At tage en pause fra en hobby | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne sais pas si je veux continuer le cours de peinture.

   Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.

   Je ne sais pas

   jeg ved ikke; jeg er ikke sikker

   si

   om

   veux

   vil; ønsker

   continuer

   fortsætte

   cours

   kursus

   peinture

   maleri; maling

   Uddybende forklaring

   Je ne sais pas betyder her, at taleren ikke ved, om noget er tilfældet, og gengives i den faste oversættelse som »jeg er ikke sikker«. Det er nutidsformen af savoir i første person ental: je sais = »jeg ved«. Nægtelsen dannes med ne ... pas; her står ne før verbet og pas efter det. Eksempel: Je ne sais pas. = »Det ved jeg ikke.« si indleder her et indirekte spørgsmål og betyder »om«. Mønstret Je ne sais pas si + sætning betyder »Jeg ved ikke, om + sætning«. Det er en anden brug end den betingende betydning »hvis«, som i Si tu viens... = »Hvis du kommer ...«. veux er første person ental i nutid af vouloir, hvis grundform betyder »at ville« eller »at ønske«. Sammen med je udtrykker je veux talerens ønske eller intention: »jeg vil«. Efter vouloir står det følgende verbum normalt i infinitiv: Je veux partir. = »Jeg vil tage af sted.« continuer er infinitiven »at fortsætte«. Den står efter veux, så je veux continuer betyder »jeg vil fortsætte«. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; personen fremgår af je veux. cours betyder her »kursus« eller »undervisningsforløb«. Det er et hankønsord, og le cours er ental. Stavemåden cours er den samme i ental og flertal, mens artiklen viser forskellen: le cours = »kurset«, les cours = »kurserne«. I denne sætning indgår ordet i le cours de peinture, »malekurset«. peinture betyder her »maleri« eller »maling« som aktivitet eller fag. I cours de peinture angiver de peinture, hvad kurset handler om: »kursus i maleri« eller naturligt »malekursus«. peinture er et hunkønsord; efter de står der i denne forbindelse ingen artikel. Samlet betyder Je ne sais pas si je veux continuer »Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte«, og le cours de peinture angiver det kursus, som fortsættelsen gælder. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg er ikke sikker på, om jeg vil fortsætte på malekurset.«

2. Tu perds de l'intérêt, ou est-ce que cet engagement fixe est trop lourd ?

   Er du ved at miste interessen, eller er den faste forpligtelse for meget?

   perds

   mister

   de l'intérêt

   interessen

   ou

   eller

   est-ce que

   spørgende konstruktion

   cet

   denne

   engagement

   forpligtelse

   fixe

   fast

   trop

   for

   lourd

   tung

   Uddybende forklaring

   perds kommer fra verbet perdre, “at miste”. Formen perds er nutid og bruges her med tu: tu perds = “du mister”. I andre nutidsformer ændres verbet, fx je perds og il perd; perdre er grundformen. de l'intérêt betyder her “interessen”. Udtrykket perdre de l'intérêt bruges om gradvist eller aktuelt at miste interesse for noget. intérêt er et hankønsord, men de l' er en sammentrækning foran en vokallyd; den viser ikke i sig selv bestemthed på samme måde som det danske “interessen”. Eksempel: Je perds de l'intérêt pour ce projet. — “Jeg mister interessen for dette projekt.” ou forbinder de to muligheder og betyder “eller”. Her introducerer det den anden mulighed i spørgsmålet. est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion. Den står foran en almindelig helsætning og gør den til et ja-nej-spørgsmål uden at ændre hovedverbet til en særlig spørgeform. I est-ce que cet engagement fixe est trop lourd ? er udsagnet altså bygget som “denne faste forpligtelse er for tung/for meget?” cet betyder “denne/det” og står foran det hankønnede entalsord engagement, fordi ordet begynder med en vokallyd. Formen er ikke valgt på grund af tal alene: cet er hankøn ental, mens cette bruges foran et hunkønsord i ental, og ces foran flertal. Eksempel: cet exercice — “denne øvelse”. engagement betyder her “forpligtelse”, altså noget man har bundet sig til. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne et engagement eller en aftale, men i denne sætning er betydningen den faste forpligtelse, som forbindes med kurset. fixe beskriver engagement og betyder “fast” eller “fastlagt”. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn ental her: un engagement fixe, men une date fixe har også fixe; i flertal får det normalt fixes. Det er fixe, ikke engagement, der er adjektivet. trop betyder “for” i betydningen “i overdreven grad”. Det står foran et adjektiv og angiver, at graden vurderes som mere end passende: trop lourd = “for tungt/for meget”. Det er ikke det samme som très, som blot betyder “meget” uden nødvendigvis at udtrykke, at graden er for høj. lourd betyder bogstaveligt “tung”, men beskriver her en forpligtelse, der føles belastende eller krævende. Formen lourd er hankøn ental og passer til engagement; hunkønsformen er lourde, og flertalsformerne er lourds og lourdes. Eksempel: Cette responsabilité est trop lourde. — “Dette ansvar er for belastende.” Samlet er første del Tu perds de l'intérêt — “Du er ved at miste interessen”. Derefter forbinder ou den alternative mulighed. est-ce que markerer spørgsmålet, og cet engagement fixe est trop lourd betyder “denne faste forpligtelse er for meget” eller mere bogstaveligt “er for tung”. Hele sætningen spørger derfor, om interessen er ved at forsvinde, eller om den faste forpligtelse føles for belastende.

3. Un peu des deux. J'aime peindre, mais le cours me stresse.

   Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.

   Un peu des deux

   Lidt af begge dele

   J'aime

   Jeg kan godt lide

   peindre

   at male

   cours

   kursus; undervisning

   me stresse

   stresser mig

   Uddybende forklaring

   Un peu des deux betyder her «lidt af begge dele». peu angiver en lille mængde; un peu de bruges foran et navneord eller en mængde, som i un peu de temps («lidt tid»). des deux betyder «af de to» og samler de to muligheder, der allerede er nævnt i samtalen. Eksempel: Je prends un peu des deux. — «Jeg tager lidt af begge dele.» J'aime er første person ental af aimer i nutid: j'aime = «jeg kan lide». Apostroffen skyldes, at je bliver til j' foran en vokal. Konstruktionen aimer + infinitiv bruges til at sige, at man kan lide at gøre noget: J'aime lire. — «Jeg kan lide at læse.» Her står J'aime som den personlige vurdering; det siger ikke i sig selv, hvor ofte aktiviteten udføres. peindre er infinitiv og betyder «at male». Efter j'aime står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet personform. Eksempel: J'aime peindre. — «Jeg kan lide at male.» cours er et navneord, der her betyder «kursus» eller «undervisning». Formen cours kan også bruges i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og konteksten peger her på kurset som det, der opleves belastende. Eksempel: Le cours commence à neuf heures. — «Kurset begynder klokken ni.» me stresse betyder «stresser mig». stresse er nutidsformen af stresser i tredje person ental; subjektet er le cours, som kommer lige før i sætningen. me er et objektspronomen og viser, hvem der bliver påvirket: Le cours me stresse. — «Kurset stresser mig.» Det er altså ikke me, der udfører handlingen. Med et andet pronomen kan mønstret ændres, for eksempel Le travail le stresse. — «Arbejdet stresser ham.» Samlet betyder Un peu des deux «Lidt af begge dele». Derefter forklarer J'aime peindre den positive side: «Jeg kan godt lide at male». mais betyder «men» og skaber kontrast til le cours me stresse, «kurset stresser mig». Hele ytringen betyder derfor: «Lidt af begge dele. Jeg kan godt lide at male, men kurset føles stressende.»

4. Peut-être que ce loisir est passé de la détente à une obligation de plus.

   Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.

   Peut-être

   måske

   loisir

   fritidsaktivitet; hobby

   est passé

   er gået over

   détente

   afslapning

   obligation

   forpligtelse

   de plus

   endnu en; ekstra

   Uddybende forklaring

   Peut-être betyder her “måske” og udtrykker usikkerhed, ikke en sikker konklusion. Sammen med que kan det indlede en hel sætning: Peut-être que… = “Måske …”. loisir er et hankønsord og betyder en fritidsaktivitet eller hobby. I ce loisir står det sammen med det hankønnede demonstrativ ce i ental. Her svarer udtrykket i den faste oversættelse til “hobbyen”. Eksempel: Ce loisir me détend. = “Denne hobby får mig til at slappe af.” est passé kommer af passer og betyder her “er gået fra én tilstand eller funktion til en anden”. Det er en sammensat fortidsform med est, nutidsformen af être, og perfektum participiet passé. Med être retter participiet sig her efter subjektet loisir: hankøn, ental. Den nyttige konstruktion er passer de X à Y = “gå fra X til Y”. Eksempel: Le projet est passé d'une idée à une obligation. = “Projektet er gået fra en idé til en forpligtelse.” détente er et hunkønsord for afslapning eller en afslappende tilstand. I de la détente er det udgangspunktet i mønsteret de … à …: “fra afslapning til …”. la er her den hunkønnede entalsform i udtrykket de la; den gør ikke i sig selv ordet til en bestemt, identificeret afslapning og angiver ikke et antal. obligation er et hunkønsord, der betyder en forpligtelse eller noget, man føler sig nødt til at gøre. Her står det efter une som en ikke nærmere identificeret forpligtelse; une angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: C'est une obligation, pas un plaisir. = “Det er en forpligtelse, ikke en fornøjelse.” de plus betyder her “endnu en” eller “ekstra”. Det lægger til, at forpligtelsen føjes til andre allerede eksisterende krav; det betyder ikke blot “mere” i en almindelig sammenligning. Eksempel: J'ai une tâche de plus. = “Jeg har endnu en opgave.” Hele konstruktionen er Peut-être que ce loisir est passé de la détente à une obligation de plus. Peut-être que gør udsagnet usikkert, ce loisir betegner hobbyen, og est passé de … à … beskriver en overgang fra afslapning til en anden funktion. Derfor bliver den samlede betydning: “Måske er hobbyen gået fra at være afslappende til at være endnu en forpligtelse.”

5. Oui, ça ressemble moins à un plaisir et plus à une tâche de plus.

   Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.

   Oui

   ja

   ça ressemble

   det føles som / ligner

   moins

   mindre

   plaisir

   fornøjelse

   plus

   mere

   tâche

   opgave

   de plus

   endnu en / ekstra

   Uddybende forklaring

   Oui er et bekræftende svarord: “ja”. Det kan stå alene eller bekræfte en vurdering, som her. ça ressemble betyder her “det føles som” eller mere bogstaveligt “det ligner”. ça er et ubøjet demonstrativt pronomen; den konkrete ting, det henviser til, er ikke identificeret i selve sætningen. ressemble er nutidsformen af ressembler med ça (3. person ental). Verbet følges ofte af à: Ça ressemble à un jeu. — “Det føles som en leg.” moins betyder “mindre” og står her i sammenligningen moins à ... et plus à .... Det angiver, at noget i mindre grad passer på den første beskrivelse. Den modsvarende form i denne konstruktion er plus, “mere”; begge er her gradsadverbier, ikke former af et navneord. un plaisir betyder “en fornøjelse”. plaisir er et hankønsord, så den ubestemte artikel er un. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; udtrykket betegner her noget som en fornøjelse. I faste sammenligninger kan man også se avec plaisir — “med glæde/fornøjelse”. plus betyder her “mere”. Sammen med moins danner det den genbrugelige kontrast moins à X et plus à Y: noget minder mindre om X og mere om Y. I denne sætning står plus foran à une tâche, så betydningen “mere som en opgave” kommer fra kombinationen, ikke fra plus alene. une tâche betyder “en opgave”. tâche er et hunkønsord, hvilket forklarer artiklen une; den markering kommer fra navneordet og ikke fra plus eller de plus. Eksempel: J’ai une tâche importante. — “Jeg har en vigtig opgave.” de plus betyder “endnu en” eller “ekstra” i denne sammenhæng. Det lægger betydningen “en yderligere opgave” til une tâche: une tâche de plus = “endnu en opgave”. Det er ikke det samme som det rene gradsord plus i plus à une tâche; her er de plus en fast konstruktion, der betegner noget ekstra. Samlet er strukturen Ça ressemble moins à un plaisir et plus à une tâche de plus. Først bekræfter Oui vurderingen. Derefter sammenligner moins ... et plus ... de to måder at beskrive situationen på: den føles mindre som en fornøjelse og mere som en ekstra opgave. Den danske betydning er derfor: “Ja, det føles mindre som sjov og mere som endnu en opgave.”

6. Tu pourrais plutôt t'entraîner tranquillement à la maison.

   Du kunne i stedet øve dig lidt derhjemme.

   Tu pourrais

   du kunne

   plutôt

   i stedet eller hellere

   t'entraîner

   øve dig

   tranquillement

   roligt

   à la maison

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Tu pourrais betyder her “du kunne”. pourrais er 2. person ental af pouvoir i conditionnel présent. Her gør formen udsagnet til et mildt forslag eller en mulighed, ikke en direkte ordre. Sammenlign Tu peux venir — “du kan komme” — med Tu pourrais venir — “du kunne komme”. plutôt betyder her “i stedet” eller “hellere”. Det markerer et alternativ til en anden mulig handling. Det kan stå sammen med en infinitiv i forslag som Tu pourrais plutôt attendre — “Du kunne i stedet vente.” I t'entraîner er grundformen det refleksive verbum s'entraîner, som her betyder “at træne eller øve sig”. t' er den refleksive form for 2. person ental og står foran entraîner, fordi næste ord begynder med en vokal. Infinitiven følger her efter pourrais: Tu peux t'entraîner ici betyder “Du kan øve dig her”. tranquillement er et adverbium, der beskriver måden: roligt eller uden hast og pres. Det betyder ikke i sig selv “lidt”; den betydning i den faste danske oversættelse er derfor ikke en separat betydning af det franske ord. Eksempel: Travaille tranquillement — “Arbejd roligt.” à la maison betyder “derhjemme” eller “i hjemmet” og angiver sted. Det er en almindelig stedangivelse med præpositionen à og den bestemte nominalgruppe la maison. Eksempel: Je lis à la maison — “Jeg læser derhjemme.” Samlet følger sætningen mønstret Tu pourrais + plutôt + infinitiv + måde + sted: “Du kunne i stedet øve dig roligt derhjemme.” Den formulerer et mildt forslag om at træne hjemme og gøre det uden hast eller pres.

7. Comme ça, je peux garder le bénéfice sans horaire fixe.

   Så kan jeg beholde fordelen uden den faste tidsplan.

   Comme ça

   sådan; på den måde

   je peux

   jeg kan

   garder

   beholde

   le bénéfice

   fordelen

   sans

   uden

   horaire

   tidsplan

   fixe

   fast

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her «på den måde» og kan i denne placering også gengives som «så». Det peger på den løsning eller fremgangsmåde, der netop er relevant. Eksempel: Comme ça, tu peux commencer demain. — «Så kan du begynde i morgen.» je peux er 1. person ental af pouvoir («at kunne»): je peux = «jeg kan». Formen efterfølges af en infinitiv, her garder: je peux garder = «jeg kan beholde». peux er den bøjede del, mens garder står i infinitiv. Eksempel: Je peux venir. — «Jeg kan komme.» garder betyder her «at beholde». Det er et verbum på -er, og efter pouvoir står det i infinitiv. I andre sammenhænge kan garder også betyde «at passe på» eller «at blive ved med at have»; her bestemmer sammenhængen betydningen «beholde». le bénéfice betyder her «fordelen». bénéfice er et hankønsord, og le er den bestemte artikel i hankøn ental. Artiklen markerer bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. I andre sammenhænge kan bénéfice også betyde økonomisk fortjeneste, men den tilsigtede betydning her er den fordel, der kan beholdes. sans betyder «uden» og står her foran navneordsgruppen horaire fixe: sans horaire fixe betyder «uden den faste tidsplan». Ordet markerer, at noget mangler eller ikke er til stede. Eksempel: Il travaille sans pause. — «Han arbejder uden pause.» horaire er et hankønsord, der her betyder «tidsplan» eller «skema». I denne ytring handler det om en fast tidsplan, ikke om tid generelt. Eksempel: L'horaire change. — «Tidsplanen ændrer sig.» fixe betyder her «fast» og beskriver horaire. Adjektivet står i hankøn ental i denne gruppe, men formen fixe ser ens ud i hankøn og hunkøn ental; kønnet kan derfor ikke ses på endelsen alene. Grundformen er fixe, og flertal markeres normalt med -s: des horaires fixes — «faste tidsplaner». Sammen danner Comme ça, je peux garder betydningen «Så kan jeg beholde». le bénéfice er det, der beholdes, og sans horaire fixe angiver, at det sker uden den faste tidsplan. Hele ytringen betyder derfor: «Så kan jeg beholde fordelen uden den faste tidsplan.»

8. Les loisirs doivent correspondre à ta vie, pas seulement à l'image idéale que tu as de toi.

   Hobbyer skal passe til dit liv, ikke kun til dit idealbillede af dig selv.

   loisirs

   fritidsaktiviteter; hobbyer

   doivent

   skal; må

   correspondre

   passe til; stemme overens med

   vie

   liv

   pas seulement

   ikke kun

   image

   billede

   idéale

   ideel

   as

   har

   toi

   dig selv

   Uddybende forklaring

   loisirs betyder her fritidsaktiviteter eller hobbyer. Det er flertal af loisir; entalsformen bruges om én fritidsaktivitet eller én fritidsbeskæftigelse. Eksempel: Ce loisir me détend. – Denne fritidsaktivitet får mig til at slappe af. doivent kommer af devoir og er nutid, 3. person flertal: ils/elles doivent. Her udtrykker det, at fritidsaktiviteterne skal opfylde den nævnte betingelse. Formen ental er doit, mens infinitiven efter doivent er correspondre. correspondre betyder her at passe til eller stemme overens med noget. Konstruktionen correspondre à efterfølges af det, som noget passer til: Cette activité correspond à mon rythme. – Denne aktivitet passer til min rytme. à er en del af den nyttige konstruktion; det er ikke det samme som correspondre uden præposition. vie betyder liv og er hunkøn: la vie. I ta vie betyder ta “dit”, fordi vie er et hunkønsord i ental; det beskriver ikke nødvendigvis talerens eller lytterens køn. Eksempel: Il adapte son travail à sa vie. – Han tilpasser sit arbejde til sit liv. pas seulement betyder “ikke kun”. pas indgår her i en nægtende kontrast, hvor seulement begrænser udsagnet til “kun”. Mønstret pas seulement ..., mais aussi ... betyder “ikke kun ..., men også ...”; i den faste sætning står den anden del af kontrasten i stedet som pas ... efterfulgt af det, der ikke skal være det eneste hensyn. image betyder billede. I l'image idéale er l' den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd, og image er hunkøn: une image, l'image. Her bruges ordet konkret i betydningen et mentalt idealbillede. idéale beskriver image og betyder ideel. Adjektivet står i hunkøn, ental, fordi det bøjer sig efter image; grundformen er idéal, og den maskuline entalsform er idéal, mens den observerede form er idéale. Eksempel: une solution idéale – en ideel løsning. as kommer af avoir og er nutid, 2. person ental: tu as. Her betyder det “du har” i relativsætningen que tu as de toi: det idealbillede, som du har af dig selv. Det er ikke es fra être; tu es betyder “du er”. toi er den betonede form af 2. persons entalspronomen og betyder “dig”. Efter de bruges den betonede form i de toi, altså “af dig”. Sammen med tu i tu as markerer den samme person, men de to former har forskellige grammatiske roller. Sætningen bygges således op: Les loisirs doivent correspondre à ta vie siger, at fritidsaktiviteterne skal passe til dit liv. pas seulement à l'image idéale tilføjer, at de ikke kun skal passe til idealbilledet, og que tu as de toi præciserer, at dette er det idealbillede, du har af dig selv. Hele betydningen er derfor: “Hobbyer skal passe til dit liv, ikke kun til dit idealbillede af dig selv.”

9. Peut-être qu'une pause du cours montrerait si le cours me manque.

   Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.

   Peut-être

   måske

   pause

   pause

   cours

   kursus

   montrerait

   ville vise

   si

   om

   cours

   kurset

   me manque

   jeg savner det

   Uddybende forklaring

   Peut-être betyder her “måske” og markerer usikkerhed uden at gøre udsagnet til en påstand. Det kan stå først i sætningen, som her, eller senere: Il viendra peut-être. — “Han kommer måske.” pause er et feminint substantiv og betyder en pause eller et afbræk. Her står det med den ubestemte artikel une: une pause. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer en pause som en mulig begivenhed. Eksempel: Je prends une pause. — “Jeg tager en pause.” cours i du cours betyder “kursus” eller “undervisning” i denne sammenhæng. du er sammentrækningen af de + le, så une pause du cours betyder en pause fra kurset/undervisningen. Det er stadig substantivet cours, der bærer betydningen; du viser forbindelsen “fra/af”. montrerait er konditionalis af montrer — “at vise”. Kæden er montrer → il/elle montrera (fremtid) → il/elle montrerait (konditionalis). Formen ender på -ait, fordi subjektet i den franske verbumsbøjning er tredje person ental; subjektet er den efterfølgende pause, ikke cours. Her udtrykker konditionalis et muligt eller tænkt resultat: pausen ville vise noget. Eksempel: Cela montrerait la différence. — “Det ville vise forskellen.” si betyder her “om” og indleder et indirekte spørgsmål. Det spørger ikke direkte Est-ce que le cours me manque ?, men indlejrer spørgsmålet i konstruktionen montrerait si ... — “ville vise, om ...”. I denne betydning skal si ikke oversættes med det betingende “hvis”. Det andet cours, i le cours, betyder igen “kurset” eller “undervisningen”. Denne gang står det med den bestemte artikel le, fordi det er det bestemte kursus, som den faste danske oversættelse omtaler som det. Formen cours er den samme i ental som i flertal i skrift; artiklen og sammenhængen hjælper med at vise tallet her. me manque bygger på konstruktionen manquer à quelqu’un: noget “mangler for” en person og svarer ofte til “at savne” på dansk. me er et førstepersons entalspronomen, “mig”, og manque er tredje person ental af manquer, hvis grundform er manquer. Det er le cours, der er grammatisk subjekt for manque, mens me angiver den person, der savner det. Derfor betyder le cours me manque her “jeg savner kurset/det”, ikke bogstaveligt “kurset savner mig”. Eksempel: Cette ville me manque. — “Jeg savner denne by.” Samlet bliver strukturen Peut-être que + une pause du cours + montrerait + si le cours me manque: “Måske ville en pause fra kurset vise, om jeg savner det.” Sætningen foreslår altså en mulig måde at finde ud af, om fraværet fra kurset mærkes som savn. Formen er neutral og passer til en overvejelse.`

10. C'est mieux que d'arrêter brusquement ou de te forcer.

    Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge dig selv.

    mieux

    bedre

    d'arrêter

    at stoppe

    brusquement

    pludseligt

    te forcer

    tvinge dig selv

    Uddybende forklaring

    mieux betyder her, at den foreslåede mulighed vurderes som bedre. Det er sammenligningsformen af bien: bien – mieux – eventuelt le mieux for den højeste grad. I konstruktionen c'est mieux que ... betyder mieux que “bedre end ...”. Eksempel: C'est mieux ainsi. — “Det er bedre sådan.” d'arrêter er infinitiven arrêter (“at stoppe”) efter præpositionen de; de bliver til d' foran vokalen i arrêter. Her fungerer infinitiven som det, der sammenlignes med den anden mulighed. Eksempel: Il est temps d'arrêter. — “Det er tid til at stoppe.” brusquement er et biord, der beskriver måden at stoppe på: pludseligt eller brat. Det er dannet ud fra adjektivet brusque, men selve formen brusquement ændres ikke efter person eller tal. Eksempel: La voiture s'est arrêtée brusquement. — “Bilen stoppede brat.” te forcer betyder her “at tvinge dig selv”. forcer er infinitiven, mens te er anden persons entalsform af det refleksive pronomen og viser, at personen, der tvinges, er den samme som den underforståede person, der handler. Den tilsvarende tredje persons form er for eksempel se forcer; formen afhænger altså af personen, ikke af et navneords køn. Se forcer à + infinitiv kan bruges om at tvinge sig selv til at gøre noget, for eksempel Je me force à continuer. — “Jeg tvinger mig selv til at fortsætte.” Hele mønstret er C'est mieux que de + infinitiv ... ou de + infinitiv ...: “Det er bedre end at ... eller at ...”. d'arrêter brusquement er den første mulighed, og de te forcer den anden; brusquement beskriver stop-handlingen, ikke det at tvinge sig selv. Samlet betyder sætningen: “Det er bedre end pludselig at stoppe eller tvinge dig selv.” Konstruktionen er neutral og kan genbruges til at sammenligne to handlinger.