Il
Her er "Il" det formelle subjekt i eksistensudtrykket "Il y a", som meddeler, at noget findes. Sammen med "y a" bruges det til at præsentere "de la nourriture". Mønstret "Il y a + noget" bruges, når man siger, at noget findes eller er et sted.
y
Her er "y" den faste partikel i "Il y a", som er med til at danne betydningen "der findes" eller "der er". Den peger ikke selv på et bestemt sted i denne sætning. Brug "Il y a + noget" til at introducere noget, der findes.
a
Her er "a" formen af avoir i "Il y a"; den indgår i udtrykket for, at noget er til stede. Betydningen kommer fra hele "Il y a", ikke fra "a" alene. Mønstret bruges til at sige, at noget findes eller befinder sig et sted.
encore
"Encore" betyder her "igen": situationen med mad i køleskabet gentager sig. Det står efter "Il y a" og før det, der findes. Brug "encore", når en handling eller situation sker på ny.
de
Her er "de" første del af mængdeudtrykket "de la nourriture", som betegner noget mad uden at angive en bestemt portion. Det skal her forstås sammen med "la", ikke som "af" alene. Mønstret "de la + navneord" bruges foran en ubestemt mængde af et hunkønsord.
la
Her er "la" anden del af mængdeudtrykket "de la nourriture". Sammen med "de" viser det en ubestemt mængde af nourriture, så det betyder ikke blot "den" her. Mønstret "de la + navneord" bruges om noget af en ikke nærmere angivet mængde.
nourriture
"Nourriture" betyder her mad, altså det, der ligger i køleskabet. I "de la nourriture" betegner det en ubestemt mængde. Brug ordet om mad generelt, ofte med "de la", når mængden ikke tælles.
périmée
"Périmée" betyder udløbet og beskriver "nourriture" i denne sætning. Formen er hunkøn ental, fordi den følger "nourriture". "Nourriture périmée" kan bruges om mad, hvis holdbarhed er overskredet.
dans
"Dans" betyder her "i" og angiver, hvor maden befinder sig, i "dans le réfrigérateur partagé". Det står foran et sted eller en beholder. Mønstret "dans + sted" bruges til at angive placering.
le
"Le" er den bestemte artikel foran det maskuline navneord "réfrigérateur" i "le réfrigérateur partagé". Her henviser den til det bestemte køleskab i fælleskøkkenet. Brug "le" foran et maskulint navneord, når det er bestemt.
réfrigérateur
"Réfrigérateur" betyder køleskab og er stedet, hvor maden ligger. I "le réfrigérateur partagé" er det et bestemt fælles køleskab. Brug ordet, når du taler om et køleskab eller dets indhold.
partagé
"Partagé" betyder her fælles eller delt og beskriver "réfrigérateur". Det står efter navneordet i "réfrigérateur partagé". Mønstret "navneord + partagé" kan bruges om noget, som flere personer bruger sammen.
Cela
"Cela" betyder "det" og henviser her til situationen med den udløbne mad. Det er subjekt i "Cela pourrait devenir". Brug "Cela" til at henvise til en tidligere nævnt situation eller kendsgerning.
pourrait
"Pourrait" betyder her "kunne muligvis" og udtrykker en mulig konsekvens. Det står foran infinitiven "devenir" i "Cela pourrait devenir". Mønstret "Cela pourrait + infinitiv" bruges til at omtale en mulig udvikling.
devenir
"Devenir" betyder "blive" og viser en overgang til en ny tilstand i "devenir un problème d’hygiène". Det står som infinitiv efter "pourrait". Brug "devenir + navneord eller tillægsord", når noget ændrer status eller egenskab.
un
"Un" er den ubestemte artikel foran det maskuline navneord "problème" i "un problème d’hygiène". Den præsenterer ét problem, som ikke tidligere er identificeret. Brug "un" foran et maskulint navneord i ental, når det er ubestemt.
problème
"Problème" betyder problem og betegner her den mulige hygiejnerisiko. I "un problème d’hygiène" identificeres problemet gennem det, det handler om. Brug ordet, når en situation skaber en vanskelighed eller risiko.
d’hygiène
"D’hygiène" er formen af de foran "hygiène" efter vokaludfald og betyder her, at problemet vedrører hygiejne. Det indgår i "un problème d’hygiène" som en nærmere beskrivelse af problemet. Mønstret "problème d’hygiène" bruges om et problem med renlighed eller sundhedsmæssig hygiejne.
si
"Si" betyder "hvis" og indleder betingelsen "si cela reste là beaucoup plus longtemps". Det forbinder en mulig betingelse med konsekvensen i hovedsætningen. Brug "si" til at beskrive, hvad der sker under en bestemt betingelse.
reste
"Reste" betyder her "bliver stående" eller "forbliver" og beskriver, at maden fortsat er der. Det står efter "si cela" i "si cela reste là". Brug "rester" om noget, der fortsætter med at være på samme sted eller i samme tilstand.
là
"Là" betyder "der" og henviser her til stedet, hvor maden allerede befinder sig. Sammen med "reste" danner det "reste là". Brug "là" til at pege på et sted, der er kendt fra sammenhængen.
beaucoup
"Beaucoup" betyder her "meget" og forstærker sammenligningen i "beaucoup plus longtemps". Det viser, at tidsrummet er betydeligt længere. Mønstret "beaucoup + sammenligning" bruges til at forstærke en sammenlignende betydning.
plus
"Plus" betyder her "mere" og indgår i sammenligningen "plus longtemps". Sammenligningen viser, at noget varer længere end nu eller end forventet. Brug "plus + adverbium eller tillægsord" til at udtrykke en højere grad.
longtemps
"Longtemps" betyder "længe" og angiver varighed i "beaucoup plus longtemps". Det beskriver, hvor længe noget bliver ved. Brug ordet, når du taler om en lang tidsperiode uden at angive et præcist antal.
Certains
"Certains" betyder "nogle" eller "visse" og udpeger en del af beholderne i "Certains récipients". Formen er flertal og passer til "récipients". Brug "Certains + navneord" til at omtale nogle, men ikke alle, af en gruppe.
récipients
"Récipients" betyder beholdere og henviser her til madbeholdere i køleskabet. Flertalsformen viser, at der er flere beholdere. Brug ordet om beholdere, der indeholder eller opbevarer noget.
ne
"Ne" er den første del af nægtelsen i "ne sont pas étiquetés". Det viser, at udsagnet skal forstås negativt, sammen med "pas". Brug "ne" som del af mønstret "ne ... pas", når du benægter et udsagn.
sont
"Sont" er formen af être, som her forbinder "récipients" med beskrivelsen "étiquetés" i "sont étiquetés". Det angiver, at beholderne har eller ikke har denne egenskab. Brug formen med et flertalssubjekt, når du beskriver, hvad flere personer eller ting er.
pas
"Pas" er den anden del af nægtelsen i "ne sont pas étiquetés" og gør udsagnet negativt. Sammen med "ne" betyder udtrykket, at beholderne ikke er mærket. Mønstret "ne ... pas" bruges til at sige, at noget ikke sker eller ikke gælder.
étiquetés
"Étiquetés" betyder mærket eller forsynet med etiketter og beskriver beholderne i "sont étiquetés". Formen er flertal og passer til "récipients". Brug "être étiqueté" om noget, der har fået en mærkat eller et navn på sig.
alors
"Alors" betyder her "så" eller "derfor" og indleder konsekvensen af, at beholderne ikke er mærket. Det forbinder de to dele i "alors personne ne sait". Brug "alors" til at føre fra en kendsgerning til dens følge.
personne
"Personne" betyder her "ingen" og er subjekt i "personne ne sait". Det gør udsagnet negativt, selv om der ikke står "pas". Brug "personne ne + udsagnsord", når ingen udfører eller ved noget.
sait
"Sait" betyder "ved" og beskriver i "personne ne sait", hvad ingen har kendskab til. Det står med "personne" som subjekt. Brug formen, når du siger, at en person eller gruppe har viden om noget.
à
"À" angiver her relationen til ejeren i "à qui ils appartiennent". Det viser, hvem beholderne tilhører. Mønstret "appartenir à + ejer" bruges til at angive ejerskab.
qui
"Qui" betyder her "hvem" i spørgsmålet om, hvem beholderne tilhører, i "à qui ils appartiennent". Sammen med "à" spørger det efter ejeren. Brug "à qui" til at spørge, hvem noget tilhører.
ils
"Ils" betyder "de" og er subjekt for "appartiennent". Her henviser det til de mandligt eller blandet beskrivne beholdere. Brug "ils" som subjekt, når flere personer eller ting udfører eller har noget.
appartiennent
"Appartiennent" betyder "tilhører" og beskriver ejerskabet i "à qui ils appartiennent". Formen står med flertalssubjektet "ils" og forbindes med ejeren gennem "à". Brug mønstret "appartenir à + ejer" om, hvem noget tilhører.
On
"On" betyder her "vi", fordi talerne foreslår noget, de selv kan gøre sammen. Det er subjekt i "On devrait mettre une affiche". Brug "on" til at tale om en gruppe på en almindelig eller mindre formel måde.
devrait
"Devrait" betyder her "burde" og udtrykker et forslag eller en anbefaling. Det står foran infinitiven "mettre" i "On devrait mettre une affiche". Mønstret "On devrait + infinitiv" bruges til at foreslå en handling.
mettre
"Mettre" betyder her at sætte eller hænge op og henviser til at placere en affiche i "mettre une affiche". Det står som infinitiv efter "devrait". Brug "mettre + genstand + sted" til at sige, at noget placeres et bestemt sted.
une
"Une" er den ubestemte artikel foran det feminine navneord "affiche" i "une affiche". Den præsenterer ét opslag, som ikke tidligere er nævnt. Brug "une" foran et feminint navneord i ental, når det er ubestemt.
affiche
"Affiche" betyder her opslag eller plakat, som skal informere folk i fælleskøkkenet. I "mettre une affiche" er det den genstand, man vil sætte op. Brug ordet om et synligt opslag med en besked.
pour
"Pour" betyder her "for at" og angiver formålet med opslaget i "pour demander aux gens...". Det står foran infinitiven "demander". Mønstret "pour + infinitiv" bruges til at forklare, hvorfor en handling udføres.
demander
"Demander" betyder her at bede folk om noget i "demander aux gens d’ajouter leur nom et la date". Det tager her både den person, man beder, og den handling, man beder om. Et genanvendeligt mønster er "demander à nogen de + infinitiv".
aux
"Aux" er sammentrækningen af à og les i "aux gens" og betyder her "til folkene". Det markerer, hvem anmodningen er rettet til. Brug "à" foran en gruppe, og formen "aux" når det følges af et flertalsord med bestemt betydning.
gens
"Gens" betyder folk eller mennesker og er den gruppe, der skal sætte navn og dato på beholderne. Det står i "aux gens" efter præpositionen "à". Brug ordet om mennesker som gruppe, især i almindelig omtale.
d’ajouter
"D’ajouter" er formen af de foran "ajouter" og betyder her at tilføje i "d’ajouter leur nom et la date". Det fungerer som den handling, folk bliver bedt om at udføre efter "demander aux gens". Mønstret "demander à nogen d’ajouter + noget" bevarer både modtageren og det, der skal tilføjes.
leur
"Leur" betyder her "deres" i "leur nom" og står foran navneordet "nom". Selvom ejerne er flere personer, er det, der tilføjes, formuleret som ét navn for hver person. Brug "leur + entalsnavneord", når flere personer hver især har én tilsvarende ting.
nom
"Nom" betyder navn og er det, folk skal skrive på deres beholdere. Det står i "leur nom" efter det possessive ord "leur". Brug ordet, når du taler om en persons navn eller et navn, der skal skrives på noget.
et
"Et" betyder "og" og forbinder de to ting, der skal tilføjes: "leur nom et la date". Det knytter ord eller led af samme type sammen. Brug "et" til at føje en ekstra oplysning eller genstand til.
date
"Date" betyder dato og er den anden oplysning, der skal skrives på beholderen i "leur nom et la date". Den angiver, hvornår noget blev lagt eller mærket. Brug ordet, når du taler om en kalenderdato.
Est-ce
"Est-ce" indleder her et ja-nej-spørgsmål i "Est-ce qu’on devrait jeter...". Det gør resten af udsagnet til et direkte spørgsmål. Brug "Est-ce que" foran en almindelig sætning, når du vil stille et neutralt spørgsmål.
qu’on
"Qu’on" er sammentrækningen af que og on i "Est-ce qu’on devrait...". Her leder det videre til spørgsmålets subjekt og handling, som vedrører "on". Brug formen efter "Est-ce" for at danne et spørgsmål med "on" som subjekt.
jeter
"Jeter" betyder her at smide væk og står som infinitiv efter "devrait" i "devrait jeter tout ce qui...". Det beskriver den foreslåede handling over for den gamle mad. Brug "jeter + genstand" om at kassere noget.
tout
"Tout" betyder her "alt" og er objekt for "jeter" i "jeter tout ce qui date de plus d’une semaine". Sammen med "ce qui" henviser det til alle ting, der opfylder den efterfølgende betingelse. Brug mønstret "tout ce qui + udsagnsord" om alt, der gør noget bestemt.
ce
"Ce" indgår i "ce qui" og hjælper med at danne betydningen "det, som" eller "det, der". Her henviser "ce qui" til de ting, der er over en uge gamle. Brug "ce qui" til at samle en beskrivelse af det, der udfører handlingen.
d’une
"D’une" er sammentrækningen af de og une i tidsudtrykket "de plus d’une semaine". Her indgår det i sammenligningen, der angiver en alder på mere end én uge. Formen bruges, fordi "de" står foran "une" før vokalen i det følgende ord.
semaine
"Semaine" betyder uge og er tidsenheden i "de plus d’une semaine". Den bruges her til at fastsætte grænsen for, hvor gammel maden må være. Brug ordet om en periode på syv dage.
Seulement
"Seulement" betyder her "kun" og begrænser, hvornår man må smide noget ud. Det står foran "après" i "Seulement après avoir donné...". Brug ordet til at markere, at en handling kun må ske under en bestemt betingelse.
après
"Après" betyder "efter" og angiver rækkefølgen i "Seulement après avoir donné une date limite claire...". Det viser, at fristen skal gives først. Brug "après + handling eller tidspunkt" til at beskrive, hvad der sker senere.
avoir
"Avoir" står her som hjælpeverbum i "avoir donné" og betyder ikke alene at eje noget. Sammen med participiet viser det, at fristen er blevet givet før den næste handling. Mønstret "après avoir + participium" bruges om en handling, der er afsluttet først.
donné
"Donné" er participiet i "avoir donné" og betyder her "givet" i udtrykket "avoir donné une date limite claire". Det beskriver den afsluttede handling, som skal ske før noget andet. Brug "avoir donné + genstand" om at have givet nogen noget.
limite
"Limite" betyder her frist og indgår i "une date limite claire". Det præciserer, at datoen fungerer som den sidste tilladte tid. Brug udtrykket "date limite" om en deadline.
claire
"Claire" betyder "klar" og beskriver "date limite" i "une date limite claire". Formen passer til det feminine navneord "date". Brug "date limite claire" om en deadline, som alle let kan forstå.
monde
"Monde" betyder her ikke verden alene, men indgår i udtrykket "tout le monde", som betyder alle. Det samler de personer, der bruger fælleskøleskabet. Brug "tout le monde" til at omtale alle i en gruppe.
Peut-être
"Peut-être" betyder "måske" og gør forslaget i "Peut-être qu’on peut proposer..." mindre kategorisk. Det viser, at taleren præsenterer en mulighed. Brug ordet, når du vil foreslå noget uden at fremstille det som sikkert eller besluttet.
peut
"Peut" betyder her "kan" og står med subjektet "on" i "on peut proposer". Det udtrykker mulighed for at foreslå en ugentlig rengøring. Brug "on peut + infinitiv" til at fremsætte en mulig handling eller løsning.
proposer
"Proposer" betyder at foreslå og står som infinitiv efter "peut" i "peut proposer un nettoyage hebdomadaire". Det beskriver, hvad talerne kan bringe op i gruppen. Brug "proposer + idé eller handling" til at fremsætte en løsning.
nettoyage
"Nettoyage" betyder her rengøring eller oprydning og henviser til den planlagte gennemgang af køleskabet. Det står i "un nettoyage hebdomadaire". Brug ordet om en handling, hvor et sted eller noget gøres rent eller ryddes op.
hebdomadaire
"Hebdomadaire" betyder ugentlig og beskriver, at "nettoyage" skal ske hver uge i "nettoyage hebdomadaire". Det gør oprydningen til en fast rutine. Brug ordet foran eller efter et navneord, når noget gentages hver uge.
groupe
"Groupe" betyder gruppe og indgår i "groupe de discussion". Her er det den gruppe mennesker, som kan modtage forslaget. Brug ordet om flere personer, der hører sammen i en bestemt sammenhæng.
discussion
"Discussion" betyder samtale eller diskussion og beskriver gruppens formål i "groupe de discussion". Det viser, at gruppen bruges til at udveksle beskeder eller synspunkter. Brug ordet om en samtale, hvor personer taler om et emne.
rendrait
"Rendrait" betyder her "ville gøre" og udtrykker en forventet følge i "Cela rendrait le nettoyage...". Det står med det, der påvirkes, og en beskrivelse af resultatet. Mønstret "rendre + noget + tillægsord" bruges til at sige, at noget får en bestemt egenskab.
prévisible
"Prévisible" betyder forudsigelig og beskriver rengøringen i "rendre le nettoyage hebdomadaire prévisible". En fast ugentlig plan gør tidspunktet lettere at forudse. Brug ordet om noget, hvis tidspunkt eller udvikling kan forventes.
au
"Au" er sammentrækningen af à og le og indgår her i det faste udtryk "au lieu de", som betyder "i stedet for". Det skal ikke forstås som en selvstændig betydning for "au" i denne sætning. Brug "au lieu de + infinitiv eller navneord" til at udtrykke et alternativ.
lieu
"Lieu" betyder egentlig sted, men indgår her i det faste udtryk "au lieu de", som betyder "i stedet for". Udtrykket sammenligner den forudsigelige rengøring med noget pludseligt. Brug "au lieu de" til at angive, hvad der vælges fra til fordel for noget andet.
d’être
"D’être" er formen af de foran infinitiven "être" og betyder her "at være" i "au lieu d’être soudain". Det beskriver det alternativ, som rengøringen ikke længere skal være. Mønstret "au lieu d’être + tillægsord" bruges til at sammenligne to mulige egenskaber.
soudain
"Soudain" betyder pludselig og beskriver rengøringen i modsætning til at være forudsigelig. Det står efter "d’être" i "au lieu d’être soudain". Brug ordet om noget, der sker uden forudgående varsel.
Les
"Les" er den bestemte flertalsartikel foran "gens" i "Les gens". Den henviser her til de personer, der bruger det fælles køleskab. Brug "les" foran et navneord i flertal, når gruppen er bestemt eller kendt i sammenhængen.
peuvent
"Peuvent" betyder "kan" og står med subjektet "Les gens" i "Les gens peuvent vider...". Det udtrykker, at folk har mulighed for at tømme hylderne først. Brug "pouvoir + infinitiv" til at udtrykke mulighed eller evne.
vider
"Vider" betyder her at tømme eller rydde og står efter "peuvent" i "peuvent vider leurs étagères". Det beskriver, hvad folk kan gøre med deres hylder før rengøringsdagen. Brug "vider + genstand" om at fjerne indholdet fra noget.
leurs
"Leurs" betyder "deres" i "leurs étagères" og står foran flertalsordet "étagères". Det viser, at hylderne hører til flere personer eller områder. Brug "leurs + flertalsnavneord", når flere ejere har flere tilsvarende ting.
étagères
"Étagères" betyder hylder og henviser her til hylderne i køleskabet. Flertalsformen viser, at der er flere hylder, som folk skal rydde. Brug ordet om vandrette flader, hvor ting opbevares.
avant
"Avant" betyder "før" og angiver, at hylderne skal tømmes inden rengøringsdagen i "avant le jour du nettoyage". Det beskriver rækkefølgen mellem to handlinger eller tidspunkter. Brug "avant + navneord eller handling" til at sige, hvad der sker først.
jour
"Jour" betyder dag og indgår i "le jour du nettoyage", altså dagen for rengøringen. Det angiver det tidspunkt, som folk skal forberede sig til. Brug ordet om en bestemt dag eller en daglig tidsperiode.
du
"Du" er sammentrækningen af de og le i "du nettoyage". Her betyder det, at dagen hører sammen med eller er bestemt af rengøringen. Brug "du + maskulint navneord" som kort form af "de le".
l’utilisation
"L’utilisation" betyder brugen eller anvendelsen og henviser her til, hvordan køleskabet bruges. Det står i "l’utilisation du réfrigérateur". Brug ordet, når du taler om den måde, noget bliver brugt på.
équitable
"Équitable" betyder retfærdig eller lige for alle og beskriver brugen af køleskabet i "rendre l’utilisation du réfrigérateur équitable". Det handler her om, at alle får en fair ordning. Brug ordet om en fordeling eller behandling, der tager hensyn til alle.
sûre
"Sûre" betyder sikker og beskriver også "l’utilisation" i "l’utilisation du réfrigérateur équitable et sûre". Formen passer til det feminine navneord "utilisation". Brug ordet om en måde at gøre noget på, som ikke skaber fare.
rendre
"Rendre" betyder her "gøre" og står som infinitiv efter "devrait" i "devrait rendre l’utilisation...". Det beskriver, at en ordning får brugen af køleskabet til at blive fair og sikker. Brug "rendre + noget + tillægsord" til at beskrive en ændring i en egenskab.