Løs et problem med plantepleje | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ma plante se fane, même si je l'arrose souvent.

   Min plante visner, selv om jeg vander den ofte.

   plante

   plante

   se fane

   visner

   même si

   selv om

   arrose

   vander

   souvent

   ofte

   Uddybende forklaring

   plante betyder her en plante. Det er et feminint substantiv: une plante i ental og des plantes i flertal. Eksempel: La plante est grande. — Planten er stor. se fane kommer af det refleksive verbum se faner, som her betyder at visne. fane er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er ma plante; se viser, at planten selv gennemgår processen. Eksempel: Les fleurs se fanent en été. — Blomsterne visner om sommeren. même si indleder en indrømmende ledsætning og betyder selv om. På fransk følges même si normalt af en form i indikativ, ikke konjunktiv. Eksempel: Même s'il pleut, nous sortons. — Selv om det regner, går vi ud. arrose kommer af arroser, at vande. Formen er nutid, 1. person ental, fordi subjektet i ledsætningen er je: j'arrose. I den fulde sætning viser det, at taleren vander planten; pronomenet l' står for det, der vandes, men er ikke en del af selve citatet arrose. Eksempel: J'arrose les fleurs chaque matin. — Jeg vander blomsterne hver morgen. souvent er et adverbium, der betyder ofte. Det angiver hyppigheden af handlingen arrose og ændrer ikke verbets person eller tid. Eksempel: Elle vient souvent ici. — Hun kommer ofte her. Samlet består udsagnet af ma plante se fane — min plante visner — og même si je l'arrose souvent — selv om jeg vander den ofte. Det betyder derfor: Min plante visner, selv om jeg vander den ofte.

2. Elle a peut-être trop d'eau plutôt que pas assez.

   Den får måske for meget vand i stedet for for lidt.

   Elle a

   den har

   peut-être

   måske

   trop

   for meget

   d'eau

   vand

   plutôt que

   i stedet for

   pas assez

   ikke nok

   Uddybende forklaring

   Elle a betyder her “den har” og henviser i denne sammenhæng til planten. elle er et 3. persons entalspronomen, der bruges om et feminint grammatisk referent; a er nutidsformen af avoir (“at have”) for elle. Et nyttigt mønster er il/elle a + mængde eller ting: Elle a assez d'eau. — “Den har nok vand.” peut-être betyder “måske” og gør udsagnet usikkert. Det står her sammen med a: Elle a peut-être... — “Den har måske ...”. Ordet kan også stå først i en sætning: Peut-être qu'elle a soif. — “Måske er den tørstig.” trop betyder her “for meget” foran mængden d'eau. Det udtrykker en mængde, der overstiger det passende niveau. Sammenlign assez (“nok”) og pas assez (“ikke nok”): La plante a trop d'eau. — “Planten har for meget vand.” d'eau betyder “vand”. d' er den forkortede form af de foran vokalen i eau; eau er selve ordet for “vand”. Efter mængdeord bruges ofte de uden en ubestemt artikel: beaucoup d'eau — “meget vand”. Formen d'eau siger ikke i sig selv, hvor mange enheder der er; vand behandles her som en mængde. plutôt que betyder “i stedet for” og opstiller et valg eller en kontrast mellem to muligheder. Her sammenlignes “for meget vand” med “ikke nok vand”. Et genbrugeligt mønster er X plutôt que Y: Je choisis le thé plutôt que le café. — “Jeg vælger te i stedet for kaffe.” pas assez betyder “ikke nok”. assez betyder “nok”, mens pas negerer det. I denne sætning mangler et gentaget substantiv efter pas assez, fordi vandmængden allerede er tydelig: La plante a assez d'eau, mais pas assez de lumière. — “Planten har nok vand, men ikke nok lys.” Samlet bygges sætningen sådan: Elle a peut-être (“den har måske”) + trop d'eau (“for meget vand”) + plutôt que pas assez (“i stedet for ikke nok”). Den fulde betydning er derfor: “Den har måske for meget vand i stedet for for lidt.”

3. Je pensais que plus d'eau l'aiderait à se rétablir.

   Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.

   pensais

   troede

   plus

   mere

   eau

   vand

   l'aiderait

   ville hjælpe den

   se rétablir

   komme sig

   Uddybende forklaring

   pensais er 1. person ental i imparfait af penser (at tro/tænke). Her angiver formen en tanke eller vurdering, som fortælleren havde på det pågældende tidspunkt: “jeg troede”. Sammenlign med je pense = “jeg tror” og j’ai pensé = “jeg tænkte/kom til at tænke”. Eksempel: Je pensais qu’il était ici. — “Jeg troede, at han var her.” plus betyder her “mere” og knytter sig til mængden i plus d’eau. plus er uforanderligt; det er ikke eau, der bøjes. Mønstret plus de + substantiv bruges om en større mængde: plus de temps — “mere tid”. Det betyder ikke nødvendigvis en bestemt måleenhed eller et bestemt antal. eau er substantivet “vand”. Det er et feminint fransk substantiv, men i denne konstruktion ses ingen særskilt kønsbøjning: plus d’eau bruger de, som bliver til d’ foran vokallyden i eau. Eksempel: Il faut plus d’eau. — “Der skal mere vand til.” l’aiderait kombinerer objektpronomenet l’ med verbet aider og formen aiderait. l’ står foran et verbum, der begynder med vokallyd, og betyder her “den”, sådan som den faste oversættelse angiver. aiderait er 3. person ental konditionalis af aider — “ville hjælpe”. Konditionalis viser her, hvad fortælleren mente ville være en mulig følge af mere vand; den fastslår ikke i sig selv, at hjælpen faktisk virkede. Eksempel: Cela l’aiderait. — “Det ville hjælpe den.” se rétablir er en refleksiv verbalkonstruktion med infinitiven rétablir og betyder “komme sig” eller “blive rask igen”. Pronomenet se viser, at den, der kommer sig, også er den, verbet handler om. Efter aiderait står denne infinitivskonstruktion som det, hjælpen skulle føre til. Eksempel: La plante peut se rétablir. — “Planten kan komme sig.” Hele strukturen er Je pensais que ...: “Jeg troede, at ...”. Inde i at-sætningen er plus d’eau årsagen eller midlet, l’aiderait angiver den forventede hjælp, og à se rétablir angiver målet for hjælpen. Tilsammen betyder sætningen: “Jeg troede, at mere vand ville hjælpe den med at komme sig.”

4. Vérifie le drainage et laisse la terre sécher un peu.

   Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.

   Vérifie

   kontrollér

   le drainage

   dræningen

   laisse

   lad

   la terre

   jorden

   sécher

   tørre

   un peu

   lidt

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier (»at kontrollere«). Formen henvender sig til én person i en uformel direkte instruktion; subjektet tu står ikke skrevet. Sammenlign med infinitiven vérifier: Vérifie le drainage. = »Kontrollér dræningen.« le drainage betyder her dræningen, altså hvor godt overskydende vand kan løbe væk. Drainage er et hankønsord, hvilket ses på artiklen le; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Det nyttige mønster er vérifier + substantiv: Vérifie le drainage. = »Kontrollér dræningen.« laisse er imperativ af laisser (»at lade« eller »at efterlade«). Her betyder det »lad«, fordi det efterfølges af en anden handling: laisser + infinitiv. Som i Vérifie er det en uformel instruktion til én person. la terre betyder »jorden« eller »jordlaget« i denne sammenhæng. Terre er et hunkønsord, hvilket ses på la. Her er det det, der skal tørre; den præcise grammatiske funktion kommer fra konstruktionen laisser la terre sécher. sécher er infinitiven »at tørre«. Efter laisser angiver infinitiven den handling, som skal udføres: laisse la terre sécher = »lad jorden tørre«. Det er sécher, ikke terre, der er verbet for tørringen. un peu betyder »lidt« og begrænser graden af tørring. Det er en fast, kort mængdeangivelse i denne brug og siger ikke, at jorden skal tørre helt. Eksempel: Attends un peu. = »Vent lidt.« Samlet består ytringen af to imperativer forbundet med et (»og«): Vérifie le drainage giver den første instruktion, og laisse la terre sécher un peu giver den anden. Hele betydningen er: »Tjek dræningen, og lad jorden tørre lidt.«

5. Le pot n'a pas de trou au fond, ce qui est peut-être le problème.

   Potten har ikke noget hul i bunden, hvilket måske er problemet.

   pot

   potte

   n'a pas de

   har ikke noget

   trou

   hul

   au fond

   i bunden

   ce qui

   hvilket

   peut-être

   måske

   problème

   problem

   Uddybende forklaring

   pot betyder her en potte. Det er et hankønsord: le pot = potten. Flertal er les pots. Eksempel: Le pot est lourd. = Potten er tung. n'a pas de er den franske nægtelse omkring verbet avoir (at have): ne/n' ... pas. a er 3. person ental i nutid af avoir, og n' er den forkortede form af ne foran en vokal. Efter nægtelsen står ofte de i stedet for den ubestemte artikel: ne pas avoir de trou = ikke at have et hul. Her angiver de ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: La boîte n'a pas de couvercle. = Æsken har ikke noget låg. trou betyder hul. Det er et hankønsord: un trou, le trou; flertal er des trous. I denne sætning er det det hul, som potten mangler. au fond betyder i bunden. au er sammentrækningen af à og le; fond er hankønsordet for bund eller grund. Eksempel: Il y a de l'eau au fond du verre. = Der er vand i bunden af glasset. ce qui indleder her en relativ ledsætning, der henviser til den foregående situation som helhed: at potten ikke har et hul i bunden. qui fungerer som subjekt for det følgende est; det henviser altså ikke nødvendigvis til et bestemt substantiv. Eksempel: Il est parti, ce qui m'étonne. = Han er gået, hvilket undrer mig. peut-être betyder måske og udtrykker usikkerhed. Det ændrer ikke selve udsagnet, men viser, at taleren kun foreslår, at noget er problemet. Eksempel: C'est peut-être trop tard. = Det er måske for sent. problème betyder problem. Det er et hankønsord, så hele udtrykket er le problème = problemet. Flertal er les problèmes. Her står det efter est: être le problème = at være problemet. Samlet bygges sætningen sådan op: Le pot er subjektet, og n'a pas de trou siger, at potten ikke har noget hul. au fond præciserer, hvor hullet skulle være: i bunden. ce qui kobler denne samlede situation til vurderingen est peut-être le problème: den er måske problemet. Hele betydningen er derfor: Potten har ikke noget hul i bunden, hvilket måske er problemet. Formuleringen er almindelig, neutral fransk.

6. Les racines peuvent souffrir quand l'eau n'a nulle part où s'écouler.

   Rødderne kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.

   Les racines

   rødderne

   peuvent

   kan

   souffrir

   tage skade

   quand

   når

   l'eau

   vandet

   n'a

   har ikke

   nulle part

   ingen steder

   où

   hvor

   s'écouler

   løbe ud

   Uddybende forklaring

   Les racines betyder her “rødderne”. les er den bestemte artikel i flertal, og racine er grundformen for “rod”; flertalsformen er racines. Eksempel: Les racines poussent. – “Rødderne vokser.” peuvent er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for tredje person flertal: ils/elles peuvent. Den står sammen med infinitiven souffrir, så betydningen bliver “kan tage skade”. pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller evne. Eksempel: Les plantes peuvent survivre. – “Planterne kan overleve.” souffrir er infinitivformen af souffrir, “at lide”. Her betyder verbet konkret, at rødderne tager skade, sådan som den faste oversættelse viser. Infinitiven ændres ikke efter subjektet, når den står efter peuvent. quand betyder “når” og indleder her et tidsled: situationen efter quand angiver, hvornår rødderne kan tage skade. Det er ikke i sig selv en særskilt betingelsesform. Eksempel: J'arrose quand la terre est sèche. – “Jeg vander, når jorden er tør.” l'eau betyder “vandet”. eau er grundformen for “vand”, og l' er den bestemte artikel foran dette vokalbegyndende ord i stedet for la. Her er l'eau subjekt for a i den følgende del. n'a består af ne + a, hvor ne er forkortet til n' foran vokalen. a er tredje person ental af avoir (“at have”), og subjektet er l'eau. Sammen med nulle part indgår det i nægtelsen “har ikke noget sted”. nulle part betyder “ingen steder”. Sammen med ne markerer det stedlig nægtelse: ne ... nulle part = “ikke noget sted/ingen steder”. Det er ikke et selvstændigt udsagn om, hvor mange steder der findes. où betyder her “hvor” og knytter stedet til den handling, der følger. Mønstret un endroit où + infinitiv kan betyde “et sted, hvor man kan ...”; den negative variant nulle part où + infinitiv betyder “ingen steder, hvor ...”. Eksempel: Je cherche un endroit où m'asseoir. – “Jeg leder efter et sted at sidde.” s'écouler er infinitiven af det pronominale verbum s'écouler, “at løbe ud” eller “at strømme væk”. s' hører til verbet og er ikke et frit pronomen, der skal oversættes separat. Her handler verbet om, at vandet kan løbe væk eller dræne. Eksempel: L'eau s'écoule lentement. – “Vandet løber langsomt væk.” Samlet betyder Les racines peuvent souffrir “Rødderne kan tage skade”. quand indleder tidsleddet: l'eau n'a nulle part où s'écouler betyder “når vandet ikke har noget sted at løbe ud”. Hele sætningen er derfor: “Rødderne kan tage skade, når vandet ikke har noget sted at løbe ud.”

7. Est-ce que je devrais aussi la rapprocher de la fenêtre ?

   Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?

   Est-ce que

   spørgsmålmarkør

   devrais

   burde

   aussi

   også

   rapprocher

   flytte tættere på

   fenêtre

   vindue

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnet, men gør det til et ja/nej-spørgsmål. Mønster: Est-ce que + subjekt + verballed ... ? Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? devrais er 1. person ental af devoir i conditionnel présent. Her betyder det, at taleren spørger, om det er tilrådeligt eller forventet, at vedkommende gør noget: “skal/burde jeg”. Sammenlign med je dois — “jeg skal/jeg er nødt til”, som udtrykker en mere direkte nødvendighed. Eksempel: Je devrais attendre. — Jeg burde vente. aussi betyder “også” og føjer denne mulige handling til noget, der allerede er relevant i situationen. Det betyder ikke i sig selv “igen”; “igen” er normalt de nouveau eller encore afhængigt af sammenhængen. rapprocher er infinitiven, altså grundformen, efter devrais. Som transitivt verbum betyder rapprocher quelque chose de ... at flytte noget nærmere noget andet. I den observerede sætning er la det direkte objekt for rapprocher; det er et feminint entalspronomen, men den konkrete genstand identificeres ikke entydigt af den faste oversættelse eller den givne kontekst. Mønster: rapprocher X de Y — flytte X tættere på Y. Eksempel: Je rapproche la chaise du mur. — Jeg flytter stolen tættere på væggen. fenêtre er et feminint substantiv og betyder “vindue”. I de la fenêtre angiver de det mål eller den reference, som noget flyttes tættere på; la er den bestemte artikel foran det feminine entalssubstantiv. Det er substantivet fenêtre, ikke de eller la, der har betydningen “vindue”. Eksempel: La plante est près de la fenêtre. — Planten er tæt på vinduet. Samlet bygges sætningen op som Est-ce que + je + devrais + aussi + la rapprocher + de la fenêtre: “Skal jeg også flytte den tættere på vinduet?” Spørgsmålet handler dermed om, hvorvidt taleren bør udføre denne ekstra handling på den genstand, som la henviser til.

8. Essaie de changer une seule chose à la fois pour voir ce qui aide la plante.

   Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan se, hvad der hjælper planten.

   Essaie de

   prøv at

   changer

   ændre

   seule

   eneste

   chose

   ting

   à la fois

   ad gangen

   voir

   se

   ce qui

   det, der / hvad der

   aide

   hjælper

   plante

   plante

   Uddybende forklaring

   Essaie de er en direkte opfordring til én person. Essaie er imperativ i 2. person ental af essayer (at prøve); den tilsvarende infinitiv er essayer. Konstruktionen essayer de + infinitiv betyder “prøve at gøre noget”. Eksempel: Essaie de fermer la porte. — “Prøv at lukke døren.” changer er infinitiven “at ændre”. Her står den efter de, fordi den indgår i mønstret essayer de changer. Eksempel: Je veux changer de méthode. — “Jeg vil ændre metode.” seule betyder her “eneste” eller “kun én”. Det er hunkøn ental af adjektivet seul; hankønsformen er seul. Formen seule passer til chose, som er hunkøn. I une seule chose begrænser adjektivet valget til én enkelt ting. chose er substantivet “ting”; det er hunkøn: une chose, flertal des choses. Derfor står både artiklen une og adjektivet seule i hunkøn ental i den faste formulering une seule chose. à la fois er en fast tidslig konstruktion, som her betyder “ad gangen”. Mønstret kan genbruges som un(e) ... à la fois: Une question à la fois. — “Ét spørgsmål ad gangen.” voir er infinitiven “at se”. Her kommer den efter pour, og pour + infinitiv angiver formålet: “for at se”. Eksempel: Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.” ce qui betyder her “hvad der” eller “det, der”. ce er et neutralt stedord, og qui markerer, at det efterfølgende udsagnsled selv har denne størrelse som subjekt. Sammenlign mønstret ce que, hvor noget andet er subjekt: Je vois ce qui change. — “Jeg ser, hvad der ændrer sig.” aide er nutidsformen i 3. person ental af verbet aider (“at hjælpe”). Subjektet er ce qui, så verbet står i ental; la plante er det, der bliver hjulpet, ikke subjektet. Eksempel: Cette lumière aide la plante. — “Dette lys hjælper planten.” plante er substantivet “plante”. Det er hunkøn, som ses i la plante; flertal er les plantes. I denne sætning er det den bestemte plante, der omtales. Eksempel: La plante pousse. — “Planten vokser.” Samlet betyder Essaie de changer une seule chose à la fois “Prøv at ændre én ting ad gangen”. pour voir angiver formålet med ændringerne, og ce qui aide la plante betyder “hvad der hjælper planten”. Hele ytringen bliver derfor: “Prøv at ændre én ting ad gangen, så du kan se, hvad der hjælper planten.”

9. Alors, je la rempoterai et je l'arroserai moins cette semaine.

   Så vil jeg plante den om og vande den mindre i denne uge.

   Alors

   så

   je

   jeg

   la

   den

   rempoterai

   vil plante om

   et

   og

   l'

   den

   arroserai

   vil vande

   moins

   mindre

   cette

   denne

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “derefter” og forbinder denne handling med det foregående. Det fungerer som et forbindelsesord; det betyder ikke i sig selv, at handlingen allerede er sket. je er subjektpronomenet for første person ental: “jeg”. Det er den samme taler, der udfører begge handlinger. På fransk står subjektpronomenet normalt foran det bøjede verbum. la er et direkte objektpronomen i ental, med feminin grammatisk form. Her henviser det, i overensstemmelse med oversættelsen og konteksten, til planten. Objektpronomenet står foran verbet: je la rempoterai = “jeg vil plante den om”. Formen la viser grammatisk køn og tal, ikke en bestemt fysisk placering. rempoterai er futur simple af rempoter (“plante om”, især en plante i en anden potte), i første person ental. En nyttig række er je rempote = “jeg planter om” og je rempoterai = “jeg vil plante om”. Endelsen -ai markerer her første person ental i futur simple. Eksempel: Je rempoterai le basilic demain. — “Jeg vil plante basilikummen om i morgen.” et betyder “og” og forbinder de to handlinger. Det gentagne je foran det næste verbum gør den anden handling til en ny, parallel handling udført af samme taler. l' er den eliderede form af det direkte objektpronomen la foran et verbum, der begynder med en vokallyd. Apostroffen er altså ikke en selvstændig betydningsdel. Her har l' samme objekt som la tidligere, nemlig planten: je l'arroserai = “jeg vil vande den”. arroserai er futur simple af arroser (“vande”), i første person ental. Sammenlign j'arrose = “jeg vander” med j'arroserai = “jeg vil vande”. Verbet arroser er det ord, der bærer betydningen “vande”; objektpronomenet l' angiver, hvad der vandes. moins betyder “mindre” og fungerer her som adverbium, der ændrer mængden eller hyppigheden af vandingen. Det beskriver altså ikke planten, men hvordan taleren vil vande den. J'arroserai moins. betyder “Jeg vil vande mindre.” cette semaine betyder “i denne uge”. cette er et demonstrativt bestemmende ord i feminin ental, fordi semaine er feminin ental; semaine betyder “uge”. Eksempel: Je travaille cette semaine. — “Jeg arbejder i denne uge.” Samlet er strukturen Alors, je la rempoterai et je l'arroserai moins cette semaine: Først forbindes udsagnet med det foregående med “så”, derefter nævnes to fremtidige handlinger med samme subjekt. Taleren vil plante planten om og vil vande den mindre i denne uge.

10. Prendre soin des plantes, c'est surtout les observer et faire de petits ajustements.

    At passe planter handler mest om at observere dem og lave små justeringer.

    Prendre soin

    at passe på

    plantes

    planter

    c'est

    det er

    surtout

    især

    observer

    observere

    faire

    lave

    petits

    små

    ajustements

    justeringer

    Uddybende forklaring

    Prendre soin er en fast konstruktion med betydningen »at passe på« eller »at tage sig af«. prendre er infinitivformen af »at tage«, men i denne konstruktion får hele udtrykket betydningen »passe på«. Eksempel: Je prends soin de mes plantes. – »Jeg passer mine planter.« Konstruktionen står her som det, der bliver forklaret i resten af sætningen. plantes er substantivet »planter«. Formen er flertal; ental er plante, og flertallet markeres her med -s. I prendre soin des plantes er des den sammentrukne form af de og les og betyder her »af/på planterne« i konstruktionen prendre soin de. Eksempel: Elle prend soin de son jardin. – »Hun passer sin have.« c'est er sammentrækningen af ce og est (»det er«). Her forbinder den infinitivudtrykket Prendre soin des plantes med en forklaring på, hvad det især består i. ce fungerer som et grammatisk »det«; det er ikke nødvendigvis et konkret navneord, der gentages. surtout betyder »især« eller »frem for alt«. Det afgrænser forklaringen: at passe planter består her især i de handlinger, der følger efter. Eksempel: Je travaille surtout le matin. – »Jeg arbejder især om morgenen.« observer er infinitivformen af verbet »at observere«. Efter c'est surtout står den sammen med en anden infinitiv og nævner en handling. I nutid ændres verbet efter personen, for eksempel j'observe – »jeg observerer«, mens observer er den form, man bruger som infinitiv. les foran verbet betyder »dem« og henviser i denne sætning til planterne: »at observere dem«. faire er infinitivformen af »at gøre/lave«. Her indgår den i den anden parallelle handling, faire de petits ajustements – »lave små justeringer«. Verbet er uregelmæssigt bøjet: je fais betyder »jeg laver«, mens infinitiven er faire. Eksempel: Nous faisons un ajustement. – »Vi laver en justering.« petits betyder »små«. Det er flertalsformen af adjektivet petit; den maskuline flertalsform bruges her, fordi den beskriver ajustements, som er et maskulint substantiv i flertal. Sammenlign un petit ajustement – »en lille justering« og de petits ajustements – »små justeringer«. I denne type nominalgruppe står de foran et adjektiv i stedet for des foran et ubestemt substantiv i flertal; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. ajustements er substantivet »justeringer«. Ental er ajustement, og flertallet markeres med -s. Det kan bruges om mindre ændringer, der tilpasser noget. Eksempel: Nous faisons quelques ajustements. – »Vi laver nogle justeringer.« Samlet er strukturen Prendre soin de ... , c'est surtout + infinitiv + et + infinitiv: »At passe på ... er især at ... og at ...«. les observer betyder »at observere dem«, hvor les peger tilbage på les plantes, og faire de petits ajustements betyder »at lave små justeringer«. Hele udsagnet betyder derfor: »At passe planter handler mest om at observere dem og lave små justeringer.«