Om denne lektion
Med At vælge et onlinekursus efter prioriteter kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.
Dialog
A
Je compare des cours en ligne, et ils semblent convenir à différents styles d’apprentissage.
Zjø kong-par de kur ang li'nj, e il sambl kong-v'nir a di-fær-ang stil da-prang-ti-sazj. Jeg sammenligner onlinekurser, og de ser ud til at passe til forskellige læringsstile.
B
Qu’est-ce qui compte le plus pour toi : les retours, la flexibilité ou la pratique de l’oral ?
Kæs-ki kongt lø ply pur twa: le rø-tur, la fleksibili-té u la prak-tik dø lo-ral? Hvad betyder mest for dig: feedback, fleksibilitet eller øvelse i at tale?
A
J’ai besoin de retours, mais mon emploi du temps change beaucoup.
Zjæ bø-zwæng dø rø-tur, mæ mong-ang-plwa dy tang sjanzj bo-ku. Jeg har brug for feedback, men min tidsplan ændrer sig meget.
B
Alors, un cours flexible avec des séances en direct facultatives pourrait te convenir le mieux.
A-lor, øng kur fleksibl avek de se-angs ang di-rekt fakyl-ta-tiv ku-ræ tø kong-v'nir lø mjø. Så passer et fleksibelt kursus med valgfri liveundervisning måske bedst.
A
L’un des cours a de très bons avis, mais il offre très peu de pratique de l’oral.
Læng de kur a dø træ bong-za-vi, mæ il o-fr træ pø dø prak-tik dø lo-ral. Det ene kursus har gode anmeldelser, men det har meget lidt taletræning.
B
Si ton objectif est de parler, ce manque compte.
Si tong-nob-zjek-tif æ dø par-le, sø mangk kongt. Hvis dit mål er at tale, så betyder den mangel noget.
A
L’autre cours comprend des séances interactives et des commentaires du professeur.
Lotr kur kong-prang de se-angs æng-te-rak-tiv e de ko-mang-tær dy pro-fæ-sør. Det andet kursus har interaktive lektioner og kommentarer fra læreren.
B
Choisis le cours qui correspond à la façon dont tu veux vraiment apprendre.
Sjoa-zi lø kur ki ko-ræs-pond a la fa-song dong ty vø vræ-mang a-prangdr. Vælg det kursus, der passer til den måde, du faktisk gerne vil lære på.Ord for ord
Je
«Je» betyder «jeg» og er den, der sammenligner kurserne i «Je compare des cours en ligne». Det bruges som subjekt foran en handling, for eksempel når man fortæller, hvad man selv gør.
compare
«compare» betyder her «sammenligner» og beskriver handlingen i «Je compare des cours en ligne». Det bruges med det, man sammenligner, her «des cours en ligne», når man vurderer flere muligheder.
des
«des» er flertalsartiklen i «des cours en ligne» og viser, at der tales om flere kurser uden at specificere dem. Den står foran et flertalsnavneord, når man introducerer sådanne ting.
cours
«cours» betyder her «kurser» i «des cours en ligne». Det er det, der bliver sammenlignet, og ordet kan bruges med oplysninger om kursustype, som i «cours en ligne».
en ligne
«en ligne» betyder «online» og beskriver kurser, der foregår online. I udtrykket bidrager «en» med forbindelsen til en måde eller sammenhæng, mens «ligne» er ledet for linje; brug hele udtrykket om onlineundervisning, som i «des cours en ligne».
et
«et» betyder «og» og forbinder «Je compare des cours en ligne» med den næste oplysning. Det bruges til at føje en ny handling eller information til det foregående.
ils
«ils» betyder «de» og henviser her tilbage til kurserne i «des cours en ligne». Det står som subjekt i «ils semblent convenir» og bruges til at fortsætte med noget, som disse kurser gør.
semblent
«semblent» betyder «ser ud til» i «ils semblent convenir». Det viser, at taleren vurderer noget uden at fremstille det som helt sikkert, og mønsteret «sembler + infinitiv» bruges til sådanne vurderinger.
convenir
«convenir» betyder her «passe til» eller «være egnet til» i «semblent convenir à différents styles d’apprentissage». Det bruges med «à» for at vise, hvem eller hvad noget passer til, for eksempel en bestemt læringsstil.
à
«à» forbinder «convenir» med det, som kurserne passer til, i «convenir à différents styles d’apprentissage». Denne præposition bruges her til at angive modtageren eller det mål, som noget er egnet til.
différents
«différents» betyder «forskellige» og beskriver «styles» i «différents styles d’apprentissage». Det bruges foran et flertalsnavneord, når man fremhæver, at mulighederne ikke er ens.
styles
«styles» betyder «stilarter» og indgår i «styles d’apprentissage», altså forskellige måder at lære på. Det bruges med «de» eller «d’apprentissage» til at præcisere, hvilken slags stilarter der menes.
d’apprentissage
«d’apprentissage» bidrager med betydningen «læring» i «styles d’apprentissage», så udtrykket betyder læringsstile. «d’» forbinder læring med «styles», mens «apprentissage» betegner selve læringen; mønsteret bruges til at angive, hvad en stil eller type vedrører.
Qu’est-ce
«Qu’est-ce» indleder spørgsmålet «Qu’est-ce qui compte le plus pour toi» og bidrager til betydningen «hvad». Det bruges i denne faste spørgekonstruktion, når man spørger, hvad der har størst betydning.
qui
«qui» er leddet i «Qu’est-ce qui compte le plus pour toi», hvor det forbinder spørgsmålet med det, der tæller. Hele mønsteret bruges til at spørge, hvad der har en bestemt funktion eller betydning.
compte
«compte» betyder her «betyder noget» i «Qu’est-ce qui compte le plus pour toi». Det bruges om noget, der har betydning eller vægt for en person, for eksempel feedback eller fleksibilitet.
le
«le» er en del af superlativudtrykket «le plus» i «compte le plus». Her gør det ikke alene betydningen til «den», men er med til at danne «mest»; udtrykket bruges, når man sammenligner betydningen af flere muligheder.
plus
«plus» betyder her «mest» i «le plus». Sammen med «le» viser det den højeste grad, og det bruges til at spørge eller sige, hvad der betyder mest.
pour
«pour» betyder her «for» i «pour toi» og angiver, hvem vurderingen gælder for. Det bruges foran en person, når man spørger, hvad der er vigtigt set fra denne persons synspunkt.
toi
«toi» betyder «dig» i «pour toi». Det er den fremhævede form efter «pour» og bruges til at gøre det tydeligt, hvilken person man taler om.
les
«les» er den bestemte flertalsartikel i «les retours» og introducerer feedback som en bestemt kategori i spørgsmålet. Den står foran flertalsnavneord, når man taler om dem som en kendt eller afgrænset mulighed.
retours
«retours» betyder «feedback» eller «tilbagemeldinger» i «les retours». Det bruges om tilbagemeldinger på en lærendes arbejde, for eksempel som en af de ting, man prioriterer i et kursus.
la
«la» er den bestemte artikel i «la flexibilité» og «la pratique de l’oral». Den står foran de konkrete begreber fleksibilitet og øvelse i mundtlig tale, når de nævnes som valgmuligheder.
flexibilité
«flexibilité» betyder «fleksibilitet» i «la flexibilité». Her handler det om, hvor let et kursus kan passe til en skiftende tidsplan; ordet bruges som en egenskab, man kan prioritere.
ou
«ou» betyder «eller» og forbinder alternativerne «les retours, la flexibilité ou la pratique de l’oral». Det bruges, når man beder nogen vælge mellem flere muligheder.
pratique
«pratique» betyder her «øvelse» i «la pratique de l’oral». Det bruges om træning i en bestemt færdighed, og mønsteret «pratique de» angiver, hvad man øver.
de
«de» forbinder «pratique» med «l’oral» i «pratique de l’oral» og viser, hvilken færdighed øvelsen gælder. Den samme form indleder også den nødvendige ting i «J’ai besoin de retours», så den bruges til at knytte et navneord til det, der vedrører det.
l’oral
«l’oral» betyder «det mundtlige» eller «mundtlig tale» i «la pratique de l’oral». Det bruges som betegnelse for den mundtlige del af sproget, især når man taler om træning.
J’ai besoin de
«J’ai besoin de» betyder «jeg har brug for» og udtrykker et behov i «J’ai besoin de retours». «J’ai» betyder «jeg har», «besoin» betegner behovet, og «de» forbinder udtrykket med det, man har brug for; mønsteret bruges før en konkret ting eller hjælp.
mais
«mais» betyder «men» og laver en kontrast mellem behovet for feedback og den skiftende tidsplan i «J’ai besoin de retours, mais mon emploi du temps change beaucoup». Det bruges til at præsentere en begrænsning eller modsat oplysning.
mon
«mon» betyder «min» i «mon emploi du temps» og viser, at tidsplanen tilhører taleren. Det står foran det navneord, som personen har eller er knyttet til.
emploi du temps
«emploi du temps» betyder «tidsplan» eller «skema» i «mon emploi du temps change beaucoup». «emploi» bidrager med idéen om anvendelse eller fordeling, «du» forbinder udtrykket med «temps», og «temps» betyder tid; hele udtrykket bruges om en persons planlagte tider.
change
«change» betyder «ændrer sig» i «mon emploi du temps change beaucoup». Det beskriver, at tidsplanen ikke er stabil, og det kan bruges med den ting, der ændrer sig, som her «mon emploi du temps».
beaucoup
«beaucoup» betyder «meget» og forstærker «change» i «change beaucoup». Det bruges til at angive en stor grad eller mængde, her hvor ofte eller hvor omfattende tidsplanen ændrer sig.
Alors
«Alors» betyder her «så» og indleder konklusionen «Alors, un cours flexible...». Det bruges som overgang, når man drager en praktisk konsekvens af det, der netop er blevet sagt.
un
«un» er en ubestemt artikel i «un cours flexible» og betyder «et» eller «en». Den introducerer ét kursus som en mulig løsning uden at gøre det til et allerede bestemt kursus.
flexible
«flexible» betyder «fleksibel» og beskriver «un cours flexible». Her angiver det, at kurset passer bedre til en situation med skiftende tider; ordet bruges foran den egenskab eller mulighed, man vurderer.
avec
«avec» betyder «med» og forbinder kurset med «des séances en direct facultatives» i «un cours flexible avec des séances en direct facultatives». Det bruges til at tilføje noget, som en ting indeholder eller tilbyder.
séances
«séances» betyder «sessioner» i «des séances en direct facultatives». Det betegner de enkelte undervisningsgange, og det kan bruges med oplysninger om format eller tidspunkt.
en direct
«en direct» betyder «live» eller «direkte» og beskriver sessioner, der foregår live i «des séances en direct facultatives». «en» angiver måden eller sammenhængen, mens «direct» bidrager med betydningen direkte; brug hele udtrykket om noget, der sker live.
facultatives
«facultatives» betyder «valgfrie» og beskriver «des séances en direct facultatives». Det viser, at man kan deltage i sessionerne uden at være tvunget til det, og ordet bruges om muligheder, der ikke er obligatoriske.
pourrait
«pourrait» betyder «kunne måske» i «pourrait te convenir le mieux». Formen udtrykker en mulig eller forsigtigt foreslået løsning, hvilket passer, når B vurderer, hvilket kursus der måske passer bedst.
te
«te» betyder «dig» i «te convenir» og viser, hvem kurset kan passe til. Det bruges som personled i dette mønster, hvor man siger, at noget passer til en bestemt person.
mieux
«mieux» betyder her «bedst» i «te convenir le mieux». Sammen med «le» angiver det den bedste pasform blandt mulighederne, og udtrykket bruges, når man vælger den løsning, der passer bedst.
L’un
«L’un» betyder «den ene» i «L’un des cours». Det udpeger ét medlem af en gruppe, og mønsteret «l’un des cours» bruges til at tale om den ene af flere muligheder.
a
«a» betyder «har» i «L’un des cours a de très bons avis». Det angiver, hvad kurset har eller er udstyret med, og bruges her foran oplysninger om kursets anmeldelser.
très
«très» betyder «meget» eller «særdeles» i «de très bons avis». Det forstærker «bons» og bruges foran et adjektiv, når man vil angive en høj grad.
bons
«bons» betyder «gode» og beskriver «avis» i «de très bons avis». Det bruges til at vurdere anmeldelser positivt og står sammen med det navneord, som vurderingen gælder.
avis
«avis» betyder her «anmeldelser» eller «vurderinger» i «de très bons avis». Det handler om andres vurdering af kurset, og udtrykket kan bruges, når man sammenligner kvaliteten af forskellige kurser.
il
«il» betyder her «det» og henviser tilbage til kurset i «il offre très peu de pratique de l’oral». Det bruges som subjekt, når man fortsætter med at beskrive, hvad kurset tilbyder.
offre
«offre» betyder «tilbyder» eller «giver» i «il offre très peu de pratique de l’oral». Det bruges om det, et kursus eller en anden mulighed giver den lærende, ofte efterfulgt af det tilbudte indhold.
peu
«peu» betyder «lidt» i «très peu de pratique de l’oral» og viser en lille mængde mundtlig øvelse. Mønsteret «peu de» bruges foran det, der kun findes i begrænset omfang.
Si
«Si» betyder «hvis» og indleder betingelsen «Si ton objectif est de parler». Det bruges til at knytte en mulig situation sammen med en konsekvens eller vurdering.
ton
«ton» betyder «din» i «ton objectif». Det viser, at målet tilhører den person, B taler til, og står foran det navneord, som personen har.
objectif
«objectif» betyder «mål» i «ton objectif est de parler». Det betegner det, den lærende ønsker at opnå, og bruges her sammen med «est de parler» til at angive målets indhold.
est
«est» betyder «er» i «ton objectif est de parler» og forbinder målet med det, målet består i. Det bruges til at knytte et subjekt sammen med en beskrivelse eller forklaring.
parler
«parler» betyder «at tale» i «ton objectif est de parler». Infinitiven navngiver den handling, der er målet, og mønsteret «objectif est de parler» bruges til at sige, hvad man vil opnå.
ce
«ce» betyder «dette» eller «den» i «ce manque» og peger tilbage på den manglende taletræning. Det bruges foran et navneord, når man henviser til noget bestemt i den aktuelle samtale.
manque
«manque» betyder «mangel» eller «gab» i «ce manque compte». Det betegner den manglende mulighed for taletræning, og ordet bruges her som det, der har betydning for valget af kursus.
L’autre
«L’autre» betyder «den anden» i «L’autre cours». Det markerer det kursus, der står i kontrast til «L’un des cours», og bruges til at vælge den anden mulighed i en sammenligning.
comprend
«comprend» betyder «omfatter» eller «indeholder» i «L’autre cours comprend des séances interactives». Det bruges til at beskrive, hvilke dele eller tilbud der findes i et kursus.
interactives
«interactives» betyder «interaktive» og beskriver «des séances interactives». Det angiver, at sessionerne indebærer deltagelse eller samspil, og bruges her som en egenskab ved undervisningsgangene.
commentaires
«commentaires» betyder «kommentarer» i «des commentaires du professeur». Her er det lærerens tilbagemeldinger til den lærende, og ordet bruges om skriftlige eller mundtlige bemærkninger til arbejdet.
du
«du» betyder her «fra» eller «af den» i «des commentaires du professeur». Det forbinder kommentarerne med læreren og er den sammentrukne form af «de» og «le»; mønsteret bruges til at angive, hvem noget kommer fra eller tilhører.
professeur
«professeur» betyder «lærer» i «des commentaires du professeur». Det angiver personen, der giver kommentarerne, og ordet bruges blandt andet om den, der underviser eller giver faglig feedback.
Choisis
«Choisis» betyder «vælg» og er den direkte opfordring i «Choisis le cours». Det bruges, når man beder en person træffe et valg, her mellem de kurser, samtalen sammenligner.
correspond
«correspond» betyder «svarer til» eller «passer med» i «le cours qui correspond à la façon dont tu veux vraiment apprendre». Det bruges med «à» for at sammenligne en mulighed med et ønske, behov eller en bestemt måde at gøre noget på.
façon
«façon» betyder «måde» i «la façon dont tu veux vraiment apprendre». Det bruges til at beskrive, hvordan en person ønsker, at noget skal foregå, og står her sammen med «dont» og den efterfølgende sætning.
dont
«dont» forbinder «la façon» med «tu veux vraiment apprendre» i «la façon dont tu veux vraiment apprendre». I denne konstruktion betyder det omtrent «som» eller «på hvilken måde» og bruges til at beskrive den måde, en handling ønskes udført på.
tu
«tu» betyder «du» og er subjekt i «tu veux vraiment apprendre». Det bruges, når man henvender sig direkte til én person i en uformel samtale.
veux
«veux» betyder «vil» eller «ønsker» i «tu veux vraiment apprendre». Det udtrykker personens ønske, og mønsteret «tu veux» efterfulgt af en infinitiv bruges til at sige, hvad personen ønsker at gøre.
vraiment
«vraiment» betyder «virkelig» og forstærker ønsket i «tu veux vraiment apprendre». Det bruges til at fremhæve, at ønsket er oprigtigt eller faktisk gælder.
apprendre
«apprendre» betyder «at lære» i «tu veux vraiment apprendre». Det er handlingen, som ønsket gælder, og mønsteret «veux ... apprendre» bruges til at udtrykke et ønske om at lære.
Grammatikpunkter
sembler + adjectif
Les styles semblent différents.
Le stil sambl di-fær-ang.Stilartene virker forskellige.
Efter sembler står et adjektiv, som tilpasses subjektets tal og køn: semblent différents.
Fransk Ordforråd
besoin
Substantiv
bø-zwæng
behov
comparer
Verbum
kong-pare
sammenligne
compare
compter
Verbum
kong-te
betyde
compte
convenir
Verbum
kong-v'nir
passe til
cours
Substantiv
kur
kursus
différent
Adjektiv
di-fær-ang
forskellig
différents
en ligne
Frase
ang li'nj
online
flexibilité
Substantiv
fleksibili-té
fleksibilitet
pratique de l’oral
Frase
prak-tik dø lo-ral
taletræning
retour
Substantiv
rø-tur
feedback
retours
sembler
Verbum
sam-ble
se ud til
semblent
style
Substantiv
stil
stil
styles
Quiz
Stavning
Tryk på bogstaverne for at stave ordet.
forskellig
Vis Svar
différentsstil
Vis Svar
stylespasse til
Vis Svar
convenirsammenligne