At beskrive hostesymptomer før et opkald til klinikken | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med At beskrive hostesymptomer før et opkald til klinikken kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Je dois appeler la clinique parce que ma toux ne s'améliore pas.

sjø dwa aple la klinik pars kø ma tu nø sameljor pa Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

Dis-leur ce qui a changé et ce qui t'inquiète le plus.

di lør sø ki a sjangsje e sø ki tængkjet lø ply Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

Elle s'est aggravée, et je me sens fiévreux et fatigué.

æl sætagravé e sjø mø sang fjævrø e fatigé Den er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.

Dis quand ça a commencé et si quelque chose t'a aidé.

di kang sa a komangsé e si kælkø sjos ta edé Fortæl dem, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

J'ai aussi besoin de savoir quoi faire si ça s'aggrave ce soir.

sjé osi bøzwæng dø savwar kwa fær si sa sagrav sø swar Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

Demande où tu dois aller si tu as besoin d'aide rapidement.

dømangd u ty dwa alé si ty a bøzwæng dæd rapidømang Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du har brug for hurtig hjælp.

Je vais noter les points principaux avant d'appeler.

sjø væ noté le pwæng prængsipal avang daple Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

Cela devrait rendre l'appel plus clair pour vous deux.

søla døvræ rangdr lapæl ply klær pur vu dø Det burde gøre opkaldet tydeligere for jer begge.

Ord for ord

Je «Je» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Je dois appeler la clinique». Det bruges foran et udsagn om ens egen handling eller tilstand, for eksempel i hele mønsteret «Je dois + infinitiv». Her bruges den, når man forklarer klinikken, hvad man selv skal gøre.

dois «dois» udtrykker, at man skal eller er nødt til noget i «Je dois appeler». Sammen med infinitiven «appeler» danner det mønsteret «Je dois + infinitiv» for en nødvendighed eller forpligtelse. Det bruges, når man fortæller en anden, hvad man må eller skal gøre.

appeler «appeler» betyder «ringe til» i «appeler la clinique». Efter «dois» står det som den handling, man er nødt til at udføre. Mønstret «devoir + appeler + person eller sted» kan bruges, når man skal ringe til nogen eller et sted; her er modtageren «la clinique».

la «la» er den bestemte artikel foran «clinique» i «la clinique», altså «klinikken». Den står foran dette hunkønsord, når man taler om en bestemt klinik. Her bruges mønstret «appeler la clinique» for at sige, at man ringer til klinikken.

clinique «clinique» betyder «klinik» i «la clinique». Sammen med «la» henviser det til det konkrete sted, som personen vil ringe til. Det kan genbruges efter et verbum som «appeler», når en klinik er den, man kontakter.

parce «parce» er den første del af årsagsudtrykket «parce que» i «parce que ma toux ne s'améliore pas». Hele udtrykket betyder «fordi», mens «parce» alene ikke bærer hele årsagsbetydningen. Brug «parce que» foran den forklaring, der begrunder en handling eller påstand.

que «que» fuldender årsagsudtrykket «parce que», som betyder «fordi» i «parce que ma toux ne s'améliore pas». Her forbinder det grunden med det, der blev sagt først. Det bruges i mønstret «parce que + sætning».

ma «ma» betyder «min» foran «toux» i «ma toux». Det viser, at hosten tilhører den person, der taler, og står foran det navneord, det hører sammen med. Her bruges mønstret «ma + kropsligt symptom».

toux «toux» betyder «hoste» i «ma toux». I sætningen er det hosten, der ikke bliver bedre og senere bliver værre. Det kan bruges efter et ejestedord som i «ma toux», når man beskriver sit eget symptom.

ne «ne» er den første del af nægtelsen i «ne s'améliore pas». Sammen med «pas» gør det udsagnet negativt, så betydningen bliver, at hosten ikke bliver bedre. Brug derfor «ne» sammen med «pas» omkring den form, der nægtes.

s'améliore «s'améliore» betyder «bliver bedre» i «ma toux ne s'améliore pas». «s'» hører sammen med verbet, og hele formen beskriver en forbedring af hosten; den kan ikke forstås som et selvstændigt «sig». I mønstret «ne s'améliore pas» bruges den til at sige, at en tilstand ikke forbedres.

pas «pas» er den anden del af nægtelsen i «ne s'améliore pas». Sammen med «ne» betyder udtrykket, at hosten ikke bliver bedre. Det genbrugelige mønster er «ne + verbumsform + pas».

Dis «Dis» betyder «sig» eller «fortæl» i opfordringen «Dis-leur». Formen bruges til at bede en person fortælle noget. Her står den sammen med «leur» i mønstret «Dis-leur + hvad der skal fortælles».

leur «leur» betyder «dem» i «Dis-leur», hvor det henviser til personerne på klinikken. Det er den gruppe, som oplysningerne skal fortælles til. Mønstret «Dis-leur» kan bruges, når man beder nogen fortælle noget til dem.

ce «ce» betyder «det» i konstruktionen «ce qui a changé». Sammen med «qui» peger det på det, der har ændret sig, og konstruktionen fungerer som det, man skal fortælle om. Brug «ce qui» foran en beskrivelse af det, der udfører handlingen i ledsætningen.

qui «qui» betyder her «som» i «ce qui a changé» og introducerer det, der har ændret sig. Det står som den handlende del i ledsætningen efter «ce». Sammen bruges «ce qui» om «det, som» gør noget eller har en bestemt egenskab.

a «a» betyder «har» i «a changé». Her fungerer det sammen med «changé» som en samlet form for noget, der allerede er sket. Mønstret «a + participium» bruges i dialogen til at beskrive en tidligere ændring, som i «ce qui a changé».

changé «changé» betyder «ændret» i «ce qui a changé», altså det, der har ændret sig. Sammen med «a» beskriver det en ændring, som er sket før samtalen. Det bruges her efter «ce qui» for at spørge eller fortælle, hvad der er blevet anderledes.

et «et» betyder «og» og forbinder «ce qui a changé» med «ce qui t'inquiète le plus». Det føjer et andet punkt til det første. Brug «et» til at forbinde to oplysninger eller handlinger, der hører sammen.

t'inquiète «t'inquiète» betyder «bekymrer dig» i «ce qui t'inquiète le plus». «t'» angiver den person, der bliver bekymret, mens «inquiète» udtrykker selve bekymringen. Hele mønstret bruges til at spørge om eller beskrive det, der bekymrer en person mest.

le «le» indgår i superlativudtrykket «le plus» i «t'inquiète le plus». Sammen med «plus» markerer det den højeste grad, altså «mest». Her står udtrykket efter det, der beskriver bekymringen.

plus «plus» betyder «mest» i «t'inquiète le plus». Sammen med «le» gør det betydningen stærkere end blot «bekymrer dig» og peger på det, der bekymrer mest. Mønstret «le plus» bruges til at udtrykke den højeste grad.

Elle «Elle» betyder «den» i «Elle s'est aggravée» og henviser her til «ma toux». Formen bruges som subjekt for den tilstand, der er blevet værre. Her genoptager den et allerede nævnt hunkønsord i stedet for at gentage «toux».

s'est «s'est» indgår i den samlede konstruktion «Elle s'est aggravée», som betyder, at hosten er blevet værre. «s'» hører til verbet, og «est» hjælper med at danne den skete ændring; det skal ikke oversættes ord for ord som «har sig». Brug hele konstruktionen, når en tilstand beskrives som forværret.

aggravée «aggravée» betyder «forværret» i «Elle s'est aggravée». Sammen med «s'est» beskriver det, at hosten er blevet værre siden tidligere. Endelsen passer til det hunkønsord, som «Elle» henviser til, nemlig «toux».

me «me» betyder «mig» i konstruktionen «je me sens». Her viser det, at følelsen gælder den person, der taler, og bruges sammen med «sens». Mønstret «je me sens + beskrivelse» bruges til at fortælle, hvordan man har det.

sens «sens» betyder «føler» i «je me sens fiévreux et fatigué». Sammen med «me» beskriver det talerens egen tilstand, ikke en handling rettet mod en anden person. Det kan genbruges i mønstret «je me sens + adjektiv».

fiévreux «fiévreux» betyder «febril» i «je me sens fiévreux». Det beskriver, hvordan personen føler sig i forbindelse med hostesymptomerne. Det bruges efter «je me sens» for at angive en fysisk tilstand.

fatigué «fatigué» betyder «træt» i «je me sens fiévreux et fatigué». Det er endnu en beskrivelse af talerens tilstand og forbindes med den første beskrivelse gennem «et». Mønstret «je me sens + adjektiv» kan bruges til at beskrive, hvordan man har det.

quand «quand» betyder «hvornår» i «Dis quand ça a commencé». Det indleder spørgsmålet om tidspunktet for symptomernes begyndelse. Brug «quand» foran en ledsætning, når man vil vide, hvornår noget skete.

ça «ça» betyder «det» i dagligt sprog i «quand ça a commencé». Her henviser det til hosten eller den tilstand, som samtalen handler om. Det bruges som subjekt, når man vil omtale en allerede kendt ting uden at gentage navneordet.

commencé «commencé» betyder «begyndt» i «ça a commencé». Sammen med «a» fortæller det, hvornår hosten eller tilstanden begyndte. Mønstret «quand ça a commencé» bruges til at spørge om begyndelsestidspunktet.

si «si» betyder «om» i «si quelque chose t'a aidé». Her indleder det et indirekte spørgsmål om, hvorvidt noget har hjulpet, ikke en betingelse. Brug mønstret «spørgeverbum + si + sætning», når man vil spørge, om noget er tilfældet.

quelque «quelque» bidrager med betydningen «noget» i udtrykket «quelque chose». Sammen med «chose» danner det den samlede betydning «noget», så «quelque» skal ikke forstås alene som hele ordet «noget». Udtrykket bruges her som det, der eventuelt har hjulpet.

chose «chose» betyder «ting» i udtrykket «quelque chose». Sammen med «quelque» betyder hele udtrykket «noget». Det kan bruges som et ubestemt objekt, når man ikke specificerer, hvilken ting der er tale om.

t'a «t'a» er den sammentrukne form i «t'a aidé», hvor «t'» viser den person, som noget har hjulpet, og «a» hører til verbalkonstruktionen. Hele udtrykket betyder, at noget har hjulpet dig. Her bruges det efter «quelque chose» for at spørge, om noget har haft en virkning på dig.

aidé «aidé» betyder «hjulpet» i «quelque chose t'a aidé». Sammen med «t'a» beskriver det, at noget har været en hjælp for den person, man taler til. Mønstret «quelque chose t'a aidé» kan bruges, når man spørger, om et middel eller en handling har hjulpet.

J'ai «J'ai» betyder «jeg har» i «J'ai aussi besoin de savoir». Sammen med «besoin de» indgår det i udtrykket for at have brug for noget. Her bruges mønstret «J'ai besoin de + infinitiv» til at sige, at man har brug for at vide noget.

aussi «aussi» betyder «også» i «J'ai aussi besoin de savoir». Det føjer dette behov til de andre ting, taleren allerede har nævnt. Det står her mellem subjektet «J'» og udtrykket «ai besoin».

besoin «besoin» betyder «behov» i «avoir besoin de», som her betyder «have brug for». Det kræver i denne konstruktion «de» foran det, man har brug for eller har brug for at gøre. Her bruges hele mønstret «J'ai besoin de savoir».

de «de» forbinder «besoin» med «savoir» i «J'ai besoin de savoir». I dette mønster markerer det det, man har brug for at gøre eller vide. Brug «avoir besoin de + infinitiv», når man vil udtrykke et behov for en handling.

savoir «savoir» betyder «vide» i «J'ai besoin de savoir quoi faire». Det er den handling, som taleren har brug for at kunne udføre. Mønstret «savoir quoi faire» bruges, når man vil vide, hvilken handling man skal vælge.

quoi «quoi» betyder «hvad» i udtrykket «quoi faire». Sammen med «faire» danner det betydningen «hvad man skal gøre». Det bruges her efter «savoir» til at spørge efter den relevante handling.

faire «faire» betyder «gøre» i «quoi faire». Sammen med «quoi» udtrykker det spørgsmålet om, hvilken handling der er nødvendig. Mønstret «savoir quoi faire» kan bruges, når man søger praktisk vejledning.

s'aggrave «s'aggrave» betyder «bliver værre» i «si ça s'aggrave ce soir». «s'» hører sammen med verbet, og hele formen beskriver en forværring af situationen. Mønstret «si ça s'aggrave» bruges til at tale om, hvad man skal gøre, hvis en tilstand bliver værre.

soir «soir» betyder «aften» i «ce soir», altså «i aften». Sammen med «ce» angiver det det tidspunkt, hvor en mulig forværring kan ske. Udtrykket «ce soir» bruges til at tale om den aktuelle eller kommende aften.

Demande «Demande» betyder «spørg» i opfordringen «Demande où tu dois aller». Formen bruges, når man beder en person stille et spørgsmål. Her følges den af «où» og en ledsætning, der angiver, hvad personen skal spørge om.

où «où» betyder «hvor» i «Demande où tu dois aller». Det indleder det indirekte spørgsmål om stedet, man skal tage hen. Mønstret «Demande où + sætning» bruges til at bede nogen spørge, hvor noget er eller skal foregå.

tu «tu» betyder «du» i «où tu dois aller». Det er den person, som skal tage hen et sted, og som opfordringen er rettet til. Her bruges det i mønstret «tu dois + infinitiv».

aller «aller» betyder «gå» eller «tage hen» i «tu dois aller». Efter «dois» angiver det den handling, som personen skal udføre. Mønstret «devoir + aller + sted» bruges, når man fortæller, hvor nogen skal tage hen.

as «as» betyder «har» i «si tu as besoin d'aide». Sammen med «besoin de» danner det udtrykket «have brug for». Her bruges mønstret «si tu as besoin de + noget» til at angive en mulig situation, hvor personen behøver hjælp.

d'aide «d'aide» betyder «hjælp» i «tu as besoin d'aide». Det er «de» foran «aide», fordi udtrykket «avoir besoin de» kræver denne forbindelse. Her bruges det til at beskrive den hjælp, personen eventuelt har brug for hurtigt.

rapidement «rapidement» betyder «hurtigt» i «besoin d'aide rapidement». Det beskriver, hvor hurtigt hjælpen er nødvendig eller skal gives. Det bruges her til at præcisere behovet for hjælp i en situation, der ikke bør vente.

vais «vais» indgår i «Je vais noter», som betyder «jeg vil skrive ned» eller «jeg skal skrive ned». Sammen med infinitiven «noter» danner det en nær fremtid, hvor handlingen er planlagt eller forestående. Mønstret «Je vais + infinitiv» bruges til at fortælle, hvad man vil gøre lige om lidt eller snart.

noter «noter» betyder «skrive ned» i «Je vais noter les points principaux». Efter «vais» er det den planlagte handling. Mønstret «noter + les points» bruges, når man skriver vigtige oplysninger ned for at huske eller organisere dem.

les «les» er den bestemte flertalsartikel i «les points principaux», altså «de punkter». Den viser, at der er tale om bestemte punkter, som allerede er relevante i samtalen. Den står foran flertalsnavneordet «points».

points «points» betyder «punkter» i «les points principaux». Her er det de vigtigste oplysninger, som taleren vil skrive ned før opkaldet. Det kan bruges i mønstret «noter les points», når man samler hovedpunkterne i en samtale eller plan.

principaux «principaux» betyder «vigtigste» eller «primære» i «les points principaux». Det beskriver, hvilke punkter der skal skrives ned, nemlig hovedpunkterne. Formen står sammen med flertalsordet «points» i den samlede nominalgruppe «les points principaux».

avant «avant» betyder «før» i «avant d'appeler». Her angiver det, at nedskrivningen sker tidligere end opkaldet. Mønstret «avant de + infinitiv» bruges til at sige, at én handling sker før en anden.

d'appeler «d'appeler» betyder «at ringe» i «avant d'appeler». «d'» er «de» foran vokalen i «appeler», og sammen med «avant» danner det mønstret «avant de + infinitiv». Her bruges det til at angive, hvad der skal ske efter forberedelsen.

Cela «Cela» betyder «det» i «Cela devrait rendre l'appel plus clair». Det henviser til den foregående handling med at skrive hovedpunkterne ned. Her bruges det som subjekt for en vurdering af, hvad denne handling vil føre til.

devrait «devrait» udtrykker «burde» i «Cela devrait rendre l'appel plus clair». Det viser en forventning om, at forberedelsen sandsynligvis vil have den nævnte virkning. Mønstret «Cela devrait + infinitiv» bruges til at beskrive en forventet eller sandsynlig konsekvens.

rendre «rendre» betyder her «gøre» eller «få til at blive» i «rendre l'appel plus clair». Det tager «l'appel» som det, der bliver klarere, og «plus clair» som den nye egenskab. Mønstret «rendre + noget + plus + adjektiv» bruges til at beskrive, at noget gør en anden ting mere sådan.

l'appel «l'appel» betyder «opkaldet» i «rendre l'appel plus clair». «l'» er den forkortede artikel foran «appel», og henviser her til opkaldet til klinikken. Det står som det, der bliver klarere gennem forberedelsen.

clair «clair» betyder «klar» i «rendre l'appel plus clair». Sammen med «plus» beskriver det, at opkaldet bliver lettere at forstå eller mere tydeligt. Mønstret «rendre quelque chose plus clair» kan bruges, når en handling gør information eller kommunikation tydeligere.

pour «pour» betyder «for» i «pour vous deux». Det angiver, hvem opkaldet bliver klarere for. Mønstret «plus clair pour + person» bruges til at sige, hvem der får gavn af den større tydelighed.

vous «vous» betyder «jer» i «vous deux». Her henviser det til de to voksne, der deltager i samtalen, og «deux» præciserer, at det er jer begge. Udtrykket «pour vous deux» bruges, når en virkning gælder to personer sammen.

deux «deux» betyder «to» i «vous deux». Det præciserer, at den større klarhed gælder begge samtalepartnere. Mønstret «vous deux» bruges til at henvise samlet til to personer.

Grammatikpunkter

avant de + infinitif

avant d'appeler

avang daple

før man ringer

Efter avant de står et verbum i infinitiv. Det svarer ofte til dansk "før man ...".

devoir + infinitif

dois appeler

dwa aple

skal ringe

Devoir bruges med infinitiv for at udtrykke nødvendighed eller pligt.

Fransk Ordforråd

appeler Verbum

aple ringe til

changer Verbum

sjangsjé ændre sig changé

clinique Substantiv

klinik klinik

devoir Verbum

dø vwar være nødt til; skulle dois

dire Verbum

dir sige; fortælle Dis

fiévreux Adjektiv

fjævrø febril

inquiéter Verbum

ængkjeté bekymre t'inquiète

leur Pronomen

lør dem

plus Adverbium

ply mest

s'aggraver Verbum

sagravé blive værre; forværres

s'améliorer Verbum

sameljoré blive bedre s'améliore

toux Substantiv

tu hoste

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ændre sig

Vis Svar

changé

ringe til

Vis Svar

appeler

hoste

Vis Svar

toux

dem

Vis Svar

leur