, altså en lampe, der ikke er nærmere bestemt i den franske sætning. lampe er et feminint navneord. Eksempel: La lampe fonctionne. — “Lampen virker.” plafond betyder “loft”. I au plafond er au en sammentrækning af à + le, og udtrykket betyder “i/på loftet” eller mere naturligt på dansk “lofts-” alt efter sammenhængen. plafond er maskulint: le plafond. Her beskriver au plafond lampens placering. Hele sætningen samles således: Est-ce que je peux + utiliser ton échelle + pour changer une lampe au plafond = “Må jeg bruge din stige til at skifte en loftslampe?” pour indleder formålet, og pour changer betyder “for at skifte”. Spørgsmålet handler dermed om tilladelse til at bruge stigen med det formål at udskifte lampen ved loftet.

2. Oui, mais demande à quelqu'un de rester à proximité pendant que tu l'utilises.

   Det må du godt, men få nogen til at blive i nærheden, mens du bruger den.

   Oui

   ja

   mais

   men

   demande

   bed om / spørg

   quelqu'un

   nogen

   rester

   blive

   à proximité

   i nærheden

   pendant que

   mens

   utilises

   bruger

   Uddybende forklaring

   Oui er et bekræftende svar: her gives tilladelse til at bruge stigen, hvilket passer med oversættelsen «Det må du godt». Det står først i ytringen. mais betyder «men» og markerer kontrasten mellem tilladelsen og sikkerhedsbetingelsen bagefter. demande er imperativ i 2. person ental af demander («at bede om / spørge»). Ved mange verber på -er har imperativen samme form som nutidens tu-form uden pronomenet: tu demandes → demande. Her indgår den i mønstret demander à quelqu'un de + infinitiv: «bede nogen om at ...». Det er altså demande, der udtrykker opfordringen; rester er den handling, personen bliver bedt om at udføre. quelqu'un betyder «nogen» eller «en eller anden person». Det er et ubestemt pronomen, så personen er ikke identificeret i denne sætning. Eksempel: Demande à quelqu'un de fermer la porte. – «Bed nogen om at lukke døren.» rester er infinitiven «at blive / forblive». Efter de står den i infinitiv i konstruktionen demander à quelqu'un de rester. Den beskriver den handling, som den ubestemte person skal udføre. à proximité er et fast udtryk for «i nærheden». Det angiver nærhed, men ikke en bestemt afstand eller et bestemt sted. Eksempel: Reste à proximité. – «Bliv i nærheden.» pendant que er en underordnende forbindelse, der betyder «mens». Den indleder en ledsætning med et bøjet verbum: pendant que + subjekt + verbum. Den adskiller sig dermed fra pendant foran et navneord, som kan betyde «i løbet af» eller «under» en periode. I tu l'utilises er tu subjektet «du», og utilises er nutidsformen i 2. person ental af utiliser («at bruge»): tu utilises. l' er et direkte objektspronomen foran en vokal og er den forkortede form af le eller la. Her henviser det til stigen, som allerede er identificeret i den faste oversættelse og den foregående kontekst. Formen l' viser ikke alene, om grundformen er le eller la; referenten i denne sammenhæng gør betydningen til «den». Sætningen samler sig sådan: Oui giver tilladelsen, mais indfører begrænsningen, og demande à quelqu'un de rester à proximité betyder «bed nogen om at blive i nærheden». pendant que tu l'utilises betyder «mens du bruger den», hvor den er stigen. Hele ytringen betyder derfor: «Det må du godt, men få nogen til at blive i nærheden, mens du bruger den.»

3. Mon frère peut tenir le bas pour qu'elle reste stable.

   Min bror kan holde fast i bunden, så den bliver stabil.

   frère

   bror

   peut

   kan

   tenir

   holde fast

   bas

   bund

   pour qu'

   så …

   reste

   bliver

   stable

   stabil

   Uddybende forklaring

   frère betyder her "bror". Substantivet har hankøn: un frère, flertal des frères. I Mon frère betyder mon "min" foran dette hankønsord; hele subjektet er altså "min bror". peut er nutidsformen af pouvoir for tredje person ental: il/elle peut. Den betyder her "kan" og udtrykker mulighed eller evne. Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges mønstret pouvoir + infinitiv: Il peut venir = "Han kan komme". tenir betyder her "holde fast i" eller "holde". Det er infinitiven efter peut; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Elle peut tenir la porte = "Hun kan holde døren". bas er her substantivet "bund" i udtrykket le bas = "bunden". Det må ikke forveksles med adjektivet bas, som kan betyde "lav" i andre sammenhænge. I denne sætning er le bas det, der holdes fast i. pour qu' er begyndelsen på konstruktionen pour que = "så …" eller "for at … kan". que bliver til qu' foran vokalen i elle; apostroffen markerer elision. Efter pour que bruges normalt konjunktiv, så reste fungerer her som konjunktivformen af rester for tredje person ental. Formen er identisk med nutidsformen i indikativ. Eksempel: Je parle doucement pour qu'il comprenne = "Jeg taler sagte, så han kan forstå det." reste kommer fra rester, "blive" eller "forblive". Her betyder det "bliver/forbliver" og står i tredje person ental, fordi subjektet er elle. elle er et feminint entalspronomen, men den faste tekst identificerer ikke præcist, hvilket tidligere nævnt objekt det henviser til. Konstruktionen pour qu'elle reste ... angiver formålet med at holde bunden. stable er adjektivet "stabil". Det beskriver referenten for elle og står derfor i ental. Formen stable er den samme i maskulinum og femininum ental; i flertal bliver den stables. Adjektivet betyder her, at noget ikke vakler eller flytter sig let. Sætningen samles sådan: Mon frère peut = "min bror kan", tenir le bas = "holde fast i bunden", og pour qu'elle reste stable = "så den bliver stabil". Den fulde betydning er: "Min bror kan holde fast i bunden, så den bliver stabil."

4. Ça devrait aider.

   Det burde hjælpe.

   Ça devrait

   det burde

   aider

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Ça devrait består af ça og devrait. Ça er et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt; her betyder det "det", men den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. Formen ændrer sig ikke efter køn eller tal. Cela devrait aider er en mere formel variant af samme mønster. Devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. I denne sætning udtrykker det en forventning eller sandsynlig vurdering, som i den faste oversættelse "burde". Det er ikke nutidsformen doit ("skal/må"), som normalt udtrykker en stærkere nødvendighed. Mønstret ça devrait + infinitiv kan genbruges, når man vurderer, at noget forventes at have en bestemt virkning. aider er verbets infinitiv og betyder her "hjælpe". Efter devrait står infinitiven uden en præposition: devrait aider. I andre tider eller med et andet subjekt bøjes verbet, for eksempel Cette méthode aide — "Denne metode hjælper". Som et nyt eksempel viser Cela devrait aider mønstret med den formelle variant af ça: "Det burde hjælpe". Samlet betyder Ça devrait aider: "Det burde hjælpe". Ça er det vurderede subjekt, devrait markerer den forventede virkning, og aider angiver selve virkningen.

5. L'échelle est solide, mais tu dois quand même faire attention.

   Stigen er solid, men du skal stadig være forsigtig.

   échelle

   stige

   solide

   solid

   tu dois

   du skal

   quand même

   alligevel

   faire attention

   være forsigtig

   Uddybende forklaring

   échelle betyder her “stige”. Det er et feminint substantiv: une échelle. Foran en vokal forkortes la til l’, som i l'échelle. Flertalsformen er les échelles. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde en skala, men her viser oversættelsen, at det er en fysisk stige. solide beskriver stigen som robust eller stabil. Formen er den samme i ental for hankøn og hunkøn; i flertal bliver den solides. Her står den i hunkøn ental, fordi den beskriver échelle. Eksempel: Une chaise solide. — “En solid stol.” tu dois betyder “du skal” og udtrykker her nødvendighed eller en klar forpligtelse. dois er anden person ental i nutid af devoir: je dois, tu dois, il/elle doit. Efter devoir står normalt et udsagnsords infinitiv: Tu dois attendre. — “Du skal vente.” Det er altså dois, der er bøjet, mens det følgende faire står i infinitiv. quand même betyder “alligevel” eller “stadig” og markerer, at det følgende gælder trods det, der allerede er sagt: stigen er solid, men forsigtighed er stadig nødvendig. Eksempel: Il pleut, mais je viens quand même. — “Det regner, men jeg kommer alligevel.” faire attention er et fast udtryk, der betyder “at være forsigtig” eller “at være opmærksom”. faire er infinitiven af “at gøre”, men i dette udtryk skal det ikke oversættes ord for ord. Udtrykket kan bøjes ved at bøje faire: Je fais attention. — “Jeg er forsigtig.” Efter devoir bliver infinitiven stående: tu dois faire attention — “du skal være forsigtig”. Samlet består sætningen af L'échelle est solide — “Stigen er solid” — efterfulgt af kontrasten mais tu dois quand même faire attention — “men du skal stadig være forsigtig”. mais forbinder kontrasten, og quand même understreger, at forsigtigheden stadig gælder på trods af stigens soliditet.

6. J'en ai seulement besoin pendant un court moment, et je ferai attention.

   Jeg skal kun bruge den i kort tid, og jeg vil være forsigtig.

   J'en ai … besoin

   jeg har brug for den

   seulement

   kun

   pendant

   i (et tidsrum)

   court

   kort

   moment

   øjeblik; tidsrum

   je ferai attention

   jeg vil være forsigtig

   Uddybende forklaring

   J'en ai + besoin er den franske konstruktion avoir besoin de quelque chose: “at have brug for noget”. I den faste sætning står en i stedet for de + den ting, der er brug for. Her henviser det til den ting, som taleren skal bruge. ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”): j'ai, tu as, il/elle a. Besoin er et navneord. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” seulement betyder her “kun” og begrænser behovets omfang. Det står efter den bøjede del af verbalkonstruktionen og før tidsleddet. Eksempel: J'ai seulement besoin d'une minute. — “Jeg har kun brug for ét minut.” pendant angiver, hvor længe noget varer: “i” eller “gennem” et tidsrum. Det efterfølges her af un court moment, altså et navneordsled. Det er ikke det samme som depuis, der angiver, hvor længe noget har stået på frem til et tidspunkt. Eksempel: Je resterai ici pendant une heure. — “Jeg bliver her i en time.” court betyder “kort” her i betydningen kortvarig. Det er adjektivet, der beskriver moment. Her er formen hankøn ental: court; foran et hunkønsnavneord bruges normalt courte, som i une courte pause — “en kort pause”. Sammenligningsformerne er plus court (“kortere”) og le plus court (“den korteste”). moment betyder her et kort tidsrum eller et øjeblik. Det er et hankønsnavneord, hvilket ses i un court moment. Ordet kan også bruges om et bestemt tidspunkt, men i denne sætning handler det om varighed. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” je ferai attention er en fast konstruktion, der betyder “jeg vil være forsigtig” eller “jeg vil passe på”. ferai er første person ental i futurum af faire (“at gøre”): je ferai. I konstruktionen faire attention får verbet betydningen “at passe på”. Eksempel: Je ferai attention dans l'escalier. — “Jeg vil passe på på trappen.” Samlet betyder J'en ai seulement besoin pendant un court moment “Jeg skal kun bruge den i kort tid”: taleren har brug for den omtalte ting, men kun i et kort tidsrum. Derefter tilføjer et je ferai attention “og jeg vil være forsigtig”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg skal kun bruge den i kort tid, og jeg vil være forsigtig.”

7. Prends le temps qu'il te faut.

   Tag den tid, du har brug for.

   Prends

   tag

   temps

   tid

   qu'il te faut

   som du har brug for

   Uddybende forklaring

   Prends er imperativ af prendre (“at tage”) med tu som underforstået subjekt. Det er altså en direkte opfordring til én person i den uformelle ental. Imperativen står her positivt: “Tag …”. Eksempel: Prends ton temps. — “Tag dig god tid.” temps betyder her “tid”. Det er et hankønsnavneord, hvilket ses i den fulde gruppe le temps. I denne faste vending betyder prendre le temps “at tage sig tid” eller “at bruge den nødvendige tid”, ikke at tage tiden som en genstand. Eksempel: J'ai le temps. — “Jeg har tid.” qu'il te faut er en relativsætning, der præciserer, hvilken tid der menes: “som du har brug for”. il faut er den upersonlige form af falloir i nutid og udtrykker, hvad der er nødvendigt eller kræves; te betyder “for dig” i denne konstruktion. il er her det upersonlige grammatiske subjekt, ikke en bestemt person. Sammenlign Il me faut du temps. — “Jeg har brug for tid.” Her skifter me til te, når den person, der har brug for noget, er “du”. Hele sætningen bygges således op: Prends (“tag”) + le temps (“tiden/den nødvendige tid”) + qu'il te faut (“som du har brug for”). Den naturlige samlede betydning er derfor “Tag den tid, du har brug for.” Sætningen er en venlig eller beroligende opfordring, men imperativformen henvender sig grammatisk direkte til én person i tu-formen.

8. Évite de l'utiliser dehors si le sol est mouillé.

   Lad være med at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.

   Évite

   undgå

   l'utiliser

   at bruge den

   dehors

   udenfor

   si

   hvis

   le sol

   jorden

   mouillé

   våd

   Uddybende forklaring

   Évite betyder her “undgå” og er bydeform af éviter til tu. Den bruges til en direkte opfordring: Évite cela = “Undgå det”. l'utiliser består af l' + infinitiven utiliser. utiliser betyder “bruge”, mens l' er et direkte objektspronomen foran et ord, der begynder med en vokal. I denne sætning betyder hele udtrykket “at bruge den”. Den franske form l' viser ikke i sig selv, om referenten er maskulin eller feminin; den følgende kontekst bruger la om den samme genstand. dehors betyder “udenfor” og angiver stedet. Eksempel: Il travaille dehors. — “Han arbejder udenfor.” si indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Mønstret si + situation svarer til “hvis …”. le sol betyder her “jorden”. sol er et maskulint substantiv, og derfor står artiklen som le. Afhængigt af sammenhængen kan sol også betegne et gulv eller en overflade, men her er betydningen “jorden” fastlagt af oversættelsen. mouillé betyder “våd” og beskriver le sol. Det er hankøn ental og står derfor i formen mouillé; den tilsvarende hunkønsform er mouillée, som i une table mouillée — “et vådt bord”. Grundformen er adjektivet mouillé, ikke substantivet sol. Samlet danner Évite de l'utiliser en opfordring til ikke at bruge genstanden. dehors angiver, at brugen skulle foregå udenfor, og si le sol est mouillé tilføjer betingelsen “hvis jorden er våd”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad være med at bruge den udenfor, hvis jorden er våd.”

9. Je l'utiliserai à l'intérieur et je la rapporterai quand j'aurai fini.

   Jeg vil bruge den indenfor og aflevere den tilbage, når jeg er færdig.

   l'utiliserai

   vil bruge den

   à l'intérieur

   indenfor

   la

   den

   rapporterai

   vil bringe tilbage

   quand

   når

   j'aurai fini

   jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   l'utiliserai betyder her “jeg vil bruge den”. Det er futurum af utiliser (“bruge”) i første person ental: j'utiliserai = “jeg vil bruge”. Det indledende l' er et forkortet objektspronomen foran en vokal og svarer her til “den”. Eksempel: Je l'utiliserai demain. – “Jeg vil bruge den i morgen.” à l'intérieur betyder “indenfor” eller “indendørs”. à indgår her i en stedangivelse, mens l'intérieur betyder “det indre” eller “indersiden”. Sammen angiver udtrykket, hvor brugen skal foregå. la er et direkte objektspronomen i ental. Formen viser grammatisk femininum, men identificerer ikke i sig selv, hvilket konkret navneord pronomenet henviser til. Her gengives den tilsigtede genstand som “den”, i overensstemmelse med oversættelsen. Formen la bliver til l' foran en vokal, som i l'utiliserai. rapporterai betyder her “jeg vil bringe tilbage” eller “jeg vil aflevere tilbage”. Det er futurum, første person ental, af rapporter (“bringe tilbage” i denne sammenhæng). Det direkte objekt la angiver, hvad der bringes tilbage. Eksempel: Je rapporterai le livre lundi. – “Jeg afleverer bogen tilbage på mandag.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det efterfølgende j'aurai fini beskriver det tidspunkt, hvor handlingen i hovedsætningen finder sted. j'aurai fini betyder her “jeg er færdig” i den danske oversættelses naturlige formulering. Det er futur antérieur: j'aurai er futurum af avoir (“have”), og fini er perfektum participium af finir (“blive færdig” eller “afslutte”). Konstruktionen fremstiller færdiggørelsen som afsluttet på et fremtidigt tidspunkt. Eksempel: Quand j'aurai fini, je sortirai. – “Når jeg er færdig, går jeg ud.” Samlet forbinder Je l'utiliserai à l'intérieur handlingen og stedet: “Jeg vil bruge den indenfor.” et je la rapporterai tilføjer en anden fremtidig handling med samme taler som subjekt og la som genstand: “og jeg vil aflevere den tilbage.” quand j'aurai fini angiver tidspunktet for denne tilbagelevering: “når jeg er færdig.” Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil bruge den indenfor og aflevere den tilbage, når jeg er færdig.”

10. Si je ne suis pas chez moi, laisse-la à côté de ma porte.

    Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.

    Si

    hvis

    ne … pas

    ikke

    suis

    er

    chez moi

    hjemme

    laisse-la

    stil den

    à côté de

    ved siden af

    porte

    dør

    Uddybende forklaring

    Si indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Mønstret si + sætning kan genbruges: Si tu es prêt, ... = “Hvis du er klar, ...”. ne ... pas er den franske nægtelse omkring det bøjede verbum. Her står ne før suis, og pas efter det: je ne suis pas = “jeg er ikke”. I daglig tale udelades ne ofte, men den fulde form i denne sætning har begge dele. je betyder “jeg”, og suis er første person ental i nutid af être (“at være”): je suis = “jeg er”. Den samme form suis bruges altså sammen med je; den skal ikke forveksles med es, som bruges med tu i tu es. chez moi er et fast, genanvendeligt udtryk for “hjemme hos mig” eller kort “hjemme”, når taleren henviser til sit eget hjem. chez bruges om en persons hjem eller sted, og moi er den betonede form af “mig” efter chez; sammenlign chez toi = “hjemme hos dig”. Her identificerer udtrykket talerens hjem, ikke blot en generel placering. laisse-la består af imperativformen laisse af laisser (“at lade” eller “at efterlade”) og objektpronomenet la (“den” i femininum ental). I en bekræftende fransk imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med bindestreg: Laisse-la ! = “Lad den være!/Efterlad den!”. la har grammatisk femininum ental; den faste oversættelse angiver kun genstanden som “den” og fastslår ikke en bestemt fransk substantivreference her. à côté de betyder “ved siden af” og bruges til at angive en placering i forhold til noget. Eksempel: Le sac est à côté de la chaise. = “Tasken er ved siden af stolen.” porte betyder “dør”. Formen er et substantiv i ental; med en bestemt artikel ville man sige la porte = “døren”. I den faste sætning står ma foran substantivet: ma porte = “min dør”. Samlet betyder sætningen: “Hvis jeg ikke er hjemme, så stil den ved siden af min dør.” Si je ne suis pas chez moi angiver betingelsen, mens laisse-la à côté de ma porte er en direkte opfordring: efterlad genstanden ved siden af talerens dør.

11. D'accord, je la laisserai à côté de ta porte si tu n'es pas là.

    Okay, jeg stiller den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.

    D'accord

    okay / i orden

    je

    jeg

    la

    den

    laisserai

    vil lade / stille

    à côté de

    ved siden af

    ta

    din

    porte

    dør

    si

    hvis

    tu

    du

    n'es pas là

    ikke er hjemme

    Uddybende forklaring

    D'accord betyder her “okay” eller “i orden” og fungerer som en kort accept af det følgende. Det er en fast, meget almindelig bekræftelse. je betyder “jeg”. Det er 1. person ental og er subjektet for laisserai. la er et direkte objektpronomen i femininum ental. Her svarer det til “den” i den faste oversættelse: den genstand, som taleren vil stille. Formen la står foran verbet; foran en vokal bliver den ofte forkortet til l', men det sker ikke her, fordi laisserai begynder med en konsonantlyd. laisserai er 1. person ental futur simple af verbet laisser, “at lade” eller, i denne sammenhæng, “at stille/efterlade”. Mønstret er je laisserai = “jeg vil stille/efterlade”. Futurum placerer handlingen efter taletidspunktet. Eksempel: Je laisserai le sac ici. — “Jeg vil stille tasken her.” à côté de er præpositionsudtrykket “ved siden af”. Det angiver placering og efterfølges her af den ting, som placeringen relateres til. Eksempel: Le vélo est à côté de la porte. — “Cyklen står ved siden af døren.” ta betyder “din” foran et feminint entalsord. Det er den besiddende form, der passer til porte, ikke til personen, der ejer døren. Sammenlign ta porte — “din dør” med ton sac — “din taske”, hvor ton bruges foran et maskulint entalsord. Ta udtrykker ikke i sig selv et antal af ejere. porte er substantivet “dør”. Det er feminint ental på fransk, hvilket forklarer kombinationen ta porte for “din dør”. si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret si + udsagn tjener som betingelse for hovedsætningen: “hvis …”. tu betyder “du” og er 2. person ental. Det er subjektet for es i betingelsesledsætningen. n'es pas là betyder her “ikke er hjemme”, som den faste oversættelse angiver. Det er nægtelsen ne ... pas omkring es, som er 2. person ental nutid af être, “at være”; n'es er ne foran vokalen i es. là er et stedsadverbium, og i denne sætning indgår det i den angivne betydning “hjemme”. I mere omhyggelig skrift står nægtelsen som ne ... pas; i almindeligt talesprog udelades ne ofte. Samlet består sætningen af accepten D'accord, derefter je + futurumsverbet laisserai med objektet la: “okay, jeg vil stille den”. Placeringen er à côté de ta porte, “ved siden af din dør”. Til sidst begrænser si tu n'es pas là udsagnet med betingelsen “hvis du ikke er hjemme”. Hele betydningen er derfor: “Okay, jeg stiller den ved siden af din dør, hvis du ikke er hjemme.”

12. Concentre-toi sur la sécurité, même si ça prend plus de temps.

    Fokuser på sikkerheden, også hvis det tager længere tid.

    Concentre-toi

    Fokuser!

    sécurité

    sikkerhed

    même si

    selv hvis

    ça

    det

    prend

    tager

    plus

    mere

    temps

    tid

    Uddybende forklaring

    Concentre-toi er en imperativ i 2. person ental af se concentrer, «at koncentrere sig». -toi er det refleksive pronomen, som passer til tu: Concentre-toi ! betyder «Koncentrér dig!». I denne sætning er sur en del af mønstret se concentrer sur quelque chose, «at koncentrere sig om noget». Imperativen er rettet til én person; til flere personer hedder den Concentrez-vous. sécurité betyder her «sikkerhed». Det er et feminint substantiv: la sécurité. Med sur får man her sur la sécurité, «om sikkerheden». Substantivet kan også bruges i en enkel genanvendelig sætning: La sécurité est importante. — «Sikkerhed er vigtig.» même si betyder «selv hvis» og indleder en betingelse eller mulighed, som ikke ændrer hovedopfordringen. Det skal ikke forveksles med même alene, som ofte betyder «samme» eller «selv» afhængigt af konstruktionen. Eksempel: Je viendrai même s’il pleut. — «Jeg kommer, selv hvis det regner.» ça er et uformelt demonstrativt pronomen med betydningen «det» eller «det her»; her er det subjektet for prend. Den konkrete tekst fastslår ikke, hvad ça henviser til ud over den situation, der omtales. Ça prend du temps. er et nyttigt mønster: «Det tager tid.» prend er 3. person ental nutid af prendre, «at tage». Formen bruges, fordi subjektet er ça: ça prend. Den samme form kan have andre betydninger i andre sammenhænge, for eksempel Il prend le bus. — «Han tager bussen.» Her indgår den i udtrykket prendre du temps, «at tage tid». plus betyder «mere» i sammenligningen plus de temps, «mere tid». Det står foran de i dette udtryk, men de er ikke med i den valgte frase. Et nyttigt modstykke er moins, «mindre»: moins de temps — «mindre tid». plus betyder ikke alene «længere»; betydningen «længere» opstår her sammen med tidsudtrykket. temps er substantivet «tid». I plus de temps er det den mængde tid, der sammenlignes med en anden mulig varighed. temps har samme stavemåde i ental og flertal, selv om betydningen kan være «tid» eller «tider» efter sammenhængen. Sætningen bygges således op: Concentre-toi sur la sécurité — «Koncentrér dig om sikkerheden» — efterfulgt af même si ça prend plus de temps — «selv hvis det tager længere tid». prendre du temps betyder «at tage tid», og plus de temps gør varigheden større i sammenligning. Hele betydningen er derfor: «Fokuser på sikkerheden, også hvis det tager længere tid.»