Excusez-moi
"Excusez-moi" betyder »undskyld mig« og bruges her til høfligt at få en fremmeds opmærksomhed. "Excusez" er verbet i henvendelsen, og "moi" angiver personen, der beder om undskyldning. Det kan bruges som indledning, når man vil spørge eller rette høfligt på nogen.
je
"je" betyder »jeg« og er den person, der tænker eller siger noget i "je crois". Det står normalt foran verbet som subjekt. Brug mønstret je + udsagnsord, når du fortæller, hvad du selv mener eller gør.
crois
"crois" betyder her »tror« i "je crois que la file commence...". Formen kommer fra croire og indleder en personlig vurdering, efterfulgt af "que" og en sætning. Mønstret je crois que ... bruges, når du vil udtrykke en antagelse eller mening.
que
"que" betyder her »at« og forbinder "je crois" med det, taleren tror. Det introducerer altså indholdet af vurderingen "la file commence derrière cette femme". Brug je crois que ... til at sige, hvad du tror.
la
I "la file" er "la" den bestemte artikel foran »kø«, mens den i "Je la vois" er pronomenet »den« og henviser til køen. Betydningen afhænger derfor af, om "la" står foran et navneord eller foran et udsagnsord. I samtalen bruges begge funktioner.
file
"file" betyder »kø« i "la file" og er det, samtalen handler om. Sammen med "la" betegner det den konkrete kø, som folk venter i. Brug la file, når du taler om en kø i en offentlig situation.
commence
"commence" betyder »begynder« i "la file commence derrière cette femme". Formen kommer fra commencer og fortæller, hvor køens begyndelse er. Mønstret quelque chose commence + sted kan bruges til at angive, hvor noget starter.
derrière
"derrière" betyder »bag« og angiver placeringen af køens begyndelse i "derrière cette femme". Det bruges her til at beskrive, at starten ligger bag en bestemt person. Brug derrière + person eller ting, når du angiver, at noget er bagved.
cette
"cette" betyder »denne« eller »den« foran "femme" og peger på den bestemte kvinde, der står der. Det står sammen med navneordet i "cette femme". Brug cette foran et navneord, når du udpeger en bestemt kvinde eller ting i ental.
femme
"femme" betyder »kvinde« i "cette femme". Her identificerer ordet den person, som køen begynder bagved. Det kan bruges efter et bestemmende ord som "cette" til at beskrive eller udpege en kvinde.
n'avais
"n'avais" indgår i "Je n'avais pas compris" og betyder »havde« i den nægtede formulering »jeg havde ikke forstået«. Det er den sammentrukne form af ne + avais, og avais kommer fra avoir. Sammen med "pas" bruges det til at nægte forståelsen i denne situation.
pas
"pas" er nægtelsen »ikke« i "n'avais pas compris". Det står sammen med "n'avais" og gør hele udsagnet negativt. Mønstret ne eller n' ... pas bruges til at sige, at noget ikke skete eller ikke var tilfældet.
compris
"compris" betyder »forstået« i "n'avais pas compris". Formen kommer fra comprendre og beskriver, at personen ikke havde forstået situationen med køen. I samtalen bruges også "mal compris" om at have forstået noget forkert.
tout le monde
"tout le monde" betyder »alle« i "tout le monde faisait la queue". "tout" giver betydningen »hele«, "le" er artiklen, og "monde" betyder bogstaveligt »verden«, men udtrykket som helhed henviser til alle mennesker i situationen. Brug tout le monde som subjekt, når du mener alle tilstedeværende.
faisait la queue
"faisait la queue" betyder »stod i kø« som en samlet fransk vending. "faisait" kommer fra faire, "la" er artiklen, og "queue" betyder her kø i denne faste forbindelse. Brug faire la queue, eller en bøjet form som "faisait la queue", om at vente i en kø.
C'est
"C'est" betyder »det er« og indleder vurderingen "C'est un peu difficile à voir". Det er den sammentrukne form af ce + est, hvor est kommer fra être. Brug C'est + beskrivelse, når du vil vurdere eller beskrive en situation.
un
"un" indgår i "un peu" og bidrager til betydningen »lidt«, ikke til betydningen »én« alene. Sammen står "un peu" foran "difficile" og gør vurderingen mindre stærk. Brug un peu + beskrivelse, når noget kun er i mindre grad sådan.
peu
"peu" betyder »lidt« i "un peu difficile". Sammen med "un" dæmper det vurderingen af, hvor svært det er at se køen. Brug un peu foran en beskrivelse, når du vil sige, at noget kun gælder i begrænset grad.
difficile
"difficile" betyder »svært« i "difficile à voir" og beskriver, at køens forløb ikke er let at se. Konstruktionen forbinder beskrivelsen med handlingen "voir". Brug difficile à + udsagnsord, når en handling er svær at udføre.
à
"à" forbinder "difficile" med infinitiven "voir" i "difficile à voir". Her betyder forbindelsen ikke »til«, men svarer til »svært at se«. Mønstret adjectif à + infinitiv bruges til at beskrive, hvor let eller svært en handling er.
voir
"voir" betyder »se« i "difficile à voir" og handler her om at kunne se køens forløb. Det står som infinitiv efter "à". Brug voir til at tale om at opfatte noget visuelt, som i denne situation.
parce que
"parce que" betyder »fordi« og giver årsagen i "parce que les gens sont espacés". "parce" indleder årsagsforbindelsen, og "que" forbinder den med den følgende sætning. Brug parce que + sætning, når du forklarer, hvorfor noget er tilfældet.
les
"les" er den bestemte flertalsartikel i "les gens" og svarer her til »de« i »de mennesker«. Den står foran "gens" og henviser til de mennesker, der er til stede. Brug les foran et navneord, når du taler om bestemte personer eller ting i flertal.
gens
"gens" betyder »folk« i "les gens". Her henviser det til personerne, som står spredt i området. Brug les gens, når du omtaler mennesker som en gruppe uden at nævne dem enkeltvis.
sont
"sont" betyder »er« i "les gens sont espacés" og forbinder personerne med deres placering. Formen kommer fra être. Brug être + beskrivelse eller placering, når du beskriver, hvordan personer eller ting er.
espacés
"espacés" beskriver i "sont espacés", at folk står med afstand mellem sig. Formen er knyttet til espacer og bruges her om personer, der ikke står tæt sammen. Mønstret sont espacés kan bruges til at beskrive mennesker eller ting, der er placeret med mellemrum.
Alors
"Alors" betyder »så« eller »nå« og markerer her overgangen til spørgsmålet om, hvad personen skal gøre. Det forbinder den nye reaktion med forklaringen lige før. Brug Alors i begyndelsen af et spørgsmål eller en konklusion efter ny information.
est-ce que
"est-ce que" bruges til at danne spørgsmålet "est-ce que je dois aller...". "est-ce" markerer spørgeformen, og "que" forbinder den med sætningen med "je" og "dois". Brug est-ce que foran subjekt og udsagnsord, når du vil stille et direkte spørgsmål.
dois
"dois" betyder »skal« i "je dois aller au bout de la file" og spørger, om taleren bør gå til køens ende. Formen kommer fra devoir og står foran infinitiven "aller". Brug devoir + infinitiv, når du taler om noget, der skal eller bør gøres.
aller
"aller" betyder »gå« i "aller au bout de la file". Det står som infinitiv efter "dois" og angiver den handling, personen overvejer. Brug aller + sted, når du fortæller, hvor nogen skal bevæge sig hen.
au
"au" indgår i "au bout de la file" og betyder her »til enden af«. Det er sammentrækningen af à + le og markerer destinationen efter "aller". Brug aller au ... foran et sted eller en destination, der har denne form.
bout
"bout" betyder »ende« i "au bout de la file". Sammen med "au" og "de la file" angiver det den bagerste ende af køen. Brug au bout de + noget, når du vil pege på slutningen af en række eller et forløb.
de
"de" forbinder "bout" med "la file" i "au bout de la file" og viser forholdet »enden af køen«. Det gør køen til det, som enden hører til. Brug de mellem et navneord og det, der præciserer dets tilhørsforhold.
Oui
"Oui" betyder »ja« og bekræfter her, at personen skal gå til køens ende. Det står som et selvstændigt svar før den høflige opfordring "allez-y". Brug Oui til at acceptere eller bekræfte noget i en samtale.
allez-y
"allez-y" betyder her »gør det« eller »gå videre« som svar på spørgsmålet om at gå til køens ende. "allez" kommer fra aller, og "y" peger tilbage på stedet eller handlingen, der netop er nævnt. Brug allez-y, når du giver nogen tilladelse til at fortsætte eller gøre det foreslåede.
s'il vous plaît
"s'il vous plaît" betyder »vær venlig« og gør opfordringen høflig. "s'il" er den sammentrukne form i udtrykket, "vous" henviser til den, man henvender sig til, og "plaît" kommer fra plaire. Brug hele udtrykket ved en høflig anmodning, som i "allez-y, s'il vous plaît".
attend
"attend" betyder »venter« i "Tout le monde attend son tour". Formen kommer fra attendre og beskriver, at alle venter, indtil det bliver deres tur. Brug attendre son tour, når du taler om at vente på sin tur.
son
"son" viser i "son tour", at turen hører sammen med den person, der venter. Sammen betyder "son tour" »sin tur« i udsagnet om alle i køen. Brug son + navneord, når du knytter noget til en person i en sådan sammenhæng.
tour
"tour" betyder »tur« i "son tour". Det er den tur, hver person venter på i køen. Brug attendre son tour, når du vil sige, at nogen venter på, at det bliver deres tur.
vais
"vais" betyder her »vil« eller »skal« i "Je vais aller au bout de la file" og udtrykker talerens plan. Formen kommer fra aller og står foran infinitiven "aller". Brug je vais + infinitiv til at fortælle om en handling, du har til hensigt at gøre.
n'ai
"n'ai" betyder »har« i den nægtede formulering "n'ai simplement pas vu". "n'" er den forkortede form af ne foran en vokal, og "ai" kommer fra avoir. Sammen med "pas" bruges det til at sige, at taleren ikke har set noget.
simplement
"simplement" betyder her »bare« eller »simpelthen« og begrænser udsagnet "n'ai simplement pas vu". Det viser, at manglen på forståelse skyldtes, at taleren ikke fik øje på begyndelsen, ikke en anden nævnt årsag. Brug simplement til at præcisere eller mildne en forklaring.
vu
"vu" betyder »set« i "Je n'ai simplement pas vu où la file commençait". Formen kommer fra voir og indgår sammen med "n'ai ... pas" i den nægtede udsagnsform. Brug voir où ... til at tale om, at du kan eller ikke kan se, hvor noget er.
où
"où" betyder »hvor« i "où la file commençait" og indleder den del, der angiver køens begyndelsessted. Det forbinder udsagnet om ikke at have set med en stedangivelse. Brug où + sætning, når du spørger eller fortæller, hvor noget foregår.
commençait
"commençait" betyder »begyndte« i "où la file commençait" og beskriver, hvor køen havde sin start. Formen kommer fra commencer. Brug en konstruktion med où ... commençait, når du forklarer, hvor et forløb begyndte i en tidligere situation.
fin
"fin" betyder »ende« i "La fin de la file". Sammen med "de la file" betegner det det sted, hvor køen slutter. Brug la fin de + noget, når du vil angive slutningen på en række eller et forløb.
est
"est" betyder »er« i "La fin de la file est juste après..." og forbinder køens ende med dens placering. Formen kommer fra être. Brug être til at forbinde et subjekt med et sted eller en beskrivelse.
juste
"juste" betyder her »lige« i "juste après ces personnes-là". Det gør placeringen præcis og viser, at enden ligger umiddelbart efter personerne. Brug juste après + sted eller person, når noget ligger lige efter noget andet.
après
"après" betyder »efter« og angiver den rumlige rækkefølge i "juste après ces personnes-là". Her ligger køens ende efter de udpegede mennesker. Brug après + person eller ting, når du beskriver, hvad der kommer bagefter.
ces
"ces" betyder »disse« eller »de der« foran "personnes-là" og peger på bestemte personer. Sammen med "-là" bliver det tydeligt, at taleren udpeger dem derovre. Brug ces foran et navneord i flertal, når du identificerer bestemte personer eller ting.
personnes-là
"personnes-là" betyder »de personer derovre«. "personnes" betegner personerne, og "-là" peger på dem som værende derovre eller på afstand. I samtalen bruges det til at vise præcist, hvor køens ende ligger.
vois
"vois" betyder »ser« i "Je la vois maintenant". Formen kommer fra voir, og "la" er det, der bliver set, nemlig køen. Brug je la vois, når du siger, at du kan se en allerede nævnt ting.
maintenant
"maintenant" betyder »nu« og viser, at taleren først på dette tidspunkt kan se køens ende. Det er et tidsord, der placerer handlingen i det aktuelle øjeblik. Brug maintenant til at fremhæve, at noget sker eller gælder nu.
attendre
"attendre" betyder »vente« i "Je vais attendre là-bas". Det står som infinitiv efter "vais" og beskriver den handling, taleren vil udføre ved køens ende. Brug je vais attendre + sted, når du fortæller, hvor du vil vente.
là-bas
"là-bas" betyder »derovre« og angiver stedet i "attendre là-bas". Det peger på et sted, der ikke er lige her, i dette tilfælde køens ende. Brug là-bas, når du henviser til et synligt eller allerede nævnt sted længere væk.
Cela
"Cela" betyder »det« og henviser her til, at personen placerer sig korrekt i køen. Det er subjektet i "Cela devrait rendre l'ordre de la file plus clair". Brug Cela til at henvise tilbage til en hel handling eller situation, som du netop har nævnt.
devrait
"devrait" betyder »burde« i "Cela devrait rendre l'ordre de la file plus clair" og udtrykker en forventet virkning. Formen kommer fra devoir og står foran infinitiven "rendre". Brug devrait + infinitiv, når du siger, hvad der forventes at ske.
rendre
"rendre" betyder her »gøre« i "rendre l'ordre de la file plus clair". Det beskriver, at noget får køens rækkefølge til at fremstå tydeligere, og det står efter "devrait". Konstruktionen rendre + ting + beskrivelse bruges til at sige, at noget gør en ting på en bestemt måde.
l'ordre
"l'ordre" betyder »rækkefølgen« i "l'ordre de la file". "l'" er den forkortede artikel foran "ordre", og "de la file" præciserer, hvilken rækkefølge der menes. Brug l'ordre de + noget, når du taler om rækkefølgen i et system eller forløb.
plus
"plus" betyder »mere« i "plus clair" og gør betydningen komparativ: rækkefølgen bliver tydeligere. Det står foran beskrivelsen "clair". Brug plus + beskrivelse, når du sammenligner graden af en egenskab.
clair
"clair" betyder »klar« eller »tydelig« i "plus clair". Her beskriver det, at rækkefølgen i køen bliver lettere at forstå. Brug rendre ... plus clair, når en handling gør en forklaring, orden eller situation tydeligere.
J'ai
"J'ai" betyder »jeg har« i "J'ai mal compris la situation". Formen kommer fra avoir og indleder udsagnet om, hvad taleren har forstået. Brug J'ai + udsagnets øvrige del, når du fortæller om noget, du har gjort eller oplevet.
mal
"mal" betyder her »forkert« eller »dårligt« i "J'ai mal compris la situation". Det ændrer "compris" fra blot at have forstået til at have forstået forkert. Brug mal sammen med et udsagnsord, når du vil angive, at handlingen blev udført forkert eller dårligt.
situation
"situation" betyder »situation« og er det, taleren ikke forstod korrekt i "J'ai mal compris la situation". Det henviser her til hele kø-situationen. Brug comprendre la situation, når du taler om at forstå, hvad der foregår.
mais
"mais" betyder »men« og forbinder indrømmelsen af en misforståelse med muligheden for at rette den i "mais je peux arranger ça". Det markerer en kontrast mellem de to dele. Brug mais til at sætte en begrænsning eller modsætning op efter en første oplysning.
peux
"peux" betyder »kan« i "je peux arranger ça" og udtrykker, at taleren er i stand til at rette situationen. Formen kommer fra pouvoir og står foran infinitiven "arranger". Brug je peux + infinitiv, når du fortæller, hvad du kan gøre.
arranger
"arranger" betyder her »ordne« eller »fikse« i "arranger ça". Det står efter "peux" og beskriver handlingen, der kan rette op på misforståelsen. Brug arranger + det, der skal løses, som i den faste forbindelse "arranger ça".
ça
"ça" betyder »det« i "arranger ça" og henviser til den situation eller det problem, der netop er nævnt. Det fungerer som det, der skal ordnes. Brug arranger ça, når du kort siger, at du kan fikse det, man taler om.