Retfærdig brug af fællesvaskeriet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Toutes les machines à laver sont encore pleines.

   Alle vaskemaskinerne er fulde igen.

   Toutes

   alle

   machines à laver

   vaskemaskiner

   sont

   er

   encore

   igen

   pleines

   fulde

   Uddybende forklaring

   Toutes betyder her “alle” og står i femininum pluralis, fordi det knytter sig til machines à laver. Formen bøjes efter køn og tal: tout (maskulinum ental), toute (femininum ental), tous (maskulinum pluralis), toutes (femininum pluralis). Eksempel: Toutes les fenêtres sont ouvertes. — “Alle vinduerne er åbne.” machines à laver er den faste franske betegnelse for “vaskemaskiner”. Hovedordet er machine, et femininumord; machines er pluralis. à laver er den del af betegnelsen, der præciserer maskinens funktion. Eksempel: La machine à laver est bruyante. — “Vaskemaskinen larmer.” sont er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person pluralis: ils/elles sont. Den bruges her sammen med subjektet Toutes les machines à laver. Eksempel: Les portes sont fermées. — “Dørene er lukkede.” encore betyder her “igen”, altså at situationen gentager sig. I andre sammenhænge kan encore også betyde “stadig”, men den faste oversættelse angiver gentagelse i denne sætning. Eksempel: Il pleut encore. — “Det regner stadig.” pleines betyder “fulde”. Adjektivet har grundformen plein; pleines er femininum pluralis og retter sig efter machines. Formerne omfatter blandt andet plein (maskulinum ental), pleine (femininum ental), pleins (maskulinum pluralis) og pleines (femininum pluralis). Eksempel: Les bouteilles sont pleines. — “Flaskerne er fulde.” Samlet består sætningen af Toutes les machines à laver (“alle vaskemaskinerne”), sont (“er”), encore (“igen”) og pleines (“fulde”). Den betyder derfor: “Alle vaskemaskinerne er fulde igen.”

2. Regarde sur le planning quand la prochaine lessive se termine.

   Tjek skemaet og se, hvornår den næste vask er færdig.

   Regarde

   se

   sur le planning

   på skemaet

   quand

   hvornår

   la prochaine

   den næste

   lessive

   vask

   se termine

   er færdig

   Uddybende forklaring

   Regarde er imperativ af regarder (“at se”) til én person, med det underforståede subjekt tu. Imperativ bruges her til en direkte opfordring. Sammenlign med nutidsformen tu regardes: Regarde ! = “Se!” sur le planning betyder her “på skemaet/planen”. sur angiver, at man finder oplysninger i eller på et bestemt sted, og le planning er et maskulint navneord. Eksempel: Le rendez-vous est sur le planning. — “Aftalen står på skemaet.” quand betyder “hvornår” i dette spørgsmål om tidspunkt. Det indleder her den underordnede del quand la prochaine lessive se termine. Det er ikke det samme som lorsque, som oftere betyder “når” i en tidsangivelse eller en konstatering; i dette spørgsmål er quand den naturlige form. la prochaine betyder “den næste”. prochaine er hunkøns ental af adjektivet prochain; formen passer til det hunkønnede navneord lessive, som kommer bagefter. Sammenlign le prochain lavage — “den næste vask”, hvor adjektivet har hankønsformen prochain. lessive er et hunkønnet navneord. I denne sætning betyder det “vask”, altså den vask, der er i gang eller skal afsluttes; betydningen støttes af konteksten om vaskemaskiner og af oversættelsen. Som navneord kan lessive også betegne vasketøj eller vaskemiddel i andre sammenhænge, men her er det den relevante vask. se termine er tredje person ental i nutid af det pronominale verbum se terminer, “at slutte/at blive færdig”. Det er termine, ikke lessive, der bærer verbets person- og talbøjning; subjektet er la prochaine lessive, ental. Konstruktionen beskriver derfor, hvornår vasken er færdig. Eksempel: La réunion se termine à midi. — “Mødet slutter ved middagstid.” Samlet bygges sætningen sådan op: Regarde giver opfordringen, sur le planning angiver, hvor man skal kigge, og quand la prochaine lessive se termine angiver den oplysning, man skal finde: hvornår den næste vask er færdig. Hele ytringen betyder: “Tjek skemaet og se, hvornår den næste vask er færdig.”

3. L'une des machines devrait bientôt être terminée, mais la personne qui l'a lancée n'est pas là.

   En af maskinerne burde være færdig snart, men personen, der satte den i gang, er her ikke.

   L'une des

   en af

   machines

   maskiner

   devrait

   burde

   bientôt

   snart

   être

   være

   terminée

   færdig

   personne

   person

   l'a lancée

   satte den i gang

   n'est pas là

   er ikke her

   Uddybende forklaring

   L'une des betyder her “en af”. Konstruktionen l'une de + flertal udvælger ét medlem af en gruppe; l'une er den feminine form, fordi det underforståede valgte ord machine er feminint. Den tilsvarende maskuline form er l'un des. machines er flertalsformen af machine, “maskine”. Efter des står substantivet her i flertal: une machine → des machines. devrait er en form af devoir og udtrykker her en forventning eller sandsynlighed: “burde”. Det er konditionalis, 3. person ental, og subjektet er L'une (“den ene”). Sammenlign doit (“skal/måtte”) med devrait (“burde/forventes at”). bientôt betyder “snart” og angiver, at det forventede tidspunkt ligger nær fremtiden. être er infinitiven af “at være”. Efter devrait står infinitiven: devrait être = “burde være”. terminée betyder her “færdig” eller “afsluttet”. Den står i feminin ental og passer til l'une/machine; det er participiet af terminer. I être terminée beskrives maskinens tilstand: “være færdig”. Den maskuline form er terminé, mens flertal fx er terminées for feminine substantiver. personne betyder “person”. I fransk er substantivet grammatisk feminint, også når personen ikke nødvendigvis er kvinde; derfor kan man sige la personne. I den relative del qui l'a lancée er denne person den, der satte maskinen i gang. qui forbinder personen med handlingen og fungerer som subjekt i den relative sætning. l'a lancée betyder her “har sat den i gang”. a lancée er passé composé af lancer; a er hjælpeverbet, og lancée er perfektum participium. l' er et direkte objektpronomen, der her henviser til maskinen. Fordi det feminine direkte objekt står foran hjælpeverbet, får participiet feminin entalsendelse: lancée. Med et maskulint objekt ville man fx have l'a lancé. n'est pas là betyder “er ikke her”. est er 3. person ental af être, og ne ... pas danner nægtelsen; ne bliver til n' foran vokal. là betyder “her” i denne sammenhæng og angiver tilstedeværelse på det relevante sted. Hele sætningen samler sig sådan: L'une des machines devrait bientôt être terminée = “En af maskinerne burde være færdig snart”. mais markerer kontrasten, og la personne qui l'a lancée er “personen, der satte den i gang”. Til sidst siger n'est pas là, at denne person ikke er her. Den samlede betydning er derfor: “En af maskinerne burde være færdig snart, men personen, der satte den i gang, er her ikke.”

4. Laisse-lui quelques minutes avant de déplacer son linge.

   Giv personen et par minutter, før du flytter vedkommendes vasketøj.

   Laisse-lui

   giv personen

   quelques

   et par

   minutes

   minutter

   avant de

   før

   déplacer

   flytte

   son

   vedkommendes

   linge

   vasketøj

   Uddybende forklaring

   Laisse-lui betyder her “giv personen [tid]”. laisse er imperativ af laisser (“at lade/give”) til én tiltalt person: laisser → tu laisses i nutid, men imperativen er laisse. lui er et indirekte objektspronomen i ental og henviser her til personen, der satte maskinen i gang. Ved en direkte modtager bruges for eksempel Donne-lui une minute — “Giv personen et minut.” quelques betyder her “et par” eller “nogle få” og står foran et substantiv i flertal. Formen ændres ikke efter grammatisk køn; den bruges her foran minutes. Det er ikke det samme som det mere præcise deux (“to”). minutes er flertal af minute, “minut”. Efter quelques står substantivet i flertal: quelques minutes — “et par minutter”. avant de betyder “før” og indleder her konstruktionen avant de + infinitiv. I denne sætning har infinitiven samme underforståede aktør som hovedverbet: den tiltalte person skal vente, før vedkommende flytter noget. Eksempel: Réfléchis avant de répondre — “Tænk dig om, før du svarer.” déplacer er infinitiven af verbet “at flytte”. Den står efter de i avant de déplacer. Her betegner den den handling, der skal vente: at flytte noget. En anden form er je déplace — “jeg flytter” — hvor verbet er bøjet i nutid. son betyder her “vedkommendes” og er et possessivt bestemmelsesord. I fransk retter son sig efter det ejede ord, ikke efter ejerens køn: son linge er muligt, fordi linge er hankøn ental. For et hunkønsord bruges normalt sa, som i sa chemise — “vedkommendes skjorte”. linge betyder her “vasketøj”. Ordet kan også betegne linned eller tekstiler mere generelt, men i denne sætning betegner det vasketøjet som en samlet mængde. linge er et hankønsord og står her i ental som et samlet, ikke-tælleligt begreb. Samlet bygges sætningen sådan: Laisse-lui (“giv personen”) + quelques minutes (“et par minutter”) angiver, at personen skal have lidt tid. avant de déplacer son linge (“før du flytter vedkommendes vasketøj”) angiver den efterfølgende handling. Hele betydningen er derfor: “Giv personen et par minutter, før du flytter vedkommendes vasketøj.”

5. Combien de temps est-il raisonnable d'attendre avant de le déplacer ?

   Hvor længe er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?

   Combien de temps

   hvor længe

   est-il

   er det

   raisonnable

   rimeligt

   attendre

   vente

   avant de

   før

   le

   det

   déplacer

   flytte

   Uddybende forklaring

   Combien de temps spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast og meget brugbar måde at spørge om tidslængde på. Sammenlign Combien de jours ? — “Hvor mange dage?”; her spørges der specifikt til tidsrummet, ikke til et antal dage. est-il er inversionen af il est: verbet est kommer foran il, fordi hele formuleringen er et spørgsmål. I est-il raisonnable... er il et grammatisk, upersonligt subjekt i betydningen “er det rimeligt...”; det behøver ikke at henvise til en bestemt person eller ting. est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental. raisonnable betyder her “rimeligt” eller “forsvarligt”. Adjektivet beskriver, om handlingen er passende ud fra situationen. Det kan også bruges om en person eller beslutning, men den konkrete betydning her er vurderingen af at vente. attendre er infinitiven “at vente”. Efter être raisonnable de bruges infinitivkonstruktionen til at vurdere, om en handling er rimelig: Il est raisonnable d’attendre. — “Det er rimeligt at vente.” Apostroffen i d’attendre er en sammentrækning af de foran en vokal; i den faste tekst står d'attendre inde i den første del af formuleringen. avant de betyder “før” og indleder her en handling, der kommer senere end den første handling. Efter avant de står normalt en infinitiv: avant de partir — “før man tager af sted”. Det er ikke selve den efterfølgende handling alene, der betyder “før”; avant de er den genbrugelige tidskonstruktion. le er et direkte objektspronomen i hankøn ental og betyder her “det”, i overensstemmelse med den faste oversættelses læsning. Pronomenets grammatiske form viser hankøn og ental, mens den konkrete genstand er den, som samtalen handler om; formen kan ikke alene identificere genstanden. Foran en vokal bliver denne form ofte l’, som i l’attendre — “at vente på det” — men her står le foran konsonanten i déplacer. déplacer er infinitiven “at flytte”. Den beskriver handlingen, som le er direkte objekt for: at flytte det. Verbet kan bruges om at flytte en genstand fra dens nuværende sted; den observerede form angiver ikke i sig selv, hvem der skal udføre handlingen. Samlet er strukturen Combien de temps est-il raisonnable d’attendre avant de le déplacer ?: først spørges der om varigheden, derefter vurderes det, om det er rimeligt at vente, og til sidst angives den senere handling med avant de le déplacer. Hele ytringen betyder derfor: “Hvor længe er det rimeligt at vente, før jeg flytter det?”

6. Un court délai suffit si d'autres personnes attendent.

   En kort frist er nok, hvis andre mennesker venter.

   court

   kort

   délai

   frist; tidsfrist

   suffit

   er nok; er tilstrækkelig

   si

   hvis

   d'autres

   andre

   personnes

   mennesker; personer

   attendent

   venter

   Uddybende forklaring

   court beskriver délai og står derfor i hankøn ental: court. Grundformen er court; de almindelige former er courte i hunkøn ental og courts/courtes i flertal. Eksempel: une courte pause — en kort pause. délai betyder her den tid eller frist, man kan vente. Det er et hankønsord, hvilket ses i un court délai. Det kan bruges i mønsteret un délai de + substantiv, for eksempel un délai de trois jours — en frist på tre dage. Un court délai er subjektet i sætningen. Artiklen un markerer et ubestemt eksemplar af substantivet, men udsagnet angiver ikke i sig selv et bestemt antal. suffit er nutidsformen af suffire i tredje person ental. Her er betydningen, at fristen er tilstrækkelig: Cela suffit — Det er nok. Sammenlign il faut — det er nødvendigt; suffire handler om, at noget opfylder et behov, ikke om nødvendighed. si indleder betingelsen. Mønstret X suffit si Y betyder, at X er nok under betingelsen Y. Eksempel: Une minute suffit si tu es prêt — Et minut er nok, hvis du er klar. d'autres betyder andre i flertal. Formen består af de og flertalsformen autres; autre betyder anden/andet i ental, mens autres bruges i flertal. Her står autres foran personnes og bøjes ikke efter køn i denne form. personnes er flertal af det hunkønnede substantiv personne, som betyder en person eller et menneske. Flertallet gør det klart, at der er tale om flere personer; des personnes betyder personer i en ubestemt flertalsform. I d'autres personnes betyder helheden andre mennesker/personer. attendent er nutidsformen af attendre for tredje person flertal. Den passer til det flertallige subjekt d'autres personnes: les personnes attendent — personerne venter. Grundformen er attendre; entalsformen er for eksempel il attend — han/det venter. Hele strukturen er Un court délai suffit + si d'autres personnes attendent. Første del siger, at en kort frist er tilstrækkelig. si tilføjer betingelsen, nemlig at andre personer venter. Derfor betyder hele ytringen: En kort frist er nok, hvis andre mennesker venter.

7. Je vais mettre un rappel pour revenir dès que ma lessive est terminée.

   Jeg sætter en påmindelse, så jeg kommer tilbage, så snart min vask er færdig.

   Je vais

   jeg skal

   mettre

   sætte

   un rappel

   en påmindelse

   pour

   for at

   revenir

   komme tilbage

   dès que

   så snart

   ma

   min

   lessive

   vask

   terminée

   færdig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je og vais, en form af aller. Sammen med et infinitiv bagefter danner det fransk nærfremtid: aller i nutid + infinitiv. Det betyder her, at handlingen snart skal udføres, ikke nødvendigvis en pligt. Eksempel: Je vais appeler. — Jeg ringer snart. mettre er infinitivformen af verbet, der her betyder at sætte eller indstille noget. Efter vais står verbet i infinitiv: je vais mettre. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Nous allons mettre une alarme. — Vi vil sætte en alarm. un rappel er et hankønsnavneord med den ubestemte artikel un; her betyder det en påmindelse. rappel kan bruges om noget, der minder en om en handling eller et tidspunkt. Eksempel: J’ai un rappel à huit heures. — Jeg har en påmindelse klokken otte. pour indleder her formålet med handlingen. Når formålet har samme underforståede aktør som hovedhandlingen, står der ofte pour + infinitiv: pour revenir betyder “for at komme tilbage”. revenir er infinitivformen af et verbum, der betyder at komme tilbage. Det indeholder præfikset re-, som i dette verbum hænger sammen med tilbagevenden; det bør læres som hele verbet revenir. Eksempel: Elle va revenir demain. — Hun kommer tilbage i morgen. dès que er en fast tidsforbindelse, der betyder “så snart”. Den indleder betingelsen eller tidspunktet for noget, uden selv at angive, hvor lang ventetiden er. Eksempel: Je t’appelle dès que je suis libre. — Jeg ringer til dig, så snart jeg er fri. ma er en possessiv form, der betyder “min” foran et entalsnavneord i hunkøn. Formen vælges efter det ejede navneords grammatiske køn og tal, ikke efter ejeren. Her står den foran lessive, som er hunkøn ental. Eksempel: ma voiture — min bil. Den tilsvarende form foran et hankønsnavneord er mon, som i mon livre — min bog. lessive er et hunkønsnavneord, der her betyder vask, altså vasketøj eller en vask, der er i gang. I andre sammenhænge kan ordet også betegne vaskemiddel, så den præcise betydning afhænger af sammenhængen; her støttes betydningen af, at vasken kan blive færdig. terminée beskriver her lessive som færdig. Det er hunkøn ental og har endelsen -e, fordi det tilpasser sig lessive; den relevante grundform er terminé, ikke navneordet lessive. I udsagnet står det sammen med est: ma lessive est terminée — min vask er færdig. Hankøn ental har formen terminé, mens hunkøn ental har terminée. Hele strukturen er Je vais mettre un rappel + pour revenir + dès que ma lessive est terminée. Den betyder, at taleren vil sætte en påmindelse med det formål at komme tilbage, så snart talerens vask er færdig. Tidsforbindelsen dès que knytter tilbagekomsten til det tidspunkt, hvor vasken er færdig.

8. Cela permet de demander plus facilement la même chose à tous les autres.

   Så er det lettere at bede alle andre om at gøre det samme.

   Cela

   det

   permet

   gør det muligt

   demander

   bede om

   plus facilement

   lettere

   même

   samme

   chose

   ting

   tous les autres

   alle de andre

   Uddybende forklaring

   Cela er et neutralt demonstrativt pronomen og betyder her “det”. Formen ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. Her peger det på noget, der allerede er relevant i situationen, uden at sætningen selv fastslår et bestemt substantiv som reference. permet er nutidsformen af permettre i tredje person ental. Konstruktionen permettre de + infinitiv betyder “gøre det muligt at …” eller “give mulighed for at …”. Her bærer permet bøjningen, mens demander står i infinitiv. demander betyder her “bede om” eller “anmode om”. En nyttig konstruktion er demander quelque chose à quelqu’un: man beder nogen om noget. I denne sætning er la même chose det, der bedes om, og à tous les autres angiver dem, man beder. plus facilement betyder “lettere” eller mere direkte “på en lettere måde”. facilement betyder “på en let måde”, og plus facilement betyder “på en lettere måde” eller “mere let”. Det beskriver, hvordan handlingen demander udføres. même betyder her “samme” og står sammen med chose. I ental har même samme form ved hankøn og hunkøn; i flertal hedder det mêmes. Det er altså tallet, ikke det grammatiske køn, der giver formen mêmes i flertal. chose er et substantiv, der betyder “ting”. Sammen betyder la même chose “det samme” eller bogstaveligt “den samme ting”. Eksempel: Je veux la même chose. — “Jeg vil have det samme.” tous les autres betyder “alle de andre”. tous er her hankøn flertal; denne form bruges også om en blandet gruppe. les autres er et flertalsudtryk, men formen autres viser ikke i sig selv, om gruppen er hankøn, hunkøn eller blandet. à markerer i denne konstruktion dem, som anmodningen rettes til, ikke selve det, der bliver bedt om. Samlet betyder Cela permet de demander plus facilement la même chose à tous les autres: “Det gør det muligt lettere at bede alle de andre om det samme.” Det svarer til den faste oversættelse: “Så er det lettere at bede alle andre om at gøre det samme.”

9. Je ne peux pas me plaindre du linge abandonné si je laisse aussi le mien là.

   Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit ligge der.

   Je ne peux pas

   jeg kan ikke

   me plaindre

   klage

   linge

   vasketøj

   abandonné

   efterladt

   si

   hvis

   laisse

   lader; efterlader

   aussi

   også

   le mien

   mit; det, der er mit

   là

   der

   Uddybende forklaring

   Je ne peux pas betyder her »jeg kan ikke«. peux er nutidsformen af pouvoir (»at kunne«) i første person ental: je peux; med ne ... pas bliver udsagnet nægtet: je ne peux pas. I moderne talesprog udelades ne ofte, men den fulde form står her. me plaindre er infinitiven af det refleksive verbum se plaindre (»at klage«). Formen me passer til subjektet je: je me plains betyder »jeg klager«, mens infinitiven efter peux er me plaindre. Verbet tager ofte de: se plaindre de quelque chose — »klage over noget«. linge betyder »vasketøj« eller »linned« og er et hankønsord. I forbindelsen du linge er du den sammentrukne form af de le; her betegner det det vasketøj, der klages over. linge kan også bruges om linned eller tekstiler mere generelt, afhængigt af sammenhængen. abandonné betyder her »efterladt«. Det er perfektum participium af abandonner (»at efterlade«), brugt som tillægsord, og det står i hankøn ental for at passe til linge: du linge abandonné. Det beskriver altså vasketøjet som efterladt, ikke selve handlingens tidspunkt. si indleder betingelsen »hvis«. Mønstret er si + nutid, efterfulgt af en hovedsætning: Si je laisse ... — »Hvis jeg lader ...«. Det er ikke det samme som quand (»når«), som normalt peger på noget, der forventes at ske. laisse er første person ental i nutid af laisser (»at lade« eller »at efterlade«): je laisse. Her betyder det »jeg lader [noget] ligge«; den præcise genstand kommer bagefter i le mien. aussi betyder »også« og føjer denne talers egen handling til en allerede relevant handling eller situation. Placeringen efter je og før laisse giver betydningen »jeg også lader ...«. le mien er et possessivt pronomen: »det, der er mit« eller kort »mit«. Det erstatter et allerede forstået hankønsord i ental, her le linge, så le og mien står i hankøn ental. Sammenlign la mienne for et hunkønsord i ental og les miens for hankønsord i flertal; formen følger det erstattede ord, ikke nødvendigvis ejeren. là betyder »der« og angiver stedet, hvor noget bliver ladet ligge. Det er et stedadverbium, ikke en del af det possessive pronomen. Samlet bygges sætningen sådan op: Je ne peux pas me plaindre de ... = »Jeg kan ikke klage over ...«, og si je laisse aussi le mien là = »hvis jeg også lader mit ligge der«. Hele betydningen er: »Jeg kan ikke klage over efterladt vasketøj, hvis jeg også lader mit ligge der.«

10. La buanderie commune fonctionne mieux quand les gens surveillent la durée des cycles.

    Det går bedre i fællesvaskeriet, når folk holder øje med vasketiderne.

    buanderie

    vaskeri

    commune

    fælles

    fonctionne

    fungerer

    mieux

    bedre

    quand

    når

    gens

    folk

    surveillent

    holder øje med

    durée

    varighed

    cycles

    cyklusser

    Uddybende forklaring

    buanderie betyder her et vaskeri eller vaskerum, altså et sted med vaskemaskiner. Ordet er et feminint substantiv; det er dette ord, som commune bøjes efter i køn og tal. commune betyder her fælles eller delt. Formen er feminin ental, fordi den beskriver buanderie. Den maskuline entalsform er commun, mens flertal har communs eller communes efter køn. Eksempel: une salle commune — et fællesrum. fonctionne kommer af fonctionner og er nutidsformen i tredje person ental. Her beskriver det, hvordan vaskeriet fungerer. Eksempel: La machine fonctionne. — Maskinen fungerer. mieux er komparativformen af adverbiet bien: bien — godt, mieux — bedre. Det beskriver her, at vaskeriet fungerer på en bedre måde; det er ikke et adjektiv, der bøjes efter buanderie. Eksempel: Cette solution fonctionne mieux. — Denne løsning fungerer bedre. quand indleder en tidsledsætning og betyder når. Mønsteret quand + sætning angiver, hvornår noget gælder: Je viens quand tu appelles. — Jeg kommer, når du ringer. gens betyder folk eller mennesker. Det er et flertalsord og står her som subjekt for surveillent. Som nyttig kontrast bruges personne ofte om én person eller, i andre konstruktioner, ingen personer; det er ikke en entalsform af gens. surveillent kommer af surveiller og er nutidsformen i tredje person flertal. Her betyder verbet at holde øje med eller følge noget, nemlig cyklussernes varighed. Endelsen -ent viser denne verbform, men udtales normalt ikke særskilt. Eksempel: Ils surveillent la machine. — De holder øje med maskinen. durée er et feminint substantiv, der betyder varighed eller længde i tid. I la durée des cycles er det varigheden, der bliver overvåget; des cycles præciserer, hvis varighed der er tale om. Eksempel: La durée du programme est courte. — Programmets varighed er kort. cycles er flertal af cycle og betyder her vaskecyklusser, altså de enkelte maskinforløb. Den bestemte forbindelse la durée des cycles betyder cyklussernes varighed og svarer i den faste oversættelse til vasketiderne. Hele sætningen bygges sådan: La buanderie commune fonctionne mieux — det fælles vaskeri fungerer bedre — og quand les gens surveillent la durée des cycles — når folk holder øje med cyklussernes varighed. Samlet betyder den: Det går bedre i fællesvaskeriet, når folk holder øje med vasketiderne.