Planer i en hedebølge | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La canicule devrait continuer.

   Hedebølgen forventes at fortsætte.

   canicule

   hedebølge

   devrait

   forventes at

   continuer

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   canicule betyder her en hedebølge, altså en periode med usædvanligt høj varme. Det er et feminint substantiv: la canicule er et bestemt substantivled med den feminine bestemte artikel la. En nyttig kontrast er une canicule = en hedebølge, hvor une blot markerer ubestemthed og ikke i sig selv angiver et bestemt antal. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Formen viser ikke køn; det er verbet, der bøjes efter det eksplicitte entalssubjekt la canicule. Her udtrykker devoir ikke en direkte ordre, men en forventning eller sandsynlighed: hedebølgen forventes at fortsætte. devoir kan i andre sammenhænge betyde “skulle” eller “være nødt til”, men den faste danske oversættelse støtter forventningsbetydningen her. Eksempel: La pluie devrait cesser. — Regnen forventes at stoppe. continuer er infinitiven af verbet “fortsætte”. Efter devrait står det næste verbum i infinitiv: devrait continuer = forventes at fortsætte. Infinitiven har ikke person- eller talbøjning; det er devrait, der bærer bøjningen. Eksempel: Le film devrait continuer. — Filmen forventes at fortsætte. Samlet består sætningen af La canicule (“hedebølgen”), devrait (“forventes at”) og continuer (“fortsætte”). Den betyder derfor: “Hedebølgen forventes at fortsætte.”

2. Alors, nous devrions prévoir tout ce que nous ferons dehors pendant la partie la plus fraîche de la journée.

   Så bør vi lægge alt, hvad vi skal lave udenfor, til den køligere del af dagen.

   Alors

   så

   nous devrions

   vi bør

   prévoir

   planlægge

   tout ce que

   alt det, som

   nous ferons

   vi skal lave

   dehors

   udenfor

   pendant

   i løbet af

   la plus fraîche

   den køligere

   journée

   dag

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “nå”, som en overgang til den følgende konklusion. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her binder det situationen sammen med et forslag. nous devrions består af nous (“vi”) og konditionalisformen devrions af devoir (“at skulle” eller “at burde”). Formen udtrykker her en anbefaling: “vi bør”. devoir har blandt andet nutidsformen nous devons (“vi skal”) og konditionalisformen nous devrions (“vi burde”). Eksempel: Nous devrions partir tôt. – “Vi burde tage af sted tidligt.” prévoir betyder her “at planlægge” eller “at sørge for på forhånd”. Det er infinitiven efter devrions; derfor er det devoir, ikke prévoir, der bærer person- og tidsformen. Eksempel: Il faut prévoir assez de temps. – “Man skal afsætte tid nok.” tout ce que betyder “alt det, som” og indleder her det, der skal planlægges. ce que bruges til “det, som” uden et navneord som antecedent; tout gør betydningen omfattende. Eksempel: Je prends tout ce que tu proposes. – “Jeg tager imod alt det, du foreslår.” nous ferons betyder “vi vil lave/gøre”. ferons er futurumsformen af faire (“at lave, gøre”) i første person flertal: nous ferons. Den viser, at handlingerne ligger fremme i tiden i forhold til udsagnet. Eksempel: Nous ferons cela demain. – “Vi gør det i morgen.” dehors betyder “udenfor” og angiver stedet for det, som nous ferons henviser til. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Les enfants jouent dehors. – “Børnene leger udenfor.” pendant betyder “i løbet af” eller “under” og indleder her den tidsperiode, hvor aktiviteterne skal foregå. I mønstret pendant + navneordsgruppe angiver det varighed eller tidsmæssig placering, som i pendant la journée (“i løbet af dagen”). la plus fraîche er en feminin entalsform i en superlativkonstruktion. Adjektivet er fraîche, hvis grundform er frais (femininum fraîche), og plus markerer den højeste grad sammen med artiklen la: la plus fraîche. Her beskriver formen partie, som er et hunkønsord i ental. Til sammenligning er plus fraîche uden bestemt artikel normalt en komparativ konstruktion, “køligere/friskere”, mens la plus fraîche er “den køligste/friskeste”. Den faste oversættelse gengiver betydningen som “den køligere del”, men den franske form er grammatisk en superlativ. journée betyder “dag”, især dagen betragtet som et tidsforløb. I la ... partie de la journée er det en del af dagen, der omtales; de la journée betyder “af dagen”. Eksempel: La journée commence tôt. – “Dagen begynder tidligt.” Samlet er strukturen nous devrions prévoir tout ce que ...: “vi bør planlægge alt det, som ...”. que nous ferons dehors præciserer, at det drejer sig om det, vi vil lave udenfor. Til sidst angiver pendant la partie la plus fraîche de la journée tidspunktet: aktiviteterne placeres i den køligste del af dagen. Hele ytringen betyder derfor: “Så bør vi planlægge alt det, vi skal lave udenfor, til den køligere del af dagen.”

3. Je voulais aller au marché, mais la foule pourrait rendre cela plus difficile.

   Jeg ville gerne besøge markedet, men menneskemængderne kan gøre det sværere.

   voulais

   ville gerne

   aller

   tage hen; gå

   marché

   marked

   foule

   menneskemængde

   pourrait

   kan muligvis

   rendre

   gøre

   cela

   det

   plus difficile

   sværere

   Uddybende forklaring

   voulais er 1. person ental af vouloir i imparfait: je voulais. Her udtrykker det talerens ønske eller plan om at tage af sted, gengivet som »ville gerne«. Imparfait kan også beskrive en igangværende eller baggrundsgivende tilstand i fortiden. Sammenlign med nutid je veux »jeg vil« og passé composé j’ai voulu »jeg ønskede« i en afsluttet situation. aller betyder »at tage hen« eller »at gå« og står her i infinitiv efter voulais: vouloir + infinitiv. Et genbrugeligt eksempel er Je veux aller au parc. — »Jeg vil tage hen i parken.« I aller au marché er au den faste sammentrækning af à + le; marché er et hankønsord og betyder »marked«. marché er her substantivet »marked«, ikke verbet i en anden form. Den bestemte konstruktion au marché betyder »til/på markedet«. Et eksempel er Le marché ouvre tôt. — »Markedet åbner tidligt.« foule betyder en menneskemængde eller mange mennesker samlet ét sted. Det er et hunkønsord, hvilket ses i la foule. Ordet står som subjekt i den anden del af sætningen; derfor har det betydning for verbets person og tal, selv om det betegner mange mennesker. pourrait er 3. person ental konditionalis af pouvoir: pouvoir → il/elle peut → il/elle pourrait. Her betyder formen, at menneskemængden muligvis kan gøre noget sværere, ikke at resultatet er sikkert. Da la foule grammatisk er ental, bruges pourrait og ikke en flertalsform. rendre betyder »at gøre« og står i infinitiv efter pourrait: pouvoir + infinitiv. Konstruktionen rendre quelque chose + adjektiv beskriver, at noget får en egenskab: Cela rend le travail difficile. — »Det gør arbejdet svært.« cela er et pronomen, der her betyder »det« og fungerer som objekt for rendre. Den faste oversættelse viser et neutralt »det«, men identificerer ikke en mere specifik grammatisk genstand; derfor er det bedst at lære formen her som en neutral henvisning til det, der omtales. Cela ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. plus difficile er komparativ: difficile betyder »svær«, og plus difficile betyder »sværere« eller »mere vanskelig«. plus markerer den højere grad; modsætningen er moins difficile »mindre svær«. Adjektivet difficile har samme form i hankøn og hunkøn i ental, mens flertal har difficiles, for eksempel des tâches plus difficiles — »sværere opgaver«. Hele sætningen bygges sådan: Je voulais aller au marché betyder »Jeg ville gerne tage på markedet«. mais indleder kontrasten, og la foule pourrait rendre cela plus difficile betyder »men menneskemængden kan muligvis gøre det sværere«. Samlet udtrykker taleren altså et ønske eller en plan om at tage på markedet og tilføjer, at menneskemængden muligvis vil gøre det sværere.

4. Avec cette chaleur, nous devrions choisir un moment plus calme et éviter de rester debout sans raison.

   I den varme bør vi vælge et mere roligt tidspunkt og undgå at blive stående uden grund.

   chaleur

   varme

   nous devrions

   vi bør

   choisir

   vælge

   moment

   tidspunkt

   plus calme

   mere roligt

   éviter

   undgå

   rester debout

   blive stående

   sans raison

   uden grund

   Uddybende forklaring

   chaleur betyder her “varme” i udtrykket Avec cette chaleur — altså “i denne varme”. Substantivet er feminint, hvilket ses i cette (ikke ce). chaleur betegner selve varmen; det er ikke det samme som chaud, som er et adjektiv: Il fait chaud betyder “Det er varmt”. nous devrions består af pronomenet nous (“vi”) og konditionalisformen devrions af verbet devoir (“at skulle/burde”). Her udtrykker formen et råd eller en anbefaling: “vi bør”. Andre former af samme verbum er nous devons (“vi skal/er nødt til”) og nous devrions (“vi burde”). Konditionalisformen står sammen med infinitiven choisir, ikke med en bøjet verbform. choisir betyder “at vælge”. Det er infinitiven, som følger efter devoir: Nous devrions choisir... — “Vi bør vælge ...”. Infinitiven bruges også i andre anbefalinger, for eksempel Il faut choisir — “Man skal vælge”. moment betyder her et tidspunkt eller et tidsrum. Det er et hankønsord, derfor un moment; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertalsformen er des moments. plus calme betyder “mere roligt”. calme er grundformen, og plus calme er komparativ med plus (“mere”): un moment calme = “et roligt tidspunkt”, mens un moment plus calme = “et mere roligt tidspunkt”. Her beskriver adjektivet calme substantivet moment; det er ikke moment, der bøjes som adjektivet. éviter betyder “at undgå”. Ligesom choisir står det her i infinitiv, fordi det er koordineret med det første valg efter nous devrions: choisir ... et éviter .... Verbet kan efterfølges af de plus infinitiv, som i éviter de rester. rester debout betyder “at blive stående”. rester er infinitiven “at blive/forblive”, og debout præciserer, at man er stående. Det er derfor en anden betydning end blot rester alene, som kan betyde “blive” eller “forblive” uden at angive kropsstillingen. Eksempel: Je préfère rester assis — “Jeg foretrækker at blive siddende.” sans raison betyder “uden grund”. sans angiver fravær, og raison betyder her en grund eller årsag. Udtrykket beskriver, at det at blive stående ikke har nogen grund; det siger ikke, hvad den manglende grund skulle være. Samlet indleder Avec cette chaleur situationen: “I denne varme”. Derefter anbefaler nous devrions to parallelle handlinger: choisir un moment plus calme (“vælge et mere roligt tidspunkt”) og éviter de rester debout sans raison (“undgå at blive stående uden grund”). Hele sætningen betyder derfor: “I den varme bør vi vælge et mere roligt tidspunkt og undgå at blive stående uden grund.”

5. Nous pouvons suivre des rues ombragées et nous reposer à l'intérieur si nécessaire.

   Vi kan gå ad skyggefulde gader og hvile os indenfor, når det er nødvendigt.

   Nous pouvons

   vi kan

   suivre

   følge

   rues

   gader

   ombragées

   skyggefulde

   nous reposer

   hvile os

   à l'intérieur

   indenfor

   si nécessaire

   hvis nødvendigt

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her, at vi har mulighed for at gøre noget. pouvons er nutidsformen af pouvoir i første person flertal: je peux, nous pouvons. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. suivre betyder her at følge en rute eller gå ad noget. Det er infinitiven efter pouvons; mønsteret er pouvoir + infinitiv, for eksempel: Nous pouvons attendre. — Vi kan vente. Suivre kan også bruges om at følge en person eller en anvisning, men her er det gadernes forløb, man følger. rues er flertal af substantivet rue, “gade”. des markerer her ubestemt flertal; det fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. I kombinationen suivre des rues betyder det at følge nogle gader eller gå ad gader. ombragées beskriver rues og betyder, at gaderne ligger i skygge eller giver skygge. Formen hænger sammen med ombragé og står i femininum flertal, så den passer til rues; endelsen -ées viser denne overensstemmelse. Sammenlign: une rue ombragée — en skyggefuld gade; des rues ombragées — skyggefulde gader. nous reposer betyder “hvile os”. reposer er infinitiven, og nous er det refleksive pronomen, der hører til subjektet nous: grundmønstret er se reposer, “at hvile sig”. Efter pouvons bliver det nous reposer, fordi det refleksive pronomen følger subjektet i infinitivkonstruktionen. Eksempel: Nous pouvons nous reposer ici. — Vi kan hvile os her. à l'intérieur betyder “indenfor” eller “inde”. l' er den eliderede form af den bestemte artikel le foran vokallyden i det maskuline substantiv intérieur. Udtrykket angiver stedet for hvilen. si nécessaire betyder “hvis det er nødvendigt” eller kort “om nødvendigt”. nécessaire er et adjektiv, der her bruges uden et udtrykt substantiv; betydningen er, at situationen gør handlingen nødvendig. Eksempel: Nous pouvons changer de plan si nécessaire. — Vi kan ændre planen, hvis det er nødvendigt. Hele sætningen bygges sådan: Nous pouvons angiver muligheden, suivre des rues ombragées angiver den første mulige handling, og et nous reposer à l'intérieur tilføjer en anden handling, hvor nous igen er det relevante subjekt. si nécessaire begrænser den anden mulighed til tilfælde, hvor det er nødvendigt. Den samlede betydning er derfor: Vi kan gå ad skyggefulde gader og hvile os indenfor, når det er nødvendigt.

6. Cela nous donne plus de flexibilité si la chaleur s'aggrave.

   Det giver os mere fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.

   Cela

   det

   nous

   os

   donne

   giver

   plus de

   mere

   flexibilité

   fleksibilitet

   si

   hvis

   chaleur

   varme

   s'aggrave

   bliver værre

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen og står som subjekt. Her gengives det som “det” og peger på den situation eller mulighed, der er under samtale; formen er ikke bøjet efter et bestemt navns køn eller tal. Et eksempel er: Cela semble utile. — “Det virker nyttigt.” nous er et pronomen i første person flertal: “os” her. Med donner angiver det den, der modtager noget: Cela nous donne du temps. — “Det giver os tid.” Den samme form kan i andre sammenhænge også være direkte objekt, så rollen kommer fra verbets konstruktion. donne er nutidsformen af donner (“at give”) i tredje person ental. Subjektet er cela, derfor ental: cela donne. Konstruktionen donner quelque chose à quelqu’un betyder “give noget til nogen”; i denne sætning er nous modtageren, mens plus de flexibilité er det, der gives. plus de er en mængde- eller gradskonstruktion med betydningen “mere”. de står foran navnet efter plus, så mønstret kan genbruges som plus de + navneord: plus de temps — “mere tid”. Det er her ikke et selvstændigt talord, men en sammenligning med en større mængde eller grad. flexibilité er et feminint navneord, “fleksibilitet”. Her er det det, der bliver givet i større grad. Et beslægtet, men ikke identisk ord er flexible, et adjektiv: une solution flexible — “en fleksibel løsning”. si indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Mønstret si + nutid kan beskrive en mulig betingelse: Nous resterons ici si la pluie continue. — “Vi bliver her, hvis regnen fortsætter.” I den faste sætning står nutid både i hovedsætningen (donne) og i betingelsesleddet (s’aggrave), fordi udsagnet handler om en mulig udvikling. chaleur er et feminint navneord, “varme” eller “hed”. la chaleur betyder “varmen”; artiklen la viser den bestemte form. I denne sætning er varmen det, der kan blive værre, men ordet specificerer ikke i sig selv, hvor varmen kommer fra. s’aggrave er nutidsformen af det pronominale verbum s’aggraver, “at blive værre” eller “forværres”, i tredje person ental. se bliver til s’ foran en vokal, og s’aggrave passer til det entallige subjekt la chaleur. Sammenlign La situation s’aggrave. — “Situationen bliver værre.” Det transitive aggraver er en anden konstruktion: Cela aggrave le problème. — “Det forværrer problemet.” Samlet bygges sætningen sådan: Cela er det, der giver noget, nous er modtageren, og plus de flexibilité er den større fleksibilitet. Betingelsen si la chaleur s’aggrave siger, hvornår dette gælder: hvis varmen bliver værre. Hele betydningen er derfor: “Det giver os mere fleksibilitet, hvis varmen bliver værre.”

7. Est-ce qu'un chapeau et de l'eau en plus aideraient ?

   Ville en hat og ekstra vand hjælpe?

   Est-ce qu'

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   chapeau

   hat

   eau

   vand

   en plus

   ekstra; oveni

   aideraient

   ville hjælpe

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' står først og indleder et ja/nej-spørgsmål på fransk. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke i sig selv spørgsmålets tid eller betydning. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? chapeau betyder her “hat”. Grundformen er substantivet un chapeau; un viser, at substantivet står i ental og er ubestemt, men betyder ikke i sig selv et bestemt antal ud over denne grammatiske entalsform. Eksempel: Un chapeau protège du soleil. — En hat beskytter mod solen. eau betyder “vand”. I de l'eau bruges den partitive konstruktion, fordi vand normalt behandles som en ikke-tællelig masse i denne betydning. de l' er elideret foran vokalen i eau; det er ikke en separat betydningsbærende præposition i betydningen “af” her. Eksempel: Je bois de l'eau. — Jeg drikker vand. en plus føjer noget til det, der allerede er nævnt, og betyder her “ekstra” eller “oven i”. Det knytter sig til de l'eau, så vandet er et ekstra forslag sammen med hatten. Eksempel: Nous avons besoin d'une lampe en plus. — Vi har brug for en ekstra lampe. aideraient kommer af verbet aider, “at hjælpe”. Endelsen viser her konditionalis, 3. person flertal: ils/elles aideraient. Flertallet passer til det samlede subjekt un chapeau et de l'eau, som består af to samordnede led. Konditionalis fremstiller hjælpen som en mulig eller foreslået virkning, ikke som et sikkert udsagn. Sammenlign aideront — “vil hjælpe”, futurum — med aideraient — “ville hjælpe”. Eksempel: Ces mesures aideraient beaucoup. — Disse tiltag ville hjælpe meget. Hele spørgsmålet bygges således op: Est-ce qu' gør ytringen til et ja/nej-spørgsmål; un chapeau et de l'eau en plus er det samlede forslag eller subjekt; og aideraient spørger, om disse ting ville hjælpe. Den samlede betydning er: “Ville en hat og ekstra vand hjælpe?”

8. Un chapeau aidera, et des vêtements légers rendraient la marche plus facile.

   En hat vil hjælpe, og let tøj ville gøre gåturen lettere.

   chapeau

   hat

   aidera

   vil hjælpe

   vêtements

   tøj

   légers

   lette

   rendraient

   ville gøre

   marche

   gåtur

   plus facile

   lettere

   Uddybende forklaring

   chapeau betyder her “hat”. Det er et hankønsord: un chapeau er ental, mens des chapeaux er flertal. Flertalsformen får -x, ikke -s. aidera kommer af aider, “at hjælpe”. Formen er futur simple i 3. person ental: il/elle aidera = “han/hun vil hjælpe”. Endelsen -a markerer her fremtid, ikke nutid. Eksempel: Cette solution aidera. — “Denne løsning vil hjælpe.” vêtements betyder “tøj” eller “beklædningsgenstande”. Formen er flertal af vêtement; des vêtements betegner altså tøj som flere beklædningsgenstande eller tøj i flertal. Eksempel: J’emporte des vêtements. — “Jeg tager tøj med.” légers betyder her “lette” om vêtements. Adjektivet léger bøjes efter det ord, det beskriver: hankøn ental léger, hunkøn ental légère, hankøn flertal légers, hunkøn flertal légères. Her er flertalsformen hankøn, fordi vêtements er hankøn flertal. rendraient kommer af rendre, “at gøre” eller “at få til at blive”. Det er conditionnel présent i 3. person flertal: ils/elles rendraient = “de ville gøre”. Subjektet her er des vêtements légers, som er flertal. Konstruktionen rendre quelque chose plus ... betyder “at gøre noget mere ...”. Eksempel: Ces chaussures rendraient la marche plus agréable. — “Disse sko ville gøre gåturen mere behagelig.” marche betyder her “gåtur” eller “det at gå”. Det er hunkøn ental af substantivet marche; i la marche er det derfor la, ikke le. Ordet kan også betyde “gang” eller “funktion”, afhængigt af sammenhængen, men her viser oversættelsen betydningen “gåtur”. plus facile betyder “lettere”. facile er grundformen, og plus facile er den komparative konstruktion “mere let” → “lettere”. Adjektivet facile står i hunkøn ental, fordi det beskriver la marche; formen er den samme i hankøn og hunkøn ental. Eksempel: Cette route est plus facile. — “Denne rute er lettere.” Samlet er Un chapeau aidera “En hat vil hjælpe”. Derefter er des vêtements légers subjektet for rendraient: “let tøj ville gøre”. la marche er det, der bliver gjort lettere, og plus facile beskriver resultatet. Hele sætningen betyder derfor: “En hat vil hjælpe, og let tøj ville gøre gåturen lettere.”

9. Alors, nous pourrons changer le plan si nous avons trop chaud.

   Så kan vi ændre planen, hvis det føles for varmt.

   Alors

   så

   nous pourrons

   så kan vi

   changer

   ændre

   le plan

   planen

   si

   hvis

   nous avons … trop chaud

   vi har det for varmt

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som en overgang til en konsekvens: »så« eller »nå, så«. Det er ikke en del af selve betingelsen. nous pourrons kommer af pouvoir (»at kunne«). pourrons er futur simple i første person flertal: nous pourrons = »vi vil kunne« eller, i denne sammenhæng, »så kan vi«. Formen har subjektet nous og peger på en mulighed senere eller under den nævnte betingelse. Eksempel: Nous pourrons partir demain. — »Vi vil kunne tage af sted i morgen.« changer er infinitiven »at ændre«. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: nous pourrons changer = »vi vil kunne ændre«. Eksempel: Je peux changer la date. — »Jeg kan ændre datoen.« le plan betyder »planen«. le er den bestemte artikel foran dette maskuline entalssubstantiv; plan er selve substantivet. I flertal bliver det les plans. Her er det objektet for changer: det er planen, der kan ændres. si indleder en betingelse og betyder »hvis«. Konstruktionen si + nutid kan stå sammen med futurum i hovedsætningen: si nous avons ..., men nous pourrons .... Eksempel: Si tu viens, nous partirons. — »Hvis du kommer, tager vi af sted.« nous avons er nutidsformen af avoir (»at have«) i første person flertal: »vi har«. Sammen med en temperatur- eller kropsfornemmelse bruges avoir chaud idiomatisk om »at have det varmt«; det betyder ikke nødvendigvis at eje varme. trop chaud betyder »for varmt«. trop forstærker chaud og viser, at varmen overskrider det passende niveau. I udtrykket avoir chaud står chaud normalt i denne faste maskuline entalsform, også når subjektet er nous; formen ændres altså ikke her for at følge nous. Eksempel: Ils ont trop chaud. — »De har det for varmt.« Samlet bliver strukturen Alors, nous pourrons changer le plan si nous avons trop chaud: »Så kan vi ændre planen, hvis vi har det for varmt.« Først nævnes den mulige handling (nous pourrons changer le plan), og derefter betingelsen (si nous avons trop chaud).

10. Cela semble assez flexible pour une journée chaude.

    Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.

    Cela

    det

    semble

    virker / lyder

    assez

    nok / tilstrækkeligt

    flexible

    fleksibel

    pour

    til

    une

    en

    journée

    dag

    chaude

    varm

    Uddybende forklaring

    Cela er et demonstrativt pronomen, der her betyder «det» og fungerer som subjekt. Det konkrete, tidligere nævnte indhold, som pronomenet henviser til, identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Til sammenligning bruges ce normalt foran et substantiv: ce plan = «denne plan», mens cela står selvstændigt. semble kommer fra verbet sembler og er 3. person ental i nutid: sembler → il/elle/cela semble. Her udtrykker det en vurdering eller et indtryk: noget «virker» eller «lyder» på en bestemt måde. Eksempel: Cela semble simple. = «Det virker enkelt.» assez betyder her «nok» eller «tilstrækkeligt». Mønstret assez + adjektiv angiver, at en egenskab findes i tilstrækkelig grad: assez grand = «stor nok». Det er ikke det samme som très, der betyder «meget». flexible er adjektivet «fleksibel» og beskriver det, som cela henviser til. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental; i flertal får den normalt -s: flexible → flexibles. Eksempel: Cette règle est flexible. = «Denne regel er fleksibel.» pour indleder her det, som noget er tilstrækkeligt eller egnet til: assez flexible pour ... = «fleksibel nok til ...». Det kan også bruges i andre formålssammenhænge, for eksempel un cadeau pour Marie = «en gave til Marie». une er den ubestemte artikel foran et feminint substantiv i ental. Den markerer ikke i sig selv et bestemt numerisk antal; den præsenterer blot journée som en ikke nærmere bestemt dag. Den maskuline entalsform er un. journée er et feminint substantiv, der betyder «dag», ofte forstået som dagens tidsforløb eller en dag som oplevelse. Det adskiller sig nyttigt fra jour, som ofte bruges om dagen som kalender- eller tidsenhed. Eksempel: Bonne journée ! = «God dag!» chaude er den feminine entalsform af adjektivet chaud, «varm»: chaud → chaude. Endelsen viser overensstemmelse med det feminine entalsord journée; det er altså chaude, ikke journée, der er den bøjede form af adjektivet. Den maskuline entalsform er chaud, og flertalsformerne er chauds og chaudes. Sætningen samles sådan: Cela semble betyder «det virker/lyder», assez flexible betyder «fleksibelt nok», og pour une journée chaude betyder «til en varm dag». Hele ytringen betyder derfor: «Det lyder fleksibelt nok til en varm dag.»