At beskrive hostesymptomer før et opkald til klinikken | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois appeler la clinique parce que ma toux ne s'améliore pas.

   Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.

   Je dois

   jeg er nødt til at

   appeler

   ringe til

   la clinique

   klinikken

   parce que

   fordi

   ma

   min

   toux

   hoste

   ne … pas

   ikke

   s'améliore

   bliver bedre

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. dois er 1. person ental i nutid af devoir; infinitiven efter det viser den handling, som pligten gælder: je dois appeler = »jeg er nødt til at ringe«. Andre former er for eksempel tu dois og il/elle doit. appeler er infinitiven »at ringe til« i denne sammenhæng. Efter et verbum som devoir står det næste verbum på infinitiv: Je dois appeler le médecin. = »Jeg er nødt til at ringe til lægen.« la clinique betyder »klinikken«. clinique er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel for ental i denne sammenhæng. Det er substantivets grammatiske køn og tal, der bestemmer artiklen; le bruges for et maskulint substantiv i ental, mens flertal normalt har les. parce que indleder årsagen og betyder »fordi«. Det forbinder her hovedsætningen med forklaringen på, hvorfor taleren skal ringe: Je reste parce que je dois attendre. = »Jeg bliver, fordi jeg skal vente.« ma betyder »min« foran et feminint substantiv i ental. Formen retter sig efter det ejede substantiv, ikke efter den person, der ejer det. Derfor hedder det ma toux; foran et maskulint substantiv i ental bruges ofte mon, som i mon téléphone = »min telefon«. toux betyder »hoste«. Det er et feminint substantiv på fransk, selv om den synlige form ikke viser kønnet tydeligt. I denne sætning står det efter ma, og toux kan bruges både om hoste som symptom og om hosten som en tilstand. ne ... pas er den franske todelte nægtelse. Her omgiver den det bøjede verbum: ne s'améliore pas = »bliver ikke bedre«. I nutidigt talesprog udelades ne ofte, men den fulde standardform viser nægtelsen tydeligt. s'améliore betyder her »bliver bedre«. Det er 3. person ental i nutid af det pronominale verbum s'améliorer, hvis grundbetydning er »at blive bedre«. Formen passer til det entalige subjekt ma toux: La situation s'améliore. = »Situationen bliver bedre.« Den nægtede form i den faste sætning siger, at denne forbedring ikke finder sted. Samlet bygges sætningen sådan op: Je dois appeler la clinique siger, at taleren er nødt til at ringe til klinikken. parce que ma toux ne s'améliore pas giver årsagen: talerens hoste bliver ikke bedre. Hele betydningen er derfor: »Jeg er nødt til at ringe til klinikken, fordi min hoste ikke bliver bedre.«

2. Dis-leur ce qui a changé et ce qui t'inquiète le plus.

   Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.

   Dis-leur

   Fortæl dem

   ce qui

   det, som

   a changé

   har ændret sig

   t'inquiète

   bekymrer dig

   le plus

   mest

   Uddybende forklaring

   Dis-leur er en imperativisk form af dire («at sige/fortælle»): dis er bydeform til én person, og leur er et indirekte objektpronomen i flertal, «til dem». Bindestregen er den normale skrivemåde, når pronomenet står efter imperativen. Sammenlign: Dis-moi. – «Fortæl mig.» ce qui betyder her «det, der/hvad der» og indleder en relativ konstruktion. qui bruges, fordi det beskrevne ce fungerer som subjekt i den følgende del: ce qui a changé – «det, der har ændret sig». Som kontrast bruges ofte ce que, når «det, som» er objekt: Je sais ce que tu veux. – «Jeg ved, hvad du vil.» a changé kommer af changer («at ændre sig/ændre»). Formen er passé composé: a er nutidsformen af hjælpeverbet avoir, og changé er perfektum participium. Her beskriver den en ændring, der allerede er sket; i ce qui a changé er ce qui subjektet. Changer kan også have et objekt: Elle a changé le plan. – «Hun ændrede planen.» t'inquiète kommer af inquiéter («at bekymre»). t' er den forkortede form af te, «dig», foran en vokallyd, mens inquiète er nutid, 3. person ental. Det er altså det, der bekymrer, som er grammatisk subjekt, og dig er den person, der påvirkes: «det bekymrer dig». Den faste vending s'inquiéter betyder derimod «at bekymre sig», så man skal ikke forveksle den med den observerede form her. le plus markerer superlativ og betyder «mest». Det knytter sig her til inquiète: ce qui t'inquiète le plus betyder «det, der bekymrer dig mest». Sammenlign den almindelige sammenligning plus («mere») med superlativkonstruktionen le plus («mest»): Cela m'inquiète plus. – «Det bekymrer mig mere.» Hele sætningen bygges sådan: Dis-leur («Fortæl dem») efterfølges af to parallelle ce qui-led, forbundet med et («og»). Det første er ce qui a changé («hvad der har ændret sig»), og det andet er ce qui t'inquiète le plus («hvad der bekymrer dig mest»). Den samlede betydning er: «Fortæl dem, hvad der har ændret sig, og hvad der bekymrer dig mest.»

3. Elle s'est aggravée, et je me sens fiévreux et fatigué.

   Den er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.

   Elle

   den

   s'est aggravée

   er blevet værre

   je me sens

   jeg føler mig

   fiévreux

   febril

   fatigué

   træt

   Uddybende forklaring

   Elle er et fransk personligt pronomen i 3. person ental, femininum. Her gengives det som “den”; den konkrete ting, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet i de givne sætninger. Formen elle adskiller sig fra il (maskulinum ental) og elles (femininum flertal). Elle s'est aggravée: s'est aggravée er passé composé af det refleksive verbum s'aggraver, “at blive værre”. Den nyttige formkæde er s'aggraver → s'est aggravée (3. person ental, afsluttet udvikling). aggravée har ekstra e, fordi perfektum participium her stemmer overens med det feminine entals-subjekt elle. Det beskriver en forværring; det er ikke det samme som blot être grave, “at være alvorlig”. Eksempel: La situation s'est aggravée. — “Situationen er blevet værre.” je me sens: Dette er nutidsformen af se sentir, “at føle sig”. je er 1. person ental, og me viser, at følelsen gælder taleren selv: je me sens. Konstruktionen efterfølges her af beskrivende adjektiver. Sammenlign Je me sens mieux. — “Jeg har det bedre.” Her er sens den uregelmæssige 1. person entalsform af sentir; infinitiven er sentir, ikke senser. fiévreux betyder “febril” eller “med feber”. Det er et maskulint entalsadjektiv i den observerede form. Den feminine entalsform er fiévreuse; flertalsformer kan være fiévreux for maskulinum eller blandet/flertal og fiévreuses for femininum. I denne sætning beskriver adjektivet taleren gennem je me sens. fatigué betyder “træt”. Det er også et maskulint entalsadjektiv her; den feminine entalsform er fatiguée, og maskulinum flertal er fatigués. Adjektivet beskriver talerens tilstand, ikke den ting, som elle henviser til. Eksempel: Je suis fatigué. — “Jeg er træt.” Samlet består ytringen af to dele, forbundet med et: Elle s'est aggravée siger, at den omtalte feminine entalsreferent er blevet værre, mens je me sens fiévreux et fatigué siger, at taleren føler sig febril og træt. Den fulde betydning er derfor: “Den er blevet værre, og jeg føler mig febril og træt.”

4. Dis quand ça a commencé et si quelque chose t'a aidé.

   Fortæl dem, hvornår det begyndte, og om noget har hjulpet.

   Dis

   fortæl

   quand

   hvornår

   ça

   det

   a commencé

   begyndte

   si

   om

   quelque chose

   noget

   t'a aidé

   har hjulpet dig

   Uddybende forklaring

   Dis er imperativ af dire for 2. person ental: dire → dis. Det er en direkte opfordring til én person, med det underforståede subjekt tu; den danske oversættelse gengiver den som »fortæl«. Eksempel: Dis la vérité. — »Fortæl sandheden.« quand betyder »hvornår« og indleder her et indirekte spørgsmål om tidspunkt. Det er ikke det samme som si, som indleder spørgsmålet om, hvorvidt noget er tilfældet. Eksempel: Je sais quand il arrive. — »Jeg ved, hvornår han kommer.« ça er et almindeligt, uformelt demonstrativt pronomen, omtrent »det«. Formen er invariant her; den viser ikke i sig selv, hvilket bestemt forhold eller hvilken ting ça henviser til. I denne sætning gengives det med »det« i overensstemmelse med den faste oversættelse. a commencé er passé composé af commencer: hjælpeverbet a (nutid af avoir) + perfektum participium commencé. Det udtrykker her, at noget begyndte på et tidligere tidspunkt. Eksempel: Le film a commencé. — »Filmen begyndte.« si indleder her en indirekte ja/nej-sætning og svarer til »om«. Det skal ikke forveksles med quand, der spørger til tidspunktet. Eksempel: Je ne sais pas si elle vient. — »Jeg ved ikke, om hun kommer.« quelque chose er et ubestemt pronomen, der betyder »noget«. Det fungerer her som subjekt for a aidé; udtrykket angiver ikke en nærmere identificeret ting. Eksempel: Quelque chose a changé. — »Noget har ændret sig.« t'a aidé består af t', den eliderede form af objektpronomenet te (»dig«), a, 3. person ental af avoir, og aidé, perfektum participium af aider (»hjælpe«). Her er quelque chose subjektet, så betydningen er »har hjulpet dig«; t' er den person, der modtager hjælpen. Eksempel: Ce conseil t'a aidé. — »Dette råd har hjulpet dig.« Samlet består sætningen af imperativen Dis efterfulgt af to oplysninger, der skal fortælles: quand ça a commencé — »hvornår det begyndte« — og si quelque chose t'a aidé — »om noget har hjulpet dig«. Den faste danske oversættelse gør modtageren til »dem«, men den franske teksts synlige imperativ er selve »fortæl«-opfordringen.

5. J'ai aussi besoin de savoir quoi faire si ça s'aggrave ce soir.

   Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.

   J'ai

   jeg har

   aussi

   også

   besoin de

   brug for

   savoir

   vide

   quoi faire

   hvad man skal gøre

   si

   hvis

   ça

   det

   s'aggrave

   bliver værre

   ce soir

   i aften

   Uddybende forklaring

   J'ai er første person ental af avoir i nutid: j'ai = “jeg har”. Je bliver til j' foran en vokallyd. Formen ai bruges altså med subjektet je; den er ikke en form af det følgende verbum. Aussi betyder her “også” og føjer dette behov til noget andet, som taleren allerede har brug for eller nævner. Besoin de indgår i det faste mønster avoir besoin de + substantiv eller infinitiv, “have brug for + noget/at gøre noget”. Her står de foran infinitiven savoir: j'ai besoin de savoir = “jeg har brug for at vide”. Ved et konkret navneord kan samme mønster for eksempel være J'ai besoin d'aide — “Jeg har brug for hjælp.” Savoir er infinitiven “vide/kunne vide”. Efter avoir besoin de står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform. Det betyder her, at taleren har brug for informationen, ikke at taleren allerede ved den. Quoi faire er en kort indirekte spørgekonstruktion: quoi betyder “hvad”, og faire er infinitiven “gøre”. Samlet betyder det her “hvad jeg skal gøre”. I mønstret savoir quoi faire følger infinitiven direkte efter spørgeordet: Je ne sais pas quoi faire — “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.” Si indleder betingelsen “hvis”. Det forbinder situationen med det, der skal ske i tilfælde af en bestemt udvikling. Det er forskelligt fra quand, “hvornår/når”, som bruges om et tidspunkt eller en forventet hændelse. Ça er et ubøjet demonstrativt pronomen, der betyder “det” eller “det her” og står som subjekt. I denne sætning er det den tilstand eller situation, som den faste danske oversættelse omtaler som “det”; den konkrete referent er ikke yderligere navngivet. Ça ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal. S'aggrave kommer af det pronominale verbum s'aggraver, “blive værre” eller “forværres”. Formen er tredje person ental i nutid og passer til subjektet ça: ça s'aggrave = “det bliver værre”. Apostroffen er en elision af se foran vokallyden i aggrave; s' er derfor en del af verbets pronominale form. Infinitiven er s'aggraver, ikke aggraver alene i denne betydning. Et eksempel er La situation s'aggrave — “Situationen bliver værre.” Ce soir er tidsudtrykket “i aften”. Ce er her en del af udtrykket og peger ikke alene på et tidligere nævnt navneord. Udtrykket placerer den mulige forværring i aften. Samlet bygges sætningen sådan op: J'ai aussi besoin de savoir betyder “Jeg har også brug for at vide”; quoi faire angiver, hvad taleren skal gøre; og si ça s'aggrave ce soir tilføjer betingelsen “hvis det bliver værre i aften”. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også brug for at vide, hvad jeg skal gøre, hvis det bliver værre i aften.”

6. Demande où tu dois aller si tu as besoin d'aide rapidement.

   Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du har brug for hurtig hjælp.

   Demande

   spørg

   où

   hvor

   dois

   skal

   aller

   tage hen

   si

   hvis

   besoin

   behov

   aide

   hjælp

   rapidement

   hurtigt

   Uddybende forklaring

   Demande betyder her “spørg” og er imperativformen af demander for tu. På fransk udelades subjektet normalt i imperativ: Demande où c'est. betyder “Spørg, hvor det er.” Formen demande kan også forekomme i andre sammenhænge, men her viser oversættelsen, at det er en opfordring. où betyder “hvor” og indleder her et indirekte spørgsmål. Det skal ikke forveksles med ou uden accent, som betyder “eller”. Mønstret Demande où ... kan genbruges i spørgsmål som Demande où je peux attendre. — “Spørg, hvor jeg kan vente.” dois er nutidsformen af devoir i anden person ental sammen med tu. Sammen med infinitiven aller udtrykker tu dois aller nødvendighed eller pligt: “du skal tage hen”. Devoir kan også bruges med andre infinitiver, for eksempel Tu dois appeler. — “Du skal ringe.” aller er infinitiven med betydningen “at tage/gå hen”. I dois aller er det devoir, der bøjes, mens aller står i infinitiv. Aller kan også bruges uden devoir, for eksempel Je vais aller demain. — “Jeg tager af sted i morgen.” si betyder her “hvis” og indleder betingelsen. I et sådant mønster står betingelsen efter hovedsætningen: Je viendrai si tu appelles. betyder “Jeg kommer, hvis du ringer.” Her er si tu as besoin d'aide rapidement altså den betingelse, der udløser opfordringen. besoin betyder “behov” i den faste konstruktion avoir besoin de, “have brug for”. I den observerede form er konstruktionen tu as besoin de: as er den bøjede form af avoir til tu, og besoin er substantivet. Før aide bliver de til d', fordi det næste ord begynder med en vokallyd: avoir besoin d'aide — “have brug for hjælp”. aide betyder “hjælp” og er et substantiv. I d'aide er det genstanden for præpositionen de i konstruktionen avoir besoin de; d' er ikke en del af selve substantivet. Et genbrugeligt eksempel er J'ai besoin d'aide. — “Jeg har brug for hjælp.” rapidement er et adverbium, “hurtigt”. Her knytter det sig til situationens hastighed eller behovet for hurtig hjælp; det er ikke et adjektiv, der bøjes efter aide. Et eksempel er Réponds rapidement. — “Svar hurtigt.” Samlet består sætningen af opfordringen Demande, det indirekte spørgsmål où tu dois aller og betingelsen si tu as besoin d'aide rapidement. Den betyder derfor: “Spørg, hvor du skal tage hen, hvis du har brug for hurtig hjælp.”

7. Je vais noter les points principaux avant d'appeler.

   Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   noter

   skrive ned; notere

   points

   punkter

   principaux

   vigtigste; primære

   avant

   før

   appeler

   ringe

   Uddybende forklaring

   Je vais er futur proche: præsensformen vais af aller står sammen med et infinitiv og udtrykker en handling, der skal til at ske eller er planlagt. Her er subjektet je, så formen er vais; andre former er for eksempel tu vas og ils vont. Eksempel: Je vais partir. — Jeg tager af sted / Jeg skal til at tage af sted. noter er infinitiven af verbet og betyder her at skrive noget ned eller notere det. Efter vais står verbet i infinitiv: Je vais noter .... I nutid får det for eksempel formen je note — jeg noterer. Det er noter, ikke vais, der betegner selve noteringshandlingen. points er flertal af substantivet point, her med betydningen punkter eller punkter på en liste. Formen points viser flere punkter. Eksempel: Je note un point. — Jeg noterer ét punkt. principaux beskriver points og betyder her de vigtigste eller primære. Det er flertal maskulinum af principal; den tilsvarende form ved et feminint entalsord er principale, og ved et feminint flertalsord principales. I denne sætning er points principaux altså en substantivgruppe, hvor adjektivet står efter substantivet. avant angiver, at noget sker tidligere end noget andet: før. Med en efterfølgende infinitiv bruges mønstret avant de + infinitif. I den konkrete sætning bliver de appeler til d'appeler, fordi de forkortes foran vokalen i appeler. appeler er infinitiven, der her betyder at ringe. Eksempel: Je vais appeler demain. — Jeg vil ringe i morgen. Infinitiven kan også bruges i mønstret avant d'appeler — før jeg ringer; hvem der ringer, forstås her gennem hovedsætningens subjekt je. Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais noter betyder, at jeg vil eller skal til at notere; les points principaux er de vigtigste punkter; og avant d'appeler placerer noteringen før det at ringe. Hele betydningen er derfor: Jeg vil skrive de vigtigste punkter ned, før jeg ringer. Konstruktionen aller + infinitif og mønstret avant de + infinitif kan genbruges med andre verber.

8. Cela devrait rendre l'appel plus clair pour vous deux.

   Det burde gøre opkaldet tydeligere for jer begge.

   Cela

   det

   devrait

   burde

   rendre

   gøre

   l'appel

   opkaldet

   plus clair

   tydeligere

   pour vous deux

   for jer begge

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som subjekt og betyder »det«. Den konkrete reference er ikke nærmere identificeret i sætningen; pronomenet peger på det, der skal gøre opkaldet tydeligere. Det er ikke det samme som det personlige pronomen il, som typisk henviser til en bestemt maskulin person eller ting. devrait er 3. person ental af devoir i présent du conditionnel. Her udtrykker det en forventning eller sandsynlig virkning: »burde«. En nyttig række er devoir → doit (skal) → devrait (burde). Eksempel: Cela devrait aider. – »Det burde hjælpe.« rendre står i infinitiv efter devrait. rendre betyder her »gøre« eller »gøre ... til«. Konstruktionen rendre + genstand + adjektiv beskriver, at noget får en egenskab: rendre le texte clair betyder »gøre teksten tydelig«. Infinitiven ændres ikke efter subjektets person i denne konstruktion. l'appel er substantivet appel med den bestemte artikel le, hvor le elideres til l' foran vokalen i appel. Her betyder hele formen »opkaldet«. appel er hankøn, hvilket blandt andet ses i adjektivet clair senere i sætningen. Formen med l' fortæller ikke i sig selv, om substantivet er ental eller flertal; her er det ental, fordi den bestemte form er l'appel, ikke les appels. plus clair er den komparative form »tydeligere«. clair betyder »tydelig« og står i hankøn ental, så det passer med l'appel; det er clair, ikke appel, der bærer adjektivets form. Det almindelige mønster er clair → plus clair (tydeligere) → le plus clair (den tydeligste). plus markerer her sammenligning, selv om det, der sammenlignes med, ikke er nævnt. pour vous deux betyder »for jer begge«. vous er den form, der bruges for flere personer, og deux gør antallet eksplicit: to personer. vous kan også bruges høfligt om én person, men deux viser i denne sætning, at der menes to modtagere. Sætningen samles sådan: Cela er det, der virker; devrait rendre udtrykker, at det forventes at gøre noget; l'appel er det, der påvirkes; og plus clair pour vous deux angiver, at opkaldet bliver tydeligere for jer begge. Den samlede betydning er derfor: »Det burde gøre opkaldet tydeligere for jer begge.«