En sidste kontrol af rejsetaskerne | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il faut vérifier une dernière fois nos sacs de voyage avant de partir.

   Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.

   Il faut

   man skal

   vérifier

   tjekke

   une dernière fois

   en sidste gang

   nos

   vores

   sacs

   tasker

   de voyage

   til rejser

   avant de partir

   før man tager af sted

   Uddybende forklaring

   Il faut er en fast, upersonlig konstruktion med betydningen »man skal« eller »det er nødvendigt at«. Il henviser her ikke til en bestemt person eller ting. Efter il faut står der normalt et infinitiv: Il faut vérifier = »man skal tjekke«. Konstruktionen kan også følges af que og en fuld ledsætning, men det er ikke den struktur, der bruges her. vérifier er infinitiven »at tjekke« eller »at kontrollere«. Den står i infinitiv, fordi den afhænger af Il faut. Eksempel: Il faut vérifier l’adresse. — »Man skal kontrollere adressen.« une dernière fois betyder »en sidste gang«. dernière er hunkønsformen af adjektivet dernier, fordi det beskriver fois, som er hunkøn på fransk. Sammenlign un dernier contrôle — »en sidste kontrol«; her er formen dernier, fordi contrôle er hankøn. dernière angiver den afsluttende forekomst i rækken, ikke blot at noget sker én gang. nos betyder »vores« foran et substantiv i flertal. Det er en possessiv bestemmer, som viser, at noget hører til eller er knyttet til »os«. Formen nos bruges foran både hankøns- og hunkønsord i flertal; entalsformerne er notre foran både hankøns- og hunkønsord. Eksempel: nos billets — »vores billetter«. sacs betyder »tasker«. Entalsformen er sac, og sacs er flertal; det afsluttende -s udtales normalt ikke. Sammen med nos betyder nos sacs »vores tasker«. de voyage præciserer, hvilken slags tasker der er tale om: »rejse-« eller »til rejser«. de forbinder her substantivet sacs med området eller formålet rejse, og voyage betyder »rejse«. Det er hele forbindelsen sacs de voyage, der svarer til »rejsetasker«; voyage er ikke et ekstra handlende deltagerled. avant de partir betyder »før man tager af sted«. avant de efterfølges af en infinitiv. I den samlede sætning forstås den, der tager af sted, som »vi«, i overensstemmelse med den faste oversættelse. partir er infinitiven »at tage af sted«; den skal ikke forveksles med sortir, som betyder »at gå ud« eller »at tage ud«. Eksempel: Ferme la porte avant de partir. — »Luk døren, før du tager af sted.« Samlet bygges sætningen sådan op: Il faut vérifier siger, at det er nødvendigt at kontrollere noget; une dernière fois tilføjer, at kontrollen sker én afsluttende gang; nos sacs de voyage angiver genstanden; og avant de partir angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: »Vores rejsetasker skal tjekkes en sidste gang, før vi tager af sted.«

2. Commence par les affaires dont tu as besoin pendant le voyage.

   Begynd med de ting, du får brug for under rejsen.

   Commence par

   begynd med

   affaires

   ting; sager

   dont

   som ...

   as besoin

   har brug for

   pendant

   under; i løbet af

   voyage

   rejse

   Uddybende forklaring

   Commence par betyder her “begynd med”. Commence er imperativ i 2. person ental af commencer (“begynde”); den bruges til en direkte opfordring til én person. Mønstret commence par + substantiv angiver, hvad man skal tage først. Eksempel: Commence par la première question. – “Begynd med det første spørgsmål.” affaires betyder her “ting” eller “sager”, altså de ting, der er nødvendige i situationen. Det er flertal af affaire; artiklen les viser det bestemte flertal. Affaire kan også betyde en sag eller en forretning i andre sammenhænge, men her understøtter oversættelsen betydningen “ting”. dont forbinder affaires med den efterfølgende beskrivelse. Her svarer det til “som” i “de ting, som du har brug for”. Det bruges, fordi udtrykket er avoir besoin de quelque chose (“have brug for noget”): dont erstatter de plus det, der henvises til. Eksempel: Voici le livre dont j'ai besoin. – “Her er den bog, jeg har brug for.” as besoin er den del af udtrykket avoir besoin de, der betyder “har brug for”. As er nutidsformen af avoir for tu (“du har”), mens besoin er et substantiv med betydningen “behov”; sammen udgør de et fast udtryk. Formen ændres efter subjektet: j'ai besoin betyder “jeg har brug for”, mens tu as besoin betyder “du har brug for”. pendant betyder “under” eller “i løbet af” og angiver den tidsperiode, hvor noget gælder. Her introducerer det rejsen som den relevante periode. Eksempel: Je lis pendant le voyage. – “Jeg læser under rejsen.” voyage betyder “rejse”. Det er ental af substantivet voyage; med le bliver det “rejsen”. I pendant le voyage danner det en tidsangivelse: “under rejsen”. Hele sætningen bygges således op: Commence par angiver en opfordring om at begynde med noget, les affaires er de bestemte ting, dont tu as besoin præciserer, hvilke ting det er, og pendant le voyage angiver, at behovet gælder under rejsen. Samlet betyder sætningen: “Begynd med de ting, du får brug for under rejsen.”

3. J'ai mes clés, mes médicaments et une couche chaude.

   Jeg har mine nøgler, min medicin og et varmt ekstra lag.

   J'ai

   jeg har

   mes

   mine

   clés

   nøgler

   médicaments

   medicin

   une couche

   et ekstra lag

   chaude

   varmt

   Uddybende forklaring

   J'ai er den sammentrukne form af je + ai, altså første person ental af avoir i nutid: “jeg har”. Formen bruges om talerens besiddelse eller det, taleren har med sig. Eksempel: J'ai un billet. — “Jeg har en billet.” mes er et possessivt bestemmelsesord i flertal og betyder “mine”. Det står foran et substantiv i flertal, uanset substantivets grammatiske køn. Sammenlign ental: mon médicament — “min medicin”, men flertal: mes médicaments — “mine lægemidler”. clés er flertal af clé, “nøgle”. Flertalsformen viser her, at der er tale om nøgler i flertal. Eksempel: J'ai mes clés. — “Jeg har mine nøgler.” médicaments er flertal af médicament, “lægemiddel” eller “medicin”. I denne sætning nævnes det som endnu en ting, taleren har. Eksempel: Mes médicaments sont dans le sac. — “Mine lægemidler er i tasken.” une couche betyder her “et lag” eller “et ekstra lag”. une er den ubestemte artikel for et enkelt, hunkønnet substantiv; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. couche er et hunkønsord. I denne sammenhæng er det et ekstra lag tøj, ikke nødvendigvis et bestemt beklædningsstykke. Eksempel: Je prends une couche supplémentaire. — “Jeg tager et ekstra lag med.” chaude er hunkøns- og entalsformen af adjektivet chaud, “varm”. Den tilpasser sig couche, som er hunkøn ental. Former: chaud (hankøn ental), chaude (hunkøn ental), chauds (hankøn flertal), chaudes (hunkøn flertal). Her beskriver chaude altså laget som varmt. Hele ytringen samler delene sådan: J'ai (“jeg har”) efterfulgt af en opremsning af mes clés (“mine nøgler”), mes médicaments (“mine lægemidler”) og une couche chaude (“et varmt ekstra lag”). Den samlede betydning er: “Jeg har mine nøgler, min medicin og et varmt ekstra lag.”

4. Est-ce que les snacks et l'eau sont faciles à prendre ?

   Er snacks og vand nemme at få fat i?

   Est-ce que

   er det sådan, at …?

   snacks

   snacks

   eau

   vand

   sont

   er

   faciles

   nemme

   prendre

   få fat i

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selv, hvem der gør noget; det gør udsagnet til et spørgsmål. Mønstret Est-ce que + udsagn kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — »Kommer du?« snacks betyder her snacks. Det er et flertalsord, og sammen med l'eau er det en del af det, der beskrives som nemt at få fat i. Som eksempel: Les snacks sont prêts. — »Snacksene er klar.« eau betyder vand. Formen står her som l'eau, fordi det franske bestemte entalsartikel la forkortes til l' foran en vokallyd. eau er et feminint substantiv, men denne grammatiske egenskab ændrer ikke selve ordformen her. Eksempel: L'eau est froide. — »Vandet er koldt.« sont er nutidsformen af être (»at være«) for tredjeperson flertal: ils/elles sont. Her passer den til den samlede flertalsgruppe les snacks et l'eau. Eksempel: Les clés sont ici. — »Nøglerne er her.« faciles er flertalsformen af adjektivet facile (»nem«). Adjektivet beskriver den samlede gruppe og står derfor i flertal. I denne formulering er facile à + infinitiv et nyttigt mønster for, at noget er nemt at gøre: Ce livre est facile à lire. — »Denne bog er nem at læse.« prendre er infinitivformen af verbet »at tage«. I mønstret être facile à prendre får det her den konkrete betydning »at få fat i« eller »at tage«, snarere end blot at beskrive en generel handling. Infinitiven står efter à, fordi den indgår i mønstret facile à + infinitiv. Samlet er strukturen Est-ce que + les snacks et l'eau + sont faciles à prendre ?: »Er snacks og vand nemme at få fat i?« Spørgsmålet handler om, hvor let disse ting er at tage eller få fat i; det påstår ikke i sig selv, at de faktisk er blevet taget.

5. Les snacks et l'eau sont dans la poche latérale.

   De ligger i sidelommen.

   snacks

   snacks

   eau

   vand

   sont

   er

   dans

   i

   poche

   lomme

   latérale

   side-

   Uddybende forklaring

   snacks betyder her snacks eller små mellemmåltider. Formen er flertal; ental er snack. Eksempel: J'achète des snacks. — Jeg køber snacks. eau betyder vand. Det er et substantiv, og i den faste formulering står det med elideret artikel: l'eau. Det betyder ikke en bestemt mængde vand; sætningen nævner vand som det andet led i subjektet. Eksempel: Je bois de l'eau. — Jeg drikker vand. sont er nutidsformen af être for flertal i 3. person. Her passer den til det samlede subjekt Les snacks et l'eau, som består af to led. être bruges blandt andet til at angive, hvor noget befinder sig. Eksempel: Les livres sont ici. — Bøgerne er her. dans betyder i eller inde i og markerer placering inden for noget. Eksempel: Le téléphone est dans le sac. — Telefonen er i tasken. poche betyder lomme. Her er det en hunkønsform i ental, som ses i la poche. Eksempel: La clé est dans la poche. — Nøglen er i lommen. latérale betyder lateral eller på siden og beskriver poche. Adjektivet står i hunkøn ental, så det stemmer overens med poche; grundformen er latéral i hankøn ental. Eksempel: une poche latérale — en sidelomme. Samlet er Les snacks et l'eau subjektet, sont angiver deres placering, og dans la poche latérale angiver stedet. Hele ytringen betyder derfor: Snacksene og vandet er i sidelommen. Det danske de i oversættelsen henviser samlet til disse to ting.

6. Et les chargeurs et les petites choses qui rendent le voyage plus agréable ?

   Hvad med opladere og små ting, der gør rejsen mere behagelig?

   Et

   og

   chargeurs

   opladere

   petites

   små

   choses

   ting

   rendent

   gør

   voyage

   rejse

   plus agréable

   mere behagelig

   Uddybende forklaring

   Et betyder her “og”, men i den korte spørgsmålskonstruktion Et ... ? svarer det naturligt til “Hvad med ...?”. Det forbinder dette forslag med det, der allerede er nævnt, uden at gentage et fuldt verbum. chargeurs er flertal af substantivet chargeur: “oplader” → “opladere”. Formen les chargeurs betyder her “opladerne” eller mere naturligt “opladere” som en del af en liste. Ental er un chargeur, flertal des chargeurs eller les chargeurs, afhængigt af sammenhængen. petites er flertal femininum af adjektivet petit (“lille”). Det står i femininum flertal, fordi det beskriver choses, som er et feminint substantiv i flertal: une petite chose → de petites choses. Formen petits bruges sammen med et maskulint substantiv i flertal. choses betyder “ting” og er flertal af chose (“ting”). Sammen med petites danner det les petites choses: “de små ting”. rendent er nutidsformen af rendre for ils/elles: “gør” eller “får til at blive”. I qui rendent ... er qui det relative pronomen, og verbet står i flertal, fordi det henviser til les petites choses. En nyttig nutidsrække er je rends, il/elle rend, ils/elles rendent. voyage er substantivet “rejse”. Her står det som le voyage, altså “rejsen”; voyage er maskulint, hvilket ses på artiklen le. I andre sammenhænge kan voyage også betyde “rejse” uden bestemt artikel, for eksempel faire un voyage — “tage på en rejse”. plus agréable betyder “mere behagelig”. agréable betyder “behagelig” og har samme form for maskulinum og femininum i ental; her er det le voyage, der beskrives. plus markerer sammenligning: agréable — “behagelig”, plus agréable — “mere behagelig”. I qui rendent le voyage plus agréable betyder qui “som”, le voyage er det, der bliver gjort mere behageligt, og plus agréable beskriver resultatet. Hele spørgsmålet Et les chargeurs et les petites choses qui rendent le voyage plus agréable ? samler to forslag: “Og opladere og de små ting, der gør rejsen mere behagelig?” På dansk gengives den elliptiske spørgsmålskonstruktion naturligt som “Hvad med opladere og små ting, der gør rejsen mere behagelig?”

7. J'ai rangé tout ça ensemble pour pouvoir tout trouver facilement.

   Jeg har pakket det hele sammen, så det er nemt at finde.

   J'ai

   jeg har

   rangé

   pakket sammen; ordnet

   tout ça

   alt det der

   ensemble

   sammen

   pour pouvoir

   for at kunne

   tout

   alt; det hele

   trouver

   finde

   facilement

   nemt

   Uddybende forklaring

   J’ai er sammentrækningen af je og ai. Her er ai første person ental af avoir i nutid og fungerer som hjælpeverbum i passé composé. Sammen med rangé betyder det, at handlingen er afsluttet: “jeg har ordnet/pakket sammen”. En nyttig kontrast er j’ai rangé “jeg har ordnet” over for je range “jeg ordner/rydder”. Rangé er perfektum participium af ranger, “at ordne, stille på plads eller pakke sammen”. I denne sætning beskriver det den afsluttede ordning af tingene. Med avoir får participiet her formen rangé; det er ikke et adjektiv, der bøjes efter ça. Eksempel: J’ai rangé les chargeurs. — “Jeg har lagt opladerne på plads.” Tout ça betyder “alt det der” eller mere naturligt “det hele” i denne sammenhæng. Ça er et demonstrativt pronomen, som peger på noget, der allerede er identificeret i situationen; her passer det med de ting, der omtales omkring rejsen. Tout gør henvisningen samlet: ikke én bestemt ting, men hele den relevante mængde. Ensemble betyder “sammen”. Det beskriver her, at tingene er blevet samlet eller ordnet sammen, ikke at en bestemt person nødvendigvis deltog sammen med taleren. Eksempel: Nous travaillons ensemble. — “Vi arbejder sammen.” Pour pouvoir er konstruktionen “for at kunne”. Efter præpositionen pour står pouvoir i infinitiv, fordi det har samme underforståede aktør som hovedsætningen: det er taleren, der har ordnet tingene for at kunne finde dem. Pouvoir betyder “at kunne” eller “at have mulighed for”. Tout i tout trouver er et pronomen med betydningen “alt” eller “det hele” og er genstand for trouver. Det gentager ikke nødvendigvis tout ça som en ny mængde; sammenhængen udtrykker, at hele det ordnede indhold skal kunne findes. Sammenlign trouver quelque chose “finde noget” med tout trouver “finde alt”. Trouver er infinitiven “at finde”. Den står efter pouvoir: pouvoir trouver — “kunne finde”. Eksempel: Je peux trouver mes clés. — “Jeg kan finde mine nøgler.” Facilement er et adverbium, der betyder “nemt” eller “på en let måde”. Det beskriver måden at finde tingene på, ikke selve tingene. Det hænger sammen med adjektivet facile “nem”; facilement bruges til at beskrive en handling. Hele strukturen er J’ai rangé tout ça ensemble + pour pouvoir tout trouver facilement: Taleren har ordnet eller samlet det hele, og formålet er at kunne finde alt nemt senere. Passé composé i første del viser den afsluttede handling, mens pour pouvoir indleder formålet.

8. Ça devrait rendre le voyage plus tranquille si les plans changent.

   Det burde gøre rejsen roligere, hvis planerne ændrer sig.

   Ça devrait

   det burde

   rendre

   gøre

   le voyage

   rejsen

   plus tranquille

   roligere

   si

   hvis

   les plans

   planerne

   changent

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   Ça devrait består af ça og devrait. Ça er et demonstrativt pronomen, der her peger på den situation eller handling, som omtales; den konkrete reference bliver ikke nærmere angivet i sætningen. Devrait er nutidskonditionalis af devoir og betyder her “burde” eller “forventes at”. Konstruktionen ça devrait + infinitiv bruges til en forventet eller sandsynlig virkning: Ça devrait aider. = “Det burde hjælpe.” Rendre står i infinitiv efter devrait. Her betyder det “gøre” i betydningen “få noget til at blive” eller “gøre noget mere på en bestemt måde”. Det er altså ikke formen af et bøjet udsagnsord i denne del, men infinitiven, der følger efter devoir: Cela devrait rendre le travail plus simple. = “Det burde gøre arbejdet enklere.” Le voyage er et bestemt substantiv i ental: voyage betyder “rejse”, og le markerer her den bestemte rejse, som også gengives som “rejsen” i oversættelsen. Voyage er maskulint; derfor bruges le, ikke la. Flertalsformen er les voyages. Plus tranquille er en komparativ. Tranquille betyder “rolig” og står her i maskulinum ental, så det passer til le voyage; denne adjektivform har samme stavemåde i maskulinum og femininum ental. Plus tranquille betyder “roligere” eller “mere rolig”. Grundform: tranquille; komparativ: plus tranquille; modstykket kan være moins tranquille = “mindre rolig”. Si indleder her en betingelsessætning og betyder “hvis”. Mønstret er ... si + udsagn, for eksempel: Je viendrai si tu appelles. = “Jeg kommer, hvis du ringer.” Les plans er et bestemt substantiv i flertal: plan betyder her “plan”, og les markerer flertal. Les plans betyder derfor “planerne”. Ental er le plan, mens flertallet er les plans. Changent er nutidsformen af changer for tredjeperson flertal: ils/elles changent. Her er les plans subjektet, så verbet står i flertal. I denne brug betyder changer “ændre sig” eller “blive anderledes”; fransk behøver ikke et særskilt refleksivt pronomen for denne betydning. Sammenlign Le plan change. = “Planen ændrer sig” og Les plans changent. = “Planerne ændrer sig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ça devrait (“det burde”) + rendre le voyage plus tranquille (“gøre rejsen roligere”) + si les plans changent (“hvis planerne ændrer sig”). Hele betydningen er derfor: “Det burde gøre rejsen roligere, hvis planerne ændrer sig.”

9. J'ai aussi laissé de la place pour tout ce qu'on prendra en route.

   Jeg har også ladet ekstra plads stå tom til alt det, vi tager med på vejen.

   J'ai

   jeg har

   aussi

   også

   laissé

   ladet stå; efterladt

   de la place

   plads

   tout

   alt

   ce qu'on prendra

   det, som vi tager

   en route

   på vejen

   Uddybende forklaring

   J’ai er en sammentrækning af je og ai. Ai er første person ental af avoir i nutid: j’ai = «jeg har». Sammen med perfektum participium danner det passé composé: j’ai laissé betyder her «jeg har ladet stå» eller «jeg har efterladt». Verbet er laisser; formen laissé er dets perfektum participium. Fordi det direkte objekt de la place står efter verbet, får participiet her ikke en ekstra køns- eller talendelse. Aussi betyder «også» og føjer denne oplysning til noget andet, der allerede er nævnt. Eksempel: J’ai aussi préparé les billets. — «Jeg har også gjort billetterne klar.» Laisser de la place pour er et nyttigt mønster: «at lade plads stå til» eller «at efterlade plads til». De la place er en fast og almindelig måde at sige «plads» på i denne betydning. Place er et hunkønsord, og de la er her en delingsartikel; den udtrykker en ikke-nærmere angivet mængde, ikke nødvendigvis tallet én. Eksempel: Laisse de la place pour le dessert. — «Lad plads stå til desserten.» Tout betyder her «alt» og står foran ce qu’ for at samle alt det, som den følgende ledsætning beskriver. Ce que betyder «det, som», når det, der beskrives, er objekt i den relative ledsætning. I ce qu’on prendra er que forkortet til qu’ foran vokalen i on. On er grammatisk tredje person ental, men kan i denne sammenhæng betyde «vi». Det understøttes af den faste danske oversættelse og sammenhængen. Derfor står verbet også i tredje person ental. Prendra er futur simple af prendre: prendre — «at tage», il/on prendra — «han/man/vi vil tage» afhængigt af konteksten. Her er betydningen «vi tager med» i den fremadrettede situation. Eksempel: On prendra le train demain. — «Vi tager toget i morgen.» En route er en fast vending, der betyder «på vejen» eller «undervejs». Den betegner her det, som bliver taget med undervejs, ikke en bestemt grammatisk form af et navneord. Eksempel: Nous achèterons de l’eau en route. — «Vi køber vand undervejs.» Samlet består udsagnet af j’ai laissé («jeg har ladet stå»), aussi («også»), de la place («plads»), pour («til»), og tout ce qu’on prendra en route («alt det, vi tager med på vejen»). Hele meningen er derfor: «Jeg har også ladet ekstra plads stå tom til alt det, vi tager med på vejen.»

10. Alors, nous devrions pouvoir partir sans refaire nos bagages à la gare.

    Så burde vi kunne tage af sted uden at pakke om på stationen.

    Alors

    så; altså

    nous devrions pouvoir

    vi burde kunne

    partir

    tage af sted

    sans refaire

    uden at gøre om

    nos bagages

    vores bagage

    à la gare

    på stationen

    Uddybende forklaring

    Alors står her som en overgang til en konklusion: “så” eller “altså”. Det er ikke en del af selve handlingen. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” nous devrions pouvoir betyder her “vi burde kunne”. devrions er konditionalis af devoir i 1. person flertal (nous), mens pouvoir står i infinitiv efter det. Kombinationen udtrykker en forventet eller rimelig mulighed, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Nous devrions pouvoir arriver à l'heure. — “Vi burde kunne nå frem til tiden.” partir er infinitiv og betyder “tage af sted” eller “forlade et sted”. Efter pouvoir bruges infinitiv: pouvoir partir — “kunne tage af sted”. Eksempel: Ils veulent partir tôt. — “De vil gerne tage af sted tidligt.” sans refaire betyder “uden at gøre det om” og er konstruktionen sans + infinitiv. refaire er dannet af re- + faire og betyder “gøre igen”; i denne sammenhæng betyder det specifikt “pakke om”. Eksempel: Elle est partie sans refaire son sac. — “Hun tog af sted uden at pakke sin taske om.” nos bagages betyder “vores bagage”. bagages er flertal af bagage; nos er possessivformen “vores” foran et flertalsnavneord. Possessivet angiver ejerskab, men siger ikke i sig selv, hvor mange personer “vores” omfatter. Eksempel: Nous préparons nos bagages. — “Vi gør vores bagage klar.” à la gare betyder “på stationen” eller “til stationen” afhængigt af verbet. Her angiver præpositionsgruppen stedet, hvor den omtalte ompakning ellers kunne foregå. à står foran det feminine bestemte kendeord la: à la gare. Eksempel: Nous nous retrouvons à la gare. — “Vi mødes på stationen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Alors markerer konklusionen; nous devrions pouvoir partir siger, at vi efter forventningen burde kunne tage af sted; og sans refaire nos bagages à la gare tilføjer, at det kan ske uden at pakke vores bagage om på stationen. Hele betydningen er derfor: “Så burde vi kunne tage af sted uden at pakke om på stationen.”