Erfaringer fra et madlavningskursus | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le cours de cuisine a été plus utile que je ne le pensais.

   Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet.

   cours

   kursus

   cuisine

   madlavning

   a été

   har været

   plus utile

   mere nyttigt

   pensais

   tænkte/forventede

   Uddybende forklaring

   cours betyder her et kursus eller undervisningsforløb. Ental og flertal skrives ens: un cours og des cours; artikel eller anden bestemmelse viser ofte forskellen. Eksempel: un cours de français = et franskkursus. cuisine betyder her madlavning. I cours de cuisine forbinder de kurset med det område, det handler om: cours de cuisine = madlavningskursus. Cuisine kan også betyde køkken i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. a été er passé composé af être: être → a été i tredje person ental. Her bruges formen om en afsluttet vurdering af kursets nytte. a er hjælpeverbet fra avoir, og été er perfektum participium af être; sammen danner de verbalformen. Eksempel: Le cours a été intéressant. = Kurset var interessant. plus utile består af plus + adjektivet utile og betyder mere nyttigt. Grundformen er utile, og plus utile er komparativ. Utile har samme form i hankøn og hunkøn i ental; i denne sætning beskriver det cours. Konstruktionen plus ... que sammenligner med noget andet, for eksempel plus utile que prévu = mere nyttigt end forventet. pensais er imperfektum af penser i første person ental: je pensais = jeg tænkte eller forventede. Her henviser formen til talerens tidligere forventning. I que je ne le pensais er le et pronomen, der repræsenterer det, som taleren tidligere vurderede; den konkrete sammenhæng gør betydningen til “som jeg havde forventet”. Ne står her i den sammenlignende konstruktion plus ... que je ne le pensais; det er ikke i sig selv en almindelig nægtelse, og der står ikke pas i den faste sætning. Eksempel: Je pensais que le cours serait court. = Jeg troede, at kurset ville være kort. Samlet er Le cours de cuisine subjektet, a été angiver den afsluttede vurdering, og plus utile angiver en højere grad af nytte. que je ne le pensais angiver, at denne nytte var større end talerens tidligere forventning. Hele sætningen betyder: Madlavningskurset var mere nyttigt, end jeg havde forventet. Mønsteret plus + adjektiv + que ... kan genbruges, for eksempel plus simple que je ne le pensais = enklere, end jeg havde forventet.

2. Quelle technique as-tu apprise du chef ?

   Hvilken teknik lærte du af kokken?

   Quelle

   hvilken

   technique

   teknik

   as-tu

   har du

   apprise

   lært

   du

   af den

   chef

   kok

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står i femininum ental, fordi det beskriver technique. Fransk bøjer dette spørgende ord efter det navneord, det hører til: quel (maskulinum ental), quelle (femininum ental), quels og quelles (flertal). Technique betyder “teknik”. Det er et feminint navneord: une technique = “en teknik”, la technique = “teknikken”. Her er det den teknik, spørgsmålet handler om. As-tu er den omvendte spørgeform af tu as: as er nutidsformen af avoir (“at have”) i anden person ental, og tu betyder “du”. Ved et direkte spørgsmål kan fransk sætte verbet foran pronomenet: As-tu compris ? = “Har du forstået?” Her er as hjælpeverbet i passé composé sammen med apprise. Apprise kommer af verbet apprendre (“at lære”). Sammen med as danner det passé composé: tu as appris = “du har lært”. Formen er apprise med -e, fordi det direkte objekt quelle technique står før det bø plus participium, og objektet er femininum ental. Den relevante regel er altså, at et direkte objekt, der står før participiet, kan få participiet til at vise køn og tal. Uden denne foranstillede feminine form står man normalt med appris, for eksempel: Tu as appris une technique = “Du har lært en teknik”. Du er sammentrækningen af de + le og betyder her “af/fra den”. de angiver her den person, man lærer noget af, og le er den bestemte artikel for maskulinum ental. Sammentrækningen gælder ikke foran femininum ental: de la professeure = “af læreren”. Chef betyder her “kok” og står i konstruktionen du chef: “af kokken”. Ordet kan også betyde “chef” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse og madlavningskonteksten støtter betydningen “kok” her. Samlet er strukturen Quelle technique + as-tu apprise + du chef ?: “Hvilken teknik har du lært af kokken?” Spørgsmålet beder om at identificere teknikken; den lærende er tu, og du chef angiver, hvem den lærende har lært den af.

3. Elle nous a montré comment assaisonner petit à petit et goûter souvent.

   Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte.

   Elle

   hun

   nous

   os

   a montré

   viste

   comment assaisonner

   hvordan man krydrer

   petit à petit

   lidt ad gangen

   goûter

   smage

   souvent

   ofte

   Uddybende forklaring

   Elle betyder her “hun” og er et subjektspronomen i 3. person ental. Det kan bruges om en kvindelig person eller et feminint substantiv, når referenten er kendt af sammenhængen. Eksempel: Elle cuisine. — “Hun laver mad.” nous betyder “os” her og er et objektspronomen: den eller de personer, som handlingen er rettet mod. Det kan også være subjekt i andre sætninger, men her står det efter verbet og svarer til dansk “os”. Eksempel: Le chef nous écoute. — “Kokken lytter til os.” a montré er passé composé af montrer (“vise”): a + participiet montré. Formen a passer til subjektet elle; participiet montré ændres ikke efter dette feminine subjekt i denne konstruktion. Eksempel: Elle a montré la technique. — “Hun viste teknikken.” comment assaisonner betyder “hvordan man krydrer”. comment indleder her et indirekte spørgsmål eller en forklaring på fremgangsmåden, og assaisonner er infinitivformen (“at krydre”). Efter comment kan fransk bruge infinitiv, når den udførte handling ikke knyttes til en bestemt person i selve infinitivleddet. Eksempel: Je sais comment assaisonner la soupe. — “Jeg ved, hvordan man krydrer suppen.” petit à petit er et fast udtryk, der betyder “lidt ad gangen” eller “gradvist”. Det beskriver, at handlingen sker i små trin, ikke på én gang. Eksempel: Il apprend petit à petit. — “Han lærer lidt efter lidt.” goûter betyder “at smage” og er infinitivformen af verbet “smage”. Her er den koordineret med assaisonner, så begge handlinger hører under forklaringen med comment: man krydrer og smager. Eksempel: Il faut goûter la sauce. — “Man skal smage saucen.” souvent betyder “ofte” og er et adverbium, der angiver hyppighed. Det beskriver her, hvor ofte man smager; det betyder ikke “lidt” eller “gradvist”. Eksempel: Elle goûte souvent la soupe. — “Hun smager ofte på suppen.” Samlet er strukturen Elle nous a montré comment ...: “Hun viste os, hvordan ...”. Derefter nævnes to infinitiver, assaisonner og goûter, forbundet med et: Hun viste os, hvordan man krydrer lidt ad gangen og smager ofte. Hele udsagnet handler dermed om en praktisk fremgangsmåde, hvor krydring sker gradvist, og smagningen gentages hyppigt.

4. C’est une habitude pratique, pas seulement une recette.

   Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.

   C’est

   Det er

   habitude

   vane

   pratique

   praktisk

   pas seulement

   ikke kun

   recette

   opskrift

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est: ce er et demonstrativt pronomen, og est er nutidsformen af être for tredje person ental. Sammen svarer det her til “det er”. Eksempel: C’est simple. — “Det er enkelt.” habitude betyder her “vane” eller en gentagen praksis. Det er et feminint substantiv; det ses blandt andet på artiklen une. Une markerer her et ubestemt, feminint substantiv i ental og præsenterer vanen som en type eller forekomst, men artiklen fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: C’est une habitude. — “Det er en vane.” pratique beskriver habitude og betyder her “praktisk”: noget, der er nyttigt eller nemt at bruge i praksis. Adjektivet har samme form i den viste feminine entalssammenhæng som i maskulin ental, men i flertal bliver formen pratiques; formen skal vælges efter det ord, den beskriver. Eksempel: Une méthode pratique aide beaucoup. — “En praktisk metode hjælper meget.” pas seulement danner sammen med den underforståede indledning en begrænset negation: “ikke kun” eller “ikke blot”. pas er den del, der markerer negationen i den viste konstruktion, mens seulement betyder “kun”. Eksempel: Ce n’est pas seulement utile. — “Det er ikke kun nyttigt.” recette betyder “opskrift”. Det er et feminint substantiv, så man kan sige une recette. I denne sætning står ordet efter seulement, fordi opskriften er det, udsagnet afgrænser: det er ikke kun en opskrift. Hele udsagnet samles sådan: C’est (“det er”) + une habitude pratique (“en praktisk vane”) + pas seulement une recette (“ikke kun en opskrift”). Den samlede betydning er derfor: “Det er en praktisk vane, ikke bare en opskrift.”

5. J’ai aussi appris à mieux contrôler la taille des portions.

   Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.

   J’ai

   jeg har

   aussi

   også

   appris

   lært

   mieux

   bedre

   contrôler

   styre; kontrollere

   taille

   størrelse

   portions

   portioner

   Uddybende forklaring

   J’ai består af pronomenet je (jeg) og hjælpeverbet ai, nutidsformen af avoir (at have). Sammen med participiet appris danner det passé composé, som her udtrykker en afsluttet læring: “jeg lærte”. J’ai alene betyder altså ikke hele fortidsbetydningen. aussi betyder “også” og tilføjer denne læring til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke på, hvem der lærer eller på handlingens tid. appris er perfektum participium af apprendre (at lære). Formen er uregelmæssig: apprendre → appris. I j’ai appris bruges den sammen med avoir til passé composé. Konstruktionen apprendre à + infinitiv betyder “lære at gøre noget”; her står infinitiven contrôler efter à. mieux er adverbiet “bedre”, sammenligningsformen af bien (godt). Det beskriver måden at kontrollere på: kontrollere bedre. Den tilsvarende grundform er bien, ikke et adjektiv, der bøjes efter et navneord. Eksempel: Elle travaille mieux. — “Hun arbejder bedre.” contrôler er infinitivformen “at styre” eller “at kontrollere”. Her handler verbet om at regulere portionsstørrelsen. Efter apprendre à bruges infinitiv, fordi den lærte handling præsenteres som en aktivitet. Eksempel: J’apprends à cuisiner. — “Jeg lærer at lave mad.” la taille betyder “størrelsen”. taille er et feminint navneord, hvilket blandt andet ses på den bestemte artikel la; navneordets køn er ikke en egenskab, der kommer fra contrôler. taille kan også bruges om størrelse på tøj eller en persons højde, men her gælder betydningen størrelse eller omfang. des portions betyder “portionerne” i forbindelsen la taille des portions. Her er portions flertal af portion (portion), og des er sammentrækningen af de + les: “af portionerne”. Det er derfor ikke den ubestemte flertalsartikel i denne konstruktion, men markerer forholdet “størrelsen af ...”. Eksempel: La taille des portions varie. — “Portionernes størrelse varierer.” Samlet er strukturen J’ai aussi appris à + infinitiv: “Jeg har også lært at ...”. mieux lægger betydningen “bedre” til infinitiven, og la taille des portions er det, som contrôler retter sig mod. Hele ytringen betyder: “Jeg lærte også bedre at styre portionsstørrelsen.”

6. Tu as eu des retours sur ton plat ?

   Fik du feedback på din ret?

   Tu as

   du har

   eu

   fået

   des retours

   feedback

   sur

   på / om

   ton

   din

   plat

   ret

   Uddybende forklaring

   Tu as består af subjektpronomenet tu og nutidsformen as af hjælpeverbet avoir (“at have”). Sammen med eu danner det passé composé, som her udtrykker, at personen har modtaget eller fået noget. as bruges med tu; med j’ hedder formen ai, og med il/elle hedder den a. eu er perfektum participium af avoir: avoir → eu. I denne konstruktion bærer eu ikke alene betydningen “haft”; sammen med as indgår det i passé composé. Eksempel: Tu as eu raison. — “Du havde ret.” des retours betyder her feedback eller tilbagemeldinger. retour er et hankønsord, og des er den ubestemte flertalsartikel; formen viser, at der er tale om tilbagemeldinger i flertal, uden at angive et bestemt antal. Entalsformen er un retour. Eksempel: J’ai reçu des retours utiles. — “Jeg fik nyttig feedback.” sur er en præposition, der her betyder “om” eller “på” det emne, som feedbacken vedrører. Mønstret des retours sur + emne kan genbruges, når man spørger til kommentarer om noget. ton er et ejestedord for anden person ental og betyder “din” foran et hankønsord i ental. Det er plat, ikke den ejende person, der bestemmer formen: foran et hunkønsord i ental bruges normalt ta, og i flertal tes. ton betyder derfor ikke i sig selv, at ejeren er hankøn. plat er et hankønsord i ental og betyder “ret” i betydningen en tilberedt madret. Sammen med ton bliver det ton plat: “din ret”. Det må ikke forveksles med det beskrivende ord plat, som i andre sammenhænge kan betyde “flad”; betydningen afgøres af brugen her. Hele spørgsmålet følger mønstret Tu as eu + des retours sur + ton plat ?: “Har du fået feedback på din ret?” Passé composé spørger om, hvorvidt feedbacken er kommet frem eller er blevet modtaget, mens sur ton plat angiver, hvad feedbacken handler om.

7. La sauce était réussie, mais j’ai fait cuire les pâtes trop longtemps.

   Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.

   La sauce

   saucen

   était

   var

   réussie

   vellykket

   j’ai fait cuire

   jeg kogte

   les pâtes

   pastaen

   trop longtemps

   for længe

   Uddybende forklaring

   La sauce betyder her “saucen”. sauce er et feminint entalsnavneord, og la er den bestemte artikel i femininum ental. I flertal bliver det les sauces. était er en form af être (“at være”). Det er imparfait i 3. person ental: il/elle était. Imparfait fremstiller her saucens tilstand eller egenskab i den omtalte situation. Eksempel: La soupe était chaude. – “Suppen var varm.” réussie betyder “vellykket” her og beskriver sauce. Grundformen er adjektivet réussi; formen réussie har femininum ental, så den stemmer overens med sauce. I maskulinum ental er formen réussi, som i Un plat réussi – “En vellykket ret.” j’ai fait cuire svarer her til “jeg kogte”. Det er en konstruktion med faire + infinitiven cuire: faire cuire bruges om at få noget tilberedt eller tilberede noget ved kogning. j’ai fait er passé composé af faire med hjælpeverbet avoir, og cuire står i infinitiv. I denne sætning er det den talende, der udførte tilberedningen. Eksempel: J’ai fait cuire le riz. – “Jeg kogte risene.” les pâtes betyder “pastaen”. pâtes er flertal af pâte i denne betydning, og les er den bestemte artikel for flertal. Den bestemte form passer med den konkrete pasta, der omtales. Eksempel: Les pâtes sont prêtes. – “Pastaen er klar.” trop longtemps betyder “for længe”. trop markerer en overdrevet eller uhensigtsmæssig grad, mens longtemps betyder “længe”. Sammen angiver de, at varigheden overskred det passende tidsrum. Til sammenligning betyder assez longtemps “længe nok”. Hele sætningen er bygget sådan: La sauce était réussie beskriver saucens vellykkede tilstand. mais betyder “men” og forbinder den med en kontrasterende oplysning. j’ai fait cuire les pâtes trop longtemps siger, at den talende kogte pastaen i for lang tid. Samlet betyder det: “Saucen lykkedes, men jeg kogte pastaen for længe.”

8. C’est facile à améliorer avec le bon timing.

   Det er nemt at forbedre med den rigtige timing.

   C’est

   det er

   facile

   nemt

   améliorer

   forbedre

   bon

   rigtig

   timing

   timing

   Uddybende forklaring

   C’est er sammentrækningen af ce og est og betyder her “det er”. Ce fungerer som subjektpronomen, og est er 3. person ental nutid af être (at være). Den samme sammentrækning bruges fx i C’est utile. — “Det er nyttigt.” facile betyder her “nemt” eller “let”. I mønstret être facile à + infinitiv beskriver det, at en handling er let at udføre: C’est facile à comprendre. — “Det er let at forstå.” Formen facile skrives ens i maskulinum og femininum ental; flertalsformen er faciles. Den vælges altså ikke alene, fordi subjektet er c’est. améliorer er infinitiven “at forbedre”. Den har ikke person- eller talendelse i à améliorer, fordi infinitiven står efter præpositionen à. Som udsagnsord kan den bøjes i andre sammenhænge: j’améliore — “jeg forbedrer”, nous améliorons — “vi forbedrer”. bon betyder her “rigtig” eller “passende” i betydningen et godt valg af tidspunkt. Det står foran navneordet i le bon timing. Den feminine form er bonne, fx une bonne idée — “en god idé”; bon er maskulinum ental. timing er et fransk navneord lånt fra engelsk og betyder her “timing” eller “det rigtige tidspunkt”. Det er maskulinum, hvilket ses i le bon timing; den bestemte artikel er derfor le, ikke la. Samlet er strukturen C’est + [adjektiv] + à + [infinitiv] + avec + [navneordsgruppe]: C’est facile à améliorer betyder “Det er nemt at forbedre”, og avec le bon timing føjer “med den rigtige timing” til. Hele ytringen betyder derfor: “Det er nemt at forbedre med den rigtige timing.”

9. Le cours m’a donné davantage confiance en moi pour inviter des amis à dîner.

   Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.

   cours

   kursus

   m’a donné

   gav mig

   davantage

   mere

   confiance

   selvtillid

   en moi

   til mig selv

   inviter

   invitere

   amis

   venner

   à dîner

   til middag

   Uddybende forklaring

   cours er et maskulint substantiv og betyder her “kursus”. Formen er ental; flertal er cours med samme stavemåde, så artiklen eller sammenhængen viser tallet. I Le cours viser den bestemte artikel, at der er tale om et bestemt kursus. m’a donné kommer fra donner, “at give”. a donné er passé composé: hjælpeverbet avoir i 3. person ental plus perfektum participium donné. m’ er objektpronomenet me foran vokal og betyder her “mig”; kombinationen betyder derfor “gav mig”. Eksempel: Le livre m’a donné une idée. — “Bogen gav mig en idé.” davantage betyder “mere” og fungerer her som sammenlignende adverbium: personen har mere tillid end før eller end i en tidligere situation. Det kan ofte erstattes af plus, men davantage står især naturligt efter verbet: Il travaille davantage. — “Han arbejder mere.” confiance er et feminint substantiv, “tillid” eller “selvtillid”. Udtrykket avoir confiance en betyder “at have tillid til” eller “at have selvtillid”. Her er confiance uden artikel, fordi den indgår i den faste konstruktion donner confiance à quelqu’un — “give nogen selvtillid”. en moi betyder her “til mig selv” i betydningen “i mig selv”. Efter confiance angiver en den person, som tilliden er rettet mod. Pronomenet moi er den betonede form af “jeg/mig” og bruges efter præpositionen en. Sammenlign confiance en toi — “tillid til dig”. inviter er infinitiven “at invitere”. I pour inviter viser pour formålet med den øgede selvtillid: den gør det muligt eller lettere for taleren at invitere. Infinitiven ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Je téléphone pour inviter mes amis. — “Jeg ringer for at invitere mine venner.” amis er flertal af det maskuline substantiv ami, “ven”. I des amis betyder det “venner”; des er en ubestemt flertalsartikel og angiver ikke et bestemt antal. Formen amies bruges, når alle de omtalte venner er feminine; amis kan bruges om maskuline eller blandede grupper. à dîner betyder “til middag”. Her står præpositionen à foran infinitiven dîner og danner en konstruktion for en aktivitet eller anledning: inviter quelqu’un à dîner betyder “invitere nogen til middag”. dîner kan også være et substantiv (“middag”), men i denne konstruktion er det infinitivformen “at spise middag”. Samlet er strukturen Le cours m’a donné davantage confiance en moi pour inviter des amis à dîner: “Kurset gav mig mere selvtillid til at invitere venner til middag.” Le cours er den, der giver noget, m’ er modtageren, confiance en moi er det, der gives, og pour inviter... angiver, hvad selvtilliden skal bruges til. Sætningen er neutral og anvendelig i almindelig samtale.

10. Alors, ça en valait la peine, même si tu n’as appris que peu de choses.

    Så var det det værd, selv hvis du kun lærte få ting.

    Alors

    så / altså

    ça en valait la peine

    det var det værd

    même si

    selv hvis / selv om

    appris

    lært

    peu

    få / lidt

    choses

    ting

    Uddybende forklaring

    Alors står her først som en overgangsmarkør: »så« eller »altså«. Det forbinder denne vurdering med det foregående, men ændrer ikke selve udsagnet. Eksempel: Alors, on commence. – »Så begynder vi.« ça en valait la peine er en fast konstruktion, der betyder »det var det værd«. ça er et neutralt »det« eller »det her«; den konkrete henvisning er ikke grammatisk fastlagt af selve formen. valait er imperfektum af valoir (»være værd«). I denne konstruktion bruges imperfektum, fordi værdien vurderes i forhold til den allerede omtalte situation. la peine betyder her »besværet« eller »anstrengelsen«, ikke fysisk smerte. Mønstret ça vaut la peine betyder »det er det værd«, mens ça en valait la peine betyder »det var det værd«. même si betyder »selv hvis« eller »selv om« og indleder en betingelse eller indrømmelse. Det, der følger, begrænser ikke hovedudsagnet: hovedvurderingen gælder stadig, også under den nævnte omstændighed. Eksempel: Je viendrai même s’il pleut. – »Jeg kommer, selv om det regner.« appris er perfektum participium af apprendre (»lære«). Sammen med hjælpeverbet as i tu as appris danner det passé composé: »du har lært« eller, i den danske oversættelses perspektiv, »du lærte«. Formen appris ændrer sig ikke efter subjektet i denne verbalkonstruktion; personen vises her af as, som er 2. person ental af avoir. Eksempel: Tu as appris un nouveau mot. – »Du har lært et nyt ord.« peu betyder »lidt« eller »få« afhængigt af det, der tælles. I peu de choses angiver det en lille mængde af et tælleligt substantiv; de er den forbindelse, der bruges efter peu. Det er ikke det samme som beaucoup (»meget/mange«). Her forstærkes den begrænsede mængde af que: tu n’as appris que peu de choses betyder »du har kun lært få ting«. choses er flertal af chose (»ting«). Flertalsmarkeringen -s viser, at der er tale om mere end én ting, men peu gør mængden lille. Eksempel: J’ai peu de choses à faire. – »Jeg har få ting at gøre.« Samlet bliver strukturen: Alors + vurderingen ça en valait la peine + indrømmelsen même si + tu n’as appris que peu de choses. Hele ytringen betyder derfor: »Så var det det værd, selv om du kun lærte få ting.«