Toutes
« Toutes » betyder her «alle» og omfatter alle maskinerne i «Toutes les machines à laver». Formen står foran en betegnelse for flere ting og bruges her til at beskrive hele gruppen.
les
« les » er den bestemte flertalsartikel i «les machines à laver» og svarer her til «de». Den står foran et substantiv i flertal, når der er tale om bestemte maskiner.
machines
« machines » betyder her «maskiner» og henviser til vaskemaskinerne i «les machines à laver». Ordet kan bruges om maskiner eller apparater, der udfører en bestemt funktion.
à
« à » forbinder «machines» med «laver» i udtrykket «machines à laver», som betyder vaskemaskiner. Her viser «à» hvilken funktion maskinerne har.
laver
« laver » betyder «vaske» i «machines à laver» og beskriver maskinernes funktion. Formen står efter «à» i denne faste navnekonstruktion.
sont
« sont » betyder «er» i «Toutes les machines à laver sont encore pleines». Det forbinder maskinerne med deres tilstand, at de er fulde.
encore
« encore » betyder her «stadig», fordi maskinerne fortsat er fulde. Det bruges i «sont encore pleines» til at vise, at situationen gentager sig eller varer ved.
pleines
« pleines » betyder «fulde» og beskriver maskinerne i «sont encore pleines». Formen passer til de maskiner, der omtales, og bruges her om deres aktuelle tilstand.
Regarde
« Regarde » betyder «se» eller «kig» og er en direkte opfordring til at undersøge skemaet. I «Regarde sur le planning» følges det af det sted eller materiale, man skal kigge på.
sur
« sur » betyder her «på» i «Regarde sur le planning». Det angiver, at oplysningerne findes på skemaet eller tidsplanen.
le
« le » er den bestemte artikel i «le planning» og svarer her til «det» eller «den». Den står foran et bestemt substantiv i ental.
planning
« planning » betyder her «skema» eller «tidsplan». I samtalen er det planen, hvor man kan se, hvornår den næste vask slutter.
quand
« quand » betyder «hvornår» i spørgsmålet om, hvornår den næste vask slutter. Det indleder her den del af sætningen, der angiver tidspunktet.
la
« la » er den bestemte artikel i «la prochaine lessive» og svarer her til «den». Den står foran det bestemte substantiv «lessive».
prochaine
« prochaine » betyder «næste» og beskriver «la prochaine lessive». Ordet peger her på den vask, der kommer efter de aktuelle vaske.
lessive
« lessive » betyder her «vask» og henviser til den næste omgang vasketøj eller vask. I «la prochaine lessive se termine» er det denne vask, der bliver færdig.
se
« se » er pronomenet i den refleksive konstruktion «se termine». Sammen med «termine» beskriver det her, at vasken afsluttes eller bliver færdig.
termine
« termine » betyder her «slutter» eller «bliver færdig» i «se termine». Formen bruges til at beskrive afslutningen på den næste vask.
L'une
« L'une » betyder «den ene» eller «en af dem» i «L'une des machines». Det peger på én maskine blandt de maskiner, der allerede er nævnt.
des
« des » betyder her «af de» i «L'une des machines». Det forbinder den ene maskine med den større gruppe af maskiner.
devrait
« devrait » udtrykker her, at maskinen forventes at være færdig eller burde være det snart. I «devrait bientôt être terminée» markerer det en vurdering eller forventning.
bientôt
« bientôt » betyder «snart» og angiver, at maskinen forventes at være færdig inden længe. Det står i «devrait bientôt être terminée» og knytter sig til tidspunktet for afslutningen.
être
« être » betyder «være» i «être terminée». Det forbinder maskinen med tilstanden «terminée», altså at den er færdig.
terminée
« terminée » betyder «færdig» i «être terminée» og beskriver maskinens vask som afsluttet. Formen bruges her som en tilstand efter «être».
mais
« mais » betyder «men» og markerer modsætningen mellem, at maskinen snart er færdig, og at personen ikke er til stede. Det forbinder de to dele af sætningen.
personne
« personne » betyder «person» i «la personne qui l'a lancée». Det henviser til den person, der satte maskinen i gang.
qui
« qui » betyder her «som» eller «der» og indleder «qui l'a lancée». Det forbinder personen med den handling, personen udførte.
l'a
« l'a » indgår i «l'a lancée» og betyder her, at personen har sat maskinen i gang. « l' » henviser til maskinen, mens « a » indgår i verbalkonstruktionen for handlingen.
lancée
« lancée » betyder her «sat i gang» eller «startet» i «l'a lancée». Formen beskriver, hvad personen gjorde med maskinen.
n'est
« n'est » betyder «er ikke» som første del af «n'est pas là». Det indgår sammen med «pas» i nægtelsen af, at personen er til stede.
pas
« pas » er den anden del af nægtelsen i «n'est pas là» og gør betydningen til «er ikke der». Det bruges her sammen med «ne» eller den sammentrukne form «n'est».
là
« là » betyder her «der» eller «til stede» i «n'est pas là». Det angiver personens tilstedeværelse på stedet.
Laisse
« Laisse » betyder «lad» eller «giv» i opfordringen «Laisse-lui quelques minutes». Her opfordrer taleren den anden til at give personen lidt tid.
lui
« lui » betyder her «ham», «hende» eller «personen» og er modtageren i «Laisse-lui quelques minutes». Det viser, hvem de få minutter gives til.
quelques
« quelques » betyder «nogle få» i «quelques minutes». Det angiver en lille, men ikke nærmere bestemt mængde.
minutes
« minutes » betyder «minutter» og angiver den tid, personen skal have i «quelques minutes». Ordet bruges her efter en mængdeangivelse.
avant
« avant » betyder «før» i «avant de déplacer son linge». Det angiver, at det at flytte vasketøjet skal vente, indtil den nævnte tid er gået.
de
« de » indgår i «avant de déplacer» og forbinder «avant» med handlingen «déplacer». Her svarer hele forbindelsen til «før at flytte» eller naturligt «før man flytter».
déplacer
« déplacer » betyder «flytte» i «avant de déplacer son linge». Det tager her «son linge» som det, der skal flyttes.
son
« son » betyder her «sin», «hans» eller «hendes» foran «linge». Det viser, at vasketøjet tilhører den person, der allerede er omtalt.
linge
« linge » betyder her «vasketøj» i «son linge». Det er det tøj, som personen har efterladt i maskinen.
Combien
« Combien » spørger her om mængden af tid i «Combien de temps». Sammen med «de temps» bruges det til at spørge «hvor lang tid».
temps
« temps » betyder «tid» i «Combien de temps». Sammen med «Combien de» angiver det den varighed, der spørges til.
est
« est » betyder «er» i spørgsmålet «est-il raisonnable d'attendre». Det forbinder den upersonlige vurdering med «raisonnable».
il
« il » bruges her som det upersonlige «det» i «est-il raisonnable». Det henviser ikke til en bestemt person, men indgår i spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at vente.
raisonnable
« raisonnable » betyder «rimelig» i «est-il raisonnable d'attendre». Ordet bruges til at vurdere, om en ventetid er acceptabel.
d'attendre
« d'attendre » betyder «at vente» i «est-il raisonnable d'attendre». Formen står efter vurderingen «raisonnable» og angiver den handling, der vurderes.
Un
« Un » betyder her «en» i «Un court délai» og introducerer én kort frist eller tidsperiode. Det står foran «court délai» i begyndelsen af sætningen.
court
« court » betyder «kort» og beskriver «Un court délai». Det angiver, at fristen ikke behøver at være lang.
délai
« délai » betyder her «frist» eller «tidsrum» i «Un court délai». Det er den korte ventetid, der gives, før vasketøjet kan flyttes.
suffit
« suffit » betyder «er nok» eller «rækker» i «Un court délai suffit». Det siger, at en kort frist er tilstrækkelig under den nævnte betingelse.
si
« si » betyder «hvis» og indleder betingelsen «si d'autres personnes attendent». Det forbinder den foreslåede frist med situationen, hvor andre venter.
d'autres
« d'autres » betyder «andre» i «d'autres personnes». Formen indleder en betegnelse for mennesker ud over den person, hvis vasketøj allerede omtales.
personnes
« personnes » betyder «personer» eller «mennesker» i «d'autres personnes». Det er de andre, der venter på at bruge en maskine.
attendent
« attendent » betyder «venter» i «d'autres personnes attendent». Det beskriver den situation, der gør en kort frist tilstrækkelig.
Je
« Je » betyder «jeg» og er subjektet i «Je vais mettre un rappel». Det viser, at taleren selv vil sætte en påmindelse.
vais
« vais » indgår i «Je vais mettre» og viser en planlagt eller forestående handling. Sammen med infinitiven «mettre» betyder konstruktionen her «jeg vil sætte».
mettre
« mettre » betyder her «sætte» eller «indstille» i «mettre un rappel». Objektet er en påmindelse, som taleren vil oprette for at huske at komme tilbage.
rappel
« rappel » betyder «påmindelse» i «mettre un rappel». Det er noget, der skal minde taleren om at vende tilbage, når vasken er færdig.
pour
« pour » angiver formålet i «pour revenir». Det viser, at påmindelsen sættes for at gøre det muligt at komme tilbage på det rigtige tidspunkt.
revenir
« revenir » betyder «komme tilbage» i «pour revenir». Det er den handling, som påmindelsen skal hjælpe taleren med at huske.
dès
« dès » indgår i tidsforbindelsen «dès que ma lessive est terminée» og betyder her «så snart». Det markerer, at taleren vil komme tilbage straks efter, at vasken er færdig.
que
« que » indgår sammen med «dès» i «dès que» og forbinder tidspunktet med den begivenhed, der udløser handlingen. Hele forbindelsen betyder «så snart».
ma
« ma » betyder «min» foran «lessive» i «ma lessive». Det viser, at vasken tilhører eller udføres af taleren.
Cela
« Cela » betyder «det» eller «dette» i «Cela permet de demander». Det henviser til den foregående handling med at sætte en påmindelse og komme tilbage til tiden.
permet
« permet » betyder her «gør det muligt» i «Cela permet de demander». Det beskriver, hvordan den foregående handling gør det lettere at bede andre om det samme.
demander
« demander » betyder her «bede om» i «demander plus facilement la même chose à tous les autres». Det handler om at stille det samme rimelige krav til alle de andre.
plus
« plus » betyder her «mere» i «plus facilement». Sammen med «facilement» viser det, at noget bliver lettere at gøre.
facilement
« facilement » betyder «nemt» eller «let» i «plus facilement». Det beskriver, hvordan man kan bede alle andre om at følge samme praksis.
même
« même » betyder «samme» i «la même chose». Det viser, at der henvises til den samme handling eller regel som den, taleren selv følger.
chose
« chose » betyder «ting» i «la même chose». Sammen med «la même» henviser det her til den samme handling, nemlig at komme tilbage til tiden.
tous
« tous » betyder «alle» i «tous les autres». Det omfatter hele gruppen af andre personer i vaskeriet.
autres
« autres » betyder «andre» i «tous les autres». Det henviser til de personer, der ikke er taleren selv, men som også bruger vaskeriet.
ne
« ne » er første del af nægtelsen i «Je ne peux pas me plaindre». Sammen med «pas» betyder konstruktionen, at taleren ikke kan klage.
peux
« peux » betyder «kan» i «Je ne peux pas me plaindre». Det udtrykker her, at taleren ikke har grundlag for eller mulighed for at klage.
me
« me » betyder «mig» og indgår i «me plaindre». Det viser, at klagen er en handling, taleren selv foretager.
plaindre
« plaindre » betyder her «klage» i «me plaindre du linge abandonné». Handlingen retter sig mod det efterladte vasketøj.
du
« du » indgår i «se plaindre du linge» og svarer her til «over det» eller «om det». Det forbinder klagen med det vasketøj, som klagen handler om.
abandonné
« abandonné » betyder «forladt» eller «efterladt» i «linge abandonné». Det beskriver vasketøj, som ejeren har ladet ligge.
aussi
« aussi » betyder «også» og viser i «je laisse aussi le mien là», at taleren selv gør noget tilsvarende. Ordet bruges til at føje en parallel handling til.
mien
« mien » betyder «mit» eller «mit eget» i «le mien». Det erstatter en gentagelse af talerens eget vasketøj og viser, at det tilhører taleren.
buanderie
« buanderie » betyder «vaskerum» eller «vaskeri» i «La buanderie commune». Det er det fælles rum, hvor vaskemaskinerne står.
commune
« commune » betyder «fælles» og beskriver «La buanderie commune». Det viser, at vaskerummet deles af flere personer.
fonctionne
« fonctionne » betyder her «fungerer» eller «går» i «La buanderie commune fonctionne mieux». Det beskriver, hvordan det fælles vaskeri fungerer som helhed.
mieux
« mieux » betyder «bedre» i «fonctionne mieux». Det sammenligner situationen, hvor folk holder øje med cyklustiderne, med en mindre velfungerende situation.
gens
« gens » betyder «folk» eller «mennesker» og er dem, der handler i «les gens surveillent». Her henviser det til brugerne af det fælles vaskeri.
surveillent
« surveillent » betyder «holder øje med» i «les gens surveillent la durée des cycles». Det beskriver, at folk følger med i, hvor længe vaskecyklusserne varer.
durée
« durée » betyder «varighed» i «la durée des cycles». Det angiver, hvor lang tid vaskecyklusserne tager.
cycles
« cycles » betyder «cyklusser» og henviser her til vaskecyklusserne i «la durée des cycles». Ordet bruges om de enkelte forløb, som maskinerne gennemfører.