Et klinikbesøg trin for trin | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Et klinikbesøg trin for trin kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

J'ai rendez-vous à la clinique.

Sjæ rangde-vu a la klinik. Jeg har en tid på klinikken.

Mais je ne sais pas vraiment quoi faire en premier.

Mæ sjø nø sæ pa vræ-mang kwa fær ang prø-mje. Men jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal gøre først.

Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

Ko-mangs par la-kø-j e mongtr-lør ta kart da-sy-rangs. Begynd i receptionen, og vis dem dit forsikringskort.

Est-ce que je devrai remplir un formulaire avant de voir l'infirmière ?

Æs kø sjø dø-vræ rang-plir øng for-my-lær a-vang dø vwar læng-fir-mjær? Skal jeg udfylde en formular, før jeg skal ind til sygeplejersken?

Probablement, surtout si c'est ta première visite.

Pro-ba-blø-mang, sy-r-tu si sæ ta prø-mjær vi-zit. Sandsynligvis, især hvis det er dit første besøg.

Est-ce que je dois attendre dans la salle d'attente principale après ça ?

Æs kø sjø dwa a-tangdr dang la sal da-tangt præng-si-pal a-præ sa? Skal jeg vente i det centrale venteværelse bagefter?

Reste là, sauf si l'accueil t'envoie ailleurs.

Ræst la, sof si la-kø-j tang-vwa a-jør. Bliv der, medmindre receptionen sender dig et andet sted hen.

Je suis nerveux quand je ne connais pas la procédure.

Sjø sju-i nær-vø kang sjø nø ko-næ pa la pro-sø-dyr. Jeg bliver nervøs, når jeg ikke kender proceduren.

C'est normal. Tu peux demander au personnel d'expliquer chaque étape.

Sæ nor-mal. Ty pø dø-mang-de o pær-so-næl dæks-pli-ke sjak e-tap. Det er normalt. Du kan bede personalet om at forklare hvert trin.

J'arriverai tôt pour avoir assez de temps pour les formalités.

Sja-ri-vræ to pur a-vwar a-sæ dø tang pur le for-ma-li-te. Jeg kommer tidligt, så jeg har tid nok til papirarbejdet.

Le temps supplémentaire devrait rendre le rendez-vous moins précipité.

Lø tang sy-ple-mang-tær dø-vræ rangdr lø rangde-vu mwan præ-si-pi-te. Den ekstra tid burde gøre, at aftalen ikke føles så forhastet.

Ord for ord

J'ai I «J'ai rendez-vous...» betyder det, at taleren har en aftale. Formen samler «je» og «ai» og kan genbruges i mønsteret «J'ai» + det, man har. Den bruges for eksempel, når man fortæller om en aftale.

rendez-vous I «J'ai rendez-vous à la clinique» betyder helheden en aftale eller en tid. «rendez» og «vous» skal her forstås som dele af det faste udtryk «rendez-vous», ikke som to ord med hver sin separate betydning i sætningen. Udtrykket bruges, når man taler om en planlagt aftale.

à I «à la clinique» angiver «à» stedet for aftalen: på eller ved klinikken. Her står det sammen med «la clinique» for at angive, hvor noget foregår. Mønsteret «à» + sted kan bruges, når man angiver en placering eller destination.

la I «la clinique» er «la» det bestemte kendeord foran «clinique». Det gør klinikken til et bestemt sted, som samtalen handler om. Mønsteret «la» + navneord bruges foran et bestemt navneord i denne form.

clinique I «à la clinique» betyder «clinique» klinik. Ordet betegner det sted, hvor aftalen skal finde sted. Det kan genbruges i den faste stedangivelse «la clinique».

Mais «Mais» betyder men og indleder en modsætning til den foregående oplysning. I «Mais je ne sais pas vraiment...» står det foran den talendes usikkerhed. Det bruges, når man vil føje en begrænsning eller kontrast til det, man netop har sagt.

je «je» betyder jeg og viser, hvem der taler eller udfører handlingen. Det står i «je ne sais pas» og som «Je» i begyndelsen af «Je suis nerveux». Mønsteret «je» + verballed bruges, når man fortæller om sig selv.

ne I «je ne sais pas» er «ne» den første del af nægtelsen. Den samlede nægtelse dannes sammen med «pas», så «ne» alene betyder ikke hele nægtelsen. Mønsteret «ne» ... «pas» bruges omkring verbet, når man benægter noget.

sais I «je ne sais pas vraiment quoi faire» betyder «sais» ved eller kender i betydningen at vide, hvad man skal gøre. Det er den form, der står sammen med «je» i denne sætning. Mønsteret «je ne sais pas» bruges, når man udtrykker usikkerhed eller manglende viden.

pas I «je ne sais pas» er «pas» den anden del af nægtelsen. Sammen med «ne» gør det udsagnet negativt; «pas» betyder derfor ikke alene hele betydningen ikke. Mønsteret «ne» ... «pas» bruges omkring verbet.

vraiment I «je ne sais pas vraiment» betyder «vraiment» virkelig eller rigtigt og gør usikkerheden tydeligere. Det modificerer udtrykket «ne sais pas» og viser, at taleren ikke rigtig ved det. Mønsteret «ne ... pas vraiment» kan bruges, når man kun delvist er sikker.

quoi I «quoi faire» betyder «quoi» hvad og peger på den handling, som taleren ikke ved, hvordan skal udføres. Helheden «quoi faire» betyder hvad man skal gøre. Mønsteret «quoi» + infinitiv bruges, når man spørger efter en ukendt handling.

faire I «quoi faire» betyder «faire» gøre og betegner selve den ukendte handling. Formen står som infinitiv efter «quoi». Mønsteret «quoi faire» bruges, når man vil vide, hvilken handling man skal udføre.

en I «en premier» er «en» en del af udtrykket, der betyder først. Her angiver det ikke et fysisk sted, men placerer handlingen som det første punkt i rækkefølgen. Udtrykket «en premier» bruges, når man forklarer, hvad der skal ske først.

premier I «en premier» betyder «premier» første. Sammen med «en» markerer det den første handling eller det første trin. Det kan genbruges i udtrykket «en premier», når man organiserer instruktioner i rækkefølge.

Commence «Commence» betyder begynd og er en direkte instruktion i «Commence par l'accueil». Formen bruges til at fortælle en person, hvad vedkommende skal starte med. Mønsteret «Commence par» + startpunkt bruges, når man giver en rækkefølge eller vejledning.

par I «Commence par l'accueil» angiver «par» startpunktet for handlingen: begynd ved receptionen. Det viser, hvad det første trin skal være. Mønsteret «Commence par» + sted eller handling bruges til at angive, hvor man skal begynde.

l'accueil I «Commence par l'accueil» betyder «l'accueil» receptionen eller modtagelsen på klinikken. «l'» er den bestemte artikel i den form, der står foran dette ord. Udtrykket bruges, når man henviser til det sted, hvor patienter bliver modtaget.

et «et» betyder og og forbinder de to instruktioner i «Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance». Det viser, at den næste handling føjes til den første. Det bruges til at kæde handlinger eller oplysninger sammen.

montre «montre» betyder vis i instruktionen «montre-leur ta carte d'assurance». Formen giver en person besked på at vise noget. Mønsteret «montre-leur» + det, der skal vises, bruges, når man instruerer nogen i at vise noget til andre.

leur I «montre-leur» betyder «leur» dem og angiver, hvem kortet skal vises til. Det står som modtager sammen med verbet «montre». Mønsteret «montre-leur» + genstand bruges, når man beder nogen vise noget til en gruppe eller flere personer.

ta I «ta carte d'assurance» betyder «ta» din og viser, at kortet tilhører den person, der bliver tiltalt. Det står foran navneordet «carte». Mønsteret «ta» + navneord bruges, når man taler om noget, der tilhører den tiltalte.

carte I «ta carte d'assurance» betyder «carte» kort. Her er det det kort, som skal vises ved receptionen. Udtrykket «carte d'assurance» bruges, når man taler om et forsikringskort.

d'assurance I «carte d'assurance» fortæller «d'assurance», at kortet handler om forsikring. Det er den forkortede form af «de» foran et ord, der begynder med en vokallyd. Udtrykket «carte d'assurance» bruges om det forsikringskort, man viser ved klinikken.

Est-ce que «Est-ce que» markerer et ja- eller nej-spørgsmål i «Est-ce que je devrai remplir un formulaire...». «Est-ce» og «que» fungerer her sammen som én fast spørgemarkør. Den placeres i begyndelsen af et spørgsmål, når man vil spørge direkte uden at ændre ordstillingen på anden måde.

devrai I «Est-ce que je devrai remplir un formulaire» betyder «devrai» skal eller får brug for i forbindelse med en senere handling. Det er formen af «devoir», der står sammen med «je» og infinitiven «remplir». Mønsteret «je devrai» + infinitiv bruges, når man spørger om en fremtidig nødvendighed.

remplir I «remplir un formulaire» betyder «remplir» udfylde. Formen står som infinitiv efter «devrai» og angiver den handling, der eventuelt bliver nødvendig. Udtrykket «remplir un formulaire» bruges, når man taler om at udfylde en formular.

un I «un formulaire» er «un» et ubestemt kendeord og svarer her til en eller et. Det introducerer en formular uden at gøre den til en allerede identificeret bestemt formular. Mønsteret «un» + navneord bruges, når man nævner én ubestemt ting.

formulaire I «remplir un formulaire» betyder «formulaire» formular. Det er det dokument, som personen muligvis skal udfylde før mødet med sygeplejersken. Udtrykket «remplir un formulaire» er nyttigt ved registrering eller andre administrative trin.

avant «avant» betyder før i «avant de voir l'infirmière». Det placerer mødet med sygeplejersken efter en tidligere handling, nemlig udfyldningen. Mønsteret «avant de» + infinitiv bruges, når man angiver, hvad der sker før en handling.

de I «avant de voir l'infirmière» er «de» forbindelsen mellem «avant» og infinitiven «voir». Her betyder det ikke selvstændigt af, men indgår i mønsteret for før en handling. Mønsteret «avant de» + infinitiv bruges til at beskrive rækkefølge.

voir I «avant de voir l'infirmière» betyder «voir» se eller møde sygeplejersken. Formen står som infinitiv efter «avant de». Mønsteret «avant de voir» bruges, når man beskriver noget, der sker før man ser en person.

l'infirmière I «voir l'infirmière» betyder «l'infirmière» sygeplejersken. «l'» er den bestemte artikel i den form, der står foran dette ord. Udtrykket bruges, når man henviser til den sygeplejerske, patienten skal møde.

Probablement «Probablement» betyder sandsynligvis og fungerer som et selvstændigt svar på spørgsmålet om formularen. Det viser, at svaret er sandsynligt, men ikke fremsættes som sikkert. Det bruges, når man vil give en forsigtig vurdering.

surtout «surtout» betyder især og fremhæver situationen «si c'est ta première visite». Det viser, at den nævnte grund gælder særligt i dette tilfælde. Mønsteret «surtout si» bruges, når man vil fremhæve en bestemt betingelse.

si I «si c'est ta première visite» betyder «si» hvis og indleder en betingelse. Her afhænger sandsynligheden for at skulle udfylde formularen af, om besøget er det første. Mønsteret «si» + situation bruges til at angive en betingelse.

c'est «c'est» betyder det er i «si c'est ta première visite» og «C'est normal». Formen er en fast sammentrækning, der bruges til at identificere eller vurdere en situation. Mønsteret «c'est» + beskrivelse eller navneord bruges, når man siger, hvad noget er.

première I «ta première visite» betyder «première» første og beskriver besøget som det første. Formen står foran «visite» og passer til dette navneord. Mønsteret «première» + navneord bruges, når man omtaler en første begivenhed eller et første besøg.

visite I «ta première visite» betyder «visite» besøg. Her er det personens første besøg på klinikken. Udtrykket «première visite» bruges, når man taler om det første besøg et sted.

dois I «Est-ce que je dois attendre...» spørger «dois» om, hvorvidt taleren skal eller bør vente. Det er formen af «devoir», der står sammen med «je» og infinitiven «attendre». Mønsteret «je dois» + infinitiv bruges, når man spørger om en nuværende pligt eller nødvendighed.

attendre I «je dois attendre dans la salle d'attente» betyder «attendre» vente. Formen står som infinitiv efter «dois» og angiver den handling, der skal udføres. Mønsteret «attendre dans» + sted bruges, når man fortæller, hvor man skal vente.

dans I «attendre dans la salle d'attente» betyder «dans» i og angiver stedet, hvor man skal vente. Det står foran stedangivelsen «la salle d'attente». Mønsteret «dans» + sted bruges, når en handling foregår inde på et bestemt sted.

salle I «la salle d'attente» betyder «salle» rum eller sal. Sammen med «d'attente» betegner det venteværelset. Udtrykket «salle d'attente» bruges, når man henviser til et rum, hvor man venter.

d'attente I «salle d'attente» fortæller «d'attente», at rummet er beregnet til venten. Det er den forkortede form af «de» foran «attente». Udtrykket «salle d'attente» bruges om et venteværelse.

principale I «la salle d'attente principale» betyder «principale» den centrale eller vigtigste. Det præciserer, hvilket venteværelse der menes. Mønsteret «salle d'attente principale» bruges, når der findes mere end ét venteområde.

après «après» betyder efter eller bagefter i «après ça». Det placerer ventningen efter den handling, der netop er blevet omtalt. Udtrykket «après ça» bruges, når man henviser til det næste trin efter noget allerede nævnt.

ça I «après ça» betyder «ça» det og henviser til det foregående trin, her udfyldningen eller registreringen. Det er en kort måde at pege tilbage på en allerede nævnt situation. Udtrykket «après ça» bruges til at angive, hvad der sker bagefter.

Reste «Reste» betyder bliv eller forbliv i instruktionen «Reste là». Formen giver den tiltalte besked på ikke at flytte sig fra stedet. Mønsteret «Reste» + sted bruges, når man instruerer nogen i at blive et bestemt sted.

là I «Reste là» betyder «là» der og peger på det sted, hvor personen allerede skal være. Sammen med «Reste» bliver det en klar stedangivelse. Udtrykket «Reste là» bruges, når man beder nogen blive på stedet.

sauf I «sauf si l'accueil t'envoie ailleurs» betyder «sauf» medmindre og indfører en undtagelse fra instruktionen «Reste là». Det gør klart, at personen kun skal flytte sig, hvis en bestemt betingelse opfyldes. Mønsteret «sauf si» + situation bruges til at angive en undtagelse.

t'envoie I «l'accueil t'envoie ailleurs» betyder «t'envoie» sender dig et andet sted hen. Formen samler «t'», som viser modtageren, og «envoie», som angiver afsendelsen. Mønsteret «t'envoie ailleurs» bruges, når en person eller afdeling sender dig til et andet sted.

ailleurs «ailleurs» betyder et andet sted eller andre steder i «t'envoie ailleurs». Det angiver en anden destination end det venteværelse, hvor personen befinder sig. Det bruges, når man henviser til et sted, der ikke specificeres nærmere.

suis I «Je suis nerveux» betyder «suis» er og beskriver talerens tilstand sammen med «nerveux». Det er formen af «être», der står sammen med «je». Mønsteret «je suis» + beskrivelse bruges, når man fortæller, hvordan man har det eller er.

nerveux I «Je suis nerveux» betyder «nerveux» nervøs og beskriver talerens følelse før eller under klinikbesøget. Det står efter «Je suis» som en beskrivelse af personen. Mønsteret «je suis nerveux quand...» bruges, når man forklarer, hvornår man bliver nervøs.

quand «quand» betyder når i «quand je ne connais pas la procédure». Det indleder den situation, hvor taleren føler sig nervøs. Mønsteret «quand» + situation bruges til at angive, hvornår noget sker eller føles.

connais I «je ne connais pas la procédure» betyder «connais» kender eller er bekendt med. Formen står sammen med «je» og nægtelsen «ne ... pas» for at vise, at proceduren ikke er kendt. Mønsteret «je ne connais pas» + noget bruges, når man ikke er bekendt med en person, ting eller fremgangsmåde.

procédure I «je ne connais pas la procédure» betyder «procédure» procedure eller fremgangsmåde. Det er de trin, som taleren ikke kender på forhånd. Ordet bruges, når man taler om en fast måde at gennemføre noget på.

normal I «C'est normal» betyder «normal» almindelig eller forventelig. Det bruges her til at berolige en person, der er nervøs over ikke at kende proceduren. Udtrykket «C'est normal» kan bruges som en kort beroligelse i en lignende situation.

Tu «Tu» betyder du og henvender sig direkte til den ene person i samtalen. Det står i «Tu peux demander...» og viser, hvem rådet er rettet til. Mønsteret «Tu» + verballed bruges, når man giver en anden person et råd eller en mulighed.

peux I «Tu peux demander...» betyder «peux» kan og viser, at den tiltalte har mulighed for at bede personalet om hjælp. Det står sammen med infinitiven «demander». Mønsteret «Tu peux» + infinitiv bruges, når man foreslår en mulig handling.

demander I «demander au personnel d'expliquer chaque étape» betyder «demander» bede om eller spørge. Her handler det om at bede personalet om en forklaring. Mønsteret «demander à quelqu'un de» + infinitiv bruges, når man beder en person om at udføre noget.

au I «demander au personnel» angiver «au», hvem anmodningen rettes til: personalet. Det er den sammentrukne form af «à» og «le». Mønsteret «demander au» + person eller gruppe bruges, når man beder nogen om noget.

personnel I «au personnel» betyder «personnel» personale. Det er den gruppe på klinikken, som patienten kan bede om forklaring. Udtrykket «demander au personnel» bruges, når man henvender sig til klinikkens medarbejdere.

d'expliquer I «demander au personnel d'expliquer chaque étape» betyder «d'expliquer» at forklare. Formen står efter «demander» og angiver den handling, man beder personalet om at udføre. Mønsteret «demander ... d'expliquer» bruges, når man beder nogen forklare noget.

chaque I «chaque étape» betyder «chaque» hver og viser, at personalet skal forklare trinene ét for ét. Det står foran navneordet «étape». Mønsteret «chaque» + navneord bruges, når man henviser til alle dele enkeltvis.

étape I «chaque étape» betyder «étape» trin. Det henviser til hvert enkelt trin i klinikkens procedure. Udtrykket «expliquer chaque étape» bruges, når man beder om en trinvis forklaring.

J'arriverai «J'arriverai tôt» betyder jeg kommer eller ankommer tidligt og udtrykker en plan for ankomsten. Formen samler «je» og verbet, der begynder med en vokal, og står i en fremtidsform. Mønsteret «J'arriverai» + tidspunkt eller adverb bruges, når man fortæller om en planlagt ankomst.

tôt I «J'arriverai tôt» betyder «tôt» tidligt og beskriver tidspunktet for ankomsten. Det forklarer, at taleren vil komme før det nødvendige tidspunkt for at få ekstra tid. Udtrykket «arriver tôt» bruges, når man planlægger at komme tidligt.

pour I «pour avoir assez de temps» angiver «pour» formålet med at ankomme tidligt. Taleren kommer tidligt for at have nok tid til formaliteterne. Mønsteret «pour» + infinitiv bruges, når man forklarer formålet med en handling.

avoir I «pour avoir assez de temps» betyder «avoir» have. Formen står som infinitiv efter «pour» og angiver det ønskede resultat af at komme tidligt. Mønsteret «avoir assez de temps pour» bruges, når man taler om at have tilstrækkelig tid til noget.

assez I «assez de temps» betyder «assez» nok eller tilstrækkeligt. Det angiver, at tiden skal være tilstrækkelig til formaliteterne. Mønsteret «assez de» + navneord bruges, når man beskriver en tilstrækkelig mængde.

temps I «assez de temps» betyder «temps» tid. Det er den mængde, taleren vil sikre sig før aftalen. Udtrykket «avoir assez de temps» bruges, når man vil sige, at man har tid nok til en handling.

les I «les formalités» er «les» det bestemte kendeord foran formaliteterne, som er kendt som en del af klinikbesøget. Det står foran navneordet i flertal. Mønsteret «les» + navneord bruges, når man henviser til bestemte ting eller opgaver.

formalités I «les formalités» betyder «formalités» formaliteter eller papirarbejde. Her handler det om de administrative trin, der skal klares før aftalen. Udtrykket bruges, når man taler om registrering og nødvendige dokumenter.

Le I «Le temps supplémentaire» er «Le» det bestemte kendeord foran «temps». Det viser, at der tales om den ekstra tid som en bestemt mængde i situationen. Mønsteret «Le» + navneord bruges foran et bestemt navneord i denne form.

supplémentaire I «Le temps supplémentaire» betyder «supplémentaire» ekstra eller yderligere. Det beskriver den tid, som bliver tilgængelig ved at komme tidligt. Mønsteret «temps supplémentaire» bruges, når man taler om ekstra tid til en opgave eller aftale.

devrait I «Le temps supplémentaire devrait rendre...» betyder «devrait» burde eller skulle gerne. Det udtrykker en forventning om, at den ekstra tid får en bestemt virkning, uden at virkningen fremstilles som sikker. Mønsteret «devrait» + infinitiv bruges, når man giver en forsigtig forventning.

rendre I «devrait rendre le rendez-vous moins précipité» betyder «rendre» gøre eller få noget til at blive på en bestemt måde. Her handler det om at gøre aftalen mindre forhastet. Mønsteret «rendre» + noget + beskrivelse bruges, når man forklarer, hvilken virkning en handling eller ting har.

moins I «moins précipité» betyder «moins» mindre og reducerer graden af «précipité». Det beskriver, at aftalen føles mindre presset tidsmæssigt. Mønsteret «moins» + beskrivende ord bruges, når man sammenligner en lavere grad.

précipité I «rendre le rendez-vous moins précipité» betyder «précipité» forhastet eller presset. Det beskriver, hvordan aftalen ikke længere skal føles, hvis der er ekstra tid. Udtrykket «moins précipité» bruges, når man vil beskrive et roligere eller mindre tidspresset forløb.

Grammatikpunkter

devrai + infinitif

Je devrai remplir le formulaire.

Sjø dø-vræ rang-plir lø for-my-lær.

Jeg bliver nødt til at udfylde formularen.

devrai er futurum af devoir og står foran et verbum i infinitiv for at udtrykke en nødvendig handling.

sauf si + sætning

Je reste sauf si je peux demander au personnel.

Sjø ræst sof si sjø pø dø-mang-de o pær-so-næl.

Jeg bliver, medmindre jeg kan spørge personalet.

sauf si indleder en betingelse og betyder »medmindre«; verbet efter udtrykket står normalt i nutid.

Fransk Ordforråd

accueil Substantiv

a-kø-j reception; receptionen l'accueil

Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

assurance Substantiv

a-sy-rangs forsikring

Montre-leur ta carte d'assurance.

carte Substantiv

kart kort

Montre-leur ta carte d'assurance.

clinique Substantiv

kli-nik klinik

J'ai rendez-vous à la clinique.

commence Verbum

ko-mangs begynd

Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

devrai Verbum

døv-ræ skal; bliver nødt til

Est-ce que je devrai remplir un formulaire avant de voir l'infirmière ?

en premier Adverbium

ang prø-mje først

Mais je ne sais pas vraiment quoi faire en premier.

faire Verbum

fær gøre

Mais je ne sais pas vraiment quoi faire en premier.

leur Pronomen

lør dem

Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

montre Verbum

mongtr vis

Commence par l'accueil et montre-leur ta carte d'assurance.

rendez-vous Substantiv

rangde-vu aftale; tid

J'ai rendez-vous à la clinique.

sais Verbum

sæ ved

Mais je ne sais pas vraiment quoi faire en premier.

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Jeg har en tid på klinikken.

Vis Svar

J'ai rendez-vous à la clinique.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

klinik

Vis Svar

clinique

ved

Vis Svar

sais

gøre

Vis Svar

faire

dem

Vis Svar

leur