At vælge en aktivitet efter vejret | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La météo peut changer, alors il est difficile de choisir une activité.

   Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.

   météo

   vejr

   peut

   kan

   changer

   ændre sig

   alors

   så

   difficile

   svær

   choisir

   vælge

   activité

   aktivitet

   Uddybende forklaring

   météo betyder her vejret eller vejrforholdene. Det er et feminint navneord, hvilket ses i la météo; kønnet hører til navneordet, ikke til en person. Et nyttigt eksempel er La météo change. — “Vejret ændrer sig.” peut er en form af pouvoir og betyder “kan” her. Det er nutid, 3. person ental, og subjektet er La météo. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: La météo peut changer — “Vejret kan ændre sig.” changer er infinitiven “at ændre sig” i denne sammenhæng. Den samme form kan også bruges om at ændre noget, afhængigt af konstruktionen: Je change le plan. — “Jeg ændrer planen.” Her beskriver changer derimod en mulig forandring i vejret. alors forbinder de to dele med betydningen “så” eller “derfor”. Det viser her, at vejrets mulighed for at ændre sig fører til den vurdering, der kommer bagefter. I il est difficile er il est en upersonlig konstruktion: “det er”. difficile er et adjektiv og betyder “svær” eller “vanskelig”. Adjektivet beskriver hele situationen med at vælge, ikke et bestemt navneord. Et genbrugeligt mønster er Il est difficile de + infinitiv: Il est difficile de répondre. — “Det er svært at svare.” choisir er infinitiven “at vælge”. Efter difficile de angiver den handlingen, som vurderes som vanskelig. I næste sætning kan den samme infinitiv bøjes som en direkte opfordring: Choisis quelque chose. — “Vælg noget.” Det er en anden form og konstruktion end infinitiven choisir. une activité betyder “en aktivitet”. activité er et feminint navneord, hvilket ses i une; une introducerer her en ikke nærmere identificeret aktivitet og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et eksempel er Cette activité est simple. — “Denne aktivitet er enkel.” Samlet består udsagnet af La météo peut changer (“Vejret kan ændre sig”) og alors il est difficile de choisir une activité (“så er det svært at vælge en aktivitet”). Den første del giver årsagen, og den anden del beskriver vanskeligheden ved valget. Hele betydningen er derfor: “Vejret kan ændre sig, så det føles svært at vælge en aktivitet.”

2. Choisis quelque chose qui marche encore à l'intérieur s'il pleut.

   Vælg noget, der stadig fungerer indendørs, hvis det regner.

   Choisis

   vælg

   quelque chose

   noget

   marche

   fungerer

   encore

   stadig

   à l'intérieur

   indendørs

   s'il

   hvis

   pleut

   regner

   Uddybende forklaring

   Choisis er imperativ af choisir og henvender sig til én person: “vælg!”. Infinitiven er choisir; den samme stamme ses fx i je choisis = “jeg vælger”. Imperativ bruges her til en direkte opfordring. quelque chose betyder “noget” og fungerer som det, der skal vælges. Quelque chose er et ubestemt pronomen, så det betegner ikke en nærmere angivet ting. Det kan bruges i et mønster som Je cherche quelque chose = “Jeg leder efter noget”. marche er nutidsformen af marcher for tredje person ental. Her betyder verbet “fungere”, ikke fysisk “gå”, fordi det beskriver, om det valgte noget kan bruges. Subjektet for marche er quelque chose: “noget fungerer”. Marcher kan også betyde “at gå”, afhængigt af sammenhængen. encore betyder her “stadig” og viser, at funktionen fortsætter på det relevante tidspunkt. Det kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Ça marche encore = “Det fungerer stadig”. à l'intérieur er et stedudtryk, der betyder “indendørs” eller “indenfor”. à står her sammen med l'intérieur, “det indre”. Udtrykket angiver, hvor noget fungerer; det er ikke selve handlingen “vælg”. s'il er sammentrækningen af si + il, “hvis han/det”. I denne sætning indleder det en betingelse. Il har her ikke en identificeret person som referent; sammen med vejrudtrykket pleut bruges det upersonligt. pleut er nutidsformen af pleuvoir i den faste vejrform il pleut, “det regner”. Formen bruges med det upersonlige il; den angiver ikke, at en bestemt person regner. Efter s'il får vi derfor s'il pleut = “hvis det regner”. Hele sætningen bygges sådan: Choisis giver opfordringen, quelque chose er det ubestemte, der skal vælges, og qui marche encore à l'intérieur beskriver dette noget som noget, der stadig fungerer indendørs. Til sidst tilføjer s'il pleut betingelsen. Samlet betyder den: “Vælg noget, der stadig fungerer indendørs, hvis det regner.”

3. Le marché en plein air a l'air amusant, mais la pluie pourrait le rendre inconfortable.

   Det udendørs marked lyder sjovt, men regn kan gøre det ubehageligt.

   marché

   marked

   en plein air

   udendørs

   a l'air

   virker / lyder

   amusant

   sjovt

   pluie

   regn

   pourrait

   kan muligvis

   rendre

   gøre

   inconfortable

   ubehageligt

   Uddybende forklaring

   marché betyder her “marked”. Det er et hankønsord: un marché, le marché, og flertal des marchés. I sætningen er det subjektet for a l’air. en plein air er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “udendørs” eller “i det fri”. Den beskriver, hvilken slags marked der er tale om; den er ikke en del af ordet marché. a l’air er tredje person ental af udtrykket avoir l’air — bogstaveligt “at have et udseende”, men normalt “at virke” eller “at se ud til”. Mønstret kan genbruges sådan: avoir l’air + adjektiv. Eksempel: Elle a l’air fatiguée. — “Hun ser træt ud.” amusant er et beskrivende adjektiv i hankøn ental, fordi det beskriver marché, som er hankøn ental. Grundformen er amusant; den tilsvarende hunkønsform er amusante, og flertalsformen er amusants eller amusantes efter køn. Her betyder kombinationen a l’air amusant, at markedet virker sjovt eller tiltalende. pluie betyder “regn” og er et hunkønsord: la pluie. Det står her som subjekt for den mulige handling. Eksempel: La pluie commence. — “Regnen begynder.” pourrait er tredje person ental af pouvoir i conditionnel présent. Formen udtrykker her en mulighed: “kan muligvis” eller “ville kunne”. Sammenlign peut — “kan” — med pourrait — “kan muligvis / ville kunne”. Det er verbet pouvoir, ikke pluie, der er bøjet. rendre er infinitiven “at gøre” eller “at få til at blive”. Efter pourrait står infinitiven: pourrait rendre — “kan muligvis gøre”. Et genbrugeligt mønster er rendre + adjektiv, for eksempel Le bruit rend le travail difficile. — “Støjen gør arbejdet vanskeligt.” inconfortable betyder “ubehagelig(t)” eller “ukomfortabel(t)”. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn ental; i flertal bliver det inconfortables. I denne sætning beskriver det resultatet af rendre: markedet kan blive ubehageligt at være på. Det lille objektpronomen le betyder “det” og henviser her til markedet. Samlet er strukturen: Le marché en plein air — “det udendørs marked” — a l’air amusant — “virker sjovt”, mais — “men”, og la pluie pourrait le rendre inconfortable — “regn kan muligvis gøre det ubehageligt”. Hele ytringen betyder derfor: “Det udendørs marked virker sjovt, men regn kan gøre det ubehageligt.”

4. Un musée serait plus facile s'il faisait mauvais.

   Et museum ville være nemmere, hvis vejret bliver dårligt.

   musée

   museum

   serait

   ville være

   plus facile

   nemmere

   s'il

   hvis det

   faisait mauvais

   vejret var dårligt

   Uddybende forklaring

   musée er et maskulint navneord, der betyder museum. Det ses blandt andet i artiklen un musée; i andre sammenhænge kan det stå med le eller ce, som i Le musée est fermé. — “Museet er lukket.” serait er en form af être — “at være” — i konditionalis, 3. person ental. Her udtrykker den resultatet i en tænkt situation: “ville være”, ikke et fastslået “er”. Et genbrugeligt mønster er X serait ... si ... — “X ville være ..., hvis ...”. Eksempel: Ce trajet serait plus court s'il n'y avait pas de travaux. — “Denne rute ville være kortere, hvis der ikke var vejarbejde.” plus facile betyder “nemmere” eller “lettere”. Det er komparativformen af adjektivet facile: facile — “nem”, plus facile — “nemmere”, le plus facile — “den nemmeste”. Eksempel: Cette méthode est plus facile. — “Denne metode er nemmere.” s'il er sammentrækningen af si — “hvis” — og il — “han” eller “det”, afhængigt af brugen. Her indleder det en betingelsesledsætning; il er det upersonlige il, som bruges i vejrudtrykket faire mauvais, og fungerer ikke som en bestemt person eller ting. Efter si bruges her datidens franske imperfektum i betingelsesleddet, mens hovedsætningen har konditionalis. faisait mauvais er vejrudtrykket faire mauvais, bogstaveligt bygget med faire — “at gøre/lave”, men i denne faste brug “at være dårligt vejr”. faisait er imperfektum af faire, 3. person ental, fordi udtrykket har det upersonlige il: il faisait mauvais — “vejret var dårligt”. En nyttig modsætning er il faisait beau — “vejret var godt”. Eksempel: Nous sommes restés chez nous parce qu'il faisait mauvais. — “Vi blev hjemme, fordi vejret var dårligt.” Samlet består sætningen af Un musée — “et museum” — som subjekt, serait plus facile — “ville være nemmere”, og betingelsen s'il faisait mauvais — “hvis vejret var dårligt”. Hele betydningen er derfor: “Et museum ville være nemmere, hvis vejret blev dårligt.”

5. Cela nous donne de la flexibilité sans annuler la journée.

   Det giver os fleksibilitet uden at aflyse dagen.

   Cela

   det

   nous

   os

   donne

   giver

   flexibilité

   fleksibilitet

   annuler

   aflyse

   journée

   dag

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt. Det kan pege på en situation eller en allerede omtalt mulighed; den konkrete reference behøver ikke være et bestemt navneord. I fransk står cela normalt som en selvstændig form, mens den mere dagligdags variant ofte er ça. nous betyder “os” og er her et objektpronomen: det angiver, hvem der modtager virkningen af donne. Sammenlign subjektbrugen i “Nous avons le temps” — “Vi har tid” — med objektbrugen i “Cela nous aide” — “Det hjælper os”. donne er nutidsformen af verbet donner — “at give” — i tredje person ental. Subjektet er Cela, så verbet får formen donne; nous er ikke subjektet her. Mønsteret cela donne ... kan genbruges om et resultat: “Cela donne une solution” — “Det giver en løsning”. flexibilité betyder “fleksibilitet”. Det er et hunkønsnavneord, og de la er den franske delingsartikel foran dette navneord; her udtrykker den en ikke nærmere afgrænset mængde eller egenskab, ikke et bestemt antal. Navneordet står i ental: la flexibilité. annuler er infinitiven, der betyder “at aflyse”. I udtrykket sans annuler betyder sans “uden”, og infinitiven angiver den handling, der ikke udføres. Efter sans bruges denne konstruktion, når handlingen ikke får et nyt udtrykt subjekt: sans attendre — “uden at vente”. journée betyder her “dagen”, med fokus på dagen som et tidsforløb. Det er et hunkønsnavneord og står med den bestemte artikel la. Fransk skelner ofte mellem jour, som kan betegne en dag som tidsenhed eller kalenderdag, og journée, som fremhæver dagens varighed eller forløb. Her sigter la journée til den dag, der ikke bliver aflyst. Samlet danner Cela nous donne de la flexibilité betydningen “Det giver os fleksibilitet”. Tilføjelsen sans annuler la journée angiver, at denne fleksibilitet opnås uden at aflyse dagen. Hele ytringen betyder derfor: “Det giver os fleksibilitet uden at aflyse dagen.”

6. Dis à tout le monde quel est le plan principal et quelle est l'option en intérieur avant qu'ils partent.

   Fortæl alle om hovedplanen og den indendørs mulighed, før de tager af sted.

   Dis

   fortæl

   à tout le monde

   til alle

   quel est

   hvad er …

   plan

   plan

   principal

   vigtigste

   quelle est

   hvilken … er

   option

   mulighed

   en intérieur

   indendørs

   avant qu'ils partent

   før de tager af sted

   Uddybende forklaring

   Dis er imperativ af dire i 2. person ental: “fortæl!” Den underforståede modtager er derfor én person, som tiltales med tu. Sammenlign dire (at fortælle/sige) med dit (siger/har sagt i bestemte former); her er det opfordringen, ikke en nutidsform. à tout le monde angiver, hvem informationen skal gives til: “til alle”. tout står her foran le monde i det faste udtryk tout le monde, som betyder alle mennesker eller alle i den relevante gruppe. à markerer modtageren af det, der bliver fortalt. quel est indleder et spørgsmål indlejret i sætningen: “hvad er …?” quel er hankøn ental, fordi det hører sammen med det senere hankønsord plan; est er 3. person ental af être (at være). Mønstret er quel est + hankønsord. plan betyder her en plan eller fremgangsmåde. Det er et hankønsord: le plan. Eksempel: Le plan est simple. — “Planen er enkel.” principal betyder “vigtigste” eller “primær” her. Det er adjektivet, der beskriver plan, og det står i hankøn ental: plan principal. Grundformen er principal; foran et hunkønsord bliver formen normalt principale, for eksempel la raison principale — “den vigtigste grund”. quelle est har samme spørgsmålsmønster som quel est, men quelle er hunkøn ental. Det skyldes option, ikke den person, der taler. Mønstret er quelle est + hunkønsord, altså “hvilken … er” eller i denne sammenhæng “hvad er …?” option betyder en mulighed eller valgmulighed. Det er et hunkønsord: une option. Eksempel: Cette option est pratique. — “Denne mulighed er praktisk.” en intérieur beskriver, at noget foregår indendørs eller er den indendørs mulighed. intérieur kan også fungere som et navneord eller adjektiv i andre sammenhænge, men her er en intérieur den relevante faste præpositionsforbindelse for “indendørs”. avant qu'ils partent betyder “før de tager af sted”. avant que efterfølges af konjunktiv, fordi den efterfølgende handling ligger før et endnu ikke realiseret tidspunkt. partent er konjunktiv præsens af partir for ils; grundformen er partir (at tage af sted). I denne form er partent ikke den almindelige nutidsform ils partent i indikativ, selv om formerne skrives ens; sammenhængen avant que viser den grammatiske funktion. ils er 3. person flertal, mens den konkrete identitet af personerne ikke angives her. Hele mønstret er: Dis à tout le monde + et indlejret spørgsmål om quel est le plan principal + et andet om quelle est l'option en intérieur + tidsleddet avant qu'ils partent. Derfor betyder sætningen: “Fortæl alle, hvad hovedplanen er, og hvad den indendørs mulighed er, før de tager af sted.”

7. Je vais envoyer les deux options avant qu'on se retrouve.

   Jeg sender begge muligheder, før vi mødes.

   Je vais

   jeg vil

   envoyer

   sende

   les deux

   begge

   options

   muligheder

   avant qu'on

   før vi

   se retrouve

   mødes

   Uddybende forklaring

   Je vais står i konstruktionen aller i præsens + infinitiv og danner den nære fremtid: “jeg vil/skal til at …”. vais er første person ental af aller; det er altså dette verbum, der bærer personformen. Eksempel: Je vais répondre. — “Jeg vil svare.” envoyer er infinitivformen “sende”. Efter vais står det næste verbum i infinitiv, så Je vais envoyer betyder “jeg vil sende” og ikke blot “jeg går”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; personen fremgår af vais. les deux betyder “begge”. les er bestemt flertal, og deux angiver tallet to. Her gælder udtrykket de to muligheder, fordi les deux står lige før options. options er flertalsformen af substantivet option, “mulighed”. option → options; den skriftlige flertalsmarkør -s udtales normalt ikke på fransk. Eksempel: une option — “en mulighed”; deux options — “to muligheder”. avant qu'on indleder en ledsætning med betydningen “før vi …”. qu'on er sammentrækningen af que + on. Efter avant que bruges normalt konjunktiv, fordi handlingen er tænkt som noget, der endnu ikke er sket. I denne sætning er on den grammatiske form for subjektet, mens den faste oversættelse identificerer betydningen som “vi”. se retrouve kommer af det refleksive verbum se retrouver, her “mødes”. Formen retrouve er præsens konjunktiv for on; i denne person ser den ud som præsens indikativ, så det er konstruktionen avant que, der viser den relevante brug. se markerer det refleksive/pronominale verbum. Eksempel: On se retrouve demain. — “Vi mødes i morgen.” Samlet betyder Je vais envoyer les deux options “Jeg vil sende begge muligheder”. avant qu'on se retrouve tilføjer tidspunktet “før vi mødes”, så hele ytringen betyder: “Jeg sender begge muligheder, før vi mødes.”

8. Les gens gèrent mieux les changements quand ils connaissent l'alternative à l'avance.

   Folk håndterer ændringer bedre, når de kender alternativet tidligt.

   Les gens

   folk

   gèrent

   håndterer

   mieux

   bedre

   les changements

   ændringerne

   quand

   når

   ils

   de

   connaissent

   kender

   l'alternative

   alternativet

   à l'avance

   på forhånd

   Uddybende forklaring

   Les gens betyder her “folk/mennesker”. les markerer flertal, og gens er substantivet i flertal; i denne betydning bruger man normalt ikke et entalssubstantiv som direkte tilsvarende form. Eksempel: Les gens attendent. — “Folk venter.” gèrent kommer fra verbet gérer (“at håndtere/styre”). Formen er præsens, 3. person flertal, så den passer til les gens: ils gèrent. Sammenlign med infinitiven gérer og entalsformen il gère. Eksempel: Ils gèrent le problème. — “De håndterer problemet.” mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien — “godt”, mieux — “bedre”. Det beskriver her, hvordan håndteringen foregår; det er ikke adjektivet meilleur, som bøjes sammen med et substantiv. Eksempel: Elle travaille mieux aujourd'hui. — “Hun arbejder bedre i dag.” les changements betyder “ændringerne”. changement er substantivet i ental, mens changements er flertal; les markerer det bestemte flertal. Eksempel: Les changements sont importants. — “Ændringerne er vigtige.” quand indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det forbinder hovedhandlingen med den situation, hvor den gælder. Eksempel: Je viens quand tu appelles. — “Jeg kommer, når du ringer.” ils er et 3. persons flertalspronomen. Her henviser det til den samme gruppe som les gens, hvilket også ses ved flertalsformen connaissent; pronomenets grammatiske form er maskulinum flertal, som også bruges for blandede grupper i fransk. Eksempel: Ils arrivent. — “De ankommer.” connaissent kommer fra connaître (“at kende/at være bekendt med”) og er præsens, 3. person flertal: ils connaissent. Connaître bruges typisk om kendskab til en person, et sted eller en ting, mens savoir ofte bruges om at vide en oplysning eller kunne noget. Eksempel: Ils connaissent cette ville. — “De kender denne by.” l'alternative betyder “alternativet”. alternative er et feminint substantiv i ental, og den bestemte artikel la bliver til l' foran vokallyden: l'alternative. Her er der tale om den konkrete alternative mulighed, ikke om et ubestemt alternativ. Eksempel: Nous choisissons l'alternative. — “Vi vælger alternativet.” à l'avance er et fast tidsudtryk, der betyder “på forhånd” eller “i forvejen”. Det angiver, at kendskabet til alternativet findes før det relevante tidspunkt. Eksempel: Préparez le document à l'avance. — “Forbered dokumentet på forhånd.” Samlet består udsagnet af Les gens gèrent mieux les changements — “Folk håndterer ændringerne bedre” — og tidsledsætningen quand ils connaissent l'alternative à l'avance — “når de kender alternativet på forhånd”. Hele meningen er derfor: “Folk håndterer ændringerne bedre, når de kender alternativet på forhånd.”