At finde enden af køen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, je crois que la file commence derrière cette femme.

   Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   crois

   tror

   file

   kø

   commence

   begynder

   derrière

   bag

   cette

   denne

   femme

   kvinde

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi er en høflig måde at få en persons opmærksomhed på: imperativ af excuser med vous og objektet moi (“mig”). Formen excusez kan bruges til én person, der tiltales høfligt, eller til flere personer. Eksempel: Excusez-moi, où est la gare ? = “Undskyld, hvor er stationen?” crois er 1. person ental i nutid af croire (“at tro”): je crois. I mønsteret je crois que ... indleder det talerens vurdering af den følgende sætning. Eksempel: Je crois qu’il est ici. = “Jeg tror, han er her.” file er et hunkønsord, der her betyder en kø af mennesker. Det er ikke det samme som queue, som også er et almindeligt fransk ord for “kø”; i denne sætning er den valgte form altså file. Med bestemt artikel bliver det la file. commence er 3. person ental i nutid af commencer (“at begynde”). Subjektet er la file, så verbet står i 3. person ental: la file commence. Eksempel: Le film commence à huit heures. = “Filmen begynder klokken otte.” derrière er en præposition, der angiver placering bag noget eller nogen. Her forbinder den køens placering med cette femme: køen begynder bag denne kvinde. Eksempel: Le sac est derrière la chaise. = “Tasken er bag stolen.” cette er det hunkønnede ental af det franske demonstrativsystem foran et navneord: ce foran hankøn ental, cet foran hankøn ental foran vokallyd, cette foran hunkøn ental og ces i flertal. Her passer cette til femme, som er hunkøn ental. Demonstrativet betyder i denne sammenhæng “denne” eller, afhængigt af situationen, “den” og peger på en bestemt kvinde. femme betyder “kvinde” og er et hunkønsord. Flertalsformen er femmes; den skrevne slutning ændres, selv om udtalen normalt ikke markerer flertallet tydeligt. I den faste sætning står ordet i ental efter cette. Samlet består sætningen af den høflige indledning Excusez-moi, vurderingen je crois que, hovedsætningen la file commence og placeringsleddet derrière cette femme. Den betyder: “Undskyld, jeg tror, køen starter bag den kvinde.”

2. Je n'avais pas compris que tout le monde faisait la queue.

   Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.

   Je n'avais

   jeg havde ikke

   compris

   forstået

   tout le monde

   alle; alle mennesker

   faisait la queue

   stod i kø

   Uddybende forklaring

   Je n'avais: je betyder «jeg». avais er 1. person ental af avoir i imparfait; grundformen er avoir. Sammen med ne ... pas danner det nægtelsen «havde ikke». I den faste sætning står n' foran vokallyden i avais, mens pas kommer senere. compris: Dette er perfektum participium af comprendre («forstå»). Sammen med avais danner det plus-que-parfait: j'avais compris = «jeg havde forstået». Derfor betyder je n'avais pas compris her «jeg havde ikke forstået» eller, som i oversættelsen, «jeg var ikke klar over». Eksempel: J'avais compris la question. — «Jeg havde forstået spørgsmålet.» tout le monde: Udtrykket betyder «alle» eller «alle mennesker». Selvom betydningen omfatter flere personer, behandles tout le monde grammatisk som 3. person ental. Derfor hedder det senere faisait, ikke en flertalsform. Eksempel: Tout le monde est prêt. — «Alle er klar.» faisait la queue: faisait er 3. person ental af faire («gøre») i imparfait. Sammen med la queue er faire la queue et fast udtryk, der betyder «at stå i kø»; her bliver det «stod i kø». Imparfait fremstiller situationen som igangværende eller som baggrund på det relevante tidspunkt. Eksempel: Nous faisions la queue. — «Vi stod i kø.» Hele sætningen bygges sådan op: Je n'avais pas compris que betyder «jeg havde ikke forstået, at». Derefter følger tout le monde faisait la queue: «alle stod i kø». Samlet betyder Je n'avais pas compris que tout le monde faisait la queue. «Jeg var ikke klar over, at alle stod i kø.»

3. C'est un peu difficile à voir parce que les gens sont espacés.

   Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.

   C'est

   det er

   un peu

   lidt

   difficile

   svært

   voir

   se

   parce que

   fordi

   les gens

   folk

   espacés

   med afstand

   Uddybende forklaring

   C'est er en fast konstruktion af ce og est, altså nutidsformen af être med betydningen “det er”. Her fungerer den som en upersonlig indledning til en vurdering; den peger ikke nødvendigvis på en bestemt person eller ting. un peu betyder “lidt” og dæmper graden af det følgende adjektiv. Det angiver her en mindre grad, ikke et bestemt antal. difficile betyder “svær” eller “vanskelig”. I konstruktionen difficile à efterfølges adjektivet af et infinitivverbum: difficile à voir = “svært at se”. Sammenlign facile à voir = “let at se”. voir er infinitiven “at se”. Infinitiven står efter à i mønsteret être difficile à + infinitiv, som kan genbruges i for eksempel C'est difficile à comprendre. — “Det er svært at forstå.” parce que indleder en årsagsbisætning og betyder “fordi”. Det, der står efter parce que, forklarer årsagen til vurderingen før konstruktionen. les gens er et bestemt flertalsudtryk for “folk” eller “menneskene”. les markerer her bestemt flertal, mens gens er substantivet. I dette udsagn identificerer den faste oversættelse folk som dem, der står med afstand. espacés betyder her “med afstand fra hinanden” eller “spredt”. Grundformen er espacé; endelsen -s viser flertal, og formen er maskulinum flertal i overensstemmelse med les gens. I les gens sont espacés er sont tredje person flertal af être, og espacés fungerer som et adjektiv efter être. Samlet bygges sætningen sådan op: C'est (“det er”) + un peu difficile à voir (“lidt svært at se”) + parce que (“fordi”) + les gens sont espacés (“folk står med afstand”). Hele betydningen er derfor: “Det er lidt uklart, fordi folk står med afstand.”

4. Alors, est-ce que je dois aller au bout de la file ?

   Skal jeg så gå om bag i køen?

   Alors

   så

   est-ce que je dois

   skal jeg

   aller

   gå

   au bout de

   for enden af

   file

   kø

   Uddybende forklaring

   Alors står først og betyder her "så" eller "nå, så" og knytter spørgsmålet til situationen. Det kan også bruges i andre sammenhænge som "dengang" eller "så" i en rækkefølge, men her er det en overgang til et praktisk spørgsmål. est-ce que je dois er en almindelig måde at danne et ja/nej-spørgsmål på: est-ce que markerer spørgsmålet, og je dois betyder "jeg skal". dois er første person ental i nutid af devoir ("at skulle" eller "at være nødt til"). I dette spørgsmål handler det om, hvad taleren bør gøre. Samme mønster kan genbruges: Est-ce que je dois attendre ? — "Skal jeg vente?" Her er je talerens "jeg"; spørgsmålet fastslår ikke mere om andre personer. aller betyder "at gå" eller mere generelt "at tage hen". Det står i infinitiv efter dois: je dois aller = "jeg skal gå/tage hen". Efter andre former af devoir bliver infinitiven også stående: tu dois aller — "du skal gå", nous devons aller — "vi skal gå". Det er aller, ikke dois, der udtrykker selve bevægelsen. au bout de betyder "for enden af" eller "hen til enden af". au er den sammentrukne form af à le; i dette udtryk er det en fast præpositionsforbindelse, der angiver endepunkt eller placering ved en ende. Et genbrugeligt eksempel er au bout de la rue — "for enden af gaden". file betyder "kø" i betydningen en række mennesker, der venter. Formen la file er femininum ental; det feminine køn hører til substantivet og er ikke en betydning af selve ordet "kø" på dansk. I den faste forbindelse la file passer artiklen til substantivets grammatiske køn. Et eksempel er La file avance. — "Køen bevæger sig fremad." Sammen bliver aller au bout de la file til "gå hen til enden af køen". Med spørgsmålsrammen est-ce que je dois og indledningen Alors får hele ytringen betydningen: "Skal jeg så gå om bag i køen?"

5. Oui, allez-y, s'il vous plaît. Tout le monde attend son tour.

   Ja, gør det venligst. Alle har ventet på deres tur.

   Oui

   ja

   allez-y

   gå bare videre; gør det

   s'il vous plaît

   venligst

   Tout le monde

   alle; alle mennesker

   attend

   venter

   tour

   tur

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og bekræfter den foregående persons forslag eller spørgsmål. Det er en kort bekræftelse; det ændrer ikke selv handlingens tid eller måde. allez-y er imperativ af aller (“at gå”) med vous som høflig eller flertalsform. y er et lille sted-/henvisningspronomen, som her gør opfordringen til “gå bare videre” eller “gør det”. Imperativformen allez bruges til vous; sammenlign den uformelle entalsform va. Eksempel: Allez-y ! — “Værsgo, fortsæt!” s'il vous plaît er den faste høflige formulering “venligst”. Den kan stå efter en opfordring for at gøre den høflig. vous er her høflighedsformen, ikke nødvendigvis tegn på flere modtagere. Tout le monde betyder “alle” eller mere bogstaveligt “hele verden/alle mennesker”. Selvom betydningen omfatter mange personer, behandles udtrykket grammatisk som ental. Derfor står det følgende verbum i ental. Eksempel: Tout le monde est prêt. — “Alle er klar.” attend er nutidsformen af attendre (“at vente”) i tredje person ental: il/elle attend, tout le monde attend. I denne sætning beskriver nutiden en situation, der gælder nu: alle venter på deres tur. Konstruktionen attendre son tour betyder “at vente på sin tur”. son tour: tour er et hankønsord, der her betyder “tur” i betydningen en persons mulighed for at handle eller blive betjent. son er et possessivt ord, der betyder “sin/dens” foran et hankønsord i ental; formen vælges efter tour, ikke efter personen, der ejer turen. I udtrykket son tour kan ejeren forstås generisk som den enkelte person, der venter. Eksempel: J'attends mon tour. — “Jeg venter på min tur.” Samlet betyder sætningen: “Ja, gå bare videre, venligst. Alle venter på deres tur.” Første sætning giver en høflig tilladelse eller opfordring. Anden sætning forklarer situationen i køen: hver person venter på den tur, der tilkommer vedkommende.

6. Je vais aller au bout de la file. Je n'ai simplement pas vu où la file commençait.

   Jeg går om bag i køen. Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.

   Je vais

   jeg skal til at

   aller

   gå

   au bout de

   til enden af

   file

   kø

   Je n'ai … pas

   jeg har ikke

   simplement

   bare

   vu

   set

   où

   hvor

   commençait

   begyndte

   Uddybende forklaring

   Je vais står her sammen med infinitiven aller og danner fransk nær fremtid: aller i nutid + infinitiv. vais er første person ental af aller. Mønstret Je vais + infinitiv bruges om noget, taleren vil gøre eller snart gør. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg skal til at gå.” aller betyder her “gå” og står i infinitiv efter vais. Sammen betyder Je vais aller “jeg skal til at gå” eller, i denne sammenhæng, naturligt “jeg går”. au bout de er en fast præpositionsforbindelse, “til enden af”. au er sammentrækningen af à og le. Her angiver forbindelsen målet: enden af køen. file er et feminint navneord, der her betyder “kø”, altså en række mennesker, som venter. Eksempel: La file commence ici. — “Køen begynder her.” Je n'ai og pas danner sammen nægtelsen ne ... pas omkring vu. ai er første person ental af avoir, som her fungerer som hjælpeverbum i passé composé. I uformel tale udelades ne ofte, men den fulde nægtelse står i sætningen. simplement betyder her “bare” eller “blot”. Det nuancerer nægtelsen: taleren siger, at vedkommende ganske enkelt ikke så, hvor køen begyndte. Eksempel: Je suis simplement fatigué. — “Jeg er bare træt.” vu er perfektum participium af voir, “se”. Sammen med ai danner det passé composé: j'ai vu betyder “jeg så” eller “jeg har set”; med nægtelse bliver det her “jeg så ikke”. Nutidsformen for “jeg ser” er je vois. où betyder “hvor” og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. où la file commençait betyder “hvor køen begyndte”. commençait er imparfait af commencer, “begynde”, i tredje person ental. Formen passer til subjektet la file og fremstiller begyndelsen i den tidligere situation, som taleren ikke så. Eksempel: Je savais où le chemin commençait. — “Jeg vidste, hvor vejen begyndte.” Hele første sætning, Je vais aller au bout de la file, betyder “Jeg går til enden af køen” eller mere direkte “Jeg skal til at gå til enden af køen”. Den anden sætning, Je n'ai simplement pas vu où la file commençait, betyder “Jeg så bare ikke, hvor køen begyndte.” Tilsammen siger taleren, at vedkommende går til enden af køen og ikke så, hvor køen begyndte.

7. La fin de la file est juste après ces personnes-là.

   Enden af køen er lige efter de mennesker derovre.

   fin

   ende

   file

   kø

   juste après

   lige efter

   ces

   disse/de

   personnes

   mennesker

   là

   derovre

   Uddybende forklaring

   fin betyder her “ende”. Det er et feminint substantiv, så den bestemte form er la fin. I la fin de la file forbinder de “enden” med det, enden hører til: “enden af køen”. Eksempel: La fin du film est triste. – “Filmens slutning er trist.” file betyder her “kø” i betydningen en række mennesker, der venter. Det er et feminint substantiv: la file betyder “køen”. Forveksl det ikke med queue, som også kan betyde “kø” i visse franske sammenhænge; her er det file, der bruges. Eksempel: La file avance. – “Køen bevæger sig fremad.” juste après betyder her “lige efter” eller “umiddelbart efter”. juste præciserer, at noget ligger eller sker umiddelbart après, “efter”. Eksempel: La pharmacie est juste après la banque. – “Apoteket ligger lige efter banken.” ces er en demonstrativ bestemmer i flertal og står foran et flertalsord. Den kan bruges foran både hankøns- og hunkønsord i flertal; den viser altså ikke alene ordets køn. Sammenlign ce livre – “denne bog” og cette rue – “denne gade”; i flertal bliver de ces livres og ces rues. personnes betyder “mennesker” eller “personer”. Det er flertal af personne, og substantivet er grammatisk hunkøn, også når det henviser til personer af blandet eller ukendt køn. I ces personnes-là er personnes derfor flertalsformen, mens ces er bestemt af flertallet. Eksempel: Ces personnes attendent. – “Disse mennesker venter.” là betyder her “derovre” og står efter ces personnes i udtrykket ces personnes-là. Det peger på de personer, som udtrykket identificerer, ofte som nogle der befinder sig dér eller på afstand. là er et adverbium og bøjes ikke efter køn eller tal. I et andet eksempel kan Je vais là betyde “Jeg går derhen”; her er là i stedet knyttet til det demonstrative udtryk. Hele sætningen bygges sådan: La fin de la file er subjektet, “enden af køen”. est betyder “er”, og juste après ces personnes-là angiver placeringen: enden er lige efter de mennesker derovre. Samlet betyder La fin de la file est juste après ces personnes-là.: “Enden af køen er lige efter de mennesker derovre.”

8. Je la vois maintenant. Je vais attendre là-bas.

   Jeg kan se den nu. Jeg vil vente der.

   Je

   jeg

   la

   den

   vois

   ser

   maintenant

   nu

   Je vais

   jeg vil

   attendre

   vente

   là-bas

   der

   Uddybende forklaring

   Je betyder her “jeg” og er subjektet. Formen er 1. person ental af je; den bruges altså af den talende om sig selv. Et enkelt eksempel er: Je comprends. — “Jeg forstår.” la er et direkte objektspronomen i ental, med feminin grammatisk form. Her betyder det “den” i den betydning, som den faste oversættelse angiver; selve den konkrete genstand eller størrelse bliver ikke navngivet i denne sætning. la står foran verbet: Je la vois — “Jeg kan se den.” vois er en form af grundverbet voir, “at se”. vois er nutid, 1. person ental, så je vois betyder “jeg ser”. I denne faste oversættelse gengives det som “jeg kan se”. Sammenlign med infinitiven voir: Je veux voir. — “Jeg vil se.” maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke verbets person eller tid. Je vais består af subjektet je og nutidsformen vais af aller, “at gå”. Sammen med et efterfølgende infinitiv danner det fransk nær fremtid: je vais + infinitiv svarer ofte til “jeg vil” eller “jeg skal til at”. Her skal Je vais derfor forstås sammen med det følgende attendre, ikke som en selvstændig oversættelse af hele den anden sætning. attendre er infinitiv og betyder “at vente”. Efter vais står det i infinitiv, fordi konstruktionen je vais attendre udtrykker en forestående eller planlagt handling. Eksempel: Nous allons attendre. — “Vi vil vente.” là-bas er et stedsadverbium, “der” eller “derovre”. Det angiver stedet for ventingen og er ikke en del af verbet attendre. Først kombineres Je + la + vois + maintenant: subjektet “jeg” ser objektet “den” nu. Derefter kombineres Je vais + attendre + là-bas: den franske nær-fremtidskonstruktion angiver, at taleren vil vente der. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan se den nu. Jeg vil vente der.”

9. Cela devrait rendre l'ordre de la file plus clair.

   Det burde gøre køens rækkefølge tydelig.

   Cela

   det

   devrait

   burde

   rendre

   gøre

   l'ordre

   rækkefølgen

   la file

   køen

   plus clair

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Det fungerer som subjekt, men den konkrete henvisning er ikke identificeret i den faste sætning. Det kan derfor ikke uden videre erstattes af et bestemt substantiv. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det forventning eller en forsigtig vurdering: “burde”. En nyttig kæde er devoir → doit (“skal”) og devrait (“burde”). Eksempel: Cela devrait fonctionner. — “Det burde fungere.” rendre er infinitiven af rendre, som blandt andet betyder “at gøre” eller “at gøre noget til noget”. I mønstret rendre + genstand + adjektiv beskriver adjektivet resultatet: rendre la tâche plus simple — “gøre opgaven enklere”. l'ordre er substantivet ordre i hankøn ental. Artiklen le bliver til l' foran vokallyden i ordre. Her betyder ordre “rækkefølge”; det kan i andre sammenhænge også betyde “orden” eller “ordre”, så betydningen må bestemmes af sammenhængen. la file er et substantivudtryk for “køen”. file er hunkøn, hvilket ses i la. Det bruges om en række mennesker eller ting, der venter eller står efter hinanden. Eksempel: La file avance. — “Køen bevæger sig fremad.” plus clair er den komparative form “tydeligere” af adjektivet clair (“tydelig” eller “klar”). plus markerer sammenligning, og clair står her i hankøn ental, fordi det beskriver l'ordre. Den tilsvarende hunkønsform er claire, som i une explication plus claire — “en tydeligere forklaring”. I helheden er Cela subjektet, devrait angiver en forventning, og rendre indleder resultatkonstruktionen. l'ordre de la file betyder “køens rækkefølge”, hvor de forbinder rækkefølgen med køen. plus clair beskriver resultatet. Sætningen betyder derfor: “Det burde gøre køens rækkefølge tydelig.”

10. J'ai mal compris la situation, mais je peux arranger ça.

    Jeg misforstod situationen, men jeg kan rette op på det.

    J'ai

    jeg har

    mal compris

    misforstået

    la situation

    situationen

    mais

    men

    je peux

    jeg kan

    arranger

    rette op på

    ça

    det

    Uddybende forklaring

    J'ai er en sammentrækning af je og ai: “jeg har”. ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”). Her fungerer ai som hjælpeverbum i passé composé, ikke som et selvstændigt udtryk for ejerskab. mal compris betyder her “misforstået”. compris er perfektum participium af comprendre (“at forstå”), og mal viser, at forståelsen var forkert eller utilstrækkelig. Passé composé dannes her med avoir + perfektum participium: j'ai compris = “jeg har forstået”, mens j'ai mal compris = “jeg har misforstået”. la situation er “situationen”. situation er et feminint substantiv, så den bestemte artikel er la. Den bestemte artikel angiver her en bestemt situation, som er identificerbar i sammenhængen; den siger ikke i sig selv noget om antal ud over, at substantivet står i ental. mais betyder “men” og forbinder to dele med en kontrast: den første del beskriver en fejlagtig forståelse, og den næste angiver, hvad taleren stadig kan gøre. je peux betyder “jeg kan”. peux er første person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Formen udtrykker her mulighed eller evne. Efter pouvoir står normalt et infinitiv: je peux venir = “jeg kan komme”. arranger er infinitiv af arranger. I denne sætning betyder det ikke blot “organisere”, men “rette op på” eller “ordne” noget. Efter peux står infinitiven uden et ekstra forbindelsesord: je peux arranger. ça er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “det dér”. Her er det objekt for arranger, og den faste oversættelse identificerer det som “det”, der kan rettes op på. Pronomenet står alene og erstatter et substantiv eller en situation, som allerede er relevant i sammenhængen. Hele sætningen bygges således op: J'ai mal compris la situation = “Jeg misforstod situationen”, og mais je peux arranger ça = “men jeg kan rette op på det”. mais markerer kontrasten, mens je peux + infinitiven arranger udtrykker, at taleren har mulighed for at afhjælpe resultatet af misforståelsen.