Le
I «Le cours de cuisine» markerer «Le» kurset som noget bestemt. Den samme skrivemåde «le» står i «je ne le pensais» som objektet «det».
cours
I «Le cours de cuisine» betyder «cours» et kursus. Mønsteret «cours de» forbinder kurset med det område eller den aktivitet, det handler om.
de
I «cours de cuisine» forbinder «de» kurset med dets indhold, madlavning. I «peu de choses» forbinder det en lille mængde med det, der måles eller tælles.
cuisine
I «cours de cuisine» betyder «cuisine» madlavning. Ordet står her efter «de» for at angive kursets emne.
a
I «a été» er «a» formen af avoir, som hjælper med at danne fortidsformen sammen med «été». Det svarer her til «har» i den franske verbalkonstruktion.
été
I «a été plus utile» betyder «été» «været». Det er en form af verbet être og beskriver her, hvordan kurset var.
plus
I «plus utile que» betyder «plus» «mere» og gør sammenligningen stærkere. Mønsteret «plus» foran et tillægsord og «que» efterfølgende bruges til at sammenligne.
utile
I «plus utile que je ne le pensais» betyder «utile» «nyttig». Ordet beskriver her kursets værdi og står efter «plus» i en sammenligning.
que
I «plus utile que je ne le pensais» indleder «que» sammenligningen «end jeg troede». I «que peu de choses» indgår det i betydningen «kun få ting».
je
I «je ne le pensais» betyder «je» «jeg» og viser, hvem der havde den tidligere forventning. Det står normalt foran verbet, når taleren omtaler sig selv som den handlende.
ne
I «que je ne le pensais» står «ne» efter sammenligningen «plus ... que». Her er det ikke en almindelig nægtelse med «pas», men en fast form, der ledsager sammenligningen.
pensais
I «je ne le pensais» betyder «pensais» «troede» eller «tænkte». Formen er en fortidsform af «penser» og bruges her om talerens tidligere forventning.
Quelle
I «Quelle technique» betyder «Quelle» «hvilken» og bruges til at spørge, hvilken teknik der menes. Det står direkte foran det navneord, som spørgsmålet handler om.
technique
I «Quelle technique as-tu apprise» betyder «technique» «teknik». Ordet er det, der blev lært på kurset, og står efter spørgeordet «Quelle».
as-tu
I «as-tu apprise» betyder «as-tu» «har du». Det er et spørgsmål med omvendt rækkefølge, hvor verbet «as» står foran «tu».
apprise
I «Quelle technique as-tu apprise» betyder «apprise» «lært». Formen er en form af «apprendre» og står sammen med «as»; den henviser til den teknik, der blev lært.
du
I «du chef» betyder «du» «fra kokken» eller «af kokken». Det er sammentrækningen af «de» og «le» og står foran den person, som læringen kom fra.
chef
I «du chef» betyder «chef» «kok». Ordet betegner her den person, der underviste og viste teknikken.
Elle
I «Elle nous a montré» betyder «Elle» «hun» og viser, hvem der viste teknikken. Det står som subjekt foran verbalkonstruktionen.
nous
I «Elle nous a montré» betyder «nous» «os» og viser, hvem der modtog demonstrationen. Det står foran «a montré» som objektpronomen.
montré
I «nous a montré comment assaisonner» betyder «montré» «vist». Formen er en form af «montrer» og bruges i mønsteret «montrer à quelqu’un comment» for at vise nogen, hvordan noget gøres.
comment
I «comment assaisonner» betyder «comment» «hvordan». Det introducerer her en forklaring på den måde, man skal udføre handlingen på.
assaisonner
I «comment assaisonner» betyder «assaisonner» «krydre». Infinitiven står efter «comment» og beskriver den konkrete madlavningsteknik.
petit à petit
I «assaisonner petit à petit» betyder hele udtrykket «lidt efter lidt» eller «gradvist». De to «petit» gentager idéen om små trin, mens «à» forbinder gentagelsen; samlet beskriver udtrykket en langsom, trinvis handling.
et
I «assaisonner petit à petit et goûter souvent» betyder «et» «og». Det forbinder de to handlinger, at krydre og at smage.
goûter
I «goûter souvent» betyder «goûter» «smage». Infinitiven står efter «et» som den anden handling i den viste madlavningsrutine.
souvent
I «goûter souvent» betyder «souvent» «ofte» og fortæller, hvor hyppigt man skal smage. Det står efter verbet og beskriver handlingens hyppighed.
C’est
I «C’est une habitude pratique» betyder «C’est» «det er». Det introducerer her en vurdering af den beskrevne måde at lave mad på.
une
I «une habitude pratique» er «une» den ubestemte artikel foran «habitude». Den præsenterer vanen som én bestemt type vane uden at gøre den til noget tidligere nævnt.
habitude
I «une habitude pratique» betyder «habitude» «vane». Her betegner ordet en gentagen måde at arbejde på i køkkenet.
pratique
I «une habitude pratique» betyder «pratique» «praktisk». Det vurderer vanen som nyttig i den konkrete madlavning.
pas
I «pas seulement une recette» betyder «pas» «ikke» som del af kontrasten «ikke kun». Her afgrænser det «seulement» og viser, at vanen er mere end en opskrift.
seulement
I «pas seulement une recette» betyder «seulement» «kun» eller «bare». Sammen med «pas» begrænser det udsagnet til idéen om en opskrift, som taleren netop afviser.
recette
I «pas seulement une recette» betyder «recette» «opskrift». Ordet bruges som kontrast til den mere praktiske vane, der også blev lært.
J’ai
I «J’ai aussi appris» betyder «J’ai» «jeg har». Det er sammentrækningen af «je» og «ai» og danner sammen med «appris» en fortidskonstruktion om noget, taleren har lært.
aussi
I «J’ai aussi appris» betyder «aussi» «også». Det tilføjer denne læring som endnu et punkt ud over det, der allerede er nævnt.
appris
I «J’ai aussi appris à mieux contrôler» betyder «appris» «lært». Det er en form af «apprendre» og står i mønsteret «apprendre à» efterfulgt af den handling, man har lært.
à
I «appris à mieux contrôler» forbinder «à» læringen med den handling, man har lært at udføre. I «petit à petit» forbinder det de gentagne led, og i «inviter des amis à dîner» står det foran aktiviteten, man inviterer til.
mieux
I «mieux contrôler» betyder «mieux» «bedre». Det beskriver, at kontrollen med portionsstørrelsen skal udføres på en forbedret måde.
contrôler
I «mieux contrôler la taille des portions» betyder «contrôler» «kontrollere» eller «styre». Infinitiven angiver den handling, som taleren har lært at udføre bedre.
la
I «la taille des portions» er «la» den bestemte artikel foran «taille». I «La sauce était réussie» står den samme artikel foran «sauce» og markerer en bestemt sauce.
taille
I «la taille des portions» betyder «taille» «størrelse». Ordet angiver her, hvor store portionerne skal være.
des
I «la taille des portions» er «des» sammentrækningen af «de» og «les» og betyder «af portionerne». I «des amis» er «des» derimod en ubestemt flertalsartikel og betyder «nogle».
portions
I «la taille des portions» betyder «portions» «portioner». Ordet er det, hvis størrelse taleren har lært at styre.
Tu
I «Tu as eu des retours» betyder «Tu» «du». Det viser, at spørgsmålet henvender sig direkte til den anden person.
eu
I «Tu as eu des retours» betyder «eu» «haft» eller her «fået». Det er en form af «avoir» og står sammen med «as» for at beskrive, om personen modtog feedback.
retours
I «des retours sur ton plat» betyder «retours» «feedback» eller «tilbagemeldinger». Et genanvendeligt mønster er at bruge «retours» om vurderinger af noget, efterfulgt af «sur» og det, der vurderes.
sur
I «retours sur ton plat» betyder «sur» «om» eller «på» og forbinder feedbacken med retten. Mønsteret bruges til at angive, hvad en tilbagemelding handler om.
ton
I «ton plat» betyder «ton» «din» og viser, at retten tilhører eller er lavet af den person, der tiltales. Det står foran navneordet «plat».
plat
I «ton plat» betyder «plat» «ret». Ordet betegner den madret, som feedbacken handler om.
sauce
I «La sauce était réussie» betyder «sauce» «sauce». Her er det den del af retten, som taleren vurderer som vellykket.
était
I «La sauce était réussie» betyder «était» «var». Det er en fortidsform af «être» og beskriver saucens tilstand eller resultat.
réussie
I «La sauce était réussie» betyder «réussie» «vellykket». Formen er knyttet til «sauce» og beskriver, at saucen blev god.
mais
I «La sauce était réussie, mais j’ai fait cuire» betyder «mais» «men». Det forbinder en positiv vurdering af saucen med den efterfølgende fejl ved pastaen.
fait
I «j’ai fait cuire les pâtes» er «fait» en form af «faire», som sammen med «cuire» udtrykker handlingen at tilberede pastaen. Mønsteret «faire» efterfulgt af en infinitiv bruges til at beskrive, at en handling bliver udført.
cuire
I «fait cuire les pâtes» betyder «cuire» «koge» eller «tilberede». Infinitiven angiver den konkrete tilberedningshandling, som blev udført for pastaen.
les
I «les pâtes» er «les» den bestemte flertalsartikel. Den viser, at der tales om pastaen som den konkrete ingrediens i retten.
pâtes
I «les pâtes» betyder «pâtes» «pasta». Ordet betegner den mad, der blev kogt for længe.
trop
I «trop longtemps» betyder «trop» «for» og viser, at varigheden overskred det passende. Det står foran tidsudtrykket «longtemps».
longtemps
I «trop longtemps» betyder «longtemps» «længe». Sammen med «trop» beskriver det, hvor længe pastaen blev kogt.
facile
I «C’est facile à améliorer» betyder «facile» «let». Det vurderer, at problemet kan forbedres uden store vanskeligheder.
améliorer
I «facile à améliorer» betyder «améliorer» «forbedre». Infinitiven står efter «à» og angiver den handling, der er let at udføre.
avec
I «avec le bon timing» betyder «avec» «med». Det forbinder forbedringen med det middel eller den betingelse, der skal hjælpe: det rigtige tidspunkt.
bon
I «le bon timing» betyder «bon» her «rigtig» eller «passende». Det står foran «timing» og angiver, at tidspunktet skal være det rette.
timing
I «le bon timing» betyder «timing» «timing» eller det rigtige tidspunkt for handlingen. Her handler det om at forbedre madlavningen ved at styre varigheden bedre.
m’a
I «Le cours m’a donné» betyder «m’a» «gav mig». Det består af objektpronomenet «m’» og hjælpeverbet «a», som står foran «donné».
donné
I «m’a donné davantage confiance en moi» betyder «donné» «givet». Det er en form af «donner» og beskriver her, hvad kurset gav taleren.
davantage
I «davantage confiance en moi» betyder «davantage» «mere». Det øger mængden af den selvtillid, som kurset gav taleren.
confiance
I «confiance en moi» betyder «confiance» «selvtillid» eller «tillid». Sammen med «en moi» beskriver ordet talerens større tillid til sig selv.
en
I «confiance en moi» er «en» præpositionen i forbindelsen for tillid til en person. Her betyder hele forbindelsen «tillid til mig», ikke fysisk «i mig».
moi
I «confiance en moi» betyder «moi» «mig». Formen står efter præpositionen «en» og viser, hvem tilliden er rettet mod.
pour
I «pour inviter des amis à dîner» betyder «pour» «for at» og angiver formålet med den større selvtillid. Mønsteret «pour» efterfulgt af en infinitiv bruges til at udtrykke hensigt.
inviter
I «pour inviter des amis» betyder «inviter» «invitere». Infinitiven angiver det formål, som taleren nu føler sig mere sikker på at kunne gennemføre.
amis
I «inviter des amis à dîner» betyder «amis» «venner». Ordet betegner de personer, som taleren gerne vil invitere.
dîner
I «inviter des amis à dîner» betyder «dîner» «spise middag» eller «gå til middag». Infinitiven angiver den aktivitet, vennerne inviteres til.
Alors
I «Alors, ça en valait la peine» betyder «Alors» «så» eller «i så fald». Det bruges her til at drage en konklusion ud fra den andens erfaring.
ça
I «ça en valait la peine» betyder «ça» «det» og henviser til madlavningskurset som helhed. Det fungerer som det, hvis værdi bliver vurderet.
valait
I «ça en valait la peine» indgår «valait» i det faste udtryk «en valoir la peine», som betyder «være umagen værd». Formen er en fortidsform af «valoir» og vurderer her kursets værdi.
peine
I «en valait la peine» er «peine» en del af det faste udtryk om, at noget er umagen værd. Her peger ordet på den indsats eller det besvær, hvis værdi bliver vurderet.
même
I «même si tu n’as appris» betyder «même» «selv» og forstærker betingelsen, der følger. Sammen med «si» bruges det til at indrømme en mulig begrænsning.
si
I «même si tu n’as appris que peu de choses» betyder «si» «hvis» og indleder den betingelse, at personen kun lærte få ting. Mønsteret «même si» bruges til at sige, at hovedvurderingen stadig gælder trods en mulig omstændighed.
n’as
I «tu n’as appris que peu de choses» er «n’as» sammentrækningen af «ne» og «as». Sammen med «que peu» indgår det i betydningen «kun har lært få».
peu
I «peu de choses» betyder «peu» «få» eller «lidt». Mønsteret «peu de» angiver en lille mængde af det efterfølgende navneord.
choses
I «peu de choses» betyder «choses» «ting». Ordet betegner her de få ting, som personen har lært.