Mon
«Mon» betyder «min» i «Mon tour» og står foran «tour» for at angive, hvem turen tilhører. Mønstret «Mon tour» bruges, når man taler om, at det snart er ens egen tur.
tour
«tour» betyder «tur» i «Mon tour», altså den tur man venter på i køen. Sammen med «mon» bruges det til at tale om ens plads i rækkefølgen.
semble
«semble» angiver, at noget ser ud til at være sådan, her i «Mon tour semble encore bien loin». Mønstret «semble ...» bruges til en vurdering, der ikke fremstilles som helt sikker.
encore
«encore» betyder «stadig» i «semble encore bien loin» og viser, at situationen fortsætter. Det kan bruges sammen med en beskrivelse af noget, der fortsat er tilfældet.
bien
«bien» forstærker afstanden i udtrykket «bien loin», så turen virker virkelig langt væk. Her skal betydningen forstås sammen med «loin» og ikke som «godt» alene.
loin
«loin» betyder «langt væk» i «bien loin» og beskriver, at turen stadig er langt fremme i rækken. Udtrykket «bien loin» bruges til at understrege stor afstand.
Je
«Je» betyder «jeg» og er den, der skal være et andet sted i «Je dois bientôt être ailleurs». Det står som subjekt foran verbet, som i mønstret «Je dois ...».
dois
«dois» udtrykker nødvendighed i «Je dois bientôt être ailleurs», altså at taleren skal eller er nødt til at være et andet sted. Mønstret «Je dois» efterfølges her af «être», men kan generelt efterfølges af en anden handling.
bientôt
«bientôt» betyder «snart» og angiver, at det at være et andet sted skal ske inden længe. Det står i «Je dois bientôt être ailleurs» mellem nødvendighedsudtrykket og handlingen.
être
«être» betyder «være» i «être ailleurs» og beskriver, hvor taleren skal befinde sig. Efter «Je dois» bruges «être» til at udtrykke den nødvendige tilstand eller placering.
ailleurs
«ailleurs» betyder «et andet sted» i «être ailleurs». Det bruges efter «être» til at angive en anden placering end den nuværende.
Laisse
«Laisse» indleder opfordringen «Laisse-moi t'expliquer», som betyder «lad mig forklare dig». Her giver formen en direkte invitation eller tilladelse til, at taleren forklarer noget.
moi
«moi» betyder «mig» i «Laisse-moi t'expliquer» og peger på den person, der skal have lov til at forklare. Efter «Laisse» står det som den person, der skal udføre «expliquer».
t'expliquer
«t'expliquer» betyder «forklare dig» i «Laisse-moi t'expliquer». Formen indeholder «t'» for «dig» foran infinitiven «expliquer», og mønstret bruges efter «Laisse-moi» for at sige, hvad taleren vil gøre.
comment
«comment» betyder «hvordan» og indleder spørgsmålet om, hvordan køen bevæger sig i «comment la file avance». Det bruges til at spørge til en måde eller fremgangsmåde.
la
«la» er den bestemte artikel i «la file» og viser, at der tales om den konkrete kø. Den står direkte foran «file».
file
«file» betyder «kø» eller «række» i «la file». I lektionen henviser det til den kø, som personen enten skal blive tæt på eller forlade et øjeblik.
avance
«avance» beskriver, at køen bevæger sig fremad i «la file avance». Mønstret «la file avance» bruges til at beskrive, hvordan en kø udvikler sig.
avant
«avant» betyder «før» i «avant que tu décides» og angiver, at forklaringen kommer før beslutningen. Det forbinder handlingen «t'expliquer» med den efterfølgende beslutning.
que
«que» forbinder tidsudtrykket «avant que» med handlingen «tu décides». I denne sætning hjælper «avant que» med at angive, hvad der endnu ikke skal ske, før forklaringen gives.
tu
«tu» betyder «du» og er den person, der skal beslutte, om han eller hun vil blive. Det står som subjekt i «tu décides» og «tu veux rester».
décides
«décides» betyder «beslutter» i «tu décides si tu veux rester». Det beskriver beslutningen om at blive eller ikke blive og står med subjektet «tu».
si
«si» betyder «om» i «décides si tu veux rester» og indleder det alternativ, som beslutningen handler om. Mønstret «décider si ...» bruges til at angive, hvad man skal tage stilling til.
veux
«veux» udtrykker, hvad personen vil, i «si tu veux rester». Det står med subjektet «tu» og efterfølges af infinitiven «rester».
rester
«rester» betyder «blive» i «tu veux rester». Som infinitiv følger det efter «veux» og angiver den handling, personen overvejer.
est
«Est» er første del af spørgsmålsrammen «Est-ce qu'elle avance ?». Sammen med resten af rammen gør det sætningen til et ja- eller nej-spørgsmål om køens bevægelse.
ce
«ce» indgår i spørgsmålsrammen «Est-ce que» i «Est-ce qu'elle avance ?». Her hjælper det med at danne spørgsmålet og skal ikke forstås som et selvstændigt «det».
qu'elle
«qu'elle» består af «que» og «elle» og indleder den del, der handler om køen i «Est-ce qu'elle avance ?». Fordi «file» er hunkøn, henviser «elle» her til køen, altså «den» på dansk.
à
«à» angiver måden eller tempoet i «à un rythme régulier», altså «i et jævnt tempo». Mønstret «à un rythme ...» bruges til at beskrive, hvor regelmæssigt noget foregår.
un
«un» er den ubestemte artikel i «un rythme régulier» og betyder «et» foran «rythme». Det introducerer det tempo, som beskrives nærmere med «régulier».
rythme
«rythme» betyder «tempo» i «un rythme régulier». I lektionen handler det om, hvor hurtigt og regelmæssigt køen bevæger sig.
régulier
«régulier» betyder «jævnt» eller «regel-mæssigt» i «un rythme régulier» og beskriver tempoet som stabilt. Det står sammen med «rythme» i udtrykket for et jævnt tempo.
Le
«Le» er den bestemte artikel i «Le rythme est irrégulier aujourd'hui» og viser, at der tales om det tempo, som allerede er nævnt. Den står foran «rythme».
irrégulier
«irrégulier» betyder «ujævnt» eller «uregelmæssigt» i «Le rythme est irrégulier». Det beskriver tempoet som skiftende i stedet for stabilt.
aujourd'hui
«aujourd'hui» betyder «i dag» og afgrænser beskrivelsen i «Le rythme est irrégulier aujourd'hui» til den aktuelle dag. Det bruges til at angive, hvornår situationen gælder.
Certaines
«Certaines» betyder «nogle» i «Certaines demandes» og udpeger nogle bestemte henvendelser blandt køens sager. Det står foran «demandes» og begrænser udsagnet til en del af dem.
demandes
«demandes» betyder «henvendelser» eller «anmodninger» i «Certaines demandes». Her er det de sager, der tager længere tid end forventet.
prennent
«prennent» betyder «tager» i «Certaines demandes prennent plus de temps que prévu». Mønstret «prendre plus de temps» bruges til at sige, at noget varer længere.
plus
«plus» angiver en større mængde i «plus de temps que prévu», altså «mere tid end forventet». Det bruges her som del af en sammenligning om varighed.
de
«de» forbinder mængdeudtrykket «plus» med «temps» i «plus de temps». Mønstret «plus de temps» bruges til at sige, at noget kræver mere tid.
temps
«temps» betyder «tid» i «plus de temps que prévu» og handler her om den tid, henvendelserne kræver. Udtrykket bruges til at beskrive varigheden af en handling eller proces.
prévu
«prévu» henviser til det, der var forventet eller planlagt, i «plus de temps que prévu». Sammenligningen viser, at henvendelserne tager mere tid end den forventede tid.
m'éloigne
«m'éloigne» betyder «går væk» eller «fjerner mig» i «Si je m'éloigne un instant». «m'» viser, at taleren selv bevæger sig væk, og mønstret bruges til at tale om at forlade et sted midlertidigt.
instant
«instant» betyder «øjeblik» i «un instant» og angiver en meget kort periode. Udtrykket «un instant» bruges, når man kun går væk i kort tid.
peux
«peux» udtrykker mulighed eller tilladelse i spørgsmålet «est-ce que je peux revenir». Det bruges med «je» og efterfølges her af infinitiven «revenir».
revenir
«revenir» betyder «komme tilbage» i «je peux revenir à la même place». Efter «peux» angiver det den mulige handling, nemlig at vende tilbage til køen.
même
«même» betyder «samme» i «à la même place» og viser, at det er den tidligere plads, der menes. Det står foran «place» og præciserer, hvilken plads det er.
place
«place» betyder «plads» i «la même place» og henviser her til personens position i køen. Mønstret bruges til at spørge, om man kan vende tilbage til den samme position.
ne
«ne» indgår sammen med «que» i begrænsningen «ne peux garder ta place que si tu restes près de la file». Her bidrager det til betydningen «kun hvis», mens hele udtrykket angiver betingelsen for at beholde sin plads.
garder
«garder» betyder «beholde» i «garder ta place». Det står efter «peux» og har «ta place» som det, der skal beholdes.
ta
«ta» betyder «din» i «ta place» og viser, at pladsen tilhører den person, der tales til. Det står foran «place».
restes
«restes» betyder «bliver» i «si tu restes près de la file». Det beskriver den betingelse, at personen forbliver tæt på køen.
près
«près» betyder «tæt på» i «près de la file». Det bruges sammen med «de» for at angive, hvad noget eller nogen er tæt på.
Alors
«Alors» betyder «så» og markerer en konklusion i «Alors, je dois décider si ça peut attendre». Det forbinder den nye beslutning med oplysningerne om køen og pladsen.
ça
«ça» betyder «det» i «ça peut attendre» og henviser til den aktuelle sag eller situation. Det bruges som et almindeligt pronomen for noget, der allerede er klart fra sammenhængen.
peut
«peut» udtrykker mulighed i «ça peut attendre», altså at sagen kan vente. Det står med «ça» som subjekt og efterfølges af infinitiven «attendre».
attendre
«attendre» betyder «vente» i «ça peut attendre». Efter «peut» angiver det den handling, som situationen muligvis kan tåle at udsætte.
service
«service» betyder «service» eller «betjening» i «ce service». Her henviser det til den service, personen venter på at få.
important
«important» betyder «vigtig» i «ce service est important aujourd'hui» og beskriver, hvor betydningsfuld servicen er for personen den dag. Det står som beskrivelse af «service».
choix
«choix» betyder «valg» i «le choix le plus sûr». Her er det den beslutning eller mulighed, der vurderes som den sikreste.
sûr
«sûr» betyder «sikker» i «le choix le plus sûr» og beskriver valget som det, der indebærer mindst risiko. Sammen med «le plus» danner det udtrykket for «det sikreste valg».
envoyer
«envoyer» betyder «sende» i «envoyer un message à l'autre personne». Det står efter «peux» og bruges her med «un message» som det, der sendes.
message
«message» betyder «besked» i «envoyer un message». Mønstret «envoyer un message à ...» bruges til at sige, at man sender en besked til en person.
l'autre
«l'autre» betyder «den anden» i «l'autre personne» og identificerer personen som den anden part i situationen. «l'» står foran «autre» i dette udtryk.
personne
«personne» betyder «person» i «l'autre personne». Sammen med «l'autre» henviser det til den person, som taleren skal forklare forsinkelsen til.
et
«et» betyder «og» og forbinder de to handlinger i «envoyer un message ... et expliquer le retard». Det viser, at taleren både vil sende en besked og forklare forsinkelsen.
expliquer
«expliquer» betyder «forklare» i «expliquer le retard». Det står som en anden infinitiv efter «et» og angiver, hvad beskeden skal indeholde.
retard
«retard» betyder «forsinkelse» i «expliquer le retard». Mønstret «expliquer le retard» bruges til at sige, at man forklarer, hvorfor noget eller nogen er forsinket.
Cela
«Cela» betyder «det» og henviser tilbage til handlingen med at sende en besked og forklare forsinkelsen i «Cela devrait les aider». Det fungerer som subjekt for vurderingen af den forventede virkning.
devrait
«devrait» udtrykker en forventning om, at noget vil være hjælpsomt i «Cela devrait les aider». Her forbindes forventningen med handlingen «les aider».
les
«les» betyder «dem» i «les aider à comprendre» og henviser til de personer, der skal forstå forklaringen. Det står foran «aider» som det direkte objekt for hjælpen.
aider
«aider» betyder «hjælpe» i «les aider à comprendre». Mønstret «aider quelqu'un à comprendre» bruges til at sige, at man hjælper nogen med at forstå noget.
comprendre
«comprendre» betyder «forstå» i «à comprendre». Det står efter «à» og angiver, hvad den anden person skal have hjælp til.
pourquoi
«pourquoi» betyder «hvorfor» i «pourquoi tu es en retard» og indleder forklaringen på årsagen til forsinkelsen. Mønstret bruges til at spørge eller forklare grunden til noget.
es
«es» betyder «er» i «tu es en retard» og beskriver personens aktuelle status. Det står sammen med subjektet «tu» og udtrykket «en retard».
en
«en» er en fast del af udtrykket «en retard», som betyder «forsinket» eller «sent på den». Det skal her forstås sammen med «retard» og ikke oversættes isoleret.