At få nogen til at holde ens plads i køen | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At få nogen til at holde ens plads i køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Est-ce que je peux vous demander un petit service pendant que nous faisons la queue ?

Æs kø zjø pø vu dø-mang-dé øng pø-ti sæhr-vis pang-dang kø nu fø-zong la kø? Må jeg bede dig om en lille tjeneste, mens vi står i kø?

Dites-moi ce dont vous avez besoin, et je pourrai peut-être vous aider.

Di-mwa sø dong vu za-vé bø-zwæng, é zjø po-ré pø-tætr vu zé-dé. Fortæl mig, hvad du har brug for, så kan jeg måske hjælpe.

Pourriez-vous garder ma place pendant que je vais chercher de l'eau ?

Pu-ri-é vu gar-dé ma plas pang-dang kø zjø væ sjær-sjé dø lo? Kan du holde min plads, mens jeg henter noget vand?

Je peux le faire si vous restez près de la file.

Zjø pø lø fær si vu ræsté præ dø la fil. Det kan jeg godt, hvis du bliver i nærheden af køen.

Je peux rester là où vous pouvez me voir et garder un œil sur la file.

Zjø pø ræsté la u vu pu-vé mø vwar é gar-dé øng øj syr la fil. Jeg kan blive et sted, hvor du kan se mig, og holde øje med køen.

Ça aide, parce que les gens peuvent s'inquiéter si quelqu'un disparaît.

Sa æd, pars kø lé zjang pøv sæng-ki-é-té si kæl-køng dis-pa-ræ. Det hjælper, for folk kan blive bekymrede, hvis nogen forsvinder.

Je ne veux pas que quelqu'un pense que je passe devant les autres dans la file.

Zjø nø vø pa kø kæl-køng pangs kø zjø pas dø-vang lé-zotr dang la fil. Jeg vil ikke have, at nogen tror, at jeg springer over i køen.

Si quelqu'un pose la question, je peux expliquer que vous étiez tout près.

Si kæl-køng poz la kæstsjong, zjø pø eks-pli-ké kø vu zé-ti-é tu præ. Hvis nogen spørger, kan jeg forklare, at du var lige i nærheden.

Merci pour votre aide. Je vais faire vite.

Mær-si pur votr æd. Zjø væ fær vit. Jeg sætter pris på hjælpen. Jeg skynder mig.

Revenez simplement avant que la file n'avance trop.

Rø-vø-né sæng-plø-mang a-vang kø la fil na-vans trop. Kom bare tilbage, før køen rykker sig ret meget.

Ord for ord

Est-ce que 'Est-ce que' er et fast spørgende udtryk i 'Est-ce que je peux vous demander...'. 'Est', 'ce' og 'que' fungerer samlet som en måde at danne et direkte spørgsmål på. Det bruges før en almindelig sætning, når man høfligt vil spørge om noget.

je 'je' betyder 'jeg' og viser, at taleren selv kan spørge eller handle. I 'je peux' står det foran verbformen 'peux'. Det bruges på samme plads som subjektet i udsagn om talerens egne handlinger.

peux 'peux' betyder her 'kan' i 'je peux vous demander'. Formen kommer fra 'pouvoir' og udtrykker mulighed eller tilladelse. Mønstret 'je peux + infinitiv' bruges, når man siger, hvad man kan eller må gøre.

vous 'vous' betyder her 'Dem' eller 'jer' og er den person, som taleren henvender sig til. I 'vous demander' er personen modtageren af spørgsmålet eller tjenesten. Det bruges også i høflige forespørgsler som 'Pourriez-vous...?'.

demander 'demander' betyder her at bede nogen om noget i 'vous demander un petit service'. Verbet står efter 'peux' i den form, der bruges efter et modalverbum. Mønstret 'demander quelque chose à quelqu'un' bruges, når man beder nogen om noget.

un 'un' betyder her 'en' i 'un petit service' og introducerer én tjeneste, som taleren beder om. Det står foran substantivet 'service' og får betydningen gennem hele nominalgruppen. Det bruges på samme plads foran et enkelt, ikke nærmere bestemt substantiv.

petit 'petit' betyder 'lille' i 'un petit service'. Her gør ordet tjenesten mindre og mere beskeden i formuleringen af anmodningen. Det står foran 'service' i denne faste nominalgruppe.

service 'service' betyder her en tjeneste eller hjælp, som taleren beder den anden om. I 'demander un petit service' er det selve det, man beder om. Udtrykket kan bruges, når man høfligt vil bede nogen om en mindre hjælp.

pendant 'pendant' betyder her 'mens' i 'pendant que nous faisons la queue'. Sammen med 'que' forbinder det to handlinger, der foregår samtidig. Mønstret 'pendant que + sætning' bruges til at beskrive, hvad der sker imens noget andet foregår.

nous 'nous' betyder 'vi' og viser, at taleren og den anden person står sammen i køen. I 'nous faisons la queue' er det subjektet for hele udtrykket. Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og andre.

faisons 'faisons' betyder ikke her bare 'gør', men indgår i udtrykket 'faisons la queue', som betyder at stå i kø. Formen kommer fra 'faire'. Mønstret 'faire la queue' bruges om at vente i en kø.

la 'la' betyder her 'den' i 'la queue' og hører sammen med substantivet 'queue'. Det gør køen til den bestemte kø, som personerne står i. Det står foran et substantiv i udtrykket 'faire la queue'.

queue 'queue' betyder her 'kø' i 'faire la queue'. Sammen med 'faire' beskriver det situationen, hvor man venter på sin tur. Udtrykket 'faire la queue' bruges i butikker, ved indgange og andre steder, hvor folk venter på række.

Dites 'Dites' betyder her 'fortæl mig' eller 'sig til mig' i 'Dites-moi ce dont vous avez besoin'. Det er en direkte opfordring til den anden om at forklare, hvad der er nødvendigt. Mønstret 'Dites-moi + sætning' bruges, når man beder nogen fortælle noget.

moi 'moi' betyder 'mig' i 'Dites-moi'. Her angiver det den person, som skal have informationen, nemlig taleren. Det står efter verbet i denne opfordring og bruges til at fremhæve modtageren.

ce 'ce' betyder her 'det' i 'ce dont vous avez besoin'. Sammen med 'dont' henviser det til det, som den anden person har brug for. Udtrykket bruges til at omtale noget uden at nævne selve tingen.

dont 'dont' betyder her 'som' i 'ce dont vous avez besoin'. Det forbinder 'ce' med udtrykket 'avoir besoin de', så betydningen bliver 'det, som De har brug for'. Det kan bruges i mønstret 'ce dont + sætning', når man henviser til noget, der hører sammen med 'de'.

avez 'avez' betyder 'har' i 'vous avez besoin'. Formen kommer fra 'avoir' og indgår i det faste udtryk 'avoir besoin de', som betyder at have brug for noget. Mønstret bruges før det, man har brug for.

besoin 'besoin' betyder her 'behov' i udtrykket 'avoir besoin de'. Hele udtrykket 'vous avez besoin' betyder, at De har brug for noget. Det bruges sammen med 'de' foran det, der er nødvendigt.

et 'et' betyder 'og' og forbinder 'je pourrai peut-être vous aider' med den foregående opfordring. Her binder det to dele af svaret sammen. Det bruges til at føje en yderligere handling eller information til.

pourrai 'pourrai' betyder her 'vil kunne' i 'je pourrai peut-être vous aider'. Formen kommer fra 'pouvoir' og udtrykker, at taleren muligvis kan hjælpe. Mønstret 'je pourrai + infinitiv' bruges om en mulig handling senere eller under en bestemt betingelse.

peut-être 'peut-être' betyder 'måske' og gør hjælpen usikker i 'je pourrai peut-être vous aider'. 'Peut' og 'être' danner her samlet et udtryk for mulighed, ikke to separate budskaber. Det bruges, når man vil angive, at noget muligvis sker eller er muligt.

aider 'aider' betyder 'hjælpe' i 'vous aider'. Det står efter 'pourrai' og angiver den handling, som taleren muligvis kan udføre. Mønstret 'pouvoir aider quelqu'un' bruges, når man taler om at kunne hjælpe en bestemt person.

Pourriez 'Pourriez' betyder her 'kunne De' i den høflige forespørgsel 'Pourriez-vous garder ma place'. Formen kommer fra 'pouvoir' og bruges til at gøre en anmodning mere høflig. Mønstret 'Pourriez-vous + infinitiv' bruges, når man beder nogen om en tjeneste.

garder 'garder' betyder her 'holde' eller 'bevare' i 'garder ma place'. Det handler om at sørge for, at talerens plads i køen bliver bevaret. Mønstret 'garder une place' bruges, når man holder en plads til nogen.

ma 'ma' betyder 'min' i 'ma place' og viser, at pladsen tilhører taleren. Det står foran substantivet 'place'. Det bruges foran et substantiv, når man angiver, at noget er talerens.

place 'place' betyder her 'plads' i 'garder ma place'. Det er den plads i køen, som taleren beder den anden om at holde. Udtrykket 'garder sa place' bruges, når man sikrer, at ens plads ikke bliver taget.

que 'que' betyder her 'mens' som del af 'pendant que'. Det forbinder handlingen 'je vais chercher de l'eau' med den samtidige situation. Mønstret 'pendant que + sætning' bruges til handlinger, der foregår på samme tid.

vais 'vais' betyder her 'går' i 'je vais chercher de l'eau', hvor taleren siger, at han eller hun går for at hente vand. Formen kommer fra 'aller' og står foran infinitiven 'chercher'. Mønstret 'aller + infinitiv' bruges om en handling, man går hen for at udføre.

chercher 'chercher' betyder her 'hente' i 'je vais chercher de l'eau'. Sammen med 'vais' beskriver det, hvad taleren går for at gøre. Mønstret 'aller chercher + ting' bruges, når man går efter eller henter noget.

de 'de' indgår i 'de l'eau' og bidrager til betydningen 'noget vand'. Det står foran 'l'eau' i dette mængdeudtryk. Mønstret 'de + l' + substantiv' bruges her, når man omtaler en ikke nærmere angivet mængde.

l'eau 'l'eau' betyder 'vandet' eller, i 'de l'eau', 'vand'. Apostroffen viser den korte form af artiklen foran 'eau'. I dialogen er det den drik, taleren vil hente.

le 'le' betyder her 'det' i 'Je peux le faire'. Det henviser til handlingen, som den anden person har foreslået, nemlig at holde pladsen. Mønstret 'pouvoir le faire' bruges, når 'det' står for en allerede nævnt handling.

faire 'faire' betyder her 'gøre' i 'le faire'. Sammen med 'le' henviser det til at udføre den aftalte hjælp. Det bruges efter 'peux' i mønstret 'je peux le faire', når man siger, at man kan udføre noget.

si 'si' betyder 'hvis' i 'si vous restez près de la file'. Det indleder en betingelse for, at taleren kan holde pladsen. Formen 'Si' i begyndelsen af 'Si quelqu'un pose la question' har samme funktion, blot med stort begyndelsesbogstav.

restez 'restez' betyder her 'bliver' eller 'forbliver' i 'si vous restez près de la file'. Det beskriver betingelsen, at personen ikke går langt væk fra køen. Mønstret 'rester près de + sted eller person' bruges om at blive i nærheden.

près 'près' betyder 'tæt på' i 'près de la file'. Det angiver nærhed til køen og står her sammen med 'de'. Mønstret 'près de + sted eller person' bruges til at sige, hvor nogen eller noget befinder sig.

file 'file' betyder her 'kø' i 'près de la file'. Det er den kø, som personen skal blive tæt på. Udtrykket kan bruges, når man taler om at være i eller i nærheden af en kø.

rester 'rester' betyder 'blive' eller 'forblive' i 'Je peux rester là où vous pouvez me voir'. Det beskriver, at taleren bliver på et bestemt sted. Mønstret 'rester + sted' bruges, når man siger, hvor nogen bliver.

là 'là' betyder 'der' i 'rester là où vous pouvez me voir'. Det peger på det sted, hvor taleren kan blive synlig for den anden. Det bruges til at henvise til et bestemt sted.

où 'où' betyder 'hvor' i 'là où vous pouvez me voir'. Det forbinder stedet med forklaringen på, hvad der kan ske dér. Mønstret 'là où + sætning' bruges til at beskrive et sted mere præcist.

pouvez 'pouvez' betyder 'kan' i 'vous pouvez me voir'. Formen kommer fra 'pouvoir' og udtrykker mulighed for at se taleren. Mønstret 'pouvoir + infinitiv' bruges til at sige, hvad nogen kan gøre.

me 'me' betyder 'mig' i 'me voir' og viser, hvem den anden person kan se. Det står foran infinitiven 'voir'. Mønstret 'pouvoir me voir' bruges, når taleren siger, at han eller hun er synlig for den anden.

voir 'voir' betyder 'se' i 'vous pouvez me voir'. Det beskriver den handling, som den anden person har mulighed for at udføre. Mønstret 'voir quelqu'un' bruges, når man kan se en bestemt person.

œil 'œil' betyder 'øje' i udtrykket 'garder un œil sur la file'. Hele udtrykket betyder at holde øje med køen, ikke blot at bevare et fysisk øje. Det bruges, når man vil sige, at man følger med i eller holder opsyn med noget.

sur 'sur' betyder her 'med øje på' i 'garder un œil sur la file'. Det er en del af udtrykket, der beskriver, hvad man holder øje med. Mønstret 'garder un œil sur + noget' bruges om at holde opsyn med noget.

Ça 'Ça' betyder her 'det' eller 'det her' i 'Ça aide'. Det henviser til den aftale, at personen bliver tæt på og synlig. Det bruges ofte som subjekt, når man vurderer, hvad en handling eller situation hjælper med.

aide 'aide' betyder her 'hjælper' i 'Ça aide'. Det beskriver, at den foreslåede løsning gør situationen lettere eller mere betryggende. Mønstret 'ça aide' bruges om noget, der gør en situation nemmere.

parce 'parce' indgår sammen med 'que' i 'parce que les gens peuvent s'inquiéter'. Hele udtrykket betyder 'fordi' og introducerer grunden til, at løsningen hjælper. Mønstret 'parce que + sætning' bruges til at forklare en årsag.

les 'les' betyder her 'de' i 'les gens' og hører sammen med substantivet 'gens'. Det henviser til de mennesker, som står i eller omkring køen. Det bruges foran en bestemt gruppe, som allerede er relevant i situationen.

gens 'gens' betyder 'folk' eller 'mennesker' i 'les gens'. Her henviser det til andre personer, som kan blive bekymrede, hvis nogen forsvinder. Det bruges til at tale om mennesker som gruppe.

peuvent 'peuvent' betyder her 'kan' eller 'måske kan' i 'les gens peuvent s'inquiéter'. Formen kommer fra 'pouvoir' og angiver en mulig reaktion. Mønstret 'peuvent + infinitiv' bruges til at beskrive, hvad mennesker muligvis gør eller oplever.

s'inquiéter 's'inquiéter' betyder 'bekymre sig' i 'les gens peuvent s'inquiéter'. 's'' er en del af den form, der viser, at personerne selv bliver bekymrede. Mønstret 'pouvoir s'inquiéter' bruges, når man beskriver, at nogen muligvis bliver bekymrede.

quelqu'un 'quelqu'un' betyder 'nogen' eller 'en person' i 'si quelqu'un disparaît' og i 'que quelqu'un pense'. Det holder personen ubestemt, fordi man ikke ved, hvem det eventuelt er. Det bruges som subjekt, når man taler om en ukendt eller ikke nærmere angivet person.

disparaît 'disparaît' betyder 'forsvinder' i 'si quelqu'un disparaît'. Det beskriver den situation, som kan få folk til at bekymre sig. Mønstret 'si quelqu'un disparaît' bruges, når man taler om, at en person pludselig ikke længere er synlig eller til stede.

ne 'ne' er den første del af negationen i 'Je ne veux pas que quelqu'un pense...'. Sammen med 'pas' gør den ønsket negativt: taleren ønsker ikke, at nogen tænker det. Mønstret 'ne ... pas' bruges omkring verbet i en nægtende sætning.

veux 'veux' betyder 'vil' eller 'ønsker' i 'Je ne veux pas que quelqu'un pense...'. Formen kommer fra 'vouloir' og beskriver talerens ønske. Mønstret 'je ne veux pas que + sætning' bruges, når man siger, hvad man ikke ønsker skal ske eller blive tænkt.

pas 'pas' er den anden del af negationen i 'ne veux pas'. Sammen med 'ne' betyder udtrykket, at taleren ikke ønsker noget. Det står efter verbet i det almindelige mønster 'ne + verb + pas'.

pense 'pense' betyder her 'tror' eller 'tænker' i 'que quelqu'un pense que je passe devant les autres'. Det handler om, hvad en anden person kan komme til at mene om talerens handling. Mønstret 'penser que + sætning' bruges til at udtrykke en tanke eller opfattelse.

passe 'passe' betyder her 'går foran' i 'je passe devant les autres dans la file'. Det beskriver handlingen at bevæge sig foran de andre i køen, altså det som taleren ikke vil beskyldes for. Mønstret 'passer devant quelqu'un' bruges, når nogen går foran en anden.

devant 'devant' betyder 'foran' i 'passe devant les autres'. Det angiver, at talerens position ville være foran de andre personer. Det bruges efter 'passer' i mønstret 'passer devant + person eller gruppe'.

autres 'autres' betyder 'andre' i 'les autres'. Her henviser det til de andre personer i køen. Udtrykket 'les autres' bruges, når man sammenligner en person eller gruppe med resten af gruppen.

dans 'dans' betyder 'i' i 'dans la file'. Det angiver, at handlingen foregår inde i eller som en del af køen. Mønstret 'dans la file' bruges, når man taler om en persons placering i køen.

pose 'pose' betyder her 'stiller' i udtrykket 'pose la question', som betyder at stille spørgsmålet. I dialogen handler det om, hvis nogen spørger ind til situationen. Mønstret 'poser la question' bruges, når man stiller et bestemt spørgsmål.

question 'question' betyder 'spørgsmål' i 'pose la question'. Sammen med 'pose' betegner det det spørgsmål, som nogen eventuelt stiller om situationen. Udtrykket 'poser une question' bruges, når man vil spørge om noget.

expliquer 'expliquer' betyder 'forklare' i 'je peux expliquer que vous étiez tout près'. Det beskriver, hvad taleren kan sige, hvis nogen spørger. Mønstret 'expliquer que + sætning' bruges til at give en forklaring eller begrundelse.

étiez 'étiez' betyder her 'var' i 'vous étiez tout près'. Det beskriver, at personen befandt sig tæt på køen på det tidspunkt, der tales om. Mønstret 'vous étiez + sted eller beskrivelse' bruges til at fortælle, hvor De var.

tout 'tout' betyder her 'helt' eller 'lige' i 'tout près'. Det forstærker betydningen af, at personen var meget tæt på. Udtrykket 'tout près' bruges til at sige, at nogen eller noget er lige i nærheden.

Merci 'Merci' betyder 'tak' i 'Merci pour votre aide'. Det er en høflig måde at vise taknemmelighed for hjælpen på. Det bruges ofte sammen med 'pour' og det, man takker for.

pour 'pour' betyder her 'for' i 'Merci pour votre aide'. Det forbinder takken med den hjælp, som den anden person har ydet. Mønstret 'Merci pour + substantiv' bruges til at takke for noget bestemt.

votre 'votre' betyder 'Deres' eller 'jeres' i 'votre aide'. Det viser, at hjælpen forbindes med den person eller de personer, som taleren henvender sig til. Det står foran substantivet i mønstret 'votre + substantiv'.

vite 'vite' betyder 'hurtigt' i 'Je vais faire vite'. Det beskriver, at taleren vil gøre det hurtigt og ikke være væk længe. Udtrykket 'faire vite' bruges, når man siger, at en handling skal udføres hurtigt.

Revenez 'Revenez' betyder 'kom tilbage' i 'Revenez simplement'. Det er en direkte opfordring til personen om at vende tilbage til køen. Det bruges i instruktioner eller høflige beskeder om, at nogen skal vende tilbage.

simplement 'simplement' betyder her 'bare' eller 'ganske enkelt' i 'Revenez simplement'. Det gør instruktionen enkel: personen skal bare komme tilbage. Det kan bruges til at præsentere en handling som noget ligetil.

avant 'avant' betyder 'før' i 'avant que la file n'avance trop'. Sammen med 'que' angiver det, at personen skal vende tilbage, inden køen bevæger sig for langt. Mønstret 'avant que + sætning' bruges til at angive en tidsgrænse.

n'avance 'n'avance' betyder her, at køen 'går frem' eller bevæger sig, i 'avant que la file n'avance trop'. 'n'' står her i den faste konstruktion efter 'avant que' og gør ikke betydningen til, at køen ikke må bevæge sig; meningen er, at den ikke må bevæge sig for langt, før personen kommer tilbage. Udtrykket bruges til at sætte en tidsgrænse for, hvornår noget skal ske.

trop 'trop' betyder her 'for meget' eller 'for langt' i 'n'avance trop'. Det angiver, at køen ikke må flytte sig mere end det, der stadig gør det muligt at vende tilbage til pladsen. Det bruges efter en handling for at vise, at graden eller mængden overskrider det ønskede.

Grammatikpunkter

avoir besoin de + infinitif

J'ai besoin de faire vite.

Zjé bø-zwæng dø fær vit.

Jeg har brug for at skynde mig.

Efter avoir besoin de bruges de foran et udsagnsord i infinitiv.

Fransk Ordforråd

aider Verbum

é-dé hjælpe

aller chercher Frase

a-lé sjær-sjé gå hen og hente

avoir besoin de Frase

a-vwar bø-zwæng dø have brug for

de l'eau Frase

dø lo noget vand

demander Verbum

dø-mang-dé bede om

faire la queue Frase

fær la kø stå i kø

garder ma place Frase

gar-dé ma plas holde min plads

garder un œil sur Frase

gar-dé øng øj syr holde øje med

près de Præposition

præ dø i nærheden af

rester Verbum

ræsté blive

un petit service Frase

øng pø-ti sæhr-vis en lille tjeneste

voir Verbum

vwar se

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

hjælpe

Vis Svar

aider

bede om

Vis Svar

demander

blive

Vis Svar

rester

Vis Svar

voir