Ma
Ma betyder min i Ma plante og står foran det feminine entalsord plante. Formen bruges til at angive, hvem planten tilhører eller forbindes med.
plante
Plante betyder plante og er det, der visner og bliver vandet i dialogen. Ordet bruges som navneord om den levende plante, man passer på derhjemme.
se
Se er den refleksive markør i se fane og viser, at planten selv gennemgår forandringen. Den hører her sammen med verbet om at visne og bruges i beskrivelsen af en plantes tilstand.
fane
Fane betyder visner i Ma plante se fane. Infinitiven er se faner, mens fane er den brugte form sammen med Ma plante; den kan bruges, når en plante mister spændstighed.
même
Même bidrager i même si til betydningen selv om eller også selv om. Sammen med si markerer det, at den følgende omstændighed ikke ændrer hovedpointen; konstruktionen bruges til at indrømme en mulig modstrid.
si
Si er den del af même si, der indleder betingelsen eller omstændigheden selv om jeg vander den ofte. Sammen med même bruges det, når man vil nævne noget, der kunne tale imod hovedudsagnet.
je
Je betyder jeg og er den, der vander planten i je l'arrose souvent. Det bruges som subjekt, når taleren fortæller om sin egen handling eller vane.
l'arrose
L'arrose betyder vander den i je l'arrose souvent; l' henviser til planten, og arrose angiver selve vandingen. Formen bruges, når man beskriver, at man giver en bestemt plante vand.
souvent
Souvent betyder ofte og beskriver hyppigheden af je l'arrose. Det står her efter verballeddet og bruges til at fortælle, hvor regelmæssigt en handling sker.
Elle
Elle betyder den eller hun og henviser her til planten i Elle a peut-être trop d'eau. Fordi det henviser til planten, fungerer det som subjekt for den følgende beskrivelse; det er nyttigt, når man fortsætter med at tale om en allerede nævnt plante.
a
A betyder har i Elle a peut-être trop d'eau. Det er formen af avoir, der bruges sammen med Elle, og her indleder det beskrivelsen af, hvor meget vand planten har.
peut-être
Peut-être betyder måske og gør udsagnet usikkert i Elle a peut-être trop d'eau. Hele udtrykket angiver en mulighed; peut bidrager med mulighed, mens être indgår i den faste sammensætning, som bruges, når man ikke vil fremsætte en sikker forklaring.
trop
Trop betyder for meget i trop d'eau. Det står foran mængden og viser, at vandmængden vurderes som overdreven; det bruges til at beskrive en mængde, der overstiger det passende.
d'eau
D'eau betyder vand i trop d'eau og angiver, hvad mængden består af. Formen er de foran eau og bruges her efter en mængdeangivelse.
plutôt
Plutôt betyder snarere i plutôt que pas assez. Det leder den foretrukne eller mere sandsynlige forklaring frem og bruges her til at sammenligne for meget vand med for lidt.
que
Que betyder end som forbindelsesled i plutôt que pas assez. Sammen med plutôt forbinder det de to alternativer, og konstruktionen bruges, når man siger, at én mulighed er mere sandsynlig end en anden.
pas
Pas er nægtelsesdelen i pas assez og gør betydningen ikke nok. Sammen med assez bruges det til at beskrive en mængde, der ikke når et tilstrækkeligt niveau.
assez
Assez betyder nok i pas assez. Med pas betyder udtrykket ikke nok, og det kan bruges til at vurdere, om en mængde er tilstrækkelig.
pensais
Pensais betyder troede eller tænkte i Je pensais que plus d'eau l'aiderait. Formen kommer fra penser og bruges her til at præsentere en tidligere opfattelse, som taleren nu overvejer i lyset af problemet.
plus
Plus betyder mere i plus d'eau og angiver en større mængde vand. Det står foran d'eau og bruges, når man sammenligner en øget mængde med den nuværende eller tidligere mængde.
l'aiderait
L'aiderait betyder ville hjælpe den i Je pensais que plus d'eau l'aiderait. L' henviser til planten, og aiderait kommer fra aider; formen bruges til at udtrykke den forventede hjælp i talerens tidligere tanke.
à
À indgår i à se rétablir og forbinder hjælp med den handling, der skulle få planten til at komme sig. Konstruktionen kan bruges efter hjælpeudtryk, når man angiver den handling, der skal udføres.
rétablir
Rétablir betyder komme sig i se rétablir. Her beskriver det, at planten skal vende tilbage til en bedre tilstand, og infinitiven står efter à i handlingen, der skulle hjælpe den.
Vérifie
Vérifie betyder tjek i Vérifie le drainage. Det er imperativformen af vérifier og bruges her som en direkte, praktisk opfordring til at undersøge noget.
le
Le er den bestemte artikel foran drainage i le drainage. Den gør det klart, at der tales om den konkrete dræning i plantens potte; artiklen bruges foran et hankønsord i ental.
drainage
Drainage betyder dræning og er det, der skal undersøges i Vérifie le drainage. Ordet bruges om, hvordan overskydende vand kan komme væk fra jorden eller potten.
et
Et betyder og og forbinder Vérifie le drainage med laisse la terre sécher un peu. Det bruges til at forbinde to råd eller handlinger, der skal udføres efter hinanden.
la
La er den bestemte artikel foran terre i la terre. Den viser, at der tales om den konkrete jord i potten; artiklen bruges foran et hunkønsord i ental.
terre
Terre betyder jord i laisse la terre sécher un peu. Ordet bruges om det materiale, planten står i, og er her det, der skal tørre.
sécher
Sécher betyder tørre i laisser la terre sécher un peu. Det står som infinitiv efter laisse og beskriver den ændring, man ønsker, at jorden skal gennemgå.
un
Un betyder et eller en og indgår i un peu, som betyder lidt. Her hjælper det med at danne en lille mængde og bruges, når man anbefaler, at jorden kun tørrer en smule.
peu
Peu betyder lidt i un peu. Sammen med un angiver det en lille grad eller mængde, og udtrykket bruges her til at give et moderat råd.
pot
Pot betyder potte i Le pot n'a pas de trou au fond. Det betegner beholderen, som planten står i, og bruges til at tale om dens fysiske egenskaber.
n'a
N'a betyder har ikke som del af n'a pas de trou. Det er ne og formen af avoir trukket sammen foran en vokal; sammen med pas bruges det til at nægte, at potten har et hul.
de
De bruges i n'a pas de trou efter nægtelsen og indgår i betydningen ikke noget hul. Her står det foran trou for at angive det, der ikke findes.
trou
Trou betyder hul i n'a pas de trou au fond. Det er den åbning, som potten mangler, og ordet bruges til at beskrive en konkret fysisk egenskab.
au
Au betyder i eller på i au fond. Det er sammentrækningen af à og le og bruges her til at angive placeringen i bunden af potten.
fond
Fond betyder bund i au fond. Sammen med au angiver det den nederste del af potten, og udtrykket bruges til at beskrive, hvor et hul burde være.
ce
Ce betyder det i ce qui est peut-être le problème og peger tilbage på den manglende åbning, som netop er nævnt. Sammen med qui indleder det en forklaring på den foregående situation.
qui
Qui betyder som eller der i ce qui est peut-être le problème. Her fungerer qui som det, der er problemet, og ce qui bruges til at knytte en efterfølgende vurdering til noget, der allerede er sagt.
est
Est betyder er i ce qui est peut-être le problème. Formen kommer fra être og bruges her til at identificere den mulige årsag som problemet.
problème
Problème betyder problem i le problème. Det betegner den mulige årsag til, at planten visner, og bruges til at navngive noget, der skal løses eller undersøges.
Les
Les er den bestemte flertalsartikel foran racines i Les racines. Den viser, at der tales om rødderne som en bestemt gruppe, og bruges foran et flertalsord.
racines
Racines betyder rødder i Les racines peuvent souffrir. Ordet betegner plantens rødder, som kan blive påvirket af overskydende vand.
peuvent
Peuvent betyder kan i Les racines peuvent souffrir. Formen kommer fra pouvoir og står sammen med infinitiven souffrir for at udtrykke en mulig konsekvens.
souffrir
Souffrir betyder lide eller tage skade i peuvent souffrir. Det beskriver den negative påvirkning, rødderne kan få, og står som infinitiv efter peuvent.
quand
Quand betyder når og indleder den situation, hvor rødderne kan lide skade. Det forbinder en mulig konsekvens med en bestemt omstændighed og bruges til at forklare, hvornår noget sker.
l'eau
L'eau betyder vandet i quand l'eau n'a nulle part où s'écouler. L' er den bestemte artikel foran eau, og formen henviser til vandet i potten, som skal kunne løbe væk.
nulle
Nulle bidrager i nulle part til betydningen ingen i udtrykket intet sted. Sammen med part danner det en fast stedangivelse, som bruges til at sige, at der ikke findes noget sted, vandet kan løbe hen.
part
Part betyder sted i nulle part, men hele udtrykket betyder intet sted. Det bruges her til at beskrive fraværet af en mulig vej eller placering for vandet.
où
Où betyder hvor i nulle part où s'écouler. Det forbinder stedangivelsen med handlingen s'écouler og bruges til at beskrive, hvor noget kan eller ikke kan ske.
s'écouler
S'écouler betyder løbe ud eller strømme væk i où s'écouler. Den refleksive form beskriver vandets egen bevægelse væk fra potten og bruges om væsker, der finder en vej ud.
Est-ce
Est-ce er begyndelsen på spørgsmålskonstruktionen Est-ce que je devrais aussi la rapprocher de la fenêtre. Sammen med que gør konstruktionen udsagnet til et direkte spørgsmål og bruges, når man beder om råd eller bekræftelse.
devrais
Devrais betyder burde i Est-ce que je devrais aussi la rapprocher de la fenêtre. Formen kommer fra devoir og bruges her til forsigtigt at spørge, om en handling er tilrådelig.
aussi
Aussi betyder også i je devrais aussi la rapprocher. Det viser, at flytning af planten er endnu et muligt tiltag ud over de allerede nævnte ændringer.
rapprocher
Rapprocher betyder flytte tættere på i la rapprocher de la fenêtre. Infinitiven står efter devrais, og konstruktionen bruges, når man foreslår at bringe noget nærmere et bestemt sted.
fenêtre
Fenêtre betyder vindue i de la fenêtre. Det er det sted, planten eventuelt skal flyttes tættere på, og ordet bruges til at angive en fysisk placering i hjemmet.
Essaie
Essaie betyder prøv i Essaie de changer une seule chose à la fois. Det er imperativformen af essayer og bruges som en direkte, men praktisk opfordring til at afprøve en metode.
changer
Changer betyder ændre i de changer une seule chose à la fois. Infinitiven står efter Essaie de og beskriver den handling, taleren anbefaler at afprøve.
une
Une betyder en eller én i une seule chose. Sammen med seule fremhæver det, at der kun skal vælges én ting, og formen bruges foran et hunkønsord i ental.
seule
Seule betyder eneste eller kun én i une seule chose. Det begrænser une chose til én enkelt ændring og bruges her for at gøre rådet metodisk og overskueligt.
chose
Chose betyder ting i une seule chose. Her henviser det til én konkret ændring i planteplejen, og udtrykket bruges, når man vil isolere virkningen af et enkelt tiltag.
fois
Fois betyder gang i à la fois. Sammen med à la fois betyder udtrykket ad gangen og bruges til at angive, at handlinger skal udføres enkeltvis.
pour
Pour betyder for at i pour voir ce qui aide la plante. Det indleder formålet med at ændre én ting ad gangen og står her foran infinitiven voir.
voir
Voir betyder se i pour voir ce qui aide la plante. Infinitiven forklarer formålet med forsøget: man vil kunne se, hvilken ændring der hjælper planten.
aide
Aide betyder hjælper i ce qui aide la plante. Formen kommer fra aider, og her er det den ændring, der hjælper planten, som identificeres; udtrykket bruges til at vurdere virkningen af et tiltag.
Alors
Alors betyder så i Alors, je la rempoterai. Det markerer en konklusion eller næste handling efter rådet og bruges, når man går fra overvejelse til beslutning.
rempoterai
Rempoterai betyder vil plante om i je la rempoterai. Formen kommer fra rempoter og udtrykker talerens plan om at flytte planten til en anden potte eller jord.
l'arroserai
L'arroserai betyder vil vande den i je l'arroserai moins cette semaine. L' henviser til planten, og arroserai kommer fra arroser; formen bruges til at udtrykke en plan for den kommende periode.
moins
Moins betyder mindre i l'arroserai moins. Det ændrer mængden af vanding og bruges her til at sige, at planten skal have mindre vand end før.
cette
Cette betyder denne i cette semaine. Formen står foran semaine og peger på den aktuelle uge, hvor den nye vandingsplan skal følges.
semaine
Semaine betyder uge i cette semaine. Det angiver den tidsperiode, som planen gælder for, og bruges til at afgrænse, hvornår en ændring skal prøves.
Prendre
Prendre indgår i Prendre soin des plantes og betyder tage som del af udtrykket at passe på planter. Infinitiven fungerer her som navnet på aktiviteten og bruges, når man taler generelt om plantepleje.
soin
Soin betyder omsorg eller pleje i Prendre soin des plantes. Sammen med Prendre danner det udtrykket passe på eller tage sig af, som bruges til at beskrive omsorg for planter.
des
Des betyder af de i Prendre soin des plantes og er sammentrækningen af de og les. Her forbinder det soin med plantes og angiver, hvilke planter omsorgen gælder.
plantes
Plantes betyder planter i Prendre soin des plantes. Ordet betegner de planter, man passer på, og bruges her i en generel beskrivelse af plantepleje.
c'est
C'est betyder det er i Prendre soin des plantes, c'est surtout les observer et faire de petits ajustements. Det består af ce og est og bruges til at forklare, hvad plantepleje hovedsageligt består i.
surtout
Surtout betyder mest eller især i c'est surtout les observer. Det fremhæver observation som den vigtigste del af planteplejen, uden at sige, at det er den eneste del.
observer
Observer betyder observere i les observer. Infinitiven er en af de handlinger, som plantepleje især består af, og den bruges om at følge en plantes tilstand nøje.
faire
Faire betyder gøre eller lave i faire de petits ajustements. Infinitiven nævner den anden handling i beskrivelsen af plantepleje og bruges her til at tale om at foretage ændringer.
petits
Petits betyder små i de petits ajustements. Formen beskriver justeringerne som begrænsede og gradvise og står i flertal sammen med ajustements.
ajustements
Ajustements betyder justeringer i faire de petits ajustements. Ordet betegner de små ændringer, man foretager efter at have observeret planten, og bruges i dialogen som en praktisk metode til plantepleje.