At håndtere ventetid i en kø | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mon tour semble encore bien loin.

   Det ser stadig ud til, at der er lang tid til, det bliver min tur.

   Mon tour

   min tur

   semble

   ser ud til

   encore

   stadig

   bien loin

   langt væk

   Uddybende forklaring

   Mon tour betyder her “min tur”. tour er et hankønsord, så ejestedordet er mon; med et hunkønsord ville den tilsvarende form være ma (for eksempel ma place, “min plads”). Udtrykket kan genbruges i mønsteret mon/ma + substantiv. semble er nutidsformen af sembler, “at synes/virke”. Her står det i tredje person ental og betyder “ser ud til”, ikke at nogen bogstaveligt ser på noget. Mønsteret sembler + tillægsord eller adverbial kan beskrive, hvordan noget virker: La solution semble simple. — “Løsningen ser enkel ud.” encore betyder her “stadig” og viser, at situationen fortsætter. Det kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Il travaille encore. — “Han arbejder stadig.” bien loin betyder ordret “meget langt væk”, men i denne sætning bruges det tidsligt: der er stadig lang tid, før talerens tur kommer. bien forstærker loin; det er ikke en selvstændig angivelse af en bestemt mængde tid. La fin semble bien loin. — “Slutningen virker meget langt væk.” Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + sembler + encore + bien loin: “Min tur ser stadig ud til at være langt væk.” Med den faste danske oversættelses tidslige læsning bliver meningen: “Det ser stadig ud til, at der er lang tid til, det bliver min tur.”

2. Je dois bientôt être ailleurs.

   Jeg skal snart være et andet sted.

   Je dois

   jeg skal

   bientôt

   snart

   être

   at være

   ailleurs

   et andet sted

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her “jeg skal” og består af pronomenet je (“jeg”) samt første person ental af devoir (“at skulle, at være nødt til”). dois bruges sammen med et infinitiv efter mønstret je dois + infinitiv: Je dois partir betyder “Jeg skal tage af sted”. Formen dois hører altså til verbet devoir, ikke til det følgende verbum. bientôt betyder “snart”. Det er et tidsadverbium og kan normalt stå før infinitiven eller senere i sætningen, afhængigt af hvad man vil fremhæve. Eksempel: Je reviens bientôt. — “Jeg kommer snart tilbage.” être betyder “at være”. Det er infinitiven af verbet être; efter devoir angiver infinitiven den handling eller tilstand, som personen skal have: Je dois être prêt. — “Jeg skal være klar.” Her er être ikke bøjet efter je, fordi devoir allerede bærer bøjningen. ailleurs betyder “et andet sted” eller “andre steder” og fungerer som et adverbium. Det betegner et sted uden at navngive stedet. Eksempel: Elle travaille ailleurs. — “Hun arbejder et andet sted.” Det er ikke det samme som det konkrete navneordsudtryk un autre endroit, selv om betydningen ofte kan gengives sådan. Samlet danner Je dois être mønstret “jeg skal være”, bientôt tilføjer tidspunktet “snart”, og ailleurs angiver stedet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg skal snart være et andet sted.”

3. Laisse-moi t'expliquer comment la file avance avant que tu décides si tu veux rester.

   Lad mig forklare dig, hvordan køen bevæger sig, før du beslutter, om du vil blive.

   Laisse-moi

   lad mig

   t'expliquer

   forklare dig

   comment

   hvordan

   la file

   køen

   avance

   bevæger sig fremad

   avant que

   før

   tu décides

   du beslutter

   si

   om

   tu veux

   du vil

   rester

   blive

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi betyder her “lad mig”. Laisse er imperativ af laisser i 2. person ental; mønstret laisse-moi + infinitiv bruges til at bede om tilladelse til selv at gøre noget. Moi er den betonede form af pronomenet “mig” efter verbet eller præpositionen. t'expliquer betyder “forklare dig”. Expliquer er infinitivformen, og t' er en forkortet form af te foran en vokal. Her er te indirekte objekt: den person, som noget bliver forklaret for. Et genbrugeligt mønster er expliquer quelque chose à quelqu'un — “forklare nogen noget”. comment spørger om måden eller processen: “hvordan”. Det indleder her en underordnet sætning, der fortæller, hvad forklaringen skal handle om: comment ... avance. la file er et feminint substantiv, der betyder “køen”. Artiklen la viser bestemthed og grammatisk femininum; den udtrykker ikke i sig selv et antal. Eksempel: La file est longue. — “Køen er lang.” avance betyder her “bevæger sig fremad”. Det er 3. person ental i nutid af avancer; subjektet er la file. Formen kan også bruges om andre entals-subjekter, der bevæger sig fremad, men den beskriver ikke nødvendigvis hurtig bevægelse. Eksempel: Le train avance. — “Toget bevæger sig fremad.” avant que betyder “før” og forbinder en handling med en senere handling, der endnu ikke er udført på det relevante tidspunkt. På fransk følges avant que normalt af konjunktiv. Derfor står tu décides her i konjunktiv præsens af décider; for 2. person ental har denne form samme stavning som indikativformen tu décides. Eksempel: Pars avant qu'il arrive. — “Gå, før han ankommer.” tu décides betyder “du beslutter”. Décides er 2. person ental af décider, og subjektet tu gør det tydeligt, hvem der træffer beslutningen. I denne sætning er beslutningen placeret efter avant que, så den relevante form er konjunktiv, selv om stavningen ikke viser forskellen fra indikativ. si betyder her “om” i en indirekte ja/nej-frågesætning. Det er ikke den betingende betydning “hvis” i denne sammenhæng. Mønstret décider si ... betyder “beslutte, om ...”. tu veux betyder “du vil” i betydningen “du ønsker”. Det er 2. person ental i nutid af det uregelmæssige verbum vouloir; infinitiven er vouloir, mens formen for tu er veux. Vouloir + infinitiv angiver, hvad nogen ønsker eller har til hensigt at gøre. Eksempel: Tu veux partir. — “Du vil gerne tage af sted.” rester betyder “blive” eller “forblive” og står i infinitiv efter veux. I denne sætning handler det om, hvorvidt du vil blive, uden at sætningen specificerer et bestemt sted. Sætningen samles sådan: Laisse-moi t'expliquer er en anmodning om at få lov til at forklare; comment la file avance angiver, hvad forklaringen handler om; og avant que tu décides si tu veux rester placerer forklaringen før din beslutning om, hvorvidt du ønsker at blive. Samlet betyder den: “Lad mig forklare dig, hvordan køen bevæger sig, før du beslutter, om du vil blive.”

4. Est-ce qu'elle avance à un rythme régulier ?

   Bevæger den sig i et jævnt tempo?

   Est-ce qu'elle

   spørgekonstruktion med “den”

   avance

   bevæger sig fremad

   rythme

   tempo

   régulier

   jævnt

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'elle indleder et ja/nej-spørgsmål: Est-ce que er den faste spørgekonstruktion, og elle er et entalpronomen i 3. person. Her henviser elle til køen, som konteksten og oversættelsen identificerer. Konstruktionen svarer her til “den …?”; den danske oversættelse bruger den, fordi køen er et fælleskønsord på dansk, mens fransk bruger elle for et hunkønsord som file. avance kommer af verbet avancer og er nutid i 3. person ental: elle avance. I denne sætning betyder det, at noget bevæger sig fremad eller skrider frem. Sammenlign j'avance “jeg bevæger mig fremad” og elles avancent “de bevæger sig fremad”. Endelsen og subjektet skal passe sammen; elle avance er ikke samme form som elles avancent. rythme betyder “tempo” eller “rytme”. Det er et maskulint substantiv: un rythme, le rythme. Her betegner det den hastighed eller takt, som køen bevæger sig med. En genbrugelig kombination er à un rythme ..., “i et ... tempo”. régulier betyder her “jævn” eller “regelmæssig” og beskriver rythme. Adjektivet står i maskulinum ental, fordi rythme er maskulint ental. Den feminine entalsform er régulière, for eksempel une progression régulière — “en jævn fremgang”. Formen régulier betyder altså ikke i sig selv, at subjektet er maskulint; det er substantivet rythme, som styrer adjektivets form. Sætningen kan samles sådan: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, elle avance siger, at køen bevæger sig fremad, og à un rythme régulier angiver måden eller tempoet. Hele betydningen er: “Bevæger den sig i et jævnt tempo?”

5. Le rythme est irrégulier aujourd'hui. Certaines demandes prennent plus de temps que prévu.

   Tempoet er ujævnt i dag. Nogle henvendelser tager længere tid end forventet.

   rythme

   tempo

   irrégulier

   ujævn

   aujourd'hui

   i dag

   demandes

   henvendelser

   prennent

   tager

   plus de temps

   længere tid

   que prévu

   end forventet

   Uddybende forklaring

   rythme betyder her et tempo eller en hastighed, som noget foregår med. Det er et hankønsord: le rythme. Et nyttigt eksempel er: Le rythme change. — "Tempoet ændrer sig." I den tidligere sætning à un rythme régulier står det samme ord i udtrykket "i et jævnt tempo". irrégulier beskriver rythme og betyder, at det ikke er regelmæssigt eller jævnt. Formen er hankøn ental, fordi den retter sig efter le rythme; den feminine form er irrégulière, og flertal er irréguliers eller irrégulières alt efter det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: La cadence est irrégulière. — "Rytmen er ujævn." Her er irrégulière feminin ental, fordi cadence er hunkøn. aujourd'hui er et tidsadverbium med betydningen "i dag". Apostroffen og formen skal bevares: det er ikke et ord, der bøjes efter et substantiv. Eksempel: Je travaille aujourd'hui. — "Jeg arbejder i dag." demandes er flertal af substantivet demande, her med betydningen henvendelser eller anmodninger. Endelsen -s viser flertal i skriften, mens udtalen ikke nødvendigvis ændres. Une demande betyder "en henvendelse/en anmodning", mens des demandes betyder "henvendelser/anmodninger". I sætningen gør Certaines demandes det klart, at der er tale om nogle bestemte henvendelser, men sætningen angiver ikke et bestemt antal. prennent kommer fra verbet prendre. Det er nutid, 3. person flertal: ils/elles prennent. Her betyder verbet sammen med plus de temps, at henvendelserne tager længere tid. Formen prennent bruges altså, fordi subjektet certaines demandes er flertal; ental ville være prend, som i La demande prend du temps. — "Henvendelsen tager tid." plus de temps er et sammenhængende udtryk for "mere tid" og bliver i sammenhængen til "længere tid". plus markerer sammenligning, mens temps er substantivet "tid". Det er ikke selve temps, der bøjes i dette udtryk. Eksempel: Il faut plus de temps. — "Der er brug for mere tid." que prévu afslutter sammenligningen og betyder "end forventet". prévu kommer fra prévoir — "at forudse/forvente" — og er her perfektum participium i den faste, forkortede sammenligning plus ... que prévu, svarende til "mere/længere ... end forventet". Formen er hankøn ental i denne formulering og skal ikke behandles som en flertalsform, blot fordi demandes tidligere er flertal. Eksempel: La réunion a duré plus longtemps que prévu. — "Mødet varede længere end forventet." Samlet betyder Le rythme est irrégulier aujourd'hui "Tempoet er ujævnt i dag": le rythme er det, der beskrives, est forbinder det med beskrivelsen, og irrégulier tilpasses dette hankønsord. Derefter betyder Certaines demandes prennent plus de temps que prévu "Nogle henvendelser tager længere tid end forventet". Sammenligningen måler den nødvendige tid mod den tid, der var forventet.

6. Si je m'éloigne un instant, est-ce que je peux revenir à la même place ?

   Hvis jeg går væk et øjeblik, kan jeg så komme tilbage til den samme plads?

   Si

   hvis

   m'éloigne

   går væk

   un instant

   et øjeblik

   est-ce que

   spørgsmålsmarkør

   je peux

   jeg kan

   revenir

   komme tilbage

   même

   samme

   place

   plads

   Uddybende forklaring

   Si indleder her en betingelse: “hvis”. Mønstret si + en handling gør det muligt at knytte en mulig situation til spørgsmålet bagefter. I denne sætning står verbet i nutid, selv om situationen er fremtidig eller endnu ikke afgjort. m'éloigne kommer fra det refleksive verbum s'éloigner, “at gå væk” eller “at fjerne sig”. Formen er 1. person ental i nutid: je m'éloigne. Det refleksive pronomen me bliver til m' foran en vokal. Her viser m', at taleren selv er den, der går væk; det er ikke det samme som det ikke-refleksive éloigner, “at fjerne noget eller nogen”. un instant betyder “et øjeblik”. un er en ubestemt artikel, og instant er et maskulint substantiv. Udtrykket angiver en kort varighed; artiklen alene fastslår ikke et bestemt antal. est-ce que er en fast fransk konstruktion, der markerer et direkte spørgsmål. Den ændrer ikke selve betydningen af udsagnet, men gør spørgsmålsstrukturen tydelig. Den kan genbruges foran en almindelig sætning, for eksempel: Est-ce que tu viens demain ? — “Kommer du i morgen?” je peux betyder her “jeg kan” i betydningen “jeg har mulighed for”. peux er nutidsformen af pouvoir for je; den bruges sammen med et efterfølgende infinitiv, som i je peux revenir. Det er ikke det samme som je sais, der normalt betyder “jeg ved” eller “jeg kan” i betydningen at have en færdighed. revenir er infinitiven af revenir, “at komme tilbage”. Præfikset re- indgår i dette verbum, men man bør lære revenir som det samlede verbum. Efter pouvoir står det i infinitiv: je peux revenir. Eksempel: Elle peut revenir plus tard. — “Hun kan komme tilbage senere.” même betyder her “samme” og beskriver place. I udtrykket la même place står det foran substantivet og fremhæver identitet: det er den plads, der allerede er tale om, ikke bare en hvilken som helst plads. Formen même ændrer sig ikke her efter maskulinum eller femininum; flertalsformen er mêmes. place er et feminint substantiv, der her betyder “plads” eller “sted”. Derfor bruges den feminine bestemte artikel la i den fulde gruppe la même place. I denne sammenhæng handler det om en konkret fysisk plads, som taleren spørger om at kunne vende tilbage til. Samlet er opbygningen: Si je m'éloigne un instant — “Hvis jeg går væk et øjeblik” — efterfulgt af spørgsmålet est-ce que je peux revenir à la même place ? — “kan jeg så komme tilbage til den samme plads?” à forbinder bevægelsen revenir med stedet, så hele ytringen spørger, om taleren har mulighed for at vende tilbage til den samme fysiske plads efter kortvarigt at have gået væk.

7. Tu ne peux garder ta place que si tu restes près de la file.

   Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.

   Tu ne peux … que si

   du kan kun, hvis

   garder

   beholde

   place

   plads

   restes

   bliver

   près de

   tæt på

   file

   kø

   Uddybende forklaring

   Tu ne peux ... que si betyder her »du kan kun ..., hvis ...«. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (at kunne); rækken er je peux, tu peux, il/elle peut. Her er ne ... que ikke den almindelige nægtelse ne ... pas: que gør betydningen begrænsende, og sammen med si betyder konstruktionen »kun hvis«. garder er infinitivformen af garder og betyder her at beholde eller bevare. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv: Tu peux garder ta place = »Du kan beholde din plads.« place er et hunkønsord og betyder her »plads«. Det nyttige udtryk er garder sa place eller garder ta place — at beholde sin eller din plads. Ejestedordet ta passer til et hunkønsord i ental og viser her, at pladsen knyttes til den tiltalte. restes er 2. person ental i nutid af rester (at blive, forblive). Formen bruges sammen med tu; andre former omfatter je reste og il/elle reste. Her betyder den, at den tiltalte bliver på eller ved et sted, ikke at vedkommende ankommer dertil. près de er en fast præpositionsforbindelse, der betyder »tæt på« eller »i nærheden af«. de forbinder forbindelsen med det sted eller den ting, som noget er tæt på. file er et hunkønsord og betyder her »kø«, altså rækken af personer, man venter i. I la file viser den bestemte artikel la, at der er tale om en bestemt kø. Samlet bliver strukturen Tu ne peux garder ta place plus begrænsningen que si tu restes près de la file. Den fulde betydning er derfor: »Du kan kun beholde din plads, hvis du bliver tæt på køen.«

8. Alors, je dois décider si ça peut attendre.

   Så skal jeg beslutte, om det her kan vente.

   Alors

   Så

   je dois

   jeg skal

   décider

   beslutte

   si

   om

   ça

   det her

   peut

   kan

   attendre

   vente

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som en overgang til den følgende beslutning. Det er ikke en del af verbets bøjning. Det kan også bruges i andre sammenhænge som “nå” eller “dengang”, men betydningen her er den konkluderende overgang. je dois består af subjektet je (“jeg”) og den bøjede form dois af devoir. dois er nutid, 1. person ental; devoir udtrykker her nødvendighed eller pligt: “jeg skal”. Det betyder ikke automatisk fremtid. Eksempel: Je dois partir. — “Jeg skal gå.” décider er infinitivformen af “at beslutte”. Efter devoir står hovedverbet i infinitiv: je dois décider — “jeg skal beslutte”. Infinitiven ændrer ikke person efter je; det er dois, der viser personen. si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. Mønstret er décider si + sætning: “beslutte, om …”. Det er ikke den betingende betydning “hvis”, som si også kan have. Eksempel: Je ne sais pas si elle vient. — “Jeg ved ikke, om hun kommer.” ça er et pronomen og en almindelig, mere uformel form af cela. Her henviser det til den sag eller situation, som beslutningen gælder; den præcise sag navngives ikke i selve sætningen. Ça kan derfor ofte gengives med “det” eller, afhængigt af sammenhængen, “det her”. Som pronomen står det her som subjekt for peut. peut er 3. person ental nutid af pouvoir, “at kunne”. Sammen med ça betyder det “kan” og udtrykker mulighed eller mulighed for, at noget kan vente. Formen er je peux, tu peux, il/elle/on peut; her er det ça peut. Eksempel: Ça peut attendre. — “Det kan vente.” attendre er infinitivformen af “at vente”. Den står efter pouvoir, ligesom andre franske modalverber efterfølges af infinitiv: ça peut attendre. Her er det ikke attendre, der viser subjekt eller tid; det er den bøjede form peut, som gør sætningen nutidig. Hele mønstret er Alors, je dois décider si ça peut attendre.: “Så skal jeg beslutte, om det her kan vente.” Alors markerer overgangen, je dois décider angiver nødvendigheden af at træffe en beslutning, og si ça peut attendre angiver det spørgsmål, beslutningen drejer sig om. Sætningen er naturlig og relativt neutral i daglig tale.

9. Si ce service est important aujourd'hui, rester près de la file est le choix le plus sûr.

   Hvis denne service er vigtig i dag, er det sikrest at blive tæt på køen.

   Si

   hvis

   ce

   denne

   service

   service

   est

   er

   important

   vigtig

   aujourd'hui

   i dag

   rester

   blive

   près de

   tæt på

   file

   kø

   choix

   valg

   le plus sûr

   det sikreste

   Uddybende forklaring

   Si indleder en betingelse: “hvis”. Mønstret si + en sætning kan bruges om en betingelse, fx Si tu es prêt, nous partons. — “Hvis du er klar, tager vi af sted.” ce er et demonstrativt bestemmende ord i maskulinum ental. Her passer det til service, som er maskulinum ental; sammen betyder ce service “denne service”. Formen ændres efter det følgende substantivs grammatiske køn og tal, fx cette idée “denne idé” og ces services “disse services”. service betyder her “service” eller “betjening”. Det er et maskulint substantiv: un service, des services. est er en bøjet form af être (“at være”): nutid, 3. person ental. I ce service est important forbinder est subjektet med en beskrivelse. être har andre former, fx je suis “jeg er” og ils sont “de er”. important beskriver service og betyder her “vigtig”. Formen er maskulinum ental; den feminine form er importante, som i une décision importante — “en vigtig beslutning”. Adjektivet står efter substantivet i dette udtryk. aujourd'hui betyder “i dag” og angiver tidspunktet for, at servicen er vigtig. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde. rester er infinitiven af rester og betyder “at blive” eller “at forblive”. Her fungerer infinitiven som det, der beskrives som le choix: valget er at blive. I en anden tid bøjes verbet, fx je reste — “jeg bliver”. près de er præpositionen “tæt på” eller “i nærheden af”. Den efterfølges her af la file, så près de la file betyder “tæt på køen”. près de la gare kan på samme måde betyde “tæt på stationen”. file betyder her “kø”, altså en række personer, der venter. Det er et feminint substantiv: la file. Det må ikke forveksles med fille, som betyder “pige” eller “datter”. choix betyder “valg”. Det er et maskulint substantiv, selv om udtalen ikke viser det: le choix. Flertalsformen skrives også choix: les choix — “valgene”. le plus sûr er superlativmønstret le plus + adjektivet sûr og betyder “det sikreste”. Sûr betyder “sikker”; den komparative form er plus sûr — “mere sikker”, mens le plus sûr er superlativ. Den feminine form af adjektivet er sûre, fx la solution la plus sûre — “den sikreste løsning”. Samlet indleder Si ce service est important aujourd'hui betingelsen “Hvis denne service er vigtig i dag”. Hovedsætningen rester près de la file est le choix le plus sûr siger, at det sikreste valg er at blive tæt på køen. Hele udsagnet betyder derfor: “Hvis denne service er vigtig i dag, er det sikreste at blive tæt på køen.”

10. Je peux envoyer un message à l'autre personne et expliquer le retard.

    Jeg kan sende en besked til den anden person og forklare forsinkelsen.

    Je peux

    jeg kan

    envoyer

    sende

    message

    besked

    autre

    anden

    personne

    person

    expliquer

    forklare

    retard

    forsinkelse

    Uddybende forklaring

    Je peux betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller er i stand til noget. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); samme form bruges også med tu: tu peux. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux venir = “Jeg kan komme”. envoyer betyder “at sende”. Det er infinitivformen, som bruges efter peux. Nutidsformen for “jeg sender” er j'envoie, så infinitivens -yer-form skal ikke forveksles med den bøjede form. Eksempel: Je peux envoyer un courriel. = “Jeg kan sende en e-mail.” message er et hankønsord og betyder “besked”. Her står det efter den ubestemte artikel un: un message = “en besked”. Flertal er des messages = “beskeder”. autre betyder her “anden” i udtrykket l'autre personne, “den anden person”. Som tillægsord står det normalt foran navneordet i dette udtryk. Det har ikke særskilt hankøns- og hunkønsform i ental, men flertal har formen autres: un autre choix, une autre personne, d'autres personnes. personne betyder her “person”. Det er et hunkønsord grammatisk, også når personen, der omtales, har et andet køn. Derfor hedder det une personne og her l'autre personne; l' skjuler ikke ordets grammatiske køn, men er den bestemte artikel foran en vokallyd. expliquer betyder “at forklare”. Det står efter et og er koordineret med envoyer, så begge verber afhænger af Je peux: Je peux envoyer ... et expliquer ... = “Jeg kan sende ... og forklare ...”. Eksempel: Je peux expliquer le problème. = “Jeg kan forklare problemet.” retard betyder “forsinkelse”. Det er et hankønsord: le retard = “forsinkelsen”. I expliquer le retard er le retard det, der forklares. Det betyder ikke her, at taleren nødvendigvis forklarer årsagen til forsinkelsen; sætningen siger blot, at forsinkelsen forklares. Samlet bygges sætningen sådan: Je peux + infinitiven envoyer + un message + forbindelsen à l'autre personne (“til den anden person”) + et + infinitiven expliquer + le retard. Hele betydningen er: “Jeg kan sende en besked til den anden person og forklare forsinkelsen.”

11. Cela devrait les aider à comprendre pourquoi tu es en retard.

    Det burde hjælpe dem med at forstå, hvorfor du er forsinket.

    Cela

    det

    devrait

    burde

    les aider

    hjælpe dem

    à comprendre

    at forstå

    pourquoi

    hvorfor

    tu es

    du er

    en retard

    forsinket

    Uddybende forklaring

    Cela er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “dette”. Her fungerer det som subjekt, men den præcise reference er ikke fastlagt af sætningen alene. Det er altså ikke nødvendigvis det nærmeste navneord, der er referencen. Eksempel: Cela est important. – “Det er vigtigt.” devrait er en bøjet form af devoir. Her er det 3. person ental i conditionnel présent og betyder “burde”. Formen udtrykker en forventning eller en passende mulighed, ikke en sikker fremtidsoplysning. Nyttig formkæde: devoir – doit (“skal”) – devrait (“burde”). Eksempel: Cela devrait fonctionner. – “Det burde fungere.” I les aider er aider det selvstændige leksikalske verbum “hjælpe”, mens les er et direkte objektpronomen i flertal: “dem”. les står foran infinitiven og er objekt for aider. Eksempel: Je veux les aider. – “Jeg vil hjælpe dem.” Hvem les henviser til, fremgår her af den faste oversættelse som “dem”, men deres nærmere identitet er ikke specificeret i den givne sætning. à comprendre består af præpositionen à og infinitiven comprendre, “forstå”. Konstruktionen aider quelqu’un à comprendre betyder “hjælpe nogen med at forstå noget”. Infinitiven forbliver comprendre efter à; den bøjes ikke efter subjektet. Eksempel: Elle m’aide à comprendre. – “Hun hjælper mig med at forstå.” pourquoi er spørgeordet “hvorfor” og indleder her en underordnet indirekte spørgesætning. Det spørger efter årsagen, ikke efter en person eller en ting. Eksempel: Je comprends pourquoi. – “Jeg forstår hvorfor.” tu es betyder “du er”. es er 2. person ental af verbet être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Pronomenet tu angiver den person, der tiltales, og es bøjes efter dette subjekt. en retard er et fast udtryk, der betyder “forsinket” eller bogstaveligt “i forsinkelse”. Det beskriver her den tiltalte med tu; det er ikke et enkelt bøjet adjektiv i formen retard. Eksempel: Le train est en retard. – “Toget er forsinket.” Samlet består sætningen af subjektet Cela, modalverbet devrait og infinitivkonstruktionen les aider à comprendre: “Det burde hjælpe dem med at forstå”. pourquoi tu es en retard angiver, hvad de skal forstå: årsagen til, at den tiltalte er forsinket. Hele betydningen er derfor: “Det burde hjælpe dem med at forstå, hvorfor du er forsinket.”