En forkert levering | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Notre livraison est arrivée, mais il manque une partie de la commande.

   Vores levering er kommet, men en del af ordren mangler.

   Notre

   vores

   livraison

   levering

   est arrivée

   er ankommet

   mais

   men

   il manque

   der mangler

   partie

   del

   commande

   ordre

   Uddybende forklaring

   Notre betyder her „vores“ og står foran et entalsnavneord. Formen er den samme for maskulinum og femininum i ental; i flertal bruges nos. Eksempel: notre voiture = „vores bil“, men nos voitures = „vores biler“. livraison er et feminint navneord og betyder „levering“. Det kan bruges om selve leveringen eller den leverede forsendelse afhængigt af sammenhængen. Det bestemte ordforråd omkring det kan fx være une livraison = „en levering“. est arrivée er passé composé af arriver, „at ankomme“. Hjælpeverbet er être, og perfektums participium arrivée har fået feminint entals-e, fordi det forbindes med livraison. Sammenlign: La livraison est arrivée. = „Leveringen er ankommet.“ Ved et maskulint entalsord ville man skrive est arrivé, mens flertal giver sont arrivés eller sont arrivées efter køn. mais betyder „men“ og forbinder her to udsagn med en kontrast. il manque er en fast måde at udtrykke, at noget mangler. I denne sætning er den relevante betydning „der mangler“. manquer kan også bruges i andre konstruktioner, så man bør lære mønstret il manque + det, der mangler: Il manque une page. = „Der mangler en side.“ partie betyder her „del“ og er et feminint navneord. une partie de ... bruges om en del af en større helhed: une partie du livre = „en del af bogen“. Det ubestemte kendeord une angiver her et feminint entalsnavneord, men siger ikke i sig selv, at der kun findes én del i en større helhed. commande betyder „ordre“ og er feminint: une commande. I forbindelsen une partie de la commande betyder la commande „ordren“, altså den ordre som leveringen vedrører. Efter de bruges her la, fordi der tales om en bestemt ordre. Samlet består udsagnet af Notre livraison est arrivée — „Vores levering er ankommet“ — efterfulgt af mais il manque une partie de la commande — „men der mangler en del af ordren“. Det siger, at leveringen er ankommet, men at en del af den bestemte ordre ikke er med.

2. Vérifie les détails de la commande avant de contacter le service client.

   Tjek ordreoplysningerne, før du kontakter support.

   Vérifie

   Tjek

   détails

   detaljer

   commande

   ordre

   avant de

   før

   contacter

   kontakte

   service client

   kundeservice

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier («at tjekke»). Formen henvender sig til én person med tu; imperativen bruger her ikke et synligt subjekt. Sammenlign med Vérifiez, som bruges til vous. détails betyder her de enkelte oplysninger eller punkter. Det er flertal af détail: un détail → des détails. Eksempel: Vérifie les détails. — «Tjek detaljerne.» commande betyder «ordre» eller «bestilling» i denne sammenhæng. Formen er femininum ental: la commande; flertallet er les commandes. I les détails de la commande viser de la commande, hvilken ordre oplysningerne vedrører. avant de betyder «før» og står foran et infinitivverbum, når den samme underforståede person udfører begge handlinger. Mønstret er avant de + infinitiv: Lis avant de répondre. — «Læs, før du svarer.» Her forbindes Vérifie med contacter, og den tiltalte person er den, der skal udføre begge handlinger. contacter er infinitiv og betyder «at kontakte». Efter avant de står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Je vais contacter le service. — «Jeg vil kontakte tjenesten.» service client er en fast nominalforbindelse for «kundeservice». service er hovedordet, mens client præciserer typen af service. Eksempel: Le service client répond rapidement. — «Kundeservice svarer hurtigt.» Samlet betyder Vérifie les détails de la commande avant de contacter le service client.: «Tjek ordreoplysningerne, før du kontakter support.» Først gives en direkte opfordring i imperativ: tjek oplysningerne om ordren; derefter angives tidspunktet for den næste handling med avant de + infinitiv. Udsagnet identificerer ikke yderligere, hvilken bestemt ordre eller kundeservicemedarbejder der er tale om.

3. Le sac ne correspond pas à ce que nous avons commandé.

   Posen passer ikke med det, vi bestilte.

   sac

   taske

   ne correspond pas à

   passer ikke med

   ce que

   det, som

   avons commandé

   har bestilt

   Uddybende forklaring

   sac betyder her “taske” eller “pose” og er et hankønsord: un sac, le sac. Det er dette ord, der fungerer som subjekt i sætningen. Eksempel: Le sac est lourd. — “Tasken er tung.” ne correspond pas à bygger på verbet correspondre à, “at passe med” eller “at stemme overens med”. ne ... pas gør udsagnet negativt; uden negationen ville betydningen være, at tasken passer med noget. correspondre er et verbum på -re, og i nutid hedder det for eksempel je corresponds, il correspond, nous correspondons. Her står correspond i tredje person ental, fordi subjektet er le sac. Præpositionen à hører til konstruktionen correspondre à. ce que er en fast konstruktion, der betyder “det, som” og indleder det, der sammenlignes med tasken. ce er et neutralt/ubestemt demonstrativt element, mens que markerer det, som har en funktion inde i den følgende ledsætning. Det fungerer ikke som en almindelig oversættelse af et bestemt navneord. Eksempel: Je comprends ce que tu dis. — “Jeg forstår det, som du siger.” avons commandé er passé composé af commander, “at bestille”. avons er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for nous, og commandé er perfektum participium af commander: commander → commandé. Sammen betyder formen “har bestilt”. Eksempel: Nous avons commandé deux sacs. — “Vi har bestilt to tasker.” Samlet består udsagnet af subjektet Le sac, den nægtede konstruktion ne correspond pas à og ledsætningen ce que nous avons commandé. Det betyder derfor, at tasken ikke passer med det, som vi har bestilt. Konstruktionen kan genbruges sådan: Le produit ne correspond pas à ce que nous avons choisi. — “Produktet passer ikke med det, vi har valgt.”

4. Prends une photo du sac pour pouvoir expliquer clairement le problème.

   Tag et billede af posen, så du kan forklare problemet tydeligt.

   Prends

   tag

   photo

   billede

   sac

   pose

   pour pouvoir

   for at kunne

   expliquer

   forklare

   clairement

   tydeligt

   problème

   problem

   Uddybende forklaring

   Prends betyder her “tag”. Det er imperativ i 2. person ental af prendre (“at tage”): Prendre → tu prends → prends!. Imperativen har ikke et udtrykt subjekt i denne sætning. Eksempel: Prends le livre. — “Tag bogen.” photo er substantivet “billede/foto”. I une photo står det i ental; une markerer et ubestemt, feminint substantiv, men fungerer ikke i sig selv som en særlig oplysning om antal. Flertal er des photos. Eksempel: J’ai une photo. — “Jeg har et billede.” sac betyder “pose” og er et hankønsord. I den fulde nominalgruppe står det som du sac, hvor du er sammentrækningen af de + le og betyder “af/fra posen” i denne sammenhæng. Eksempel: Le sac est ici. — “Posen er her.” pour pouvoir angiver formålet “for at kunne”. pouvoir er infinitiven “at kunne”; efter pour bruges infinitiv, når formålet knyttes til den handlende. Her er den underforståede handlende den samme som i imperativen: den person, der skal tage billedet. Eksempel: Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.” expliquer er infinitiven “at forklare”. Den kommer efter pouvoir, så pouvoir expliquer betyder “at kunne forklare”. Infinitiven ændrer ikke person eller tal; det er den bøjede form, der viser dette, som i je peux expliquer (“jeg kan forklare”). clairement er et adverbium, “tydeligt”. Det beskriver måden, hvorpå forklaringen udføres, og knytter sig her til expliquer. Det tilsvarende adjektiv er clair/claire (“klar”), men adverbiet bøjes ikke efter det, det beskriver. Eksempel: Elle explique clairement. — “Hun forklarer tydeligt.” problème betyder “problem”. Det er et hankønsord; i le problème viser den bestemte artikel, at der er tale om et bestemt problem i den aktuelle situation. Flertal er les problèmes. Eksempel: Je comprends le problème. — “Jeg forstår problemet.” Samlet består sætningen af imperativen Prends une photo du sac (“Tag et billede af posen”) og formålsleddet pour pouvoir expliquer clairement le problème (“for at kunne forklare problemet tydeligt”). Hele betydningen er derfor: “Tag et billede af posen, så du kan forklare problemet tydeligt.”

5. Est-ce que je dois leur demander d'envoyer le repas manquant ?

   Skal jeg bede dem sende det manglende måltid?

   Est-ce que

   indledning til et spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   leur

   dem

   demander

   bede

   envoyer

   sende

   repas

   måltid

   manquant

   manglende

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selve udsagnet til en anden tid eller betydning; det gør en ja/nej-spørgsmålsform tydelig. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn. je dois kommer fra verbet devoir og er 1. person ental i nutid: je dois. Her udtrykker det, at taleren skal eller bør gøre noget. devoir kan også bruges om nødvendighed i andre sammenhænge, men her er det den handling, der følger, som taleren overvejer, om han eller hun skal udføre. Eksempel: Je dois partir. — »Jeg skal gå.« leur er et indirekte objektspronomen i flertal og betyder her »dem« ifølge den faste oversættelse. Formen leur markerer ikke køn og ændrer sig ikke efter, om de omtalte personer er mænd, kvinder eller en blandet gruppe. Det står foran infinitiven i konstruktionen leur demander: »bede dem om ...«. demander er infinitivformen »at bede« eller »at spørge«. I denne sætning betyder konstruktionen demander quelque chose à quelqu’un »bede nogen om noget«: leur demander svarer til »bede dem«. Eksempel: Je demande de l’aide à mon collègue. — »Jeg beder min kollega om hjælp.« envoyer er infinitivformen »at sende«. Efter demander angiver den, hvad de bliver bedt om at gøre: demander à quelqu’un d’envoyer quelque chose betyder »bede nogen om at sende noget«. Her står d'envoyer med en apostrof, fordi de forkortes foran vokalen i envoyer. Eksempel: Je lui demande d'envoyer la photo. — »Jeg beder ham eller hende om at sende billedet.« repas er et maskulint substantiv i ental og betyder »måltid«. Det kan bruges om et måltid som sådan, uden at sætningen nødvendigvis angiver, hvilket konkret måltid det er. I envoyer le repas er le den bestemte artikel, og repas er det, der skal sendes. manquant beskriver repas og betyder her »manglende«. Formen er hankøn ental, så den passer til det maskuline substantiv repas. Adjektivet ændres for eksempel til manquante ved et hunkønsord og til manquants eller manquantes i flertal. Eksempel: la pièce manquante — »den manglende del«. Samlet er opbygningen: Est-ce que + je dois + leur demander + d'envoyer + le repas manquant. Den betyder: »Skal jeg bede dem sende det manglende måltid?« Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal bede dem om denne konkrete handling.

6. Demande d'abord l'article manquant si tout le monde peut attendre.

   Bed først om den manglende vare, hvis alle kan vente.

   Demande

   bed

   d'abord

   først

   l'article

   varen

   manquant

   manglende

   tout le monde

   alle

   peut

   kan

   attendre

   vente

   Uddybende forklaring

   Demande er imperativ af demander i 2. person ental: “bed!” eller her mere naturligt “bed om!”. Imperativen bruges til en direkte opfordring. I denne sætning er den underforståede modtager én person, men formen viser ikke selv køn. Sammenlign: Demandez er den høflige eller flertalsform. d'abord betyder “først” og angiver rækkefølgen af handlinger. Det står her sammen med opfordringen: bed først om varen, før en anden mulig handling udføres. l'article er bestemt ental af un article; her betyder article “vare” i overensstemmelse med den faste oversættelse. l' er den bestemte artikel foran en vokallyd. article er et hankønsord: un article, l'article. Det betyder ikke nødvendigvis en avisartikel; betydningen afhænger af sammenhængen. manquant betyder “manglende” her og beskriver l'article. Det er hankøn ental, fordi det tilpasser sig det hankønnede entalsord article. Grundformen er manquant, fra verbet manquer; i denne brug fungerer det som et adjektiv. Et eksempel er: la pièce manquante — “den manglende del”; her får adjektivet formen manquante, fordi pièce er hunkøn ental. tout le monde er et fast udtryk, der betyder “alle” eller “alle mennesker”. Selvom betydningen henviser til flere personer, behandles udtrykket grammatisk som ental. Derfor står der peut og ikke en flertalsform. Eksempel: Tout le monde arrive. — “Alle kommer.” peut er 3. person ental nutid af pouvoir, “at kunne”. Formen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Den bruges med infinitiv: peut attendre — “kan vente”. I flertal hedder det for eksempel ils peuvent attendre — “de kan vente”. attendre er infinitiv og betyder “at vente”. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: pouvoir + infinitiv. Eksempel: Elle peut venir. — “Hun kan komme.” Samlet består sætningen af opfordringen Demande d'abord l'article manquant — “Bed først om den manglende vare” — efterfulgt af betingelsen si tout le monde peut attendre — “hvis alle kan vente”. Hele meningen er derfor: “Bed først om den manglende vare, hvis alle kan vente.”

7. L'application dit que la cuisine pourra bientôt le préparer à nouveau.

   Appen siger, at køkkenet snart kan tilberede det igen.

   L'application

   appen

   dit

   siger

   la cuisine

   køkkenet

   pourra

   kan

   bientôt

   snart

   préparer

   tilberede

   à nouveau

   igen

   Uddybende forklaring

   L'application betyder her «appen». application er grundformen og et hunkønsord i ental. l' er den eliderede form af den bestemte artikel la foran vokallyden i application. Eksempel: L'application fonctionne. = «Appen fungerer.» dit kommer fra dire («at sige») og er nutidsformen i tredje person ental. Den kan bruges om det, som en person eller ting siger. Eksempel: Le guide dit la vérité. = «Guiden siger sandheden.» la cuisine betyder «køkkenet». cuisine er et hunkønsord i ental, og la er den bestemte artikel. Her er køkkenet subjekt for den efterfølgende ledsætnings handling, sådan som den faste oversættelse angiver. pourra kommer fra pouvoir («at kunne») og er futur simple i tredje person ental. En nyttig række er peut (kan nu) – pourra (vil kunne på et senere tidspunkt). Formen står sammen med infinitiven préparer: La cuisine pourra préparer... betyder, at køkkenet vil have mulighed for at tilberede noget. I den faste oversættelse gengives denne fremtidsmulighed som «kan». bientôt er et tidsadverbium, «snart». Det angiver, at handlingen eller muligheden ligger i nær fremtid. Eksempel: Il arrivera bientôt. = «Han kommer snart.» préparer er infinitiven («at tilberede»). Efter pouvoir bruges infinitiv uden en ekstra præposition: peut préparer, pourra préparer. Eksempel: La cuisine prépare le repas. = «Køkkenet tilbereder måltidet.» à nouveau er en fast adverbial vending, «igen» eller «på ny». Den viser her, at tilberedningen gentages. I sætningen står vendingen efter objektet; dens placering kan variere i andre sætninger afhængigt af struktur og stil. I le préparer er le et direkte objektpronomen foran infinitiven préparer. Formen le kan være hankøn ental eller et neutralt pronomen; den faste oversættelse «det» identificerer ikke, hvilken konkret genstand eller hvilket indhold der henvises til. Det er derfor ikke nødvendigt at tilskrive referenten et bestemt navneord her. que indleder ledsætningen efter dit: L'application dit que ... = «Appen siger, at ...». Inde i ledsætningen er la cuisine subjekt, pourra angiver fremtidig mulighed, og préparer er handlingen, som muligheden gælder. bientôt betyder «snart», le er det direkte objekt, og à nouveau tilføjer gentagelsen. Samlet bliver betydningen: «Appen siger, at køkkenet snart kan tilberede det igen.»

8. Assure-toi qu'il pourra encore arriver en bon état.

   Sørg for, at det stadig kan ankomme i god stand.

   Assure-toi

   sørg for det

   pourra

   kan

   arriver

   ankomme

   encore

   stadig

   bon

   god

   état

   stand

   Uddybende forklaring

   Assure-toi er imperativ af s'assurer, “at sørge for / sikre sig”. Formen henvender sig til én person; toi er det refleksive pronomen, som viser, at den, der skal sikre noget, er den samme som den, der tiltales. Eksempel: Assure-toi de fermer la porte. — “Sørg for at lukke døren.” pourra er 3. person ental futurum af pouvoir (“at kunne”). Her udtrykker det, at det vil være i stand til at ankomme; pourra er altså ikke nutidsformen peut. Eksempel: Il pourra venir demain. — “Han/det vil kunne komme i morgen.” I den faste oversættelse henviser det til det, som skal ankomme. arriver er infinitivformen “at ankomme”. Efter pouvoir står infinitiven: pourra arriver betyder “vil kunne ankomme”. Den bøjede form for futurum og person ligger i pourra, mens arriver ikke bøjes her. encore betyder her “stadig” og står foran infinitivgruppen arriver. Det angiver, at muligheden for, at det ankommer, fortsat gælder. I andre sammenhænge kan encore også betyde “igen”, men den betydning passer ikke bedst til den faste oversættelse her. bon er adjektivet “god”. I bon état står det i maskulinum ental, fordi det beskriver substantivet état; adjektivet har altså ikke état som sin grundform. Den feminine entalsform er bonne, som i une bonne idée — “en god idé”. état er et maskulint substantiv, “stand” eller “tilstand”. Sammen med en bon état danner det det almindelige udtryk “i god stand”. Eksempel: Le livre est en bon état. — “Bogen er i god stand.” Hele opbygningen er Assure-toi que ...: “Sørg for, at ...”. I ledsætningen er il subjekt for pourra, og pourra arriver betyder “vil kunne ankomme”. encore tilføjer betydningen “stadig”, mens en bon état angiver, at ankomsten sker i god stand. Samlet betyder sætningen: “Sørg for, at det stadig kan ankomme i god stand.”

9. Je demanderai poliment l'article manquant.

   Jeg vil høfligt bede om den manglende vare.

   demanderai

   vil bede om

   poliment

   høfligt

   article

   vare

   manquant

   manglende

   Uddybende forklaring

   demanderai er futur simple af verbet demander, 1. person ental: je demanderai = “jeg vil bede om”. Endelsen -ai hører her sammen med både fremtid og 1. person ental. I nutid hedder det je demande, mens je demanderai placerer handlingen i fremtiden. Et nyttigt mønster er demander quelque chose (“bede om noget”): Je demanderai un remboursement. = “Jeg vil bede om en tilbagebetaling.” poliment beskriver måden, handlingen udføres på: “høfligt”. Det er et biord, som knytter sig til handlingen demanderai. Det nært beslægtede adjektiv er poli (“høflig”); poliment bruges til at beskrive, hvordan nogen gør noget. article betyder her “vare” eller “artikel”, altså en bestilt eller efterspurgt genstand. Det er et hankønsord i ental: un article. I andre sammenhænge kan article også betyde en artikeltekst eller en grammatikartikel, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er en vare. Eksempel: L’article est disponible. = “Varen er tilgængelig.” manquant betyder her “manglende”. Formen er præsens participium af manquer, brugt adjektivisk; den er ikke et perfektum participium. Den står efter substantivet i l’article manquant. Fordi den beskriver hankønsordet article i ental, har den formen manquant; med et hunkønsord i ental kan man for eksempel få une pièce manquante = “en manglende del”. l’ er den bestemte artikel foran article; apostroffen bruges, fordi article begynder med en vokallyd. Sammen danner je demanderai + poliment + l’article manquant betydningen: “Jeg vil høfligt bede om den manglende vare.” Hele ytringen siger, at taleren i fremtiden vil fremsætte denne høflige anmodning.

10. Ajoute la photo et les détails de la commande pour que le service client puisse aider.

    Vedlæg billedet og ordreoplysningerne, så support kan hjælpe.

    Ajoute

    vedlæg

    photo

    billede; foto

    détails

    oplysninger; detaljer

    commande

    ordre

    pour que

    så; for at

    service client

    kundeservice

    puisse

    kan

    aider

    hjælpe

    Uddybende forklaring

    Ajoute står først og er imperativ af ajouter til én person med underforstået tu: “vedlæg/tilføj”. Imperativen bruges her som en direkte anmodning. Eksempel: Ajoute le fichier. — “Vedlæg filen.” photo er et feminint navneord og betyder her “billede/foto”. Formen er ental; flertal er photos. Artiklen la viser det grammatiske køn, mens photo selv angiver den vedlagte genstand. détails betyder “oplysninger/detaljer” her og står i flertal. Entalsformen er détail. Sammen med de la commande bliver betydningen “ordreoplysningerne/detaljerne om ordren”. commande er et feminint navneord for en ordre; la er entalsformen af den bestemte artikel. pour que indleder et formål: “så” eller “for at”. Efter pour que bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi den følgende handling er et ønsket eller tilsigtet formål. Eksempel: Je répète pour que tu comprennes. — “Jeg gentager, så du forstår.” service client betyder “kundeservice”. Det fungerer her som det grammatiske subjekt for den følgende verbform. Udtrykket kan betegne en supportfunktion eller afdeling; teksten fastslår ikke, hvor mange personer der arbejder der. puisse er konjunktiv præsens af pouvoir (“at kunne”), her i tredje person ental, fordi subjektet er le service client. Formen puisse udtrykker i denne konstruktion, at kundeservice skal have mulighed for at hjælpe. Eksempel: pour qu’elle puisse répondre — “så hun kan svare.” aider er infinitiv af aider og betyder “hjælpe”. Efter puisse står infinitiven uden et nyt subjekt: det er kundeservice, der skal kunne hjælpe. Eksempel: Il peut aider. — “Han kan hjælpe.” Samlet består sætningen af imperativen Ajoute, de to genstande la photo og les détails de la commande, samt formålsleddet pour que le service client puisse aider. Den samlede betydning er derfor: “Vedlæg billedet og ordreoplysningerne, så support kan hjælpe.”