Et fair kompromis om et møderum | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La salle de réunion est réservée deux fois dans le calendrier du bureau partagé.

   Møderummet er dobbeltbooket i den fælles kontorkalender.

   salle

   rum eller lokale

   réunion

   møde

   est réservée

   er reserveret

   deux fois

   to gange

   calendrier

   kalender

   bureau

   kontor

   partagé

   delt eller fælles

   Uddybende forklaring

   salle betyder her “lokale” eller “rum”. Ordet er et feminint substantiv; derfor får det tilhørende adjektiv eller participium normalt feminin entalsform. Eksempel: La salle est grande. — “Lokalet er stort.” réunion betyder “møde”. Sammen med salle i salle de réunion danner det en almindelig konstruktion for “mødelokale”: de réunion angiver, hvilken slags lokale der er tale om. est réservée betyder her “er reserveret”. est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. réservée kommer af verbet réserver (“at reservere”) og står her som feminin ental, fordi det knytter sig til salle. Konstruktionen kan beskrive et lokale, der er reserveret: La salle est réservée. — “Lokalet er reserveret.” deux fois betyder “to gange”. Det præciserer, at reservationen forekommer to gange; sammen med resten af sætningen giver det den tilsigtede betydning “dobbeltbooket”. fois betyder “gang” og bruges til at angive, hvor mange gange noget sker. calendrier betyder “kalender”. dans le calendrier betyder “i kalenderen”: dans angiver placering i noget, og le er den bestemte artikel foran det maskuline substantiv calendrier. bureau betyder “kontor”. I du bureau er du sammentrækningen af de og le; her betyder det omtrent “kontorets” eller “for kontoret”. partagé betyder “delt” eller “fælles”. Det er den maskuline entalsform af participiet/adjektivet fra partager (“at dele”) og beskriver bureau, som er maskulint ental. I le bureau partagé betyder det derfor “det fælles kontor”. Hele strukturen er La salle de réunion (“mødelokalet”) + est réservée deux fois (“er reserveret to gange”) + dans le calendrier du bureau partagé (“i kalenderen for det fælles kontor”). Samlet: “Møderummet er dobbeltbooket i den fælles kontorkalender.”

2. Qui en a le besoin le plus urgent ?

   Hvem har mest akut brug for den?

   Qui

   hvem

   en

   den/det

   a

   har

   le besoin

   behovet

   le plus urgent

   det mest akutte

   Uddybende forklaring

   Qui spørger her efter personen, der er subjekt for a: “hvem”. Som spørgsmålord kan qui også have andre roller i andre sætninger, så resten af sætningen afgør rollen. en er et fransk pronomen, der her henviser til det, som der er behov for, og gengives derfor med “den/det”. Det står sammen med behovsudtrykket og undgår at gentage det, som kommer efter de i en fuld formulering. Eksempel: J’en ai besoin. — “Jeg har brug for den/det.” a er nutidsformen af avoir (“at have”) for tredje person ental. Grundformen er avoir; sammenlign j’ai (“jeg har”) og nous avons (“vi har”). Her er subjektet spørgsmålsordet qui. le besoin er navneordet “behovet”. Besoin er hankøn, hvilket ses på le; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den almindelige grundvending er avoir besoin de — “have brug for”. I den faste sætning står dog den observerede nominale form le besoin, og en henviser til det, som behovet gælder. le plus urgent betyder her “det mest akutte” og beskriver le besoin. Urgent er et tillægsord i hankøn ental, så det passer til besoin. Sammenlign urgent (“akut”), plus urgent (“mere akut”) og le plus urgent (“mest akut”); superlativformen udpeger den højeste grad af hastende karakter blandt de relevante behov. Samlet spørger Qui efter personen, a le besoin udtrykker at personen har behovet, en henviser til det, der er brug for, og le plus urgent begrænser spørgsmålet til det mest akutte behov. Hele betydningen er: “Hvem har mest akut brug for den?”

3. J'ai un appel privé avec un client.

   Jeg har et privat opkald med en klient.

   J'ai

   jeg har

   appel

   opkald

   privé

   privat

   avec

   med

   client

   klient

   Uddybende forklaring

   J’ai er den faste kombination af pronomenet je («jeg») og nutidsformen ai af verbet avoir («at have»). ai er første person ental; konstruktionen j’ai bruges foran en vokal, fordi je ai forkortes til j’ai. Eksempel: J’ai un livre. — «Jeg har en bog.» appel betyder her «opkald». Substantivet er maskulint ental; med den ubestemte artikel bliver det un appel. Det kan bruges om et telefonopkald eller mere generelt en henvendelse, men i denne sætning er betydningen et opkald. privé beskriver appel og betyder «privat». Adjektivet står efter substantivet her og er maskulint ental, så formen er privé. Den feminine entalsform er privée, som i une réunion privée — «et privat møde». Det er altså adjektivet privé, ikke substantivet appel, der bærer denne køns- og taltilpasning. avec er en præposition, der betyder «med» og forbinder opkaldet med den person, der deltager i eller er forbundet med det. client er et substantiv for «klient». Her står det efter un, så formen er maskulin ental: un client. Den feminine form er cliente, som i une cliente — «en kvindelig klient». Samlet bygges sætningen op som J’ai («jeg har») + un appel privé («et privat opkald») + avec un client («med en klient»). Hele betydningen er derfor: «Jeg har et privat opkald med en klient.»

4. Mais une autre personne l'a réservée pour travailler seule.

   Men en anden har booket den til at arbejde alene.

   Mais

   men

   autre

   anden

   personne

   person

   réservée

   booket; reserveret

   travailler

   arbejde

   seule

   alene

   Uddybende forklaring

   Mais markerer en kontrast til det foregående: “men”. Det ændrer ikke i sig selv, hvem der handler eller hvad der sker. autre betyder “anden” i betydningen en anden end den allerede omtalte. Her står det i femininum ental, fordi det bestemmes af personne: une autre personne. Det er ikke det samme som différent(e), som oftere fremhæver, at noget er anderledes. personne betyder her “person”. Ordet er grammatisk feminint på fransk, så man siger une personne og bruger feminine former, når andre ord bøjes efter det. Det betyder ikke nødvendigvis en bestemt person uden for den information, sætningen giver. l'a réservée består af objektspronomenet l' og hjælpeverbet a med perfektum participium réservée. réservée kommer fra verbet réserver, “at reservere/booke”, og hele verbalkonstruktionen udtrykker her, at bookingen allerede er sket: “har booket den”. Det feminine ental i réservée skyldes den direkte genstandsstand, som står foran verbet og er skjult i l'; formen er altså ikke en bøjning af personne. Grundformen er réserver; i passé composé bruges a réservé, når participiet ikke skal have denne feminine overensstemmelse. Eksempel: Elle a réservé la salle. — “Hun har reserveret lokalet.” travailler er infinitivformen af “at arbejde”. Efter pour betyder pour travailler “for at arbejde” og angiver formålet med bookingen. Eksempel: Je viens pour travailler. — “Jeg kommer for at arbejde.” seule betyder “alene” og er den feminine entalsform af seul. Den beskriver den person, der arbejder, så pour travailler seule betyder “for at arbejde alene”. Formen passer til den underforståede person, der udfører travailler; den er ikke en beskrivelse af den bookede genstand. Med en maskulin entalsreferent ville man bruge seul. Sammen danner une autre personne subjektet: “en anden person”. l'a réservée siger, at denne person har booket den omtalte feminine genstand, og pour travailler seule angiver formålet og at personen selv skal arbejde alene. Hele ytringen betyder derfor: “Men en anden person har booket den for at arbejde alene.”

5. Alors, demande à cette personne si elle peut te laisser l'utiliser un moment.

   Spørg så, om personen kan lade dig bruge den et kort øjeblik.

   Alors

   så

   demande

   spørg

   cette

   denne

   personne

   person

   si

   om

   elle peut

   hun kan

   te laisser

   lade dig

   l'utiliser

   bruge den

   un moment

   et øjeblik

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og markerer overgangen til den foreslåede handling. Det er et adverbium; det skal ikke forveksles med donc, som ofte også kan betyde “derfor” eller “så”. demande er imperativformen af demander (“at spørge”) til tu: “spørg”. Fransk udelader normalt subjektpronominet ved imperativ. Eksempel: Demande à Marie. — “Spørg Marie.” cette betyder “denne” og står foran personne. Det er den feminine entalsform af det demonstrative ordsystem: ce foran et maskulint entalsord, cette foran et feminint entalsord, og ces i flertal. Formen vælges altså efter personne i fransk, ikke efter hvem personen er. personne betyder her “person”. Som selvstændigt navneord kan det også indgå i andre betydninger, men i cette personne er det et almindeligt feminint entalsnavneord. Derfor har det beskrivende ord formen cette. si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”. Det svarer ikke til den betingende brug “hvis” i alle sammenhænge. Eksempel: Je demande s’il vient. — “Jeg spørger, om han kommer.” elle peut betyder “hun kan”. peut er tredje person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, il/elle peut. Her angiver pouvoir mulighed eller evne, og elle er den person, som der spørges til i den faste oversættelse. te laisser er mønstret laisser + infinitiv, hvor laisser betyder “lade” eller “tillade”, og te er objektet “dig”. laisser står i infinitiv, fordi det følger efter peut; det er peut, ikke laisser, der bærer nutidsformen. Eksempel: Elle me laisse entrer. — “Hun lader mig komme ind.” l'utiliser betyder “bruge den”. utiliser er infinitiv (“at bruge”), og l' er et direkte objektpronomen foran vokallyden i utiliser; apostroffen viser sammentrækningen af le eller la. I denne faste betydning identificerer oversættelsen objektet som “den”. Formen l' viser ikke i sig selv, om det underliggende pronomen er maskulint eller feminint. un moment betyder “et kort øjeblik” eller “et stykke tid”. Udtrykket angiver en begrænset varighed; un er her artiklen i den franske nominalgruppe og skal ikke alene læses som en præcis optælling. Eksempel: Attends un moment. — “Vent et øjeblik.” Samlet er strukturen: Alors (“så”) + imperativet demande (“spørg”) + à cette personne (“denne person”) + si (“om”) + elle peut (“hun kan”) + te laisser l'utiliser (“lade dig bruge den”) + un moment (“et kort øjeblik”). Hele ytringen betyder derfor: “Spørg så, om personen kan lade dig bruge den et kort øjeblik.”

6. Je ne veux pas donner l'impression que ma tâche est plus importante.

   Jeg vil ikke lyde, som om min opgave er vigtigere.

   Je ne veux pas

   Jeg vil ikke

   donner

   give

   l'impression

   indtrykket

   ma tâche

   min opgave

   est

   er

   plus importante

   vigtigere

   Uddybende forklaring

   Je ne veux pas betyder her “jeg vil ikke”. veux er nutidsformen af vouloir for je; infinitiven er vouloir. Konstruktionen ne ... pas omgiver det bøjede verbum og danner nægtelse: Je veux ... = “jeg vil ...”, men Je ne veux pas ... = “jeg vil ikke ...”. Her står nægtelsen foran infinitiven donner, som er det, taleren ikke ønsker at gøre. donner betyder her “give” i udtrykket donner l'impression de/que, altså “give indtryk af” eller “få det til at lyde, som om”. Det er infinitiv efter veux; efter andre personer bøjes vouloir, mens donner bliver stående i infinitiv, for eksempel: Elle veut donner une réponse. — “Hun vil give et svar.” l'impression betyder “indtrykket”. l' er sammentrukket form af den bestemte artikel la foran en vokal, og substantivet er impression med grammatisk femininum. I den faste forbindelse donner l'impression que ... indleder que den del, der beskriver, hvilket indtryk der gives. Det er ikke bare et fysisk “give”, men en almindelig måde at tale om det indtryk, noget skaber. ma tâche betyder “min opgave”. tâche er et feminint substantiv, og ejestedordet til “min” er derfor ma; foran et maskulint substantiv ville man bruge mon. Her er ma ikke en angivelse af antal, men viser ejerskab: opgaven tilhører taleren eller er talerens ansvar. est betyder “er” og er tredje person ental af être i nutid. Det forbinder ma tâche med beskrivelsen plus importante: ma tâche est ... = “min opgave er ...”. Formen est står efter et entals-subjekt; flertalsformen er sont, som i mes tâches sont ... — “mine opgaver er ...”. plus importante betyder “vigtigere”. plus markerer her en sammenligning, og importante er femininum ental af adjektivet important, fordi det beskriver tâche. Sammenligningsmønstret er plus + adjektiv + que: Cette tâche est plus importante que l'autre. — “Denne opgave er vigtigere end den anden.” Adjektivet important får her endelsen -e i den feminine form importante; plus ændrer ikke form. Samlet bygges ytringen sådan op: Je ne veux pas angiver, at taleren ikke ønsker noget; donner l'impression que angiver, hvilket indtryk taleren ikke vil skabe; og ma tâche est plus importante siger, at indtrykket ville være, at talerens opgave er vigtigere. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke give indtryk af, at min opgave er vigtigere.”

7. Propose un compromis, par exemple l'utiliser pour ton appel et partir juste après.

   Foreslå et kompromis, for eksempel at bruge den til opkaldet og gå igen lige bagefter.

   Propose

   foreslå

   compromis

   kompromis

   par exemple

   for eksempel

   l'utiliser

   bruge den

   ton

   din

   appel

   opkald

   partir

   tage af sted

   juste après

   lige bagefter

   Uddybende forklaring

   Propose betyder her “foreslå”. Det er imperativformen til én person af proposer; den samme form kan også være nutidsform med il, elle eller on. Eksempel: Propose une solution. — “Foreslå en løsning.” compromis betyder “kompromis”: en løsning, hvor parterne hver især giver noget efter. Det er et hankønsord, så det står her med un. Eksempel: Nous avons trouvé un compromis. — “Vi fandt et kompromis.” par exemple betyder “for eksempel” og indleder her et muligt konkret indhold i kompromiset. Eksempel: Par exemple, on peut commencer demain. — “For eksempel kan man begynde i morgen.” I l'utiliser er utiliser infinitiven “at bruge”. l' er et direkte objektpronomen foran infinitiven og betyder her “den”; apostroffen skyldes, at pronomenet står foran vokalen i utiliser. Den faste tekst identificerer ikke nærmere, hvad “den” er. Eksempel: Je peux l'utiliser. — “Jeg kan bruge den.” ton betyder “din” foran et hankønsord i ental. I ton appel er det appel, der bestemmer formen, ikke ejeren. For et hunkønsord i ental bruges normalt ta, mens ton også bruges foran et hunkønsord, der begynder med vokallyd, fx ton idée — “din idé”. appel betyder her “opkald”, nærmere bestemt et telefonopkald. Det er et hankønsord i ental, hvilket forklarer ton appel. I andre sammenhænge kan ordet også betyde et kald eller en appel, men den faste tekst bruger betydningen “opkald”. partir er infinitiven “at tage af sted” eller “at gå derfra”. Her koordineres den med handlingen i l'utiliser efter et: begge handlinger hører til eksemplet på kompromiset. En nutidsform er fx je pars — “jeg tager af sted”. juste après betyder “lige bagefter”. juste gør tidsafstanden tæt eller umiddelbar; det betyder ikke her “retfærdig”. Eksempel: Je partirai juste après. — “Jeg tager af sted lige bagefter.” Samlet er Propose un compromis en opfordring til at foreslå et kompromis. par exemple introducerer et muligt indhold: at bruge “den” til dit opkald og derefter tage af sted lige bagefter. Hele ytringen betyder: “Foreslå et kompromis, for eksempel at bruge den til dit opkald og gå lige bagefter.”

8. Cela me paraît juste. Je peux aussi aider cette personne à trouver un autre espace de travail.

   Det føles rimeligt. Jeg kan også hjælpe personen med at finde en anden arbejdsplads.

   Cela

   det

   paraît

   virker

   juste

   rimelig

   Je peux

   jeg kan

   aussi

   også

   aider

   hjælpe

   cette

   denne

   personne

   person

   trouver

   finde

   un autre

   en anden

   espace de travail

   arbejdsplads

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og peger på den vurdering eller situation, der netop omtales; det er et demonstrativt pronomen. Det fortæller ikke i sig selv, hvilket konkret substantiv der henvises til. I fransk står cela normalt som en selvstændig form uden køns- eller talbøjning. paraît er nutidsformen af paraître i tredje person ental: paraître → il/elle paraît. Her betyder verbet “virker” eller “fremstår som”. Det bruges ofte med et adjektiv eller en anden beskrivelse: Ça paraît difficile. — “Det virker svært.” juste betyder her “rimelig” eller “retfærdig”, ikke nødvendigvis “korrekt” i alle sammenhænge. Adjektivet står i ental og har samme stavning i maskulinum og femininum: juste; i flertal bliver det justes. Une décision juste betyder for eksempel “en rimelig/retfærdig beslutning”. Je peux består af subjektet je og første person ental af pouvoir, peux. Formen betyder “jeg kan” og udtrykker her mulighed eller evne. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” Det er ikke det samme som je dois, “jeg skal/må”. aussi betyder “også”. Det føjer dette udsagn til noget andet, uden at ændre hvem der handler. I Je peux aussi aider modificerer det hele muligheden for at hjælpe: “Jeg kan også hjælpe”. aider er infinitiven “at hjælpe”. Den står efter peux, fordi pouvoir tager et andet verbum i infinitiv. Mønstret kan genbruges som Je peux + infinitiv: Je peux attendre. — “Jeg kan vente.” cette er det feminine entalsdemonstrativ “denne/dette” foran et substantiv. Her passer det sammen med personne, som er grammatisk femininum. Formen angiver ikke alene, hvor tæt den omtalte person er på taleren. personne betyder her “person”. Det er et grammatisk feminint substantiv, selv når personen er en mand: une personne. I andre konstruktioner, især med negation, kan personne betyde “ingen”, men den betydning er ikke den, der bruges her. trouver betyder “at finde” og står i infinitiv efter aider: aider ... à trouver — “hjælpe ... med at finde”. Efter à bruges her infinitiv, fordi handlingen “finde” er det, hjælpen retter sig mod. Eksempel: Elle m’aide à comprendre. — “Hun hjælper mig med at forstå.” un autre betyder “en anden”. un er den ubestemte artikel, mens autre er adjektivet, der beskriver substantivet. I dette udtryk er autre maskulinum ental, fordi det beskriver espace; den feminine entalsform er une autre, og flertal er d’autres. Eksempel: Nous cherchons une autre solution. — “Vi leder efter en anden løsning.” espace de travail betyder “arbejdsplads” eller mere bogstaveligt “arbejdsområde”. espace er et maskulint substantiv, og de travail præciserer, hvilken slags område der menes. Kombinationen er et substantiv med en de-forbindelse; travail betyder “arbejde”. Samlet er Cela me paraît juste “Det føles/virker rimeligt”: me angiver, at vurderingen opleves af taleren, mens paraît juste beskriver vurderingen. Derefter siger Je peux aussi aider cette personne à trouver un autre espace de travail: “Jeg kan også hjælpe personen med at finde en anden arbejdsplads.” Hele utterancen udtrykker altså både talerens vurdering og en mulig yderligere hjælp til personen.

9. Cela montre que tu respectes aussi la réservation de cette personne.

   Det viser, at du også respekterer personens reservation.

   Cela

   det

   montre

   viser

   tu

   du

   respectes

   respekterer

   aussi

   også

   réservation

   reservation

   cette

   denne

   personne

   person

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og fungerer som et selvstændigt demonstrativt pronomen. Det peger på en allerede nævnt situation eller vurdering, ikke på et navneord med en bestemt grammatisk form. Et nyttigt mønster er Cela montre que ... = “Det viser, at ...”. montre kommer af montrer og er nutid, 3. person ental: il/elle/on montre. Den konkrete form passer til subjektet Cela. Eksempel: Cette réponse montre le problème. — “Dette svar viser problemet.” tu er det uformelle 2. person ental, “du”. Det er subjektet for verbet i den efterfølgende ledsætning. Sammenlign med vous, som bruges til flertal eller høflig tiltale afhængigt af situationen. respectes kommer af respecter og er nutid, 2. person ental: tu respectes. Endelsen -es viser her, at subjektet er tu; den er ikke en del af stammen, som er respect-. Eksempel: Tu respectes cette décision. — “Du respekterer denne beslutning.” aussi betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, som allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der respekterer reservationen. réservation er et hunkønssubstantiv og betyder her “reservation”. I udtrykket la réservation de ... er de forbindelsesordet, der knytter reservationen til den person, som den gælder eller er knyttet til. Eksempel: La réservation est confirmée. — “Reservationen er bekræftet.” cette betyder “denne” foran et hunkønsord i ental. Formen står foran personne og viser derfor overensstemmelse med dette substantiv. Den tilsvarende form foran et hankønsord i ental er ofte ce, men valget afhænger af det følgende ords grammatiske køn, ikke af tallet alene. personne betyder her “person”. Det er et hunkønssubstantiv i fransk, hvilket forklarer cette personne. I andre sammenhænge kan personne også indgå i en konstruktion med betydningen “ingen”, men den betydning er ikke den relevante her. Hele strukturen er Cela montre que + tu respectes + aussi + la réservation de cette personne. que indleder ledsætningen, hvor tu er subjektet og respectes verbet. de cette personne knytter reservationen til personen. Samlet betyder sætningen: “Det viser, at du også respekterer personens reservation.”

10. Je peux écrire à cette personne maintenant et lui expliquer la situation.

    Jeg kan skrive til personen nu og forklare situationen.

    Je peux

    jeg kan

    écrire

    skrive

    cette

    denne

    personne

    person

    maintenant

    nu

    lui

    til vedkommende

    expliquer

    forklare

    situation

    situation

    Uddybende forklaring

    Je peux betyder her “jeg kan” og består af subjektet Je og 1. person ental af pouvoir i nutid: je peux. Fransk bruger pouvoir sammen med infinitiv for at udtrykke mulighed eller evne: Je peux venir. = “Jeg kan komme.” Det følgende infinitiv er ikke en del af selve formen peux. écrire er infinitivformen “at skrive”. Efter pouvoir står verbet i infinitiv. Med en modtager bruges ofte mønstret écrire à quelqu’un: J’écris à mon ami. = “Jeg skriver til min ven.” I den faste sætning er modtageren angivet ved à cette personne. cette betyder “denne” og er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmende ord. Formen vælges her, fordi den står sammen med det grammatisk feminine entalsord personne; det siger ikke i sig selv noget om personens køn. Sammenlign ce foran et maskulint entalsord og ces foran flertal: cette personne, ce message, ces personnes. personne betyder her “person”. Ordet er grammatisk feminint i fransk, også når den omtalte person ikke er kvinde. Derfor hedder det cette personne. Det er ikke den samme brug som den negative pronomenbrug i fx Personne ne vient. = “Ingen kommer.” maintenant er et tidsadverbium, “nu”. Det knytter tidspunktet til handlingerne i sætningen: taleren kan skrive og forklare nu. lui er her et indirekte objektspronomen i ental og betyder “til vedkommende”. Det står foran infinitiven expliquer og angiver modtageren for forklaringen. I denne sætning henviser det til personen, der allerede er nævnt i à cette personne; det erstatter ikke selve udtrykket dér, som stadig er modtagerled til écrire. Formen lui bruges for både en mandlig og en kvindelig entalsmodtager; flertal er leur. expliquer er infinitivformen “at forklare”. Konstruktionen expliquer quelque chose à quelqu’un betyder “at forklare noget til nogen”. Her er lui modtageren, mens la situation er det, der forklares. Eksempel: Je lui explique le problème. = “Jeg forklarer ham/hende problemet.” situation betyder “situation”. Det er et feminint substantiv, og i den fulde gruppe står det med den bestemte artikel la: la situation = “situationen”. Den bestemte form peger på en bestemt eller identificerbar situation i sammenhængen; une situation ville betyde “en situation”. Samlet har sætningen strukturen Je peux + infinitivforbindelsen écrire à cette personne + maintenant + et + lui expliquer la situation. Den betyder derfor: “Jeg kan skrive til personen nu og forklare situationen.” à cette personne er modtagerled til écrire, og lui angiver den samme modtager for expliquer, mens la situation er indholdet, der forklares.

11. Garde le message bref et suggère ce compromis.

    Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.

    Garde

    hold / keep

    message

    message

    bref

    brief / short

    suggère

    suggest

    ce

    this

    compromis

    compromise

    Uddybende forklaring

    Garde betyder her “hold” eller “bevar”. Det er imperativ af garder (“at holde, bevare”) til tu-formen. Imperativ bruges til en opfordring eller instruktion: Garde le silence. — “Hold tavshed.” Her gælder opfordringen det, der kommer efter verbet. message betyder “besked”. Det er et hankønsnavn; den bestemte artikel le viser her en bestemt besked, ikke blot en hvilken som helst besked. Et nyttigt mønster er le + navneord: le livre — “bogen”. bref betyder her “kort” eller “kortfattet”. Det er et adjektiv, der beskriver message, og det står efter navneordet. Formen bref er hankøn ental i denne sætning. Den tilsvarende hunkønsform er brève, som i une réponse brève — “et kort svar”. Garde le message bref betyder derfor “Hold beskeden kort”. På fransk står adjektivet efter det navneord, det beskriver, i dette tilfælde message bref. suggère betyder “foreslå”. Det er imperativ af suggérer til tu-formen. Som i Garde er det en direkte opfordring: Suggère une solution. — “Foreslå en løsning.” ce betyder her “det” i udtrykket “det kompromis”. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, der står foran et hankønsnavn i ental. Formen ændres efter det følgende navneords grammatiske køn og tal; foran et hunkønsnavn i ental bruges for eksempel cette. compromis betyder “kompromis”. Det er et hankønsnavn. Formen compromis skrives ens i ental og flertal, så tallet må blandt andet forstås ud fra bestemmelsesordet: ce compromis er “dette/det kompromis”, mens ces compromis er “disse kompromiser”. Til sidst samles delene sådan: Garde le message bref er en imperativ opfordring om at holde beskeden kort, og suggère ce compromis er en anden opfordring om at foreslå det pågældende kompromis. Hele ytringen betyder: “Hold beskeden kort, og foreslå det kompromis.”