Tjek tonen i en e-mail | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Peux-tu vérifier le ton de cet e-mail avant que je l’envoie ?

   Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?

   Peux-tu

   kan du

   vérifier

   tjekke

   ton

   tone

   cet

   denne

   e-mail

   e-mail

   avant que

   før

   l’envoie

   sender den

   Uddybende forklaring

   Peux-tu er et spørgsmål med verbet pouvoir (”kunne”) i 2. person ental: peux + subjektpronomenet tu. Ved direkte spørgsmål står pronomenet efter verbet med bindestreg: Peux-tu ... ? Det svarer til det mere dagligdags Est-ce que tu peux ... ? Her spørges der specifikt, om modtageren kan udføre handlingen. vérifier er infinitivformen af vérifier (”kontrollere”, ”tjekke”). Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: tu peux vérifier = ”du kan tjekke”. Eksempel: Je peux vérifier le document. = ”Jeg kan tjekke dokumentet.” ton betyder her ”tone” eller ”ordlydens præg”. Det er et hankønsord; derfor bruges le ton. Det kan også bruges om tone i tale eller skrift, men i denne sætning handler det om e-mailens sproglige tone. cet er en form af den pegende bestemmelse, der betyder ”denne/dette”. Den bruges foran et hankønsord i ental, når ordet begynder med vokallyd eller stumt h: cet e-mail. Foran et hankønsord med konsonantlyd bruges normalt ce, som i ce message; foran et hunkønsord bruges cette. e-mail er navnet på den skriftlige meddelelse. I le ton de cet e-mail forbinder de tonen med den bestemte e-mail: ”tonen i denne e-mail”. de kan altså her markere relationen mellem et navneord og det, navneordet knytter sig til. avant que betyder ”før” og indleder en ledsætning. Efter avant que bruger fransk normalt konjunktiv, fordi handlingen endnu ligger foran det tidspunkt, der tales om. Det giver mønstret avant que + subjekt + verbum: avant que je ... = ”før jeg ...”. Det er ikke det samme som avant de + infinitiv, som bruges, når subjektet er det samme i begge dele, for eksempel avant de partir = ”før jeg/han/hun tager af sted”. l’envoie består af objektpronomenet l’ og verbet envoie. l’ er den eliderede form af le eller la foran en vokallyd; her er det objektet ”den”, nemlig den e-mail, som den faste oversættelse identificerer. envoie kommer af envoyer (”sende”) og er her 1. person ental efter je: je l’envoie = ”jeg sender den”. Efter avant que er formen samtidig kompatibel med konjunktiv: avant que je l’envoie = ”før jeg sender den”. Formen envoie alene viser ikke forskellen mellem indikativ og konjunktiv i netop 1. person ental; konstruktionen avant que viser den grammatiske sammenhæng. Hele sætningen bygges sådan op: Peux-tu vérifier spørger, om modtageren kan udføre tjekket; le ton de cet e-mail angiver, hvad der skal tjekkes; og avant que je l’envoie angiver, at det skal ske, før afsenderen sender e-mailen. Samlet betyder den: ”Kan du tjekke tonen i denne e-mail, før jeg sender den?”

2. Il est professionnel, mais le début semble un peu sec.

   Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.

   Il est

   den er

   professionnel

   professionel

   mais

   men

   début

   begyndelse; indledning

   semble

   virker; ser ud til

   un peu

   lidt

   sec

   skarp

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her “den er”. Il er et 3. persons entalspronomen, og den konkrete reference er den genstand eller tekst, som omtales i sammenhængen; den danske oversættelse fastlægger ikke et menneske som referent. est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Mønstret il est + adjektiv bruges til at beskrive denne referent. professionnel betyder her “professionel”. Det er et beskrivende adjektiv i hankøn ental, tilpasset den referent, som il står for. Den tilsvarende hunkønsform er professionnelle; flertalsformer er professionnels og professionnelles. I denne sætning beskriver ordet den overordnede kvalitet, ikke en bestemt erhvervsperson. mais betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast: den første vurdering er positiv, mens den næste tilføjer en reservation. début betyder “begyndelse” eller “indledning”. Det er et hankønsnavneord: le début. Her er det begyndelsen på den tekst, hvis tone vurderes. Eksempel: Le début est clair. — “Indledningen er tydelig.” semble betyder “virker” eller “ser ud til”. Det er 3. person ental i nutid af sembler. Mønstret quelque chose semble + adjektiv udtrykker en vurdering eller et indtryk, uden at gøre vurderingen absolut. Eksempel: Le message semble important. — “Beskeden virker vigtig.” un peu betyder “lidt” og dæmper graden af det følgende adjektiv. Det angiver en mindre grad, ikke et bestemt antal. sec betyder her “skarp” i vurderingen af en teksts eller en tones virkning. Formen er hankøn ental og passer til le début; hunkønsformen er sèche, og flertalsformerne er secs og sèches. Sec kan også betyde “tør” i andre sammenhænge, men her viser konteksten om e-mailens tone, at betydningen er en kort eller hård virkning snarere end mangel på fugt. Samlet består udsagnet af en positiv hovedvurdering, Il est professionnel, efterfulgt af kontrasten mais. Derefter er le début subjekt for semble, og un peu sec beskriver, hvordan indledningen virker: “Den er professionel, men indledningen virker lidt skarp.”

3. Je veux leur rappeler la demande sans donner l’impression de manquer de patience.

   Jeg vil minde dem om anmodningen uden at lyde utålmodig.

   veux

   vil

   leur

   dem

   rappeler

   minde om

   demande

   anmodning

   sans

   uden

   donner

   give

   l’impression

   indtryk

   manquer

   mangle

   patience

   tålmodighed

   Uddybende forklaring

   veux er 1. person ental af vouloir i nutid: “jeg vil”. Her står det sammen med infinitiven rappeler, så je veux + infinitiv betyder “jeg vil gerne …” eller “jeg vil …”. Eksempel: Je veux apprendre. — “Jeg vil lære.” leur er et ubøjeligt indirekte objektspronomen i flertal: “dem”. Det viser, hvem der skal mindes om noget. I rappeler quelque chose à quelqu’un svarer leur til à eux/elles; pronomenet ændrer ikke form efter køn. rappeler betyder her “at minde om”. Den nyttige konstruktion er rappeler quelque chose à quelqu’un — “minde nogen om noget”. Efter veux står verbet i infinitiv. Eksempel: Je vais leur rappeler la date. — “Jeg vil minde dem om datoen.” demande er substantivet “anmodning” eller “forespørgsel”. la demande er en bestemt nominalgruppe, og demande er femininum; det er artiklen la, ikke selve verbet rappeler, der markerer dette. Eksempel: La demande est claire. — “Anmodningen er klar.” sans betyder “uden” og står her foran infinitiven donner: sans + infinitiv betyder “uden at …”. Konstruktionen forbinder de to handlinger, så den første handling sker uden den anden. Eksempel: Il part sans parler. — “Han går uden at tale.” donner betyder “at give”. I udtrykket donner l’impression de … betyder det ikke at give en fysisk genstand, men “at give indtryk af …” eller “at virke …”. Eksempel: Elle donne l’impression de comprendre. — “Hun virker, som om hun forstår det.” l’impression betyder “indtrykket”. Apostroffen viser elision af den bestemte artikel la foran en vokallyd; den korrekte form er derfor l’impression. Den faste konstruktion er donner l’impression de + infinitiv. manquer betyder her “at mangle”. Med de i manquer de patience angiver det, hvad der mangler: “mangle tålmodighed”. Det er ikke det samme som rater (“gå glip af” eller “mislykkes”). Eksempel: Il manque de temps. — “Han mangler tid.” patience er substantivet “tålmodighed”. I manquer de patience står det uden artikel i denne faste betydning af at mangle tålmodighed. Sammen med l’impression de handler hele delen om det indtryk, at taleren mangler tålmodighed; den fastslår ikke nødvendigvis, at taleren faktisk er utålmodig. Hele strukturen er Je veux leur rappeler la demande — “Jeg vil minde dem om anmodningen” — efterfulgt af sans donner l’impression de manquer de patience — “uden at give indtryk af at mangle tålmodighed”. Samlet betyder sætningen: “Jeg vil minde dem om anmodningen uden at lyde utålmodig.”

4. Essaie une introduction plus douce qui montre que tu reviens vers eux.

   Prøv en blødere indledning, der viser, at du følger op.

   Essaie

   Prøv

   introduction

   indledning

   plus douce

   blødere

   montre

   viser

   reviens vers eux

   følger op hos dem

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ af essayer i 2. person ental: “prøv”. Fransk bruger her ikke et udtrykt subjektpronomen i imperativen. Den samme verbestamme ses fx i Tu essaies encore. — “Du prøver igen.” Imperativen retter sig i denne sammenhæng til den person, der skal formulere indledningen. une introduction betyder “en indledning”. Introduction er et feminint substantiv, hvilket ses i den ubestemte artikel une. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer her en mulig indledning. Et nyttigt genbrugsmønster er une introduction claire — “en tydelig indledning”. plus douce beskriver introduction og betyder her “blødere” eller mere imødekommende i tonen. Douce er den feminine entalsform af adjektivet doux; plus douce er komparativ med plus + adjektiv. Den maskuline form er doux, mens den feminine form er douce: un ton doux, men une formulation douce. Sammenligningen gør ikke nødvendigvis en bestemt anden indledning til et identificeret sammenligningsgrundlag; den anbefaler en blødere version. montre er 3. person ental af montrer i nutid: “viser”. Her er subjektet den relative konstruktion, der beskriver introduction: indledningen viser noget. Formen montre kan derfor bruges med et entals-subjekt, fx Cette phrase montre le problème. — “Denne sætning viser problemet.” que tu reviens vers eux er den ledsagende ledsætning efter montre: “at du følger op hos dem” i den faste oversættelses betydning. Reviens er 2. person ental af revenir, “komme tilbage” eller “vende tilbage”, i nutid; tu er subjektet. Vers eux betyder her tilbage mod eller hen til dem, og eux er den betonede flertalsform, der bruges efter præpositionen vers. I denne sammenhæng fremstilles handlingen som en tilbagevenden til tidligere kontakt, altså en opfølgning. Hele sætningen samles sådan: Essaie giver opfordringen “prøv”; une introduction plus douce er det, der anbefales; qui montre tilføjer, hvad indledningen signalerer; og que tu reviens vers eux præciserer signalet. Den samlede betydning er derfor: “Prøv en blødere indledning, der viser, at du følger op.”

5. Cela semble mieux. Ma demande est-elle assez claire ?

   Det lyder bedre. Er min anmodning tydelig nok?

   Cela

   det

   semble

   synes at være

   mieux

   bedre

   demande

   anmodning

   est-elle

   er den …?

   assez

   nok

   claire

   tydelig

   Uddybende forklaring

   Cela er et neutralt, demonstrativt pronomen med betydningen «det» eller «dette». Her henviser det til den tidligere omtalte formulering eller ændring uden at angive et grammatisk køn. Det står som subjekt i sætningen. semble er nutidsformen af sembler («at synes» eller «at forekomme») i tredje person ental. Mønstret cela semble + adjektiv/adverbium bruges til at sige, hvordan noget forekommer: Cela semble utile. — «Det virker nyttigt.» mieux er den komparative form, der svarer til «bedre», af adverbiet bien («godt»). Den beskriver her, at noget fungerer eller lyder bedre, ikke at et navneord har større størrelse. En anden nyttig kontrast er bien — «godt» og mieux — «bedre». demande er her navneordet demande («anmodning» eller «forespørgsel»). Det er et feminint navneord i ental. Derfor står det possessive bestemmelsesord som ma i Ma demande («min anmodning»): ma passer til et feminint entalsnavneord. Det er selve navneordet demande, der har det grammatiske køn, ikke ma. est-elle består af nutidsformen est af être («er») og pronomenet elle («hun» eller «den» for et feminint ord), sat i inversion. I en formel eller neutral direkte spørgsmålskonstruktion kan man bruge verbum-pronomen: Est-elle prête ? — «Er den/hun klar?» Her peger elle på den feminine demande, og hele formen indleder spørgsmålet. assez betyder «nok» eller «tilstrækkeligt». Mønstret assez + adjektiv angiver, at en egenskab findes i tilstrækkelig grad: assez simple — «simpel nok». claire er den feminine entalsform af adjektivet clair («tydelig» eller «klar»). Formen tilpasses demande, som er feminin ental. Den maskuline entalsform er clair, mens claire har et ekstra e; her betyder formen «tydelig» i betydningen let at forstå. Sætningen Cela semble mieux. består således af subjektet Cela, verbet semble og den komparative beskrivelse mieux: «Det lyder bedre.» Derefter gør Ma demande anmodningen til emnet for spørgsmålet. Inversionen est-elle danner spørgsmålet, og assez claire spørger, om anmodningen er tydelig i tilstrækkelig grad: «Er min anmodning tydelig nok?»

6. Explique l’étape suivante dans le même paragraphe.

   Forklar det næste skridt i det samme afsnit.

   Explique

   forklar

   l’étape

   skridtet

   suivante

   følgende

   dans

   i

   le même

   det samme

   paragraphe

   afsnit

   Uddybende forklaring

   Explique betyder her “forklar” og er imperativ af expliquer, altså en direkte anmodning til én person. Formen explique er også nutidsformen for “jeg forklarer” og “han/hun forklarer”; den formelle eller flertalsrettede imperativ er expliquez. Eksempel: Explique la règle. — “Forklar reglen.” l’étape betyder her “skridtet”. étape er et feminint navneord; l’ er den bestemte artikel, der bruges foran en vokal i stedet for la. Eksempel: Je comprends l’étape. — “Jeg forstår skridtet.” suivante betyder “følgende” eller “næste” og beskriver étape. Adjektivet står i femininum ental, fordi étape er feminint ental. Grundformen er suivant; den maskuline entalsform er suivant, mens den feminine form er suivante. Eksempel: la page suivante — “den følgende side”. dans betyder “i” og introducerer her den ramme, hvor forklaringen skal være. Det efterfølgende udtryk er en præpositionsforbindelse: dans + le même paragraphe. le même betyder “det samme”. même beskriver det følgende navneord paragraphe og står derfor i maskulinum ental; le er den bestemte artikel i samme form. Sammenlign la même phrase — “den samme sætning”, hvor même står i femininum ental. paragraphe betyder “afsnit”. Det er et maskulint navneord, hvilket blandt andet ses i le même paragraphe. Eksempel: un paragraphe court — “et kort afsnit”. Samlet er Explique en anmodning om at forklare l’étape suivante, altså det næste skridt. dans le même paragraphe angiver, at forklaringen skal placeres i det samme afsnit. Hele sætningen betyder derfor: “Forklar det næste skridt i det samme afsnit.”

7. J’ai aussi ajouté du contexte vers la fin.

   Jeg tilføjede også ekstra kontekst nær slutningen.

   J’ai

   jeg har

   aussi

   også

   ajouté

   tilføjet

   contexte

   kontekst

   vers

   hen imod

   fin

   slutning

   Uddybende forklaring

   J’ai er sammentrækningen af je og ai. Her er ai første person ental af avoir, som fungerer som hjælpeverbum i passé composé. Sammen med ajouté udtrykker det en afsluttet handling: “jeg har tilføjet”. aussi betyder “også” og placerer denne handling som noget, der kommer ud over noget allerede nævnt. Det ændrer ikke på verbets tid eller person. ajouté er perfektum participium af ajouter, “at tilføje”. I passé composé kombineres ai + ajouté: J’ai ajouté ... = “Jeg har tilføjet ...”. Eksempel: Elle a ajouté une remarque. = “Hun har tilføjet en bemærkning.” Her er a ajouté tredje person ental, mens den observerede form ajouté selv ikke viser personen; personen fremgår af hjælpeverbet. contexte er et hankønsord, der betyder “kontekst” eller “sammenhæng”. I den faste sætning er det det, der blev tilføjet. Med bestemt artikel hedder det le contexte; med ubestemt artikel un contexte. vers angiver en omtrentlig retning eller placering: “hen imod” eller “omkring”. I vers la fin handler det derfor om et tidspunkt eller en placering nær afslutningen, ikke nødvendigvis præcis ved afslutningen. Eksempel: Nous arrivons vers midi. = “Vi ankommer omkring middagstid.” fin betyder “slutning” eller “afslutning” og er et hunkønsord: la fin. I udtrykket vers la fin betyder det “hen imod slutningen”. Det er fin, ikke vers, der betegner selve afslutningen. Sætningen samles sådan: J’ai ajouté betyder “jeg har tilføjet”, aussi tilføjer betydningen “også”, og du contexte betyder “kontekst” i en delvis eller ikke-nærmere angivet mængde. vers la fin placerer tilføjelsen nær slutningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg tilføjede også ekstra kontekst nær slutningen.”

8. Le contexte est utile. Vérifie la liste des destinataires avant de l’envoyer.

   Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.

   contexte

   kontekst

   utile

   nyttig

   Vérifie

   tjek

   liste

   liste

   destinataires

   modtagere

   avant de

   før at

   l’envoyer

   sende den

   Uddybende forklaring

   contexte betyder her “kontekst”. Grundformen er contexte, et hankønsord: le contexte betyder “konteksten”, mens des contextes er flertal. Eksempel: Le contexte est important. — “Konteksten er vigtig.” utile beskriver contexte som nyttig. Adjektivet har formen utile i ental for både hankøn og hunkøn; i flertal bliver det utiles. Eksempel: Cette information est utile. — “Denne information er nyttig.” I Vérifie er verbet vérifier bøjet som en uformel entalsimperativ: “tjek!” eller “kontrollér!”. Imperativen henvender sig til én person. En høflig eller flertalsform er Vérifiez. Eksempel: Vérifie le document. — “Tjek dokumentet.” liste er et hunkønsord og betyder “liste”. I la liste viser artiklen hunkøn og ental; flertal er les listes. des destinataires angiver, hvem listen vedrører: destinataires er flertal af destinataire, “modtagere”. Formen des er her de + les og betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: la liste des invités — “listen over gæsterne”. avant de er en fast konstruktion med betydningen “før at” eller mere naturligt på dansk “før man …”. Den efterfølges af et infinitiv, når den næste handling udtrykkes med et verbum: avant de partir — “før man tager af sted”. I l’envoyer er grundverbet envoyer, “at sende”. Det står i infinitiv efter avant de. l’ er et direkte objektspronomen, der er forkortet fra le eller la foran vokallyden i envoyer; her viser den faste danske oversættelse “den”, at pronomenet henviser til listen. Apostroffen skyldes elision: de la envoyer bruges ikke; det bliver de l’envoyer. Hele utterancen består af to dele: Le contexte est utile siger, at konteksten er nyttig. Derefter er Vérifie la liste des destinataires en opfordring til at kontrollere modtagerlisten, og avant de l’envoyer angiver, at kontrollen skal ske før afsendelsen af den. Samlet betyder det: “Konteksten er nyttig. Tjek modtagerlisten, før du sender den.”

9. C’était facile de ne pas le voir. La mauvaise personne a été ajoutée par erreur.

   Det var let at overse. Den forkerte person var med ved en fejl.

   C’était

   det var

   facile

   let

   ne pas

   ikke

   voir

   se

   mauvaise

   forkert

   personne

   person

   a été ajoutée

   blev tilføjet

   par erreur

   ved en fejl

   Uddybende forklaring

   C’était betyder her “det var”. Det er imparfait af être (“at være”): était bruges om han/hun/det, mens étaient bruges om de. C’ er den faste form af ce foran en vokal og fungerer her som det neutrale “det”. facile betyder “let” og er et beskrivende adjektiv. I denne sætning beskriver det hele situationen, ikke et bestemt navneord. Et nyttigt modsætningspar er facile (“let”) og difficile (“svært”). ne pas markerer nægtelse. Sammen med infinitiven voir danner det ne pas voir — “ikke at se” eller, i denne sammenhæng, “at overse”. Ved en infinitiv står ne pas foran infinitiven: ne pas comprendre = “ikke at forstå”. voir er infinitiven “at se”. Den bruges også i faste udtryk, hvor den samlede betydning må oversættes efter konteksten; her betyder ne pas le voir derfor “at overse det” snarere end blot “ikke at se det”. le er et direkte objektspronomen i hankøn ental eller en neutral form. Det præcise, tidligere omtalte referent er ikke identificeret i den faste tekst, så formen kan forklares grammatisk uden at fastslå, hvad den henviser til. mauvaise betyder her “forkerte”. Det er hunkøn ental af adjektivet mauvais (“dårlig/forkert”) og står i hunkøn, fordi det beskriver personne, som er et hunkønsord. Sammenlign un mauvais choix (“et forkert valg”) og une mauvaise personne (“en forkert person”); det er adjektivet, der ændrer form. personne betyder “person”. Ordet er grammatisk hunkøn, også når personen, det betegner, har et andet køn. I den faste formulering betyder la mauvaise personne “den forkerte person”. a été ajoutée betyder “blev tilføjet”. Det er passiv i passé composé: a été kommer fra être, og ajoutée er perfektum participium af ajouter (“at tilføje”). Participiet har endelsen -ée, fordi den passive grundledsbetegnelse personne er hunkøn ental. I aktiv form kunne man sige On a ajouté la personne (“Man tilføjede personen”); i passiv bliver personen fremhævet som den, der blev tilføjet. par erreur er et fast udtryk, der betyder “ved en fejl” eller “fejlagtigt”. Det angiver årsagen eller omstændigheden for tilføjelsen. Et genbrugeligt eksempel er Il a envoyé le message par erreur — “Han sendte beskeden ved en fejl.” Samlet består første sætning af C’était facile (“det var let”) og infinitivgruppen de ne pas le voir (“ikke at se det”/“at overse det”): “Det var let at overse.” I anden sætning er la mauvaise personne den, der blev tilføjet, a été ajoutée angiver den passive handling i fortiden, og par erreur forklarer, at det skete ved en fejl. Hele teksten betyder: “Det var let at overse. Den forkerte person var med ved en fejl.”

10. Retire cette personne de la liste.

    Fjern den person fra listen.

    Retire

    fjern

    cette

    denne

    personne

    person

    liste

    liste

    Uddybende forklaring

    Retire betyder her en direkte opfordring: “fjern”. Formen kommer fra verbet retirer og er imperativ i tiltale til én person med tu; subjektet står ikke udtrykt på fransk. I en konstaterende sætning kan retire også være nutidsformen “han/hun/den fjerner”, men her viser den befalende betydning hele ytringens funktion. Eksempel: Retire le livre. — “Fjern bogen.” cette betyder “denne/den” og er et feminint demonstrativ i ental. Det bøjes efter det følgende substantiv: ce foran et hankønsord, cette foran et hunkønsord og ces i flertal. Formen angiver ikke i sig selv, hvor fysisk tæt noget er; den udpeger en bestemt person i situationen. personne betyder “person”. Det er et hunkønsord, selv når personen, der omtales, har et andet køn: une personne, des personnes. I denne sætning er det et almindeligt substantiv efter cette. Den samme ordform kan indgå i ne ... personne med betydningen “ingen”, men det er ikke den funktion, den har her. liste betyder “liste”. Det er et hunkønsord: une liste i ental og des listes i flertal. I den fulde vending de la liste betyder de sammen med la “fra listen”; la viser, at der er tale om en bestemt liste. Sætningen samles sådan: Retire giver kommandoen, cette personne er det, der skal fjernes, og de la liste angiver, hvorfra det skal fjernes. Den samlede betydning er derfor: “Fjern den person fra listen.”

11. L’e-mail est alors prêt à être envoyé.

    Så er e-mailen klar til at blive sendt.

    L’e-mail

    e-mailen

    est

    er

    alors

    så

    prêt

    klar

    à être envoyé

    til at blive sendt

    Uddybende forklaring

    L’e-mail betyder her “e-mailen”. e-mail er et maskulint substantiv på fransk, og l’ er den bestemte artikel foran en vokal. Den bestemte artikel markerer her en bestemt e-mail, ikke et bestemt antal. Eksempel: L’e-mail est court. – “E-mailen er kort.” est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: je suis, tu es, il/elle est. Her forbinder den subjektet med beskrivelsen prêt. alors betyder her “så”. Det forbinder denne tilstand med den foregående sammenhæng; det er ikke en del af verbet être. prêt betyder “klar”. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver det maskuline substantiv e-mail: prêt (hankøn ental), prête (hunkøn ental), prêts (hankøn flertal), prêtes (hunkøn flertal). Eksempel: Le document est prêt. – “Dokumentet er klart.” à être envoyé er mønstret à + passiv infinitiv og betyder her “til at blive sendt”. être er infinitiven af être (“at være”), og envoyé er perfektum participium af envoyer (“at sende”). I denne passive konstruktion er e-mailen den ting, der modtager handlingen. envoyé står i hankøn ental, så det stemmer overens med l’e-mail. Den aktive formulering envoyer l’e-mail betyder “at sende e-mailen”, mens den passive formulering l’e-mail est prêt à être envoyé betyder “e-mailen er klar til at blive sendt”. Eksempel: La lettre est prête à être envoyée. – “Brevet er klar til at blive sendt.” Her står envoyée i hunkøn ental, fordi det beskriver la lettre. Hele ytringen bygges således op: L’e-mail er subjektet, est betyder “er”, alors giver forbindelsen “så”, prêt beskriver e-mailens tilstand, og à être envoyé angiver, hvad den er klar til. Den samlede betydning er: “Så er e-mailen klar til at blive sendt.”