J’ai
« J’ai » er hjælpeleddet i « J’ai rejoint l’appel » og betyder her, at taleren sluttede sig til opkaldet. Formen bruges sammen med et andet verballed i en fortidig handling og kan genbruges i møde- og arbejdsbeskrivelser.
rejoint
« rejoint » betyder her sluttede sig til eller deltog i, som i « J’ai rejoint l’appel ». Det står efter « J’ai » og tager den ting eller aktivitet, man slutter sig til, som objekt.
l’appel
« l’appel » betyder opkaldet, nærmere bestemt det mødeopkald, taleren deltog i. « l’ » står foran « appel », fordi ordet begynder med en vokal; udtrykket kan bruges om at deltage i et arbejds- eller videomøde.
en
« en » viser her, at forventningen foregår samtidig med handlingen i « en m’attendant à passer en revue... ». Konstruktionen bruges til at forbinde en ledsagende handling med hovedhandlingen, for eksempel når man gør noget, mens man forventer noget andet.
m’attendant
« m’attendant » betyder her forventende eller med forventning om, at tjeklisten skulle gennemgås. Sammen med « en » og « à » indgår det i « en m’attendant à passer en revue »; denne konstruktion bruges, når man beskriver en forventning før en situation.
à
« à » står her foran infinitiven i « m’attendant à passer en revue » og forbinder forventningen med det, man forventede at gøre. Det er en del af mønsteret « s’attendre à » efterfulgt af en handling eller ting.
passer en revue
« passer en revue » betyder gennemgå eller kontrollere systematisk, her « passer en revue la liste de contrôle du lancement ». « passer » bidrager med selve handlingen, mens « en revue » danner den faste betydning af at gennemgå; udtrykket efterfølges af det, der skal gennemgås.
la
« la » er bestemt artikel i « la liste de contrôle » og svarer her til « den ». Den står foran det navneord, der betegner den konkrete tjekliste, som taleren forventede at gennemgå.
liste
« liste » betyder her liste som en oversigt over punkter, der skal kontrolleres. I « la liste de contrôle » bruges det sammen med « de contrôle » til at betegne en tjekliste, og det kan genbruges om andre oversigter med et bestemt formål.
de
« de » forbinder i « liste de contrôle » selve listen med dens funktion som kontrol eller gennemgang. Mønstret « liste de ... » bruges til at præcisere, hvad en liste handler om.
contrôle
« contrôle » bidrager i « la liste de contrôle » med betydningen kontrol eller tjek. Hele udtrykket betegner en liste, man bruger til at kontrollere, om relevante punkter er behandlet.
du
« du » er sammentrækningen af « de » og « le ». I « la liste de contrôle du lancement » betyder det « for lanceringen », mens det i « l’ordre du jour » indgår i udtrykket for dagsorden; formen bruges til at knytte noget til et bestemt navneord.
lancement
« lancement » betyder her lancering, altså den planlagte igangsættelse, som tjeklisten vedrører. I « la liste de contrôle du lancement » fungerer det som det projekt eller den begivenhed, kontrollen knytter sig til.
L’ordre
« L’ordre » betyder her orden eller rækkefølge og er sammen med « du jour » en del af « L’ordre du jour », som betyder dagsordenen. « L’ » er den bestemte artikel foran « ordre » og står sådan foran et ord, der begynder med en vokal.
jour
« jour » betyder bogstaveligt dag, men i « L’ordre du jour » bidrager det til den faste betydning dagsorden. Udtrykket bruges i møder, når man taler om de punkter, der skal behandles.
a
« a » er hjælpeleddet i « a changé » og viser sammen med « changé », at dagsordenen har ændret sig. Formen står mellem subjektet og det fortidige verballed og bruges til at beskrive en afsluttet ændring.
changé
« changé » betyder her ændret eller skiftet, som i « L’ordre du jour a changé ». Sammen med « a » beskriver det, at dagsordenen ikke længere er den samme; udtrykket kan bruges om ændringer i planer eller prioriteringer.
après
« après » betyder efter og placerer ændringen tidsmæssigt efter klientens handling. I « après que le client a soulevé... » efterfølges det af en hel sætning, der forklarer, hvad der skete først.
que
« que » indleder her ledsætningen efter « après » og forbinder tidsforbindelsen med « le client a soulevé... ». Det bruges til at introducere den handling, som den følgende del af sætningen beskriver.
le
« le » er bestemt artikel foran « client » i « le client ». Den viser, at der er tale om den konkrete klient, som rejste bekymringen.
client
« client » betyder her klienten, den part der rejste den nye bekymring. I « le client a soulevé... » er det den person eller organisation, der udfører handlingen.
soulevé
« soulevé » betyder her rejst eller taget op, som i « a soulevé une nouvelle préoccupation ». Det bruges sammen med « a » og tager den bekymring, der bliver gjort opmærksom på, bagefter.
une
« une » er den ubestemte artikel foran « nouvelle préoccupation » og betyder her en. Den introducerer en ny, endnu ikke tidligere nævnt bekymring i samtalen.
nouvelle
« nouvelle » betyder her ny og beskriver « préoccupation ». Formen bruges til at markere, at bekymringen er kommet til efter den tidligere planlægning.
préoccupation
« préoccupation » betyder her en bekymring eller et forhold, der giver anledning til opmærksomhed. I « une nouvelle préoccupation en matière de conformité » betegner det det konkrete problem, klienten har rejst.
matière
« matière » betyder her område eller felt, ikke fysisk materiale. I « en matière de conformité » bruges det til at angive, at bekymringen vedrører compliance; mønstret « en matière de » kan bruges til at afgrænse et fagligt eller tematisk område.
conformité
« conformité » betyder her overholdelse af regler eller krav. I « en matière de conformité » præciserer det, hvilket område klientens bekymring gælder.
Cela
« Cela » henviser her til den manglende information om den ændrede dagsorden og betyder det eller det forhold. Det står som subjekt i « Cela aurait été utile... » og kan bruges til at pege tilbage på en netop nævnt situation.
aurait
« aurait » betyder her ville have været og udtrykker en tænkt vurdering af en tidligere situation. Sammen med « été » og « utile » bruges det til at sige, at informationen ville have været nyttig, hvis den var blevet givet tidligere.
été
« été » betyder her været i udtrykket « aurait été utile ». Sammen med « aurait » danner det vurderingen af, hvordan situationen kunne have været; mønstret kan bruges til at vurdere en tidligere, ikke-realiseret mulighed.
utile
« utile » betyder her nyttig, fordi informationen om den ændrede dagsorden ville have hjulpet ved forberedelsen. I « aurait été utile de le savoir » beskriver det værdien af at have haft denne viden på det tidspunkt.
savoir
« savoir » betyder her at vide noget, nemlig at dagsordenen var ændret. I « de le savoir » står infinitiven efter « de » og bruges til at omtale selve det at have denne viden.
avant
« avant » betyder før og placerer forberedelsen tidsmæssigt før et andet tidspunkt. I « avant de préparer les diapositives » efterfølges det af « de » og en infinitiv, når den samme person udfører handlingen.
préparer
« préparer » betyder her at forberede, nærmere bestemt at lave slides til mødet. I « avant de préparer les diapositives » står det efter « de » og angiver den handling, der skulle ske før noget andet.
les
« les » er bestemt artikel foran « diapositives » og betyder her de. Den viser, at der er tale om de konkrete slides, som taleren forberedte til mødet.
diapositives
« diapositives » betyder her slides eller præsentationssider. I « préparer les diapositives » er det det materiale, taleren var i gang med at gøre klar før mødet.
Je
« Je » betyder jeg og angiver taleren som den, der er enig i den foregående vurdering. Det står foran « suis » i « Je suis d’accord », en almindelig måde at udtrykke enighed på.
suis
« suis » betyder i « Je suis d’accord » ikke blot « er », men indgår i udtrykket for at være enig. Sammen med « Je » og « d’accord » bruges det til at bekræfte, at man deler den andens vurdering.
d’accord
« d’accord » betyder enig eller indforstået i « Je suis d’accord ». « d’ » og « accord » danner sammen et fast udtryk, som bruges til at tilslutte sig en mening eller beslutning.
et
« et » betyder og og forbinder enigheden med den næste vurdering om opdateringen. Det bruges her til at føje endnu et relateret udsagn til den første del.
mise
« mise » bidrager i « la mise à jour » til betydningen opdatering eller ajourføring. Sammen med « à jour » betegner hele udtrykket den information, der skulle være blevet delt tidligere.
dû
« dû » betyder her burde have eller skulle have, som i « aurait dû être communiquée ». Sammen med « aurait » udtrykker det, at opdateringen efter talerens vurdering skulle have været delt tidligere.
être
« être » betyder her at være og står efter « dû » i « aurait dû être communiquée ». Sammen med « communiquée » danner det en passiv konstruktion, hvor opdateringen modtager handlingen.
communiquée
« communiquée » betyder her kommunikeret eller delt om « la mise à jour ». Formen viser, at opdateringen skulle have været givet videre til de andre deltagere; den bruges i passiv sammenhæng efter « être ».
plus
« plus » bidrager i « plus tôt » med betydningen mere eller tidligere i forhold til det faktiske tidspunkt. Sammen med « tôt » bruges det til at sige, at noget burde være sket tidligere.
tôt
« tôt » betyder tidligt, og i « plus tôt » betyder det tidligere eller før. Udtrykket bruges her til at kritisere, at opdateringen ikke blev delt på et tidligere tidspunkt.
Est-ce
« Est-ce » indleder her det høflige spørgsmål « Est-ce qu’on pourrait clarifier... ». « Est » og « ce » fungerer sammen som spørgeåbner, der gør det muligt at fremsætte et forslag uden en direkte imperativ.
qu’on
« qu’on » er « que » foran « on » og forbinder spørgeåbneren med forslaget i « qu’on pourrait clarifier... ». « on » betyder her vi, så hele spørgsmålet handler om, hvad deltagerne sammen kunne gøre.
pourrait
« pourrait » betyder her kunne og gør spørgsmålet høfligt og forsigtigt: « Est-ce qu’on pourrait clarifier... ». Det bruges foran infinitiven « clarifier » til at foreslå en mulig handling.
clarifier
« clarifier » betyder her at afklare eller gøre den nye prioritet tydelig. I « clarifier la nouvelle priorité » står det foran det, der skal afklares, og kan bruges til at skabe fælles forståelse i et møde.
brièvement
« brièvement » betyder kort eller kortvarigt og begrænser den ønskede afklaring i « clarifier brièvement ». Det bruges, når man vil bede om en kort forklaring uden at åbne en lang diskussion.
priorité
« priorité » betyder her prioritet, altså det der skal behandles først. I « la nouvelle priorité » viser « nouvelle », at denne prioritet er kommet til eller har ændret sig efter den nye bekymring.
C’est
« C’est » betyder her det giver mening eller det er sådan, når det står sammen med « logique » i « C’est logique ». « C’ » og « est » fungerer sammen som en vurdering af det foregående forslag.
logique
« logique » betyder her logisk eller rimeligt, og hele « C’est logique » svarer til, at forslaget giver mening. Det bruges til at begrunde eller anerkende en andens forslag i samtalen.
sinon
« sinon » betyder ellers og introducerer den negative følge, hvis prioriteten ikke bliver afklaret. Det står her foran « tout le monde pourrait discuter... » og bruges til at forklare, hvorfor afklaringen er nødvendig.
tout
« tout » bidrager sammen med « monde » til betydningen alle eller alle mennesker i « tout le monde ». Udtrykket bruges som subjekt, når man taler om hele gruppen af mødedeltagere.
monde
« monde » betyder her mennesker eller personer i udtrykket « tout le monde », ikke verden som geografisk begreb. « Tout le monde » bruges til at omtale alle i en gruppe samlet.
discuter
« discuter » betyder her diskutere eller tale om forskellige risici. I « discuter de risques différents » står « de » foran emnet, som diskussionen handler om.
risques
« risques » betyder her risici, altså mulige problemer eller farer, som deltagerne kan komme til at diskutere forskelligt. I « discuter de risques différents » er det emnet for diskussionen.
différents
« différents » betyder her forskellige og beskriver « risques ». Det fremhæver, at deltagerne uden en fælles prioritet måske vil fokusere på forskellige risici.
ne
« ne » er den første del af den negative konstruktion i « Je ne peux... qu’une fois... ». Sammen med « qu’une fois » begrænser det, hvornår taleren kan opsummere tjeklisten, i stedet for blot at give en almindelig benægtelse.
peux
« peux » betyder her kan i « Je ne peux résumer... ». Sammen med « ne » og den efterfølgende begrænsning forklarer det, at taleren ikke kan opsummere tjeklisten endnu.
résumer
« résumer » betyder her at opsummere tjeklisten, altså at give dens vigtigste indhold kort. Det står efter « peux » og tager « la liste de contrôle » som det, der skal opsummeres.
qu’une
« qu’une » er « que » foran « une » og indgår sammen med « ne » i den begrænsende konstruktion « ne peux... qu’une fois ». Her betyder « qu’une fois » først når eller kun når, fordi opsummeringen afhænger af, at konteksten er afklaret.
fois
« fois » betyder her tidspunkt eller gang i « qu’une fois ce contexte clarifié ». Udtrykket angiver, at opsummeringen først kan ske, når den nævnte betingelse er opfyldt.
ce
« ce » betyder her denne eller den og peger på den relevante kontekst i « ce contexte clarifié ». Det står foran « contexte » for at identificere den konkrete baggrund, som mødet skal have afklaret.
contexte
« contexte » betyder her den baggrund eller sammenhæng, der forklarer den ændrede prioritet. I « ce contexte clarifié » er det denne baggrund, der skal være tydelig, før tjeklisten kan opsummeres.
clarifié
« clarifié » betyder her afklaret eller gjort tydelig i « ce contexte clarifié ». Det beskriver den tilstand, konteksten skal være i, før den næste handling kan finde sted.
Mettons-nous
« Mettons-nous » betyder her lad os få en fælles forståelse eller lad os blive enige, som i « Mettons-nous d’accord sur le point... ». « Mettons » fremsætter forslaget, og « nous » viser, at handlingen gælder taleren og de andre sammen.
sur
« sur » betyder her om eller vedrørende og forbinder « Mettons-nous d’accord » med det punkt, deltagerne skal være enige om. I mødesammenhæng bruges det til at angive emnet for en fælles afklaring.
point
« point » betyder her punkt eller konkret problemområde i « le point qui pose problème ». Det betegner det bestemte forhold, som deltagerne først skal afklare, før de beslutter, hvad der kan vente.
qui
« qui » betyder her som eller der og indleder den beskrivende del « qui pose problème ». Det forbinder « le point » med forklaringen på, hvad der kendetegner dette punkt.
pose
« pose » betyder her skaber eller udgør, som i « pose problème », altså giver problemer. Udtrykket bruges om et forhold, der forårsager en vanskelighed eller kræver opmærksomhed.
problème
« problème » betyder her problem eller vanskelighed i « pose problème ». Hele udtrykket « qui pose problème » beskriver det punkt, der giver anledning til bekymring.
puis
« puis » betyder derefter eller så og viser rækkefølgen mellem først at blive enige og derefter at beslutte. Det bruges til at forbinde to handlinger, der skal ske i denne orden.
décidons
« décidons » betyder her lad os beslutte, som en opfordring til den fælles næste handling. Det står efter « puis » og efterfølges af « de ce qui peut attendre », som angiver, hvad beslutningen skal handle om.
peut
« peut » betyder her kan i « ce qui peut attendre ». Det udtrykker, at visse punkter kan udsættes uden at blive behandlet nu.
attendre
« attendre » betyder her vente eller vente med noget, som i « ce qui peut attendre ». Det står efter « peut » og beskriver, hvilke dele af arbejdet der ikke behøver at blive taget først.