Mad, der har stået for længe i fælleskøleskabet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il y a encore de la nourriture périmée dans le réfrigérateur partagé.

   Der er udløbet mad i fælleskøleskabet igen.

   Il y a

   der er

   encore

   igen

   nourriture

   mad

   périmée

   udløbet

   dans

   i

   réfrigérateur

   køleskab

   partagé

   fælles

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den kan bruges med både ental og flertal uden at ændre form. Eksempel: Il y a un problème. – “Der er et problem.” Her introducerer konstruktionen det, der findes; den angiver ikke i sig selv, hvor mange der er. encore betyder her “igen”. Det står før resten af indholdet og viser, at den samme situation forekommer på ny. I andre sammenhænge kan encore også betyde “stadig”, men den faste danske oversættelse og sammenhængen her støtter betydningen “igen”. Eksempel: Il est encore ici. – “Han er her stadig.” nourriture er et feminint substantiv, der betyder “mad” eller “fødevarer”. Det bruges normalt som et stof- eller samlingsord og behøver ikke angive et bestemt antal. I eksemplet La nourriture est prête. betyder det “Maden er klar.” périmée betyder her “udløbet”. Formen er den feminine entalsform af adjektivet périmé, som hænger sammen med verbet périmer (“at udløbe” eller “at gøre ugyldig”, afhængigt af brugen). périmée har denne form, fordi den beskriver det feminine entalsord nourriture: nourriture périmée. Eksempel: Le lait est périmé. – “Mælken er udløbet.” Her er périmé maskulin ental, fordi lait er maskulint. dans er en præposition, der her betyder “i” og viser, at noget befinder sig inde i et sted eller en beholder. Eksempel: Le livre est dans le sac. – “Bogen er i tasken.” réfrigérateur betyder “køleskab”. Det er et maskulint substantiv; derfor hedder det le réfrigérateur i bestemt form. I denne sætning er det stedet, som kommer efter dans: noget er i køleskabet. partagé betyder “fælles” eller “delt”. Det er den maskuline entalsform af partagé, når ordet fungerer som adjektiv, og det beskriver her réfrigérateur, som er maskulint ental: réfrigérateur partagé. Den feminine entalsform er partagée, som i une pièce partagée – “et fælles/delt rum”. Samlet bygges sætningen sådan op: Il y a (“der er”) + encore (“igen”) + de la nourriture périmée (“udløbet mad”) + dans le réfrigérateur partagé (“i fælleskøleskabet”). Hele betydningen er derfor: “Der er udløbet mad i fælleskøleskabet igen.”

2. Cela pourrait devenir un problème d’hygiène si cela reste là beaucoup plus longtemps.

   Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere.

   Cela

   det

   pourrait

   kan muligvis

   devenir

   blive

   problème

   problem

   d’hygiène

   hygiejne

   si

   hvis

   reste

   bliver stående

   là

   der

   beaucoup plus longtemps

   meget længere

   Uddybende forklaring

   Cela er et neutralt demonstrativt pronomen, her gengivet som “det”. Det peger på noget, der allerede er relevant i situationen, men formen identificerer ikke i sig selv en bestemt genstand eller person. Det første Cela er subjekt for pourrait, mens det andet cela er subjekt for reste. pourrait er konditionalis af pouvoir (“kunne”). Her udtrykker formen en mulig konsekvens: “kan muligvis blive”, ikke en sikker påstand. En nyttig række er pouvoir → peut (kan) → pourrait (kunne/kan muligvis). Eksempel: Cela pourrait aider. = “Det kunne måske hjælpe.” devenir er infinitiven “blive”. Efter pourrait står verbet i infinitiv: pourrait devenir = “kan muligvis blive”. Infinitiven ændres ikke efter subjektets person eller tal i denne konstruktion. Eksempel: Il pourrait devenir médecin. = “Han kunne blive læge.” un problème betyder “et problem”. problème er et hankønsord, hvilket ses på artiklen un; un angiver her et ikke-nærmere bestemt problem, ikke nødvendigvis tallet én som en fremhævet optælling. Flertal er des problèmes. Eksempel: C’est un problème sérieux. = “Det er et alvorligt problem.” d’hygiène betyder “hygiejne-” i forbindelsen “et hygiejneproblem”. Det er de foran hygiène, hvor vokalen i de bortfalder foran vokalen i hygiène; apostroffen viser elisionen. hygiène er et hunkønsord: l’hygiène eller une hygiène. Sammen danner un problème d’hygiène en navneordsforbindelse, hvor d’hygiène angiver problemets område eller art. si indleder betingelsesleddet “hvis”. I denne sætning forbindes den mulige følge med en betingelse: ... si .... Eksempel: Si tu restes ici, je viens. = “Hvis du bliver her, kommer jeg.” reste er nutidsformen af rester (“blive”, “forblive”). Her er subjektet det andet cela, tredje person ental, så formen er reste. Den betyder i denne sammenhæng, at noget fortsat står eller befinder sig på stedet; den er ikke en form af devenir. Eksempel: Le sac reste là. = “Tasken bliver stående der.” là er et stedadverbium: “der”. Sammen med reste præciserer det, at det omtalte bliver på det pågældende sted. Det er ikke selve pronomenet cela og bærer ikke dets grammatiske rolle. beaucoup plus longtemps betyder “meget længere”. longtemps er et tidsadverbium (“længe”), og plus longtemps er den komparative form (“længere”). beaucoup forstærker sammenligningen: “meget længere”. Eksempel: Attends plus longtemps. = “Vent længere.” Hele sætningen samles således: Cela pourrait devenir un problème d’hygiène siger, at det omtalte muligvis kan udvikle sig til et problem med hygiejne, og si cela reste là beaucoup plus longtemps angiver betingelsen, nemlig at det bliver stående der meget længere. Den samlede betydning er: “Det kan blive et hygiejneproblem, hvis det står der meget længere.”

3. Certains récipients ne sont pas étiquetés, alors personne ne sait à qui ils appartiennent.

   Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.

   Certains

   nogle

   récipients

   beholdere

   ne … pas

   ikke

   sont

   er

   étiquetés

   mærkede

   alors

   så

   personne

   ingen

   sait

   ved

   à qui

   hvem ... til

   ils

   de

   appartiennent

   tilhører

   Uddybende forklaring

   Certains betyder her “nogle” og står i maskulinum pluralis. Formen passer til récipients, som er et maskulint substantiv i flertal. Sammenlign certain (maskulinum ental), certaine (femininum ental) og certaines (femininum flertal). Det er ikke en bestemt mængde, men en ubestemt del af en gruppe. Récipients betyder “beholdere”. Entalsformen er récipient, og flertalsformen er récipients. Substantivet betegner beholdere eller kar; den konkrete type beholder er ikke nærmere angivet her. Ne ... pas omslutter det bøjede verbum og danner nægtelse: “ikke”. Her står ne før sont, mens pas står efter det. I et almindeligt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde nægtelse i denne sætning er ne ... pas. Sont er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person flertal. Formen bruges med et flertalsgrundled som certains récipients; ental ville for eksempel have est. Her fungerer être sammen med étiquetés i en beskrivelse af beholdernes tilstand. Étiquetés betyder “mærkede” eller “forsynet med etiketter” her. Formen er maskulinum flertal og stemmer overens med récipients. Den hænger sammen med verbet étiqueter (“at mærke”); i denne sætning beskriver participiet resultatet eller tilstanden, ikke en handling, som beholderne selv udfører. Eksempel: Les boîtes sont étiquetées. — “Kasserne er mærkede.” Alors betyder “så” eller “derfor” og forbinder den første konstatering med dens følge. Her introducerer det, at ingen ved, hvem beholderne tilhører. Personne betyder “ingen”, når det bruges som subjekt. Det er et ubestemt pronomen og er grammatisk ental, hvilket forklarer formen sait bagefter, selv om betydningen omfatter nul personer. Eksempel: Personne ne répond. — “Ingen svarer.” Sait er 3. person ental i nutid af savoir, “at vide”. Savoir handler om at have viden eller kende et svar; det er ikke det samme som connaître, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. Her er subjektet personne, derfor bruges entalsformen sait. À qui betyder “hvem ... til” i spørgsmålet om ejerskab. Qui betyder “hvem”, og præpositionen à viser den relation, som følger med appartenir: noget appartient à nogen. I en indirekte spørgesætning står à qui inde i sætningen: Je sais à qui cela appartient. — “Jeg ved, hvem det tilhører.” Ils er et personligt pronomen i 3. person maskulinum flertal. I denne sætning henviser det, som den faste oversættelse viser, til beholderne: “dem”. Formen ils bruges også for en blandet gruppe, men her er flertalformen knyttet til de maskuline récipients. Appartiennent er 3. person flertal i nutid af appartenir, “at tilhøre”. Verbet bygges med à: quelque chose appartient à quelqu’un — “noget tilhører nogen”. Her er ils subjektet, og ejeren spørges der om med à qui. Eksempel: Ces clés appartiennent à Marie. — “Disse nøgler tilhører Marie.” Samlet betyder Certains récipients ne sont pas étiquetés “Nogle beholdere er ikke mærkede”. Alors forbinder dette med konsekvensen personne ne sait, “ingen ved”. Den indirekte spørgesætning à qui ils appartiennent betyder “hvem de tilhører”. Hele ytringen bliver derfor: “Nogle beholdere er ikke mærket, så ingen ved, hvem der ejer dem.”

4. On devrait mettre une affiche pour demander aux gens d’ajouter leur nom et la date.

   Vi bør sætte et opslag op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer på.

   On devrait

   vi bør

   mettre

   sætte; anbringe

   affiche

   opslag; plakat

   demander

   bede om

   gens

   folk; mennesker

   ajouter

   tilføje

   nom

   navn

   date

   dato

   Uddybende forklaring

   On devrait betyder her “vi bør”. on er et ubestemt subjektpronomen, som meget ofte bruges om “vi” i daglig fransk; den konkrete “vi”-læsning støttes her af den faste oversættelse. devrait er konditionalis af devoir (“at burde/skulle”): devoir → devrait. Konditionalis gør forslaget mindre direkte end en nutidsform som on doit (“vi skal”). mettre betyder “at sætte eller anbringe”. Det er infinitivformen af mettre; efter devrait står hovedverbet i infinitiv: on devrait mettre .... Eksempel: Il devrait mettre le livre ici. — “Han bør sætte bogen her.” affiche betyder her “opslag/plakat”. Det er et feminint entalsnavneord, hvilket ses i une affiche. une viser, at navneordet står i ental og er ubestemt; artiklen skal ikke i sig selv forklares som et bestemt numerisk antal. mettre une affiche er derfor “sætte et opslag op”. demander betyder “at bede om” eller “at anmode”. Her står det i infinitiv efter pour, som angiver formål: pour demander ... = “for at bede ...”. En nyttig konstruktion er demander à quelqu’un de faire quelque chose — “bede nogen om at gøre noget”. gens betyder “folk/mennesker”. Det er et pluralisord; i denne konstruktion står det efter aux, som er sammentrækningen af à og les: demander aux gens = “bede folk”. ajouter betyder “at tilføje”. Det er infinitiv efter de i konstruktionen demander à quelqu’un d’ajouter .... Apostroffen i d’ajouter viser elision af de foran en vokallyd; den ændrer ikke verbets infinitivform. nom betyder “navn”. Det står i ental i leur nom. Her henviser leur i betydningen til de personer, der omtales som les gens, mens nom står i ental, fordi hver person bidrager med sit eget navn. leur er den form, der står foran et entalsnavneord; foran et pluralisnavneord bruges leurs, for eksempel leurs noms — “deres navne”. Formen leur angiver dog ikke alene antallet af ejere; det fremgår her af sammenhængen. date betyder “dato”. I la date står det i bestemt ental: “datoen”. Det er ikke den samme form som nom: le nom, men la date, fordi de to navneord har forskelligt grammatisk køn. Den faste danske oversættelse gengiver dette felt som “datoer”, men den franske form la date er stadig grammatisk singularis. Eksempel: J’écris la date. — “Jeg skriver datoen.” Samlet er strukturen On devrait mettre une affiche pour demander aux gens d’ajouter leur nom et la date. Først foreslås handlingen med on devrait mettre; une affiche er det, der skal anbringes. pour demander forklarer formålet med opslaget, og aux gens d’ajouter angiver, at opslaget skal bede folk om at tilføje deres navn og datoen. I overensstemmelse med den faste oversættelse betyder hele ytringen: “Vi bør sætte et opslag op, hvor vi beder folk om at skrive deres navne og datoer på.”

5. Est-ce qu’on devrait jeter tout ce qui date de plus d’une semaine ?

   Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?

   Est-ce qu’on

   skal vi …?

   devrait

   bør

   jeter

   smide ud

   tout ce qui

   alt det, der

   date de

   stammer fra

   plus

   mere

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu’on indleder et ja-/nej-spørgsmål på fransk. on betyder her “vi”, sådan som den faste oversættelse viser; formen er den samme, selv om on grammatisk behandles som 3. person ental. Mønstret Est-ce qu’on + verballed ... ? kan genbruges til spørgsmål som Est-ce qu’on commence ? — “Skal vi begynde?” devrait er konditionalisformen af devoir i 3. person ental. Sammen med on giver den her betydningen “bør” eller “skal vi helst”. Den er ikke nutidsformen doit; on doit udtrykker normalt en mere direkte nødvendighed, mens on devrait ofte er et råd eller en overvejelse. Efter devrait står infinitiven jeter. jeter betyder “at smide/kaste”; her betyder det “at smide ud”. Det er infinitivformen, som bruges efter devrait. Eksempel: On devrait jeter ces papiers. — “Vi bør smide de her papirer ud.” tout ce qui betyder “alt det, der” eller “alt, som”. tout viser helheden, mens ce qui indleder en relativsætning, hvor qui er subjekt for det følgende verbum. Konstruktionen kan bruges om ting eller forhold uden at gentage et bestemt navneord: Je garde tout ce qui est utile. — “Jeg beholder alt, der er nyttigt.” date de kommer af verbet dater og betyder her “er dateret til” eller mere naturligt “er fra”. Formen date er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er tout ce qui. I forbindelsen date de plus d’une semaine angiver den, hvor langt tilbage noget går; den betyder derfor, at noget er fra mere end en uge siden. Det er ikke den almindelige betydning “stammer fra” i enhver sammenhæng. plus betyder her “mere” i sammenligningen plus de + navneord: plus d’une semaine betyder “mere end en uge”. de bliver til d’ foran vokalen i une. Eksempel: Il faut plus de temps. — “Der er brug for mere tid.” semaine betyder “uge”. I den faste formulering er une semaine “en uge”, og plus d’une semaine betyder “mere end en uge”. Her er une ikke i sig selv et udsagn om et bestemt antal; hele udtrykket bruges som tidsmål. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce qu’on markerer spørgsmålet, devrait jeter betyder “bør smide ud”, og tout ce qui date de plus d’une semaine betyder “alt det, der er fra mere end en uge siden”. Hele betydningen er derfor: “Skal vi smide alt ud, der er mere end en uge gammelt?” Spørgsmålet er neutralt og kan bruges til at foreslå eller overveje en handling.

6. Seulement après avoir donné une date limite claire à tout le monde.

   Først efter at vi har givet alle en klar frist.

   Seulement après

   først efter

   avoir donné

   at have givet

   date limite

   frist

   claire

   klar

   à tout le monde

   til alle

   Uddybende forklaring

   Seulement après betyder her “først efter” og sætter en betingelse for, hvornår noget kan ske: det sker ikke før det nævnte tidspunkt eller den nævnte handling. seulement betyder “kun”, mens après betyder “efter”. Eksempel: Seulement après le repas. — “Først efter måltidet.” avoir donné er en sammensat infinitiv: avoir + perfektum participium donné af verbet donner (“give”). Den peger på en handling, der skal være afsluttet før det næste tidspunkt. I denne faste sætning er den underforståede giver kompatibel med den danske oversættelses “vi”; den franske infinitiv viser ikke selv personen. Sammenlign donner — “at give” og avoir donné — “at have givet”. Eksempel: Après avoir fini, nous partons. — “Efter at have gjort færdig tager vi af sted.” date limite er et fast navneordsudtryk for en frist eller sidste dato. date er grundformen for navneordet og er hunkøn; limite fungerer her som det efterstillede beskrivende led, der præciserer, hvilken slags dato der menes. Eksempel: La date limite est demain. — “Fristen er i morgen.” claire betyder her “klar” og beskriver date. Formen claire er hunkøn ental af clair; den har denne form, fordi date er hunkøn ental. Den almindelige hankønsform er clair, som i un message clair — “en klar besked”. Eksempel: Nous avons une règle claire. — “Vi har en klar regel.” à tout le monde betyder “til alle” og angiver modtageren af det, der gives. tout le monde er et fast udtryk for “alle” eller “alle mennesker”; selv om betydningen er flertal, står udtrykket grammatisk som hankøn ental, hvilket ses i tout og artiklen le. à markerer her modtageren. Eksempel: Elle parle à tout le monde. — “Hun taler med alle.” Hele utterancen samler delene sådan: Seulement après (“først efter”) + avoir donné une date limite claire (“at have givet en klar frist”) + à tout le monde (“til alle”). Den samlede betydning er: “Først efter at vi har givet alle en klar frist.”

7. Peut-être qu’on peut proposer un nettoyage hebdomadaire dans le groupe de discussion.

   Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.

   Peut-être

   måske

   qu’on peut

   at vi kan

   proposer

   foreslå

   nettoyage

   oprydning

   hebdomadaire

   ugentlig

   groupe de discussion

   gruppechat

   Uddybende forklaring

   Peut-être betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til en direkte påstand. Det kan stå først i en sætning: Peut-être qu’il vient. — “Måske kommer han.” qu’on peut indleder indholdet af denne mulighed. on betyder her “vi”, som også fremgår af den faste oversættelse; det er ikke nødvendigvis en bestemt person, der kan identificeres ud fra selve formen. qu’ er den forkortede form af que foran en vokal. peut er nutidsformen af pouvoir for il/elle/on; pouvoir + infinitiv betyder “at kunne” gøre noget. Eksempel: On peut commencer. — “Vi kan begynde.” proposer er infinitivformen af verbet “at foreslå”. Efter peut står den i infinitiv, fordi pouvoir fungerer som modalverbum: on peut proposer betyder “vi kan foreslå”. Eksempel: Nous pouvons proposer une solution. — “Vi kan foreslå en løsning.” nettoyage er et substantiv, der her betyder “oprydning” eller en oprydningsaktivitet. Det kan bruges som tælleligt substantiv med en artikel, for eksempel un nettoyage — “en oprydning”. Det er ikke selve verbet “at rydde op”; verbet er nettoyer. hebdomadaire er et adjektiv, der betyder “ugentlig” eller “hver uge”. Det beskriver nettoyage og står efter substantivet i denne formulering. Formen hebdomadaire ændrer sig ikke mellem maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver den hebdomadaires. Eksempel: une réunion hebdomadaire — “et ugentligt møde”. groupe de discussion betyder “diskussionsgruppe” eller her mere naturligt “gruppechat”. groupe er hovedsubstantivet, mens de discussion præciserer gruppens funktion. Eksempel: Le groupe de discussion est actif. — “Gruppechatten er aktiv.” Samlet er strukturen Peut-être que + on peut + infinitiv: “Måske kan vi …”. Derefter kommer det, der foreslås, un nettoyage hebdomadaire, og stedet eller mediet dans le groupe de discussion, “i gruppechatten”. Hele ytringen betyder derfor: “Måske kan vi foreslå en ugentlig oprydning i gruppechatten.”

8. Cela rendrait le nettoyage hebdomadaire prévisible au lieu d’être soudain.

   Det ville gøre den ugentlige oprydning forudsigelig i stedet for pludselig.

   Cela

   det

   rendrait

   ville gøre

   nettoyage

   oprydning

   hebdomadaire

   ugentlig

   prévisible

   forudsigelig

   au lieu d’être

   i stedet for at være

   soudain

   pludselig

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen. I denne sammenhæng peger det på den foreslåede ordning eller handling, ikke nødvendigvis på et bestemt navneord. Pronomenet står som subjekt for resten af sætningen. rendrait kommer af rendre (“at gøre” eller “at gøre noget til”). Formen er 3. person ental i conditionnel présent: rendre → il/elle rendrait = “han/hun/det ville gøre”. Mønstret rendre + objekt + adjektiv bruges til at sige, at noget får en egenskab. Eksempel: Cette règle rendrait le travail plus simple. — “Denne regel ville gøre arbejdet enklere.” le nettoyage betyder her “oprydningen” eller “rengøringen”. nettoyage er et hankønsord i ental, hvilket ses på artiklen le. Det kan bruges om selve aktiviteten eller den planlagte omgang med at rydde/rengøre; den faste oversættelse angiver her “oprydning”. hebdomadaire betyder “ugentlig”. Det er et adjektiv, der beskriver nettoyage; i denne kombination står det i hankøn ental efter navneordets grammatiske køn og tal. Formen er den samme i hunkøn ental, fx une réunion hebdomadaire — “et ugentligt møde”. prévisible betyder “forudsigelig” eller “forudsigeligt”. Det er den egenskab, som rendre giver le nettoyage: den ugentlige oprydning ville blive forudsigelig. Adjektivet har samme skriftlige form i hankøn og hunkøn ental, fx une situation prévisible — “en forudsigelig situation”. au lieu d’être er en fast sammenligning, der betyder “i stedet for at være”. au lieu de efterfølges her af infinitiven être (“at være”). Når et udsagn sammenligner to mulige egenskaber, kan mønstret være être A au lieu d’être B: Il est calme au lieu d’être nerveux. — “Han er rolig i stedet for at være nervøs.” soudain betyder her “pludselig”. Det er den anden egenskab i sammenligningen og står i hankøn ental, så det passer til le nettoyage. Den fulde kontrast er derfor prévisible au lieu d’être soudain: forudsigelig i stedet for pludselig. Samlet bygges sætningen sådan op: Cela er subjektet; rendrait udtrykker, at resultatet ville indtræffe; le nettoyage hebdomadaire er det, der påvirkes; og prévisible au lieu d’être soudain beskriver resultatet og kontrasten. Hele ytringen betyder: “Det ville gøre den ugentlige oprydning forudsigelig i stedet for pludselig.”

9. Les gens peuvent vider leurs étagères avant le jour du nettoyage.

   Folk kan rydde deres hylder før rengøringsdagen.

   gens

   folk

   peuvent

   kan

   vider

   rydde eller tømme

   leurs

   deres

   étagères

   hylder

   avant

   før

   jour

   dag

   nettoyage

   rengøring

   Uddybende forklaring

   gens betyder her “folk/mennesker”. Det er en flertalsform, og som subjekt styrer det flertalsbøjning på verbet. Eksempel: Les gens arrivent. — “Folk ankommer.” peuvent er nutidsformen af pouvoir for tredje person flertal: ils/elles peuvent. Den udtrykker mulighed eller evne, her “kan”. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: peuvent vider. Eksempel: Ils peuvent venir. — “De kan komme.” vider er infinitiv og betyder her “tømme/rydde”. I denne sammenhæng handler det om at fjerne indholdet fra hylderne, ikke blot om almindelig rengøring. Infinitiven bevarer grundformen efter peuvent. Eksempel: Je veux vider le sac. — “Jeg vil tømme tasken.” leurs er et possessivt ord foran et flertalsord. Det betyder “deres” og bøjes efter det, der ejes: leur étagère — “deres hylde” — over for leurs étagères — “deres hylder”. Formen ændres ikke efter ejernes køn eller antal. étagères betyder “hylder”. Det er flertal af étagère, som er et hunkønsord; flertallet markeres her med -s, mens udtalen normalt ikke ændres. Eksempel: Les livres sont sur les étagères. — “Bøgerne er på hylderne.” avant betyder “før” og indleder her et tidsudtryk. Det efterfølgende le jour du nettoyage angiver det tidspunkt, som handlingen går forud for. Eksempel: Avant le départ, je ferme la porte. — “Før afgangen lukker jeg døren.” jour betyder “dag”. I le jour står det i ental med den bestemte artikel le. I udtrykket le jour du nettoyage betyder det “rengøringsdagen” eller mere bogstaveligt “dagen for rengøringen”. nettoyage betyder “rengøring”. Det er et navneord dannet af verbet nettoyer (“rengøre”), men her er det selve rengøringen, ikke en verbal handling, der betegnes. du er sammentrækningen af de og le, så du nettoyage svarer til “af rengøringen” i denne bestemmelse. Samlet bygges sætningen sådan: Les gens peuvent — “Folk kan” — efterfølges af infinitiven vider og genstanden leurs étagères — “tømme deres hylder”. Tidsleddet avant le jour du nettoyage betyder “før rengøringsdagen”. Hele udsagnet betyder derfor: “Folk kan rydde/tømme deres hylder før rengøringsdagen.”

10. Cela devrait rendre l’utilisation du réfrigérateur équitable et sûre pour tout le monde.

    Det burde gøre det fair og sikkert for alle at bruge køleskabet.

    Cela devrait

    det burde

    rendre

    gøre

    l’utilisation

    brugen

    réfrigérateur

    køleskab

    équitable

    fair

    sûre

    sikker

    pour tout le monde

    for alle

    Uddybende forklaring

    Cela devrait åbner sætningen med et demonstrativt pronomen og en modalform. Cela betyder her “det” og fungerer som subjekt; formen er den samme uanset grammatisk køn og tal. devrait er 3. person ental af devoir i conditionnel présent. Her udtrykker det en forventning eller vurdering svarende til “burde”, ikke en sikker konstatering. Mønstret Cela devrait + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Cela devrait aider. — “Det burde hjælpe.” rendre betyder “gøre” eller “få til at være” og står i infinitiv efter devrait. Det er verbet rendre, ikke devrait, der bærer den konkrete betydning “gøre”. Mønstret rendre + noget + adjektiv beskriver, at noget får en egenskab: rendre la tâche simple — “gøre opgaven enkel”. l’utilisation er et feminint substantiv og betyder her “brugen” eller “det at bruge”. l’ er den bestemte artikel la, forkortet foran en vokallyd; den angiver ikke i sig selv et antal. Substantivet kommer fra verbet utiliser, “bruge”, men l’utilisation er selve navneordet for brugen eller anvendelsen. I sætningen er det denne brug, der bliver beskrevet som retfærdig og sikker. réfrigérateur er et maskulint substantiv for “køleskab”. Her indgår det i du réfrigérateur, hvor du er sammentrækningen af de og le: “af/fra køleskabet” eller, i denne konstruktion, “brugen af køleskabet”. Substantivets køn forklarer den maskuline bestemte artikel le i denne sammentrækning. équitable er et adjektiv med betydningen “fair” eller “retfærdig”. Det beskriver l’utilisation, altså brugen, ikke selve køleskabet. Adjektivet har samme synlige form i maskulin og feminin ental; i flertal bliver formen équitables. Et genbrugeligt mønster er une solution équitable — “en fair løsning”. sûre betyder “sikker” i denne sammenhæng og beskriver også l’utilisation. Formen sûre er feminin ental af adjektivet sûr; den feminine form har e og cirkumfleks over û. Den maskuline entalsform er sûr, mens flertalsformerne er sûrs og sûres. Den feminine form er valgt, fordi adjektivet står til det feminine substantiv utilisation. équitable og sûre er sideordnede beskrivelser af samme brug. pour tout le monde er et fast udtryk, der betyder “for alle”. tout le monde er grammatisk ental på fransk, selv om betydningen omfatter alle mennesker; derfor ses tout i maskulin ental og verbalaftale ville normalt være ental. Her angiver pour, hvem eller hvilken gruppe resultatet gælder for. Et tilsvarende eksempel er C’est utile pour tout le monde. — “Det er nyttigt for alle.” Samlet bygges betydningen sådan op: Cela devrait — “det burde” — efterfølges af rendre, “gøre”, og det, der gøres noget ved, l’utilisation du réfrigérateur, “brugen af køleskabet”. De to adjektiver équitable og sûre beskriver denne brug, og pour tout le monde angiver, at resultatet gælder for alle. Hele sætningen betyder derfor: “Det burde gøre det fair og sikkert for alle at bruge køleskabet.”