At tage ansvar for en beskadiget lånt sav | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: In a shared space, one adult explains damage to a borrowed saw and agrees to replace the blade before returning it..

DA → FR / Niveau: B1

Om denne lektion

Med At tage ansvar for en beskadiget lånt sav kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Je dois être honnête au sujet de la scie que j'ai empruntée.

zjø dwa ætr ånæt o syzjæ dø la si kø zje anprønte Jeg er nødt til at være ærlig om den sav, jeg lånte.
B

Tu peux expliquer ce qui s'est passé ?

ty pø ekspliké sø ki sæ pasé Kan du forklare, hvad der skete?
A

La lame a été endommagée pendant que je coupais du bois épais.

la lam a eté andåmazjé pandan kø zjø kupæ dy bwa epæ Klingen blev beskadiget, mens jeg skar i tykt træ.
B

Le bois était trop épais pour cette scie ?

lø bwa etæ tro epæ pur sætt si Var træet for tykt til den sav?
A

Probablement, et j'aurais dû demander avant d'essayer.

probablaman, e zjoræ dy dømande avan desæjé Sandsynligvis, og jeg burde have spurgt, før jeg prøvede.
B

J'apprécie que tu me le dises franchement au lieu de le cacher.

zjaprési kø ty mø lø diz fransjman o ljø dø lø kasjé Jeg sætter pris på, at du siger det ligeud i stedet for at skjule det.
A

Je peux organiser une réparation ou remplacer la lame.

zjø pø organisé yn reparasjån u ranplasé la lam Jeg kan arrangere en reparation eller udskifte klingen.
B

Remplacer la lame devrait suffire.

ranplasé la lam døvræ syfir Det burde være nok at udskifte klingen.
A

Je m'en occuperai aujourd'hui.

zjø man okypøræ osjurdyi Jeg tager mig af det i dag.
B

Dis-moi quand elle aura été remplacée, avant de rapporter la scie.

diz-mwa kan tæl ora eté ranplasé, avan dø raporté la si Fortæl mig, når den er udskiftet, før du bringer saven tilbage.

Ord for ord

Je « Je » betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Je dois être honnête». Formen står normalt foran verbet. Den bruges, når man taler om sig selv, for eksempel når man forklarer sit eget ansvar i en situation.
dois « dois » udtrykker her, at taleren er nødt til eller skal være ærlig. Det er formen af devoir sammen med infinitiven i «Je dois être honnête». Konstruktionen bruges til at sige, at man har en pligt eller et behov for at gøre noget.
être « être » betyder «at være» og står efter «dois» i «Je dois être honnête». Infinitiven angiver den handling eller tilstand, som taleren er nødt til at have. Den samme type verbalkonstruktion bruges, når et modalverbum efterfølges af en handling.
honnête « honnête » betyder «ærlig» og beskriver taleren i «être honnête». Adjektivet står efter «être» og beskriver, hvordan man er. Det bruges, når man vil sige sandheden åbent, for eksempel om en fejl.
au « au » indgår i udtrykket «au sujet de», som her betyder «om» eller «angående». Det er den sammentrukne form af à og le i dette faste udtryk. « Au sujet de » bruges til at angive det emne, man taler om.
sujet « sujet » betyder egentlig «emne», men i «au sujet de la scie» hjælper det med at udtrykke «om saven». Ordet bruges her som en del af et fast præpositionsudtryk. Det er nyttigt, når man vil introducere det emne, en forklaring eller samtale handler om.
de « de » er den sidste del af udtrykket «au sujet de» og forbinder udtrykket med det, som emnet handler om. Her står det foran «la scie». Det bruges på samme måde efter «au sujet» for at angive et emne.
la « la » er den bestemte artikel foran «scie» i «la scie» og foran «lame» i «La lame». Her markerer den et bestemt hunkønsord, som samtalen allerede handler om. Den bruges foran et bestemt feminint entalsord.
scie « scie » betyder «sav» og er genstanden, som taleren har lånt og senere skal bringe tilbage. I «la scie» står ordet med en bestemt artikel. Det bruges, når man taler om selve værktøjet i denne situation.
que « que » betyder her «som» og indleder den del af sætningen, der præciserer, hvilken sav der menes i «la scie que j'ai empruntée». Det forbinder navneordet med oplysninger om det. Den samme forbindelsesfunktion bruges, når man tilføjer en beskrivende ledsætning.
j'ai « j'ai » betyder «jeg har» og er hjælpeverbet i «que j'ai empruntée». Formen består af je og formen ai af avoir, som her bruges til at danne en sammensat fortid. Den bruges sammen med et perfektum participium, når man fortæller om noget, man har gjort.
empruntée « empruntée » betyder «lånt» i «la scie que j'ai empruntée». Formen står sammen med «j'ai» og beskriver den sav, som blev lånt. Endelsen passer her til det feminine «scie», fordi det lånte objekt står foran verbet i ledsætningen.
Tu « Tu » betyder «du» og er den person, som A taler til i «Tu peux expliquer». Det er subjektet for «peux». Formen bruges, når man henvender sig direkte til én person i en uformel samtale.
peux « peux » betyder «kan» i spørgsmålet «Tu peux expliquer ce qui s'est passé ?». Det står sammen med infinitiven «expliquer» og udtrykker mulighed eller evne. Konstruktionen bruges til høfligt at spørge, om en person kan gøre noget.
expliquer « expliquer » betyder «at forklare» og er handlingen, som B spørger, om A kan udføre. Det står efter «peux» i «Tu peux expliquer». Det bruges, når man beder nogen gøre en situation eller årsag forståelig.
ce « ce » indgår i «ce qui s'est passé», som betyder «hvad der skete». Her fungerer det sammen med «qui» som en samlet henvisning til det, der skete, ikke som en selvstændig oversættelse af «denne». Udtrykket bruges, når man spørger til eller beskriver en hændelse.
qui « qui » er den del af «ce qui s'est passé», der forbinder «det» med det, der sker eller skete. I denne sætning indleder det ledsætningen om hændelsen. « Ce qui » bruges, når man vil sige «hvad der» eller «det, som» før en handling.
s'est « s'est » er den første del af udtrykket «s'est passé», som samlet betyder «skete». Det består af «se» og «est» og bruges her i verbet se passer. Formen bruges sammen med «passé», når man spørger eller fortæller, hvad der hændte.
passé « passé » betyder her «sket» i udtrykket «s'est passé». Det er den del, der fuldender verbet se passer sammen med «s'est». Udtrykket bruges, når man spørger til eller forklarer en begivenhed.
lame « lame » betyder «klinge» og er den del af saven, der blev beskadiget og skal udskiftes. I «La lame» står ordet med en bestemt artikel. Det bruges, når man taler specifikt om en klinges tilstand eller udskiftning.
a « a » er hjælpeverbet i «a été endommagée» og indgår i den sammensatte form, der betyder «blev beskadiget». Her betyder det ikke alene «har», fordi den samlede verbalkonstruktion handler om, hvad der skete med klingen. Formen bruges sammen med «été» og «endommagée» i denne beskrivelse.
été « été » indgår i «a été endommagée», som samlet betyder, at klingen «blev beskadiget». Det er formen af être, der bruges som del af den passive konstruktion. Den samme konstruktion bruges, når man beskriver, hvad der er sket med en genstand.
endommagée « endommagée » betyder «beskadiget» i «La lame a été endommagée». Formen beskriver, hvad der skete med «la lame», og står sammen med «a été». Endelsen passer til det feminine «lame» i denne passive konstruktion.
pendant « pendant » betyder «mens» i «pendant que je coupais du bois épais». Sammen med «que» forbinder det en handling med den tidsperiode, hvor en anden handling foregik. Udtrykket bruges, når to handlinger foregår samtidig.
coupais « coupais » betyder «skar» i «je coupais du bois épais». Formen beskriver den handling, der var i gang, da klingen blev beskadiget. Den bruges efter «pendant que», når man beskriver en igangværende baggrundshandling.
du « du » står foran «bois» i «du bois épais» og angiver træ som materiale eller en ubestemt mængde træ. Det er den sammentrukne form af de og le i denne anvendelse. Konstruktionen bruges, når man taler om en mængde eller et materiale uden at angive et bestemt antal.
bois « bois » betyder «træ» i «du bois épais». Her betegner det materialet, som A skar i, og det beskrives af «épais». Ordet bruges med «du», når man taler om træ som materiale.
épais « épais » betyder «tyk» i «du bois épais». Adjektivet beskriver træets tykkelse og står efter navneordet «bois». Det bruges til at beskrive, at et materiale eller en genstand har stor tykkelse.
Le « Le » er den bestemte artikel i «Le bois». Den markerer her det bestemte træ, som B spørger om, og står foran det maskuline entalsord «bois». Den bruges foran et bestemt maskulint entalsord.
était « était » betyder «var» i «Le bois était trop épais». Formen beskriver træets tilstand eller egenskab i den situation, der omtales. Den bruges sammen med et adjektiv, når man beskriver, hvordan noget var.
trop « trop » betyder «for» i «trop épais» og viser, at træet havde større tykkelse, end saven kunne klare. Det står foran adjektivet «épais». Konstruktionen bruges, når en egenskab overskrider det passende eller mulige niveau.
pour « pour » betyder her «til» i «trop épais pour cette scie». Det forbinder træets egenskab med det værktøj, som egenskaben vurderes i forhold til. Konstruktionen med «trop» og «pour» bruges til at sige, at noget er for meget eller for stort til et bestemt formål.
cette « cette » betyder «denne» eller «den» i «cette scie» og peger på den konkrete sav, der er nævnt i samtalen. Formen står foran det feminine entalsord «scie». Den bruges til at udpege en bestemt genstand.
Probablement « Probablement » betyder «sandsynligvis» og viser, at A vurderer årsagen uden at være helt sikker. Det står først i svaret «Probablement, et j'aurais dû demander». Det bruges, når man giver en sandsynlig vurdering frem for et sikkert faktum.
et « et » betyder «og» og forbinder A’s sandsynlige vurdering med indrømmelsen «j'aurais dû demander». Det binder to udsagn sammen i samme svar. Det bruges til at føje en yderligere tanke eller handling til det foregående.
j'aurais « j'aurais » betyder her «jeg ville have» som del af «j'aurais dû demander», der samlet betyder «jeg burde have spurgt». Formen består af je og conditionalisformen af avoir og bruges sammen med «dû». Den bruges, når man ser tilbage på noget, man burde have gjort.
dû « dû » indgår i «j'aurais dû demander» og giver sammen med «j'aurais» betydningen «burde have». Det er den del af konstruktionen, der udtrykker den manglende eller efterfølgende erkendte pligt. Konstruktionen bruges til at indrømme, at en tidligere handling havde været mere passende.
demander « demander » betyder «at spørge» i «j'aurais dû demander avant d'essayer». Det er infinitiven efter «dû» og angiver den handling, A burde have udført. Ordet bruges, når man søger oplysninger, tilladelse eller råd, før man handler.
avant « avant » betyder «før» i «avant d'essayer». Det placerer det at prøve efter det at spørge i tidsrækkefølgen. Det bruges til at angive, at en handling skal ske tidligere end en anden.
d'essayer « d'essayer » betyder «at prøve» i «avant d'essayer». Det er de efterfulgt af infinitiven essayer, hvor vokalen er trukket sammen efter «avant». Udtrykket bruges, når man nævner noget, man gør eller burde gøre før et forsøg.
J'apprécie « J'apprécie » betyder «jeg sætter pris på» i «J'apprécie que tu me le dises franchement». Det indleder B’s positive vurdering af, at A fortæller sandheden. Det bruges, når man vil anerkende en andens handling eller holdning.
me « me » betyder «mig» og angiver modtageren i «tu me le dises»: A siger det til B. Pronomenet står foran verbet og arbejder sammen med «le» og «dises». Det bruges, når en handling er rettet mod taleren eller noget gives videre til taleren.
dises « dises » betyder her «siger» eller «fortæller» i «que tu me le dises franchement». Formen står efter «tu» og bruges i ledsætningen efter «J'apprécie que». Sammen med «me» angiver den, at den anden person fortæller noget til taleren.
franchement « franchement » betyder «ærligt» eller «ligeud» og beskriver måden, A fortæller om skaden på. Det står i «tu me le dises franchement». Det bruges, når man fremhæver, at nogen taler åbent uden at skjule noget.
lieu « lieu » betyder egentlig «sted», men i «au lieu de le cacher» indgår det i udtrykket «au lieu de», som betyder «i stedet for». Her viser det, at A fortæller sandheden i stedet for at skjule skaden. Udtrykket bruges til at sammenligne to mulige handlinger.
cacher « cacher » betyder «at skjule» i «au lieu de le cacher». Det er infinitiven efter «au lieu de» og angiver den handling, A ikke vælger at udføre. Konstruktionen bruges, når man siger, at én handling sker i stedet for en anden.
organiser « organiser » betyder «at arrangere» i «Je peux organiser une réparation». Det står som infinitiv efter «peux» og angiver den løsning, A kan sørge for. Det bruges, når man planlægger eller sørger for en konkret reparation eller aftale.
une « une » er den ubestemte artikel foran «réparation» i «une réparation». Den viser, at der er tale om en reparation uden at angive en bestemt reparation. Den bruges foran et ubestemt feminint entalsord.
réparation « réparation » betyder «reparation» i «organiser une réparation». Ordet betegner den ene løsning, A tilbyder på den beskadigede klinge. Det bruges, når man taler om at få noget repareret.
ou « ou » betyder «eller» og forbinder de to mulige løsninger «organiser une réparation» og «remplacer la lame». Det viser, at A tilbyder et valg mellem reparation og udskiftning. Det bruges til at præsentere alternativer.
remplacer « remplacer » betyder «at udskifte» eller «at erstatte» i «ou remplacer la lame». Det er infinitiven efter «peux», og objektet er «la lame». Det bruges, når en beskadiget del fjernes og erstattes af en anden.
devrait « devrait » betyder «burde» i «Remplacer la lame devrait suffire». Det udtrykker B’s vurdering af, hvad der sandsynligvis er tilstrækkeligt. Formen står foran infinitiven «suffire» og bruges til at give en forsigtig anbefaling eller forventning.
suffire « suffire » betyder «at være nok» i «devrait suffire». Det beskriver, at udskiftning af klingen forventes at løse problemet. Det bruges efter et modalverbum, når man vurderer, om en handling er tilstrækkelig.
m'en « m'en » indgår i «Je m'en occuperai aujourd'hui», som samlet betyder «jeg tager mig af det i dag». « m' » viser, at handlingen vedrører taleren, og « en » henviser til sagen eller opgaven, der allerede er nævnt. Udtrykket bruges, når man påtager sig at håndtere noget.
occuperai « occuperai » indgår i «Je m'en occuperai» og er den fremtidige del af udtrykket «s'occuper de quelque chose», her «tage sig af det». Sammen med «m'en» betyder det, at A vil håndtere sagen. Det bruges, når man lover at tage ansvar for en opgave senere.
aujourd'hui « aujourd'hui » betyder «i dag» og angiver, hvornår A vil tage sig af udskiftningen. Det står til sidst i «Je m'en occuperai aujourd'hui». Det bruges til at placere en handling på den aktuelle dag.
Dis-moi « Dis-moi » betyder «fortæl mig» eller «sig mig» og er en direkte opfordring i «Dis-moi quand elle aura été remplacée». Formen består af en opfordring med «moi» som modtager. Den bruges, når man beder en person om at give en besked.
quand « quand » betyder «når» i «quand elle aura été remplacée». Det indleder tidsleddet, som angiver, hvornår B vil have besked. Det bruges til at knytte en besked eller handling til et bestemt tidspunkt eller en bestemt afsluttet hændelse.
elle « elle » betyder her «den» og henviser til «la lame», som er femininum på fransk. I «elle aura été remplacée» er det klingen, der bliver udskiftet. Pronomenet bruges til at henvise tilbage til den allerede nævnte genstand.
aura « aura » indgår i «elle aura été remplacée» og angiver, at udskiftningen vil være gennemført på det tidspunkt, der nævnes. Det er hjælpeverbet avoir i futurum og står sammen med «été» og «remplacée». Konstruktionen bruges, når man taler om noget, der vil være afsluttet før eller på et fremtidigt tidspunkt.
remplacée « remplacée » betyder «blevet udskiftet» i «elle aura été remplacée». Formen beskriver den klinge, som skal være udskiftet, før saven bringes tilbage. Endelsen passer til «elle», der henviser til det feminine ord «lame».
rapporter « rapporter » betyder «at bringe tilbage» eller «at returnere» i «avant de rapporter la scie». Det er infinitiven efter «avant de», og objektet er «la scie». Det bruges, når man fører en genstand tilbage til den person eller det sted, den kom fra.

Grammatikpunkter

au lieu de + infinitif

au lieu de couper

o ljø dø kupé

i stedet for at skære

Efter au lieu de står verbet i infinitiv: au lieu de couper betyder “i stedet for at skære”.

m'en occuperai

m'en occuperai

man okypøræ

jeg tager mig af det

I futurum står objektspronominerne m'en foran verbet: m'en occuperai betyder “jeg tager mig af det”.

Fransk Ordforråd

au sujet de Præposition
o syzjæ dø om, angående

Je dois être honnête au sujet de la scie que j'ai empruntée.

bois Substantiv
bwa træ

La lame a été endommagée pendant que je coupais du bois épais.

couper Verbum
kupé skære coupais

La lame a été endommagée pendant que je coupais du bois épais.

emprunter Verbum
anprønte låne empruntée

Je dois être honnête au sujet de la scie que j'ai empruntée.

endommager Verbum
andåmazjé beskadige endommagée

La lame a été endommagée pendant que je coupais du bois épais.

épais Adjektiv
epæ tyk

Le bois était trop épais pour cette scie ?

être honnête Frase
ætr ånæt være ærlig

Je dois être honnête au sujet de la scie que j'ai empruntée.

expliquer Verbum
ekspliké forklare

Tu peux expliquer ce qui s'est passé ?

lame Substantiv
lam klinge

La lame a été endommagée pendant que je coupais du bois épais.

probablement Adverbium
probablaman sandsynligvis

Probablement, et j'aurais dû demander avant d'essayer.

scie Substantiv
si sav

Je dois être honnête au sujet de la scie que j'ai empruntée.

se passer Verbum
sø pasé ske, foregå s'est passé

Tu peux expliquer ce qui s'est passé ?

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Det burde være nok at udskifte klingen.

Vis SvarRemplacer la lame devrait suffire.

Jeg tager mig af det i dag.

Vis SvarJe m'en occuperai aujourd'hui.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

klinge

Vis Svarlame

låne

Vis Svarempruntée

forklare

Vis Svarexpliquer

skære

Vis Svarcoupais