At blive medlem af en fotoklub som nybegynder | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je pense rejoindre un club de photographie, mais je manque d'expérience.

   Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub, men jeg føler mig uerfaren.

   pense

   overvejer

   rejoindre

   melde sig ind i; slutte sig til

   club

   klub

   photographie

   fotografi; fotografering

   manque

   mangler

   expérience

   erfaring

   Uddybende forklaring

   pense er en bøjet form af penser, “at tænke”. Her bruges je pense sammen med infinitiven rejoindre til at udtrykke, at taleren overvejer eller har planer om noget; det betyder ikke nødvendigvis, at beslutningen er endelig. Mønsteret je pense + infinitiv kan genbruges: Je pense partir demain. — “Jeg overvejer at tage af sted i morgen.” rejoindre er infinitiv og betyder grundlæggende “at slutte sig til” eller “at tilslutte sig”. I denne sammenhæng betyder det at melde sig ind i en klub. Det er et uregelmæssigt verbum; den nyttige form her er infinitiven efter je pense. Eksempel: Elle veut rejoindre l'équipe. — “Hun vil slutte sig til holdet.” club er et maskulint substantiv: un club. Det betegner her en organiseret klub, ikke en bestemt person eller aktivitet. Substantivet kan bruges i samme mønster med en præpositionsforbindelse: un club de sport — “en sportsklub”. photographie er et feminint substantiv, “fotografi” eller “fotografering”. I un club de photographie angiver de photographie, hvilken type klub der er tale om: en fotoklub. de forbinder her et substantiv med det område eller den aktivitet, det vedrører. manque er formen for je i nutid af manquer, “at mangle”. Konstruktionen manquer de + substantiv betyder “at mangle noget”: Je manque de temps. — “Jeg mangler tid.” Den skal ikke forveksles med manquer à quelqu'un, som har en anden konstruktion og betydning. expérience er et feminint substantiv og betyder her “erfaring”. I manque d'expérience bliver de til d' foran vokallyden i expérience; apostroffen ændrer ikke betydningen. Udtrykket betyder, at taleren mangler erfaring, hvilket i den faste oversættelse fremstilles som, at taleren føler sig uerfaren. Samlet bygges sætningen sådan op: Je pense rejoindre un club de photographie betyder “Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub”. mais betyder “men”, og je manque d'expérience betyder “jeg mangler erfaring”. Hele ytringen er derfor: “Jeg overvejer at melde mig ind i en fotoklub, men jeg føler mig uerfaren.”

2. Cherche-en un qui accueille les débutants et donne des conseils clairs.

   Find en, der byder begyndere velkommen og giver klar vejledning.

   Cherche

   find

   en

   deraf; af dem

   un qui

   én, der …

   accueille

   byder velkommen

   débutants

   begyndere

   donne

   giver

   conseils

   råd; vejledning

   clairs

   klare

   Uddybende forklaring

   Cherche er imperativ ental af chercher («at lede efter/at finde»). Formen bruges til en direkte opfordring til én person. Grundformen er chercher; sammenlign med nutidsformen tu cherches («du leder efter»). Eksempel: Cherche une solution. – «Find en løsning.» en er her et fransk pronomen, som sammen med un undgår at gentage det, der ledes efter. I denne sætning bidrager det til betydningen «én af dem» eller kort «én»; den faste oversættelse bekræfter denne læsning. Det er ikke den samme brug som præpositionen en i andre konstruktioner. un qui betyder her «én, der …». un står selvstændigt som et ubestemt pronomen, mens qui indleder den beskrivende relativsætning. Mønstret un qui + udsagnsord kan bruges, når et allerede forstået maskulint eller ikke nærmere specificeret element beskrives. For en person er quelqu’un qui... ofte den mere almindelige formulering. Eksempel: Je cherche quelqu’un qui comprend le problème. – «Jeg leder efter én, der forstår problemet.» accueille er nutidsformen i 3. person ental af accueillir («at byde velkommen/modtage»). Den passer til qui, hvis grammatiske rolle er subjekt for dette udsagnsord; qui får ikke selv en særskilt personendelse. Eksempel: Le centre accueille les nouveaux membres. – «Centret byder de nye medlemmer velkommen.» débutants er flertal af substantivet débutant («begynder»). Endelsen -s markerer flertal i skriften; den ændrer normalt ikke udtalen. Her er det begyndere, som bliver budt velkommen. donne er nutidsformen i 3. person ental af donner («at give»). Det samme qui er subjekt for dette andet udsagnsord, så den beskrevne person eller ting både byder velkommen og giver noget. Eksempel: Elle donne des conseils. – «Hun giver råd.» conseils er flertal af conseil («råd»). I denne sætning gengives flertallet naturligt som «vejledning»; det behøver ikke at angive et bestemt antal råd. Eksempel: Il donne un conseil utile. – «Han giver et nyttigt råd.» clairs er adjektivet clair («klar») i maskulinum flertal. Det bøjes, fordi det beskriver conseils, som er maskulinum flertal: clair → clairs. Det er altså adjektivet, ikke substantivet, der bærer denne bøjningsendelse. Eksempel: des explications claires – «klare forklaringer»; her bliver adjektivet feminint flertal, fordi explications er feminint flertal. Samlet består sætningen af opfordringen Cherche-en un («Find én af dem») og relativsætningen qui accueille les débutants et donne des conseils clairs («der byder begyndere velkommen og giver klar vejledning»). Qui er subjekt for begge sideordnede udsagnsord. Sætningen beder derfor én person om at finde én passende person eller ting, som byder begyndere velkommen og giver klar vejledning.

3. Ce club propose des balades photo et des séances de critique.

   Denne klub arrangerer fototure og feedbacksessioner.

   Ce

   denne

   club

   klub

   propose

   tilbyder

   balades

   ture

   photo

   foto

   séances

   sessioner

   critique

   feedback

   Uddybende forklaring

   Ce betyder her “denne” og står foran det hankønnede entalsord club. Formen er et demonstrativt bestemmelsesord: ce club = “denne klub”. Foran et hankønsord, der begynder med vokallyd, bruges ofte cet, som i cet atelier = “dette værksted”. club betyder “klub”. Det er et hankønsord, hvilket blandt andet ses på ce foran det. Flertal er clubs; et eksempel er des clubs locaux = “lokale klubber”. propose kommer af verbet proposer og er nutid i tredje person ental: “tilbyder” eller i denne sammenhæng “arrangerer”. Formen passer til det entallige subjekt ce club. Sammenlign je propose = “jeg tilbyder” og ils proposent = “de tilbyder”. Eksempel: Le musée propose une visite. — “Museet tilbyder en rundvisning.” balades er flertal af balade, “tur”. Flertalsendelsen -s høres normalt ikke, men viser skriftligt, at der er tale om flere ture. une balade betyder “en tur”, mens des balades betyder “ture”. photo betyder “foto” og fungerer her som et kort efterstillet tillæg til balades: balades photo betyder “fototure”, altså ture med fokus på fotografering. Det er ikke selve ordet photo, der bøjes efter balades i denne faste type sammensætning. Eksempel: un atelier photo — “et fotoværksted”. séances er flertal af séance, “sessioner”. Ordet bruges om afgrænsede møder eller aktiviteter. Ental er une séance, og flertal er des séances; une séance de travail betyder “en arbejdssession”. critique betyder her “kritik” eller, som i den faste oversættelse, “feedback”. I séances de critique er critique et navneord efter de: “feedbacksessioner” eller mere bogstaveligt “sessioner med kritik”. Det er ikke et tillægsord, der bøjes efter séances i denne konstruktion. Eksempel: une critique utile — “en nyttig feedback”. Hele strukturen er Ce club propose [des balades photo] et [des séances de critique]: “Denne klub tilbyder fototure og feedbacksessioner.” Det faste danske udgangspunkt gengiver dette som, at klubben arrangerer disse aktiviteter. et forbinder de to tilbud, mens des markerer ubestemt flertal uden at angive et bestemt antal.

4. C'est utile parce qu'on peut apprendre la technique en pratiquant vraiment.

   Det er nyttigt, fordi man kan lære teknik gennem praktisk øvelse.

   C'est

   det er

   utile

   nyttig

   parce qu'on peut

   fordi man kan

   apprendre

   lære

   technique

   teknik

   en pratiquant

   ved at øve

   vraiment

   virkelig

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est, som er formen af être i 3. person ental. Her betyder det “det er”; ce behøver ikke at pege på et bestemt substantiv. utile betyder her “nyttigt”. Formen er ental, men den viser ikke forskel på hankøn og hunkøn: både hankøn ental og hunkøn ental har utile, mens flertal har utiles. Her fungerer ordet som prædikativt adjektiv efter C'est. parce qu'on peut indleder forklaringen “fordi man kan”. parce que betyder “fordi”, og on er et grammatisk pronomen, der her svarer til det danske upersonlige “man”. peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) i 3. person ental. Mønstret on peut + infinitiv kan genbruges, for eksempel: On peut commencer. — “Man kan begynde.” apprendre er infinitiven “at lære”. Efter peut står verbet i infinitiv: peut apprendre betyder “kan lære”. Formen apprendre kan også bruges efter andre modalverber, for eksempel Il veut apprendre. — “Han vil lære.” la technique betyder her “teknikken” eller, i den givne danske oversættelse, “teknik”. technique er her et feminint substantiv, hvilket ses på artiklen la; det skal ikke forveksles med adjektivet technique, der kan betyde “teknisk” og tilpasses det substantiv, det beskriver. I denne sætning er technique substantivet og er det, man lærer. en pratiquant udtrykker måden: “ved at øve” eller “gennem praktisk øvelse”. pratiquant er præsens participium af pratiquer, og konstruktionen en + præsens participium viser normalt, hvordan noget foregår. Den kan genbruges i Il apprend en pratiquant. — “Han lærer ved at øve.” vraiment betyder “virkelig” og forstærker her udsagnet om, at man lærer gennem faktisk praktisk øvelse. Det ændrer ikke selve verbets tid eller person. Samlet består udsagnet af C'est utile (“Det er nyttigt”) og forklaringen parce qu'on peut apprendre la technique en pratiquant vraiment (“fordi man kan lære teknik ved virkelig at øve”). Hele meningen er derfor: “Det er nyttigt, fordi man kan lære teknik gennem praktisk øvelse.”

5. J'ai peur que les autres aient tous des appareils photo perfectionnés.

   Jeg er bekymret for, at alle de andre vil have avancerede kameraer.

   J'ai peur que

   Jeg er bekymret for, at

   les autres

   de andre

   aient

   har

   tous

   alle

   appareils photo

   kameraer

   perfectionnés

   avancerede

   Uddybende forklaring

   J'ai peur que betyder her, at taleren er bekymret for det, der følger. J'ai er første person ental af avoir i nutid: j'ai, tu as, il/elle a. Konstruktionen avoir peur que udtrykker frygt eller bekymring og efterfølges normalt af konjunktiv, fordi den efterfølgende situation vurderes følelsesmæssigt og ikke blot konstateres. les autres er et substantiveret adjektiv/pronominalt udtryk: les autres = de andre. autres står i flertal sammen med les; udtrykket kan bruges uden et gentaget substantiv, når dette kan forstås af sammenhængen. Eksempel: Les autres arrivent. — De andre kommer. aient er tredje person flertal af avoir i konjunktiv præsens. Grundformen er avoir; sammenlign nutidsformer som ils ont (indikativ) og konjunktivformen qu'ils aient. Her udløses aient af J'ai peur que, og subjektet er les autres. Formen betyder i denne sætning, at de andre har eller vil have noget; den er ikke i sig selv en særskilt fremtidsform. Eksempel: J'ai peur qu'ils aient raison. — Jeg er bekymret for, at de har ret. tous betyder alle og samler de personer, som les autres betegner, til én samlet mængde. Her står det som en flertalsform, der passer til denne gruppe. Det skal ikke forveksles med tout i ental eller toute i femininum ental. Eksempel: Ils sont tous prêts. — De er alle klar. appareils photo er det sammensatte navneord for kameraer. appareils er flertal af appareil (apparat/enhed), mens photo fungerer som et bestemmende led i udtrykket og ikke er det ord, der bærer flertallet. Eksempel: Les appareils photo sont légers. — Kameraerne er lette. perfectionnés beskriver appareils photo og betyder her avancerede eller teknisk forfinede. Det er flertal, maskulinum, fordi adjektivet bøjes efter appareils, ikke efter photo; entalsformen er perfectionné, og femininum flertal er perfectionnées, når det beskriver et feminint flertalsord. Eksempel: des outils perfectionnés — avancerede værktøjer. Samlet består udsagnet af bekymringskonstruktionen J'ai peur que, subjektet les autres, konjunktivverbet aient, mængdeangivelsen tous og genstanden des appareils photo perfectionnés. Det giver den faste betydning: »Jeg er bekymret for, at alle de andre vil have avancerede kameraer.«

6. Un bon club se concentre sur la composition, pas seulement sur le matériel.

   En god klub fokuserer på komposition, ikke kun på udstyr.

   bon

   god

   club

   klub

   se concentre

   fokuserer

   composition

   komposition

   pas seulement

   ikke kun

   matériel

   udstyr

   Uddybende forklaring

   bon betyder her “god” og står i hankøn ental, fordi det beskriver club, som er et hankønsord i ental. Grundformen er bon; den tilsvarende hunkønsform er bonne. Eksempel: une bonne idée = “en god idé”. club er et hankønsord og betyder “klub”. Artiklen un gør udtrykket ubestemt; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: un club sportif = “en sportsklub”. se concentre betyder “fokuserer” i denne sætning. Det er tredje person ental i nutid af se concentrer; se hører til det pronominale verbum. Konstruktionen se concentrer sur + noget angiver det, opmærksomheden rettes mod. Eksempel: Le groupe se concentre sur la musique. = “Gruppen fokuserer på musikken.” composition betyder her “komposition”, altså hvordan et billede eller andet værk er opbygget. Det er et hunkønsord: la composition. Eksempel: La composition est équilibrée. = “Kompositionen er afbalanceret.” pas seulement betyder “ikke kun”. Her står det som en kontrasterende tilføjelse efter kommaet: fokus er ikke kun på le matériel. I en fuld nægtende sætning ses ofte mønstret ne ... pas seulement, men i denne efterstillede konstruktion er resten af nægtelsen ikke gentaget synligt. Eksempel: Il pense à la forme, pas seulement au contenu. = “Han tænker på formen, ikke kun på indholdet.” matériel betyder her “udstyr”. Det er et hankønsord, ofte brugt som masseord, så le matériel henviser til udstyr som samlet kategori. Eksempel: Le matériel coûte cher. = “Udstyret er dyrt.” Samlet er strukturen Un bon club se concentre sur la composition, pas seulement sur le matériel. Først beskrives en god klub, derefter det, den fokuserer på: sur la composition. pas seulement sur le matériel tilføjer, at fokus ikke udelukkende er på udstyr. Den faste betydning er derfor: “En god klub fokuserer på komposition, ikke kun på udstyr.”

7. Partager des photos pourrait renforcer ma confiance en moi.

   Måske kan det at dele billeder styrke min selvtillid.

   Partager

   at dele

   photos

   billeder; fotos

   pourrait

   kunne måske

   renforcer

   at styrke

   confiance

   tillid; selvtillid

   en moi

   i mig selv

   Uddybende forklaring

   Partager er infinitivformen af partager, “at dele”. Her fungerer infinitiven som det, der beskrives som muligt: “at dele …”. Den kan genbruges i mønsteret Partager + objekt + verbum. photos er flertal af photo, “billede/foto”. Artiklen des viser her et ubestemt flertal, men angiver ikke et bestemt antal. Eksempel: Je regarde des photos. – “Jeg ser på nogle billeder/fotos.” pourrait er en bøjet form af pouvoir, “at kunne”. Formen er 3. person ental i conditionnel présent og betyder her “kunne måske”. Den udtrykker en mulig følge, ikke en sikker følge. Efter pourrait står normalt en infinitiv: Cela pourrait aider. – “Det kunne måske hjælpe.” renforcer er infinitiv af renforcer, “at styrke eller forstærke”. Den følger her efter pourrait; det er altså pourrait, der er bøjet, mens renforcer bevarer infinitivformen. Eksempel: Le sport peut renforcer les muscles. – “Sport kan styrke musklerne.” confiance er et hunkønsnavneord, der betyder “tillid” eller “selvtillid” afhængigt af sammenhængen. I confiance en moi handler det om selvtillid, altså tillid til en selv. Det almindelige udtryk er avoir confiance en quelqu’un/quelque chose – “at have tillid til nogen/noget”. ma betyder “min” foran et hunkønsnavneord i ental. Det er confiance, der er hunkøn, og ikke moi, der bestemmer formen ma. Ved et hankønsnavneord bruges for eksempel mon. en moi betyder her “i mig selv”. Efter confiance præciserer det, hvem tilliden gælder: talerens egen person. moi er den betonede form af første persons pronomen efter præpositionen en; det er ikke den almindelige ubetonede subjektform je. Samlet er strukturen Partager des photos + pourrait + renforcer ma confiance en moi: “At dele billeder kunne måske styrke min selvtillid.” Infinitivgruppen Partager des photos er det, der kan have denne mulige virkning, og pourrait renforcer udtrykker selve muligheden.

8. Cela pourrait aussi t'aider à constituer un petit portfolio au fil du temps.

   Det kunne også hjælpe dig med at opbygge en lille portefølje med tiden.

   Cela

   det

   pourrait

   kunne

   t'aider

   hjælpe dig

   constituer

   opbygge

   petit

   lille

   portfolio

   portefølje

   au fil du temps

   med tiden

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, som her fungerer som subjekt og betyder «det». I sammenhængen kan det pege tilbage på den idé eller aktivitet, der netop er nævnt; pronomenets form angiver ikke i sig selv et bestemt køn eller antal for en navngiven person. pourrait er 3. person ental af pouvoir i conditionnel présent. pouvoir betyder «at kunne», mens pourrait her udtrykker en mulig eller tænkt hjælp: «kunne». En nyttig række er peut «kan» – pourrait «kunne» – a pu «har kunnet/kunne» i passé composé. Eksempel: Cela pourrait fonctionner. — «Det kunne fungere.» t'aider består af te + infinitiven aider: «hjælpe dig». te er et direkte objektspronomen for «dig», og apostroffen viser sammentrækningen foran en vokal: te aider bliver t'aider. aider quelqu'un betyder «at hjælpe nogen»; med à kan man også sige aider quelqu'un à faire quelque chose, «hjælpe nogen med at gøre noget». constituer er infinitivformen «at opbygge» eller «at samle». Her står den efter à i mønsteret aider quelqu'un à + infinitiv: «hjælpe nogen med at opbygge». Eksempel: Elle m'aide à constituer un dossier. — «Hun hjælper mig med at samle en sag/mappe.» petit er et beskrivende adjektiv i hankøn ental. Det bøjes, så det passer til portfolio, som er hankøn ental i denne sætning: un petit portfolio. Formen for hunkøn ental er petite, som i une petite équipe — «et lille hold». Her betyder petit «lille» og siger ikke noget om, hvordan porteføljen er blevet opbygget. portfolio er et hankønsnavneord, her i ental, og betyder «portefølje». Det kan bruges om en samling af en persons arbejde eller projekter. Eksempel: Il présente son portfolio. — «Han præsenterer sin portefølje.» au fil du temps er et fast tidsudtryk, bogstaveligt «i tidens løb», og betyder «med tiden» eller «efterhånden». Det beskriver en udvikling over en periode, ikke et bestemt tidspunkt. Eksempel: La collection grandit au fil du temps. — «Samlingen vokser med tiden.» Samlet er strukturen Cela pourrait aussi t'aider à constituer un petit portfolio au fil du temps: subjektet «det» + pourrait «kunne» + aider «hjælpe» + te «dig» + à constituer «med at opbygge» + un petit portfolio «en lille portefølje» + au fil du temps «med tiden». Hele betydningen er derfor: «Det kunne også hjælpe dig med at opbygge en lille portefølje med tiden.»

9. Je devrais peut-être assister à une réunion avant de décider si je veux m'inscrire.

   Måske burde jeg besøge et møde, før jeg beslutter, om jeg vil melde mig ind.

   Je devrais

   jeg burde

   peut-être

   måske

   assister … à

   deltage i

   réunion

   møde

   avant de

   før at

   décider

   beslutte

   si

   om

   veux

   vil

   m'inscrire

   melde mig ind

   Uddybende forklaring

   Je devrais betyder her “jeg burde”. devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent; formen udtrykker en overvejelse eller anbefaling snarere end en sikker plan. Sammenlign je dois = “jeg skal” med je devrais = “jeg burde”. Eksempel: Je devrais partir maintenant. — “Jeg burde tage af sted nu.” peut-être betyder “måske”. Det modificerer her hele den foreslåede handling: taleren er ikke sikker på, at vedkommende bør deltage i mødet. assister à betyder “deltage i” eller “overvære”. Verbet assister bruger præpositionen à i denne betydning, så mønsteret er assister à + noget: Elle assiste à une réunion. — “Hun deltager i et møde.” Det betyder ikke her “hjælpe”; den betydning af assister har et andet mønster. réunion er et feminint substantiv og betyder “møde”. I den faste sætning står det med den ubestemte artikel une: une réunion. Eksempel: La réunion commence à neuf heures. — “Mødet begynder klokken ni.” avant de betyder “før at” og står foran et infinitiv. Mønsteret er avant de + infinitiv, som i avant de partir = “før man tager af sted”. Her forbinder det mødedeltagelsen med den senere beslutning. décider betyder “beslutte”. Det er infinitiven efter avant de; avant de décider betyder derfor “før jeg beslutter”. Verbet kan efterfølges af de eller af en konstruktion med si, afhængigt af hvad der følger: Je décide de partir. — “Jeg beslutter at tage af sted.” si betyder her “om” og indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål: décider si... = “beslutte, om ...”. Det er ikke her en betingelse som i “hvis”. Eksempel: Je ne sais pas si elle vient. — “Jeg ved ikke, om hun kommer.” veux betyder her “vil”. Det er 1. person ental i nutid af vouloir; grundformen er vouloir: je veux, tu veux, il/elle veut. I denne sætning udtrykker det, hvad taleren ønsker at gøre, ikke en fremtidig bøjningsform. m'inscrire betyder her “melde mig ind” eller “tilmelde mig”. Det er m' + infinitiven inscrire; m' er den forkortede form af me foran en vokal. Verbet bruges pronominalt som s'inscrire, og personen i m'inscrire er derfor taleren selv. Eksempel: Je vais m'inscrire demain. — “Jeg vil melde mig ind i morgen.” Samlet bliver strukturen: Je devrais peut-être (“jeg burde måske”) + assister à une réunion (“deltage i et møde”) + avant de décider (“før jeg beslutter”) + si je veux m'inscrire (“om jeg vil melde mig ind”). Hele utterancen betyder derfor: “Måske burde jeg deltage i et møde, før jeg beslutter, om jeg vil melde mig ind.”

10. Ça te permet de voir si l'ambiance te convient.

    Det giver dig mulighed for at se, om stemningen passer til dig.

    Ça

    det

    te

    dig

    permet

    giver mulighed for

    de voir

    at se

    si

    om

    l'ambiance

    stemningen

    te convient

    passer dig

    Uddybende forklaring

    Ça er et demonstrativt pronomen, der her betyder “det”. Det står som subjekt for permet; hvad “det” præcist henviser til, identificeres ikke entydigt af den faste sætning. I fransk skrives ça med cedille, så c’et udtales som s. te er et ubetonet pronomen i 2. person ental. Her er det den person, som får mulighed for noget: ça te permet = “det giver dig mulighed”. Den samme form kan have andre grammatiske roller i andre sætninger, så formen betyder ikke altid “dig” alene uden for sammenhængen. permet er 3. person ental i nutid af permettre (“at tillade”, “at give mulighed for”). Det er ça, ikke te, der styrer denne form: ça permet, men for eksempel ils permettent. Konstruktionen permettre à quelqu’un de faire quelque chose betyder “at give nogen mulighed for at gøre noget”. Her står personen som te, og handlingen kommer som infinitiven de voir. de voir består af de plus infinitiven voir, “at se”. Efter permettre introducerer de den handling, som bliver mulig. voir er den selvstændige infinitivform; et nutidseksempel er je vois = “jeg ser”. Eksempel: Cela permet de comparer. — “Det gør det muligt at sammenligne.” si betyder her “om” og indleder et indirekte spørgsmål, ikke en betingelse som i “hvis”. voir si ... betyder “se, om ...”. Eksempel: Je vérifie si la porte est ouverte. — “Jeg tjekker, om døren er åben.” l'ambiance betyder “stemningen” eller “atmosfæren”. Det er substantivet ambiance, som er hunkøn; l' er den bestemte artikel, der bruges foran en vokallyd. Apostroffen viser elision af la: la ambiance bruges ikke i denne form. Kønnet hører til substantivet ambiance, ikke til det følgende verbum. te convient betyder her “passer dig” eller “er passende for dig”. convient er 3. person ental i nutid af convenir; subjektet er l'ambiance, mens te angiver den person, som noget passer til. Verbet kan derfor forstås som et mønster: quelque chose convient à quelqu'un — “noget passer til nogen”. Eksempel: Cette heure me convient. — “Dette tidspunkt passer mig.” Formen convient skrives ens i ental for forskellige køn, fordi verbet bøjes efter personen og tallet, ikke efter substantivets køn. Hele strukturen er Ça te permet de voir si X te convient: “Det giver dig mulighed for at se, om X passer dig.” I den faste sætning er X l'ambiance, så betydningen bliver: “Det giver dig mulighed for at se, om stemningen passer til dig.”