La
« La » betyder « den/det » foran « salle » i « La salle de réunion ». Det er den bestemte artikel, der bruges med dette feminine ord; brug for eksempel « la » foran et tilsvarende feminint navneord.
salle
« salle » betyder « rum » og henviser her til møderummet i « La salle de réunion ». Det bruges ofte med « de » for at angive rummets formål, som i « salle de réunion ».
de
I « salle de réunion » forbinder « de » ordet for rum med dets formål og betyder her omtrent « til ». Mønstret « salle de + aktivitet eller formål » kan bruges om andre slags rum.
réunion
« réunion » betyder « møde » i udtrykket « salle de réunion ». Det bruges her som den aktivitet, som rummet er beregnet til; et nyt eksempel er « une réunion importante ».
est
« est » betyder « er » og forbinder møderummet med beskrivelsen « réservée deux fois ». Det står her sammen med subjektet « La salle de réunion »; brug samme form i en tilsvarende sætning med « il », « elle » eller et entalsnavneord.
réservée
« réservée » beskriver, at møderummet er reserveret, i « est réservée deux fois ». Formen passer til « la salle », og den bruges her sammen med « être » for at beskrive rummets reservationsstatus.
fois
« fois » betyder « gang » i udtrykket « deux fois », altså at noget er sket eller forekommer to gange. Det bruges normalt sammen med et tal, som i et nyt eksempel « une fois ».
dans
« dans » betyder « i » og angiver her, hvor reservationen står: « dans le calendrier ». Det kan bruges foran et sted eller en beholder, som i « dans un dossier ».
le
« le » betyder « den/det » foran « calendrier » i « le calendrier ». Det er den bestemte artikel, der bruges med dette maskuline entalsord; brug for eksempel « le » foran et andet maskulint entalsnavneord.
calendrier
« calendrier » betyder « kalender » og er her den kalender, hvor reservationen er registreret. Det kan bruges med « dans », som i « dans le calendrier ».
du
« du » angiver her, at kalenderen hører til eller er knyttet til det delte kontor i « du bureau partagé ». Formen svarer til forbindelsen « de le »; et nyt eksempel er « la porte du bureau ».
bureau
« bureau » betyder « kontor » i « le bureau partagé ». Her betegner det arbejdsstedet, hvis kalender deles; det kan også bruges i udtrykket « espace de travail » afhængigt af sammenhængen.
partagé
« partagé » betyder « delt » eller « fælles » og beskriver « bureau » i « le bureau partagé ». Det viser her, at kontoret bruges af flere; det kan også beskrive en anden ting, der deles, når sammenhængen gør det klart.
Qui
« Qui » betyder « hvem » og indleder spørgsmålet « Qui en a le besoin le plus urgent ? ». Det bruges til at spørge om en person; et nyt eksempel er « Qui vient ? ».
en
« en » henviser her til møderummet i « Qui en a le besoin le plus urgent ? » og svarer til « af det/den » i forbindelsen med « besoin ». Det kan bruges som stedfortræder i det almindelige mønster « avoir besoin de quelque chose ».
a
« a » betyder « har » i « Qui en a le besoin le plus urgent ? ». Det er den form, der står med subjektet « Qui »; brug den i mønstret « avoir besoin de » for at udtrykke, at nogen har brug for noget.
besoin
« besoin » betyder « behov » i udtrykket « avoir le besoin » her. Det indgår normalt i mønstret « avoir besoin de quelque chose », når man taler om at have brug for noget.
plus
« plus » betyder her « mest » i « le besoin le plus urgent » og markerer den højeste grad blandt flere behov. Det bruges foran et beskrivende ord i mønstret « le plus + beskrivelse ».
urgent
« urgent » betyder « akut » eller « presserende » og beskriver behovet i « le besoin le plus urgent ». Det bruges om noget, der kræver hurtig opmærksomhed; et nyt eksempel er « une demande urgente ».
J'ai
« J'ai » betyder « jeg har » i « J'ai un appel privé avec un client ». Det bruges her til at præsentere den aftale eller opgave, som taleren har; konstruktionen « J'ai + navneord » kan bruges til at nævne noget, man har.
un
« un » betyder « en » foran « appel » i « un appel privé ». Det er en ubestemt artikel for dette maskuline entalsord; brug for eksempel « un message ».
appel
« appel » betyder « opkald » i « un appel privé ». Det bruges her om en telefonsamtale med en klient; det kan genbruges i mønstret « avoir un appel avec quelqu'un ».
privé
« privé » betyder « privat » og beskriver « appel » i « un appel privé ». Det angiver her, at opkaldet ikke er offentligt eller fælles; brug samme placering efter navneordet i en tilsvarende beskrivelse.
avec
« avec » betyder « med » og forbinder opkaldet med den person, som samtalen er med i « avec un client ». Det bruges foran en person eller ting, der deltager eller følger med.
client
« client » betyder « klient » i « avec un client ». Det betegner her personen, som opkaldet er med; det bruges ofte efter « avec », når man angiver samtalepartneren.
Mais
« Mais » betyder « men » og markerer en modsætning mellem talerens opkald og den anden persons brug af rummet. Det kan indlede en ny sætning, der tilføjer en vigtig begrænsning eller kontrast.
une
« une » betyder « en » foran « autre personne » i « une autre personne ». Det er en ubestemt artikel for et feminint entalsord; brug for eksempel « une situation ».
autre
« autre » betyder « anden » i « une autre personne ». Det peger her på en person, som ikke er taleren; det kan bruges foran et navneord i mønstret « un autre » eller « une autre ».
personne
« personne » betyder « person » i « une autre personne ». Her henviser det til den anden bruger af møderummet; det kan bruges efter « une autre » for at tale om en anden person.
l'a
« l'a » står i « l'a réservée » og betyder her « har reserveret den », hvor « l' » henviser til møderummet, og « a » betyder « har ». Betydningen « reserveret » kommer sammen med « réservée »; mønstret « l'a + handlingsform » kan bruges, når en person har gjort noget ved en kendt ting.
pour
« pour » betyder her « til » og angiver formålet i « pour travailler seule ». Det bruges ofte foran en infinitiv for at vise, hvad noget er beregnet til eller gøres for.
travailler
« travailler » betyder « arbejde » i « pour travailler seule ». Efter « pour » står det her som den handling, som reservationen er beregnet til; mønstret « pour + infinitiv » kan bruges til at angive formål.
seule
« seule » betyder « alene » i « travailler seule » og beskriver, at personen arbejder uden andre. Formen står her med henvisning til « une autre personne »; brug den i en tilsvarende sammenhæng om en kvindelig person.
Alors
« Alors » betyder her « så » og leder B's forslag videre fra den beskrevne situation i « Alors, demande... ». Det kan bruges til at præsentere en følge eller et næste skridt.
demande
« demande » betyder « spørg » i « demande à cette personne ». Det fungerer her som en direkte opfordring til at spørge en person; mønstret « demander à quelqu'un si... » bruges til at spørge nogen, om noget er muligt eller sandt.
à
« à » står i « demande à cette personne » og angiver den person, som spørgsmålet rettes til. Det bruges i mønstret « demander à quelqu'un ».
cette
« cette » betyder « denne » foran « personne » i « cette personne ». Det peger på den person, der allerede er nævnt; brug det foran et feminint entalsnavneord, når personen eller tingen er bestemt i situationen.
si
« si » betyder her « om » og indleder det indirekte spørgsmål « si elle peut te laisser l'utiliser ». Det bruges efter verber som « demander » til at spørge, om noget er tilfældet eller muligt.
elle
« elle » betyder « hun » og henviser her til « cette personne ». Det fungerer som den, der muligvis kan give tilladelse; brug « elle » om en kvindelig person, der allerede er kendt i samtalen.
peut
« peut » betyder « kan » i « elle peut te laisser l'utiliser ». Det udtrykker her mulighed eller tilladelse og står sammen med infinitiven « laisser »; mønstret « pouvoir + infinitiv » bruges til at tale om, hvad nogen kan gøre.
te
« te » betyder « dig » i « te laisser l'utiliser » og viser, hvem der får lov til at bruge rummet. Det står foran infinitiven i denne konstruktion; et nyt eksempel er « te répondre ».
laisser
« laisser » betyder « lade » i « te laisser l'utiliser », altså at give en person mulighed for at gøre noget. Det bruges her med en person efterfulgt af en infinitiv: « laisser quelqu'un faire quelque chose ».
l'utiliser
« l'utiliser » betyder « bruge den » i « te laisser l'utiliser », hvor « l' » henviser til møderummet, og « utiliser » betyder « bruge ». Konstruktionen « laisser quelqu'un l'utiliser » bruges, når man lader nogen bruge en kendt ting.
moment
« moment » betyder « øjeblik » i « un moment » og angiver en kort tid. Udtrykket « un moment » kan bruges til at bede om eller beskrive en kort periode.
Je
« Je » betyder « jeg » i « Je ne veux pas... » og er den, der udtrykker ønsket. Det står foran verbet i en sætning om talerens holdning eller intention.
ne
« ne » er den første del af nægtelsen i « Je ne veux pas donner... ». Sammen med « pas » gør det udsagnet negativt; i skriftlig fransk bruges mønstret « ne ... pas » omkring verbet.
veux
« veux » betyder « vil » eller « ønsker » i « Je ne veux pas donner l'impression... ». Formen bruges her til at udtrykke talerens ønske; den kan genbruges i mønstret « je veux + infinitiv ».
pas
« pas » er den anden del af nægtelsen i « ne veux pas ». Sammen med « ne » betyder det, at taleren ikke ønsker at give et bestemt indtryk; mønstret « ne ... pas » bruges omkring verbet.
donner
« donner » betyder « give » i « donner l'impression que... ». Her bruges det i en fast forbindelse om at skabe eller efterlade et indtryk; mønstret « donner l'impression que + sætning » kan genbruges.
l'impression
« l'impression » betyder « indtrykket » i « donner l'impression que ma tâche est plus importante ». Det er det indtryk, taleren ikke vil give; udtrykket « donner l'impression que... » bruges til at beskrive, hvordan noget virker for andre.
que
« que » betyder her « at » og indleder indholdet af indtrykket i « l'impression que ma tâche est plus importante ». Det forbinder udtrykket om indtryk med den efterfølgende sætning.
ma
« ma » betyder « min » foran « tâche » i « ma tâche ». Det viser, at opgaven tilhører taleren; brug « ma » foran et feminint entalsnavneord.
tâche
« tâche » betyder « opgave » i « ma tâche ». Det henviser her til talerens arbejdsopgave; det kan bruges med et possessivt ord som i « ma tâche ».
importante
« importante » betyder « vigtig » og beskriver « ma tâche » i « ma tâche est plus importante ». Formen passer til det feminine ord « tâche »; « plus importante » bruges her til at sammenligne vigtighed.
Propose
« Propose » betyder « foreslå » i opfordringen « Propose un compromis ». Det bruges her til at anbefale, at modtageren fremsætter en løsning; mønstret « proposer un compromis » kan bruges i forhandlinger.
compromis
« compromis » betyder « kompromis » i « Propose un compromis ». Det er her en løsning, hvor begge personers behov tages i betragtning; det bruges ofte efter « proposer un ».
par
« par » indgår i « par exemple » og betyder her « for ». Sammen med « exemple » bruges det til at introducere en konkret mulighed eller illustration.
exemple
« exemple » betyder « eksempel » i « par exemple ». Udtrykket bruges til at give en konkret mulighed, som i denne sætning; det kan stå foran et forslag eller en forklaring.
ton
« ton » betyder « din » foran « appel » i « ton appel ». Det viser, at opkaldet tilhører eller vedrører den person, som B taler til; brug « ton » foran et maskulint entalsnavneord.
et
« et » betyder « og » og forbinder « l'utiliser pour ton appel » med « partir juste après ». Det binder to handlinger sammen i samme forslag.
partir
« partir » betyder « tage af sted » eller « gå » i « partir juste après ». Det angiver den anden handling i kompromiset; mønstret « partir après + tidspunkt eller begivenhed » kan bruges til at angive, hvornår man går.
juste
« juste » betyder her « lige » i tidsudtrykket « juste après », altså umiddelbart bagefter. Det bruges foran « après » for at gøre tidsfølgen mere præcis; i « Cela me paraît juste » betyder ordet derimod « rimeligt ».
après
« après » betyder « efter » eller « bagefter » i « juste après ». Her angiver det, at personen skal gå umiddelbart efter opkaldet; det kan bruges med en begivenhed eller et tidspunkt.
Cela
« Cela » betyder « det » eller « dette » og henviser i « Cela me paraît juste » til det foreslåede kompromis. Det bruges som subjekt, når man vurderer en allerede nævnt idé eller situation.
me
« me » betyder « mig » i « Cela me paraît juste » og viser, hvem vurderingen gælder for. Det står her som den person, som noget forekommer rimeligt for; mønstret « cela me paraît + beskrivelse » kan bruges til en personlig vurdering.
paraît
« paraît » betyder « forekommer » eller « virker » i « Cela me paraît juste ». Sammen med « me » udtrykker det, hvordan kompromiset virker for taleren; mønstret « me paraît + beskrivelse » bruges til at give en vurdering.
aussi
« aussi » betyder « også » i « Je peux aussi aider cette personne ». Det tilføjer endnu en mulig handling ud over den allerede nævnte; det står her før infinitiven « aider ».
aider
« aider » betyder « hjælpe » i « aider cette personne à trouver... ». Det bruges med den person, der modtager hjælpen, og med « à » før den handling, som hjælpen gør mulig: « aider quelqu'un à faire quelque chose ».
trouver
« trouver » betyder « finde » i « à trouver un autre espace de travail ». Det er den handling, personen skal hjælpes med; mønstret « aider quelqu'un à trouver quelque chose » kan genbruges.
espace
« espace » betyder « plads » eller « område » i « espace de travail ». Her henviser det til et andet sted, hvor personen kan arbejde; det bruges ofte med « de » til at angive områdets funktion.
travail
« travail » betyder « arbejde » i « espace de travail », altså « arbejdsplads » eller « arbejdsområde ». Det står efter « de » for at beskrive, hvad området bruges til.
montre
« montre » betyder « viser » i « Cela montre que... ». Det forbinder den synlige handling med den konklusion, at taleren respekterer reservationen; mønstret « cela montre que + sætning » bruges til at forklare, hvad noget signalerer.
tu
« tu » betyder « du » i « tu respectes aussi... ». Det er den person, som B henvender sig til; det bruges som subjekt i en direkte og uformel henvendelse.
respectes
« respectes » betyder « respekterer » i « tu respectes aussi la réservation ». Formen står sammen med « tu » og beskriver, at man tager den anden persons reservation alvorligt; mønstret « respecter + navneord » kan bruges om regler, aftaler eller andres valg.
réservation
« réservation » betyder « reservation » i « la réservation de cette personne ». Det henviser her til den anden persons booking af møderummet; det kan bruges efter « respecter » om en aftale eller booking.
écrire
« écrire » betyder « skrive » i « Je peux écrire à cette personne ». Det bruges med « à » for at angive, hvem man skriver til; mønstret « écrire à quelqu'un » kan bruges om beskeder eller anden skriftlig kontakt.
maintenant
« maintenant » betyder « nu » i « Je peux écrire à cette personne maintenant ». Det angiver, at handlingen kan ske på det aktuelle tidspunkt; det kan stå til sidst i en sætning som her.
lui
« lui » betyder her « ham eller hende » og henviser til personen i « lui expliquer la situation ». Det er den person, som forklaringen gives til; mønstret « expliquer quelque chose à quelqu'un » bruger « lui » som stedfortræder for personen.
expliquer
« expliquer » betyder « forklare » i « lui expliquer la situation ». Det bruges med det, der forklares, og den person, som får forklaringen; mønstret er « expliquer quelque chose à quelqu'un ».
situation
« situation » betyder « situation » i « expliquer la situation ». Det henviser her til konflikten om det dobbeltbookede møderum; det kan bruges efter « expliquer » om en omstændighed, som modtageren skal forstå.
Garde
« Garde » betyder her « hold » i opfordringen « Garde le message bref ». Det anbefaler, at beskeden forbliver kort; mønstret « garder quelque chose + beskrivelse » kan bruges til at fastholde en bestemt egenskab.
message
« message » betyder « besked » i « Garde le message bref ». Det er den skriftlige kontakt, der skal sendes til den anden person; det kan bruges med « écrire » eller « envoyer ».
bref
« bref » betyder « kort » og beskriver « message » i « le message bref ». Det angiver her, at beskeden ikke skal være lang; formen står efter navneordet i denne beskrivelse.
suggère
« suggère » betyder « foreslår » i opfordringen « suggère ce compromis ». Det anbefaler, at modtageren præsenterer kompromiset som en mulighed; mønstret « suggérer quelque chose » bruges til at fremsætte et forslag.
ce
« ce » betyder « dette » eller « det » foran « compromis » i « ce compromis ». Det henviser til det kompromis, der allerede er nævnt; brug « ce » foran et maskulint entalsnavneord.