Forberedelse til skiftende vejr på vandreturen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Les prévisions pour la randonnée changent sans arrêt, avec du soleil et des averses possibles.

   Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.

   prévisions

   vejrudsigter

   randonnée

   vandretur

   changent

   ændrer sig

   sans arrêt

   hele tiden

   soleil

   sol

   averses

   byger

   possibles

   mulige

   Uddybende forklaring

   prévisions betyder her “vejrudsigter”. Det er flertal af prévision (en forudsigelse/udsigt), og artiklen les viser flertal. I denne sammenhæng gør pour la randonnée det klart, at det er udsigten for vandreturen. Eksempel: Les prévisions sont bonnes. — Vejrudsigten er god. randonnée er “vandretur” eller “vandring”. Det er et hunkønsord; derfor står der la randonnée. Ordet bruges om selve aktiviteten eller turen, ikke nødvendigvis om en bestemt rute. changent betyder her “ændrer sig”. Det er nutidsformen af changer for tredje person flertal: ils/elles changent. På fransk kan changer bruges uden et direkte objekt, når noget ændrer sig: Les plans changent. — Planerne ændrer sig. Endelsen -ent i denne form udtales normalt ikke. sans arrêt betyder “hele tiden” eller bogstaveligt “uden ophør”. Det er en fast adverbial konstruktion, som her forstærker, at ændringerne fortsætter. Eksempel: Il parle sans arrêt. — Han taler hele tiden. soleil betyder “sol”. I du soleil står du som fransk partitiv artikel: udtrykket angiver noget solskin uden at fastsætte et antal. Eksempel: Il y a du soleil. — Der er solskin. averses betyder “byger”. Det er flertal af hunkønsordet averse, en regnbyge. Flertalsartiklen des står foran ordet i den samlede gruppe des averses possibles. possibles betyder “mulige” og beskriver averses. Det er flertal af possible; formen er den samme i hankøn og hunkøn, men får -s i flertal. Her betyder gruppen altså “mulige byger”. Eksempel: Des retards sont possibles. — Forsinkelser er mulige. Samlet bygges sætningen sådan op: Les prévisions pour la randonnée er emnet, altså vejrudsigten for vandreturen. changent sans arrêt siger, at den bliver ved med at ændre sig. Efter avec tilføjes de nævnte forhold: du soleil (“solskin”) og des averses possibles (“mulige byger”). Hele betydningen er: “Vejrudsigten for vandreturen bliver ved med at ændre sig, med sol og muligvis byger.”

2. Mets plusieurs couches et prends une veste imperméable.

   Tag flere lag på, og tag en vandtæt jakke med.

   Mets

   tag på

   plusieurs

   flere

   couches

   lag

   prends

   tag

   veste

   jakke

   imperméable

   vandtæt

   Uddybende forklaring

   Mets er imperativ af mettre for du: mettre → mets. Her betyder det at tage tøj på eller iføre sig noget, ikke blot at placere en genstand. Eksempel: Mets ton manteau. — “Tag din frakke på.” Imperativen gør udsagnet til en direkte opfordring. plusieurs betyder “flere” eller “adskillige”. Det angiver mere end én uden at angive et præcist antal. Det står foran flertalsordet couches og ændrer ikke form efter køn. couches er flertal af substantivet couche, “lag”. Her drejer det sig om lag tøj. Eksempel: Je porte plusieurs couches. — “Jeg har flere lag tøj på.” prends er imperativ af prendre for du: prendre → prends. Her betyder verbet at tage en jakke med, som den faste oversættelse viser. Det er et andet verbum end mets: mettre handler her om at tage noget på, mens prendre handler om at tage jakken med. Eksempel: Prends ton sac. — “Tag din taske med.” veste er substantivet “jakke”. Sammen med den ubestemte artikel une danner det une veste, “en jakke”. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal i betydningen “én”. Flertalsformen er vestes. imperméable beskriver veste og betyder her “vandtæt”. Det står efter et feminint substantiv i ental, men selve formen imperméable skelner ikke mellem maskulinum og femininum i ental; den samme form bruges for begge køn. I flertal får adjektivet formen imperméables. Eksempel: une veste imperméable — “en vandtæt jakke.” Samlet består ytringen af to imperativer forbundet med et: Mets plusieurs couches betyder “Tag flere lag på”, og prends une veste imperméable betyder “tag en vandtæt jakke med”. Hele ytringen betyder derfor: “Tag flere lag på, og tag en vandtæt jakke med.”

3. Le sentier est ouvert, mais la partie plus haute peut être boueuse.

   Stien er åben, men den højere del kan være mudret.

   sentier

   sti

   ouvert

   åben

   partie

   del

   plus haute

   højere

   peut être

   kan være

   boueuse

   mudret

   Uddybende forklaring

   sentier betyder her en sti eller et smalt spor. Det er et hankønsord: un sentier betyder “en sti”, og le sentier er den bestemte form “stien”. I sætningen står le foran substantivet og viser, at der tales om en bestemt sti. ouvert betyder “åben” her, altså at stien er farbar eller tilgængelig. Formen er hankøn ental og passer til sentier. Adjektivet har grundformen ouvert; den feminine form er ouverte, som i une porte ouverte — “en åben dør”. partie betyder “del” eller “sektion”. Det er et hunkønsord: une partie, la partie. Her betegner la partie den bestemte del, som i ytringen beskrives som højere; formuleringen fastslår ikke i sig selv, at delen allerede er nævnt før. Ordet kan også bruges mere generelt: une partie du chemin — “en del af vejen”. plus haute betyder “højere”. haute er hunkøn ental af haut og passer til det hunkønnede partie. Sammenligningsmønstret er haut “høj”, plus haut “højere”, le plus haut “den højeste”. Fordi sammenligningen står med et hunkønsord, bliver det plus haute: une montagne plus haute — “et højere bjerg”. Her beskriver udtrykket den del, der ligger højere; det betyder ikke nødvendigvis, at den er den højeste af alle. peut être består af peut, tredje person ental af pouvoir “at kunne”, og infinitiven être “at være”. Mønstret pouvoir + infinitiv angiver mulighed: Il peut pleuvoir — “Det kan regne.” Her er être ikke bøjet efter partie; det står som infinitiv efter peut. boueuse betyder “mudret”. Det er hunkøn ental af adjektivet boueux, fordi det beskriver partie. Formen ændres altså ikke på grund af peut être, men på grund af det substantiv, som adjektivet beskriver. Eksempel: La route est boueuse — “Vejen er mudret.” Samlet er strukturen: Le sentier est ouvert — “Stien er åben”, efterfulgt af mais “men” og la partie plus haute peut être boueuse — “den højere del kan være mudret”. Hele ytringen siger derfor: “Stien er åben, men den højere del kan være mudret.”

4. On devrait avancer doucement, surtout dans les parties en descente.

   Vi bør gå langsomt, især på de nedadgående dele.

   On devrait

   vi bør

   avancer

   gå fremad

   doucement

   langsomt; forsigtigt

   surtout

   især

   les parties

   delene; områderne

   en descente

   nedadgående; i nedkørsel

   Uddybende forklaring

   On devrait betyder her “vi bør”. on er et stedord, som i denne sætning fungerer som subjekt og får verbet i 3. person ental, selv om den faste oversættelse viser, at betydningen er “vi”. devrait er konditionalis af devoir (“at burde/skulle”): devoir → devrait. Konditionalis gør rådet mindre direkte end en ren befaling. Sammenlign: On doit avancer. — “Vi skal gå fremad.” avancer er infinitiven af avancer (“at bevæge sig fremad/gå fremad”). Efter devrait står verbet i infinitiv: on devrait avancer — “vi bør gå fremad”. Infinitiven ændres ikke efter dette subjekt i konstruktionen. doucement er et adverbium, der beskriver måden at gå frem på: langsomt eller forsigtigt. Det står efter avancer og gør rådet mere konkret. Eksempel: Avancez doucement. — “Gå forsigtigt frem.” Her er avancez en høflig/flertalsform af verbet, mens doucement stadig er adverbiet. surtout betyder “især” og fremhæver det, der kommer bagefter. Det ændrer ikke selve handlingen, men markerer en særlig vigtig del af rådet. Eksempel: Soyez surtout prudents. — “Vær især forsigtige.” les parties betyder her “delene” eller “områderne”. partie er ental, og parties er flertal; les er den bestemte artikel i flertal. Formen parties er et substantiv i femininum flertal, ikke en form af et nærliggende adjektiv. I denne sammenhæng peger substantivet på afsnit eller strækninger af ruten. en descente beskriver, at noget går nedad. descente er et feminint substantiv med grundformen descente; en indleder her en beskrivende konstruktion for nedadgående bevægelse eller terræn. I den fulde gruppe les parties en descente præciserer konstruktionen, at delene er nedadgående strækninger. Eksempel: La descente est raide. — “Nedstigningen er stejl.” Sætningen samles sådan: On devrait avancer doucement siger, at vi bør bevæge os fremad langsomt eller forsigtigt, og surtout dans les parties en descente fremhæver de strækninger, hvor ruten går nedad. Den samlede betydning er derfor: “Vi bør gå langsomt, især på de nedadgående dele.”

5. Si le temps se gâte, on peut faire demi-tour au point de vue.

   Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.

   Si

   hvis

   temps

   vejret

   se gâte

   bliver dårligt

   on peut

   kan vi

   faire demi-tour

   vende om

   point de vue

   udsigtspunkt

   Uddybende forklaring

   Si indleder en betingelse: “hvis”. Mønstret si + en situation, efterfulgt af en følge, kan genbruges i mange sætninger. Eksempel: Si tu viens, on commence. — “Hvis du kommer, begynder vi.” temps betyder her “vejret”, som den faste oversættelse viser. Ordet kan også betyde “tid”, så betydningen må afgøres af sammenhængen. I denne sætning handler det om vejrforholdene. se gâte kommer af se gâter, “at blive dårligere” eller “at forværres”. Formen er nutid, 3. person ental, og se hører til det refleksive verbum; subjektet er le temps. I denne brug beskriver verbet, at vejret bliver dårligere. Eksempel: Le temps se gâte. — “Vejret bliver dårligere.” on peut består af pronomenet on og verbet pouvoir, “at kunne”. peut er nutid, 3. person ental af pouvoir; on kan i mange sammenhænge betyde “man”, men i den faste oversættelse er det inkluderende “vi”. Efter pouvoir står normalt et infinitiv: on peut partir — “vi kan tage af sted”. faire demi-tour er en fast vending, der betyder “at vende om”. faire er infinitiven “at gøre/lave”, men i denne vending skal udtrykket læres som helhed. Eksempel: Nous devons faire demi-tour. — “Vi må vende om.” point de vue betegner et udsigtspunkt eller et sted med udsigt i denne sammenhæng. Som almindeligt fransk udtryk kan point de vue også betyde “synspunkt”, men her er det stedbetydningen, der passer til vandresituationen. I hele sætningen står au foran point de vue; au er sammentrækningen af à og le og betyder her “ved/til udsigtspunktet”. Samlet bygges sætningen sådan op: Si le temps se gâte — “Hvis vejret bliver dårligt” — angiver betingelsen. on peut faire demi-tour betyder “kan vi vende om”, og au point de vue angiver stedet: “ved udsigtspunktet”. Hele betydningen er derfor: “Hvis vejret bliver dårligt, kan vi vende om ved udsigtspunktet.”

6. Disons-le avant de commencer, pour que personne ne se sente obligé de continuer.

   Lad os sige det, før vi begynder, så ingen føler sig presset til at fortsætte.

   Disons-le

   lad os sige det

   avant de

   før en handling

   commencer

   begynde

   pour que

   så / for at

   personne

   ingen

   se sente

   føler sig

   obligé

   presset / forpligtet

   continuer

   fortsætte

   Uddybende forklaring

   Disons-le betyder her “lad os sige det”. Det er en inklusiv 1. person flertal-imperativ af dire (“sige”): disons betyder “lad os sige”, og le er det direkte objekt “det”. Samme mønster kan bruges i Faisons-le — “lad os gøre det”. avant de betyder “før at” eller naturligt på dansk “før”. Konstruktionen avant de efterfølges af et infinitiv, når den næste handling ikke har et separat udtrykt subjekt: avant de partir betyder “før vi/man tager af sted”. Her følger commencer, infinitiven af commencer, “begynde”. Et eksempel er Avant de parler, écoutez. — “Lyt, før I taler.” pour que indleder her et formål eller en ønsket følge: “så” eller “for at”. Efter pour que står fransk normalt i subjonctif, fordi resultatet er tilsigtet og ikke bare konstateret. Derfor står se sente som subjonctif af se sentir, “føle sig”. se sente er 3. person ental; den refleksive del se viser, at den, der føler, også er den, følelsen gælder. Eksempel: Je parle lentement pour qu’il se sente à l’aise. — “Jeg taler langsomt, så han føler sig godt tilpas.” personne betyder i denne konstruktion “ingen”. Sammen med ne i ne se sente danner det den franske nægtelse personne ne ...: “ingen ...”. personne er et ubestemt pronomen, så den konkrete person eller gruppe identificeres ikke af denne sætning. obligé er adjektivet “presset” eller “forpligtet” i betydningen “tvunget til at gøre noget”. Den nyttige konstruktion er se sentir obligé de + infinitiv, “føle sig presset til at ...”. I den faste tekst står adjektivet i maskulinum ental som obligé; den feminine entalsform er obligée. Adjektivet beskriver den person, der føler sig presset, ikke continuer. continuer er infinitiven “fortsætte”. Efter obligé de angiver den handlingen, som personen føler sig presset til at udføre. Eksempel: Elle ne veut pas continuer. — “Hun vil ikke fortsætte.” Samlet betyder Disons-le avant de commencer “Lad os sige det, før vi begynder”. pour que personne ne se sente obligé de continuer tilføjer formålet: “så ingen føler sig presset til at fortsætte”. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os sige det, før vi begynder, så ingen føler sig presset til at fortsætte.”

7. Est-ce qu'on devrait rappeler au groupe de ne pas porter de chaussures de tous les jours ?

   Skal vi minde gruppen om, at de ikke skal have fritidssko på?

   Est-ce qu'on devrait

   skal vi …?

   rappeler

   minde om

   groupe

   gruppe

   porter

   have på; bære

   chaussures

   sko

   de tous les jours

   til hverdags

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on devrait er en høfligt spørgsmålsmønster. Est-ce que markerer spørgsmålet, mens on her svarer til “vi” ifølge oversættelsen. devrait er konditionalis af devoir og betyder her “burde/skulle”; konditionalis gør forslaget mindre direkte end on doit (“vi skal”). Mønstret kan genbruges som Est-ce qu'on devrait + infinitiv ? — “Burde vi …?” rappeler er infinitiv og betyder her “minde om”. Et nyttigt mønster er rappeler quelque chose à quelqu'un eller rappeler à quelqu'un de faire quelque chose: “minde nogen om noget” eller “minde nogen om at gøre noget”. I sætningen er au groupe modtageren for påmindelsen. groupe er et hankønsnavneord: un groupe, “en gruppe”. I au groupe er au sammentrækningen af à + le; det betyder her “til gruppen”. porter er infinitiv og betyder her “have på”. Verbet kan også betyde “bære”, men sammen med chaussures er betydningen at have sko på. Eksempel: Elle porte des bottes. — “Hun har støvler på.” chaussures er flertal af det feminine navneord chaussure, “sko”. Flertallet fremgår af endelsen -s og af artiklen des i den fulde frase des chaussures. Des angiver her ubestemte sko, ikke nødvendigvis et bestemt antal. de tous les jours beskriver chaussures og betyder “til hverdags” eller “hverdagssko”. Udtrykket bruges om noget almindeligt til daglig brug; det betyder ikke nødvendigvis bogstaveligt, at skoene bruges hver eneste dag. Til sidst samles konstruktionen således: Est-ce qu'on devrait rappeler au groupe betyder “Skal vi minde gruppen om”, og de ne pas porter de chaussures de tous les jours betyder “ikke at have fritidssko på”. ne pas porter er nægtelsen af infinitiven porter, og de forbinder påmindelsen med det, gruppen skal undgå. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Skal vi minde gruppen om, at de ikke skal have fritidssko på?”

8. Demande-leur de mettre des chaussures adaptées ; les sentiers boueux peuvent être glissants.

   Bed dem om at tage egnede sko på; mudrede stier kan være glatte.

   Demande-leur

   Bed dem

   mettre

   tage på; sætte

   chaussures

   sko

   adaptées

   egnede; passende

   sentiers

   stier

   boueux

   mudrede

   peuvent

   kan

   être

   være

   glissants

   glatte

   Uddybende forklaring

   Demande-leur betyder her «bed dem». Demande er imperativ i ental af demander («at bede/at spørge»); subjektet er det underforståede tu. Leur er et indirekte objektspronomen i flertal og svarer her til gruppen eller personerne, der skal have denne besked. En nyttig genanvendelig konstruktion er demander à quelqu’un de + infinitiv: «bede nogen om at …». Her står leur i stedet for à eux/à elles. mettre er infinitiv og betyder her «tage på», fordi genstanden er sko. Verbet kan også betyde «sætte» eller «lægge» noget et sted; betydningen «tage på» kommer af sammenhængen med beklædning. Efter de står verbet i infinitiv: de mettre ... = «om at tage … på». chaussures er flertal af substantivet chaussure, «sko». Formen chaussure er femininum, og flertallet markeres her med -s. I forbindelsen mettre des chaussures er des en ubestemt flertalsartikel; den angiver ikke nødvendigvis et bestemt antal. adaptées betyder «egnede» eller «passende» her. Det er femininum flertal af adjektivet adapté, fordi det beskriver chaussures: une chaussure adaptée, des chaussures adaptées. Adjektivets form skal altså passe til det substantiv, det beskriver. sentiers betyder «stier» eller «vandrestier». Det er flertal af sentier, et maskulint substantiv: un sentier, des sentiers. Det er disse stier, der beskrives i den næste del af sætningen. boueux betyder «mudrede». Det er maskulinum flertal af boueux; her passer formen til sentiers: un sentier boueux, des sentiers boueux. Den feminine form er boueuse, og den feminine flertalsform er boueuses. peuvent betyder «kan» i betydningen mulighed eller mulig egenskab. Det er tredje person flertal af pouvoir: je peux, il/elle peut, ils/elles peuvent. Flertallet passer her til sentiers. Peuvent siger, at stierne kan være glatte, ikke at de nødvendigvis altid er det. être er infinitiv af «at være». Efter et bøjet modalverbum som peuvent står det følgende verbum i infinitiv: peuvent être = «kan være». Den samme struktur kan bruges i et eksempel: Les chaussures peuvent être lourdes. — «Skoene kan være tunge.» glissants betyder «glatte». Det er maskulinum flertal af adjektivet glissant, fordi det beskriver sentiers: un sentier glissant, des sentiers glissants. Ved et feminint substantiv bruges glissante, for eksempel une route glissante — «en glat vej». Samlet er strukturen Demande-leur de mettre des chaussures adaptées («Bed dem om at tage egnede sko på») efterfulgt af les sentiers boueux peuvent être glissants («mudrede stier kan være glatte»). Semikolonet forbinder opfordringen med begrundelsen eller sikkerhedsoplysningen. Hele ytringen svarer derfor til: «Bed dem om at tage egnede sko på; mudrede stier kan være glatte.»

9. Un rappel de ce qu'il faut emporter ce soir serait utile.

   En påmindelse om, hvad man skal have med, i aften ville være en hjælp.

   rappel

   påmindelse

   ce qu'il faut

   det, man skal

   emporter

   tage med

   ce soir

   i aften

   serait

   ville være

   utile

   nyttig

   Uddybende forklaring

   rappel betyder her en påmindelse. Det er et maskulint substantiv; den bestemte form er le rappel, og flertal er des rappels. Det hænger sammen med verbet rappeler “at minde om”. Eksempel: Un rappel est utile. — “En påmindelse er nyttig.” ce qu'il faut betyder “det, man skal” eller mere bogstaveligt “det, som er nødvendigt”. ce que indleder her en nominal ledsætning, mens il faut er den upersonlige konstruktion af falloir: il faut + infinitiv betyder “man skal” eller “det er nødvendigt at”. Falloir bruges ikke som et almindeligt verbum med en frit valgt person som subjekt. Eksempel: Il faut partir. — “Man skal gå.” emporter betyder “at tage med” eller “at bringe med sig”. Det er infinitiven efter il faut: ce qu'il faut emporter = “det, man skal tage med”. Emporter bruges typisk, når noget tages med fra det sted, hvor man er; apporter bruges ofte om at bringe noget hen til et sted eller en person. Eksempel: N'oublie pas d'emporter ton manteau. — “Glem ikke at tage din frakke med.” ce soir er tidsudtrykket “i aften”. Ce er her en del af det faste udtryk og betyder ikke “dette” som en selvstændig påpegning. Eksempel: Nous partons ce soir. — “Vi tager af sted i aften.” serait er konditionalis af être “at være”, dannet med stammen ser- og endelsen for 3. person ental: il/elle serait. Her udtrykker det en forsigtig eller hypotetisk vurdering: “ville være”. Det er ikke datid; datidsformen “var” er normalt était. Eksempel: Ce serait utile. — “Det ville være nyttigt.” utile betyder “nyttig” eller “en hjælp”. Det er et adjektiv, der her beskriver un rappel. Formen utile bruges både med hankøns- og hunkønsord i ental; flertal er utiles. Den modsatte betydning er inutile “unyttig”. Eksempel: Cette information est utile. — “Denne information er nyttig.” Sammen bygger Un rappel de ce qu'il faut emporter ce soir en nominalgruppe: “en påmindelse om det, man skal tage med i aften”. De forbinder rappel med indholdet af påmindelsen. Til sidst kobles nominalgruppen med serait utile: “ville være nyttig”. Hele ytringen betyder derfor: “En påmindelse om, hvad man skal have med, i aften ville være en hjælp.”

10. Envoie-le assez tôt pour que tout le monde puisse se préparer.

    Send den tidligt nok, så alle kan nå at gøre sig klar.

    Envoie

    send

    le

    den

    assez tôt

    tidligt nok

    pour que

    så … at

    tout le monde

    alle

    puisse

    kan

    se préparer

    gøre sig klar

    Uddybende forklaring

    Envoie er imperativ af envoyer (at sende) til én person, altså en opfordring eller instruktion: “send!”. I fransk står subjektpronomenet normalt ikke ved en imperativ. Eksempel: Écris ! — “Skriv!” le er det direkte objektpronomen “den/det” i ental. Det står foran verbet og viser, hvad der skal sendes; den konkrete genstand identificeres ikke i denne sætning. le er ikke det samme som lui, som bruges for en person eller modtager i indirekte objektfunktion. Eksempel: Envoie-le demain. — “Send den/det i morgen.” assez tôt betyder “tidligt nok”. assez angiver tilstrækkelig grad, mens tôt betyder “tidligt”; sammen beskriver de tidspunktet for at sende noget. Eksempel: Arrive assez tôt. — “Kom tidligt nok.” pour que indleder her en formåls- eller følgeledsætning: “så … kan”. Efter pour que bruges normalt konjunktiv på fransk, fordi ledsætningen udtrykker det tilsigtede resultat. Eksempel: Parle clairement pour que je comprenne. — “Tal tydeligt, så jeg kan forstå det.” tout le monde betyder “alle”, men grammatisk behandles udtrykket som et entals-subjekt. Derfor står verbet i puisse, ikke i en flertalsform. tout og le hører til det faste udtryk her; monde betyder i andre sammenhænge “verden” eller “mennesker”, men i dette udtryk er den samlede betydning “alle”. puisse er 3. person ental konjunktiv af pouvoir (at kunne). Formen er valgt, fordi subjektet tout le monde er grammatisk ental, og fordi pour que udløser konjunktiv i denne formålsledsætning. Sammenlign il peut — “han kan” — med pour qu’il puisse — “så han kan”. se préparer betyder “at gøre sig klar” eller “at forberede sig”. préparer er grundverbet “forberede”, mens se préparer er den refleksive form, hvor den, der forbereder, også er den, der gør sig klar. Her står infinitiven efter puisse: puisse se préparer. Eksempel: Ils doivent se préparer. — “De skal gøre sig klar.” Pronomenet se har samme form ved ental og flertal i 3. person, så formen alene viser ikke antallet. Hele sætningen bygges sådan op: Envoie-le — “send den/det” — efterfølges af tidsudtrykket assez tôt — “tidligt nok”. Derefter angiver pour que tout le monde puisse se préparer, at formålet eller det tilsigtede resultat er, at alle kan gøre sig klar. Samlet betyder den: “Send den/det tidligt nok, så alle kan nå at gøre sig klar.”