Et klinikbesøg trin for trin | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai rendez-vous à la clinique.

   Jeg har en tid på klinikken.

   J'ai

   jeg har

   rendez-vous

   aftale; tid

   clinique

   klinik

   Uddybende forklaring

   J'ai er en sammentrækning af je (jeg) og ai, første person ental af verbet avoir (at have). I denne sætning bruges avoir i udtrykket avoir rendez-vous om at have en aftale eller tid. I nutid hedder formerne blandt andet j'ai (jeg har), tu as (du har) og il/elle a (han/hun har). Eksempel: J'ai un rendez-vous. — Jeg har en aftale. rendez-vous er et navneord, der her betyder en aftale eller en bestilt tid. Det bruges ofte sammen med avoir: avoir rendez-vous — at have en aftale. Den konkrete betydning her er en tid på en klinik, ikke blot et almindeligt møde. Eksempel: Nous avons rendez-vous à dix heures. — Vi har en aftale klokken ti. clinique er navneordet for en klinik. Det er et hunkønsord, hvilket ses i forbindelsen la clinique. Efter præpositionen à betyder à la clinique her “på klinikken” eller “på klinikken som sted”. à la består af à og den bestemte artikel la; den bruges foran et hunkønsord i ental. Eksempel: Elle travaille à la clinique. — Hun arbejder på klinikken. Hele sætningen bygges sådan: J'ai (jeg har) + rendez-vous (en aftale/tid) + à la clinique (på klinikken). Derfor betyder J'ai rendez-vous à la clinique.: “Jeg har en tid på klinikken.”

2. Mais je ne sais pas vraiment quoi faire en premier.

   Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.

   Mais

   men

   je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   sais

   ved

   vraiment

   virkelig

   quoi

   hvad

   faire

   gøre

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   Mais betyder her "men" og markerer en kontrast til det foregående: personen har en aftale, men ved ikke, hvad det første skridt skal være. Som bindeord står det ofte først i en sætning. je er første persons entalspronomen: "jeg". Det er subjektet for sais. I fransk ændres verbets form efter subjektet; je sais betyder "jeg ved". ne ... pas omslutter i standardsprog den bøjede verbform og danner nægtelse. Her står ne før sais, mens pas står efter den: je ne sais pas = "jeg ved ikke". I talesprog kan ne ofte udelades, men det observerede måltekstudtryk har begge dele. sais er nutidsformen af savoir ("at vide") for je: je sais = "jeg ved". Den skal ikke forveksles med connaître, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Eksempel: Je sais quoi faire. — "Jeg ved, hvad jeg skal gøre." vraiment betyder "virkelig" og modificerer her hele udsagnet ne sais pas: "ved ikke rigtigt/virkelig ikke". Det er et biord og bøjes ikke efter subjekt eller tal. quoi betyder her "hvad" i mønstret quoi faire. Efter et spørgeord kan fransk bruge infinitiv til at udtrykke, hvilken handling man skal eller kan udføre: Je ne sais pas quoi faire. — "Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre." quoi er ikke selv den, der udfører handlingen; den underforståede handling hænger sammen med personen i hovedsætningen. faire er infinitiven "at gøre". Den står ubøjet efter quoi i quoi faire; den er ikke en bøjet nutidsform. Infinitiven kan genbruges i mønstre som Je veux faire... ("Jeg vil gøre ...") og Je dois faire... ("Jeg skal gøre ..."). en premier betyder "først" i betydningen "som det første" eller "i første omgang". Det angiver rækkefølge for handlingen faire, ikke nødvendigvis en numerisk optælling. Eksempel: Fais cela en premier. — "Gør det først." Samlet bliver strukturen Mais + je ne sais pas + quoi faire + en premier: "Men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre først." Den danske oversættelse "Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først" gengiver den samme usikkerhed; den franske sætning udtrykker den grammatisk som manglende viden med ne ... pas omkring sais.

3. Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

   Begynd i receptionen, og vis dem dit forsikringskort.

   Commence par

   begynd med

   l'accueil

   receptionen

   montre-leur

   vis dem

   carte

   kort

   d'assurance

   forsikring

   Uddybende forklaring

   Commence par kommer fra verbet commencer og er her en opfordring til én person i du-form: “begynd med”. I imperativ bruges verbet uden subjektpronomen. Mønstret commence par + navneord angiver det første sted eller trin: Commence par le premier exercice. — “Begynd med den første øvelse.” Formen commence er ikke infinitiven; infinitiven er commencer. l'accueil betyder her receptionen eller modtagelsesområdet. accueil er et hankønsord, men det bestemte kendeord står som l', fordi ordet begynder med en vokal: l'accueil. Det kan også bruges om selve modtagelsen eller det at tage imod nogen; i denne sætning er den konkrete betydning stedet, hvor man henvender sig. montre-leur bygger på montrer, “vise”, og er endnu en imperativ i du-form. leur er et indirekte objektspronomen og betyder “dem” her: vis noget til dem. I den positive imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg. Sammenlign Montre-moi la carte. — “Vis mig kortet.” leur angiver modtagerne, men sætningen identificerer ikke nærmere, hvem de er. carte betyder “kort”. I forbindelsen carte d'assurance er det hovedordet for det kort, der vises. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde for eksempel et menukort eller et geografisk kort, så den præcise betydning kommer fra sammenhængen. une carte er ubestemt, mens la carte er bestemt; kendeordet alene angiver ikke et bestemt antal. d'assurance betyder “forsikring” i denne forbindelse. d' er den forkortede form af de foran en vokal, og assurance er et hunkønsord. Her forbinder de ordene og specificerer korttypen: et forsikringskort. Det er ikke verbet assurer; assurance er et selvstændigt navneord. Hele ytringen samler først Commence par l'accueil til “Begynd i receptionen” og derefter montre-leur ta carte d'assurance til “vis dem dit forsikringskort”. ta betyder “dit” og viser, at kortet hører til den person, der tiltales. Rækkefølgen giver derfor en genbrugelig instruktion: først commence par + sted eller trin, derefter montre + modtager + genstand.

4. Est-ce que je devrai remplir un formulaire avant de voir l'infirmière ?

   Skal jeg udfylde en formular, før jeg skal ind til sygeplejersken?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   devrai

   skal

   remplir

   udfylde

   formulaire

   formular

   avant de

   før at

   voir

   se

   l'infirmière

   sygeplejersken

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør udsagnet til et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgende ramme foran en hel sætning; den ændrer ikke i sig selv betydningen af verbet. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + subjekt + verbal ... ? Eksempel: Est-ce que tu viens demain ? — »Kommer du i morgen?« devrai betyder her, at taleren spørger om en fremtidig nødvendighed: »skal jeg« eller »bliver jeg nødt til«. Formen er 1. person ental futurum af devoir — je devrai, tu devras, il/elle devra. Det er altså devoir, ikke det efterfølgende verbum, der bærer futurumsformen. Eksempel: Je devrai attendre. — »Jeg bliver nødt til at vente.« remplir er infinitiven »udfylde«. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je devrai remplir — »jeg skal udfylde«. Remplir er et almindeligt verbum på -ir; en nutidsform er je remplis — »jeg udfylder«. formulaire betyder »formular«. Det er et hankønsnavneord: un formulaire, »en formular«, og flertal er des formulaires, »formularer«. I sætningen viser un en ubestemt formular, uden at formen i sig selv fastslår et bestemt antal ud over den entalsform, som navneordet står i. avant de betyder »før at« og bruges foran en infinitiv. Her forbinder det udfyldningen med den handling, der kommer senere i sætningen: avant de voir — »før at se« eller mere naturligt på dansk »før jeg skal se«. Når den, der udfører begge handlinger, er den samme, er denne konstruktion særlig almindelig: Je me lave les mains avant de manger. — »Jeg vasker hænder, før jeg spiser.« voir er infinitiven »se«. Her er det talerens mulige fremtidige handling, så devrai gælder hele forbindelsen remplir ... avant de voir; voir står ikke selv i futurum. Eksempel: Je vais voir le médecin. — »Jeg skal se lægen.« l'infirmière betyder »sygeplejersken«. infirmière er den feminine form af »sygeplejerske«, mens infirmier er den maskuline form. l' er den bestemte artikel, der er forkortet fra la foran en vokallyd: la infirmière bliver til l'infirmière. Her er personen derfor bestemt, men selve ordet fortæller ikke, hvilken konkret sygeplejerske det er. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que markerer et ja/nej-spørgsmål; je devrai remplir un formulaire spørger, om taleren skal udfylde en formular; og avant de voir l'infirmière placerer denne handling før mødet med sygeplejersken. Hele betydningen er: »Skal jeg udfylde en formular, før jeg skal ind til sygeplejersken?«

5. Probablement, surtout si c'est ta première visite.

   Sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.

   Probablement

   sandsynligvis

   surtout

   især; frem for alt

   si

   hvis

   c'est

   det er

   ta

   din

   première

   første

   visite

   besøg

   Uddybende forklaring

   Probablement er et adverbium, der betyder “sandsynligvis” og markerer, at udsagnet ikke fremsættes som sikkert. Det står her først og gælder hele udsagnet. Et nyttigt eksempel er: Il viendra probablement. — “Han kommer sandsynligvis.” surtout betyder her “især” og fremhæver den betingelse, der kommer bagefter. Sammen med si danner det mønstret surtout si ... — “især hvis ...”. si indleder en betingelsesledsætning: si + en situation. Det svarer her til “hvis”, ikke til det franske si i betydningen “ja” som svar på en negativ formulering. Eksempel: Je viendrai si tu m'invites. — “Jeg kommer, hvis du inviterer mig.” c'est er en sammentrækning af ce og est. est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental, mens ce fungerer som et neutralt “det” foran verbet. Konstruktionen c'est ... bruges til at sige “det er ...”. Her er c'est ikke det samme som il est: c'est står foran den navneordsforbindelse, der identificerer eller beskriver situationen. ta er et possessivt bestemmelsesord, der betyder “din” foran et hunkønsord i ental. Det er visite, der bestemmer formen: ta visite. Formen for et hankønsord i ental er normalt ton, som i ton passeport — “dit pas”. Ta angiver ejerskab, men ikke i sig selv et bestemt antal besøg. première betyder “første” her og står i hunkøn ental, fordi det beskriver visite. Grundformen er premier; den feminine form er première, og flertalsformen er premiers eller premières alt efter køn. I ta première visite er det altså adjektivet première, ikke navneordet, der bærer denne køns- og taltilpasning. visite er et hunkønsord, der her betyder “besøg”. Det kan også bruges om et besøg hos en person eller på et sted, så den præcise type besøg kommer fra sammenhængen. Eksempel: C'est ma première visite. — “Det er mit første besøg.” Her bliver première til première, mens det possessive bestemmelsesord ændres til ma, fordi taleren siger “mit” om et hunkønsord i ental. Samlet er surtout si c'est ta première visite en betingelsesdel: “især hvis det er dit første besøg”. Den indledende Probablement gør hele udsagnet sandsynligt snarere end sikkert. Hele ytringen betyder derfor: “Sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.”

6. Est-ce que je dois attendre dans la salle d'attente principale après ça ?

   Skal jeg vente i det centrale venteværelse bagefter?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je dois

   skal jeg

   attendre

   vente

   salle d'attente

   venteværelse

   principale

   centrale

   après ça

   bagefter

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast spørgende indledning. Den gør resten af udsagnet til et ja/nej-spørgsmål uden inversion af subjekt og verballed. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? I je dois er dois 1. person ental i nutid af devoir. Her udtrykker det, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet, at vedkommende venter. Formen følger subjektet: je dois, men il doit og nous devons. Eksempel: Je dois partir. — Jeg skal gå. attendre er infinitivformen af verbet “vente”. Efter devoir står verbet i infinitiv: je dois attendre betyder “jeg skal vente”. Attendre kan også bruges om at vente på nogen eller noget, for eksempel J’attends le médecin. — Jeg venter på lægen. I salle d'attente betyder hele udtrykket “venteværelse”. salle er et navneord for et rum eller en sal, mens d'attente præciserer, at rummet er beregnet til venten. Apostroffen i d'attente skyldes, at de står foran et ord, der begynder med en vokallyd. Eksempel: La salle d'attente est calme. — Venteværelset er roligt. principale er et beskrivende tillægsord i femininum ental og betyder her “centrale” eller “vigtigste”. Det bøjes, så det passer til salle, som er femininum ental. Grundformen er principal; principale er den feminine form. Eksempel: l'entrée principale — hovedindgangen. après ça betyder “bagefter” eller mere bogstaveligt “efter det”. ça er et demonstrativt pronomen, der henviser til noget, som allerede er forståeligt i situationen; den konkrete reference er ikke fastlagt af denne sætning alene. Eksempel: On parlera après ça. — Vi taler sammen bagefter. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que indleder ja/nej-spørgsmålet, je dois attendre spørger, om taleren skal vente, dans la salle d'attente principale angiver det centrale venteværelse som sted, og après ça angiver tidspunktet bagefter. Hele betydningen er derfor: “Skal jeg vente i det centrale venteværelse bagefter?”

7. Reste là, sauf si l'accueil t'envoie ailleurs.

   Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.

   Reste

   bliv

   là

   der

   sauf si

   medmindre

   l'accueil

   receptionen

   envoie

   sender

   ailleurs

   et andet sted hen

   Uddybende forklaring

   Reste er her bydeform af rester, “at blive”. Formen er ental, 2. person: den bruges til én person, man tiltaler direkte. Sammenlign Reste ici ! — “Bliv her!” — med Restez ici !, som er høflig ental eller flertal. là er et stedadverbium, “der”. I denne sætning peger det på det sted, hvor modtageren allerede befinder sig; den præcise placering er ikke nærmere angivet. ici betyder derimod “her”. sauf si indleder en undtagelsesbetingelse og svarer her til “medmindre”. Det betyder, at hovedinstruksen gælder, bortset fra hvis betingelsen bagefter bliver opfyldt: Je viendrai, sauf s'il pleut. — “Jeg kommer, medmindre det regner.” l'accueil betyder “receptionen” eller “receptionspersonalet” i denne sammenhæng. accueil er et navneord, og l' er den bestemte artikel le forkortet foran en vokallyd. Ordet kan også betegne modtagelse eller velkomst i andre sammenhænge, men her er det receptionen som aktør. envoie er 3. person ental i nutid af envoyer, “at sende”. I mønstret envoyer quelqu'un ailleurs betyder verbet “sende nogen et andet sted hen”. Formen envoie passer til det entalssubjekt, der udtrykkes ved l'accueil; den er ikke en form af navneordet accueil. I den fulde verbalgruppe står t'envoie: t' er den forkortede form af objektspronomenet te, “dig”, foran en vokallyd, mens envoie er verbet. l'accueil t'envoie ailleurs betyder derfor, at receptionen sender dig et andet sted hen. ailleurs er et stedsadverbium, “et andet sted” eller “andetsteds”; det angiver destinationen uden at nævne stedet. Samlet består ytringen af imperativet Reste là — “Bliv der” — og undtagelsesleddet sauf si l'accueil t'envoie ailleurs — “medmindre receptionen sender dig et andet sted hen”. Hele betydningen er derfor: “Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.”

8. Je suis nerveux quand je ne connais pas la procédure.

   Jeg bliver nervøs, når jeg ikke kender proceduren.

   Je suis

   jeg er

   nerveux

   nervøs

   quand

   når

   ne … pas

   ikke

   connais

   kender

   procédure

   procedure

   Uddybende forklaring

   Je suis er en fast konstruktion med første person ental af être (at være): je suis = «jeg er». Her beskriver den talerens aktuelle tilstand. Sammenlign med tu es = «du er» og il/elle est = «han/hun er». nerveux betyder her «nervøs». Det er et adjektiv i hankøn ental, som stemmer overens med den person, det beskriver. Den tilsvarende hunkønsform er nerveuse. Eksempel: Je suis nerveuse. — «Jeg er nervøs.» quand betyder «når» og indleder her en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning kan bruges om det tidspunkt eller den situation, hvor noget sker. Eksempel: Je souris quand je comprends. — «Jeg smiler, når jeg forstår.» ne ... pas er den franske nægtelse omkring det bøjede verbum. I je ne connais pas står ne før verbet, og pas efter det; sammen betyder de «ikke». I daglig talt fransk udelades ne ofte, men formen her viser den fulde standardnægtelse. connais er første person ental nutid af connaître, «at kende». Her bruges verbet om at være bekendt med en procedure. Formen ændres efter subjektet: je connais, tu connais, men il/elle connaît. Connaître bruges typisk om bekendtskab med personer eller ting, mens savoir ofte bruges om at vide en oplysning eller kunne noget. Eksempel: Je connais cette procédure. — «Jeg kender denne procedure.» procédure er et feminint substantiv og betyder «procedure». I den faste sætning står la procédure, hvor la er den bestemte artikel «den». Eksempel: La procédure est simple. — «Proceduren er enkel.» Samlet består sætningen af Je suis nerveux («jeg er nervøs») og tidsledsætningen quand je ne connais pas la procédure («når jeg ikke kender proceduren»). Den samlede betydning er derfor: «Jeg bliver nervøs, når jeg ikke kender proceduren.» Den franske form suis udtrykker grammatisk «er»; den danske oversættelse bruger «bliver» for naturligt at gengive tilstandsændringen i denne sammenhæng.

9. C'est normal. Tu peux demander au personnel d'expliquer chaque étape.

   Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.

   normal

   normalt

   Tu peux

   du kan

   demander

   bede om

   personnel

   personale

   expliquer

   forklare

   chaque

   hver

   étape

   trin

   Uddybende forklaring

   normal betyder her “normalt” eller “helt almindeligt”. Det er et adjektiv, hvis grundform er normal; den feminine form er normale, mens flertalsformer er normaux (maskulinum) og normales (femininum). I C'est normal beskriver det situationen som normal. Tu peux betyder “du kan”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir — “at kunne”. Sammenlign je peux (“jeg kan”) og vous pouvez (“De/I kan”). Her udtrykker peux mulighed eller adgang til at gøre noget, ikke en sikker påstand om, at handlingen faktisk udføres. demander betyder “at bede om” eller “at spørge efter”. Det er infinitiven af verbet; en nyttig konstruktion er demander à quelqu'un de faire quelque chose: “bede nogen om at gøre noget”. I denne sætning er demander den handling, som Tu peux gør mulig. personnel betyder “personale”. Det er et kollektivt substantiv, som normalt behandles som ental på fransk, selv om det betegner flere ansatte. I au personnel står personnel efter au, som er sammentrækningen af à le; konstruktionen betyder her “til personalet” eller “personalet” som modtager af anmodningen. expliquer betyder “at forklare”. Det er infinitiven af expliquer. Efter mønstret demander à quelqu'un de ... bruges de plus infinitiv: demander au personnel d'expliquer betyder “bede personalet om at forklare”. chaque betyder “hver”. Det er en bestemmende form, som står foran et substantiv i ental: chaque étape — “hvert trin”. Den ændres ikke efter grammatisk køn; det er substantivet étape, der er feminint. étape betyder “trin” eller “etape”. Her er betydningen “trin” i en procedure. Substantivet er feminint, hvilket ses i chaque étape, men chaque har samme form foran maskuline og feminine substantiver. Eksempel: chaque jour betyder “hver dag”. Hele sætningen bygges sådan: C'est normal (“Det er normalt”). Derefter gør Tu peux en mulighed gældende, og demander au personnel d'expliquer chaque étape angiver handlingen: “bede personalet om at forklare hvert trin”. Den samlede betydning er derfor: “Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.”

10. J'arriverai tôt pour avoir assez de temps pour les formalités.

    Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.

    J'arriverai

    jeg kommer frem

    tôt

    tidligt

    pour avoir

    for at have

    assez

    nok

    temps

    tid

    formalités

    papirarbejde

    Uddybende forklaring

    J'arriverai betyder her, at taleren vil ankomme eller nå frem. Formen er futur simple i første person ental af arriver: j'arriverai = »jeg vil ankomme« eller naturligt »jeg kommer frem«. Sammenlign j'arrive = »jeg ankommer/er ved at ankomme« og je suis arrivé(e) = »jeg ankom/er ankommet«. Endelsen -ai viser her fremtid sammen med subjektet je. tôt betyder »tidligt« og angiver tidspunktet for ankomsten. Det er et adverbium og ændrer derfor ikke form efter et substantiv. Eksempel: Elle arrive tôt. – »Hun kommer tidligt.« pour avoir består af pour og infinitiven avoir, »at have«. Efter pour bruges infinitiv, når formålet knyttes til samme underforståede subjekt som i hovedsætningen. Her kommer taleren tidligt for at have tilstrækkelig tid. avoir er grundformen; »jeg har« hedder i nutid j'ai. assez betyder »nok« eller »tilstrækkeligt«. I assez de temps står det foran de + substantiv og angiver en tilstrækkelig mængde uden at fastsætte et bestemt antal. Eksempel: Nous avons assez de temps. – »Vi har tid nok.« temps betyder her »tid«. Det er et maskulint substantiv, og i dette udtryk står det efter mængdeudtrykket assez de. Formen temps skrives ens i ental og flertal, så stavningen viser ikke altid tallet; her forstås det som tid i almindelig, ikke-tællelig betydning. formalités betyder her »formaliteter« eller mere naturligt »papirarbejdet«. Det er flertal af formalité, »formalitet«. Flertalsformen har endelsen -s; denne endelse høres normalt ikke i udtalen. Eksempel: Il faut remplir les formalités. – »Man skal udfylde formaliteterne.« Sætningen bygges således op: J'arriverai tôt = »jeg kommer tidligt«, og pour avoir assez de temps pour les formalités forklarer formålet: »for at have tid nok til papirarbejdet«. Det sidste pour står foran les formalités og betyder her »til« eller »for«, så hele udsagnet bliver: »Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.«

11. Le temps supplémentaire devrait rendre le rendez-vous moins précipité.

    Den ekstra tid burde gøre, at aftalen ikke føles så forhastet.

    temps

    tid

    supplémentaire

    ekstra

    devrait

    burde

    rendre

    gøre

    rendez-vous

    aftale

    précipité

    forhastet

    Uddybende forklaring

    temps betyder her “tid” og er et maskulint substantiv. Formen er ental; flertal er temps med samme skriftlige form. Eksempel: J’ai assez de temps. — “Jeg har tid nok.” supplémentaire betyder “ekstra” i denne sætning og står efter substantivet temps. Det er et adjektiv, som tilpasser sig det ord, det beskriver: un temps supplémentaire er maskulinum ental, mens une heure supplémentaire er femininum ental. Eksempel: Nous avons besoin d’une heure supplémentaire. — “Vi har brug for en ekstra time.” devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller sandsynlig virkning, svarende til “burde”. Den samme form kan i andre sammenhænge udtrykke en anbefaling, men her handler den om den forventede effekt af den ekstra tid. Eksempel: Cela devrait aider. — “Det burde hjælpe.” rendre er infinitiven “gøre” i konstruktionen rendre quelque chose + adjectif: at gøre noget [mere/mindre] på en bestemt måde. Efter devrait står infinitiven rendre, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Cette solution rend le travail moins difficile. — “Denne løsning gør arbejdet mindre vanskeligt.” rendez-vous er et maskulint substantiv, der her betyder “aftale”. I sammensætningen le rendez-vous er le den bestemte artikel, og substantivet er ental. Ordet kan også betegne et møde eller en aftale afhængigt af situationen; den faste oversættelse identificerer betydningen som en aftale her. précipité er et adjektiv, der her beskriver aftalen som “forhastet” eller præget af hast. Det står i maskulinum ental, så det passer til rendez-vous. I konstruktionen moins précipité betyder moins “mindre” eller “ikke så”, altså en lavere grad af denne egenskab. Sammenlign précipité med moins précipité: den sidste form siger ikke, at noget nødvendigvis er helt uhastigt, kun at graden er lavere. Eksempel: La décision est moins précipitée. — “Beslutningen er mindre forhastet.” Samlet består sætningen af subjektet Le temps supplémentaire (“den ekstra tid”), modalverbet devrait og virkningen rendre le rendez-vous moins précipité (“gøre aftalen mindre forhastet”). Hele meningen er derfor: Den ekstra tid burde gøre, at aftalen ikke føles så forhastet.