Excusez-moi
« Excusez-moi » er en høflig måde at sige « undskyld mig » på, når man henvender sig til nogen ved køen. « Excusez » udtrykker undskyldningen, og « moi » angiver den person, der beder om at blive undskyldt.
cette
« cette » betyder denne og peger i « cette file » på den kø, man taler om. Det står foran substantivet; i et nyt eksempel kan man sige « cette porte » for denne dør.
file
« file » betyder kø i « cette file avance lentement ». Det betegner rækken af personer, som bevæger sig frem mod skranken, og kan genbruges i « faire la queue » som et almindeligt nyt udtryk for at stå i kø.
avance
« avance » betyder bevæger sig fremad i « cette file avance lentement ». Formen kommer fra avancer og har « cette file » som subjekt; et genbrugeligt mønster er « la file avance ».
lentement
« lentement » betyder langsomt og beskriver i « avance lentement », hvordan køen bevæger sig. Det er nyttigt, når man vil beskrive langsom fremgang, for eksempel i situationen ved en langsom skranke.
Vous
« Vous » betyder De eller du i høflig tiltale og bruges som subjekt i « Vous essayez de décider ». Formen bruges også ved henvendelse til flere personer; senere står det lille « vous » som objekt i « vous contacter ».
essayez
« essayez » betyder prøver i spørgsmålet « Vous essayez de décider ». Grundformen er essayer, og mønsteret « essayer de + infinitiv » bruges, når man prøver at gøre noget bestemt.
de
« de » forbinder i « essayez de décider » verbet essayez med handlingen décider, altså at prøve at beslutte. Et pålideligt genbrugsmønster er « essayer de + infinitiv ».
décider
« décider » betyder beslutte i « essayer de décider ». Det står som infinitiv efter « de » og kan genbruges i mønsteret « décider de + infinitiv », når man beslutter sig for at gøre noget.
si
« si » betyder om i « décider si cela vaut la peine de rester », hvor det indleder et indirekte spørgsmål. Senere betyder « si » hvis i betingelserne « si quelqu’un peut... » og « si votre prochain engagement... ».
cela
« cela » betyder det og henviser i « cela vaut la peine de rester » til muligheden for at blive. I « Cela me donne un choix clair » henviser det til de muligheder, som netop er blevet beskrevet; det kan bruges som et neutralt henvisende subjekt.
vaut
« vaut » betyder er værd i udtrykket « cela vaut la peine de rester ». Grundformen er valoir, og det genbrugelige mønster « valoir la peine de + infinitiv » bruges til at vurdere, om noget er besværet værd.
la
I « la peine » er « la » artiklen foran substantivet, mens det i « la laisser » er et objektpronomen, der henviser til « la demande ». Placeringen foran substantivet eller infinitiven hjælper med at skelne de to funktioner.
peine
« peine » betyder her besvær eller indsats i « vaut la peine de rester ». Sammen med « vaut la peine » vurderer det, om det kan betale sig at blive; mønsteret kan bruges, når man overvejer en indsats.
rester
« rester » betyder blive eller forblive i « de rester » og henviser til at blive i køen. Det står som infinitiv efter « de »; i et nyt eksempel kan man sige « rester ici » for blive her.
C’est
« C’est le cas » betyder det er tilfældet eller sådan forholder det sig og fungerer som svar på spørgsmålet om, hvorvidt betjeningen er forsinket. « C’est » er en sammentrækning af ce og est, og hele udtrykket kan bruges til at bekræfte noget, der netop er blevet spurgt om.
le
I « le cas » og « Le personnel » står « le/Le » foran et substantiv og svarer her til den eller det. Det store begyndelsesbogstav i « Le » skyldes kun, at ordet står først i sætningen.
cas
« cas » betyder tilfælde eller situation i den faste formulering « C’est le cas ». Udtrykket bruges som en kort bekræftelse, når en tidligere beskrivelse passer.
Savez
« Savez » betyder ved i det høflige spørgsmål « Savez-vous si... ». Grundformen er savoir, og inversionen « Savez-vous » bruges til at spørge en høflig samtalepartner eller flere personer, om de ved noget.
service
« service » betyder betjening eller service i « le service au comptoir ». Her handler det om den funktion, der udføres ved skranken; ordet kan genbruges i « le service » om en service eller betjening.
au
« au » betyder ved eller til den i « au comptoir ». Det er den sammentrukne form af à og le og bruges foran et substantiv i et sted- eller retningudtryk.
comptoir
« comptoir » betyder skranke eller disk i « au comptoir ». Det er stedet, hvor betjeningen foregår; den konkrete placering kan genbruges i « au comptoir ».
a
« a » er hjælpeverbet har i « a pris du retard » og hjælper med at danne verballeddet om, at betjeningen er kommet bagud. Formen kommer fra avoir; et genbrugeligt mønster er « a + participe passé ».
pris
« pris » indgår i « a pris du retard », som beskriver, at betjeningen er blevet forsinket. Grundformen er prendre, og det faste udtryk « prendre du retard » bruges om at komme bagud eller blive forsinket.
du
I « a pris du retard » står « du » foran « retard » som den sammentrukne form af de og le. Det er en del af udtrykket « prendre du retard », der bruges om en forsinkelse.
retard
« retard » betyder forsinkelse i « a pris du retard ». Sammen med prendre beskriver det, at noget er kommet bagud; « prendre du retard » er et genbrugeligt udtryk i situationer med forsinkelser.
Plusieurs
« Plusieurs » betyder flere i « Plusieurs demandes nécessitent... » og angiver, at der er mere end én henvendelse. Det står foran et substantiv i flertal og kan bruges på samme måde i et nyt eksempel som « plusieurs problèmes ».
demandes
« demandes » betyder henvendelser eller anmodninger i « Plusieurs demandes ». Grundformen er demande, og ordet genbruges senere i « laisser la demande » om den konkrete henvendelse, der kan afleveres.
nécessitent
« nécessitent » betyder kræver i « Plusieurs demandes nécessitent une attention particulière ». Grundformen er nécessiter, og mønsteret « nécessiter + substantiv » bruges til at sige, hvad der kræves.
une
« une » betyder en og står i « une attention particulière » foran substantivet attention. Det bruges som artikel foran et substantiv; i dialogen ses også mønsteret « une demande ».
attention
« attention » betyder opmærksomhed eller omhu i « une attention particulière ». Her forklarer det, hvorfor henvendelserne tager længere tid; mønsteret « nécessiter une attention particulière » kan genbruges om noget, der kræver ekstra behandling.
particulière
« particulière » betyder særlig eller ekstra og beskriver « attention » i « une attention particulière ». Grundformen er particulier; denne form bruges her sammen med attention for at angive, at opmærksomheden skal være særlig grundig.
alors
« alors » betyder så i « alors la file avance lentement » og markerer resultatet af, at henvendelserne kræver ekstra opmærksomhed. I « Alors, il vaut peut-être mieux... » markerer det i stedet overgangen til et råd eller en konklusion.
Je
« Je » betyder jeg og er subjekt i « Je ne peux pas rester ici ». Det bruges, når taleren fortæller om sin egen mulighed eller begrænsning; et genbrugeligt mønster er « Je peux... » eller « Je ne peux pas... ».
ne
« ne » er den første del af nægtelsen i « Je ne peux pas rester ici ». Sammen med « pas » omslutter det verbet; mønsteret « ne ... pas » bruges til at sige, at man ikke kan eller ikke gør noget.
peux
« peux » betyder kan i « Je ne peux pas rester ici ». Grundformen er pouvoir, og det står sammen med infinitiven rester i mønsteret « pouvoir + infinitiv » for at udtrykke mulighed eller evne.
pas
« pas » er den anden del af nægtelsen i « Je ne peux pas rester ici ». Sammen med « ne » gør det udsagnet negativt; « ne ... pas » kan genbruges omkring et bøjet verbum.
ici
« ici » betyder her i « rester ici » og angiver stedet, hvor taleren ikke kan blive længere. Det kan genbruges efter et verbum for at angive opholdssted, som i « travailler ici » i et nyt eksempel.
beaucoup
« beaucoup » betyder meget i « beaucoup plus longtemps ». Her forstærker det « plus » og gør forskellen i varighed større; mønsteret kan bruges, når man vil sige, at noget er meget mere omfattende.
plus
« plus » betyder mere eller længere i « beaucoup plus longtemps ». Sammen med longtemps sammenligner det varigheden, så taleren ikke kan blive meget længere; « plus longtemps » kan genbruges om ekstra tid.
longtemps
« longtemps » betyder længe i « beaucoup plus longtemps ». Sammen med « rester ici » beskriver det, hvor lang tid taleren kan blive; det er nyttigt, når man taler om varigheden af venten eller ophold.
pouvez
« pouvez » betyder kan i « Vous pouvez continuer à attendre ». Grundformen er pouvoir, og mønsteret « pouvoir + infinitiv » bruges her til at give en mulighed eller tilladelse.
continuer
« continuer » betyder fortsætte i « continuer à attendre ». Det står som infinitiv efter pouvez; det genbrugelige mønster « continuer à + infinitiv » bruges, når en handling fortsætter.
à
« à » forbinder i « continuer à attendre » verbet continuer med den handling, der fortsætter. Her indleder det infinitiven attendre; mønsteret er « continuer à + infinitiv ».
attendre
« attendre » betyder vente i « continuer à attendre ». Det beskriver den fortsatte handling i køen og står også i « ne peut pas attendre », hvor det betyder, at en forpligtelse ikke kan vente.
ou
« ou » betyder eller og forbinder de to muligheder i « continuer à attendre, ou laisser votre demande ». Det bruges til at opstille et valg mellem handlinger; et nyt eksempel kan have formen « A ou B ».
laisser
« laisser » betyder lade eller aflevere i « laisser votre demande au comptoir ». Her handler det om at efterlade henvendelsen ved skranken i stedet for at vente; mønsteret « laisser + objekt + sted » kan genbruges.
votre
« votre » betyder Deres eller din i høflig tiltale og står i « votre demande » og « votre prochain engagement ». Det angiver, hvem henvendelsen eller forpligtelsen tilhører, og står foran substantivet.
demande
« demande » betyder henvendelse eller anmodning i « votre demande ». Den samme form henvises senere til som « la demande »; et genbrugeligt mønster er « laisser une demande au comptoir ».
Ce
« Ce » betyder det i « Ce serait utile de laisser la demande ». Her fungerer det som henvisende subjekt for den foreslåede handling; mønsteret « Ce serait utile de + infinitiv » bruges til at vurdere en handling som nyttig.
serait
« serait » betyder ville være i « Ce serait utile ». Grundformen er être, og formen bruges til en forsigtig eller betinget vurdering; « Ce serait utile de... » kan genbruges, når man foreslår en nyttig handling.
utile
« utile » betyder nyttigt i « Ce serait utile de laisser la demande ». Det vurderer det at aflevere henvendelsen som en hjælp i den aktuelle situation; det kan bruges efter être om noget, der er nyttigt.
quelqu’un
« quelqu’un » betyder nogen i « si quelqu’un peut l’examiner ». Det er den ubestemte person, som eventuelt kan gennemgå henvendelsen; mønsteret « si quelqu’un peut + infinitiv » bruges, når man taler om en mulig hjælper.
peut
« peut » betyder kan i « quelqu’un peut l’examiner ». Grundformen er pouvoir, og det står foran infinitiven l’examiner for at udtrykke mulighed eller evne; mønsteret « quelqu’un peut + infinitiv » kan genbruges.
l’examiner
« l’examiner » betyder gennemgå eller undersøge den, hvor « l’ » henviser til « la demande », og examiner er handlingen. Det står efter peut; « l’examiner plus tard » bruges her om at behandle henvendelsen på et senere tidspunkt.
tard
« tard » betyder senere i « plus tard ». Det angiver, at gennemgangen skal ske efter det aktuelle tidspunkt; mønsteret « examiner quelque chose plus tard » kan bruges, når noget udsættes.
personnel
« personnel » betyder personale i « Le personnel au comptoir ». Her henviser det til de personer, der arbejder ved skranken; det kan genbruges i « le personnel » om personalet på et sted.
contacter
« contacter » betyder kontakte i « peut vous contacter ». Det står som infinitiv efter peut og beskriver, hvordan personalet kan give besked; et genbrugeligt mønster er « contacter + person ».
quand
« quand » betyder når i « quand il aura des nouvelles ». Det indleder en tidsangivelse for, hvornår personalet kontakter personen; mønsteret « quand + sætning » bruges til at placere en handling i tid.
il
« il » betyder han eller det og er subjekt i « il aura des nouvelles ». Her henviser det tilbage til « Le personnel », som behandles som én enhed; det kan genbruges som subjekt foran et bøjet verbum.
aura
« aura » betyder vil have i « quand il aura des nouvelles ». Grundformen er avoir, og formen angiver, hvad personalet vil have på det tidspunkt, hvor det kontakter personen; mønsteret « quand il aura... » knytter en fremtidig situation til et tidspunkt.
des
« des » står foran « nouvelles » i « aura des nouvelles » og angiver nogle eller nye oplysninger. Det er en ubestemt flertalsartikel; udtrykket « avoir des nouvelles » bruges, når man får nyt eller en opdatering.
nouvelles
« nouvelles » betyder nyt eller opdateringer i udtrykket « avoir des nouvelles ». Her er det et substantiv i flertal og ikke en beskrivelse af en person; « avoir des nouvelles » kan bruges, når man modtager information.
me
« me » betyder mig i « Cela me donne un choix clair » og viser, hvem der får valget. Det står foran verbet som objektpronomen; mønsteret « donner quelque chose à quelqu’un » kan genbruges, når man siger, hvem der modtager noget.
donne
« donne » betyder giver i « Cela me donne un choix clair ». Grundformen er donner, og « Cela » er det, der giver, mens « me » angiver modtageren; et genbrugeligt mønster er « Cela me donne... ».
un
« un » betyder en eller et og står i « un choix clair » foran substantivet choix. Det introducerer ét valg i den aktuelle situation; artiklen kan genbruges foran et substantiv i ental.
choix
« choix » betyder valg i « un choix clair ». Det betegner den beslutning mellem at vente og at aflevere henvendelsen, og et almindeligt nyt eksempel er « faire un choix » for at træffe et valg.
clair
« clair » betyder klart og beskriver « choix » i « un choix clair ». Det viser, at mulighederne nu er tydelige; den samme kombination kan bruges, når et valg er let at forstå.
peut-être
« peut-être » betyder måske og gør rådet i « il vaut peut-être mieux la laisser » forsigtigt. « peut » bidrager med muligheden, mens « être » er infinitiven i hele udtrykket; « peut-être mieux » kan bruges ved en foreløbig vurdering.
mieux
« mieux » betyder bedre i « il vaut peut-être mieux la laisser ». Det markerer, at det at aflevere henvendelsen vurderes som den bedre mulighed i den konkrete situation; her står det før valget « la laisser ».
prochain
« prochain » betyder næste og beskriver « engagement » i « votre prochain engagement ». Det peger på den næste planlagte forpligtelse efter den aktuelle situation; « prochain » kan genbruges foran et substantiv om noget, der kommer næst.
engagement
« engagement » betyder forpligtelse eller aftale i « votre prochain engagement ». Her er det noget, taleren skal videre til, og « votre prochain engagement » kan genbruges, når man taler om den næste planlagte forpligtelse.