Sikre spørgsmål om medicin | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je ne suis pas sûr de bien comprendre l’étiquette de ce médicament.

   Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   suis

   er

   sûr

   sikker

   de

   at

   bien

   godt

   comprendre

   forstå

   l’étiquette

   etiketten

   ce

   denne

   médicament

   medicin

   Uddybende forklaring

   Je betyder «jeg» og er første person ental. Det er den form, taleren bruger om sig selv. Eksempel: Je comprends. – «Jeg forstår.» ne ... pas danner den almindelige franske nægtelse omkring det bøjede verbum: ne står før verbet, og pas efter det. Her gør konstruktionen suis ... pas betydningen til «er ikke». I daglig tale udelades ne ofte, men denne sætning har den fulde form. suis er første person ental i nutid af det uregelmæssige verbum être («at være»): je suis. Eksempel: Je suis prêt. – «Jeg er klar.» sûr betyder her «sikker» og står i hankøn ental. Adjektivet knytter sig til taleren gennem Je suis; den franske form viser hankøn ental, selv om den danske oversættelse ikke angiver talerens køn. Den tilsvarende hunkønsform er sûre. de indleder her konstruktionen être sûr de + infinitiv, «at være sikker på at ...». Det efterfølgende bien comprendre angiver, hvad sikkerheden vedrører. bien betyder her «godt» eller «rigtigt» og beskriver måden at forstå på. bien comprendre kan derfor gengives som «forstå godt» eller «forstå rigtigt». comprendre er infinitiven «at forstå». Den står efter de i konstruktionen sûr de comprendre. Eksempel: Je veux comprendre. – «Jeg vil forstå.» l’étiquette betyder «etiketten». l’ er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den svarer her til la i elideret form. Substantivet étiquette er hunkøn, men artiklens form bliver l’ foran vokallyden. ce er et påpegende bestemmelsesord («denne/dette») i hankøn ental. Det står foran médicament, som er hankøn ental. Formen ændres efter det bestemte substantivs grammatiske køn og tal; foran et hunkønsord bruges normalt cette. médicament betyder «medicin» eller «lægemiddel». I ce médicament betyder det «denne medicin». Eksempel: Ce médicament est nouveau. – «Denne medicin er ny.» de mellem l’étiquette og ce médicament forbinder de to substantivled: l’étiquette de ce médicament betyder «etiketten på denne medicin» eller mere bogstaveligt «etiketten til denne medicin». Samlet bygges sætningen sådan op: Je ne suis pas sûr = «Jeg er ikke sikker», de bien comprendre = «på at forstå rigtigt», og l’étiquette de ce médicament = «etiketten på denne medicin». Hele betydningen er derfor: «Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår etiketten på denne medicin.»

2. Appelle le pharmacien avant de prendre la prochaine dose.

   Ring til farmaceuten, før du tager den næste dosis.

   Appelle

   ring

   pharmacien

   farmaceut

   avant de

   før

   prendre

   tage

   prochaine

   næste

   dose

   dosis

   Uddybende forklaring

   Appelle er imperativ af appeler og henvender sig til én person i uformel tiltale: “ring”. Imperativformen har ikke et udtrykt subjekt. Sammenlign Appelez ved henvendelse til flere personer eller i høflig tiltale. Eksempel: Appelle ton médecin. — “Ring til din læge.” pharmacien betyder “farmaceut” og er et hankønsord. Den tilsvarende feminine personbetegnelse er pharmacienne. Her er le pharmacien den bestemte nominalgruppe, som er genstand for opfordringen: den person, der skal ringes til. avant de indleder en handling, der skal ske før en anden handling. Efter de står her infinitiv, så mønstret kan genbruges som avant de + infinitiv. Eksempel: Lave tes mains avant de manger. — “Vask dine hænder, før du spiser.” prendre er infinitiven “tage”. I andre konstruktioner bøjes den for personen, for eksempel je prends, il prend, nous prenons; infinitiven efter avant de bøjes ikke efter et udtrykt subjekt. I denne sætning betyder den at tage en dosis. prochaine betyder “næste” her. Det er den feminine singularisform af adjektivet prochain, fordi det beskriver dose, som er et hunkønsord i ental. Eksempel: la prochaine étape — “det næste trin”. dose betyder “dosis”. Det er et hunkønsord, hvilket blandt andet ses i la prochaine dose; flertal er doses. Samlet består sætningen af imperativhandlingen Appelle le pharmacien — “Ring til farmaceuten” — efterfulgt af tidsleddet avant de prendre la prochaine dose — “før du tager den næste dosis”. Hele betydningen er derfor: “Ring til farmaceuten, før du tager den næste dosis.”

3. Je veux aussi demander si je dois éviter certains aliments.

   Jeg vil også gerne spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.

   Je veux

   jeg vil gerne

   aussi

   også

   demander

   spørge

   si

   om

   je dois

   jeg bør

   éviter

   undgå

   certains

   bestemte

   aliments

   madvarer

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil gerne”. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (“at ville/ønske”): je veux, tu veux, il/elle veut. Konstruktionen je veux + infinitiv bruges til at sige, hvad taleren ønsker at gøre. Her står infinitiven demander bagefter. aussi betyder “også” og føjer dette ønske til noget, der allerede er relevant i samtalen. Placeringen lige efter verbalkonstruktionen er almindelig: Je veux aussi vérifier. — “Jeg vil også gerne tjekke.” demander er infinitiven “at spørge” eller “at bede om”. Efter vouloir står verbet i infinitiv: Je veux demander — “Jeg vil gerne spørge”. Det kan også bruges i konstruktionen demander si ... (“spørge, om ...”) eller demander pourquoi ... (“spørge, hvorfor ...”). si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. Det er altså ikke den betingende betydning “hvis” i denne sætning. Je demande si c’est possible. — “Jeg spørger, om det er muligt.” je dois betyder her “jeg bør”. dois er 1. person ental i nutid af devoir; grundformen er devoir. Verbet kan udtrykke pligt eller nødvendighed, men i denne oversættelse og sammenhæng forstås det som et råd eller en vurdering af, hvad taleren bør gøre. Je dois éviter ... betyder derfor “jeg bør undgå ...” her. éviter er infinitiven “at undgå”. Den står efter devoir, ligesom andre modalverber efterfølges af en infinitiv: Je dois attendre. — “Jeg bør vente.” certains betyder her “bestemte” eller “visse”. Formen er hankøn flertal og passer til aliments, som også er hankøn flertal. Den peger på nogle bestemte, men ikke nærmere specificerede, madvarer; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign hankøn ental certain og hunkøn flertal certaines. aliments betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Det er flertal af aliment, “madvare/fødevare”. Det hankønnede flertal ses blandt andet i kombinationen certains aliments. Et eksempel er Certains aliments sont difficiles à digérer. — “Nogle madvarer er svære at fordøje.” Samlet er strukturen Je veux aussi demander si + subjekt + modalverb + infinitiv + objekt: “Jeg vil også gerne spørge, om jeg bør undgå bestemte madvarer.” Je veux aussi demander angiver talerens ønske om at stille spørgsmålet; si je dois éviter certains aliments er det indirekte spørgsmål og angiver, hvad spørgsmålet handler om. Hele ytringen siger ikke, at madvarerne faktisk skal undgås, men at taleren vil spørge, om det er tilrådeligt.

4. Ça vaut le coup de vérifier, surtout si l’étiquette mentionne les repas.

   Det er værd at tjekke, især hvis etiketten nævner måltider.

   Ça vaut le coup de

   det er værd at

   vérifier

   tjekke

   surtout si

   især hvis

   l’étiquette

   etiketten

   mentionne

   nævner

   les repas

   måltider

   Uddybende forklaring

   Ça vaut le coup de er en fast vending, der betyder, at noget er umagen eller indsatsen værd. Her står de foran infinitiven vérifier: Ça vaut le coup de + infinitiv. Eksempel: Ça vaut le coup d’attendre. — Det er værd at vente. Formen d’attendre er blot de foran en vokal. vérifier er infinitiv og betyder her at kontrollere eller tjekke noget. Den kan bruges efter andre udtryk, der tager de + infinitiv, eller som opslagsform i en ordbog. Eksempel: Je vais vérifier la date. — Jeg vil tjekke datoen. surtout si indleder betingelsen med betydningen “især hvis”. si bruges her til en reel eller mulig betingelse, og surtout fremhæver netop denne betingelse. Efter si står mentionne i nutid, fordi fransk normalt bruger nutid i denne type betingelsesled, når betingelsen fremstilles som mulig eller aktuel. l’étiquette betyder etiketten. Substantivet har grundformen étiquette og er hunkøn; den bestemte artikel la bliver til l’ foran vokalen i étiquette. Det er artiklen, ikke selve substantivets endelse i denne sætning, der tydeligt markerer bestemthed. Eksempel: L’étiquette est claire. — Etiketten er tydelig. mentionne betyder “nævner” i denne sætning. Grundformen er verbet mentionner; mentionne er nutidsformen for 3. person ental, som passer til subjektet l’étiquette. Eksempel: Le document mentionne la date. — Dokumentet nævner datoen. Formen skal ikke forveksles med montre, som betyder “viser”. les repas betyder her måltider. repas er et hankønsord, og pluralis markeres af den bestemte artikel les; selve ordformen repas ser ens ud i ental og flertal. Fransk bruger altså her les, selv om den naturlige danske oversættelse er “måltider” uden bestemt endelse. Eksempel: Les repas sont prêts. — Måltiderne er klar. Samlet betyder Ça vaut le coup de vérifier “det er værd at tjekke”. surtout si l’étiquette mentionne les repas tilføjer betingelsen “især hvis etiketten nævner måltider”. Hele ytringen bliver derfor: “Det er værd at tjekke, især hvis etiketten nævner måltider.”

5. J’ai eu un léger mal de tête après l’avoir pris.

   Jeg fik en let hovedpine, efter at jeg tog den.

   J’ai eu

   jeg fik

   léger

   let

   mal de tête

   hovedpine

   après

   efter

   pris

   taget

   Uddybende forklaring

   J’ai eu betyder her “jeg fik” og består af j’ai, første person ental af hjælpeverbet avoir, og eu, perfektum participium af avoir. Mønsteret j’ai eu kan betyde, at taleren fik eller oplevede noget. Eksempel: J’ai eu peur. — “Jeg blev bange.” léger betyder her “let” og beskriver mal, som er hankøn ental. Derfor står adjektivet i hankøn ental; den feminine form er légère. Eksempel: une légère douleur — “en let smerte.” mal de tête er det faste udtryk for “hovedpine”. Her præciserer de tête, hvilken slags smerte der menes. Udtrykket bruges normalt med artikel, som i un mal de tête. Eksempel: J’ai mal à la tête. — “Jeg har hovedpine.” Det er en anden almindelig konstruktion end substantivudtrykket i den faste tekst. après betyder “efter”. Her indleder det tidsforbindelsen après l’avoir pris, “efter at have taget den”. Når den, der udfører handlingen efter après, er den samme som subjektet i hovedsætningen, kan fransk bruge après + en infinitivkonstruktion med fortid: après avoir + perfektum participium. pris er perfektum participium af prendre, “tage”. I l’avoir pris står hjælpeverbet avoir sammen med participiet og viser, at handlingen at tage den skete før hovedsætningens hovedpine. pris er den hankøns entalsform; andre former er fx prise i hunkøn ental og prises i hunkøn flertal. Ved avoir kan participiet rette sig efter et direkte objekt, der står foran det. Her er l’ et foranstillet entalsobjekt, men det leverede materiale identificerer ikke dets køn; den danske form “den” afgør heller ikke kønnet. Det genbrugelige mønster er avoir pris — “at have taget”. Eksempel: Après l’avoir pris, je me suis reposé. — “Efter at have taget den hvilede jeg mig.” Samlet betyder J’ai eu un léger mal de tête “jeg fik en let hovedpine”. après l’avoir pris tilføjer, at hovedpinen kom efter, at taleren tog den. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg fik en let hovedpine, efter at jeg tog den.”

6. Alors, je devrais en parler.

   Så bør jeg nævne det.

   Alors

   så / da

   je devrais

   jeg bør

   en parler

   nævne det

   Uddybende forklaring

   Alors står først som et forbindelsesord og betyder her “så” eller “i så fald”. Det knytter udsagnet til den foregående situation uden selv at angive, hvem eller hvad der omtales. je devrais: je er første person ental, “jeg”. devrais er konditionalisformen af devoir (“at skulle/burde”): je dois = “jeg skal”, mens je devrais normalt udtrykker et råd, en passende handling eller en mindre direkte forpligtelse: “jeg bør”. Formen passer til subjektet je; den skal ikke forveksles med devrai, som er futurum: “jeg kommer til at skulle”. en parler: parler er infinitiven “at tale”. I konstruktionen parler de quelque chose betyder en “om det” og erstatter et tidligere eller underforstået de-led. Her følger det den faste betydning i oversættelsen: “nævne det”. en står foran infinitiven, som i en parler, ikke efter den. Et genanvendeligt mønster er Je devrais en parler. = “Jeg bør tale om det / nævne det.” Samlet bliver Alors + je devrais + en parler til “Så bør jeg nævne det.” Udsagnet fremstiller det som en passende anbefaling til taleren, ikke som en konstatering af, at handlingen allerede er udført.

7. Demande si cela peut être un effet secondaire et quels signes d’alerte tu dois surveiller.

   Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.

   Demande

   spørg

   si

   om / hvis

   cela

   det

   peut être

   kan være

   effet

   effekt

   secondaire

   sekundær

   quels

   hvilke

   signes

   tegn

   d’alerte

   advarsels-

   tu dois

   du skal

   surveiller

   holde øje med

   Uddybende forklaring

   Demande er imperativ af demander med underforstået subjekt tu: “spørg”. Formen henvender sig derfor til én person i en uformel eller familiær tiltale. Et genbrugeligt mønster er Demande si ... — “Spørg, om ...”. Eksempel: Demande si c’est urgent. — “Spørg, om det haster.” si betyder her “om” og indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål; det betyder ikke “hvis” i denne sætning. Eksempel: Je ne sais pas s’il vient. — “Jeg ved ikke, om han kommer.” cela er et pronomen, der betyder “det” eller “dette”. Det identificerer ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; her er det den mulige tilstand eller situation, som omtales. Eksempel: Cela peut attendre. — “Det kan vente.” peut être består af peut, 3. person ental nutid af pouvoir, og infinitiven être. Sammen betyder det her “kan være”: pouvoir udtrykker mulighed, mens être angiver selve tilstanden eller identifikationen. Eksempel: Cela peut être grave. — “Det kan være alvorligt.” effet er et maskulint substantiv og betyder “effekt” eller “virkning”. I un effet secondaire er det hovedordet, og det står i ental. Eksempel: Cet effet est connu. — “Denne virkning er kendt.” secondaire er et adjektiv, der her betyder “sekundær” og beskriver effet. Det står i maskulinum ental, fordi effet er maskulint ental; formen ændrer sig ikke synligt i denne kombination. Den nyttige modsætning er principal — “primær eller vigtigst”. Eksempel: C’est un effet secondaire possible. — “Det er en mulig bivirkning.” quels er flertalsformen af det spørgende bestemmelsesord quel og betyder her “hvilke”. Den står i maskulinum flertal for at passe til signes; de tilsvarende former omfatter quelle i femininum ental og quelles i femininum flertal. Eksempel: Quels livres lis-tu ? — “Hvilke bøger læser du?” signes er flertal af substantivet signe, “tegn”. Flertallet viser, at der spørges til flere tegn, ikke kun ét. Eksempel: Ces signes sont importants. — “Disse tegn er vigtige.” d’alerte er de foran en vokallyd, skrevet med elision som d’, efterfulgt af alerte, “alarm” eller “advarsel”. Sammen med signes danner det signes d’alerte, “advarselstegn”. Eksempel: Il y a des signes d’alerte. — “Der er advarselstegn.” tu dois består af pronomenet tu og dois, 2. person ental nutid af devoir. Her betyder det “du skal” og udtrykker en opgave eller nødvendighed. Infinitiven er devoir; andre former er for eksempel je dois — “jeg skal” og il doit — “han skal”. Eksempel: Tu dois répondre. — “Du skal svare.” surveiller er infinitiven “holde øje med”, “overvåge” eller “følge”. I den samlede konstruktion er det den handling, som tu dois gør nødvendig. Det, der overvåges, står som det spørgende led quels signes d’alerte, selv om dette led står foran tu dois surveiller. Eksempel: Il faut surveiller la situation. — “Man skal holde øje med situationen.” Samlet er strukturen Demande si [cela] peut être [un effet secondaire] et quels [signes d’alerte] tu dois surveiller: en imperativ opfordring til at spørge først, om det kan være en bivirkning, og derefter hvilke advarselstegn du skal holde øje med. Hele betydningen er: “Spørg, om det kan være en bivirkning, og hvilke advarselstegn du skal holde øje med.”

8. Deviner semble risqué, surtout quand il s’agit de médicaments.

   Det føles risikabelt at gætte, især når det gælder medicin.

   Deviner

   at gætte

   semble

   virker

   risqué

   risikabelt

   surtout

   især

   quand

   når

   il s’agit de

   det gælder

   médicaments

   medicin

   Uddybende forklaring

   Deviner er infinitiven af deviner og betyder her “at gætte”. En infinitiv kan fungere som subjekt: Deviner est difficile. = “Det er svært at gætte.” Her er det selve det at gætte, der beskrives som risikabelt. semble er 3. person ental i nutid af sembler (“at virke” eller “at synes”). Konstruktionen sembler + adjektiv svarer til “virke + adjektiv”: Cela semble étrange. = “Det virker mærkeligt.” Subjektet er her infinitiven Deviner, ikke en navngiven person. risqué er adjektivet “risikabel”. Formen er maskulin singularis, men infinitiven Deviner har ikke grammatisk køn. Fransk bruger derfor her denne form i prædikativet: Deviner semble risqué. Adjektivet bøjes efter et navneord med relevant køn og tal, fx une décision risquée = “en risikabel beslutning” og des choix risqués = “risikable valg”. risqué er et adjektiv, ikke en form af substantivet risque (“risiko”). surtout er et adverbium, der fremhæver en særlig del af udsagnet: “især” eller “frem for alt”. Her viser det, at vurderingen især gælder i den situation, der følger. quand betyder “når” og indleder her en ledsætning, som angiver situationen for vurderingen. Je vérifie quand je doute. = “Jeg tjekker, når jeg er i tvivl.” il s’agit de er et fast, upersonligt udtryk, der her betyder “det gælder” eller “det drejer sig om”. il henviser ikke her til en bestemt person. Udtrykket bruges fx i Il s’agit d’une question importante. = “Det drejer sig om et vigtigt spørgsmål.” Foran en vokal bliver de til d’, som i d’une. médicaments er flertalsformen af substantivet médicament, “lægemiddel” eller “medicin”. I denne sætning handler det om medicin/lægemidler generelt, ikke om ét bestemt lægemiddel. Ental er un médicament, flertal des médicaments. Samlet betyder Deviner semble risqué “Det virker risikabelt at gætte”. surtout quand il s’agit de médicaments tilføjer situationen “især når det gælder medicin”. Hele udsagnet svarer dermed til den faste oversættelse: “Det føles risikabelt at gætte, især når det gælder medicin.”

9. Un professionnel peut expliquer les risques plus clairement.

   En fagperson kan forklare risiciene tydeligere.

   professionnel

   fagperson

   peut

   kan

   expliquer

   forklare

   risques

   risici

   plus clairement

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   professionnel betyder her “fagperson” eller “professionel”. Som navneord kan det betegne en person med faglig ekspertise; som tillægsord kan det også betyde “professionel” i betydningen fagligt udført. Formen professionnel er ental og hankøn i denne formulering. Den tilsvarende hunkønsform er professionnelle, og flertal er professionnels eller professionnelles afhængigt af køn. Eksempel: Une professionnelle explique le traitement. — “En kvindelig fagperson forklarer behandlingen.” peut er en bøjet form af pouvoir, “at kunne” eller “at have mulighed for”. Her står den i nutid, tredje person ental, og den giver mulighedsbetydning til infinitiven bagefter: “kan forklare”. Det er subjektet Un professionnel, der kan noget. Eksempel: Il peut répondre. — “Han kan svare.” Andre nutidsformer er blandt andet je peux — “jeg kan” og nous pouvons — “vi kan”. expliquer er infinitivformen af “at forklare”. Efter peut bruges infinitiv, fordi pouvoir fungerer som modalverbum: peut expliquer betyder “kan forklare”. Eksempel: Je peux expliquer la règle. — “Jeg kan forklare reglen.” risques betyder “risici” i denne sætning. Entalsformen er risque, og risques er flertal; det afsluttende -s udtales normalt ikke. Det bestemte kendeord les viser sammen med navneordet, at der tales om bestemte risici, men selve flertalsformen ligger på risques. Eksempel: Les risques sont importants. — “Risiciene er vigtige.” plus clairement betyder “tydeligere”. clairement er et biord, der beskriver måden at forklare på, og plus gør sammenligningen komparativ: forklaringen sker på en tydeligere måde end et underforstået eller tidligere sammenligningsgrundlag. Den tilsvarende grundform er clairement, “tydeligt”; superlativ kan dannes med le plus clairement, “tydeligst”. Eksempel: Elle parle plus clairement aujourd’hui. — “Hun taler tydeligere i dag.” Samlet består sætningen af subjektet Un professionnel, modalverbet peut og infinitiven expliquer, efterfulgt af objektet les risques. Plus clairement angiver, hvordan forklaringen udføres. Derfor betyder hele ytringen: “En fagperson kan forklare risiciene tydeligere.”

10. Je peux noter les questions avant d’appeler.

    Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.

    Je peux

    jeg kan

    noter

    skrive ned

    questions

    spørgsmål

    avant d’appeler

    før jeg ringer

    Uddybende forklaring

    Je peux betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Je og den bøjede form peux af pouvoir (“kunne”). peux er nutid, 1. person ental; infinitiven er pouvoir. Efter pouvoir står normalt en infinitiv: Je peux noter = “jeg kan skrive ned”. noter betyder her at skrive eller notere noget ned. Det er infinitiven af noter, som ikke ændres efter peux. Eksempel: Je peux noter l’adresse. — “Jeg kan skrive adressen ned.” les questions betyder “spørgsmålene”. questions er flertal af substantivet question (“spørgsmål”), og les er den bestemte artikel i flertal. Formen les questions angiver bestemte spørgsmål, ikke blot spørgsmål i almindelighed. avant d’appeler betyder “før jeg ringer”. avant de efterfølges af en infinitiv; de bliver til d’ foran vokallyden i appeler. appeler er infinitiven (“ringe”/“kalde”), og i denne konstruktion forstås den handlende normalt som den samme som i hovedsætningen: Je ... avant d’appeler = “jeg ... før jeg ringer”. Eksempel: Je vérifie tout avant de partir. — “Jeg tjekker alt, før jeg tager af sted.” Samlet bliver strukturen Je peux + infinitiven noter + objektet les questions + tidsudtrykket avant d’appeler: “Jeg kan skrive spørgsmålene ned, før jeg ringer.”

11. Cela devrait rendre l’appel plus facile à suivre.

    Det burde gøre det lettere at følge med under opkaldet.

    Cela

    det/dette

    devrait

    burde

    rendre

    gøre

    l’appel

    opkaldet

    plus facile

    lettere

    suivre

    følge

    Uddybende forklaring

    Cela er et demonstrativt pronomen med betydningen «det» eller «dette». Det peger her på noget i konteksten, men den præcise referent fastslås ikke af selve sætningen. Som subjekt står det foran verbet. Eksempel: Cela semble utile. — «Det virker nyttigt.» devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker formen en forventet eller forsigtigt vurderet følge: «burde», ikke en sikker konstatering. En nyttig kæde er devoir — devrait — «at skulle» — «burde». Eksempel: Cela devrait aider. — «Det burde hjælpe.» rendre betyder her «gøre» i mønsteret rendre quelque chose + adjectif: «gøre noget + tillægsord». Det er infinitiven efter devrait; derfor står den ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Cette explication rend le texte plus clair. — «Denne forklaring gør teksten tydeligere.» l’appel består af elisionen l’ af den bestemte artikel og substantivet appel, «opkald». l’ bruges foran en vokallyd, uanset om substantivet er maskulint eller feminint; her er appel maskulint, og hele udtrykket betyder «opkaldet». Eksempel: L’appel commence. — «Opkaldet begynder.» plus facile er den komparative form «lettere» af adjektivet facile, «let» eller «nem». plus + adjectif sammenligner med en mindre let mulighed eller tilstand; den sammenlignede størrelse behøver ikke at være nævnt. Eksempel: Cette méthode est plus facile. — «Denne metode er lettere.» Adjektivet facile bøjes ikke efter maskulinum og femininum i denne form, men det kan ændre tal: facile, faciles. suivre betyder «at følge». I konstruktionen à suivre betegner det her det, der skal følges, altså at følge med i opkaldet. Infinitiven suivre har en uregelmæssig nutidsbøjning, for eksempel je suis — «jeg følger», mens suivre selv er grundformen. Eksempel: Je suis la conversation. — «Jeg følger samtalen.» Sætningen bygges sådan op: Cela devrait rendre — «Det burde gøre»; l’appel er det, der bliver gjort lettere; og plus facile à suivre betyder «lettere at følge med i». Hele betydningen er derfor: «Det burde gøre det lettere at følge med under opkaldet.»